FmFreaks

Andet => EM 2012 => Emne startet af: Swizz CataR 24 Maj 2012, 14:42



Titel: Tyskland
Oprettet af: Swizz CataR 24 Maj 2012, 14:42
[img ]http://fmfreaks.dk/data/billeder/Nationsflag/Tyskland.png[/img]



Præsentation

EM slutrunden 04 er slut. Tyskland er røget ud af gruppespillet, efter i sidste kamp blot at skulle besejre et tjekkisk B-hold. Det fejlede. De rutinerede spillere kiggede ned i græsset, Völler stod med et opgivende ansigtsudtryk, Kahn var lamslået i målet, og den tyske effektivitet, var erstattet af en manglende fanden i voldskhed som ville få Helmut Rahn til at vende sig i graven.
Alle kunne se at Tyskland skulle bruge fornyelse, hvis man atter skulle kræve sin retmæssige plads i fodboldverdenens hierarki tilbage.

Völler tog sit tøj og gik, og en ny epoke startede i tysk fodbold. Ikke en epoke som var præget af langsomme tunge spillere som Nowotny, Carsten Ramelow, Christian Ziege , Christian Wörns, og Bernd Schneider.
Nej en epoke som er præget af sultne unge spillere med gejst, energi, og vilje til at gøre en forskel. Özil, Podolski, Schweinsteiger, Khedira, Mertesacker, Lahm, Neuer. Spillere som kom til unge og uerfarne, men som gennem de sidste år er vokset med opgaven, og som i dag danner grundstammen på et tysk hold der i dag spreder glæde, optimisme og jubel i Tyskland.

Det tyske folk har i dag et landshold de kan være stolte af, og et land som i forhold til mange andre er lækkert at bo i. Landsholdet har med sin multikulturelle udtagelse, skabt en grobund for langt større accept og respekt for forskellige racer i Tyskland. Et problem som ellers tidligere har været massivt problem i landet, startende helt tilbage under 2.verdenskrig.

Tyskland har med sin fantastiske natur, dejlige mad, flotte kulturelle byer, og venlige og hjælpsomme folk en god grobund for et velfungerende dejligt land. Efter selv at have boet der i en del år, kan jeg ikke andet end at udtrykke min sympati for landet, og håber naturligvis at EM guldet bliver løftet af Lahm, hvis ikke Danskerne formår det.

Forventninger

I år skal det være. Forventningerne til det tyske landshold er enorme til årets slutrunde, og intet mindre end et EM trofæ kan stille befolkningen 100 % tilfreds. Man har igennem så mange år været tæt på den helt store succes. Hvem husker ikke det forfærdelige øjeblik da Andrea Pirlo spillede Fabio Grosso fri i feltet i det 119 min, i semifinalen ved VM 06? Grosso knaldede bolden forbi Lehmann, og Tyskland græd med Klinsmanns drenge som havde gjort nationen stolte på hjemmebane. I 08 fik Tyskland en fortjent fodboldlektion i finalen af Spanien, mens man i 10 atter måtte se sig besejret af Spanien.

Ved alle slutrunder har man haft svagheder som var til at få øje på, og manglende rutine har skindet igennem hos mange spillere, når tingene spidsede til. Kampen mod Spanien i 10 var rædselsfuld, da man ganske enkelt kunne spore en frygt for at spille fodbold på egne præmisser, af ren nervøsitet. I år har stammen på holdet Neuer-Lahm-Schweinsteiger-Özil-Podolski fået så meget mere rutine, og fået flere hår på brystet. Derudover har man fået nye spændende spillere ind, som fra bænken kan gøre en stor forskel.

Forventningerne til ”Joggi” Löw’s ”Nationalelf” er tårnhøje, og hele Tyskland jeg selv, og mange fodboldfans verden over ser frem til at følge dette slagkraftige tyske mandskab i deres færd mod guldet. Disse forventninger er heller ikke blevet mindre efter at Tyskland efter en skræmmende præstation gik igennem kvalifikationen med lutter sejre. En klar understregning af at man skal tage dette hold seriøst.

Gruppe

Tyskland
Danmark
Holland
Portugal

Kampprogram

Lørdag d. 9-6-2012
18.00 Danmark-Holland
20.45 Tyskland Portugal

Onsdag d. 13-6-2012
18.00 Tyskland – Holland
20.45 Danmark – Portugal

Søndag d. 17-6-2012
20.45 Danmark – Tyskland
20.45 Holland – Portugal


Truppen
Målmænd: Manuel Neuer (Bayern München), Tim Wiese (Werder Bremen), Ron-Robert Zieler (Hannover 96)

Forsvar: Holger Badstuber (Bayern), Jerome Boateng (Bayern), Benedikt Höwedes (Schalke), Mats Hummels (Dortmund), Philipp Lahm (Bayern), Per Mertesacker (Arsenal), Marcel Schmelzer (Dortmund)

Midtbane: Lars Bender (Leverkusen), Mario Götze (Dortmund), Ilkay Gündogan (Dortmund), Sami Khedira (Real Madrid), Toni Kroos (Bayern), Thomas Müller (Bayern), Mesut Özil (Real Madrid), Lukas Podolski (Köln), Marco Reus (Gladbach), Andre Schürrle (Leverkusen), Bastian Schweinsteiger (Bayern)

Angreb: Mario Gomez (Bayern), Miroslav Klose (Lazio)

En trup der giver uanede muligheder for Löw. På målet har han Neuer som for Bayern har vist sig som en af verdens bedste målmænd i den fore gangende sæson. Han er utrolig god med fødderne, hurtig på stregen, og god i feltet. Han er kort sagt den mest komplette målmand i verden som jeg ser det, og man kan være helt tryg ved at have ham bag sig. Han kommer til at redde point.

Forsvarsmæssigt har man det samme problem som man har haft igennem de sidste mange år. Man leder stadig efter en ordentlig venstre back. Alt efter hvem man bruger til venstre giver det forskellige muligheder. Skal man frem og skabe kampen vil en spiller som Schmelzer nok være at foretrække da han er naturlig venstre back, og i denne sæson har vist sig som en dygtig spiller for Dortmund. Han har gode raids med fremme, og er ikke totalt katastrofal defensivt, selvom han her af og til efterlader åbninger. En god spiller med fremtiden for sig, men er han klar til det her niveau?
Jerome Boateng sad på venstrebacken under VM 10, og spillede ikke fantastisk men acceptabelt. Han er god defensivt, da han er naturlig midterforsvarer, og faldt aldrig igennem derude. Robust, og okay hurtig. En god spiller at have hvis der skal lukkes ned. Alt i alt ser forsvaret ganske acceptabelt ud, og jeg er specielt spændt på at se om Hummels som slutrundedebutant kan tage taktstokken og fortsætte sit gode spil fra Dortmund. Mertesacker tvivler jeg på er klar fra start, og vil nok næppe blive brugt fra første kamp af pga. manglende kamptræning. Ellers den naturlige leder i det tyske forsvar.

På midten hersker Schweinsteiger og Khedira stadig i maskinrummet. De gjorde et fuldkommen fremragende stykke arbejde under VM 10, og spiste alt frem mod semifinalen hvor de dog desværre røg med i den spanske pasningskarrusel. Men de har hver i sær gode egenskaber, og er en komplet duo som vejer godt op for hinandens svagheder. På bænken sidder Toni Kroos samt Gündogan fra Dortmund og tripper for at komme i aktion. To teknisk stærke spillere som helt klart kan gå ind og afløse Schweinsteiger hvis han skal have en pause eller bliver skadet.
Men hvem skal afløse Khedira? Manglen på skraldemænd er som jeg ser det Tysklands største problem ved denne slutrunde. For bliver Khedira skadet ryger balancen på midten. Lars Bender kunne være svaret men mit kendskab til ham er begrænset For mange kan det undres at hans bror Sven Bender fra Dortmund ikke er udtaget på den bekostning, da han kan varetage 6’er rollen, der er hans rolle i Dortmund.

Foran de to at regerer trekløveret Müller – Özil – Podolski. De kender hinanden fra sidste slutrunde, samt kvalifikationen, og fik specielt ved VM 10 tingene til at gå op i en højere enhed. De har en enorm bevægelse, er alle tre stærke til at afslutte, og har speed i fødderne samt en god evne til at kombinere på både små og lange områder.
Spændende trekløver som skal give støtte og leverance til den enlige mand på toppen som denne gang hedder Gomez. En skarp angriber fra Bayern som sparker først og spørger bagefter. Kloses naturlige arvtager, og jeg er sikker på at han med sin målnæse og sit mod til at kaste sig ind hvor det gør ondt nok skal få scoret sine mål ved EM.

Rent offensivt sidder spillere som Götze, Marco Reus, Klose, og Andre Schürrle og venter på at få chancen. Alle fire habile spillere.
Götze, samt Reus er de finurlige tekniske driblere som sætter modstanderne af på små områder, hvor Schürrle er den tyske version af Rommedahl og lever meget på sin evne til at sprinte. Klose sidder klar hvis Gomez går i stykker eller ikke rammer formen, og ”Miro” svigter aldrig for Tyskland.
Alt i alt en verdensklasse trup, med uanede af muligheder alt efter hvilken modstander man møder, og hvilket kampscenarie man ønsker.

Forventet opstilling
Neuer
Lahm – Hummels – Badstuber – Boateng
Khedira – Schweinsteiger
Müller – Özil – Podolski
Gomez


Profiler
Neuer
Manuel Neuer er en fantastisk målmand. Tyskland har haft en tendens til altid at have en god målmand. Sepp Maier, Bodo Illgner, Oliver Kahn, samt Jens Lehmann var alle målmænd man kunne regne med, og Neuer er en naturlig og værdig arvtager for så store navne. Han har en enorm rækkevidde, er fantastisk med fødderne, god til at agerer sweeper, samt hurtig på stregen. Han fik sin ilddåb i Schalke som meget ung spiller, og er for en målmand at være stadig ung. Men han har været med i mange år, og besidder allerede en stor rutine. Derudover har han også tacklet sit skifte til Bayern på flotteste vis, og selvom det ikke blev til titler i år så har han stået en god sæson.

Schweinsteiger
Geniet på det tyske hold. Han startede i sine unge dage som kantspiller og var her udskreget til et kæmpe talent. Men pga. manglende evne til at slå indlæg, og manglende hurtighed blev han flyttet ind centralt. Har siden udviklet sig med stormskridt for hver sæson der er gået, og er i dag manden som binder det tyske hold sammen. Hans pasninger, overblik, og spilforståelse er på ypperste niveau, og samtidigt med det formår han at smøre ærmerne op og fighte sig til tingene. En sand klassespiller. Synd at denne sympatiske mand skulle brænde et straffe i CL finalen.

Özil
Ved sidste VM sad jeg med tanken ” Hvem er han, og hvad kan han egentlig siden at folk skriger ham sådan op?” Det fik jeg svar på! Han besidder en enorm kreativitet, og en fantastisk evne til at se afleveringsmuligheder som ingen andre ser. Derudover har han et fantastisk spark fra distancen, som han også har givet prøver på mange gange for Real Madrid i den netop afsluttede sæson. Gareth Barry fik også set hvor hurtig Özil er. En typisk 10’er som skal lægge guldbolde til holdkammeraterne.

Mange tak til Verdenskrig  :)


Titel: Sv: Tyskland
Oprettet af: Swizz CataR 30 Maj 2012, 16:58
Rigtig god gennemgang :) Tidligere sad jeg også med Tyskland som en klar favorit til guldet, men nu er jeg blevet lidt mindre sikker. Bayern fik en elendig afslutning på sæsonen, og da stammen på holdet stort set alle er fra det hold, så tror jeg det kan få betydning - det håber jeg dog ikke. Samtidig kan man frygte, at Gomez toppede for tidligt på sæsonen.

Når det er sagt, så er det dog et fuldstændigt fantastisk mandskab. Sikke en trup..


Titel: Sv: Tyskland
Oprettet af: Korzika 30 Maj 2012, 17:27
Hvis Klose når at komme i en acceptabel form, så ser jeg ham, som favoritten til en startplads i angrebet. Klose er blevet foretrukket i tidligere slutrunder og derudover, har Klose spillet mere i kvalifikationen end Gomez og scoret flere mål.

Men virkelig et kompetent hold, som Löw har til rådighed. Dog er jeg enig i, at forsvaret er holdets hæmsko. Jeg er personligt ikke særlig imponeret over Badstuber, som jeg syntes har været ringe i de store kampe mod fx Real Madrid og Dortmund. Han er langsom, ikke særlig god teknisk og så placerer han sig nogle gange dumt. 7

Og fantastisk gennemgang! Godt arbejde! :)


Titel: Sv: Tyskland
Oprettet af: Swizz CataR 30 Maj 2012, 18:21
Nu har jeg ikke fulgt Tyskland i kvalifikationskampene, så jeg aner ikke, om det er sådan her de faktisk stiller op. Men umiddelbart ville jeg også placere Badsturber på bænken, og så i stedet smide Høwedes ind, såfremt Mertesacker ikke er ordentligt klar. Boateng ser jeg også som en bedre centerforsvarer end Badsturber, så måske man bare burde bytte rundt på de to, da Badsturber jo er venstrebenet.


Titel: Sv: Tyskland
Oprettet af: MBJ 30 Maj 2012, 18:46
Hvis jeg var Löw (heldigvis er jeg ikke det!!), så ville jeg bruge følgende opstilling:

Lahm Hummels Höwedes Schmelzer

To bomstærke midterforsvarere, som samtidig er gode til at spille bolden frem, og to angrebslystne backs. Det passer godt med at Müller og Podolski ofte trækker ind i banen :)


Titel: Sv: Tyskland
Oprettet af: verdenskrig 30 Maj 2012, 21:57
Citat af: Korzika 30 Maj 2012, 17:27
Hvis Klose når at komme i en acceptabel form, så ser jeg ham, som favoritten til en startplads i angrebet. Klose er blevet foretrukket i tidligere slutrunder og derudover, har Klose spillet mere i kvalifikationen end Gomez og scoret flere mål.



Klose er og bliver en habil målscorer og jeg var i tvivl til det sidste om hvem af dem jeg skulle vælge. Har kigget rundt på nettet, og læst forskellige blade og her virker Gomez til at være manden folk mener der satses på. I øvrigt er det i mine øjne hip som hap. Begge to fantastiske angribere som nok hver skal få deres ration af spilletid :)

@ Jer andre

Jeg ved ikke om jeg er enig mht Badstuber :).
Jeg synes han har udviklet sig meget i forhold til tidligere, og i de kampe jeg har set med Bayern virker han som lederen der styrer forsvaret. Lahm er godt nok anfører, men skal man pege på en som kontrollere backkædens placering, og som er mest iøjnefaldende rent defensivt mener jeg klart at Badstuber er manden. Jeg er enig i at han ikke er nogen verdensklasse forsvarsspiller men sådan en besidder Tyskland ikke. Han er dog habil, hårdt spillende, og en mand jeg ville have fin tryghed ved. Modsat for to år siden :)
Konklusionen omkring Tysklands forsvar må være at bredden er fantastisk men at klassen er lidt tynd. Det er reelt set kun Lahm som holder et verdensklasse niveau, og det kan komme til at koste. Dog er forsvaret meget lig det for to år siden og her gik det jo meget godt :)

Men ja hvor er Beckenbauer, Christian Wörns i hans bedste tid og Jürgen Kohler. Der er lidt langt op til dem :)

Tak til swizz og Korzika for jeres ros  :P


Titel: Sv: Tyskland
Oprettet af: DeBuur 30 Maj 2012, 22:20
Tyskland vinder EM  O0

De har verdensklasse spillere som Lahm, Neuer, Götze, Mesut Özil og Gomez

udover det så har resten af truppen en klasse som mange landstrænere må misunde.

Podolski, Klose, Müller, Khedira og Schweinsteiger er alle spillere som ville pynte på flere landshold i verden.

Jeg mener kun der er en svaghed ved tyskerne og det er hvis modstanderen får lokke Tyskland langt frem på banen så har Tyskland vist sårbarhed ved når de taber bolden og der spilles hurtige kontraer.

Tyskerne virker til at have balance i truppen og ikke så lidt vinder mentalitet og det tror jeg er nok til at de vinder EM.

Når nu Danmark ryger ud af EM med et brag så vil jeg heppe på dette fantastiske hold og jeg tror der venter en stor oplevelse med dette hold.


Titel: Sv: Tyskland
Oprettet af: Badefar 30 Maj 2012, 22:26
Jeg føler mig ikke så skråsikker på at Schweinsteiger starter inde men derimod tror jeg at Kroos tager hans plads. Kroos er en af Löws klare favoritspillere og har spillet stort set alle kampe de sidste 2 år, venskabskampe som kvalkampe. Derudover har Schweinsteiger som der skrives været noget skadet i år og vil heller ikke dukke 100% fit op til slutrunden. Jeg tror at Kroos slår Schweinsteiger endeligt af tronen på den centrale tyske midtbane ved den her slutrunde.


Titel: Sv: Tyskland
Oprettet af: verdenskrig 30 Maj 2012, 22:46
Det ville være vildt kaldt af dig, men jeg kan simpelthen ikke se det ske. Og jeg håber ved gud ikke at Löw får den ide at erstatte Khedira med Kroos :)


Titel: Sv: Tyskland
Oprettet af: blomvikings 30 Maj 2012, 23:24
Citat af: niklasob12345 30 Maj 2012, 22:26
Jeg føler mig ikke så skråsikker på at Schweinsteiger starter inde men derimod tror jeg at Kroos tager hans plads. Kroos er en af Löws klare favoritspillere og har spillet stort set alle kampe de sidste 2 år, venskabskampe som kvalkampe. Derudover har Schweinsteiger som der skrives været noget skadet i år og vil heller ikke dukke 100% fit op til slutrunden. Jeg tror at Kroos slår Schweinsteiger endeligt af tronen på den centrale tyske midtbane ved den her slutrunde.


Du får det til at lyde som om Schweini er gammel !? Hvis han er skadet, så ja, så er Kroos et udemærket alternativ, men at han skulle slå ham af holdet er fuldstændig latterligt sagt, sorry. Men hvis du tror Schweinsteiger bliver slået af holdet så betvivler jeg din fodboldviden.


Titel: Sv: Tyskland
Oprettet af: Badefar 30 Maj 2012, 23:40
Citat af: blomvikings 30 Maj 2012, 23:24
Du får det til at lyde som om Schweini er gammel !? Hvis han er skadet, så ja, så er Kroos et udemærket alternativ, men at han skulle slå ham af holdet er fuldstændig latterligt sagt, sorry. Men hvis du tror Schweinsteiger bliver slået af holdet så betvivler jeg din fodboldviden.


Man behøver jo ikke at være gammel for at blive slået af og Schweinsteiger har bestemt ikke været noget kæmpe berigelse for landsholdet de sidste par år. Derimod bliver Kroos hele tiden bedre og bedre i takt med at han bliver mere moden og har i kvalifikationen været en af de mest stabile. Om man vil det eller ej har Schweinsteiger haft nogle ret store udfald i denne sæson for Bayern og med en ungt kæmpe talent der har vist sig pålidelig for Löw tror jeg sagtens at han kunne finde på at tage konsekvensen.


Titel: Sv: Tyskland
Oprettet af: SC30 31 Maj 2012, 01:47
Rigtig god analyse! Jeg er helt med på startopstillingen, selvom det ikke ville undre mig, hvis enten Höwedes, Kroos eller Götze startede inde, da jeg synes allesammen er fremragende spillere. Især Kroos er jeg blev vild med og synes på mange områder, at han faktisk er bedre end Müller. Med hensyn til Gomez er jeg også enig med dig i, at det er ham, som kommer til at starte - jeg ser ham klart værende et niveau over Klose. Gomez har spillet på det allerhøjeste niveau de sidste par år og hans mål i CL vidner om, at han kan præstere i de store kampe :)

Ellers er Tyskland et hold, som jeg altid har elsket at hade, men siden 2010 må jeg erkende, at det er anderledes. Jeg synes de spiller fantastisk fodbold og er glad for, at man er gået væk fra den "klassiske" tyske stil, hvilket da også ville være hjernedødt men den offensiv som man kan skrue sammen. Jeg mener, man har Müller, Podolski, Özil, Marin, Reus og Götze som alle sammen er spillere, som ville kunne gå ind på nærmest ethvert hold under slutrunden i år.


Titel: Sv: Tyskland
Oprettet af: blomvikings 31 Maj 2012, 09:00
Citat af: niklasob12345 30 Maj 2012, 23:40
Man behøver jo ikke at være gammel for at blive slået af og Schweinsteiger har bestemt ikke været noget kæmpe berigelse for landsholdet de sidste par år. Derimod bliver Kroos hele tiden bedre og bedre i takt med at han bliver mere moden og har i kvalifikationen været en af de mest stabile. Om man vil det eller ej har Schweinsteiger haft nogle ret store udfald i denne sæson for Bayern og med en ungt kæmpe talent der har vist sig pålidelig for Löw tror jeg sagtens at han kunne finde på at tage konsekvensen.


Udemærket argumentation, men jeg synes bare ikke den holder.
Schweinsteiger er sikreste navn på holdkortet, måske overgået af Lahm. Men han har så meget indflydelse og betydning for det landshold, at der ikke er en chance for at han bliver smidt af. I Tyskland snakker de jo om ham som værende en af verdens bedste midtbanespillere.


Titel: Sv: Tyskland
Oprettet af: verdenskrig 31 Maj 2012, 09:09
Citat af: blomvikings 31 Maj 2012, 09:00
Udemærket argumentation, men jeg synes bare ikke den holder.
Schweinsteiger er sikreste navn på holdkortet, måske overgået af Lahm. Men han har så meget indflydelse og betydning for det landshold, at der ikke er en chance for at han bliver smidt af. I Tyskland snakker de jo om ham som værende en af verdens bedste midtbanespillere.


Lige præcis. Schweinsteiger er manden som binder det tyske hold sammen, og selvom Kroos er en fremragende spiller, så har jeg svært ved at se at det gode samarbejde der er mellem Khedira og Schweinsteiger bliver brudt op til en slutrunde.
Men du (niklas) har ret i at et sådan skifte helt klart kommer på tale i fremtiden, for som jeg ser det så har Kroos er ualmindeligt stort potientiale, og det står næsten skrevet i stjernerne at han en dag skal være den tyske kreatør. Men spørgsmålet er så om det bliver i stedet for Schweinsteiger eller Özil som jeg også synes har udfald i sit spil. Selvom han er en klassespiller, men det kan man jo så omvendt sige om hele Tysklands offensiv :)

Men igen, det kunne da være vildt hvis du fik ret, personligt ville jeg nok bare ikke være tilfreds med valget!

@Riis
Tak for det ;)
Problemet med Kroos/ Müller er at Kroos ikke har Müllers evne til at løbe dybt og til at søge de rigtige områder i feltet. Det tyske system lægger meget op til at begge kanter skal være i stand til at komme med i boksen og true modstanderen. Fælles for både Podolski og Müller er at de ikke er finurlige driblere, eller spillere som slår den afgørende bold. Tilgengæld er de fantastiske til at afslutte, er hurtige, og har et målinstinkt.
Bruger man i stedet Kroos derude ryger noget af den ide. Ikke at jeg siger at det er en nedgradering at bruge Kroos i stedet for Müller, for hvis vi ser på hva de kan med en bold så er Kroos jo klasser bedre.

Men med det de begge har at tilbyde til holdet som kant, der giver det i mine øjne mere mening at Löw vælger Müller frem for Kroos. Men igen er der jo også tale om et luksusproblem, og det må være fantastisk at have sådan en trup at arbejde med O0


Titel: Sv: Tyskland
Oprettet af: verdenskrig 31 Maj 2012, 09:16
Citat af: DeBuur 30 Maj 2012, 22:20
Når nu Danmark ryger ud af EM med et brag så vil jeg heppe på dette fantastiske hold og jeg tror der venter en stor oplevelse med dette hold.

Jeg håber så meget at både DK og Tyskland går videre. Det ville virkelig gøre mig så evigt lykkelig :). Holder med begge hold, men står vi i sidste kamp og siger DK eller Tyskland så holder jeg naturligvis med DK.

Men ellers enig, vejen mod EM gulde er dog brolagt med en masse store forhindringer. Men Tyskland har helt afgjort holdet til at klare det. Glæder mig allerede til Tyskland-Holland O0


Titel: Sv: Tyskland
Oprettet af: Swizz CataR 31 Maj 2012, 14:13
Man kunne måske forestille sig, at Muller røg ud i nogle kampe, og at Ozil så tager højrekanten, hvorfra han kan gå indad med sit venstreben, sådan som jeg synes man ser ham gøre det nogle gange hos Real. Så kan Kroos få lov at ligge centralt og fordele boldene eller sparke udefra.


Titel: Sv: Tyskland
Oprettet af: verdenskrig 31 Maj 2012, 14:23
Fordelen ved at have Özil frem for Kroos er at Özil har en langt bedre evne til at sprinte. Han er kort sagt hurtigere end Kroos, hvilket vægter meget da den tyske stil baserer meget på at slå til på kontraangreb når modstanderen er i ubalance.

Nu får jeg det næste til at lyde som om jeg ikke kan lide Kroos, for det kan jeg, men jeg må bare indrømme at jeg synes der er andre som passer bedre ind pt :D..

Ellers en fin tanke Swizz, for på papiret lyder det jo klogt nok :)


Titel: Sv: Tyskland
Oprettet af: verdenskrig 31 Maj 2012, 14:29
Nu har der jo fra dansk side været snakket meget, om håbet at Tyskland vinder sine to første kampe så vi kan få dem i en reserve udgave.. Men jeg vil lige prøve at stille en reserveopstilling op..

Wiese

Boateng - Höwedes - Mertesacker - Schmelzer

Bender - Gündogan

Götze - Kroos - Reus

Klose


Selvfølgelig ikke noget som er lagt fast, bare min teoretiske opstilling, men det er skræmmende at uanset hva udgave Tyskland stiller i, så skal vi nok havne i problemer. Det er jo decideret sindsygt at man kan stille sådan et 2.hold som landshold :D


Titel: Sv: Tyskland
Oprettet af: bøvle 31 Maj 2012, 14:51
HVordan ser folket på, hvorvidt Götze starter inde eller ej  ? :)


Titel: Sv: Tyskland
Oprettet af: verdenskrig 31 Maj 2012, 14:53
Han skal nok få sine minutter, og tror han er en af dem som står først når der bliver skiftet ind. Men tror ikke han starter inde som udgangspunkt, men man ved jo aldrig :)


Titel: Sv: Tyskland
Oprettet af: ZiDaNe5 31 Maj 2012, 14:55
Det er skræmmende hvor gode spillere Tyskland har, men de når sikker langt og taber som sædvanligt. Det er i hvert fald den tendens, man har set i det seneste årti.



Titel: Sv: Tyskland
Oprettet af: bøvle 31 Maj 2012, 15:08
Citat af: verdenskrig 31 Maj 2012, 14:53
Han skal nok få sine minutter, og tror han er en af dem som står først når der bliver skiftet ind. Men tror ikke han starter inde som udgangspunkt, men man ved jo aldrig :)


Vil du så tør komme med et våget bud på, hvordan de stiller op ? ;)


Titel: Sv: Tyskland
Oprettet af: Badefar 31 Maj 2012, 15:37
Citat af: bøvle 31 Maj 2012, 15:08
Vil du så tør komme med et våget bud på, hvordan de stiller op ? ;)


Kig i første indlæg.


Titel: Sv: Tyskland
Oprettet af: Korzika 31 Maj 2012, 20:32
Noget tyder på, at Kroos bliver foretrukket fremfor Schweini. Tyskland spiller nemlig nu sin sidste træningskamp inden EM, og de stiller op i følgende formation:

Neuer, Boateng, Mertesacker, Badstuber, Lahm, Khedira, Kroos - Müller, Özil, Podolski, Gomez

Det er også overraskende at se, at Merte starter inde. I forhold til angrebet så tyder det på, at Löw vurderer at Gomez er skarpere end Klose.


Titel: Sv: Tyskland
Oprettet af: Zone 43 31 Maj 2012, 20:35
What Korzika said.
Kampen bliver vist på ARD, hvis man skulle være interesset. :-)


Titel: Sv: Tyskland
Oprettet af: verdenskrig 11 Jun 2012, 21:41
Nu har jeg helt glemt at kommentere herinde på den tyske sejr :)

Men fantastisk vigtigt. Virkelig dejligt og forløsende at se Mario Gomez komme først på det indlæg, og heade den over hvor keepern kommer fra.
Selve kampen synes jeg var meget op og ned. Jeg må indrømme at jeg stadig ikke fatter at man ikke bytter om på Boateng og Lahm. Jeg synes slet ikke det hænger sammen at backen som skal skabe bredde i Podolskis side er højrebenet. I mine øøjne ville det give en langt mere flydende offensiv hvis man havde en venstrebenet mand derovre.

Defensivt synes jeg forsvaret stod godt i første halvleg. Pepes chance var noget nær det eneste Portugal kom til der, og Podolski mfl havde flere hele og halve chancer som burde have givet et mål.

I anden halvleg tager Portugal i store dele af kampen taktstokken, og skaber flest chancer. Men typisk tysk ( OG kæft hvor jeg elsker det :D :D ) så dukker Gomez pludselig op som trold af en æske, og efter at være pakket ind hele kampen. Skal lige love for at vk tog turen rundt i kongens have der ;D Peter Sørensen i DR studiet var også vældig glad for scoringen kunne jeg se, og var da lige ovre og knytte næverne mod ham og fik thumbs up for det ;D ;D
Efterfølgende redder Mats Hummels og Manuel Neuer kastanjerne ud af ilden adskillige gange. Slutminutterne viste tydeligt at det tyske forsvar er der hvor der er størst problemer. Portugal skaber tre 100 % chancer der, og burde helt afgjort have udlignet. Men det gjorde de ikke, og nu står drengene med kanon gode kort på hånden..

Det her må ikke gå galt O0


Titel: Sv: Tyskland
Oprettet af: SC30 11 Jun 2012, 21:47
Jeg sad mange gange og tænkte på, at Tyskland ville være langt bedre med Kroos og Götze inde kontra Podolski og Müller, som jeg ikke synes spillede ret godt. Især Podolski som der jo primært er med for at score mål virkede pænt uskarp. Andre der deler den mening? :)


Titel: Sv: Tyskland
Oprettet af: verdenskrig 11 Jun 2012, 21:51
Ikke mig ( Naturligvis da Podolski er min lover ;) )
Det tyske koncept bygger på at de to kanter skal være med i feltet og være farlige. Podolskis hug, og målsøgende spillestil er guld værd at have på kanten, og det samme med Müller..

Podolski har et slangehug, og kom frem til meget mod Portugal. Jeg er overbevist om at han garner mod Holland, og jeg tror stadig at han bliver EM topscorer.

Hvis vi endelig skal ofre en af de to, skal det være Müller ;)


Titel: Sv: Tyskland
Oprettet af: SC30 11 Jun 2012, 21:54
Naturligvis. Det ville nok også helt klart være mest relevant stadig at have Müller eller Podolski inde, men synes det bliver meget op til Özil alene at stå for det kreative. Tror at Kroos eller Götze kunne bidrage med lidt mere på den front..

Men det bliver spændende at følge Tyskland. Hvis de kan vinde kampe som den, hvor de på ingen måder var prangende, så ser det i hvert fald rigtigt godt ud.


Titel: Sv: Tyskland
Oprettet af: verdenskrig 11 Jun 2012, 21:55
Det har du ret i ja.. Det er kynisk, og viser at man har det som skal til :)

Men med hensyn til diskussionen om de tre, så var jeg faktisk mest skuffet over Özil den aften. Jeg synes han var meget anonym, og virkede slet ikke til at have samme sprudlende spilleglæde og antrit som han for eksempel havde ved VM 2010.

Håber det kommer O0


Titel: Sv: Tyskland
Oprettet af: verdenskrig 29 Jun 2012, 15:34
Nå så sluttede en slutrunde endnu engang før tid for det tyske hold. Hold KÆFT hvor er jeg bitter over det. Det er simpelthen slet ikke til at bære at man skal ryge ud på den måde.

Var så heldig at se kampen i Hamburg på Das Heiligengeistfeld, som er en kæmpe plads i St.Pauli området i Hamburg. Vil skyde på at der var noget som ligner 100.000 mennesker hvis ikke flere. Det var sindsygt.
Fik dog også set hvor stille så mange mennesker kan være, for man kunne have hørt en nål falde til jorden da Italien scorede begge gange.

Men jeg fatter ganske enkelt ikke at man skal ryge ud på sådan en omgang børnefejl. Det er ganske enkelt en joke at Baadstuber og Lahm kan fucke tingene så grundigt op. Derudover er det en rendyrket joke at Cassano nærmest får lov at spadsere igennem TRE TYSKERE som alle tre står og glor på ham mens de indirekte spørger " I har ham, har i ik?" Derefter har Baadstuber EN MAND han skal holde øje med, men det kan jeg da selvfølgelig også godt se er for meget forlangt, når man åbenbart skal bruge en førerhund for at finde forskellen på italienere og tyskere..

Derefter formår Lahm i helt exceptionel klasse, først at ophæve offsiden, så ikke at hoppe nok til at nå bolden, for derefter at lunte efter Balotelli som så også sparker den noget så eftertrykkeligt ind.

Stemningen i pausen var trykket men man forventede naturligvis et sandt tysk pres med tro og vilje. Det kom bare aldrig. Man nægter simpelthen at indse at man ikke kan kombinere sig igennem den massive mur af Italienere. De gør det fantastisk, lukker alt det tyske spil ned, og Tyskland er slet ikke målsøgende nok.

Med 5 min igen går den alvor op for holdet, og man kaster alt frem og begynder i stedet at pumpe bolde op i feltet som straks skaber panik, og kaster hele og halve chancer af sig. Der bliver givet et straffespark som resultat af at man har så mange i boksen. Özil scorer, folk er helt oppe og ringe, men det var desværre for sent.. Mange spørgsmål kan stilles omkring Löw som jeg mener har fejlet massivt.

Hvorfor bruger man Lahm i venstre side, og samtidigt Podolski som også vil ind i banen og afslutte.
I den anden side bruger man Kroos og Boateng som heller ikke holder bredde. Og det gør man på dagen hvor man møder det nok mest kompakte og kloge hold under hele EM.
Det er jo decideret selvmord og man skal sgu være taktisk analfabet for at se logikken i det...

Derudover skal man i pausen op og presse, og har i hele første halvleg haft problemer med at få nok folk i feltet.. Så tager man en boksspiller ud og erstatter ham med en anden. Ja Gomez var ikke god, men han fylder stadig og har pondus i sit spil, og med Klose inde samtidigt havde der været nok at sige efter.

Forstår heller ikke hvorfor man så længe holder fast i sit koncept selvom det åbenlyst ikke virker og Italien har læst en som en åben bog. Man burde langt tidligere have kastet flere folk frem og begyndt at spille mere primitivt.

Jeg er satme glad for at Reeperbahn ligger klods op af den store plads, for havde da alvorligt brug for en bajer eller to efter den kamp. Kæmpe skuffelse, men den tyske talentmasse er så enorm at jeg tror på et VM guld om to år  :)


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010