Efter Englands scoring, så ville de ikke særlig meget. Det undrer mig at der går SÅ lang tid før Defoe og Walcott kommer ind, når man tydeligvis spillede på omstillinger siden da.

Frankrig har et bedre landshold, men spillede uden nogen form for dybde i banen, hvilket gjorde at de ikke for alvor fik udfordret England og deres 4-back kæde.

Ingen af holdene fortjente at vinde, da ingen af dem turde satse.

Nå så røg England igen igen igen tidligt ud af en slutrunde. Endnu engang efter straffespark, og endnu engang med en sur smag i munden.

Englands taktik i denne slutrunde har været at afvente, at forsvare sig dybt, ikke at tage chancer, ikke turde være kreative, og at leve på held, marginaler, samt effektivitet på få chancer.
Ingen bevægelse, ingen overraskende løb for boldholderen, ingen kreative indslag, ingen evne til at holde i bolden. Kort sagt det som ville kaldes "Meget stift" under filosofi i FM.

Jeg begriber endnu engang ikke hvorfor England sværger til det her koncept. De gjorde det under Capello, og nu også under Hodgson. Hvis man ser på hva de fire hold som er i semifinalen står for, så er det jo netop alle de ting jeg netop skitserede som Englands mangler under denne slutrunde. Hvornår vågner de op og begynder at spille moderne angrebsfodbold som deres talrige offensive profiler jo lægger op til?

Det er beskæmmende at se en så stor nation fuldkommen spilde alt sit talent og evner, og bare stille sig ned i hjørnet som en træt bokser og venter på at blive knockoutet. Det er muligt at England på papiret er en stor fodboldnation, men ser man på hva deres landshold render og foretager sig så er de i mine øjne ikke andet end en middelmådig ubetydelig brik som ikke har formået at følge med trenden .

England skal vågne op, hyre en træner som er garant for offensiv, possesion fodbold hvor man reagerer i stedet for at agere, og hvor man udnytter sine kvaliteter til fulde. Det England har vist ved de sidste to slutrunder er ganske enkelt ikke England værdigt og må stoppes. Resultaterne og kampforløbene taler sit tydelige sprog.

Jeg kunne ikke være mere enig! England var en skændsel at se på i denne slutrunde, så det er fantastisk at se, at deres anti-fodbold ikke fører nogen steder hen. Jeg kunne måske acceptere det, hvis de stilte sig op med denne mur foran Spanien, hvor stort set alle hold gøre det, men i kampe mod hold som Ukraine og Italien, hvor holdene i hvert fald er lige gode, så giver det bare ingen mening. Det er det offensive hold der får skabt chancerne, og England var jo allerede bare overdrevet heldige at komme til straffesparkskonkur rencen.

Jeg synes det er ærgerligt både for den neutrale seer, men bestemt også for England selv, at de ikke spiller mere offensivt, for de enkelte gange de tør gå frem, får de jo skabt chancerne.

England er jo stadig helt vilde med Roy Hodgson, så de fortsætter formentlig med ham, selvom det ikke fører nogen steder hen, andet end en muligvis mislykkedes kvalifikation til Brazil. Det håber jeg sgu næsten på, så de for alvor kan indse, at denne taktik ikke fører nogle veje. Især ikke når man stadig har spillere som Rooney, Young, Chamberlain, Carroll, Walcott, Gerrard osv.

For satan VK, hvis du smider en blond paryk på, er det sgu lige ved at jeg bliver forelsket i dig! Helt, helt igennem enig med dit indlæg omkring Englands kedelige spillestil. Hvis man står med den slags spillere, skal man dominere kampene, ligesom de også forsøgte at gøre engang. Et hold der råder over Rooney, Welbeck, Walcott, Young, Lennon, Oxen osv. skal dominere kampene! Vi så det lidt da Wilshere var klar, for der kunne man spille med en mere balanceret midtbane. Som jeg snakkede med JS om i chatten under kampen mod Ukraine, så er det simpelthen ikke kreativt nok med Gerrard og Parker. Parker er fin nok til maskinrummet, men man mangler en kreativ kraft. Med et par hurtige fløje og nogle farlige angribere skulle man sagtens kunne styre spillet, og en defensiv der kunne bestå af Hart, Richards, Lescott, Terry/Ferdinand/Cahill, Cole/Gibbs, så står man altså også stærkt dernede. Så hold dog bolden og forsøg at styr kampen. Måske ikke mod Spanien, men man har mødt Frankrig, Ukraine, Sverige og Italien. Det er ikke verdensklassemandsk aber som man står over for! Jeg har virkelig været rystet over at man forsøgte sig med Chelsea taktikken, som kun virker i Chelsea. Hodgson var defensiv i Liverpool men jeg havde troet at han ville forsøge sig offensivt med det spillermateriale han har til rådighed. Desværre ikke.

Jeg har altid holdt imod England når de spillede, lige præcis på grund af den 'vi er så seje' attitude som de har haft siden 66. Ved hver slutrunde har de engelske medier og fans udråbt sig selv til favoritter, og hver gang har jeg frydet mig over at de røg ud. I år havde de lidt mere realistisk syn på tingene og synes faktisk at spillermateriale var middelmådigt og spillet var kedeligt. Ikke at det gjorde at jeg holdte med dem, men det var rart at opleve det til en forandring. Men så er det også sørgeligt at Gerrard og Hodgson bagefter går ud og siger at de har spillet en god slutrunde og kan være stolte af sig selv. Nej gu kan I da ej! I mødte op med toppen af poppen og spillede som Danmark der håbede på at kunne skrabe sig igennem. Det er sørgeligt, England!

Man må virkelig være lykkelige i England; nu hvor alle børn stoppede med at spille fodbold fordi Chelsea vandt CL ved at vove at spille på deres defensive styrke, så kommer de alle sammen stormende tilbage på fodboldbanen nu hvor England blev slået ud ved blot at være en straffesparkskonkur rence fra at komme i EM-semifinalen på samme måde...

Det virker til at den massive hype af Premier League får nogen til kraftigt at overvurdere England's trup hvis man mener at det mandskab England har til rådighed skulle have kvalitet til at spille mærkbart mere offensivt. Også med tanke på at træneren har haft halvanden måned til at sætte holdet sammen. Især med det faktum taget i betragtning har det vist sig at være den helt rigtige beslutning at ansætte Hodgson, ihvertfald i den her omgang. Redknapp kunne sikkert have leveret tre åbne spændende kampe i gruppespillet, og så var holdet røget ud med et point eller to med en pivåben defensiv.

Som man f.eks. kunne se i går mod Balotelli eller med Devic's "mål", så har det engelske forsvar, især Terry, problemer overfor hurtigere angribere, og en konsekvent højere forsvarslinie ville have udstillet det centrale forsvar langt klarere end det blev i denne turnering.

På den centrale midtbane har man desuden langt fra den samme styrke som mange andre landshold. Scott Parker var fuldstændig udmattet før turneringen og ville simpelthen ikke have været i stand til at presse mere intenst i en hel kamp; selv med det mere moderate pres man lagde blev han skiftet ud to gange og var meget træt mod slutningen af kampene. Ved siden af ham blev mange af alternativerne skadet: Wilshere, Lampard og Barry. Carrick ville ikke udtages som reserve og så var der stort set ikke andre alternativer end Gerrard. En mand som ikke længere har fysikken til at være en box-til-box spiller, der kan være en konstant trussel; istedet skal han spille længere tilbage og være en slags playmaker. Den rolle spillede han fint og lægger op til tre mål, men har ligesom Parker ikke fysikken til et mere intenst pres. Med tanke på Rooneys elendige optræden mod Italien, især defensivt, skulle man måske have spillet med tre centrale midtbanespillere i den kamp, men det var ligesom svært at vide beforehand og alternativet ville have været den alt andet end prangende Jordan Henderson.

Man har altså hverken haft det centrale forsvar eller den centrale midtbane til at spille et mere intenst presspil med høje kæder. Når de offensive profiler som Ashley Young og Wayne Rooney så markant underpræsterer, så bliver det jo helt umuligt at holde bedre fast på bolden. Derfor har man klogeligt accepteret at man ikke kom til at dominere boldbesiddelsen i kampene. Det betyder ikke at man ikke ville have foretrukket at være bedre med bolden i visse perioder, men det kan altså også delvis forklares med dårlige præstationer fra flere af de offensive spillere.

At valget af Hodgson og mange af Hodgsons dispositioner var korrekte ved denne slutrunde, betyder ikke at man skal fortsætte af præcist samme sti når Hodgson nu rent faktisk får tid til at sætte et hold sammen. Spillere som Cahill og Wilshere kommer forhåbentligt tilbage på holdet, hvilket vil gøre det lettere at stå højere og presse modstanderne. Desuden vil man forhåbentlig få bedre præstationer af de offensive profiler, når man inkorporerer flere offensive løb og sammenhænge, som man jo simpelthen ikke har haft tid til denne gang.