home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
22 Jun 2024, 13:58 andersnomanni Blogs Freiburg Gloryhunter s...
15 Jun 2024, 22:56 szukizek Blogkonkur... 16# Hjertet banker kun...
15 Jun 2024, 21:04 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
14 Jun 2024, 20:45 Broen13 Blogkonkur... [33] Journeyman - Syv ...
14 Jun 2024, 20:44 Broen13 Blogkonkur... #22 - Danish Viking Wa...
14 Jun 2024, 13:42 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
31 Maj 2024, 17:14 cartoon Klubsøgnin... Manchester United
Antal Registrerede Brugere: 23340
  0 Brugere, 438 Gæster Online.

Indlæg: 1132852 over 31369 Emner
Nyeste Bruger: Kylie123
ARTIKLER

~ Artikelgrupper ~
 + FM2018 (1)
 + FM2017 (1)
 + FM 2016 (3)
 + FM 2015 (1)
 + FM 2014 (1)
 + FM 2013 (6)
 + FM 2012 (2)
 + FM 2011 (8)
 + FM 2010 (7)
 + FM 2009 (7)
 + FM 2008 (14)
 + FM 2007 (11)
 + FM 2006 (26)
 + FM 2005 (2)
 + Fodbold (21)
 + Klubportrætter (36)
 + Spillerportrætter (46)
 - Andet (32)
 + Crewportrætserie (16)
 + Julekalender 2005 (25)
 + Hvad nu hvis.. (4)
 + Matador Ligaen (7)
 
Artikler i denne gruppe
Optakt til Blogkonkurrenc...
Tilbage til skriveriet
Football Manager 2008 int...
Er Championship Manager f...
Sites og deres strategier
Jagten på FM og Livets Me...
Den grimme ælling...
CMwho.dk & CM-Revolution.dk
FmFreaks.dk – en tidsrøve...
SIGames opkøbt af SEGA
FM-scenen part 1
Miles Jacobsen Interview

 Sider: 1 [2]
32 Artikler i denne gruppe  - Football Manager 2008 interview af TVG
Forfatter   Naturerunen
Dato   Torsdag d. 09 august 2007 - 16:33
Overskrift   Football Manager 2008 interview af TVG
Bedømmelse   * * * * * * (16 Stemmer)


Football Manager 2008 spørgsmål og svar

TVG har interviewet Miles Jacobson, og spurgt ham om nogle ting omkring det nye FM.

Selvom de allerede er i gang med at udvikle en online version af Football Manager, så offentliggjorde SI Games for nyligt fra London, at de også arbejder på Football Manager 2008. De skyder efter at disse spil vil komme til PC og MAC på denne side af julen, inden andre versioner til PSP og XBOX360 ankommer i 2008. SI Games har desuden afsløret, at de spil, og dem, der også kommer inden for en overskuelig fremtid, vil være mere evolutionære, end de er revolutionære. Rigtig mange nye features bliver implementeret i spillet, og de sigter efter en mere streamlined, spillevenlig og brugervenlig oplevelse, der især skal hjælpe nye spillere.

TVG har sat sig ned med Miles Jacobson (Studio Director i SI Games) for at få en snak om det nye Football Manager 2008, relationerne til FM Live og hvorfor spillet ikke udkommer på PS3 i år.

TVG: Hvordan er I gået til opgaven i år, når et andet team arbejder på Football Manager Live?

For at være ærlig bliver de to ting lavet ret så sepereret. Naturligvis sidder de to teams ved siden af hinanden, og de snakker også sammen fra tid til anden. For eksempel er den nye Match Flow idé, hvor du ser en miniradar af spillets gang mens du ændrer taktikker, noget vi har prøvet af i Football Manager Live, inden det kom i Football Manager. Men det er jo ikke sådan at vi kun har et FM og et FML team, vi har også konsolteamet og håndholdtteamet, og det har virkelig hjulpet os i udviklingen af alle vores spil, fordi for eksempel et team er kommet på en idé, og så tænker én fra det andet team: ”God idé, det skal vi også have med i vores spil!”. Ved at tage små ting fra alle de forskellige ting, blande det osv. får man virkelig en mere kreativ proces, og mere kreative folk.

Når man har et stort team der arbejder på et stort projekt undertrykker det efter min mening kreativiteten. Der sidder for eksempel spildesignere, der så fortæller spilkoderne: ”Gør sådan!”. Sådan har vi aldrig arbejdet. Vi er demokratiske i alt hvad vi foretager os. Vi har ingen designere i vores firma, vi har bare alle vores jobs at lave, men ingen har titlen ”ledende designer” eller ”diktatordesigneren” eller noget som helst i den stil. Ved at have disse forskellige teams, er vi som sagt mere kreative, og folk er heller ikke bange for at sige deres mening, som de måske ville være, hvis der bare var designere der sad og fortalte dem hvad de skulle foretage sig.

TVG: Så det er faktisk en mere organisk proces…

Altså, vi har altid været et organisk studio, også på den måde vores team er vokset fra 7 mennesker for 10 år siden, og til de knapt 50 mennesker vi er nu, inklusive vores Kvalitets-garanti’s folk, hvilket faktisk er et meget lille hold af mennesker, hvis man tænker på at vi arbejder på fire forskellige spil, navnlig Football Manager, Football Manager til konsol, Football Manager til PSP og Football Manager live, og så er der endda oven i hatten vores quiz-spil, som dog ikke bliver lavet her, men i tæt samarbejde med os. Der er altså fire fuldtidsteams her, alle arbejdende separat; kreativiteten er kun stigende, og det er perfekt, og idet at vi arbejder i et åbent miljø, betyder det også, at idéen kan komme fra sted til sted meget hurtigt.

TVG: Du nævnte at Match-flow-systemet er noget, der først kom frem i FML. Er det sådan, at FML er lidt af en idérugekasse til Football Manager? Eller er det kun mens det er beta? Og vil det fortsætte?

Altså, det var aldrig vores strategi at gøre det sådan, det var bare én af de ting vi så virkede rigtig godt i FML, og så tænkte vi, at det nok også ville virke godt i FM08, og sådan derudaf… Og vice versa i øvrigt også. Alle teams kan låne af hinanden i vores studie!

Jeg tror ikke at den største inspirationskilde til FM08 er nogle af de andre spil vi også arbejder, den største inspirationskilde kom faktisk fra nogle brugervenlighedstes ts som vi lavede sidste år. Vi har aldrig rigtig arbejdet i fokusgrupper eller den slags før, og vi vil hellere have én-på-én sessions end fokusgrupper, hvilket vil sige, at vi får nogle videoer af folk der spiller spillet, og så følger vi med i deres reaktioner, og hvordan deres øjne bevæger sig mens de spiller. Det hjalp os rigtig meget med at designe det nye skin til FM08, og hjælpesystemet der også er blevet tilføjet, der skal afhjælpe at folk fra at sidde fast, og ikke kunne komme videre. Det er faktisk lidt sjovt, fordi jeg satte mig ned og kiggede på de store drop-down-menuer i toppen af spillet, og så tænkte jeg: ”Det her giver faktisk ikke specielt meget mening!”. Tingene stod i den forkerte rækkefølge, så vi lavede lidt om på det hele, og det har så udmundet sig i et nyt og langt bedre system.

TVG: Og det leder mig hen til noget andet. Football Manager 2008 har omkring en snes nye highlights af store ændringer i spillet…

Det er mere en snes overskrifter, med langt flere små features, der er samlet under disse hovedgrupper…

TVG: …Men hvor mange af disse kom oprindeligt fra fan feedback?

Seks af disse kom fra fan feedback, og fra brugervenlighedsstu dierne.

TVG: Så denne feedback hjalp jer meget med at ændre de helt store ting i FM08?

Sådan er det hvert eneste år, og en stor del af de andre små ting, der går ind under vores overskrifter, kom også fra fan feedback. For eksempel vores revamp af ”International Manager” og det, at spillet er nemmere at bruge for eksempel. Og idéen der blev til transfer centret kom også fra vores forum, Awardssystemet og de financielle ændringer var også at finde der. Men det er jo trods alt os der laver spillet, og siden dette bliver optaget, vil jeg nu lægge mig ned på psykiaterens briks…

TVG: OK, så fortæl os om din mor…

Nah, det kan jeg umuligt gøre… Hun ville dræbe mig. Min mor er fantastisk, hun er underlig. Skræmmende, men godt.

Hvis vi ikke lyttede til spillets fans, ville der være noget alvorligt galt med os, for vi er jo alle fans af spillet. Vi laver spillet til os, og det faktum at der er millioner af mennesker der nyder spillet hvert eneste år er også en bonus, fordi det betyder, at vi kan blive ved med at lave spillet til os. Og med ”os” mener jeg os, altså, os fans af spillet. Vi, der laver spillet er fans, folk på forummerne er fans, og deres syn på sagen er ligeså meget værd, som det syn SEGA har på sagen. Selv her i studiet er idéerne lige meget værd, der er intet hierarki for dem. Det betyder intet hvor det kommer fra. Er det godt, så kommer det med i spillet.

TVG: Og det er en anden del af den organiske proces at lave FM. Var der nogle idéer der kom fra spillerne, som I overhovedet ikke havde skænket en tanke?

Altså, jeg tror jeg nævnte én tidligere, det der med, at menuerne er for underlige. Det var noget vi bare blev vant til, men folk skreg efter hjælp, og spurgte os hvad pokker de skulle stille op, og så svarede vi bare: ”Jamen tryk nu på den knap. Den er jo lige der!”. Men når man så kigger ordentligt efter, så burde den faktisk ikke være der hvor den er, men et helt andet sted på skærmen.

Der er altid et par Eurekamomenter hvert eneste år, når man læser på forummet, og hvor man bare tænker ”DO’H!”, så sådan går det også nogengange. Det er normalt, at vi ser en idé på forummet, og så tager vi den ind i vores studier, hvor idéen så vokser og vokser, for eksempel fandt Nick og jeg, Nick er en SI-fyr, på, hvordan menuerne skulle se ud, da vi var på vej til Wimbledon pr. tog. Vi tog et par screenshots af spillet, og så sagde vi: ”Det burde være dér i stedet for der” osv… Altså, det er bare sådan vi gør tingene…

TVG: Er én af jeres idéer rent faktisk, at spillet i år skulle være mere evolutionært end revolutionært?

Jeg tror vi kommer til at holde den stil du nævner i et stykke tid. Der er jo altså revolutionære ting i vores managergenre. For eksempel vores nye system, hvor man får fan feedback efter hver evig eneste kamp der bliver spillet, og vi kan se, hvordan spillerne har det og så videre. Og det går også den anden vej rundt. Jeg har faktisk skiftet taktik et par gange, fordi fansne synes at jeg spillede kedeligt. Så bliver jeg lidt mere offensiv i næste kamp, og så er de sådan lidt ligesom ”det er mere spændende!” Nogle fans vil hellere tabe 1-0 og have spillet flot fodbold, end vinde og have spillet gravfodbold.

Ting som disse er revolutionære, og de bliver nok ripped af vores konkurrenter inden for to år, som de fleste af vores features gør. Men så længe at vi er to år foran, så er det os der kan grine af dem.

TVG: Du nævnte det nye system med fan feedback. Har fansnes morale også en effekt på spillernes morale?

Ja, det har de, meget endda. Hvis supporterne er helt nede i kulkælderen og ikke tiljubler deres helte, ja, så mister spillerne naturligvis også deres gode humør. Og sådan er det vel også i virkligheden. Der skal en stærk manager til, for at forhindre at spillerne ikke bliver påvirket af deres omverden, en meget stærk manager endda, og en så stærk manager findes vist overhovedet ikke!?

TVG: Og idéen med respekt passer også bedre sammen, når det nye tillidsssystem også er med?

Ja, meget. Det er noget, der har været der i lang tid. Det er bare svært at vise. Hvis nu jeg har været manager for Watford i ti år, og taget os fra midttabellen til at vinde ligaen, eller bare bringer Watford ind i Champions League, er det meget sværere at blive fyret, selv efter en katastrofal sæson. Du bliver nok lettere fyret hvis du ikke er blandt de første i slutningen af ligaen, og bare slutter middelmådigt, end hvis du bliver rykket ned, men har gjort alt du kunn for klubben.

Ved at bringe disse elementer ind i spillet, er det faktisk svært at sige, at spillet ikke er et RPG-spil, fordi ens managerkarakter også vokser og skal vokse.

TVG: Football Manager 2008 vil også inkludere et revamp af ”International Manager”-systemet. Kan du fortælle lidt om, hvad spillerne kan forvente?

Jeg skal lige have fat i mit specielle stykke papir nu. Jeg snyder lidt, jeg ved det godt, og dette er et interview, men jeg vil simpelthen ikke afsløre for meget, vores fans skal selv også have lov til at at opleve spillet. Men her er lidt:

Det internationale managersystem er blevet totalt lavet om til Football 2008, inklusive – men ikke kun det der nævnes nu – og dette er vigtigt – presseforbedringer, internationale pensioner, spillerne snakker sammen, international scouting, forbedret udvælgningssystem, kaptajnudvælgelse og en separation af landsholds – og klubmorale for spillerne.

Den sidste er vigtig, for på landsholdet kan spillere jo godt klare sig dårligt, men spille fantastisk i deres klub…

TVG: Jeg er walisisk, og er Man Utd supporter…

Ok, du ved altså PRÆCIS hvad vi snakker om, du ville jo ikke have, at Ryan Giggs skulle være hammersur over at spille for Man Utd, så vi har sepereret disse ting. Min favoritting ved landsholdsmanagemen t er en lillebitte nye feature, men den er så cool, og det er, at din assistent vil råde dig til at se nogle kampe, pege spillere ud osv., og når du først er der, vil det rygtes, at en landsholdstræner er blandt tilskuerne, og så bliver spillerne nervøse eller overmodige osv., og du vil også modtage tips fra andre end din assisterende manager.

At have landsholdsscouting er også smukt, ligesom at have muligheden for at presse spillere til at tage lige din nationalitet, hellere end at blive håndplukket af en eller anden ligegyldig manager et andet sted fra. Det er noget der sker i rigtig fodbold, især med irske teams, som for tiden får spillerne ind, hvis bedsteforældre er fra Norden eller den irske republik.

TVG: Ja, den walisiske kaptajn plejede at være Vinnie Jones, og han kom fra London…

Altså, han er opvokset tæt på Watford, hvor jeg kommer fra, ikke London. Han er så ”nordlondonsk” som man kan blive, hvilket overhovedet ikke er nok… Men han efternavn er Jones, ja…

TVG: Hvilket er godt nok til os! Et sidste hurtigt spørgsmål – du har jo sagt, at spillet kommer til PSP, altså Football Manager 2008, og vi kan jo også forvente, at det kommer til XBOX360. Vil det også komme til PS3 i år, og i så fald, nogle forbindelser til PSP-versionen?

Altså, FM08 kommer ikke til PS3. Jeg sige rikke, at vi aldrig vil lave spil til PS3, fordi vi har maskinerne til at gøre det, og vi kigger også lidt på det. Vi ville elske at gøre det engang i fremtiden.

Men i år er det altså XBOX360, and vi bruger lidt mere tid på den version for at sikre os, at det er ligeså godt at styre rundt i som de andre spil. Det første år var godt, det andet lidt bedre, men i år vil vi ramme jackpotten. Ingen ved, hvad fremtiden vil bringe, men vi arbejder ikke direkte med PS3 lige nu!

TVG: Og var der en god grund til den beslutning?

Ja, det var der. Vi søgte efter nogle konsolkodere tidligere på året, men fik ikke rigtig hvad vi ledte efter, så selvom vi gerne ville, så kunne eller kan vi simpelthen ikke, fordi vi ikke har et stort team lige nu til at gøre det. Det er simpelthen bare det, vi havde ikke folk nok, men hvis der sidder nogle konsolkodere derude, ja, så ved I jo hvem I skal kontakte…

TVG vil gerne takke Miles Jacobson for at tage sig tid til at svare på vores spørgsmål. Football Manager 2008 burde være på PC og MAC inden jul, og PSP og XBOX360 versionerne burde komme i 2008. Og som sagt, sidder der nogle gale kodere derude, så ved I hvem I skal gå til…


Onsdag d. 30 april 2008 ~ Optakt til Blogkonkurrencen anno 2008
Søndag d. 02 december 2007 ~ Tilbage til skriveriet
Torsdag d. 09 august 2007 ~ Football Manager 2008 interview af TVG
Lørdag d. 02 juni 2007 ~ Er Championship Manager farligt?
Søndag d. 31 december 2006 ~ Sites og deres strategier
Søndag d. 23 juli 2006 ~ Jagten på FM og Livets Mening – Del 4
Torsdag d. 06 juli 2006 ~ Den grimme ælling...
Torsdag d. 22 juni 2006 ~ CMwho.dk & CM-Revolution.dk
Onsdag d. 03 maj 2006 ~ FmFreaks.dk – en tidsrøver af dimensioner
Tirsdag d. 04 april 2006 ~ SIGames opkøbt af SEGA
Lørdag d. 24 december 2005 ~ FM-scenen part 1
Torsdag d. 03 november 2005 ~ Miles Jacobsen Interview

 Sider: 1 [2]
(Denne artikel er vist 1693 gange)

Kommentarer til denne artikel (4)

Log ind for at kommentere denne artikel

Naturerunen
10 aug 2007
15:27

  Jeg er lidt usikker på, om det er Eureka eller Heureka, det hedder, men det betyder et øjeblik, hvor noget ligesom går op for en, eller et øjeblik hvor man ligesom "finder noget". :) Men ellers tak for rosen.

 
KongFjong
10 aug 2007
10:16

  God læsning, men hvad betyder "Eurekamomenter "?:)

 
Don Abramovich
09 aug 2007
19:05

  Kanon! O0

 
mfjr
09 aug 2007
17:12

  nice!
Det er godt oversat der er bare nogle små-fejl, men godt arbejde! THB UP

 
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010