home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23288
  0 Brugere, 411 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: pedenmedroden
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2014
| |-+  Kategori: Blogs
| | |-+  Følg Jesper Grønkjær ned af "Memory Lane"
0 Brugere og 0 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] Udprint
Forfatter Emne: Følg Jesper Grønkjær ned af "Memory Lane"  (Læst 1528 gange)
Tubsy78
Lilleputspiller
*

Offline Offline

 
Følg Jesper Grønkjær ned af "Memory Lane"
« : 15 Dec 2013, 00:32 »

19. juni 2013

Kære dagbog,

Nu fik jeg altså nok af at kloge mig om mere eller mindre middelmådige fodboldklubber rundt omkring i det danske kongerige. Jeg vil tilbage derud, hvor jeg mærker presset og adrenalinen. Jeg vil derud hvor det betyder noget hvem der vinder og hvem der taber. Jeg har derfor opsagt min stilling som fodbold-klogeåge og i stedet sat mig for at jeg kaste mig over trænergerningen. Jeg havde en vidunderlig karriere som fodboldspillere i en stribe forskellige klubber og det er dem jeg gerne vil vende tilbage til. En tur ned af ”Memory Lane”.

Jeg er ung endnu, så mon ikke der bliver tid til at nå det hele. Inden jeg trækker mig tilbage som en tilfreds, gammel mand skal jeg altså have bestridt trænersædet i Thisted, AaB, Ajax, Chelsea, Birmingham, Atletico Madrid, Stuttgart og ikke mindst min yndlingsklub FCK København. Målsætningerne for min tid i de enkelte klubber må afhænge af deres aktuelle situation på det tidspunkt hvor jeg tiltræder hos dem, så dem tager vi en ad gangen. Nu gælder det i første omgang om at finde en klub at starte hos, så jeg kan opbygge mig en karriere.

Jeg fik fortalt min agent at jeg vil acceptere hvad som helst til at begynde med, men den holdning har jeg nu revurderet. I dag blev jeg kontaktet af Nykøbing Falster, men efter en smule overvejelse har jeg besluttet mig for at takke nej til 2. divisionsklubben. Jeg er en professionel fyr med en stor fodboldfortid bag mig og som minimum forventer jeg at sætte mig i spidsen for en fuldtidsprofessione l klub fra begyndelsen. Fodbold er svært nok i forvejen, men hvis vi også skal til at dele de ansattes arbejdstid med lokale virksomheder, så er det ikke noget for mig.

I erkendelse af at det gør udvalget noget mindre fra begyndelsen læner jeg mig tilbage og ser frem til hvad min kære agent har med i tasken til mig næste gang.

* Jesper-Grønkjær-300x200.jpg (15,01 KB - hentet 141 gange.)
« Seneste Redigering: 15 Dec 2013, 00:53 af Tubsy78 » Logged

Tubsy78
Lilleputspiller
*

Offline Offline

 
Sv: Følg Jesper Grønkjær ned af "Memory Lane"
« Svar #1: 15 Dec 2013, 00:42 »

21. juni 2013

Kære dagbog,

Så kom der et tilbud mere – og denne gang var det fra England. Det lød jo lovende tænkte jeg.
Citat
”Det er fra Stockport,”
proklamerede min agent stolt. Det er et hold fra de lavere engelske regioner. Fair nok, jeg synes da jeg har hørt om dem før tænkte jeg. Måske har jeg været med til at smadre dem ud af en engelsk pokalturnering for år tilbage. Men ak, ak – de er jo heller ikke fuldtidsprofessione lle.
Citat
”Var jeg ikke klar nok i mælet første gang kammerat,”
spurgte jeg min kære agent som undskyldte sig med at det altså var en ret svær opgave jeg havde sat ham på.
Citat
”Hvad med AZ?”
spurgte jeg.
Citat
”De manglede jo også en træner. Har du hørt fra dem?”
Mens han stirrede skamfuldt ned i mit højglanspolerede spisebord kom han med en masse undskyldninger om at de havde valgt at gå en anden vej og da jeg endelig fik lokket et navn ud af ham, blev jeg sgu lidt harm.
Citat
”Co Adriaanse! Hvem i alverden er det?”
Det viste sig at være et eller andet fjols der hidtil havde trænet et par mindre hollandske klubber og som nu fik chancen i en af de lidt større.
En agent der ikke en gang kan sælge navnet Jesper Grønkjær overfor en eller anden halv-ukendt hollænder, kan jeg altså ikke være tilfreds med. Jeg gjorde det klart at der skal andre boller på suppen og så blev mappedyret ellers sendt hjem med lidt at tænke over.

* AZ.png (36,61 KB - hentet 135 gange.)
Logged

Tubsy78
Lilleputspiller
*

Offline Offline

 
Sv: Følg Jesper Grønkjær ned af "Memory Lane"
« Svar #2: 15 Dec 2013, 00:45 »

22. juni 2013

Kære dagbog,

Så strammede mappedyret da endelig lidt op. I dag havde han en kontrakt med til mig fra den engelske Sky Bet League 2. Det er den fjerdebedste række i England og så er der tilmed tale om en fuldtidsprofessione l klub. Nu begynder det at ligne noget. Klubbens økonomi virker dog ikke prangende og jeg er ganske enkelt usikker på hvor stort et aftryk jeg reelt får mulighed for at sætte på holdsammensætningen, hvis ikke der er budgetter til de store investeringer. Jeg ved det kan være svært at få det hele fra begyndelsen og at dette måske er den bedste mulighed jeg får til at starte på. I første omgang har jeg valgt at erklære min interesse, men samtidig udsat min beslutning i en uges tid, imens vi afventer aktiviteten rundt omkring i de øvrige klubber. Måske der dukker noget endnu bedre op – hvis ikke, så er der noget der tyder på at Fleetwood Town bliver stedet hvor jeg får min managerdebut. Jeg glæder mig allerede som et lille barn.

* images.jpg (4,23 KB - hentet 134 gange.)
Logged

Tubsy78
Lilleputspiller
*

Offline Offline

 
Sv: Følg Jesper Grønkjær ned af "Memory Lane"
« Svar #3: 15 Dec 2013, 00:49 »

29. juni 2013

Kære dagbog,

I dag skrev jeg så endelig under på kontrakten med Fleetwood Town. Jeg havde møde med mappedyret igen og han fortalte mig at kun en enkelt klub havde henvendt sig siden sidst. Det var Staines, der ligesom Stockport, holder til et par rækker længere nede end Fleetwood Town og at de i øvrigt heller ikke var fuldtidsprofessione lle. Samtidig lod han mig forstå at vi nu er så tæt på sæsonstarten at de fleste klubber efterhånden har fundet den træner de vil have. Der vil derfor med stor sandsynlighed gå flere måneder før en klub på niveau med Fleetwood Town vil være på udkig efter en som mig. Hvad kan man gøre? Manden er jo ekspert og må formodes at have forbindelserne i orden. Jeg skrev derfor under på kontrakten med Fleetwood Town. Jeg er sikker på at der venter mig en vanskellig opgave. Sky Bet League 2 består af 24 hold og klubben forventer som end intet mindre end en oprykning allerede i denne sæson. Det kræver med andre ord en plads i top-3 eller en plads mellem nummer 4 og 7 efterfulgt af sejre i to playoff-runder. Det bliver ikke let med den skrabede økonomi klubben har til rådighed, men jeg glæder mig til opgaven og føler mig sikker på at jeg kan klare det.

* fleetwood-town-300x214.jpg (19,7 KB - hentet 136 gange.)
Logged

aien
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Sv: Følg Jesper Grønkjær ned af "Memory Lane"
« Svar #4: 19 Dec 2013, 17:07 »

Kreativ blog. Bliver spændende at følge.
Logged

Sider: [1] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010