Sidder og skal forberede mig til min SRP opgave og mangler i den forbindelse virkelig nogle historiske kilder.Jeg skal skrive om antisemitisme i Shakespeares store værk: The Merchant of Venice. I Dette spil høre man om en købmand i byen Venedig, der dengang var en 'liberal' bystat. Altså formodentligt et sted hvor folk havde masser af frihed. Dette galdt dog ikke for jøderne der var tvunget ud i 'usury' (pengelån med interesse - renter) da de egentlig ikke var tilladt at drive virksomhed eller eje ejendom. De lånte sig ind på værelser osv. Stykkets 'skurk', kultfiguren Shylock vælger at accepterer at købmanden Antonio tager et lån hos ham, på den betingelse at Shylock må skærer et stykke kød af ham, hvis Antonio ikke kan betale. Der sker så det at Antonios skibe forliser og dermed kan han ikke betale. Herfra udspiller der sig en retsseance hvor det ender med at Shylock (efter han har forsøgt at kræve sin gevinst) må se sig slået da en juridisk brist forhindrer ham at kræve sit bytte.

I bog/spil er Shylock præsenteret som en grådig, stereotyp og grusom mand. Shakespeare vælger dog at give ham evnen til empati, denne kommer til udtryk i den forrygende monolog 'Hath not a jew eyes?', forholdet til hans datter og de kristnes konstante hånen og spotten af Shylock og de andre jøder. Der plantes altså et motiv, hvilket er vigtigt at huske, selvom datidens britiske teater-gængere nok har overset dette. Det var nemlig en fast tradition at tilskuere kunne komme op og selv spytte på jøden, under stykket.

Jeg har det meste af det engelskfaglige på plads. Jeg skal udvælge tekstuddrag fra The Merchant of Venice med henblik på at redegøre for Shakespeares syn på jøder og kristne
Derefter skal jeg diskuterer hvorvidt stykket repræsenterer engelsk antisemitisme.
Dette er min foreløbige problemformulerig - resten bliver udleveret på et senere tidspunkt.

Historiedelen er mere tricky. Antisemitismen og dens udvikling er ligeså vigtig at kommenterer på i England, som i Venedig. I England blev alle jøder udvist i 1290 af Kong Edward d. 1. Dette fortæller os at den jødiske kultur må være nærmest ikke eksisterende under Shakespeares tid, men antisemitisme eksisterer åbenlyst stadig. I Venedig har man siden middelalderen (og sikkert længe før) hadet jøderne da man beskyldte dem for at være skyld i pesten ved at frogifte vandet.
Er dog på bar bund når det kommer til kilder... Johannes' evangelium og hans åbenbaring er begge blevet beskyldt for at være antisemitiske, dette mener mange dog er misforstået, men må jo ikke desto mindre have medvirket i folks forestilling om jøder. Al input modtages med kyshånd! Især hvis det er forslag til nogle kilder og evt. et værk at perspektivere til 

Ja i filmen er Shylock yderst sympatisk, og i øvrigt spillet helt fantastisk af Al Pacino. Men ja - dette er selvfølgelig kun set i lyset af at man i moderne tider ikke kan fremstille en jøde som man gjorde i teatrene dengang. Filmen starter som eksempel med en scene hvor netop Antonio spytter på Shylock. Jeg er af den overbevisning at Shakespeare gør grin med antismitismen i sit skuespil, men at han har været så langt foran sin tid at det først er i nutidens kontekst t det er gået op for os.
Det er i øvrigt værd at bemærke at ordet en 'Shylock' i dag bruges om når man snakker om kolde, grådige, moneylenders. Det stammer altså fra Shakespeares karakter og beviser hvor usympatisk han var fremstillet her. Det vigtige og huske er trods alt at han gives empati i form af nogle monologer mm.

Perspektiveringen var nu mere ment engelskfagligt, altså noget at perspektivere værket til. Men derfor er det du nævner stadig relevant. Har intet kendskab til Sikherne, men lyder spændene og meget lig antisemitisme. Tak for input!

Ja det er muligt at det er et form for modsvar. Måske er det bare min egen romantisering af Shakespeares genialitet, men jeg tror godt han var klar over at dette var en for datidens samfund umulig opgave. Også derfor han ikke har noget imod at Shylock aktivt spyttes på af tilskuere. Derfor ser jeg det først og fremmest som et underholdningsstykk e, der dog har en dybere rolle at spille. Nemlig at man for fremtiden ville kunne hvie stykket frem og med det forklarer jødernes gennemgående rolle som gemene pengemænd og griske mennesker. Nemlig at det var de ekstreme elendigheder de befandt sig i der er skyld i det. Altså en kritik af det kristne middelalder- og rennæssance samfund