"Det er jo bare 22 mænd, der løber rundt efter en bold. Hvad er det lige, der er så interessant ved det?"

Overstående har jeg hørt ganske mange gange nu, og jeg må indrømme, at jeg har svært at ved at svare på det. Hvad er det, der gør, at millioner verden over følger denne sport dag efter dag, uge efter uge, måned efter måned og år efter år? Hvad er det, der gør, at man dag efter dag læser fodboldnyheder for at være opdateret hundrede procent med ens favoritklub?

Hvad er det, der gør, at et nederlag (eller scoringen imod ens hold som klimakset) kan vække så stor en vrede i ens krop, så man får lyst til at hamre hånden gennem væggen? Eller ens følelse af at kunne flyve, når ens hold scorer et mål? Hvorfor kan et nederlag ødelægge ens uge? Det er jo egentlig blot en sport, der er til for at underholde?

Jeg kan ærlig talt ikke svare på det. For mig er fodbold en livsstil, idet mit liv nærmest bygger på fodbold, da det fylder så stor en del af min hverdag, men jeg kan ikke forklare, hvorfor det er således. Man kunne sikkert svare ganske simpelt på det, men jeg søger egentlig et dybere svar på spørgsmålet.

Hvad er fodbold?

For mig er det kærligheden til min klub. Synes ellers ikke at andet fodbold er spændende end de hold der konkurrere mod mit hold, altså dem som der kan vinde guld. Ved ikke rigtigt hvorfor jeg blev intresseret i det. Tror bare jeg blev bidt af det efter jeg så min første kamp i Parken

For mig er der flere grunde til, at fodbold er specielt

Skal vi tage det helt basalt, så bliver der scoret meget få mål i fodbold. Det er en ikke unormalt at en kamp ender 1-0, hvilket gør at man følelsesmæssigt er voldsomt påvirket når store chancer brændes, og lykkelig når man får det dér lille grimme forhutlede mål, som gør at man vinder kampen. Allbäcks scoring mod United var jo ikke just et klassemål, men det havde SÅ stor betydning. I en sport som håndbold bliver der scoret så mange mål, at det (og jeg understreger at dette indlæg 100% er min EGEN holdning) kan slet ikke ophidse på nogen måde.

Så er der det rent tekniske, hvor fodbold for mig er uendeligt imponerende. At se en spiller lægge en perfekt aflevering over 50 meter. En helflugter op i krogen. Et løb fra egen banehalvdel, flot afrundet med en scoring. En næsten umulig tackling bag fra, der på forunderligvis ikke fælder spilleren men får bolden fjernet. En lang række afleveringer i træk i højt tempo. Det kan alt sammen få mig til at sidde med en følelse af eufori, fordi jeg ved hvor svært det er. Fodbold har så mange aspekter, at man hele tiden kan blive imponeret over spillerne. Er det på topplan overraskes man over hvor glidende og legende let fodbold kan se ud, og på lavere plan bliver man lykkelig over, at en spiller i klubben i et glimt har formået at bringe verdensklasse til holdet.

Det fysiske aspekt må også imponere. At spillere løber over 10 kilometer i en kamp med svingende tempo og hårde fysiske nærkampe er imponerende. Vi taler jo ikke bare om at løbe i en konstant rytme i hele kampen. Det er som bekendt utroligt hårdt at skulle samle krafter til alle de små energiudladninger der kommer i løbet af en kamp. En skuldertackling. En sprint. En hovedstødsduel. Det tager på krafterne, og det er ufatteligt motiverende for mig at se, når en spiller bare knokler i 90 minutter.

Så er der følelserne. Der er ikke mange sportsgrene hvor fankulturerne er så indgroede i samfundet. Rivaliseren, tradition, sammenhold. Fans der trofast står ved deres holds side i medgang og modgang. Fans der diskuterer hvad der skal ske med holdet, for at succesen kan indfinde sig. Fans der kan mindes 'de gamle dage', hvadenten de vækker gode eller dårlige minder. Men alt dette behøve jeg næppe gå dybere ind i, for det er trods alt noget kun fodboldfans vil kunne forstå


Fodbold er så indgroet i os der har valgt at tage den til os, at den ædle sport kan påvirke vores dagligdag. Jeg har haft en masse forskellige mennesker ind at se fodbold (primært familie), og de har alle måtte anerkende efter kampen, at det er en ganske særlig stemning til kampene på stadion. Ikke at de har taget fodbold til sig på samme måde som jeg har, men alle dem der er skeptikere overfor fodbold burde se en kamp på stadion. Det giver et prej om hvad det er vi ser i sporten, og lader man sig så gå skridtet videre, så sætter man sig og lytter på en fodboldsnak. Hører hvor meget der er i sporten at diskutere.


Og folk der siger at fodbold bare er en sport hvor 22 mand render rundt efter en bold. Ja, det har de for så vidt ret i. Men luk øjnene op for sporten, og opdag hvor meget den har at byde på. Man skal altid give en sport en chance, og så kan man bagefter sige om man kan lide den eller ej. Jeg har gerne ville acceptere andre sportsgrene. Håndbold, basket, amerikansk fodbold og lignende. Men der er ingen sport der kan bevæge mig som fodbold. De andre kommer aldrig til at betyde noget for mig. (Især ikke håndbold, men det kan vi tage en anden god gang )


Dette er et lille udpluk af hvad fodbold er for mig. Jeg kunne have skrevet meget mere, men jeg skal desværre snart på DTU, så jeg måtte begrænse mig