Så stoppede festen desværre i aftes. Yes, we can-mentaliteten, som er tegnekendet for holdet, kunne jeg ikke helt få øje på, som man så det imod Algeriet.

Som påpeget efter Algeriet-kampen, blev det de to faktorer, skæbnen for, at vi ikke gik videre. (Midter)forsvaret havde ikke nogen specialt overbevisende kamp, og samtidig, som jeg har påpeget mange gange efterhånden, er det bare ikke godt nok, at udtage tre angribere, der før slutrunden, tilsammen havde optrådt ni gange på landsholdet. Havde der været 2-3 angribere, med masser af landsholdsrutine med i truppen, er det utænkeligt, det i såfald kunne være gået anderledes, og vi derfor muligvis havde vundet i aftes.

VM-slutrunden i Brasilien om fire år, vil der sandsynligvis være en masse gengangere, fra Bradleys udtagne trup.
Tim Howard, Marcus Hahnemann, Carlos Bocanegra, Steve Cherundolo, Jay DeMerit er nok alle stoppet til den tid, mens Oguchi Onewyu, Clarence Goodson, DaMarcus Beasley, Landon Donovan, Herculez Gomes og Edson Buddle kan være det. Tabene af Howard og Bocanegra kan sagtens gøre ondt, ligesom et tab af Donovan vil være det.