home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
22 Jun 2024, 13:58 andersnomanni Blogs Freiburg Gloryhunter s...
15 Jun 2024, 22:56 szukizek Blogkonkur... 16# Hjertet banker kun...
15 Jun 2024, 21:04 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
14 Jun 2024, 20:45 Broen13 Blogkonkur... [33] Journeyman - Syv ...
14 Jun 2024, 20:44 Broen13 Blogkonkur... #22 - Danish Viking Wa...
14 Jun 2024, 13:42 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
31 Maj 2024, 17:14 cartoon Klubsøgnin... Manchester United
Antal Registrerede Brugere: 23340
  0 Brugere, 434 Gæster Online.

Indlæg: 1132852 over 31369 Emner
Nyeste Bruger: Kylie123
ARTIKLER

~ Artikelgrupper ~
 + FM2018 (1)
 + FM2017 (1)
 + FM 2016 (3)
 + FM 2015 (1)
 + FM 2014 (1)
 + FM 2013 (6)
 + FM 2012 (2)
 + FM 2011 (8)
 + FM 2010 (7)
 + FM 2009 (7)
 + FM 2008 (14)
 + FM 2007 (11)
 + FM 2006 (26)
 + FM 2005 (2)
 + Fodbold (21)
 + Klubportrætter (36)
 + Spillerportrætter (46)
 - Andet (32)
 + Crewportrætserie (16)
 + Julekalender 2005 (25)
 + Hvad nu hvis.. (4)
 + Matador Ligaen (7)
 
Artikler i denne gruppe
Optakt til Blogkonkurrenc...
Tilbage til skriveriet
Football Manager 2008 int...
Er Championship Manager f...
Sites og deres strategier
Jagten på FM og Livets Me...
Den grimme ælling...
CMwho.dk & CM-Revolution.dk
FmFreaks.dk – en tidsrøve...
SIGames opkøbt af SEGA
FM-scenen part 1
Miles Jacobsen Interview

 Sider: 1 [2]
32 Artikler i denne gruppe  - Jagten på FM og Livets Mening – Del 4
Forfatter   Hawk1nZ
Dato   Søndag d. 23 juli 2006 - 21:53
Overskrift   Jagten på FM og Livets Mening – Del 4
Bedømmelse   * * * * * * (9 Stemmer)


Jagten på FM og Livets Mening – Del 4
Af: Mifez

Ja. Hvad er der egentlig at skrive om nu om dage? Jeg må ærligt indrømme at min ellers så, hvis jeg skal træde ind på beskedenhedens smalle sti, ganske udmærkede artikeljagt er gået fuldstændig og komplet i stå. Årsagen er vel nu engang interessant nok at jagte, om end denne er let og ligetil. Jeg har simpelthen ikke FM blodet flydende i mine årer længere. Det er efterhånden rum tid siden dette har været tilfældet. Omkring de kolde jule-dage, dengang da spillet udkom, spillede jeg det da, men alt i alt har jeg vist kun spillet omkring 8-9-10 sæsoner alt i alt i dette spil, og det indrømmer jeg da blankt er for lidt. Jeg kender ikke særlig meget til det nye spil, følger ikke særlig meget med på scenen længere, ja, jeg kender ikke engang langt de fleste som befinder sig på denne scene. En scene som på mange måder er interessant at følge eftersom det så småt er ved at være et nyt ”bundt talenter” som skal tage over. Helt ligesom mit bundt tog over for snart 5-6 år siden. Dengang hed navnene noget andet, men langt de færreste er tilbage af os. Jeg kan kende meget få navne når jeg kigger på crewlisterne fra de forskellige større sites. Kun de største har ”overlevet” og spørgsmålet er jo så hvorvidt jeg selv hører til i denne kategori. Jeg må nok, på egne vegne, sige at det gør jeg næppe. Mit arbejde dengang har i hvert fald fortjent lidt større ros, end mit nuværende arbejde. Men dette skyldes også en enorm ændring i scenens struktur. Det flyder med artikler om alt muligt. Jeg siger ikke nødvendigvis at dette er dårligt, for mine egne falder jo nærmest øverst i denne bunke af mere eller mindre ligegyldige artikler, som handler om det ene eller andet mere eller mindre FM-relateret. Eller måske endda fodboldorienteret.

Problemet med dette er vel blot næsten at ting som guider er vel så småt væk. Altså rent ikke-taktiske guider. FmD kastede på et tidspunkt, ved ikke om de stadig gør det, besøger ikke just siden dagligt må jeg indrømme, så vidt jeg har ladet mig forstået er jeg nemlig ikke helt den mest populære person hos vores hmm venner (haha, nu skrev jeg det igen, had mig så), men det kan vi jo gemme til lidt længere nede. Altså FmD kastede noget over os, som jeg endnu ikke har fortalt jer hvad var. Nemlig klubguides. Kvaliteten var varierende, men sådan er alt nu engang. Disse klubguides var også noget som der var meget af dengang min tid startede. Dengang var der også folk der besøgte de her sider. Nu er det meget mere gået over til mudderkastning og ligegyldighed. Simpelthen fordi der er for mange sider at kunne besøge. Og for meget ”her er det SÅDAN, og der er det SÅDAN”. Det ene sted, sørger behændigt for ikke at nævne navne, er der ret stram censur på hvad der er tilladt og alligevel er der en halv børnehavestemning. Det andet sted er censuren væk og dermed følger en lang række andre problemer, fordi det gør, desværre, og vel egentligt forudsigeligt nok, ikke folk mere modne om end dette ville være at foretrække. I et perfekt samfund er censur jo ikke nødvendigt, men et perfekt samfund findes ikke. Heller ikke på FM-scenen. Men tilbage til alle de artikler. Jeg siger ikke at disse artikler ikke har en vis, tit og ofte ret høj, underholdningsværdi for det har de da. Mener da også selv jeg har bidraget med at folk har kunnet trække en gang på smilebåndet eller skrevet onde breve til mig. Og så længe jeg kan det, så er jeg såmænd godt tilfreds. Da jeg startede på denne jagt, var jeg også den eneste som morede mig med sådan noget. At lede efter hvor grænsen gik for derefter at forsøge at kaste et par sandkorn over, ligesom det lille barn der kun må gå til navlen for så at stå på tæer for at kunne gå endnu fem centimeter ud. Det er lidt den rolle jeg påtog mig, og morede mig kosteligt med det. Det sjoveste var nu engang for mig da en eller anden begavelse fra FmD, begyndte at brokke sig over noget jeg havde skrevet. Jeg havde skrevet noget om vores ”hmm venner” fra FmD. Og det var godt nok for dårligt og bla bla. Jow jow, jeg forsøger da så sandelig ikke at fjerne jeres glorie kære venner, jeg forsøger blot at underholde den brede gruppe af folk som er træt af både FmF og FmD. Gad vide om de findes? Hvis ikke andet så morer jeg mig selv, og det er vel også det vigtigste. Men efterhånden som jeg begyndte at skrive disse artikler, kom flere og flere artikler flyvende. Først morede jeg mig over at en eller anden imbecil idiot stjal noget fra mig, for senere at forklare det som om at han bare havde brugt min som inspiration. Javist, jeg kan faktisk godt lide knægten og hans skrivemæssige arbejde er da også ganske solidt, om end jeg faktisk synes han minder meget om mig i stil. Om der er brug for to af mig på scenen vil jeg nok åbenlyst kunne sige nej til, mange vil sikkert mene at én er én for meget, men hvad ved de? De ved nok en del mere end jeg selv gør, men hvem gør ikke det?

Det er svært at sige hvad det gør ved en at arbejde på scenen. Som sagt i indledning er FM ikke længere en del af mit liv, men alligevel er scenen sgu ikke sådan til at smide fra sig. Og sådan ved jeg at flere andre kendte navne fra scenen har det. FM er ikke længere en så stor del af ens liv, men alligevel er scenen det. Man er begyndt at kende mange folk. Om ikke andet fra IRC. Det er til gengæld de samme tosser som altid. Jeg startede derinde for puuh snart 6 år siden, og mange af de folk fra dengang er de samme som stadig er der. Hvert år kommer der vel 20-30 forskellige til, hvor kun 3-4-5 holder fast og bliver ”faste” efter et par år. Flere forsvinder så igen og kommer lidt til, men alt i alt tror jeg at der er ca. 15-20 fra mine første år tilbage. Og dem har man efterhånden fået et ret specielt forhold til. Det er rigtigt at man i virkeligheden sidder og chatter med folk og alligevel føler jeg mig da fri til at se ned på folk som bruger Jubii, ofir og hvad alle de andre chat steder hedder. Men sandt skal siges, at de stede,r hvor man får alt muligt når man har været længe online, ja de steder kunne vi vist alle komme meget højt til tops på, eftersom IRC står åbent 24 timer i døgnet hos mange af os. Og vi sidder, nærmest, konstant foran PC’en og skriver med hinanden. Flere folk derfra, nogle mere end andre selvfølgelig, har man derfor skrevet rigtig meget sammen med. Om alt muligt. Men hvorfor er det så anderledes end folk som chatter andre steder? Jeg ved det måske. Årsagen er, tror jeg, at folk sådanne steder går efter noget andet end vi gør. Vi har intet ønske om at score, det skulle da lige være Guardiola som ønsker at score Hawk1nZ eller jeg, men ellers ikke. Derfor har vi ikke behov for at sige vi er noget som vi ikke er. Jamen hvis man er en dværg, no offence Saviola ;-), så behøver man ikke skrive man er noget andet. Man kan bare være sig selv, noget man meget sjældent får mulighed for i virkelighedens liv. Flere af disse folk, også dem jeg ikke har haft æren for at møde i virkelig live, er nogen jeg egentlig anser for mine venner, selvom de måske ikke ved så forbandet meget om en, har jeg nu efterhånden kendt flere af dem i op mod seks år. Seks år er længere tid end jeg har kendt flere af mine bedste venner fra den virkelige verden. Alligevel skræmmende hvor lang tid man alt i alt har brugt med at skrive sammen med folk.

Jeg besøger ikke IRC helt så tit som jeg tidligere gjorde, simpelthen fordi mentaliteten derinde er ligeså ændret som jeg synes mentaliteten generelt på scenen er. Folk har simpelthen fået nok. Dem som skal trække læsset er, og vil altid være, de gamle kendinge. Både på IRC og på scenen. De senere år har de gamle ikke været særlig rare, mig selv inkl. mod flere af de nye på IRC. Disse nye er tit og ofte unge på 12-13 år, ligesom da jeg selv startede. Dengang blev man dog budt velkommen med åbne arme, for dengang var vi alle sammen på #fodbold. Alle sammen og alle var glade. Nu bliver de nye unge folk, som naturligvis ikke kender de MANGE uskrevne regler på disse steder. Og nu er vi ikke alle sammen det samme sted. Og vi er i hvert fald ikke aktive alle steder. Nu er folket delt op i to kanaler. #fodbold og #Fmfreaks. Indrømmet, det er mange af de samme folk som kommer begge steder, måske netop derfor det er så ærgerligt. Der er ”stamchatterne” begge steder. Disse folk siger derfor meget sjældent noget det andet sted. Derfor er der tit livligt gang i samtalen det ene sted, men det betyder omvendt det andet sted er HELT dødt. Meget ærgerligt, for jeg kan huske gamle dage hvor der var gang i den hele døgnet. Har haft nogle hyggelige nætter med de gamle nattefolk fra #fodbold. Nu er der nogle nattefolk det ene sted og lidt det andet sted, og der sker alt i alt ikke særlig meget. Der er ikke særlig mange hyggelige samtaler og mange af de ”gamle” som mest af alt skal byde de nye rigtig velkomne er der ikke længere. Eller de snakker i hvert fald ikke så meget længere. Måske disse også er gået fra FM over til andre spil, som ikke tillader tiden. Det er meget muligt. En anden, måske mere utænkelig side af sagen er de har tilladt sig at få sig et liv ved siden af PC’en..? Puh, hvad bilder de sig ind.

Hehe, det er faktisk underligt at tænke over. Har nu lige holdt en pause på et par timer siden jeg skrevet det andet. Det er underligt at læne sig tilbage og tænke på hvor stor del af ens liv man faktisk har brugt foran PC’en, sammen med disse ”nicks”. Med fare for at lyde alt for meget som James Blunt (var just den sang jeg hørte og så passer det jo perfekt).. ”Gotta ask yourself the question where are you now?” Faktisk ret interessant. For hvor fanden er man henne i sit liv, mens man sidder her. Er interessant at tænke på at disse folk var med da man dyrkede sex første gang, da man blev konfirmeret, da man startede i gym, da man blev 18 osv. osv. Er faktisk underligt. Det er jo nærmest blevet ens anden vennekreds, og det er nok det som holder mange af os til scenen. Personligt var jeg stoppet sammen med Sandberg for en rum tid siden. Hele min skribent tid har været sammen med Sandberg, en i øvrigt fin fyr på trods af diverse anklager rundt omkring. Javist, manden er en dårlig fodboldsspiller, men hvem er ikke det kl. 6 om morgenen efter en hel nats druk? Nå, men da Sandberg stoppede valgte jeg også selv at stoppe efter et par succesløse hop rundt omkring. Så fik jeg æren af at komme hertil, udelukkende pga. Sunbao som jeg snakker meget med.
Hoppede vel nærmest kun med som en vennetjeneste overfor ham, og her er jeg så. På jagt efter livets mening.

Meningen med FM tror jeg faktisk også, for mit vedkommende har skullet findes i meget af det ovenstående. Et spil FM har i mange år kun været rigtig sjovt når man har kunnet prale/tude/klage/juble osv. sammen med de andre på IRC, MSN eller hvor man nu har fanget dem. Når det er væk, så er spillysten forsvundet sammen med. En anden årsag til at lysten til spillet er forsvundet, skal faktisk findes et helt andet sted, som ingen egentlig relevans har, men kom lige i tanke om det. De der snydespillere… Det er nok det værste jeg ved i hele denne verden. Og fordi jeg færdes på IRC og dets lige lærer jeg jo deres navne at kende. Og det er sgu svært ikke at nuppe en enkelt af dem, og omvendt kan typer som har det samme hold alle steder irritere mig, men nok om det.

Meningen med livet derimod. Ja, hvad er den egentlig…? Tit og ofte har jeg fundet mig selv siddende til langt ud på natten og funderet over netop dette. Den dag jeg finder den, kan det jo meget vel være at jeg kan give jer et stikord eller to. Jeg har selvfølgelig gennemgået alt det klassiske ; Familie, venner, for at gøre en forskel osv. men er det virkelig det? Er der ikke en dybere mening end ”bare” at være der for ens venner og familie? Det håber jeg et eller andet sted at der er. Det kan jo meget let være interessant at se hvor vinden vil blæse hen. Scenen er også snart død for mig, scenen i sig selv er også meget tæt på dødens rand, men måske et nyt hold unge friske mennesker som har lysten kan gøre en forskel. Jeg tvivler desværre, men måske. Det vil dog mest af alt kræve en total ændret mentalitet overfor nye mennesker på scenen, men måske også en voksende interesse fra publikum? Engang havde CMagazine bunker af besøgende, de tal kan man, så vidt jeg er orienteret, ikke komme i nærheden af i dag. Hvad var så forskellen på dengang og i dag? Ja, den kan I jo sikkert læse om andre steder… Jeg skal i hvert fald ikke gøre mig ekspert på det, for jeg ved det ikke. Jeg har forsøgt at komme med min mening til scenen i dag og lidt om en masse som ikke havde noget med noget at gøre. Helt ligesom jeg plejer.

Hvorvidt jeg fortsætter på scenen er svært at sige. Jeg kan rigtig godt lide mange af folkene bag, men i den senere tid har jeg grebet mig selv i ikke at befinde mig særlig meget på IRC og dets lige. Jeg er simpelthen ved at miste interessen for det hele. Måske er det på tide at komme videre? Men alligevel vil jeg jo nok komme til at savne det her. Glæden ved at kunne skrive til alle jer læsere, hvis der da, stadig er nok som kan huske mig og min måde at skrive på. United-Styrer har en tendens der, som sagt, kan minde lidt om min, måske han bliver den nye som vil skrive en masse til jer om livet og hvordan I kan og bør undgå at leve det. Jeg ved det ikke, personligt håber jeg på at få en masse feedback på denne artikel. Ellers har det hele måske vist sig spildt…?


Onsdag d. 30 april 2008 ~ Optakt til Blogkonkurrencen anno 2008
Søndag d. 02 december 2007 ~ Tilbage til skriveriet
Torsdag d. 09 august 2007 ~ Football Manager 2008 interview af TVG
Lørdag d. 02 juni 2007 ~ Er Championship Manager farligt?
Søndag d. 31 december 2006 ~ Sites og deres strategier
Søndag d. 23 juli 2006 ~ Jagten på FM og Livets Mening – Del 4
Torsdag d. 06 juli 2006 ~ Den grimme ælling...
Torsdag d. 22 juni 2006 ~ CMwho.dk & CM-Revolution.dk
Onsdag d. 03 maj 2006 ~ FmFreaks.dk – en tidsrøver af dimensioner
Tirsdag d. 04 april 2006 ~ SIGames opkøbt af SEGA
Lørdag d. 24 december 2005 ~ FM-scenen part 1
Torsdag d. 03 november 2005 ~ Miles Jacobsen Interview

 Sider: 1 [2]
(Denne artikel er vist 1360 gange)

Kommentarer til denne artikel (11)

Log ind for at kommentere denne artikel

mifez
24 jul 2006
17:14

  Wirenfeldt > > Jeg er da virkelig glad på dine vegne over det er lykkedes dig komplet og aldeles at være dig selv i det virkelige liv :) Ville ønske jeg ikke selv tit og ofte gjorde ting som jeg måske ikke helt havde lyst til men alligevel gjorde dem af den ene eller anden grund...
Eller måske sagde en ting eller to som ikke helt passede....

 
Nicoz
24 jul 2006
10:28

  Hehe, ikke dumt skrevet, Mifez! Du har ret... det er meget nemmere ubevidst at slippe FM end det er (bevidst) at slippe scenen. Man har egentlig ikke rigtigt lyst, men alligevel er der et eller andet, der trækker i en. Dét der trækker i 'en gammel kending' som mig er ikke så meget indholdet, eller hvordan siderne klarer sig, men mere de gamle personligheder fra gamle dage - dengang vi alle var sammen på CMagazine fx. Jeg tjekker i ny og næ de tre store sider på scenen, og det er mest for at se, om der er kommet en artikel som denne, hvor man får bragt minderne frem - meget sjovt :)

 
Raul
24 jul 2006
03:08

  Jeg er enig wirenfeldt - man kan jo tænkte, at hvis man prøver at leve op til noget - ved ikke at være sig selv - hvad er der så at opnå og hvor fedt er det så?

Men hyggelig natlæsning :)

 
wirenfeldt
24 jul 2006
01:36

  Smuk smuk artikel..
Dog er jeg uenig med dig, da du siger at man kan være sig selv på eksempelvis IRC, for den mulighed får man ikke mange andre steder i det virkelige liv.. Det passer jo ikke.. Jeg har altid været mig selv, både foran og udenfor skærmen.. Hvad får man ud af andet? Desuden tror jeg det stik modsatte, at folk er mere ærlige i det virkelige liv, end bag skærmen. Men ellers, igen, godt skrevet!
Vær' dig selv, sådan kommer du længest! (se på nørden Emil Debski) :D

 
Hawk1nZ
23 jul 2006
23:07

  "et par år" er vel ikke 9-11 måneder? Men ligemeget, dum diskussion

 
JosepGuardiola
23 jul 2006
23:04

  "Hvert år kommer der vel 20-30 forskellige til, hvor kun 3-4-5 holder fast og bliver ”faste” efter et par år" <- Så er jeg vel ved at være en af dem? Er vel 9-11 måneder siden jeg kom? :-d

 
Hawk1nZ
23 jul 2006
22:54

  Så er du nok heller ikke en af de 3-4-5 stykker :P

 
Hawk1nZ
23 jul 2006
22:54

  For lige at svare på artiklen, så har jeg meget det samme synspunkt. Jeg spiller dog FM igen nu, fordi jeg har kedet mig i ferien, men ellers var det også mit forhold til folkene bag siden der holdte mig her. Jeg har da også snakket med Saviola om at tage min afsked med siden, men det er dog ikke sket endnu. Men jeg tror at især os som har været på IRC i adskillige år, ikke rigtig har lyst til så meget FM, men derimod holder os sammen via IRC.

 
JosepGuardiola
23 jul 2006
22:53

  Hvilket jeg heller ikke siger \o/

 
Hawk1nZ
23 jul 2006
22:49

  Nu har du jo ikke just været på IRC i 5-6 år, som os andre Jesper :P

 
JosepGuardiola
23 jul 2006
22:46

  Hmm, jeg mindes aldrig at have forsøgt, at score hverken dig eller Hawk1nZ (:S) :-P. Der er mange af de ting i din artikel, jeg også kan kende fra mig selv. F. eks. ved jeg slet, slet ikke om jeg stadig ville være her, hvis det ikke var fordi jeg var mIRC-bruger. For som du nævner, så føler man ligesom, at dem der er derinde, er ens venner. Det var også derfor jeg blev hængende derinde, som en af de 3-4-5 stykker, du nævner. Dem som jeg har skrevet mest med i min tid her på scenen, har været folk fra mIRC, som LosCules og Chelidze90.

Jeg spiller heller ikke FM mere. Det eneste, der holder mig her på scenen, er de personlige forhold, der er til stede. Og når jeg føler også det er væk, så gider jeg simpelthen ikke mere.

Det er egentligt sørgeligt, at der til tider opstår en sådan fjendtlig opførsel i mellem diverse sider, når man tager i betragtning, at en sådan side som denne, er her til at man f. eks. kan få hjælp i sit spil m.m. :-/

Men rigtig, rigtig god artikel, der også afspejler meget af mit syn på det hele.

 
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010