Hvor gemmer den danske Özil sig?

 

[Zone 43]

En af fodboldens all-times bedste spillere gennem tiderne - den berømte, og ikke mindste berygtede nuværende argentinske landstræner - Diego Maradona udtalte op til den igangværende VM-slutrunde, at slutrunden skulle blive Messi. Godt halvvejs har det ikke været tilfældet, mange avisoverskrifter har ihf ikke været i hans tegn. Men i hans fravær har mange andre taget over.

Blandt dem er Tysklands kommende superstjerne, som pt. er godt i gang med, at få sit helt store gennembrud, Mesut Özil - som sammen med de offensive kolleger Podolski, Klose og Müller har sikret en masse læger arbejde, ved at få kæberne på plads efter at have set dem i aktion. Lige alt fra os dødelige tilhængere til klub trænere/præsidenter osv osv.

Ved kvalifikationerne til EM-slutrunden i 2008 og VM-slutrunden i år var vi som bekendt oppe imod svenskerne. Op til de kampe var temaet, i medierne; hvofor har vi ikke en dansk Zlatan?
Nu møder vi som bekendt ikke svenskerne til den kommende EM-kvalifikation, så debatten kommer ikke til at fylde medierne i lang tid - derfor havde jeg Özil i tankerne hele dagen i dag, og tænkte; hvorfor har vi ikke en Özil på landsholdet, hvad enten det er A-landsholdet eller et af U-landsholdene.

Mange af dem jeg kender, og andre jeg har spillet lidt bold med, gennem tiderne, som har andet end dansk blod i årene, synes jeg, typisk er nogen teknikske stærke fætre - noget jeg har savnet lidt på landsholdet, de senere år. Af den tidligere nævnte tyske offensiv, er det rent faktisk kun Müller som er fuldblodstysker, Klose og Podolski har polsk blod i sig, mens Özil har tyrkisk.

Herhjemme har der tidligere været lidt debat om Karim Zaza og Muhammed Zidan, to af SAS-Ligaens største spillere i nyere tid - men vi kom aldrig videre derfra, og i dag har de optrådt for hhv. Marokko og Ægypten. Ret skal være ret - Mustafa Hassan kunne have kommet på U-19-landsholdet, og måske videre op gennem rækkerne på landsholdene, hvis det ikke var for en direkte latterlig regel fra FIFA. Måske en af årsagerne til den manglende Özil?

Måske kunne traditionerne, beboelserne i ghettoerne rundt om i Danmark være en dårlig indflydelse på dem? De tre årsager er umiddelbart de eneste, jeg kunne komme på i løbet af dagen. Selvfølgelig er der også lidt politik over det, men jeg har så vidt muligt forsøgt, at adskille de to ting, fodbolden og politiken, ad.

Til sidste tre links omkring emnet.
DBU rykker FIFA om Brøndby-angriber - artikel fra Tipsbladet d. 5/7-2009
Hvorfor har vi ingen dansk Zlatan - YouTube video, uploadet 29/10-07
En kamp for fodbold - og et dansk pas - artikel fra Jyllandsposten d. 21/6-2008 (kræver dog nok et logind)

[Zone 43]

I tilfælde af, at det nederste link ikke skulle vise artiklen, smider jeg den lige ind - artikelen altså ;-)

En kamp for fodbold og et dansk pas
Interview/Portræt: Mustafa Hassan

Integration: 18-årige Mustafa Hassan flygtede for otte år siden fra Irak over Syrien til Danmark. I dag ville han være ungdomslandsholdssp iller, hvis ikke han havde store problemer med at blive dansker på papiret.
Af TROELS HENRIKSEN


Den 14-årige dreng så efter en ekstra gang. Jo, den var god nok. Det var den lave, men brede seddel i rødt og hvidt med billederne af skagensmalerne Anna og Michael Ancher. Han fortalte ikke noget til sine forældre eller fem søskende, for så vidste han, at han fik problemer. Han havde dog ikke gjort noget forkert og kiggede en ekstra gang på den, inden han lagde sig til at sove.

»1.000 kr. Jeg lover dig. Jeg havde aldrig set sådan en seddel før og lagde den under hovedpuden. Så var jeg 100 procent sikker på, at den ikke forsvandt,« husker Mustafa Hassan i dag. En meget talentfuld, ung fodboldspiller i Brøndby IF, som kæmper for at blive dansk statsborger.

Få timer tidligere var han i Køge blevet hentet af sin daværende træner fra Rønne. Mustafa Hassan var lige flyttet fra Bornholm til Køge. De havde kørt omkring 30 kilometer nordpå til Brøndby IF's træningsanlæg. Her havde Mustafa Hassan fået en prøvetræning på Brøndbys bedste juniorhold med spillere som Nikolaj Agger, Mike Jensen og Martin Spelmann på holdet.

»Jeg bliver flækket,« tænkte Mustafa Hassan .

Det gjorde han nu ikke, og efter træningen gav hans nu tidligere træner fra Rønne ham 1.000 af sine egne kroner til et s-togs månedskort fra Køge til Brøndby.

Mustafa Hassan vidste, at sedlen var vejen til at opfylde sin store drøm om at blive professionel fodboldspiller. Derfor passede han godt på pengene. Den aften, da han lagde sedlen under hovedpuden, var samtidig sidste gang, at han sagde andet end hej og farvel til sin far.

Drømmen om at spille på Brøndbys superligahold bevæger sig i dag i den rigtige retning. Samtidig ville han være på ungdomslandsholdet, hvis ikke han stadigvæk er iraker. Han har nemlig problemer med at bestå indfødsretsprøven på 40 spørgsmål, som alle der søger om dansk statsborgerskab skal igennem. Sidste gang havde han fire forkerte svar for meget på spørgsmål som, hvornår kvindelandsholdet vandt VM i håndbold, og om alle danske mænd skal aftjene værnepligt.

»Jeg begynder at græde den dag, da jeg trækker den danske landsholdstrøje over hovedet og synger den danske nationalmelodi. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Det vil være det sygeste, der er sket i mit liv,« siger Mustafa Hassan . Han smiler, har et fast blik i øjnene og slår sig på venstre side af brystet.

»Mustafa Hassan ville helt sikkert have været i startopstillingen på mit U-17 landshold,« siger Glen Riddersholm, som var landstræner for U16- og U-17 landsholdet i to år indtil april. Han ærgrer sig over, at Mustafa Hassan ikke er dansker, men forstår godt dilemmaet i at særbehandle unge mænd, fordi de er gode til at spille fodbold.

Historien om Mustafa Hassans vej over Bornholm og Køge til titlen som topscorer i ynglingeligaen begynder dog et helt andet sted.

Nemlig i 1999 på en lille gård i nærheden af byen Kirkuk i det nordøstlige Irak. Dengang Saddam Hussein levede og enerådigt sad på magten i landet. Her boede Ali Hassan med sin familie. Mustafas Hassans far. Ved hjælp af afgrøderne fra en lille mark og nogle dyr klarede de sig igennem tilværelsen. Fodbold var der ikke noget af.

Faren kom i fængsel

En dag kørte en bil op på siden af huset. Syv til otte mænd steg ud. En af dem bankede på døren til familien Hassans hus og sagde til Ali Hassan , at han nu måtte finde på noget andet at lave. Huset, marken og dyrene var nu Saddam Husseins. Sådan husker Mustafa Hassan episoden.

»Vi kunne ikke gøre så meget, for de bestemte. Hvis man sagde nej, fik man tæsk og kom i fængsel,« fortæller Mustafa . Han husker episoden, selv om han kun var otte år gammel.

Ali Hassan sagde netop nej og kom i fængsel.

Resten af familien tog ind til Mustafa Hassans mormor i byen. For hvad ville der ske, hvis soldaterne kom tilbage? De tog de mest nødvendige ting med. Blandt andet familiens guld.

Ikke langt tid efter kom Ali Hassan tilbage. Det var lykkedes ham at flygte fra fængslet, og nu skulle han bruge guldet. Han ville nemlig flygte fra Irak. I to år vidste Mustafa Hassan ikke, hvad der var blevet af hans far.

»Jeg havde det meget skidt, for jeg vidste ikke, hvad der var sket. Jeg vidste kun, at de havde taget min far, og min mor ville ikke fortælle, hvad der var sket og hvorfor.«

Derfor boede familien hos bedsteforældrene. Morfaren lavede mælk til yoghurt på et mejeri og solgte det videre.

En dag fik familien et telefonopkald fra Danmark. Det var Ali Hassan . Han fortalte, at familien først skulle tage til Syrien, for derfra var det nemmere at få asyl til Danmark, hvor han var. Morfaren kendte en mand med en bil, som familien betalte for at blive kørt gennem bjergene i det nordlige Irak, også kaldet Kurdistan, over den øde østlige del af Syrien til hovedstaden Damaskus med halvanden million indbyggere.

Her ventede Ali Hassan med nogle penge til familien, inden han igen tog tilbage til Danmark. De næste to år sendte han penge hver måned.

»Han fortalte mig, at jeg nu skulle passe på familien. Det var jeg overhovedet ikke parat til, men det blev jeg nødt til at blive. Jeg skulle tage ansvar, men det er ikke lige det, man skal som 12-årig,« husker Mustafa Hassan .

I Syrien så han nogle gange fodbold i fjernsynet, men han spillede det ikke selv. Han bed mærke i, når spillerne lavede saksespark. Det kunne han godt lide.

Mustafas mor lærte arabisk til de af de i alt seks børn, der var gamle nok, men de havde det dårligt.

»Det var ikke sjovt. Jeg blev meget ked af det, for jeg kunne se, at min mor ikke havde det godt. Jeg fortalte dem, at det nok skulle gå, og at vi nok skulle komme op til vores far i Danmark.«

Alt var nyt

Mustafa Hassan fik ret. En dag to år efter, at familien var kommet til Damaskus, fik den asyl og fløj til Danmark.

Her ventede Ali Hassan i terminalen i Kastrup.

»Hvad fanden sker der her. Det var noget helt andet, og alt var nyt,« tænkte Mustafa Hassan , da han landede i Kastrup Lufthavn. Via hurtigbåden fra København kom familien til Rønne, hvor Ali Hassan arbejdede. Her boede familien med otte personer i en etværelses lejlighed i et par måneder, inden den fik en campingvogn.

En af de første aftener spiste de middag med en anden kurdisk familie, som havde en søn på alder med Mustafa Hassan . Han spillede fodbold i Viking Rønne, Mustafa Hassan fik lov til at tage med hen på banerne for at træne. Han havde ikke noget tøj, som var egnet til fodbold og slet ingen fodboldstøvler. Derfor lånte han et par sko og noget tøj af den kurdiske dreng, og de to gik sammen igennem Rønne.

Da de kom til banerne troede Mustafa Hassan ikke sine egne øjne. Banen var så flot og grøn.

»Der begyndte min drøm. Nu kunne jeg få lov til at gøre, som det passede mig og spille fodbold i fred.«

Hurtigt blev tankerne ledt hen på fjernsynet i Syrien.

»Jeg lavede kun saksespark, fordi jeg var så glad. De andre stod bare og kiggede og lignede nogle, som tænkte, hvad fanden laver han,« siger Mustafa Hassan og griner af det i dag.



Der skulle tjenes penge

Det gjorde han dog ikke, da han kom hjem til familien igen. Den nye, kurdiske ven fortalte faderen, at Mustafa var god. Det var dog sidste gang, at han spillede fodbold i lang tid, selv om han hver dag tiggede sine forældre. Familiens vigtigste opgave var nemlig at tjene nogle penge, og den havde slet ikke mulighed for at betale et kontingent.

Det ændrede sig dog, da den fik et hus at bo i af kommunen med fire værelser og en stue i nærheden af boldbanerne. Nu begyndte Mustafa at spille fast i klubben. I løbet af kort tid var han på førsteholdet, men han havde stadigvæk hverken fodboldstøvler eller tøj.

»Så jeg fik noget af klubben og de gamle støvler, som andre smed ud. Dem pudsede jeg, gjorde rene og tapede dem op.«

Talentet var åbenlyst på grund af en enorm hurtighed og næse for at score mål. Saksesparkene hang ved, og hver gang, at holdet havde hjørnespark, forsøgte han sig med et.

Det første gennembrud kom, da Bornholm for første gang skulle med til drenge-DM i Roskilde og blev repræsenteret af Viking Rønne. Alle regnede med, at Bornholms drenge-stolthed ville få store tæsk, men sådan gik det ikke. Specielt var der et tårn af en angriber og en lille dreng med irakisk afstamning, som ville det anderledes. Mustafa Hassan scorede syv mål i turneringen.

Viking spillede blandt andre mod Brøndby, som havde Martin Hansen som målmand. Han spiller i dag i Liverpool FC. Mustafa Hassan scorede fire mål på ham og blev turneringens topscorer.

Det fik han en præmie for. Den lå i en aflang æske.

»På grund af formen på pakken kunne alle andre se, at det var et par støvler, men jeg vidste det ikke. Jeg lover dig, at jeg blev glad, da jeg åbnede pakken. Jeg råbte og skreg, for min far kunne jo ikke købe støvler til mig.«



Familien var imod

Det blev vejen til prøvetræningen i Brøndby IF, som kastede en kontrakt af sig. Hans forældre var ikke så glade som han selv. Langt fra. Da de otte familiemedlemmer var flyttet til Køge, var det ikke populært, at Mustafa fortsatte med at spille fodbold. Han fortalte dog aldrig, hverken om sin store klub Brøndby IF eller om de 1.000 kr., som han havde fået til et togkort.

»De råbte og skreg, at jeg skulle gå ud og arbejde,« husker han.

Ali Hassan accepterede ikke den alternative levevej.

Det første år i Køge boede Mustafa Hassan med sin familie, men han talte ikke med sin far. Jo, han hilste, men ikke mere end det. Det skyldtes uenighederne om fodbolden. Ali Hassan havde flere møder med Kim Vilfort, talentchefen i Brøndby IF. Det hjalp dog ikke, og et år efter ankomsten til Køge flyttede Mustafa Hassan hjem til sin kærestes familie.

Han taler stadigvæk ikke med sin far på grund af de forskellige opfattelser af fodbolden som levevej, men han vil ikke opgive en fodboldkarriere, som er ved at tage fart. Forrige år blev han som første års ynglingespiller nummer to på topscorerlisten i ynglingeligaen, og selv om han ikke har scoret lige så mange mål i år, så er talentet tydeligt.

»Han skal første og fremmest koncentrere sig om at blive en god superligaspiller. Han har en stor hurtighed, men hvis han spiller mod superligaspillere, så kan han ikke kun leve på sin hurtighed,« forklarer Kim Vilfort fra Brøndby.



Andre forældre støtter

Mustafa ærgrer sig over manglen på kontakt til sin familie. Specielt når han hver dag ser den støtte, som talenterne i Brøndby med dansk pas og dansk stamtræ får fra deres familie.

»Jeg har en kammerat ude i Brøndby. Hans far er der ved hver kamp og kører ham frem og tilbage. Hans familie er glad og stolt over ham, men det er min ikke. Det kan jeg godt være jaloux over.«

Spørgsmålet er, om accepten og derved støtten nogensinde kommer, uanset om Mustafa får dansk pas eller ej. Selv har han bestemt sig. Fodbolden er hans levevej. Risikoen for, at han ikke slår til. Den vil han slet ikke forholde sig til.

»Jeg er helt blind for alt andet, når jeg ser en fodbold. Jeg kan være i det dårligste humør, men når jeg får fodboldtøjet på og ser en græsbane, så er det noget helt andet. Så får jeg det største smil på læben. Sådan har jeg det.«

Indtil videre fortsætter kampen og ventetiden for at blive dansker på papir. Han er det allerede af sind.

[ItaliensLarsen]

Så ham engang spille, da jeg var i Brøndby og se BIF u19 vs SIF u19 i Ligaen. Han var helt outstanding. Ingen af SIF spillerne kunne følge med ham, og han var næsten alene grunden til en BIF sejr.

Jeg mener, at folk med anden baggrund end dansk, skal have muligheden for at spille på A-Landsholdet. Tror da egentlig også, at MO har lange løg, når han tænker på dengang han afviste Mohamed Zidan.

[MichaelHarlev]

Så ham engang spille, da jeg var i Brøndby og se BIF u19 vs SIF u19 i Ligaen. Han var helt outstanding. Ingen af SIF spillerne kunne følge med ham, og han var næsten alene grunden til en BIF sejr.

Jeg mener, at folk med anden baggrund end dansk, skal have muligheden for at spille på A-Landsholdet. Tror da egentlig også, at MO har lange løg, når han tænker på dengang han afviste Mohamed Zidan.

Har MO ikke generelt lange løg, sådan som Rommedahl sutter i dem?

[knudsen_0]

Hvad med Rajko Lekic? Han har da andet end dansk pas, og han har fået chancen på landsholdet. Muligvis sent for at kunne finde den danske Özil eller Zlatan, men da har talentet jo ikke rakt. Men har altså givet ham chancen.

[LosBlancos26]

Har MO ikke generelt lange løg, sådan som Rommedahl sutter i dem?

 

[søgaard]

Så ham engang spille, da jeg var i Brøndby og se BIF u19 vs SIF u19 i Ligaen. Han var helt outstanding. Ingen af SIF spillerne kunne følge med ham, og han var næsten alene grunden til en BIF sejr.

Jeg mener, at folk med anden baggrund end dansk, skal have muligheden for at spille på A-Landsholdet. Tror da egentlig også, at MO har lange løg, når han tænker på dengang han afviste Mohamed Zidan.

Har Morten Olsen afvist Zidan ?...

Så vidt jeg ved, så var problemet vel lidt ala det samme, som ved Hassan. Nemlig, at Zidan ikke havde boet tilpas lang tid i Danmark til, at kunne få det danske pas og måtte stille op for Danmark. Mener ikke, at der er noget fodboldmæssigt problem med Zidan, derimod politisk problem.

De danske regler på indvandrer og flygtningeområdet er bare så tilpas stramme efter mange år med Pia Kjærsgaard ved magten ( ). Omkring Zidan, så var der noget med, at han manglede et par år før han kunne søge om dansk statsborgerskab og derved få det danske pas, som ville gøre ham tilgængelig for det danske landshold.

Der er ingen tvivl om, at vi i enkelte tilfælde bliver hæmmet af disse stramme udlændingeregler, når det kommer til fodbold og her er Zidan det eneste eksempel, som virkelig springer i øjnene, hvor en klassespiller er gået vores næse forbi pga. de meget stramme regler. Zaza ville ikke have haft en ret stor plads på landsholdet, hvis han havde fået et dansk pas. Det er en enkelt position, hvor Danmark altid har stået rimelig stærk med først Peter Schmeichel og senere Thomas Sørensen. Tvivler på, at han på noget tidspunkt ville kunne have slået nogen af disse af landsholdet.

FIFA gør det ikke nemmere ved, at de har gjort reglerne omkring dette med, at pludselig få et ekstra statsborgerskab meget sværere. Vi har set tilfælde fra andre lande, hvor et land pludselig stiller op med 2-3 spillere, som via "undtagelser" har fået lov til at spille på landsholdene, fordi man den vej kunne forstærke landsholdet. Det sker ikke i Danmark og gudskelov for det. Politik og fodbold bør ikke blandes sammen og det gør det jo netop, når en præsident går ind og siger, at enkelte personer skal have statsborgerskab, når de ikke har opfyldt kravene, for blot at kunne spille på landsholdet. Hvorvidt de danske regler omkring statsborgerskab bør ændres er vel reelt en helt anden debat og langt mere politisk end du (Zone43) vil diskutere i denne tråd.

Det er dog synd, når enkelte spillere bliver fanget i disse regler og det tvinge en spiller udvikling til et lavere niveau, hvis man ikke kan få den internationale erfaring, som diverse U-landshold trods alt giver de unge talenter, når de deltager i forskellige turneringerne rundt i Europa.

Btw. Sjovt, som folk kan tvinge alle debatter over i en børnehave, hvor Morten Olsen er centrum...

[LosBlancos26]

da oplagt at de diskuterer det på tv2 nu 

[søgaard]

Hvad med Rajko Lekic? Han har da andet end dansk pas, og han har fået chancen på landsholdet. Muligvis sent for at kunne finde den danske Özil eller Zlatan, men da har talentet jo ikke rakt. Men har altså givet ham chancen.

Jep, Lekic og Fetai er vel nogle af de eneste eksempler på anden-etniske danskere, som har slået igennem og været med på landsholdet.

Mener Fetai har været med til et par landsholdssamlinger, dog uden at få debut. Vi har dog ikke mange af dem, hvis man kigger rundt på vores nabolande, hvor især Sverige og Tyskland viser, at man kan bruge disse udlændinge

[Fitzpatrick]

Altså.. Vi har jo Saric. som er berettiget til at stille op for både Bosnien, Serbien og Danmark og som har repræsenteret diverse ungdomslandshold. Hans mange skader er dog noget der effektivt har sat en stopper for hans udvikling, selvom jeg nu nok tror han en dag vil komme ind omkring A-landsholdet.
Man kan ikke skyde det over på vores "strenge" love omkring statsborgerskab, da det principielt kun er Zidan der er blevet ramt af det på A-landsholdsniveau, hvilket måske er meget heldigt. Man kan nemlig spørge sig, hvor god en ambassadør Zlatan er for Sverige og det samme ville gøre sig gældende omkring Zidan og Danmark. Landsholdet skal repræsentere folket og kald mig racist eller ej, Zidan ville kun deltage på landsholdet ud fra et rent statusmæssigt synspunkt.. Man kan nemlig godt spørge sig selv om vi ønsker en dansk Zlatan, når vi ser hvor gennemført ringe det svenske landshold er blevet, efter man er begyndt at bygge holdet op omkring ham..

[kerzhakov]

Altså.. Vi har jo Saric. som er berettiget til at stille op for både Bosnien, Serbien og Danmark og som har repræsenteret diverse ungdomslandshold. Hans mange skader er dog noget der effektivt har sat en stopper for hans udvikling, selvom jeg nu nok tror han en dag vil komme ind omkring A-landsholdet.
Man kan ikke skyde det over på vores "strenge" love omkring statsborgerskab, da det principielt kun er Zidan der er blevet ramt af det på A-landsholdsniveau, hvilket måske er meget heldigt. Man kan nemlig spørge sig, hvor god en ambassadør Zlatan er for Sverige og det samme ville gøre sig gældende omkring Zidan og Danmark. Landsholdet skal repræsentere folket og kald mig racist eller ej, Zidan ville kun deltage på landsholdet ud fra et rent statusmæssigt synspunkt.. Man kan nemlig godt spørge sig selv om vi ønsker en dansk Zlatan, når vi ser hvor gennemført ringe det svenske landshold er blevet, efter man er begyndt at bygge holdet op omkring ham..

Jep. En mand som Zlatan skaber altså andet et gode ting. Da det gik godt accepterede man hans specielle ageren og han fik "special treatment", men nu hvor det ikke går så godt er der også mange svenskere der er ved at være træt af ham.Som du skriver blev meget bygget op om ham. Alligevel har han ikke præsteret det store på landsholdet i lang tid og nu gider han ikke spille på landsholdet mere.

KAn huske at Zidan-sagen var lidt speciel og at der var flere ting, der talte imod ham. Bl.a. en voldsdom der ville gøre det meget svært for ham at få statsborgerskab plus at det var for sent for ham at søge skift i nationalitet så vidt jeg husker. Han er også en spiler, der formentlig kunne have lavet nogle gode ting, men samtidig også lavet noget rav i den. Han har flere gange formået at få karantæne fra det egyptiske landshold, så tror bestemt også han kunne have skabt sine problemer, især når han formentlig ikke ville være sikker på en startplads.

Måske er der nogle problemer i ungdomsrækkerne, men tror mere det er tilfældigt at vi ikke har en ny Zlatan, for jeg tror ikke svenskerne er så meget anderledes i måden de træner på i ungdomsklubber. De har bare mange flere indvandrere og flygtninge. Hvis der kommer en anden etnisk bagrundsspiller der er god nok til en fast plads er jeg ihvertfald sikker på at han ville få den, på samme vilkår som alle andre. Derfor var det også latterligt at høre middelmådige Lekic snakke om racisme, i den tid han ikke blev udtaget.

[ItaliensLarsen]

Har Morten Olsen afvist Zidan ?...

Jeg mindes, at da Mohamed Zidan var på sin top i FCM, meldte han ud, at han ønske var at spille på det danske landshold, men Morten Olsen sagde at det ikke kunne ske.

[TimE]

Var det ikke med Zuma ?

[ItaliensLarsen]

Var det ikke med Zuma ?

Nej, fordi Zuma har aldrig kunne få dansk statsborgerskab, som Zidan kunne få dengang.

[-LFC-]

Var det ikke med Zuma ?

Zuma spillede for Sydafrika længe før han kom til Danmark.