De sidste fire kampe bød på tre sejre og en uafgjort, og det var tid til playoff. Inden da begynder noget nær samtlige Serie A-klubber at byde på Manlio Di Blasio. Konstant. Virkelig. Jeg tror, der er kommet et bud pr tur over de sidste 30-40 ture. De forsøger alle på at få delejerskab, men jeg er ikke meget for det, og har bedt dem skride indtil de er friske på at betale £1M for det. Det er de ikke. Så byder en anden klub mindre næste tur, en tredje endnu mindre derefter, og sådan fortsætter det, indtil den første klub tilbyder et beløb identisk med det, jeg afslog 10~ ture forinden. Sjovt.

Angående Manlio fik han lov til at tage på tur med U19-landsholdet i dagene op til den første playoff kamp, hvilket gjorde at han missede den. Jeg var rimelig sikker på, det nok skulle gå, og der er jo mange andre gode midtbanespillere i klubben.

Modstanderen var AlbinoLeffe (jeg har altid elsket det navn – Leffe er jo en berømt øl, og standardudgaven hedder vistnok Leffe Blond, så ja, AlbinoLeffe = Leffe Blond, ved ikke rigtig, om spillerne er en flok øl, eller om de bare drikker mange af dem, men sjovt finder jeg det nu), og de to indbyrdes opgør i ligaen endte begge 2-1 til de respektive hjemmehold. Formen er dog fantastisk på dette tidspunkt, med en stime på 19 kampe uden nederlag i ryggen, så mon ikke det går? Eneste problem er, at spillerne generelt bliver complacent i ligakampene, medmindre jeg fortæller dem, de bare skal vinde, men holder det nu også i en playoff-kamp? Vil de gå i panik? Skal jeg i stedet bede dem lade som om, de spiller med børnene i haven? Det mener assistenten, og jeg adlyder den alvidende Bruno Redolfi.

Jeg mindes ikke hvordan spillerne umiddelbart reagerede, men jeg tror ikke der var problemer med complacency, og det er jo fint. Bruno Redolfi længe leve. Kampen er meget lige, og resultater er derefter: 1-1 hos Leffe Blond. Det kan godt accepteres, for returen spilles jo på vores bane. Den domineres, men visse spillere kan ikke fatte at tage sig sammen. Jeg ved ikke rigtig hvorfor, men den lejesvend, der havde fået lov til at starte i stedet for Manlio, grundet en fin præstation i den første kamp, vælger at spille til 6.0 rating. Det samme gør venstrekanten i øvrig. Ud med dem. Ind med en backup på kanten, som gør det til 5.9. Fedt. Manlio får MC-pladsen til sidst, men når ikke at være inde længe, da jeg følte, jeg skulle bruge udskiftningen på at trække tid til sidst, grundet en 1-0 føring. Den udlignes selvfølgelig sekundet før han kommer på banen. Jaaa.

Det ender med endnu en 1-1, og jeg tænker ”åh nej, forlænget spilletid, det går galt”, men det blev der ikke noget af. Den højest seedede får åbenbart lov til at gå videre, og det betyder altså Reggiana, da vi jo endte som 3’ere. Lecce venter i finalen, og et indlæg om de to opgør mod 2’erne kommer formentlig lige om en kort snart.

Træls med nederlaget... Ellers en flot sæson.

Følger fortsat ivrigt med, KIU!

Step Nine

Yep yep, sygdommen endte med at holde mig fra at skrive i et par dage. Jeg havde egentlig fundet på en joke om det, men jeg har glemt den. I går købte jeg Europa Universalis IV, og efter at have brugt hele dagen i dets selskab har jeg det nu langt bedre.

Sidst nåede jeg vistnok til, at jeg ikke var sikker på, om jeg ville blive hos Reggiana eller ej. Jeg besluttede mig dog kort derefter for, at det nok skulle blive til en sæson til i det italienske. Så startede transfervinduet, og jeg blev mere og mere irriteret som det forløb. Mange spillere jeg gerne så blive i klubben forsvandt ved kontraktudløb, og jeg stod faktisk helt uden angribere i truppen, blot en målmand, to kantspillere og fire DC’s (til 3 pladser). Begyndte at ærgre mig lidt over, at jeg havde valgt at blive, men så var det bare om at komme i gang med at handle. Bortset fra den anden irriterende ting; ingen ville til klubben. Virkelig.
Oh, og mit wage budget var sat ned til £29k/uge. I sidste sæson brugte jeg vistnok £39k/uge. I øvrig derfor, der forsvandt så mange spillere.

Anyway, jeg satte mig for nærmest kun at leje, og det blev som sagt svært, for ingen med mere end 2½* CA gad til klubben, eller, næsten ingen. Langt inde i vinduet fandt jeg endelig en spiller. Så to, tre osv., og kort før den første kamp havde jeg noget, der lignede et hold. Dog stadig kun en målmand, men en fantastisk en af slagsen er på vej til vinter, så indtil da må en U20-keeper agere reserve.

Sæsonen blev sparket i gang mod San Marino i cuppen, som vi af en eller anden grund ikke var med i sidste sæson. Kampen blev vundet 4-2. Ikke overbevisende, da de spiller i Serie C2/B, men heller ikke problematisk. Næste kamp var mod Serie B-holdet Padova. Jeg forventede et stort nederlag, så jeg startede kampen med samme taktik som mod San Marino (dvs. voldsomt offensivt) og begyndte at lave mad. Så kom jeg tilbage, og der stod 0-0 ved pausen. OK, vi fortsætter bare, tilbage til madlavningen. 0-0 efter 90 minutter. Wait, what, vi har domineret fuldstændig, rent statistisk? Mere af det, please. Mener faktisk, jeg kørte med overload/take more risks i ekstra tiden, men efter 120 minutter stod der stadig 0-0 på måltavlen. Straffesparkskonkur rence.

Første skytte, stjernen Jeremias Carlos David, brændte selvfølgelig. Så er vi ude. Eller ikke. Konkurrencen blev vundet 4-2, og der stod endnu en runde pokalfodbold på programmet, denne gang mod Como fra vores række. Vi vandt med cifrene 5-2, og endelig følte jeg, at det ikke var helt håbløst med oprykningen. Så var det bare et spørgsmål om hvorvidt cup-formen ville blive kopieret i ligaen, men med tre sejre i de tre første kampe tror jeg nok, der er muligheder.

Selvom jeg tidligere havde tænkt på nogle kommentarer, jeg fandt sjove, har jeg tilsyneladende glemt dem alle, for dette indlæg er da godt nok endt med at være kedeligt. Nu har jeg dog fået krampe i min fod, så jeg orker ikke at gøre noget ved det.

Nå jo, vi møder for resten Reggina i pokalturneringens sidste kvalifikationsrunde (som det hedder ret langt hen i turneringen), så det bliver nok sjovt. Reggiana mod Reggina. De må være opkaldt efter den samme pige, men de to grundlæggere har formentlig ikke været lige gode til at stave. Eller også er det noget med dialekter. Sådan lidt ligesom det i Danmark hedder ”en væg”, men i Jylland ”i evæij”.

Step Eleven.. Stop? Stop Eleven?

Som I nok har bemærket, har der ikke været nogen vild aktivitet her i bloggen. Det skyldes, som det nok er til at regne ud, at jeg blev taget ind af Djævlens søde ord, og endte med at forudbestille FM14, selvom jeg havde tænkt mig at vente til release. Hvorfor? Tjo, efter Reggina-kampen fik skelethæren endnu et par sejre. Alt var fedt, og min morale var i top, men så begyndte knoglerne at smuldre. Skulle have husket kalktabletter til skeletterne. Det gik ret galt. Husker ikke præcis hvor galt, men det var noget med en 5~ kampe uden sejr, og så var jeg ved at have fået nok.

Det pisser mig virkelig af, at jeg ikke kunne holde gejsten oppe, alt sammen bare på grund af det fandens nye spil. Alle de nye klubtråde blev læst, de få blogs der er oppe har også haft besøg af mig, og det blev altså for meget. Jeg tror næppe, jeg kan gå tilbage som det er nu, og det skuffer mig helt enormt. Det var meningen, jeg skulle spille mig til tops. Ikke stoppe efter to jobs. Timingen var ringe; jeg skulle have lavet savet i FM14, og det sker måske også, at jeg begiver mig på eventyr som en rigtig journeyman på et tidspunkt, men ikke lige umiddelbart. Skulle nogen dog være interesseret i at læse mere fra min side, er der gode chancer for, at jeg begynder en FM14-blog når jeg har fået gang i et godt save.

Jeg ved egentlig ikke rigtig, hvordan jeg skal ende denne blog. Der er jo ikke sket alverden, og det betyder alligevel næppe noget for nogen, da FM14 er langt mere interessant end en anden persons erfaringer med et nu forældet spil, så jeg tror bare, dette må være enden. Alternativt kunne jeg skrive noget vildt fjollet, men det virker endnu mere ligegyldigt end dette, så jeg lader være. Vi ses forhåbentlig i en kommende FM14-blog!

Ja, det irriterer sådan set mig selv, at jeg ikke kunne holde ved lidt længere, men man er jo lidt svag til tider.
Dog super glad for, at jeg har kunnet underholde dig!

Jeg sidder allerede med et FM14 save, jeg godt kan se mig selv skrive en lang blog om. Faktisk har jeg lige skrevet de første fem indlæg i Word i løbet af den sidste times tid, men nu må vi lige se, om jeg stadig er fanget af holdet om en sæsons tid, så jeg ikke kommer til at gå i stå.