home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23288
  0 Brugere, 431 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: pedenmedroden
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2011
| | | |-+  Kategori: Blogs
| | | | |-+  "7" - "Nasce Uma Estrela"
0 Brugere og 0 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 [2] Udprint
Forfatter Emne: "7" - "Nasce Uma Estrela"  (Læst 5078 gange)
Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: "6" - "Nasce Uma Estrela"
« Svar #15: 19 Apr 2011, 21:25 »



FØRSTE KAMP FOR KLUBBEN


2 år mere var gået af Peletos liv, og Peleto havde givet adskillige prøver på, at han var et talent udover det sædvanlige. Peleto var nu 5 år, og Pedro lagde stor vægt på, at Peleto stadigvæk kun var en lille dreng, og at fodbold godt nok var en konkurrencesport, men det var legen med bolden, som var det vigtigste for faderen Pedro og ikke mindst for Peleto. Peleto havde imponeret alle trænerne i klubben, og selv Santos F.C.’s førsteholdstræner havde kigget forbi træningen en dag for at se på denne vidunderlige dreng. Der var snakken i krogene om, at Santos allerede på nuværende tidspunkt ville tilknytte Peleto til klubben gennem en ungdomskontrakt, men dette ville Pedro ikke høre tale om. Det var alt for tidligt at bestemme drengens fremtid med en kontrakt, og hvem ved måske drengen ville interesseret sig for noget helt andet. Dette var måske noget, som Pedro sagde, men nok ikke lige det, han tænkte.

Træning er en ting, men kampe er noget helt andet, og dagen var kommet, da Peleto skulle spille sin første rigtige kamp for klubben. Holdet bestod af spillere i alderen mellem 6 og 8 år, og Santos havde fået dispensation, således at Peleto kunne spille med på holdet gennem hele sæsonen. Kampen skulle spilles på hjemmebane mod Deportivo Tachira F.C., og forældre fra begge lejre var på plads på græsbanerne ude bagved Santos stadion. Peleto skulle starte på bænken, da trænerne ikke mente, at han kunne spille igennem i en hel kamp med hans nuværende fysiske form – også når man ser på, at han var yngre end alle de andre spillere på banen.

Peleto kunne stort set spille alle pladserne på banen, men der var ingen tvivl om, at han havde offensive talenter, som skulle udnyttes, hvorfor han var bedst på midtbanen eller i angrebet. Kampen gik i gang, og der blev vist pænt spil fra begge sider af banen, men det blev ikke til mange målchancer, så holdene kunne gå til pause med et 0-0 resultat. Der var 25 minutter igen af kampen, og Peleto fik besked på at varme op med lidt løb langs med sidelinjen. 20 minutter igen blev Peleto skiftet ind som offensiv midtbanespiller, og han viste straks evner på sit store talent. Hans boldføling var sublim, og han kunne strøg omkring sig med flotte og præcise afleveringer til sine medspillere, men der var ingen af dem, som formåede at bringe bolden i mål. Med 10 minutter til dommerens slutfløjt, så modtog Peleto bolden omkring midterlinjen. Ingen gik umiddelbart ind og pressede ham, hvorfor han løb frem i banen mod modstanderens mål, målmand og forsvar. Deportivos forsvar løb mod ham for at stoppe hans fremdrift, men med nogle driblinger, som man sjældent ser blandt så små drenge, så driblede Peleto sig igennem tre forsvarsspillere, som blot kunne se til. Deportivos målmand var sidste skanse, og han løb også ud mod Peleto, hvilket Peleto hurtigt opfattede og lobbede over målmanden til 1-0. Der var stor jubel blandt Santos trænere og forældre – for det var sjældent at man så et sådant mål.

Kampen endte 1-0 til Santos drengehold, og målskytten var selvfølgelig Peleto, og Pedro kunne endnu engang tage sin søn i hånden og gå hjem fra stadion med stor tilfredsstillelse.
« Seneste Redigering: 23 Apr 2011, 11:33 af Nickmik » Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Jonaspetersen93
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: "6" - "Nasce Uma Estrela"
« Svar #16: 19 Apr 2011, 21:44 »

god update og jeg sidder næsten og jubler sammen med Pedro Wink
Logged

Tidligere: Baloo38

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: "7" - "Nasce Uma Estrela"
« Svar #17: 23 Apr 2011, 11:32 »



10 ÅR GAMMEL



Peleto var blevet 10 år og stort set al hans fritid gik med fodbold. Pedro og Maria lagde dog vægt på, at også det boglige skulle være i orden, hvorfor de tit måtte hente ham i nærheden, når han skulle hjem og læse lektier. Der var dog ingen tvivl om, at Peleto syntes, at fodbold var det vigtigste i verden. Pedro kendte dog vigtigheden af, at der var andet i verden end fodbold, så han og Maria prøvede alt for at få Peleto til at finde interesse i andre ting, men det havde de ikke den store succes med.

Peleto var efterhånden en kendt person i fodboldklubben, hvor han kom dagligt. Pedro havde lært ham vejen til fodboldbanerne, således at Peleto selv kunne finde derhen. Peleto havde gennem de sidste 5 år spillet masser af kampe for Santos, og han havde scoret det ene mål efter det andet, ligesom han havde vist sine evner som en sublim teknikker på banen. Faderen havde flere gange sammen med Peleto været til samtale med cheftræneren i ungdomsafdelingen, og der var ingen tvivl, om Santos hurtigst muligt ville have sat deres navn under på en kontrakt med Peleto.

Peleto spillede på holdet, hvor spillerne var mellem 10 og 12 år, og enhver kunne se, at han var holdets stjerne, men det var ikke, fordi han skiltede med hans stjernestatus. Peleto var blot en af spillerne, og han elskede at være sammen med de andre spillere, som havde samme interesse som han selv. Han havde slået alle scoringsrekorderne på de ungdomshold, hvor han havde spillet, og han havde vist, at han gjorde det lige godt med højre og venstre ben.

Pedro havde bemærket, at der var begyndt at komme personer til træning og kampe, som han ikke havde set før. Der var flere personer, som  lignede personer af brasiliansk afstamning, men også europæisk udseende mænd dukkede op på stadion. Det påvirkede dog ikke Peloto, idet han bare spillede, som han plejede - uanset hvormange de kom for at se på ham. Jo Peleto var allerede en stjerne på sit eget plan, men han vidste det bare ikke.
« Seneste Redigering: 23 Apr 2011, 11:36 af Nickmik » Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Svendsen89
Ynglingespiller
***

Offline Offline

 
Sv: "7" - "Nasce Uma Estrela"
« Svar #18: 24 Apr 2011, 11:55 »

Personligt synes jeg allerede at bloggen er for lang. Forstået på den måde at der er brugt 6 updates på at fortælle om hovedpersonens barndom. Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvad dine intentioner er med bloggen og dens stil, om du vil forsætte i samme stil eller hvad du vil?
Jeg stod af efter første update, da jeg så at de resterende updates var i samme boldgade som den første.
Men jeg vil da kigge med i ny og næ, og se hvordan den udvikler sig.  Smiley
Logged

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: "7" - "Nasce Uma Estrela"
« Svar #19: 24 Apr 2011, 12:02 »

Personligt synes jeg allerede at bloggen er for lang. Forstået på den måde at der er brugt 6 updates på at fortælle om hovedpersonens barndom. Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvad dine intentioner er med bloggen og dens stil, om du vil forsætte i samme stil eller hvad du vil?
Jeg stod af efter første update, da jeg så at de resterende updates var i samme boldgade som den første.
Men jeg vil da kigge med i ny og næ, og se hvordan den udvikler sig.  Smiley

Det er i orden. Det er hensigten at binde bloggen sammen med en anden blog, men er nød til at vente til super talentet viser sig i FM2011.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Sider: 1 [2] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010