FmFreaks

Andet => Baren => Emne startet af: BIG Bauke Mollema 02 Jun 2011, 23:13



Titel: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 02 Jun 2011, 23:13
Hej alle sammen!

Velkommen til min blog.

Denne blog vil ikke omhandle et save i Football Manager, men vil derimod tage udgangspunkt i de mange sportsstjerner som render rundt omkring. Som I sikkert tænker, vil I som alternativ til denne blog, blot kunne gå på Wikipedia eller Google, for at få den samme viden, om den omtalte person. Det håber jeg dog ikke vil afholde jer, fra at kigge med her. Bloggen kommer til at foregå på den måde, at jeg vælger en person indenfor sportsverdenen som jeg  beskriver så godt jeg overhovedet kan. Det kan være alt fra en tennisspiller til en svømmer, men jeg prøver på bedst mulige vis at gøre det ved hjælp af min egen viden. Ellers forsvinder det sjove lidt bag dette projekt. Jeg har lov at researche, men det vil ikke være i et særligt stort omfang.

Men ellers vil jeg blot sige velkommen. Jeg håber I kigger med!


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: Chicharito 02 Jun 2011, 23:15
Det lyder da spændende, Jakob. Jeg vil da kigge med og se hvad det bliver til. Og så håber jeg da at du kan give mig en masse spændende informationer om stjernerne, som jeg ikke vidste i forvejen :)


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: Frederikbjerg 02 Jun 2011, 23:15
Det lyder rigtig godt, Jakob. Det er altid dejligt med lidt alternative blogs, og så skriver du generelt rigtig fint. Jeg tænkte egentligt på, om man kunne få lov at ønske nogle 'personbeskrivelser', eller om det er nogle du vælger fra gang til gang? Man kunne evt. indsamle 4-5 forskellige bud, og så smide en afstemning op. Det var bare et forslag, men jeg følger i hvert fald med, uanset om du følger det eller ej. Held og lykke! O0


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 02 Jun 2011, 23:19
Citat af: Frederikbjerg 02 Jun 2011, 23:15
Det lyder rigtig godt, Jakob. Det er altid dejligt med lidt alternative blogs, og så skriver du generelt rigtig fint. Jeg tænkte egentligt på, om man kunne få lov at ønske nogle 'personbeskrivelser', eller om det er nogle du vælger fra gang til gang? Man kunne evt. indsamle 4-5 forskellige bud, og så smide en afstemning op. Det var bare et forslag, men jeg følger i hvert fald med, uanset om du følger det eller ej. Held og lykke! O0
Det var bestemt en god idé. Fra nu af, må I ønske en sportspersonlighed, som jeg så vil smide til afstemning. Vinderen kan derefter se frem til at få et portræt. Så må vi se, hvor meget jeg kan fortælle om den vindende sportsmand. ;)

Men ellers tak for kommentaren. Det glæder mig at du kigger med!
Citat af: Muten 02 Jun 2011, 23:15
Det lyder da spændende, Jakob. Jeg vil da kigge med og se hvad det bliver til. Og så håber jeg da at du kan give mig en masse spændende informationer om stjernerne, som jeg ikke vidste i forvejen :)
Det vil jeg da håbe jeg kan! :)

Tak for kommentaren. Dejligt med noget interesse.

Til de interesserede, kan man godt se frem til det første portræt senere i aften/nat.


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: Frederikbjerg 02 Jun 2011, 23:21
Så vil jeg da godt lægge ud med et ønske, og det falder på en pensioneret håndboldstjerne, og en af de HELT store af slagsen, nemlig Jackson Richardson. Franskmanden med det karakteristiske lange sorte flettede hår. :-)


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: fckfanen4ever 02 Jun 2011, 23:24
Personligt syntes jeg den er en fed ide, og en anden ting er at det kunne være fedt hvis du ville skrive om Diego Maradonna men det er op til dig ligemeget hvad følger jeg gerne med.


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 02 Jun 2011, 23:26
Tak for jeres bud. Jeg vil lige se tiden lidt an, før jeg smider jeres bud til afstemning. Så kan lidt flere nå at ønske, hvis de føler for det.


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: MBJ 02 Jun 2011, 23:27
Ser super spændende ud Jakob. Jackson Richardson, var fantastisk, ham har jeg beundret mange gange.


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: Claudio 02 Jun 2011, 23:30
Muhammad Ali


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: Frederikbjerg 02 Jun 2011, 23:31
Citat af: pepsigiggs 02 Jun 2011, 23:27
Ser super spændende ud Jakob. Jackson Richardson, var fantastisk, ham har jeg beundret mange gange.


Det var en fryd for øjet, at se ham folde sig ud. Jovist er det ikke verdens sværeste detalje, som jeg henviser til i linket, ja selv jeg kan lave skruebolden, men vinklen han får den sat ind fra, og blikket for spillet, som han udviser forinder, det er intet mindre end fantastisk! :)

http://www.youtube.com/watch?v=gIFNiL40oOc&feature=related




Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: Ganso 02 Jun 2011, 23:35
Roger Federer kunne være spændende at læse om.  :)


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: Swizz CataR 02 Jun 2011, 23:42
Kunne godt tænke mig at nominere Alfredo di Stefano (fodbold) samt Kenny Dalglish


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 03 Jun 2011, 00:03
Lewis Hamilton


Lewis Hamilton er en engelsk 26-årig Formel 1-kører, som er født i Stevenage. Han har på trods af sin unge alder allerede formået at bliver mesterskabet i det fineste selskab blandt racerkørere. Det skete i 2008, som kun var hans anden sæson i Formel 1-branchen. Derved sikrede han McLaren Mercedes det første verdensmesterskab siden 1999, hvor finske Mika Häkkinen blev verdensmester. Ikke nok med at Hamilton skaffede verdensmesterskabet hjem til McLaren, for første i næsten 10 år, så blev han også den yngste verdensmester nogensinde. I en alder af 23 år.

Lewis Hamilton har i hele sin karriere kørt for engelske McLaren Mercedes. Derfor overvejer teamet også at skrive en livstidskontrakt med den engelske stjerne, som eftersigende skulle have en værdi på over 1 mia. danske kroner. Hamilton startede som Formel 1-kører i 2007, hvor det sensationelt, blev til en flot 2. plads. Før hans Formel 1-tid, havde Hamilton som mange andre Formel 1-kørere kørt i GP2-klassen.                                                                                                Han viste sig tidligt som et ungt talent indenfor motorsporten, og han startede med at køre gokart allerede som 8-årig. Han vandt hurtigt mesterskaber i hans aldersklasse, og som 10-årig fik han lov at møde McLaren-chefen Ron Dennis. Her var Lewis’ kommentar: ”Hi. I'm Lewis Hamilton. I won the British Championship and one day I want to be racing your cars.” Herefter skulle Ron Dennis have sagt: "Phone me in nine years, we'll sort something out then." 6 år senere, da Hamilton var 16 år, udtalte den senere Formel 1-legende og på daværende tidspunkt verdens i Formel 1, sig også i rosende vendinger om den unge teenager: ”He's a quality driver, very strong and only 16. If he keeps this up I'm sure he will reach F1. It's something special to see a kid of his age out on the circuit. He's clearly got the right racing mentality." Hamilton, blev altså i en ung alder opdaget som et stort talent, og han har i den grad, levet op til sit store potentiale.

Statistik om Hamiltons Formel 1-karriere:

• 2007: 2. plads
• 2008: 1. plads
• 2009: 5. plads
• 2010: 4. plads
• 2011: Nuværende 2. plads (dog langt efter den forsvarende verdensmester Sebastian Vettel)

Det vidste du måske ikke om Lewis Hamilton:

• Han er kærester med forsangeren i Pussycat Dolls Nicole Scherzinger.
• Hamilton hedder Carl til mellemnavn. Det skyldes at han er opkaldt efter den engelske sprinter Carl Lewis.
• Hamilton er den eneste mørke verdensmester i Formel 1 nogensinde.
• Hamiltons er kendt for sin aggressive kørestil, som har resulteret i, at han på 4 løb lavede hele 32 overhalinger.

[img width=145 height=105]http://i586.photobucket.com/albums/ss308/JakobE8/Hamilton-1.jpg[/img]


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: MBJ 03 Jun 2011, 00:05
Det starter meget godt. Du skriver som altid rigtig flot Jakob.


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: Sulo 03 Jun 2011, 00:09
Det lyder spændende, E. Godt initiativ og god idé.

Hvis jeg skal foreslå en, må det være ishockeylegenden Wayne Gretzky, som slog sine folder i ishockeysportens ultimative liga, NHL. Ellers kunne en person som Brett Favre fra NFL være spændende at læse om.


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: Newton Heath 03 Jun 2011, 00:16
Fed blog og rigtig fin idé som du om nogen kan føre ud i livet til perfektion!

Jeg glæder mig i den grad til at læse med og det første portræt har bestemt blot givet mig mere lyst til at læse videre. Rigtig fint portræt af en stor sportsmand. Jeg har ingen specielle ønsker til dine portrætter, derimod glæder mig til at se hvem du hiver op af posen.

KFM. :-)


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 03 Jun 2011, 00:18
Jeg takker for jeres opmærksomhed. Det var pænt af jer.

Nu er de første 8 nominerede smidt op, og andre nominerede fra nu af, vil blive smidt op i en ny omgang. Det vil sige, at deres skal findes en vinder blandt de 8 navne der står deroppe nu. :-)


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: slindj93 03 Jun 2011, 00:20
Rigtig fedt initaitiv og kan godt lide "Det vidste du måske ikke". Det er fedt!

Kunne godt tænke mig at du skrev om badmintonspilleren Peter Gade. En mand der snart går på pension, men som stadig ligger i toppen af verden. En af de eneste som kan udfordre Asiaterne i den hurtige sportsgren. En mand man normalt ikke ser meget til, hvis man ikke interesserer sig for badminton, men kunne alligevel være fedt at høre om ham :)


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: Chicharito 03 Jun 2011, 00:20
En ganske lovende start, Jakob. Et fint portræt, som du formår at holde i en passende og appetitlig længde. Lækkert med et par sjove facts nederst :)


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: Thore 03 Jun 2011, 00:59
Spændende blog  O0
Wayne Gretzky fik min stemme  :)


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 03 Jun 2011, 21:43
RONNIE O'SULLIVAN


Ronnie O’Sullivan er en 35-årig engelsk snookerspiller, som allerede har skabt sig et ry som en sand legende indenfor billiardsporten. Blandt mange snookerspillere er Ronnie O’Sullivan meget oplagt at skrive om, da han skiller sig ud fra mængden. Det gør han, i form af sin kontroversielle personlighed, som jeg vil vende tilbage til senere, samt hans evne til at gøre sporten utrolig interessant. Ingen snookerspillere er mere underholdene at se på, end en Ronnie O’Sullivan i topform. Det er de fleste snooker-elskere enige om, om man så kan lide ham eller ej. For sådan er det med englænderen. Enten er du stor fan af ham, eller også kan du absolut ikke fordrage ham.

Robert, som O’Sullivan faktisk rigtigt hedder, har på trods af at han dyrker en gentlemans sport, haft en utrolig svær barndom. Han er dog født i et rigt kvarter i Wordsley, hvor han så snart han kunne stå med en kø i hånden, begyndte at spille snooker. Han lavede på fantastisk vis allerede sit første 100 break som 10-årig, og som 15-årig opnåede han noget af det mest ultimative man kan nå som snookerspiller. Nemlig et 147 break. Alt kørte på skinner, indtil i 1992. Ronnie var et år forinden blevet professionel og alt så ud til at være i sin skønneste orden. Men pludselig ændrede alt sig i Ronnie O’Sullivans liv. Faderen Ronald, som ejede en del sexbutikker i det skumle London-kvarter Soho, blev dømt for mord. Det kostede faderen livsvarigt fængsel, og det var starten på en lang nedtur for O’Sullivan. Han havde i forvejen lidt svært ved at håndtere opmærksomheden, og i perioden fra 1992-1998, var Ronnie indblandet i en del skandaler. Blandt andet slog Ronnie i 1996 en official og blev idømt en kæmpe bøde. I 1998, var den så gal igen. Ronnie vandt på flot vis Irish Masters, men blev ved den efterfølgende dopingtest taget for cannabis, og derfor var en fratagelse af titlen helt på sin plads. Ronnie O’Sullivan er altså en snookerspiller på godt og ondt.

Det er dog ikke uden grund, at Ronnie O’Sullivan er den næstmest vindende snookerspiller nogensinde. Han har vundet VM 3 gange, og udover det, han har 17 ranglisteturnering på sit CV. Heriblandt UK Championship 4 gange. Så på trods af at O’Sullivan tidligere i karriere har været en uromager, er det klart hans fantastiske snookerspil som han er mest kendt for. Han er kun overgået af den legendariske og stadig nuværende spiller, Stephen Hendry.

Det vidste du måske ikke om Ronnie O’Sullivan:

• O’Sullivan har kælenavnet The Rocket. Det stammer fra 1997, da en ung O’Sullivan lavede 147 på ca. 5 minutter og 20 sekunder. Det er et break med et gennemsnitsstød på ca. 9 sekunder, og mange spår at vi aldrig får noget lignende at se igen.

• O’Sullivan fortalte engang sin modstander, at han spillede bedre med sin dårlige hånd, end modstanderen gjorde med sin gode. Det måtte O’Sullivan selvfølgelig bevise, og han spillede derefter 3 frames med sin dårlige hånd, hvor han på
overlegen vis, vandt dem alle tre.

• Ikke nok med at faderen sidder i fængsel på livstid, så fik Ronnies mor i 1997 også en dom der lød på 7 måneder bag tremmer.

• Ronnie O’Sullivan er helt tosset med bilprogrammet Top Gear, som han også selv har været gæst i.

[img width=76 height=105]http://i586.photobucket.com/albums/ss308/JakobE8/RonnieOSullivan.jpg[/img]


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 04 Jun 2011, 13:38
De næste par dage, skal I nok desværre ikke regne med portrætter, da jeg skal i sommerhus med familien. Men husk at stem på din favorit blandt de 8 sportsmænd, hvis du ønsker at have indflydelse på denne blog. :)


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: verdenskrig 04 Jun 2011, 13:44
Ærgeligt, har lige læst det du har skrevet so far og det er virkelig en god skrivestil du har :).. Synd der så ikke kommer mere den kommende tid, men du må have en god sommerhus tur :D


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 04 Jun 2011, 13:57
Citat af: verdenskrig 04 Jun 2011, 13:44
Ærgeligt, har lige læst det du har skrevet so far og det er virkelig en god skrivestil du har :).. Synd der så ikke kommer mere den kommende tid, men du må have en god sommerhus tur :D
Det er blot et par dage. ;)

Men jeg takker mange gange, for rosen. Det var pænt af dig.


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: Chicharito 04 Jun 2011, 14:31
Lækkert med et portræt af O'Sullivan. Er selv stor snooker-entusiast og han er altid underholdende at se spille.

Indtil videre er jeg godt underholdt. Fortsæt det gode arbejde :)


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: MBJ 04 Jun 2011, 14:34
"Det vidste du ikke om" er meget underholdende.
Jeg synes det er rigtig spændende at læse om de forskellige sportsstjerner, så KIU!


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: Wicked Sick! 04 Jun 2011, 14:48
Det' cool nok!

Dog vil det måske være lidt mere spændende med portrætter af lidt mere ukendte sports personligheder? Man kender jo godt de stjerner du skriver om.

Og btw. så er Carl Lewis amerikaner og ikke englænder.


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: Philips 04 Jun 2011, 14:52
Citat af: Wicked Sick! 04 Jun 2011, 14:48
Det' cool nok!

Dog vil det måske være lidt mere spændende med portrætter af lidt mere ukendte sports personligheder? Man kender jo godt de stjerner du skriver om.

Og btw. så er Carl Lewis amerikaner og ikke englænder.

enig i det første uenig i det næste jeg anede ikke hvem Ronnie O'Sullivan hvar og jeg kulle tænke rigtig godt efter før jeg fkunne huske hvem Lewis Hamilton hvar


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: Frederikbjerg 04 Jun 2011, 14:54
Citat af: Philips 04 Jun 2011, 14:52
enig i det første uenig i det næste jeg anede ikke hvem Ronnie O'Sullivan hvar og jeg kulle tænke rigtig godt efter før jeg fkunne huske hvem Lewis Hamilton hvar


Ud fra det kan vi vidst roligt konkludere, at din almene sportsviden er noget begrænset. :)


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: Philips 04 Jun 2011, 14:56
Citat af: Frederikbjerg 04 Jun 2011, 14:54
Ud fra det kan vi vidst roligt konkludere, at din almene sportsviden er noget begrænset. :)

Eller så er der ikke nogen af sportsne der siger mig noget overhovedet  :) specielt snooker det eneste jeg ved om den sport er at det en engelsk sport der minder lidt om billiard  :)


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: Frederikbjerg 04 Jun 2011, 14:57
Citat af: Philips 04 Jun 2011, 14:56
Eller så er der ikke nogen af sportsne der siger mig noget overhovedet  :) specielt snooker det eneste jeg ved om den sport er at det en engelsk sport der minder lidt om billiard  :)


Selvom det er sportsgrene der ikke interesserer dig, så indgår de jo stadig i almen viden. :)


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 04 Jun 2011, 14:57
Citat af: Wicked Sick! 04 Jun 2011, 14:48
Det' cool nok!

Dog vil det måske være lidt mere spændende med portrætter af lidt mere ukendte sports personligheder? Man kender jo godt de stjerner du skriver om.

Og btw. så er Carl Lewis amerikaner og ikke englænder.
Tak for rettelsen. Carl Lewis er selvfølgelig amerikaner. ;)

Selv om både Lewis Hamilton og Ronnie O'Sullivan, er relativt kendte sportsmænd, er det ikke de to første jeg vil komme i tanke om. Jeg kan godt se hvad du mener, men problemet ligger lidt i, at jeg for det meste skal skrive udfra den viden jeg har om personerne, og ikke bruge søgefunktionerne så meget. :-)


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: Philips 04 Jun 2011, 14:58
Citat af: Frederikbjerg 04 Jun 2011, 14:57
Selvom det er sportsgrene der ikke interesserer dig, så indgår de jo stadig i almen viden. :)

nåårh jo tre slag på hovedet med en ordbog til mig  :)


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: Swizz CataR 04 Jun 2011, 16:11
Citat af: Frederikbjerg 04 Jun 2011, 14:57
Selvom det er sportsgrene der ikke interesserer dig, så indgår de jo stadig i almen viden. :)


Jeg synes nu ikke, at Snooker er så stort, at det er almen viden. Lewis Hamilton og Formel 1, det er dog en anden sag..


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 06 Jun 2011, 20:07
Da der ikke ser ud til at være en klar vinder, vælger jeg, at sætte en deadline på onsdag kl. 23:59. Derefter er det sportsmanden med flest stemmer, der vinder æren af et protræt.

I kan dog højst sandsynlig godt se frem til endnu et portræt inden. ;)


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: ogasogas 06 Jun 2011, 20:12
Citat af: Swizz CataR 04 Jun 2011, 16:11
Jeg synes nu ikke, at Snooker er så stort, at det er almen viden. Lewis Hamilton og Formel 1, det er dog en anden sag..


Enig snooker er ikke en specielt stor sport og vil tro langt de færreste ved noget om det


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: Ariana Grande 06 Jun 2011, 20:19
Citat af: Frederikbjerg 04 Jun 2011, 14:57
Selvom det er sportsgrene der ikke interesserer dig, så indgår de jo stadig i almen viden. :)


Snooker er efter min mening godt nok heller ikke nogen stor sport, som man burde vide noget om :T


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 06 Jun 2011, 20:51
Snooker er bestemt ikke den mest kendte sportsgren, og jeg føler ikke at Roonie O'Sullivan burde være en mand man kendte. Han er dog klart en af de mest kendte indenfor snookersporten. Men det er da blot fedt, hvis der var et par stykker der ikke kendte ham. :-)


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: Frederikbjerg 06 Jun 2011, 20:55
Jeg må bukke under for gruppepresset, og indrømme, at jeg har taget fejl. Det må du meget undskylde, Philips.


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 06 Jun 2011, 20:57
Citat af: Frederikbjerg 06 Jun 2011, 20:55
Jeg må bukke under for gruppepresset, og indrømme, at jeg har taget fejl. Det må du meget undskylde, Philips.
Men jeg vil godt give dig ret så langt, at en mand der elsker diverse sportsgrene, ved også godt hvem Ronnie O'Sullivan er. ;)


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: Zone 43 06 Jun 2011, 21:10
Citat af: Jakob E 06 Jun 2011, 20:07
I kan dog højst sandsynlig godt se frem til endnu et portræt inden. ;)


Om Taribo West' eller Carlos Valderama's garn?


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: jemil 06 Jun 2011, 23:51
God læsning det her. Selv kendte jeg i forvejen dem begge, men det er der selvfølgelig intet galt med. Håber du kommer ind på nogle af NFL's nuværende spillere eller gamle legender. Sporten har intresseret mig næsten mere end fodbold det seneste år.

Et bud til nogle nye kandidater kunne være Michael Phelps eller Lebron James?? Så har vi også lidt fra svømning og basket :)


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: Tuxtla 06 Jun 2011, 23:53
Jeg kunne faktisk rigtig godt tænke mig at høre om Michael Vick. Han kunne måske være med i den næste afstemning? :)


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: Derfbob 07 Jun 2011, 01:18
Til Ronnie O'Sullivan kan jeg kun anbefale at se videoen med han rekord-sættende hurtigste 147 break på youtube:
http://www.youtube.com/watch?v=btmB-p_0QFg

Det gjorde jeg efter at have læst portrættet om ham, og jeg blev godt nok noget imponeret. Hans evner overgår en anelse mine ved et billiardbord ;)


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 07 Jun 2011, 11:49
Tak for jeres bud, de vil alle blive lagt op til næste "omgang". :-)

Og det 147 break, er så vanvittig lavet. Det der tager længest tid for ham, er at gå rundt om bordet. :T


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: Philips 07 Jun 2011, 12:15
Kunne godt tænke mig at høre om Yao Ming


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: Derfbob 07 Jun 2011, 12:45
Citat af: Jakob E 07 Jun 2011, 11:49
Og det 147 break, er så vanvittig lavet. Det der tager længest tid for ham, er at gå rundt om bordet. :T


Ja det, og så at vente på at dommeren lægger bolden tilbage på plads  ;)


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: -LFC- 07 Jun 2011, 13:09
Roger Federer tak!

Spændende Jakob, jeg kan rigtig godt lide idéen og du er ret dygtig skribent! :)


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 07 Jun 2011, 13:11
Citat af: -LFC- 07 Jun 2011, 13:09
Roger Federer tak!

Spændende Jakob, jeg kan rigtig godt lide idéen og du er ret dygtig skribent! :)
Mange tak, Chrille. Det glæder mig. :)

Jeg kan afsløre så meget, at Roger Federer er blandt de 3-4 navne der er med helt fremme. Der er dog meget hård kamp om portrættet, og alle kan reelt nå at vinde endnu.

Federer er dog også min favorit, men brugerne bestemmer. :T


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: 3.v evaB 07 Jun 2011, 13:18
Citat af: -LFC- 07 Jun 2011, 13:09
Roger Federer tak!

Spændende Jakob, jeg kan rigtig godt lide idéen og du er ret dygtig skribent! :)

Melder mig ud af fanklubben hvis du skriver om fede frem for Nadal, og skal du endelig skrive om noget Tennis-sjov så vil Tomas Berdych eller Daniela Hantuchová være at foretrække.


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 07 Jun 2011, 13:34
Citat af: 3.v evaB 07 Jun 2011, 13:18
Melder mig ud af fanklubben hvis du skriver om fede frem for Nadal, og skal du endelig skrive om noget Tennis-sjov så vil Tomas Berdych eller Daniela Hantuchová være at foretrække.
Federer er altid over Nadal, og resten af tennisverdenen. Det må du lære at forstå.


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: 3.v evaB 07 Jun 2011, 13:45
Citat af: Jakob E 07 Jun 2011, 13:34
Federer er altid over Nadal, og resten af tennisverdenen. Det må du lære at forstå.

Han kunne ikke engang slå Wozzy hvis det kom dertil.


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: Lavezzi 07 Jun 2011, 13:49
Nah, Federer er over the hill. Lad os høre om Danmarks medie darling nummer 1, Kenneth Carlsen.


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 07 Jun 2011, 13:50
Citat af: Lavezzi 07 Jun 2011, 13:49
Nah, Federer er over the hill. Lad os høre om Danmarks medie darling nummer 1, Kenneth Carlsen.
Frederik Fetterlein?


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: Lavezzi 07 Jun 2011, 13:50
Kan du ikke læse?


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 07 Jun 2011, 13:52
Citat af: Lavezzi 07 Jun 2011, 13:50
Kan du ikke læse?
Jo, men du forstod ikke, at du ikke havde ret.


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 08 Jun 2011, 15:59
THOMAS VOECKLER


Indledning:
Så skal vi et smut til cykelverdenen. En sport jeg holder meget af, og nyder at følge på tætteste hold. I denne sportsgren er der ufattelig mange ryttere at skrive om. Helt fra de store Tour-konger til de vitale vandbærer. Men valget er faldet på den franske nationalhelt Thomas Voeckler. Det er der selvfølgelig en grund til, som 100 % er baseret på min egen holdning. Jeg synes Voeckler angrebsivrige kørestil og optimisme, kan gøre den, på papiret kedeligste etape, dybt underholdene. Jeg har stor respekt for lykkeriddere som Voeckler, der gang på gang tager chancen i håb om at holde hjem til målstregen. Den anden grund, er lidt mindre væsentlig, men har alligevel spillet ind når valget er faldet på Thomas Voeckler. Voeckler er født og opvokset i det franske område der hedder Alsace, som jeg føler, er et område, jeg har et okay kendskab til, eftersom det er blevet til gentagne sommerferier i området.                                                                                                          Men jeg håber I vil læse med om Thomas Voeckler.

Bag om Thomas Voeckler - historien og gennembruddet:
Thomas Voeckler blev født på en sommerdag den 22. juni 1979 i Schiltigheim i det nordlige Frankrig, tæt ved den tyske grænse. I et område med masser af bjergtoppe, vinmarker og kulturelle udforskninger, besluttede Voeckler sig allerede som lille dreng, for at han ville begynde at køre på cykel. Senere valgte franskmanden at flytte til Martinique for at satse på cyklingen. Voeckler havde ikke verdens største cykeltalent, men på trods af hård træning og vilje, lykkedes det ham alligevel at blive professionel i 2001 på Bouyges Télécom-holdet. Det har han aldrig forladt, selv om holdet i dag hedder Team Europcar. Bouyges Télécom trak sig som sponsor sidste år. Voeckler betragtes af mange franskmænd som landets cykel-kæledægge samme med Quick Step-rytteren Sylvian Chavanel. Frankrig har siden Richard Virenque ikke haft en rytter der kunne køre for den samlede stillingen i de store etapeløb, og derfor var der også store forventning til Voeckler da han brød i gennem. Det gjorde han for alvor i 2004, som var hans første Tour de France. På en af de første etaper i løbet valgte den unge Voeckler at gå i udbrud. Det holdte på fantastisk vis hjem, og selv om Voeckler ikke vandt etapen, fik han løbets gule førertrøje. Det mest fantastiske ved dette, var dog at Voeckler forsvarende trøjen i 10 dage, hvorefter han måtte aflevere trøjen til den senere vinder. Lance Armstrong. Voeckler overlevede flere etaper, som han før etapen var dødsdømt på, og han vandt herved franskmændenes hjerter.
Voeckler som i dag er kaptajn på Team Europcar-mandskabet, måtte dog vente helt til 2009 på hans første etapesejr i verdens mest præstigefyldte cykelløb. Men så lykkedes det også. Efter utallige forsøg i gennem 5 år, vandt Voeckler 5. etape til Perpignan. Der virkede det som om at franskmanden fik hul på bylden, for i 2010 gjorde han kunststykket efter. Den her gang i den sidste del af løbet. Nemlig på 15. etape. Det betyder at Voeckler ved dags dato har 2 etapesejre i Tour de France. Jeg er sikker på, at han ikke har vundet sin sidste sejr i dette løb endnu. Af andre store sejre, har Thomas Voeckler også vundet etapesejre i Paris-Nice.

Min personlige mening:
Min personlige mening om Thomas Voeckler som cykelrytter er meget positiv. Som jeg sagde i min indledning, har jeg stor respekt for en mand som Voeckler der kender sine begrænsninger, og derfor prøver lykken i lange udbrud. Han ved at han ikke kan sidde med når det for alvor går opad, så derfor er udbruddene hans chance, eftersom han heller ikke er et lyn på målstregen. En fighter er Voeckler dog i den grad, og det må siges at være det, han lever på. Desuden har Voeckler aldrig været det store samtaleemne i forbindelse med doping, som er en ting han som de fleste andre cykelryttere, tager stor af sted fra. Han gør det bedste for cykelsporten, og han fortjener et portræt.

[img width=143 height=105]http://i586.photobucket.com/albums/ss308/JakobE8/ThomasVoeckler.jpg[/img]


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 08 Jun 2011, 21:52
Jeg vil blot minde interesserede om at der er ca. 2 timer til deadline. Så hvis man vil nå at have indflydelse på hvem der skal have æren af et portræt, skal man huske at stemme. :-)

Det er uhyggelig tæt!


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: Elmander9 08 Jun 2011, 22:23
Haha E, det overrasker mig ikke med den update ;)!


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: Thebarber 08 Jun 2011, 22:26
Igen en fed update dog ærger det mig der ikke er "Det vidste du ikke om ....." med til sidst, da det er en virkelig fed detalje :P


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 08 Jun 2011, 22:28
Citat af: Thebarber 08 Jun 2011, 22:26
Igen en fed update dog ærger det mig der ikke er "Det vidste du ikke om ....." med til sidst, da det er en virkelig fed detalje :P
Jeg vidste desværre ikke noget sjovt eller interessant om Thomas Voeckler. Men det er bestemt ikke en ting der er udgået. ;)


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: Thebarber 08 Jun 2011, 22:33
Citat af: Jakob E 08 Jun 2011, 22:28
Jeg vidste desværre ikke noget sjovt eller interessant om Thomas Voeckler. Men det er bestemt ikke en ting der er udgået. ;)

Fantastisk!


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 09 Jun 2011, 00:05
Vinderen blev Kenny Dalglish med 22 stemmer, skarpt forfulgt af Alfredo di Stefano med 20 stemmer. Liverpool-træneren er hermed vinder af et portræt. Det kan I se frem til.


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: Elmander9 09 Jun 2011, 00:09
Citat af: Jakob E 09 Jun 2011, 00:05
Vinderen blev Kenny Dalglish med 22 stemmer, skarpt forfulgt af Alfredo di Stefano med 20 stemmer. Liverpool-træneren er hermed vinder af et portræt. Det kan I se frem til.


Lækkerier i vente!


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 10 Jun 2011, 23:52
Til næste "omgang", har jeg modtaget bud, på: Michael Vick, Yao Ming, LeBron James, Tomas Berdych, Daniela Hantuchova, Michael Phelps, Peter Gade og Kenneth Carlsen. Derfor er de, de næste 8 der kan stemmes på, når jeg smider en ny afstemning op på et tidspunkt.

Desuden regner jeg stærkt med at portrættet om Kenny Dalglish kommer i morgen. :-)


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: HansenLFC 11 Jun 2011, 00:16
Citat af: Jakob E 09 Jun 2011, 00:05
Vinderen blev Kenny Dalglish med 22 stemmer, skarpt forfulgt af Alfredo di Stefano med 20 stemmer. Liverpool-træneren er hermed vinder af et portræt. Det kan I se frem til.


Først set afgørelsen nu!

Men lækkert Kongen vandt!

Ser frem til den !


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: -LFC- 12 Jun 2011, 01:12
Citat af: 3.v evaB 07 Jun 2011, 13:45
Han kunne ikke engang slå Wozzy hvis det kom dertil.
Åh Bave, du er så intelligent. :cr:

Fedt portræt om Voëckler, Jakob :D


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: 3.v evaB 12 Jun 2011, 01:40
Citat af: Jakob E 09 Jun 2011, 00:05
Vinderen blev Kenny Dalglish med 22 stemmer, skarpt forfulgt af Alfredo di Stefano med 20 stemmer. Liverpool-træneren er hermed vinder af et portræt. Det kan I se frem til.

Ej. Vi ses.
Citat af: -LFC- 12 Jun 2011, 01:12
Åh Bave, du er så intelligent. :cr:

Fede vs Wozzy. Se det ville jeg gerne se.


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: -LFC- 12 Jun 2011, 02:27
Citat af: 3.v evaB 12 Jun 2011, 01:40
Fede vs Wozzy. Se det ville jeg gerne se.
Totalt mismatch. Sportens største navn mod random dansker, der er nummer 1 uden at vinde GS.


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: 3.v evaB 12 Jun 2011, 02:43
Citat af: -LFC- 12 Jun 2011, 02:27
Totalt mismatch. Sportens største navn mod random dansker, der er nummer 1 uden at vinde GS.

Nr. 3 mod Nr. 1 - Seems like a no brainer.


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 12 Jun 2011, 11:44
Federer er sindssyg. Vanvittigt og verdensklasse. Wozniacki er blot en dansker. Hun får intet portræt.


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: Zone 43 12 Jun 2011, 17:15
Sidst jeg tjekkede stavede man ikke polak på den måde.


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: Philips 18 Jun 2011, 12:00
Hvornår kan vi forvente Dalgish portrættet?


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 18 Jun 2011, 12:05
Citat af: Philips 18 Jun 2011, 12:00
Hvornår kan vi forvente Dalgish portrættet?
Meget snart. Jeg har haft travlt med nogle forskellige ting her de seneste dage. Men portrættet kommer snart. Det vil jeg godt love. :-)


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: Tavares 18 Jun 2011, 12:14
Fantastik læsning! Vil helt sikkert kigge tilbage, når du kommer med noget om King Kenny, og selvfølgelig andre! :)


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: Frederikbjerg 27 Jun 2011, 02:48
Citat af: Jakob E 18 Jun 2011, 12:05
Meget snart. Jeg har haft travlt med nogle forskellige ting her de seneste dage. Men portrættet kommer snart. Det vil jeg godt love. :-)


Er du gået død i dit ellers meget spændende projekt, og dermed også bryder dit løfte? Det er lidt ærgerligt, for der var egentligt mange der fulgte med, og det var meget spændende læsning. Jeg håber at det udelukkende har været en længere pause, i stedet for en afslutning af 'bloggen'. :-)


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 27 Jun 2011, 02:50
Citat af: Frederikbjerg 27 Jun 2011, 02:48
Er du gået død i dit ellers meget spændende projekt, og dermed også bryder dit løfte? Det er lidt ærgerligt, for der var egentligt mange der fulgte med, og det var meget spændende læsning. Jeg håber at det udelukkende har været en længere pause, i stedet for en afslutning af 'bloggen'. :-)
Mine blogs dør aldrig, og jeg har også skrevet noget om Dalglish, men en masse fester og gøgl med vennerne har forsinket mig. Men I får snart portrættet, selv om jeg vist har sagt det nogle gange efterhånden. ;)


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: Frederikbjerg 27 Jun 2011, 02:53
Citat af: Jakob E 27 Jun 2011, 02:50
Mine blogs dør aldrig, og jeg har også skrevet noget om Dalglish, men en masse fester og gøgl med vennerne har forsinket mig. Men I får snart portrættet, selv om jeg vist har sagt det nogle gange efterhånden. ;)


Fair nok, og det er sådan set også godt nyt, at der kommer en update mere. ;)


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 27 Sep 2011, 13:09
Hey alle freaks!

Efter en pause i dette projekt, er det noget jeg har lyst til at genoptage, og jeg håber fortsat at I vil kigge med, på trods af en pause fra min side af. Jeg er tænkt lidt over, hvad der måske var årsagen til at jeg mistede lysten, og jeg er kommet frem til, at det måske var afstemningen, som jeg nu har slettet, som må være den skyldige. Jeg havde nok ikke lysten til at skrive om lige bestemt vinderen af afstemningen. Dette er selvfølgelig super ærgerligt, og derfor vælger jeg at fjerne afstemningen. I er selvfølgelig fortsat utrolig velkomne til at komme med bud til hvem der fortjener et portræt, og da jeg sagtens kan have glemt personen, er der da bestemt en mulighed for at jeg vil lytte til jer. Dog har jeg bestemt, at personen skal være en jeg har lyst til at skrive om, og derfor kan jeg ikke love, at jeg tager jeres bud op, og laver et portræt om sportsmanden.

Men jeg håber da fortsat I vil følge med!


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: Corvette 27 Sep 2011, 17:42
Dejligt at bloggen kommer tilbage  O0


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 27 Sep 2011, 19:28
Det glæder mig, at du synes det. :-)


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: HansenLFC 27 Sep 2011, 22:30
Kan man forvente du skriver færdig omkring Dalglish?


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 27 Sep 2011, 22:32
Citat af: HansenLFC 27 Sep 2011, 22:30
Kan man forvente du skriver færdig omkring Dalglish?
Det kan du muligvis, da jeg egentlig havde det meste af portrættet om ham færdig. Men min computer er kaput, så derfor er det tvivlsomt. Dog ligger det muligvis på USB, og gør det, det, får I et portræt om skotten.


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: HansenLFC 27 Sep 2011, 22:33
Citat af: Jakob E 27 Sep 2011, 22:32
Det kan du muligvis, da jeg egentlig havde det meste af portrættet om ham færdig. Men min computer er kaput, så derfor er det tvivlsomt. Dog ligger det muligvis på USB, og gør det, det, får I et portræt om skotten.


Godt og skidt, jeg håber!


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 03 Okt 2011, 22:03
Dalglish-portrættet ligger desværre ikke på mit USB-stik, og er derfor gået tabt. Det beklager jeg.

Dog har jeg nu fået min nye computer, og derfor har jeg igen Microsoft Word, og er klar til at skrive nye portrætter, om både gamle og nuværende sportsstjerner.


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 09 Okt 2011, 19:25
GÄEL MONFILS


Vi skal et smut til tennis-verdenen, og se lidt nærmere på en spiller, som jeg synes er helt fantastisk. Nej, jeg snakker skam ikke om mit absolutte tennis-idol Roger Federer, som jeg er dybt fascineret af. Ham kender I vel forhåbentligt lidt til. Vi der skal derimod kigge lidt på en farvestrålende franskmand, som altid er underholdene at følge. Hans navn er Gäel Monfils.

Begrundelse for valget:
Gäel Monfils er blot en af Frankrigs dygtige tennisspillere i sin generation, som bla. også tæller Gilles Simon, Jo-Wilfried Tsonga og Richard Gasquet. Valget er faldet på Monfils, da han er en lidt atypisk spiller. Han laver jubelscener i massevis og vanvittige showslag, som gør at den 25-årige franskmand aldrig er kedelig at følge. Derudover synes jeg utrolig godt om ham, hvilket i bund og grund er den største årsag til at han er blevet valgt fremfor en hvilken som helst anden spiller.

Gäel Monfils' karriere - i store træk:
Gäel Monfils blev født d. 1. september i 1986, i den franske hovedstad Paris, og derfor er han naturligt nok altid en publikum- og hjemmebanefavorit når der hvert år spilles French Open på Roland Garros. Monfils siges at have en medfødt talent. I hvert fald har han aldrig trænet hårdere end så mange andre, før det var tennis’en han valgte at satse på. Allerede som 16-årig slog Monfils igennem i diverse juniorturneringer, og to år senere, i år 2004 blev han professionel. Der havde han allerede vundet 3 ud af 4 Grand Slams for juniorerne. I 2005, vandt han sin første ATP-turnering og sluttede som den 3. bedste franskmand på verdensranglisten. Imponerende for så ung en spiller. Hans karriere var i den grad skudt i gang. Det beviste han også overfor hele verden i 2006, hvor han sluttede året på en 23. plads på verdensranglisten. Det var et år, hvor han spillede mod de store drenge som Nadal og Federer flere gange, og faktisk slog han også den tidligere verdens etter, Andy Roddick. Derefter havde Monfils en lidt svær periode, inden han igen i 2008 gjorde sig bemærket, på den store internationale scene. Han nåede semifinalen i French Open, hvor han dog tabte til verdensranglistens nummer 1, Roger Federer. Monfils var dog et hit med sine jubelscener og akrobatiske slag. Han var en helt hjemme i Paris. Efter hans succes, ventede der et meget skadesplaget år, som bla. gjorde at Monfils missede Wimbledon.  I de seneste år har Monfils lavet fine resultater i ny og næ, og han er en spiller som til høre den absolutte verdenselite. Han mangler dog det sidste skridt op, for at nå de aller allerbedste, og man kan godt stille spørgsmålstegn ved, om det nogensinde sker. Statistikken er i mod ham.

Spillertype:
Monfils er kendt som en meget underholdene spiller, som allerhelst vil irritere sin modstander ved at smide alle bolde tilbage i hovedet af ham, uanset hvad. Det er Monfils dog også i stand til, da han har en utrolig adræthed som gør det muligt at være ekstremt eksplosiv.  Han er faktisk en lidt defensiv spiller, som ikke slår så forfærdelig mange vindere, men spiller på at modstanderen fejler.  Han er dog i besiddelse af en fremragende serv, og derved holder det ham i mange tilfælde ude af problemer i egen serveparti.

Fakta om Gäel Monfils:
• Monfils er 193 cm høj.

• Han er højre håndet.

• Han ligger pt. nummer 7 på verdensranglisten, som også er hans bedste placering nogensinde.

• Han har ingen Grand Slam-titler, men har vundet turneringer på ATP-plan.

Det vidste I måske ikke om Gäel Monfils:
• Monfils har kælenavnen 'La Monf' i hjemlandet, mens de ude i Europa kalder ham 'Sliderman'. Det skyldes hans fantastisk teknik til at slide på grus.

• Hans far er fra øen Guadeloupe i Carribien, mens hans mor er fra Martinique.

• Monfils er stor fodboldfan og er fan af hjemmeholdet Paris SG og engelske Arsenal FC.

• Derudover er Monfils stor fan af NBA-holdet Denver Nuggets, og som lille havde Monfils en drøm om at blive basketballspiller.

[img width=151 height=105]http://i586.photobucket.com/albums/ss308/JakobE8/GelMonfils.jpg[/img]


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 10 Okt 2011, 16:24
Hvis jeg kan nå det, kommer der et portræt igen i aften. Men det er 100% afhængig af, hvor langt jeg når med min aflevering her i eftermiddag.


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: JKJ 10 Okt 2011, 16:27
Citat:
• Han har ingen Grand Slam-titler, men har vundet turneringer på WTA- og ATP-plan.



Det er altså meget godt klaret når man tænker på at det er kvindernes turnering  O0  :cr:


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 10 Okt 2011, 16:30
Citat af: JKJ 10 Okt 2011, 16:27
Det er altså meget godt klaret når man tænker på at det er kvindernes turnering  O0  :cr:
Jamen det er fordi han er helt suveræn! Ej, tak for påmindelsen. Du har selvfølgelig ret, og jeg retter det med det samme. O0


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 17 Feb 2014, 18:48
Jeg sidder og leger lidt med at starte det her projekt op igen. Jeg er ret sikker på, at jeg gik død i det første gang, fordi den person jeg skulle skrive om ikke rigtigt interesserede mig. Nu her to et halvt år senere burde jeg vide bedre, mens jeg forhåbentligt også er blevet bedre skriftligt. Jeg forestiller mig, at hvis jeg genoptager dette, så bliver det ikke så mange portrætter, men at de derimod bliver en del længere. Derudover skal det helst foregå sådan, at det ikke bare bliver en anden form for Wikipedia.


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: Scholesy 17 Feb 2014, 20:06
Det ville være fedt hvis du tager det op igen. Det er altid sjovt at læse om sportsfolk og deres historie. Jeg ville personligt foretrække, at du skriver om de måske ikke helt oplagte valg, men mere om folk med en eller anden form for særlig/speciel historie. Det gør det måske lidt svære for dig, og det er selvfølgelig helt op til dig.


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: Spardle 17 Feb 2014, 20:36
Citat af: Scholesy 17 Feb 2014, 20:06
Det ville være fedt hvis du tager det op igen. Det er altid sjovt at læse om sportsfolk og deres historie. Jeg ville personligt foretrække, at du skriver om de måske ikke helt oplagte valg, men mere om folk med en eller anden form for særlig/speciel historie. Det gør det måske lidt svære for dig, og det er selvfølgelig helt op til dig.


Så skal vi jo kigge mod de paralympiske lege, og finde diverse krigsveteraner :P


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: Cristiano Doni 17 Feb 2014, 21:03
Citat af: Spardle 17 Feb 2014, 20:36
Så skal vi jo kigge mod de paralympiske lege, og finde diverse krigsveteraner :P
Man kan nu godt have en speciel historie, uden at have et handicap eller have været i krig.

Der er mange skæve historier i sportens verden, hvor udøveren har specielle historier, som ligger bag deres karriere.


Titel: Sv: Et kig på sportens stjerner
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 17 Feb 2014, 22:42
Citat af: Scholesy 17 Feb 2014, 20:06
Det ville være fedt hvis du tager det op igen. Det er altid sjovt at læse om sportsfolk og deres historie. Jeg ville personligt foretrække, at du skriver om de måske ikke helt oplagte valg, men mere om folk med en eller anden form for særlig/speciel historie. Det gør det måske lidt svære for dig, og det er selvfølgelig helt op til dig.
Det bliver ikke blandt de allermest kendte stjerner. Det bliver nok i samme kategori som de forrige. Men fedt med lidt opbakning.


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010