home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 15:40:42 szukizek Blogkonkur... 4# Hjertet banker kun ...
I dag kl. 11:19:40 Broen13 Blogkonkur... [15] Journeyman - We a...
I dag kl. 05:48:55 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
I går kl. 00:44:38 Bubbles Blogkonkur... #5 - Danish Viking War...
17 Maj 2024, 18:01 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
13 Maj 2024, 13:45 Svartowiz Blogkonkur... Blogkonkurrencen 2024 ...
29 Apr 2024, 14:53 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
Antal Registrerede Brugere: 23301
  1 Bruger, 207 Gæster Online.

Indlæg: 1132745 over 31368 Emner
Nyeste Bruger: Jøddi
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2014
| |-+  Kategori: Blogs
| | |-+  For Danmark
0 Brugere og 0 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 [2] 3 4 ... 7 Udprint
Forfatter Emne: For Danmark  (Læst 32152 gange)
SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: For Danmark
« Svar #15: 19 Nov 2013, 11:32 »

AAB
|| FOR DANMARK ||

AAB MANGLER SKARPHED - RANDERS OG FCK UDNYTTER // 27. oktober 2013

Søren Frederiksen er topscorer med
seks mål. Nicolaj Thomsen og
Henrik Dalsgaard følger med
henholdsvis fem og fire mål.

Vi er syv kampe længere fremme i sæsonen, og vi kæmper stadig med effektiviteten foran mål og med koncentration til slut i kampene. Imod Sønderjyske smed vi en 1-0-føring i sidste minut. Randers scorede til 2-1 kort før slutfløjt i en kamp, som vi burde have ført med flere mål. 20 afslutninger burde give mere end et mål, og det samme gjorde sig gældende, da vi kun fik 1-1 imod AGF efter at have sendt 19 afslutninger af sted. Imod FCK burde vi ligeledes ikke have tabt med 2-0 med de 15 afslutninger, som vi havde.

Senest har der dog været tegn på forbedringer, da vi slog Sønderjyske med 4-1 på Nordjyske Arena. Thelander, Dalsgaard og Thomsen (to gange) var målscorer i en fantastisk første halvleg. Imod Viborg fejlede skarpheden heller ikke noget. Unge Jakob Blåbjerg kom på tavlen, og det samme gjorde Rasmus Würtz, da han sent i opgøret udnyttede et straffespark. Med de to sejre er vi kravlet op på 5. pladsen i ligaen.

Med to mål var Kasper Kusk manden bag vores 2-1-triumf over Vestsjælland i pokalturneringen. Han er stadig vores bedste spiller, og han har lagt op til 11 af holdets mål. Silkeborg, som fører 1. divisionen, venter i fjerde runde.

SØNDERJYSKE – AAB 1-1 || RANDERS – AAB 2-1 || AAB – FC VESTSJÆLLAND 2-1 (POKAL) || AAB – AGF 1-1
AAB - VIBORG 2-0 (POKAL) || FC KØBENHAVN – AAB 2-0 ||AAB - SØNDERJYSKE 4-1
Logged

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: For Danmark
« Svar #16: 20 Nov 2013, 12:07 »

AAB
|| FOR DANMARK ||

FLOT EFTERÅRSFINISH // 1. januar 2014

EFTERÅRETS SPILLER I SUPERLIGAEN:
1. Kasper Kusk
2. Quincy Antipas
3. Olof Mellberg

Vores sidste seks kampe i 2013 startede og sluttede et nederlag, men indimellem de to kampe havde jeg al mulig grund til at være yderst tilfreds med resultaterne.

Vi lagde ud med at ryge ud til Silkeborg i pokalturneringen. Som ofte tidligere i sæsonen var mine spillere alt for ineffektive med deres afslutninger. 86 % af vores afleveringer sad, hvor de skulle, vi havde 59 % af boldbesiddelsen og formåede at sende 19 afslutninger af sted mod Silkeborg-målet, men vi fik ikke scoret en eneste gang. Kasper Risgård fik endda chancen på et straffespark. Silkeborg var derimod yderst skarpe og vandt kampen 2-0.

Men der skulle komme andre boller på suppen. De næste fire kampe gav 12 point med en målscorer på 10-2. Først vandt vi 1-0 på et selvmål imod OB, inden Randers fik en sæk på 3-0 på eget græs. Her fik Lukas Spalvis scoret sit første mål for klubben, mens også Jönsson og Kristensen kom på tavlen.

To uger senere havde mine spillere endnu en gang indstillet kanonen rigtigt, da FC Nordsjælland blev sendt hjem fra Nordjylland med et nederlag på 5-2. Det var først til sidst, at sejren blev sikret på tre hurtige scoringer fra Würtz, Frederiksen og Kusk.

I næstsidste runde inden vinterpausen sørgede Jönsson for en 1-0-sejr i Esbjerg, men i 18. og sidste runde i 2013 måtte vi forlade Nordjyske Arena med skuffet mine. Kusk havde ellers bragt os i front tidligt i kampen, men vi kunne ikke få lukket kampen, selvom vi havde 21 afslutninger, og i stedet fandt Viborg vej til netmaskerne to gange og tog alle tre point.

Det betyder, at vi overvintrer på 2. pladsen – á point med Brøndby og Viborg. FC København synes at være den klare favorit til at vinde guld. Kasper Kusk har spillet et fantastisk efterår og er fortjent blevet kåret til efterårets bedste spiller i Superligaen.

SILKEBORG - AAB 2-0 (POKAL) || AAB - OB 1-0 || RANDERS - AAB 0-3 || AAB - FC NORDSJÆLLAND 5-2
ESBJERG - AAB 0-1 || AAB - VIBORG 1-2



Logged

Holm
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: For Danmark
« Svar #17: 20 Nov 2013, 18:33 »

Rigtig god blog, nem og overskuelig at læse! Fortsæt endelig i den stil :-)
Logged

[Min signatur er for stor]

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: For Danmark
« Svar #18: 21 Nov 2013, 18:14 »

AAB
|| FOR DANMARK ||

VINTERAKTIVITET I AAB // 20. februar 2014

Vi er ved at være klar til atter at skulle spille Superligabold, men først skal vi lige vende vores aktiviteter i vinterpausen. Thomas Augustinussen er efter planen smuttet til Leeds, og med Kasper Risgård, Rasmus Würtz, Mathias Wichmann, Nicolaj Thomsen og til nød Kenneth Emil Petersen til at spille på den centrale midtbane håber jeg at kunne klare mig uden midtbanegeneralen.

Augu er ikke den eneste midtbanespiller, som vi må undvære. Andreas Bruhn er blevet udlejet til Vejle, og forhåbentlig kommer han tilbage som en endnu bedre spiller til næste sæson. Bruhn fik 15 optrædener i efteråret, 12 som indskifter.

Patrick Kristensen har også forladt os for £325.000 til engelske Barnsley. Jeg havde ikke den alsidige spiller med i mine planer for klubben.

Jeg har ikke hentet nogle spillere foreløbig, men til gengæld har jeg sørget for et skift i midterforsvaret til sommer. Lasse Nielsen var på ingen måde til at holde på, og han smutter derfor til franske Lyon, når hans kontrakt udløber til sommer. Men jeg har hans erstatning klar i form af Magnus Troest, som kommer fra Lanciano, ligeledes på en fri transfer. Troest har tidligere optrådt i Superligaen for FC Midtjylland.

Desuden har jeg opsagt lejemålet med Rasmus Jönsson. Han var ikke så afgørende, at jeg ville betale hans løn. Hellere spare pengene og gøre plads i lønbudget og sætte min lid til Søren Frederiksen, Lukas Spalvis og Anders K. Jacobsen.

Efter fem venskabskampe er vi nu klar til at begynde på ligaen igen. 15 ligakampe venter, inden det bliver sommerpause, og vi ligger ud i Brøndby.
Logged

Guldbrand
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: For Danmark
« Svar #19: 21 Nov 2013, 18:22 »

Spændende signing af Magnus Troest. Er det muligt at se et SS af ham? Han har altid været en spiller jeg har kigget efter når jeg er en Superliga klub, omend det ikke altid lykkes mig at hente ham. Men måske det er nemmere i det nye FM   Smiley

Men forsæt endelig det flotte arbejde med denne blog. Den er helt klart værd at følge med i   Thumbs Up

Logged

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: For Danmark
« Svar #20: 21 Nov 2013, 18:34 »

Spændende signing af Magnus Troest. Er det muligt at se et SS af ham? Han har altid været en spiller jeg har kigget efter når jeg er en Superliga klub, omend det ikke altid lykkes mig at hente ham. Men måske det er nemmere i det nye FM   Smiley

Men forsæt endelig det flotte arbejde med denne blog. Den er helt klart værd at følge med i   Thumbs Up

Du får et SS, når han ankommer til sommer. Wink

Og mange tak!
Logged

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: For Danmark
« Svar #21: 22 Nov 2013, 10:59 »

AAB
|| FOR DANMARK ||

LEGENDE RETURNERER I FLOT FORÅRSSTART // 18. marts 2014

Søren Frederiksens lynhattrick sender tanker
tilbage til en vis anden Søren Frederiksen…

Han stod 12 sæsoner mellem stængerne i Aalborg BK fra 1995-2007. Så smuttede han på eventyr i England og USA. Men nu er han tilbage. 36-årige Jimmy Nielsen er tilbage i Aalborg, hvor han skal rotere med Nicolai Larsen. Jeg har savnet en tilstrækkelig backupkeeper, og det har jeg fået i Jimmy Nielsen.

Og Jimmy har oplevet en god start i AaB oven på vinterpausen. Han var selv med, da FC Midtjylland blev besejret med 2-0 på Nordjyske Arena og fik altså et clean sheet i sin debut.

Nicolai Larsen vogtede buret i de tre øvrige kampe, hvor der kun blev lukket et mål ind. Først fik vi en meget vigtig 1-0-sejr i Brøndby. Vi startede som lyn og torden og kom fortjent foran 1-0, men Risgårds udvisning kort inden pausen betød, at vi måtte forsvare os bravt i anden halvleg. Held og godt forsvarsspil gav os de tre point.

Dernæst blev FC Vestsjælland besejret med 4-0 efter et fantastisk hattrick scoret på under et kvarter af Søren Frederiksen fra minut 7 til 20. Kusk scorede det fjerde mål på straffespark.

Nicolaj Thomsen reddede et point i Århus, hvor vi spillede 1-1. Thomsen har været en nøglespiller for os, og jeg har netop forlænget hans kontrakt, så den løber til december 2018. Thomsen har scoret seks mål og lagt op til otte indtil videre i sæsonen.

Den gode start på 2014 betyder, at vi fortsat ligger på 2. pladsen, nu med fire point ned til Randers på 3. pladsen og med syv point op til FC København.

BRØNDBY - AAB 0-1 || AAB - FC VESTSJÆLLAND 4-0 || AGF - AAB 1-1 || AAB - FC MIDTJYLLAND 2-0

Logged

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: For Danmark
« Svar #22: 23 Nov 2013, 09:36 »

AAB
|| FOR DANMARK ||

AAB MED I GULDKAMPEN // 7. maj 2014

Vi havde 12 point op til FC København, da vi gik på vinterferie. Men nu - med kun tre runder tilbage af Superliga-sæson 2013/14 - er der blot to point op til de forsvarende mestre, som kun har vundet fire ligakampe siden nytår og senest led et grumt, grumt 5-2-nederlag på eget græs imod ærkerivalerne fra Brøndby.

Vi er kravlet op i tabellen siden vores ineffektive sæsonstart, og vi har nu siddet på 2. pladsen siden runde 16. Vi har fem point ned til Brøndby på 3. pladsen, og jeg ville være meget tilfreds med en plads i top to.

Sejre som 2-0 over FCK på hjemmebane og 4-2 i Odense har gjort os til titeludfordrer mod slutningen. Søren Frederiksen og Kasper Kusk var målscorerne imod FCK i en kamp, som vi dominerede. Frederiksen var igen på pletten med to mål imod OB, og kampen så også et sjældent mål fra 19-årige Viktor Ahlmann. Frederiksen har været meget afgørende for vores succes i foråret og er oppe på 17 sæsonmål.

FCK- og OB-kampene var vigtige, men da Søren Frederiksen i det første minuts overtid scorede til 2-1 imod Esbjerg på Nordjyske Arena i vores sidste kamp, var der for alvor jubel i Aalborg. Emil Lyng havde bragt Esbjerg foran efter 68 minutter, og vi var på vej imod et skuffende nederlag. Men Mathias Wichmann fik hurtigt udlignet, og i overtiden blev Søren Frederiksen sendt i dybden af Christian Rye, og den målfarlige angriber sikrede os sejren.

Vi har fået et par nye spændende ungdomsspillere. 16-årige Claus Poulsen har potentialet til at blive en god målmand for klubben, og Jimmy Nielsen får lov til at tage ham under sine vinger. Derudover er Mads Hjortdal et spændende bekendtskab. Jeg håber at kunne udvikle ham til en kreativ midtbanespiller.

SØNDERJYSKE - AAB 3-1 || AAB - FC KØBENHAVN 2-0 || FC MIDTJYLLAND - AAB 0-1 || AAB - BRØNDBY 1-1
VIBORG - AAB 1-0 || AAB - RANDERS 2-1 || OB - AAB 2-4 || AAB - ESBJERG 2-1



Logged

Guldbrand
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: For Danmark
« Svar #23: 24 Nov 2013, 10:21 »

Det trækker op til en spændende og nervepirrende afslutning på sæsonen..   Wink   

Logged

ptrN
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: For Danmark
« Svar #24: 24 Nov 2013, 11:45 »

Det lyder til at ungdomsspillerne får chancen og tilsvarende præsterer. Hvor mange kampe har Viktor Ahlmann, Christian Rye, Andreas Bruhn, Jakob Blåbjerg, Jannik Pohl, m.fl. fået, og hvordan har de gjort det?
Logged

welbz is dat guy

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: For Danmark
« Svar #25: 25 Nov 2013, 10:55 »

Det lyder til at ungdomsspillerne får chancen og tilsvarende præsterer. Hvor mange kampe har Viktor Ahlmann, Christian Rye, Andreas Bruhn, Jakob Blåbjerg, Jannik Pohl, m.fl. fået, og hvordan har de gjort det?

Det kommer i næste opdatering. Wink
Logged

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: For Danmark
« Svar #26: 25 Nov 2013, 10:57 »

AAB
|| FOR DANMARK ||

AAB NAPPER SØLVET // 15. juni 2014

Trods en utilfredsstillende sæsonafslutning holdt vi fast i sølvmedaljerne og kan nu se frem til Champions League i næste sæson - eller i hvert fald kvalifikationen til den.

Vi tabte 3-1 til FC Nordsjælland i tredjesidste runde og var hurtigt ude af guldkampen, og da Brøndby vandt deres kamp, var der pludselig pres på. Nu var på hullet på to point, og da Brøndby tabte hjemme imod Randers i næstsidste runde, skulle vi bare slå ligaens klart svageste hold, FC Vestsjælland. Et vedvarende pres og 18 afslutninger var dog ikke nok til at få tre point i en frustrerende kamp, som endte 0-0.

Dermed var der bare brug for et point for cementere 2. pladsen, og efter en nervepirrende time hjemme imod AGF, nettede årets helt store spiller Kasper Kusk to gange indenfor den sidste halve time, og jublen kunne bryde løs på Nordjyske Arena - sølvmedaljerne var hjemme!

Med 20 oplæg og 11 mål var Kasper Kusk helt forrygende igennem sæsonen. Nicolaj Thomsen og Søren Frederiksen havde helt klart også gjort deres med henholdsvis 11 oplæg og 18 mål, mens Lasse Nielsen og Rasmus Thelander gjorde det upåklageligt i forsvaret.

Thomsen og Kusk blev fremhævet som to af klubbens fremtidige stjerner i starten af sæsonen, og af de seks øvrige, som jeg også fremhævede, var det Lukas Spalvis, Jakob Blåbjerg, Andreas Bruhn og Christian Rye, som gjorde sig mest bemærket med mange optrædener på førsteholdet. Blåbjerg var mest aktiv med 22 kampe. Andreas Bruhn tilbragte anden halvdel af sæsonen i Vejle, hvor han var tæt på oprykning. Med en uafgjort i sidste runde mistede de deres andenplads, som i stedet gik til Hobro, som følger med Horsens op i Superligaen. Bruhn spillede ni kampe, hvor det blev til fem oplæg.


Logged

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: For Danmark
« Svar #27: 26 Nov 2013, 10:03 »

AAB
|| FOR DANMARK ||

GANG I SVINGDØREN // 17. juli 2014

Vi er klar til at tage hul på en ny sæson, og denne gang er der nye skikkelser i AaB-truppen. I modsætning til sidste sæson har der været godt gang i svingdøren i sommerens transfervindue, som altså endnu ikke er overstået.

Vi starter med afgangene. Lasse Nielsen er smuttet til Lyon på en fri transfer, som jeg fortalte tidligere, mens Jeppe Curth (tilbagevendt fra lejemål i FC Midtjylland) og Anders Due er gået på en fri transfer. Anders K. Jacobsen fik stort set ingen spilletid i sidste sæson, hvorfor jeg er ganske tilfreds med at få ham solgt for £82.000 til FC Nordsjælland. To af vores lovende yngre spillere, Jannik Pohl og Mads Hjortdal, er blevet udlejet til henholdsvis Viborg og Skive.

Der er bud efter Thomsen, Kusk, Dalsgaard, Larsen, Spalvis, Thelander og Frederiksen, hvorfor jeg ikke skal kunne sige med sikkerhed endnu, at der ikke sker flere salg, men hvis alt går vel, er alle spillerne her stadig, når vinduet lukker.

Der er fem nye skikkelser i AaB. Først og fremmest Magnus Troest, som vi skrev kontrakt med i vinter, men også fire unge og talentfulde danskere. Vi har kastet næsten en million pund efter 19-årige Emiliano Marcondes fra FC Nordsjælland. Han fik fem indhop i Superligaen i sidste sæson, men jeg håber at kunne give ham mere spilletid i denne sæson.

De to 15-årige knægte Morten Bjerg Bøge og Gustav Lose er kommet til fra AGF, og jeg har store forventninger til de to. Bøge kan blive en fantastisk kreatør på midtbanen, mens Lose kan blive en god alsidig spiller at have i defensiven.

Den sidste, jeg har hentet, er 18-årige Jacob Dehn. Han er hentet gratis i Randers og allerede nu klar til at spille fast førsteholdsfodbold. Han spillede en flot sæson for Fredericia i 1. divisionen sidste år.

Nu venter oprykkerne fra Horsens samt sidste års fire'ere Randers i ligaens to første runder, inden vi skal spille Champions League-kvalifikation. Modstanderen er franske Lille.
Logged

Skive 4-Ever
Juniorspiller
**

Offline Offline


 
Sv: For Danmark
« Svar #28: 26 Nov 2013, 15:00 »

Flot og nemt og læse, følger helt sikkert med Smiley
- Spændene med de unge spillere, især Marcondes og Dehn.
Logged

Brøndby IF - Real Madrid CF - Sunderland AFC <3

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: For Danmark
« Svar #29: 27 Nov 2013, 08:47 »

AAB
|| FOR DANMARK ||

SUPER COMEBACK PYNTER PÅ SKIDT START // 10. august 2014

Det har været en vanskelig start på min anden sæson i AaB. Vi har haft mange skader, ikke mindst til stjerne Kasper Kusk, og havde det ikke været for et flot comeback i vores seneste kamp imod OB, havde vi stået med nul sejre efter fire ligakampe.

Nicolaj Thomsen var med til
at sikre sæsonens første sejr

Efter en skidt første halvleg var vi bagud 0-1 hjemme imod OB. Der skulle andre boller på suppen, og jeg lavede vovede udskiftninger i pausen i form af Bruhn i stedet for Kusk og Rye i stedet for Risgård. Vi spillede en langt bedre anden halvleg, og indenfor de sidste ti minutter af kampen gav det pote ved et mål hver fra Thomsen og Bruhn – tre point på kontoen.

Oprykkerne fra Horsens var langt bedre end os i første runde. De gule vandt 2-0, og vi fik vores andet nederlag, da Midtjylland slog os 2-1 på Nordjyske Arena. Det eneste positive ved den kamp var Jacob Dehns præstation. Han spillede til 8,3.

I anden runde fik vi besøg af Randers. Lukas Spalvis bragte os i front, og i stedet for at vi lukkede kampen på en af vores 23 øvrige afslutninger, udlignede Randers i sidste minut til enorm frustration.

Og så er der selvfølgelig Champions League. Vi skulle som bekendt op imod franske Lille, og vi endte med et hæderligt samlet resultat på 2-1 til franskmændene. Vi tabte 1-0 i Aalborg, mens Emiliano Marcondes med en kasse sørgede for, at vi fik 1-1 i Frankrig. Vi var tæt på og alligevel langt fra, for Lille var bedre end os i begge kampe. Nu venter to kampe imod Lokomotiv Moskva i Europa League Playoff.

Desuden har der været lidt transferaktivitet siden sidst. Nicolaj Larsen er i øjeblikket en utilfreds herre, fordi han ikke er blevet solgt, og Jimmy Nielsen synger på sidste vers, hvorfor jeg har hentet Frederik Rønnow for £275.000. Han er en meget talentfuld keeper, og jeg ville ikke være utilfreds, hvis Nicolaj Larsen blev solgt.

Derudover er Michael Bonde og Viktor Ahlmann blevet udlejet til henholdsvis Vendsyssel og Fredericia.

HORSENS - AAB 2-0 || AAB - LILLE 0-1 || AAB - FC MIDTJYLLAND 1-2 || LILLE - AAB 1-1 || AAB - OB 2-1

Logged

Sider: 1 [2] 3 4 ... 7 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010