home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
22 Jun 2024, 13:58 andersnomanni Blogs Freiburg Gloryhunter s...
15 Jun 2024, 22:56 szukizek Blogkonkur... 16# Hjertet banker kun...
15 Jun 2024, 21:04 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
14 Jun 2024, 20:45 Broen13 Blogkonkur... [33] Journeyman - Syv ...
14 Jun 2024, 20:44 Broen13 Blogkonkur... #22 - Danish Viking Wa...
14 Jun 2024, 13:42 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
31 Maj 2024, 17:14 cartoon Klubsøgnin... Manchester United
Antal Registrerede Brugere: 23340
  0 Brugere, 451 Gæster Online.

Indlæg: 1132852 over 31369 Emner
Nyeste Bruger: Kylie123
ARTIKLER

~ Artikelgrupper ~
 + FM2018 (1)
 + FM2017 (1)
 + FM 2016 (3)
 + FM 2015 (1)
 + FM 2014 (1)
 + FM 2013 (6)
 + FM 2012 (2)
 + FM 2011 (8)
 + FM 2010 (7)
 + FM 2009 (7)
 + FM 2008 (14)
 + FM 2007 (11)
 + FM 2006 (26)
 + FM 2005 (2)
 + Fodbold (21)
 + Klubportrætter (36)
 + Spillerportrætter (46)
 - Andet (32)
 + Crewportrætserie (16)
 + Julekalender 2005 (25)
 + Hvad nu hvis.. (4)
 + Matador Ligaen (7)
 
Artikler i denne gruppe
Optakt til Blogkonkurrenc...
Tilbage til skriveriet
Football Manager 2008 int...
Er Championship Manager f...
Sites og deres strategier
Jagten på FM og Livets Me...
Den grimme ælling...
CMwho.dk & CM-Revolution.dk
FmFreaks.dk – en tidsrøve...
SIGames opkøbt af SEGA
FM-scenen part 1
Miles Jacobsen Interview

 Sider: 1 [2]
32 Artikler i denne gruppe  - FM-scenen part 1
Forfatter   Hawk1nZ
Dato   Lørdag d. 24 december 2005 - 14:29
Overskrift   FM-scenen part 1
Bedømmelse   * * * * * * (6 Stemmer)


FM-scenen er en underlig størrelse efterhånden. Sites kommer og går regelmæssigt, og derfor er det også svært for især nye brugere at overskue. Men Julemanden har besluttet sig for at skrive denne artikel om de nuværende sites på scenen, og ydermere nævne de sites, der har drejet nøglen og lukket biksen ned inden for det seneste år. Det primære formål med denne gennemgang er at oplyse folk om, hvilke sites der er på scenen og kort beskrive dem. Derudover er planen, at dette er den første i en serie af artikler om scenen. Derfor kan dette også ses som en introduktion.

FMdanmark
Den danske FM-scenes svar på Arla. Med det menes, at de er helt klart den største aktør på markedet. Dette kan et hurtigt blik på chart.dk bevidne, idet at de med 2200 hits topper hitlisten over de danske FM-sites. Som alt andet, så har FMd også haft en mindre glamourøs start.
FMd startede ud med at være sitet CMwhohouko i sin tid, som fik sit navn efter kult-svenskeren Tonton Zola Moukoko. CMwhohouko koncentrerede sig primært om deres netspil, som var en stor succes, men med tiden udviklede CMwho sig via flere sektioner, og i starten af 2004 blev det en decideret CM-side med alt, hvad der hører, idet at de fusionerede med et andet dansk site: CM-Revolution. Det var i selv samme periode, hvor datidens største site, CMagazine, lukkede, så det var en perfekt timing. Det var dog ikke den eneste grund til, at CMd hurtigt blev Danmarks største site, da det også hjalp meget på det, at deres crew var utroligt godt og yderst produktivt.

Men det hele forblev ikke så rosenrødt, da der var nogle problemer i kulissen. Det hele kulminerede med, at der var en stor afgang af crew, hvor bl.a. lederen af sitet og hovedparten af admin-holdet forlod sitet. Det var også på det tidspunkt, hvor sitet ændrede strategi fra at være et selvproducerende site til at være site, hvor brugerne skulle bidrage med store dele af indholdet.

Da computerspillet, som det hele handler om, skiftede navn til FM, skiftede CMd sit navn ud med FMd, ligesom alle andre. Senere hen blev det fejret med et nyt flot design, som virkelig stadfæstede deres status på scenen. 2005 har dog alligevel været deres kedeligste år, for selvom at de stadig er Danmarks største site, så er aktiviteten fra crewet desværre faldet markant, hvilket blandt andet skyldes deres politikændring, mens forummet til gengæld fortsætter med at blomstre.
Link: www.fmdanmark.dk
Skrevet af Saviola.

FmFreaks
FmFreaks blev åbnet i 2003 i kølvandet på lukningen af giganten, CMagazine.dk. FmF, som siden bliver kaldt i folkemunde, blev oprettet af to tidligere CMagazine-folk, nemlig Sunbao og Saviola. Duoen skrabede på kort tid et forholdsvist stort crew sammen, som hovedsagligt bestod af folk, som for de fleste ikke var særlig kendte.

Siden var længe undervejs, da de manglede en programmør, men heldigvis fandt de en garvet gut fra scenen, Langelykke. Langelykke havde blandt andet været programmør for nogle engelske sider, heriblandt det højt respektere CMsorted, og på den danske havde han også stået for det tidligere flagskib på scenen, champman2000. Netop sidstnævnte havde han lavet et design til, som han dog aldrig nåede at udgive, og det var netop det design, som freaksene brugte.

Det nye site var dog ikke en videre stor succes, da sitet mildest talt stod stille det meste af tiden. Et meget inaktivt crew førte også til, at konkurrenterne fik et forholdsvist stort forspring i forhold til FmF. Der blev dog i mellemtiden hentede nogle kendte navne fra scenen i form af blandt andet KF og Mifez, men heller ikke disse gjorde sig mærkbart bemærket.

Der blev rundt omkring på scenen snakket om, at FmF ikke var et site, man skulle besøge, da der intet skete, og de var på randen af lukning, mens ejerne selv sad og ventede på deres nye design, som skulle blive programmeret af en hemmelig person. Denne hemmelige person var så Acido, som den 2. oktober 2005 kunne slå dørene op for det nuværende FMf-site.

Det nye site blev en succes, og aktiviteten steg drastisk. Især på forummet begyndte der at ske ting og sager, da nogle andre konkurrenter var begyndt at hvile en smule på laurbærrene, hvilket blandt andet kan ses på, at FmF har overhalet FMground i kampen om det næstmest besøgte site på den danske scene.
Link. www.fmfreaks.dk
Skrevet af Ali.

FMground
FMground er et forholdsvist nyt site på scenen, idet at de først åbnede døren for offentligheden den 7. juni 2005. Sitet havde sit udspring i nogle problemer hos FMd, som gjorde, at der var en markant crew-afgang, hvor 4 af disse - og en person udefra - besluttede sig for, at de ville starte deres eget site. Disse 5 personer var meget respekteret på scenen, så forventningerne til FMg var meget høje.

De startede også med lyn og torden og blev hurtigt det næstmest besøgte site på den danske scene. Deres indhold var meget revolutionerende, idet at de gik udover FM-spillet og lavede en del indhold, mest konkurrence om andre ting, som TdF og IRL (In Real Life) fodbold. Det gav pote, og det kreerede en masse aktivitet.
Deres opstart har været uden de helt store problemer, udover at en af skaberne har forladt siden til fordel for et andet site, og netop dette vakte røre på vores egen lille scene. Nogle brugere ytrede utilfredshed, men crewet tacklede det flot, og sagen kom ud af verden på næsten ingen tid.

Et andet af deres kendetegn har været det høje niveau på forummet, hvor det sjældent bliver til oneliners, men derimod er mange meningsfyldte debatter om såvel FM som andre emner, som er aktuelle, både inden for sportens verden, men også rent off-topic.
Rent crew-mæssigt har de også formået at få gode folk ind, som med det samme har kunnet gå ind og bidrage med noget. Det har bl.a. gjort, at de har fået Danmarks bedste grafik-sektion, som de selv står for. Den nye udfordring for dem, er, at få flere aktive brugere på sitet, idet at besøgsniveauet har været konstant i 3-4 måneder efterhånden.
Link: www.fmground.dk
Skrevet af Saviola.

FMair, FMkickoff & FManager
FMair, FMko (FMkickoff) og FMa (FManager) er tre seneste afgåede sites, og de eneste lukkede sites siden 2004, hvis vi altså ikke tager CMagazine i betragtning, da siden mere eller mindre lukkede efter deres oprindelige crew forlod sitet.

FMair blev oprettet af nogle unge gutter, som de færreste nok rigtigt kendte, selvom man havde set dem på bl.a. FMdanmark som brugere. Disse unge gutter gav noget nyt til scenen i form af en noget mere afslappet indstilling til tingene, end vi var vant til, og derudover fik vi også scenens eneste spillerdatase på FMair. Siden blev programmeret af Michael, tidligere FMa-mand og nuværende FMg, men manden der løb med overskrifterne i sladderland, også kaldet FM-scenen, var uden tvivl UpTheSpurs. Manden leverede nogle fremragende artikler, der gjorde ham meget eftertragtet, mens resten af crewet også leverede gode artikler.

FMkickoff blev også oprettet af nogle unge gutter, som igen ikke var forfærdeligt kendte ansigter på den danske scene, men også disse drenge gav scenen en ny trend. Denne trend var deres såkaldte dagbøger, som hurtigt tog scenen med storm, og man så utallige mennesker fra andre sites komme og bidrage i form af dagbøger. Sitets levetid var dog ikke helt smertefrit, da anklager om kopiering af FMairs database hang i luften, og det endte i en noget pinlig affære. Derudover var sitets sidste måned præget af crewafgang fra folk, der havde bidraget med en masse.

FManager blev fra starten kaldt CMag v.2 af mange mennesker, da hovedparten af crewet stammede fra det gamle CMagazine, og der blev også lovet storhed. Denne storhed udeblev dog som resultat af blandt andet upopularitet, da mange crew-folk havde gjort sig negativt bemærket tidligere, hvilket var lidt uheldigt, da sitet var ret produktivt i perioder. Produktiviteten var dog ikke ligefrem kvantitet i mange perioder, da fx Niels skrev nogle fantastiske ting, og han er måske også den bedste skribent den danske scene endnu har set. Det var nu ikke kun indholdet og det mildere grimme design, der gjorde, at sitet ikke fik succes, som sagt, det var personerne i crewet. Op til flere gange blev der skabt negative tilstande på den danske scene af folkene, og internt kørte det heller ikke fantastisk, hvilket i særdeleshed kom til udtryk ved en offentlig udpegning af en såkaldt ”dovenlars”. Sitet havde enormt potentiale, men de magtede simpelthen ikke at udnytte det godt nok ærlig talt.
Skrevet af Ali.

Dette var, som lovet, en kort gennemgang af de forskellige sites, som pt. servicerer det hungrende danske FM-folk, og som tidligere servicerede os. Vi håber at I har fået et indblik i de forskellige sites, og hvordan scenen sådan nogenlunde er skruet sammen, men frygt ej, da planen for de næste artikler i serien er, at der vil komme en dybere gennemgang af siderne, og så vil vi gå ind og se på manglerne på scenen.




Skrevet af: Saviola & Ali


Onsdag d. 30 april 2008 ~ Optakt til Blogkonkurrencen anno 2008
Søndag d. 02 december 2007 ~ Tilbage til skriveriet
Torsdag d. 09 august 2007 ~ Football Manager 2008 interview af TVG
Lørdag d. 02 juni 2007 ~ Er Championship Manager farligt?
Søndag d. 31 december 2006 ~ Sites og deres strategier
Søndag d. 23 juli 2006 ~ Jagten på FM og Livets Mening – Del 4
Torsdag d. 06 juli 2006 ~ Den grimme ælling...
Torsdag d. 22 juni 2006 ~ CMwho.dk & CM-Revolution.dk
Onsdag d. 03 maj 2006 ~ FmFreaks.dk – en tidsrøver af dimensioner
Tirsdag d. 04 april 2006 ~ SIGames opkøbt af SEGA
Lørdag d. 24 december 2005 ~ FM-scenen part 1
Torsdag d. 03 november 2005 ~ Miles Jacobsen Interview

 Sider: 1 [2]
(Denne artikel er vist 2064 gange)

Kommentarer til denne artikel (6)

Log ind for at kommentere denne artikel

Fitzpatrick
30 jul 2008
19:43

  Hmm.. Undskyld, for den maplacerede kommentar xD

 
Fitzpatrick
30 apr 2008
22:12

  Strengt! Jeg var også med sidste år, bare under andet navn :o

Desuden hvor var min kommentar med, at jeg savnede dig i konkurrencen? -.-

 
Michael
25 dec 2005
01:07

  Fin og ærlig artikel efter min mening.
Der er punkter, der måske kan diskuteres, men disse er blevet diskuteret til blods op til flere gange, så ingen grund til gentagelser der. :-)

Men alt i alt, fin artikel... ;)

 
Hafiz
24 dec 2005
22:46

  Super. Tak for information, mit ønske blev opfyldt til punkt og prikke, og selvom jeg ikke er helt enig i lidt af snakken om en af siderne, skal det ikke lade os skille.

Hafiz.

 
Kovacs
24 dec 2005
17:54

  Som om du lavede noget på FMair alligevel ;) Glimrende artikel Saviola og Ali, og god jul til jer to også..

Ali, hold dig nu fra pigerne nytårsaften..

 
AH
24 dec 2005
15:04

  Jeg er sgu lidt skuffet over, at jeg ikke er nævnt i sammenhæng med FMair.dk.. hehe ;D Flot artikel og en god, kort og præcis forklaring af de forskellige sites :)

 
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010