FmFreaks

Velkommen til endnu en blog fra min side. Dem kommer der mange af for tiden, men i dette tilfælde vil der virkelig blive gjort noget ud af det.

Mit forsøg med Osasuna fungerede ikke. Hverken ligaen, holdet og navnlig ikke måden at skrive blogs på tiltalte mig. Jeg besluttede mig for mainstreamstilen for at tiltrække flere læsere, men jeg måtte med det samme erkende, at det for mig er vigtigere, at jeg skriver den efter egne begreber perfekte blog, end at jeg gør det så letlæseligt, at folk vil følge med. Derfor er Osasuna-bloggen slettet, såfremt nogen har ledt efter den.

Derfor bliver denne blog skrevet efter mit eget hoved. Dette bliver mit bud på den perfekte blog. Det vil kræve tid – både for mig og den, som læser – men jeg håber, at det vil være det værd.

Bloggen bliver inspireret af to blogs. Først og fremmest min egen blog, hvor jeg tog fat i [iurl=http://www.fmfreaks.dk/index.php?topic=1998.0]Sherman Andres Cardenas[/iurl] og skrev i dagbogsform fra hans synsvinkel. Samme princip bruges her; jeg overtager Wolves og koncentrerer min fokus omkring Guilherme, som de har lejet i Juventude. Jeg køber ham imidlertidig på permanent basis, for ellers ville dette blive en kort blog.

Den anden blog, jeg lader mig inspirere af, er Caleyjags helt eminente historie, [iurl=http://community.sigames.com/eve/forums/a/tpc/f/97319217/m/3742026532/p/1]Story Of An Aspiring Manager – From Unemployment To Glory[/iurl], en historie, som er blevet udgivet som bog. Dette skyldes i høj grad hans fokus på meget andet end fodbold. Han propper historien med privatliv, og jeg vil benytte mig af det samme i denne. Hvor hans var en meget traditionel hverdag, så bliver dette en historie om at være anderledes i et nyt samfund, om integration, racisme og om at adaptere sig, og så selvfølgelig om fodbold.

Det betyder altså, at der kan komme updates, som overhovedet ikke har nogen som helst relation til mit spil i FM. Jeg vil bestræbe mig på at gøre dette så realistisk, som det overhovedet kan lade sig gøre.

Da jeg ikke ønsker at bringe screenshots i løbet af opdateringerne pga. det realistiske billede, så bringer jeg i stedet et screenshot af hovedpersonens evner her:



Dette bliver min sidste blog i et stykke tid. Planen er at lave den så lang som muligt og få den til at løbe over lang tid, men såfremt det mislykkes, så regner jeg ikke med at lave en ny blog lige foreløbig.
Jeg har valgt masser af ligaer til spillet, så jeg skulle have nok at foretage mig langt ud i fremtiden. Spillet er i øvrigt oprettet med SIGames’ officielle 7.0.1-patch og dertilhørende dataopdatering.

I øvrigt skal jeg huske at takke Chelidze90 for det lækre billede af en dagbog.

God fornøjelse med bloggen!

Jeg glæder mig til at følge med i denne blog, som jeg har hørt skulle blive ganske udmærket, for ikke at sige en af de bedste, der er lavet.

Vi får at se, held og lykke skal du have med på vejen :)

:D

Tak for støtten ;-)

Det her lyder spændende O0 Skal vi så forfølges af en journalist igen ?? ;)

KUTGW O0

Dubbed as the new Caleyjag :O

Jo jo rygterne løber :) Held og lykke til fra min side her. Og det skal nok blive godt, for det er ikke fordi det ikke er gennemtænkt :D

Men tilbage til quizzen...

Det ser rigtig godt ud! Glæder mig!

Hvornår kommer første update? Eller kunne vi få en smagsprøve eventuelt?

det ser godt ud, vil helt sikkert følge med.

Held og lykke

Skal lige smide et par billeder på og rette de sidste detaljer. En times tid.

Tak for kommentarerne indtil nu i øvrigt. Jeg håber, jeg kan leve op til forventningerne :-P

Kan godt lide at det ikke er en blog der kun handler om FM, det har altid fanget mig mere (med enkelte undtagelser).
Jeg glæder mig rigtig meget, men er ham Guilhermes ikke en lidt usikker en at vælge?

I øvrigt skal jeg huske at takke Chelidze90 for det lækre billede af en dagbog, samt JosepGuardiola for hans geniale idé!!!!!!!!!!!!!!!

Bliver spændende at følge :)

Tjo. Han er ikke noget kæmpetalent, men det er heller ikke meningen, at han skal komme alt for let til sagerne.

3. juli 2006

Kære dagbog.

Jeg har længe gerne villet købe dig, og nu hvor jeg drager til England i morgen, tænkte jeg, at det var på tide. Jeg ved egentlig ikke, hvordan folk plejer at gøre, når de første gang skriver i sådan en som dig, men nu får du hele den lange historie.

[float=right][img width=190 height=176]http://pub.uvm.dk/1998/paasporet/10.jpg[/img][/float]Jeg hedder Guilherme Ozelame Finkler og er 20 år gammel (fylder 21 om lidt over tre og en halv måned). De fleste af mine venner kalder mig dog Giuly efter den franske højrefløj fra min yndlingsklub, F.C. Barcelona. Jeg er født og opvokset i Caxias dos Sul i Brasilien, hvor jeg har boet sammen med min mor og min storebror indtil nu. Min far skred, da jeg var meget lille, så min mor har skullet passe min bror og jeg. Ligesom alle andre drenge fra Brasilien voksede jeg op med fodbold i blodet. Min far var semiprofessionel fodboldspiller, og før han stak af nåede han at introducere min to år ældre bror til sporten, hvorefter vi to ustandseligt spillede med de andre drenge fra kvarteret på stranden. Jeg blev meget hurtigt bedre end min bror og spillede efterhånden som tiden gik bedre og bedre. En dag besluttede min mor sig for at tage mig med ind til byen og den lokale fodboldklub Juventude. De havde en talentdag, hvor folk fra omegnen kunne komme og vise deres evner. Jeg slap gennem nåleøjet og blev en del af deres talentafdeling. Det var underligt at spille på græs og bære fodboldstøvler, men jeg vænnede mig efterhånden til rutinen med træning tre gange om ugen, og støvlerne begyndte også langsomt at sidde bedre på min fod.

I fire år spillede jeg og havde det sjovt på højrefløjen hos Juventudes ungdomshold, men da jeg for nylig begyndte at spille kampe for førsteholdet, gik det pludselig stærkt. Jeg blev en dag indskiftet i pausen af en kamp mod Cruzeiro og havde en af mine bedste kampe nogensinde. Jeg scorede et mål og lagde op til en enkelt i løbet af den anden halvleg, hvorved vi vendte et truende nederlag til en 2-1-sejr.

Da kampen var forbi, var jeg som altid nede og klæde om, mens jeg fik en masse skulderklap fra mine medspillere og træneren. Jeg forlod siden omklædningsrummet og blev her mødt af den mand i fint jakkesæt, som jeg aldrig havde set før.

”Hej Guilherme”, sagde han med en bestemt stemme. ”Jeg hedder Jez Moxey og er sportsdirektør i Wolverhampton Wanderers – en engelsk fodboldklub fra den næstbedste række. Kender du den?”

Det gjorde jeg ikke, så jeg nikkede afvisende og lod ham fortsætte.

”Vi har haft kig på dig i et godt stykke tid nu, og med kampen i dag kan jeg vist roligt sige, at vi blev overbevist. Du lavede et imponerende stykke arbejde i dag. Sagen er den, at vi gerne vil have dig til vores klub, hvor vi har et velfungerende ungdomsakademi, som du kan bo på. Er det muligt for mig at tage med dig hjem og drøfte det med dine forældre?”

Mit engelsk er ikke særlig godt, så jeg havde svært ved at forstå alt det, han sagde. Alligevel var jeg dybt overvældet over, at en engelsk klub skulle have interesse i mig. Jeg havde slet ingen anelse om, at der havde været scouts ude for at kigge på mig og så endda fra England. Han kom med mig hjem og fortalte mig undervejs i bussen lidt mere om deres planer. Da vi kom hjem lagde han et konkret tilbud på bordet. De havde allerede fået sat sagerne i orden med klubben, og ifølge ham drejede det sig kun om formaliteter. Derfor var han klar med et kontrakttilbud til mig.

Klubben havde planer for mig på førsteholdet, men tilbød mig alligevel en lejlighed i deres ungdomsakademi. Ydermere kunne jeg modtage en løn på £3.000 pr. uge. Jeg fik et chok, da han fortalte, hvor meget det gav i den lokale møntfod. Dertil kom, at jeg ville få tildelt en bil og gratis køretimer. Slutteligt gav han min mor og jeg mulighed for at bestemme os og fortalte, at han var i byen i tre dage og kunne kontaktes på et telefonnummer, som han gav os. Jeg sad i flere minutter, efter han var gået, og betragtede tilbuddet med store øjne, ledte efter huller, som kunne snyde mig. Der var ingen. Jeg var målløs.

Jeg lagde ikke skjul på, at det var det her, jeg ville. Min mor var ikke meget for det, men jeg fik hende overbevist om, at det her var min store chance, og vi blev sammen enige om, at det var den rigtige beslutning.

Det er to måneder siden nu, og i dag skal jeg for sidste gang foreløbigt overnatte i Brasilien. Jeg var nede og sige farvel til mine venner fra klubben. Det var en sørgmodig afsked, og jeg var lige ved at blive i tvivl om, hvorvidt det alligevel var den rigtige beslutning, jeg havde truffet. Når man står her den sidste dag, så er det uundgåeligt at tænke over, hvor meget man vil savne det. Ikke desto mindre er jeg også ufattelig spændt på, hvordan det bliver i England.

Jeg skal med flyet kl. 08.12 i morgen, så jeg skal hjemmefra klokken syv. Min mor og bror har lovet at tage med mig i bussen derind og sige farvel. Derfor må jeg også hellere se at komme i seng nu, så jeg kan være udhvilet til den hårde dag i morgen…

4. juli 2006

Sikke en dag! Mit humør var været lidt op og ned i løbet af dagen, men lige nu er jeg i den syvende himmel og fuld af optimisme. Det hele startede ekstremt sørgmodigt. Efter en lang bustur kunne jeg høre højtalerne udbryde ”sidste udkald for fly 277”, da jeg havde siddet og ventet lidt. Vi rejste os alle tre (mig, min mor og min bror), hvorefter jeg gav dem begge et langt kram.

”Jeg skriver så hurtigt som muligt”, råbte jeg, idet jeg forlod dem, mens jeg forsøgte at overvinde klumpen i halsen.

Klokken var 13.00, da jeg ankom i Birmingham efter en lang flytur, som blev brugt på at se amerikanske film, som jeg ikke forstod ret meget af. Ganske som aftalt stod Jez og ventede på mig ved checkout.

”Velkommen”, udbrød han og viste mig hen til en vogn, som vi satte os ind i.

På turen stirrede jeg ivrigt rundt over det hele. Det var helt surrealistisk, som byen var bygget op. Alle bygningerne så helt nye ud, og der var spisesteder, pubs og lignende overalt. Det var så anderledes fra, hvad jeg var vant til i Brasilien, og det virkede en smule overvældende med alle de biler, der kørte rundt imellem hinanden, og alle menneskene på gaden. Jeg var glad for, at jeg hurtigt var kommet ind i en bil, så jeg var lidt isoleret fra omverdenen.

[float=left][img width=165 height=148]http://upload.wikimedia.org/wikipedia/fr/9/97/Wolveswfc.jpg[/img][/float]Efter en lille køretur kom vi til et stadion. Størrelsesmæssigt var det mit første indtryk, at det mindede en del om min gamle hjemmebane, Alfredo Janconi, hvilket blev underbygget, da Jez forklarede mig, at der var plads til 29.300 tilskuere, altså tusind mindre end på Alfredo Janconi. På den led var jeg ikke synderligt imponeret, eftersom min bror og jeg for et par år siden var på det enorme Maracana. Til gengæld tog dette stadion sig noget bedre ud end det i min hjemby, som var noget faldefærdigt.

Vi stod ud af bilen og gik hen mod stadionet. Vi tog dog ikke vejen ind mod banen, men derimod en dør, der ledte til et kontor. Jez åbnede døren og bød mig ind, og her blev jeg mødt af to fire nye personer, der sad rundt om et lille bord. Bag dem kunne jeg se banen og den ene tribune gennem et stort vindue.

De to af de fire personer var klubbens direktører, John Gough og Kevin Threlfall. Derudover sad klubbens ejer, Sir Jack Hayward Obe samt den nye træner, der kom fra et eller andet land kaldet Danmark. Det var ham, der ville have mig til klubben, havde Jez fortalt mig i bilen.

De bød mig velkommen til klubben og introducerede mig hver især for deres idéer og tanker med den samt engelsk fodbold generelt, hvor min viden var relativ lav, mens træneren fortalte om min rolle på holdet. Jeg var allerede nu i betragtning til startopstillingen, fortalte han, hvilket overraskede mig en del. Han sagde dog også, at der var kamp om pladserne, og at jeg skulle kæmpe til træning. Det havde jeg bestemt også tænkt mig.

Efter en samtale på en lille time tog Jez mig rundt på stadionet. Det var bestemt et flot stadion, som var noget mere udviklet end det, jeg spillede på derhjemme. Han viste mig også omklædningsrummet, der var, som mandeomklædningsrum nu engang er. Stinkende og beskidt, så det var næsten som at være hjemme.

Derefter gik vi en kort tur på gaden over til træningsanlægget. Jeg var stadig ikke helt tryg ved den materielle verden, jeg var kommet til, samt de mange mennesker, men heldigvis var gåturen kort. Jez låste hegnet op.

”Ja, det er så her, du skal træne fremover”, sagde han, idet han åbnede hegnet.

Det var enormt, og banen var helt jævn i modsætning til den bane, jeg trænede på i Juventude, som bestod af mere sand end græs.

”Det var det hele. Lad os få kørt dig hen til akademiet.”, udbrød Jez derefter, og jeg nikkede, hvorefter vi tog turen tilbage til stadion, hvor limousinen fortsat holdt og ventede.

”Lad os få kørt knægten hjem”, sagde Jez til chaufføren, idet vi steg ind i bilen.

Efter fem minutters kørsel gennem de trafikerede gader ankom vi til et stort lejlighedskompleks. Chaufføren steg ud og åbnede døren for mig, hvorefter Jez og jeg gik mod døren. Vi trådte ind og blev hurtigt mødt af en kraftig dame, som gik direkte over og gav mig et kram. Jeg var lidt forvirret over, at denne store dame, med den røde, krøllede hårpragt, som jeg aldrig før havde mødt, gik direkte hen og hilste sådan på mig. Hun måtte have den funktion at agere reservemor for beboerne på akademiet.

”Velkommen, min dreng!”, sagde hun energisk og med et kæmpe smil på læben. ”Følg med mig, så viser jeg dig rundt”.

Inden jeg gik med hende, fik jeg instruktioner af Jez. Han kommer og henter mig kl. 09.00 i morgen, hvorefter jeg skal til min første træning med klubben. Senere skal jeg præsenteres ved et pressemøde kl. 16.00. Med andre ord har jeg endnu en stor dag foran mig, og jeg kan knapt nok vente. Jez forlod stedet, og jeg fulgte efter den store dame, som plaprede løs, alt imens hun viste mig rundt.

”Her er så køkkenet, hvor man til hver en tid kan komme og hente lidt mad. Vi har desuden fællesmorgenmad kl. 07.00 på alle hverdage og klokken 08.00 i weekenderne. Frokost er klokken halv et, mens vi spiser aftensmad klokken seks. Nede for enden af gangen og til højre har du toilet og bad til fri afbenyttelse….”

Hendes stemme blev langsomt mere og mere utydelig for mig. Jeg var træt og forstod ikke halvdelen af, hvad hun sagde, så jeg nikkede bare, mens jeg rendte rundt i mine egne tanker. Efter en ti minutters tid kom vi endelig til det rum, som jeg tilsyneladende skulle bo i.

”Ja, det er ganske vist ikke så stort, men du har trods alt både tv, seng og et lille toilet. Med al den træning, du skal igennem, kommer du alligevel ikke til at opholde dig ret meget her”, grinte hun efterfulgt af en lang pause. ”Nå, men godnat og sov godt”, afsluttede hun og forlod lokalet.

Hun havde ret; det er ikke særlig stort. Vel en 20 m2 vil jeg skyde på, men det er nu fint for mig. Der er en forholdsvis stor og behagelig seng og et fjernsyn med syv forskellige kanaler, hvilket er en ren åbenbaring sammenlignet med forholdene hjemme hos min mor og bror, Carlos. Apropos de to, så må jeg hellere holde, hvad jeg lovede og få skrevet et brev til dem. Klokken nærmer sig elleve, og jeg har endnu en lang dag foran mig i morgen, så jeg tror lige, jeg vil bakse et brev sammen og så ellers få noget søvn.

Godnat dagbog…

Jo jo ud. Det ser jo ikke dårligt ud, så bliver spørgsmålet bare om Guilherme kan noget i England, eller om han ruger et andet sted hen :)

Det ser jo rigtig godt ud! Nogen små fejl hist og pist, men det kan jeg leve med. FDFA (Fortsæt Det Fantasitske Arbejde!)

Fin fin start, har tvunget mig selv til at læse alle ord, så det er yderst positivt. Du lægger et stort pres på dig selv :)

Tak for den positive respons indtil nu.

Fremover regner jeg med, at bloggen kommer til at bestå af lidt flere, men lidt kortere datoer pr. update. Her i starten har jeg en del, der skal gennemgås i løbet af en kort tidsperiode.

EDIT: Har lige flyttet bloggen fra 2006 til 2007-forummet. Tak til BwJ ;)

Skriver du om hver dag, eller hvordan har du tænkt dig det?

Og hva' så når du som manager for Wolves sender ham videre, er du så (igen) hans manager?

Ikke hver dag, nej. Det ville blive lidt for tvivielt at læse, at han har været til træning hver dag. Men jeg skriver om de begivenheder, jeg nu kan finde på. Om det så er fodbold eller ej.


Den tid, den sorg ;D

:f:

Men dejligt, rigtig dejligt endda, at se dig tilbage på banen, med en blog, som er utrolig velskrevet.
Glæder mig til mere! :-) Dog synes jeg ikke, at du nævnte noget om, at han kun er på lejekontrakt, men det er måske bare mig?

Nah, det ville bare gøre det mere besværligt at forklare, så jeg undlod at nævne, at han først var hentet til låns og siden købt :-)

Tak for rosen til dig også.

Lige knap 5 timer, fra Brasilien til Birmingham! "Det gik pænt stært hva'!?". Indtil videre en rigtig god blog. Grunden til at han er lejet, er det fordi Wolves også har hentet ham irl?

Du skal huske tidsforskellen! ;)

Ja, det må de have gjort, medmindre SI har lavet en af deres sjældne fejl.

Og tak for rosen nok engang. I skal nok få en update i dag :-)

Et 20 km2 stort værgelse.......................Det er stort ;) . men udover det er det utroligt velskrevet

Så leger vi bare, at der stod 10 :-P

Tak skal du have :-)

Tirsdag den 5. juli

Hvor er jeg bare træt! Jeg havde indstillet mit vækkeur til klokken syv i morges. Eller det vil sige, jeg troede, jeg havde indstillet mit vækkeur til klokken syv i morges, men det viste sig, at mit ur gik en time forud. Så da jeg havde fået hevet en T-shirt over hovedet og var kommet i et par bukser, traskede jeg ud fra mit værelse og ned til den store sal i den forventning, at der var morgenmad. Det, jeg i stedet så, var den flinke dame fra i går, som var ved at dække bord.

- ”Det er altså først klokken syv, der er morgenmad”, sagde hun venligt.

[float=right][img width=267 height=163]http://www.imagemen.no/web/site/images/brev.png[/img][/float]Jeg vendte mig om uden at sige noget, og gik tilbage til mit værelse. Efter at have ligget i ti minutter uden at kunne falde i søvn, gik jeg i stedet ud og spurgte hende, om hun kunne hjælpe mig med at sende et brev.

- ”Selvfølgelig, min dreng”, sagde hun igen. ”Hvilket brev drejer det sig om?”
- ”Det er bare hjem til min familie”, sagde jeg og rakte hende brevet til min mor samt adressen.
- ”Okay. Jeg sender det, mens du er til træning”, sagde hun og fortsatte med at dække bordet.

På vej tilbage til mit værelse gik en af de andre døre pludselig op, og en ung skikkelse trådte ud. Han var yngre end mig; det var tydeligt.

- ”Hva’ søren, er der andre oppe nu? Godmorgen”, sagde han med en friskhed, der forekom mig overraskende stor på den tid om morgnen. ”Jeg hedder Mark Little. Er du ham den nye, de har snakket om?”

Jeg nikkede. Han gav mig hånden.

- ”Velkommen til!”

Vi satte os ned ved bordet og snakkede. Han er 17 år gammel og forsvarsspiller for reserveholdet. Hans historie var den dimentrale modsætning til min egen; hvor jeg kom fra et fattigt miljø, så var han den rige fars søn, for hvem økonomi aldrig har været et problem. Han var flink og imødekommende, selvom jeg ikke forstod alt det, han sagde. Han tilbød at hjælpe mig med mit engelsk, da han havde hørt, at akademiets undervisning skulle være ret ringe. Jeg tog imod tilbuddet. Dermed skal jeg fremover øve engelsk med ham i en times tid hver eneste dag, når vi har spist. Det kan forhåbentlig hjælpe mig lidt på vej.

Efter maden drog de andre til træning. Jeg var lidt i tvivl for, om jeg skulle tage med eller ej, for Jez havde jo sagt, at han ville komme og hente mig. Jeg blev, og ganske rigtigt kom Jez i den samme limousine som dagen forinden og samlede mig op.

- ”De andre drenge vil være i gang med træningen, når du kommer, så vi samler dem sammen og introducerer dig”, sagde han, mens vi sad i bilen.

Jeg nikkede, mens sommerfuglene i min mave syntes at have gang i en kæmpe slåskamp. Jeg var så spændt på at møde mine holdkammerater.

Turen var næppe blevet længere, men det føltes sådan. Ikke desto mindre kom vi derover, og jeg kom i tøjet. Jez fulgte mig ind på banen og gjorde tegn til, at træneren skulle samle truppen.

- ”Hey gutter. Jeg håber, I har sovet godt. Som I nok ved, har klubben på det seneste arbejdet på at tilknytte en ny spiller. Her er han så. Guilherme hedder han, og jeg håber, at I vil tage godt imod ham”.

[float=left][img width=250 height=166]http://www.exosports.net/catalog/images/micro-football-training-set.jpg[/img][/float]De kom på skift hen og hilste. Ikke særlig entusiastisk for de flestes vedkommende, men de var der da. Træneren bad derefter anføreren, Jackie McNamara, om at overtage et øjeblik, hvorefter han kort introducerede mig til de forskellige øvelser. Det meste forstod jeg ikke, men i frygt for at virke dum undlod jeg at sige det. Jeg sørgede i stedet blot for ikke at stå forrest i køen og derefter gøre, som de andre gjorde. Det gik udmærket.

Klokken var halv tre, da træningen sluttede, hvorfor der altså var halvanden time, til jeg skulle præsenteres. Hvis jeg var spændt før træningen, så var jeg endnu mere spændt nu. Jeg blev kørt hjem på hotellet efter at have rundt omklædningsrummet, hvorefter Jez gav mig et jakkesæt, som jeg skulle tage på. Jeg kiggede med store øjne på ham, men han nikkede bare venligt.

Jeg har aldrig prøvet at have sådan et på før. Det så utrolig flot ud. Flot, og dyrt. Kort efter kørte vi tilbage til stadion, hvor pressemødet skulle foregå i et presselokale.

John Gough førte ordet, og til min store lettelse forbød han journalisterne at stille mig spørgsmål, efter han havde kaldt mig ind. Så slap jeg for at brillere med mine manglende sprogkundskaber og gøre mig selv til grin.

Pressemødet var overraskende kort. I hvert fald den del, hvor jeg blev præsenteret, for pressemødet fungerede samtidig som en præsentation til den nye sæson, hvor jeg kunne høre Gough fortælle, at den store ambition er en playoff-plads, hvilket han også havde fortalt mig i går. Det betyder, at man bliver blandt de seks bedste. Men som sagt var min præsentation ret kort, og det tog faktisk ikke meget mere end et kvarter fra jeg kom ind, til jeg igen kunne forlade lokalet og drage tilbage til akademiet, nok engang i Jez’ og chaufførens selskab.

Dernæst var det tid til aftensmaden. Et enormt måltid med en hel masse pasta og salat. Jeg tog for mig af retterne; jeg var enormt sulten efter et par hårde dage. Jeg satte mig ved siden af Mark igen, som fortsat var rigtig flink. Efter maden var det tid til min engelskundervisning på en god times tid. Det var meget lærerigt, men jeg kan godt mærke, at det nok skal vedholdes i mange uger, før jeg kan bare nogenlunde nok engelsk.

Morgendagen bliver forhåbentlig lidt mindre stresset. Dagen vil nok i høj grad afspejle den næste lange periode for mit vedkommende. Den står på følgende opgaver:

- Morgenmad kl. 07.00
- Træning kl. 08.30
- Frokost kl. 13.00
- Træning kl. 14.30
- Aftensmad kl. 18.00
- Engelsk kl. 19.00

Sov godt dagbog.

Fantastisk afsnit om den unge Guilherme! Bliver spændende at følge når sæsonen går igang og hvilken plads på holdet han kommer til at spille

Endnu en gang fantastisk!

Uhh, det kribler og krabler efter endnu en update allerede! Jeg vil bare have mere, så grib tastaturet og kom igang! (Fik jeg sagt, at det her er en glimrende blog allerede?)

Nej hvor er det en flot historie!
Du skriver super godt og man vil ikke gå glip af et eneste ord!
Fortsæt det fantastiske arbejde!

Har lige læst dine updates og... Wauw! Det er helt utroligt at du kan få meget tekst! Jeg vil helt klart følge Guilherme :)
KUTGW O0

Så fik jeg lige taget mig tid til at læse din blog, og det er jeg glad for jeg gjorde.
Du skriver rigtig godt, og formår at gøre det spædende hele tiden, og det er vigtigt når du nu skriver så meget.
Jeg vil helt sikkert følge med her.

Tusind tak for den overvældende feedback. Det er helt ufatteligt at få så meget respons til en så tekstintensiv blog, og at det så er ros i brede baner, det gør det jo kun endnu sjovere ;-)

Jeg håber, at jeg kan fortsætte med at gøre bloggen så spændende, at I stadig vil følge med :-)

Der er faktisk kun en ting galt med bloggen...
Der er for lang ti mellem updatesne

:T

Målet er at levere en god, lang update pr. dag som minimum, selvom jeg dog nok vil forsømme det nogle gange.

Kanon start :)

Dog synes jeg det er underligt at han brokker sig over at hans lejlighed er for lille når den er 20 km2 :O Den er da kæmpe!!!

Tak :)


Mindre fejltagelse :T

For et værelse er det meget pænt, ja. Det her skulle dog fremstå mere som en minilejlighed :-)

ved det godt US :) Der kom bare et k på der ikke skulle have været der, synes bare det var en sjov fejl ;)

Hvis man kan få en minilejlighed på 20km2, så er den da vidst stadig kæmpe stor  ???

Du mener vel m2 ;)

Lol, jeg tåger da rundt. Jeg troede, I brokkede jer over, at 20 m2 var et forholdsvis stort værelse :T

En 20KM2 lejlighed må være pænt dyr alligevel! :D

Men fornuftig start, glæder mig til, at høre om kampene O0

Nej den fremstår som en et væresle så et afslag på 1M måske :D

Så opdagede jeg lige der var en ny blog fra dig, har ellers ledt efter din sidste.... og håbede der snart kom en ny.

Så vælger du at starte med min ynglings klub, fantastisk...... Glæder mig til at følge den....

Super godt skrevet de første updates, glæder mig til at følge denne blog, og hvis du fortsætter på denne måde, bliver det en kandidat til årets blog ;)

KUTGW

Jeg har ventet i spænding på lige netop din kommentar. Jeg tænkte nok, at du ville blive begejstret for klubvalget ;-) Tusind tak for de pæne ord.

Update i dag, men det kan godt være, at vi skal hen ad aftnen.

Jeg venter altså også i længsel - kan ikke være rigtigt, at det først er i aften. Men det ser godt ud indtil videre, glæder mig bare til hans sæson kommer i gang.

Skal nok forsøge at få det fikset så hurtigt som muligt :o)

Fredag den 7. juli 2006

Kære dagbog.

Der er gået et par dage, siden jeg sidst fik skrevet i dig, men nu har jeg endelig tid og overskud. Det har været nogle hårde dage, de sidste tre, og det har gået lidt op og ned.

Rent, ja, hvad skal jeg kalde det, praktisk er det gået helt efter planen. Jeg har trænet med for fulde tryk, og tingene er gået udmærket. Træneren synes at være rimelig tilfreds med min indsats til træningen.

Socialt går der derimod ikke særlig godt. Jeg har stadig ikke rigtig haft en samtale på mere end ti ord med andre end Mark, og specielt Karl Henry ser ud til at have fattet antisympati for mig og giver mig flere gange skuldre til træning, når vi går forbi hinanden. Mark mener, at han er bange for, at jeg snupper hans højrefløj.
Mit indtryk af akademiet er ellers fortsat rigtig godt. Den kraftige dame, som i øvrigt hedder Brittany, har hjulpet mig til rette, og den gode – om end lige lovligt sunde – mad nyder jeg fortsat til fulde.

I morgen spiller vi vores første kamp i sæsonen. Det sker klokken tre i en træningskamp, og derfor havde vi i dag et taktikmøde klokken otte, hvorfor min engelsktræning blev en kende kortere end normalt.

Dagsordnen på mødet var:
· Præsentation af modstanderholdet
· Taktisk oplæg og herunder opstilling

Vi skal møde et hold kaldet Bradford, som efter sigende skulle være noget dårligere end os. Det burde de i hvert fald være, sagde vores træner. Ingen var særligt interesserede i modstanderholdet, for mange af os unge ventede kun på at høre startopstillingen.

- ”Og nu til det, I alle har ventet på…”

Trænerens pludselige replik afslørede ikke blot, at han udmærket var klar over, at folk i bedste fald lyttede med det ene øre til, hvad han hidtil havde sagt; den fik samtidig også alle til pludselig at være 100 procent opmærksomme.

Han hev derpå en tavle ned, hvorpå opstillingen stod:



Jeg havde en fornemmelse af, at jeg ville være med fra start baseret på måden, hvorpå træningen er gået i løbet af de seneste par dage, men jeg jublede stadig som en sindssyg indvendigt, da jeg så mit navn på en fodboldbanes i mine øjne bedste position.

Vi gennemgik den trættende taktik, som faldt ud til min fordel, idet jeg får lov at spille, som jeg er bedst, nemlig med lidt frie tøjler.

Jeg kan simpelthen ikke vente til i morgen, hvor jeg får min – ganske vist uofficielle – debut for Wolves. Vi skal allerede af sted kl. 12.00, så det bliver op og få noget morgenmad og så ellers en ganske kort omgang træning, før vi skal tilbage og gøre os klar.

Mødet sluttede lidt i ti, hvilket snart er en time siden, så jeg må hellere se at få mig noget søvn. Jeg har brug for at være helt frisk og udhvilet til den store dag i morgen.

Lørdag den 8. juli 2006

[float=right][img width=188 height=250]http://blogs.pcworld.com/staffblog/archives/B_ipod_blk_front_nr.jpg[/img][/float]Vi var 19 spillere, der skulle med bussen til Bradford. Mark var desværre ikke iblandt dem, så jeg endte med at sidde mutters alene på et af bagsæderne i spillerbussen, mens jeg lyttede til musik fra en MP3-afspiller, som Mark havde lånt mig.
Det var noget ret mærkværdigt musik sammenlignet med det, vi plejer at høre derhjemme, men når min mest spændende aktivitet på turen var at sidde og stirre ud ad ruden, så valgte jeg alligevel at montere musikafspilleren, mens jeg gjorde dette, og minsandten om jeg ikke efter halvanden times intens lytning begyndte at synes lidt om det. Rock kaldte Mark det meste af det.

Turen varede omtrent halvanden time, så vi var der ca. 13.30, altså halvanden time før kickoff. Herefter gik turen ned til omklædningsrummet, som mindede en del om det på Molineux (vores egen hjemmebane). Vi kom i tøjet og gik derefter ud og varmede op.

Et kvarter før kampstart hev træneren os atter ud i omklædningsrummet og gav os de sidste instrukser, hvorefter vi kunne indtage banen foran et meget beskedent publikum.

Jeg kom ikke så godt fra start og løb først lidt forvirret rundt, men efter et lille kvarters tid fandt jeg et indlæg fra Mulgrew og headede lige over. Alene det faktum, at jeg kom frem til en afslutning, fik mig til at føle mig lidt bedre tilpas på banen, og mine løbemønstre blev gradvist mere naturlige. Selvtilliden voksede tillige, og jeg stod blandt andet for et par hjørnespark, som dog var mindre vellykkede. Alt i alt var det dog en virkelig kedelig første halvleg, og trods et mindre overtag fra vores side, så endte den 0-0.

Træneren, der hverken virkede særlig tilfreds eller nævneværdig negativ, byttede flittigt ud på spillerne i pausen. Hele syv udskiftninger foretog han, men heldigvis var jeg ikke blandt dem, der måtte forlade banen.

[float=left][img width=200 height=147]http://stadiums.football.co.uk/shared/images/League1/Bradford%20City%20FC/Valley-Parade03.gif[/img][/float]Det måtte jeg derimod efter tyve minutters spil af anden halvleg. Tyve minutter, som for mig personligt ikke bød på det store udover et par dødbolde, men også tyve minutter, som burde have givet os en føring. Vores amerikaner, Jemal Johnson, brændte først en friløber og skød siden på overliggeren på stort set tomt mål. Fra bænken kunne jeg dog kort efter se Jemal tage revanche, da han nok engang fik en chance på tomt mål, og denne gang skuffede han ikke, selvom der lige var en forsvarsspiller, som fik foden på, og dermed kom vi foran 1-0. Jeg rejste mig op og jublede, men faldt hurtigt til ro igen, da jeg så mine holdkammeraters afslappende måde at tackle scoringen på. De her træningskampe regnes tilsyneladende ikke for meget herovre. Fem minutter efter var jeg derfor mere afslappet og nøjedes med at knytte næven og invitere til ”high five” over for min sidekammerat, Karl Henry, som ignorerede mig fuldstændig. Dette blev fremprovokeret af endnu en – i øvrigt flot – scoring, denne gang sat ind af Daniel Jones, som var kommet ind på bekostning af mig selv. Trods et par gode chancer i begge ender blev dette kampens sidste scoring, og vi kunne vende snuden hjemad med en fortjent 2-0-sejr i bagagen.

Det var bestemt ikke en af mine bedste kampe, men efter en lidt usikker start følte jeg alligevel ikke, at jeg havde problemer med at følge med i tempoet. Jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at jeg ikke var træt, da jeg blev skiftet ud, men jeg tror såmænd sagtens, at jeg kunne have fortsat. Jeg puttede endnu engang headsettet i ørerne, men undlod denne gang at tænde for musikken på hjemrejsen, og efter en lille halv time faldt jeg i søvn og vågnede først, da chaufføren bad mig om at gå ud.
Da var klokken lidt over syv, så jeg skyndte mig ud og fandt vej over til mit klasselokale, Marks værelse. Efter en lille times undervisning smuttede jeg ud i køkkenet, hvor den flinke dame som så mange gange før var placeret.

- ”Nå, gik det godt?”, spurgte hun.
- ”Ja, vi vandt da 2-0 i hvert fald”, svarede jeg uden entusiasme.
- ”Super! Tillykke med det”, smilte hun og fortsatte: ”Har du fået noget at spise?”

Jeg nikkede afvisende med hovedet, hvilket straks fik hende til at sætte den helt store opvarmning af resterne i gang. Jeg var virkelig sulten, så det gik stærkt med at få kastet det i mig.

Klokken er efterhånden ved at være halv ti, og jeg tror bare, jeg går i seng om lidt. Måske ser jeg lige noget fjernsyn inden, men jeg er godt nok træt efterhånden. Der er tre dage, til vi spiller næste kamp. Jeg kan ikke lige huske, hvad vores modstandere hed, men det startede med T, og vi skal ud på endnu en bustur. Hvad angår i morgen, så bliver den som alle andre dage er for tiden: mad, træning, undervisning og afslapning…

God læsning og en vel accepteret debut for Guilherme. Kom da med en ny update!

Jeg beklager det lidt flade indlæg. Gik lidt for hurtigt. Skal nok bestræbe mig på at lave et bedre indlæg næste gang :-)

Får måske lavet en i aften. Ellers må det blive i morgen. Der går i hvert fald mindre end 24 timer :-P

Uhh så ung en alder og allerede debut på førsteholdet. Det kan jo blive stort :P

Fantastisk læsning som altid og jeg synes nu ikke det var specielt fladt udover taktikbrættet ;D

Tror du har misforstået noget, for som jeg ser det, er der ingen der kritiserer din update. Jeg synes den var helt fin.

Var også bare mig selv, der ikke var helt tilfreds. Men det er da godt at se, at I andre er det :-) Tak for rosen.

Synes det var et fint indlæg..... ikke altid der bliver skrevet meget i en dagbog.... :)

Jo tak :-)

Kamprapporterne bliver nok en del kortere fremover, så jeg når lidt mere. Desuden er det lidt trist at gøre alt for meget ud af busturen hver gang... har jeg fundet ud af :T

Søndag den 9. juli 2006

Der findes gode dage, der findes neutrale dage, og så findes der dårlige dage. Hvor gårsdagen var en af førstnævnte, mens dagen forinden var neutral, så var dagen i dag ingen af delene. Den overskred skalaen, men desværre i den forkerte ende.

Det hele startede ellers ganske fint. Som alle andre dage her i England vågnede jeg op lidt i syv, tog noget tøj på og smuttede ud og spiste morgenmad sammen med Mark samt en af hans venner, Mark Davies, vores unge supertalent på den centrale midtbane.

[float=right][img width=298 height=224]http://newsimg.bbc.co.uk/media/images/40160000/jpg/_40160440_red_card.jpg[/img][/float]Det lignede derfor en dag som alle andre, da jeg ankom til træningen, men her gik det for alvor galt. Spillet hang ikke sammen for mig. Jeg ved ikke hvorfor, for jeg følte mig hverken skidt tilpas eller i dårligt humør, men tingene fungerede simpelthen ikke, og jeg blev kun hylet mere ud af den af Karl Henrys ustandselige puffen med skulderen. Efter en kikset afslutning fra min side gjorde han det for Gud ved hvilken gang, og denne gang var jeg så uforberedt, at jeg væltede. Jeg er ikke særlig stor, så jeg er modtagelig over for skulderskub, hvilket Henry syntes at have bemærket. Da han oven i købet tillod sig at stå og grine åbent, slog det klik. Det var simpelthen dråben, der fik bægret til at flyde over, så jeg overfaldt ham, og der måtte et par holdkammerater til at skille mig fra ham. Jeg nåede dog heldigvis at få sat et godt slag ind, hvilket han forhåbentlig kan mærkes i morgen.

Ikke desto mindre er jeg dog i en stor, stor knibe nu. Jeg blev straks beordret i bad af træneren og fik siden besked fra Jez om, at jeg skal stå skoleret på kontoret i morgen, når vi har fri for træning kl. 13.00. Jeg er hunderæd for, hvad der vil ske. Tænk engang, hvis jeg allerede har forspildt denne chance. Så unik en chance, og jeg kan allerede have smidt den væk pga. mit latterlige temperament. Jeg kan lige se min mors udtryk for mig, når jeg vender hjem og har svigtet familien.

Klokken er to om natten nu. Jeg kan ikke sove. Har forsøgt siden lidt i ti, men det synes at være en umulighed, da jeg ikke ved, hvor min skæbne står nu. Vil de give mig en chance mere, eller skal jeg vende hjem efter så kort tid?

Mandag den 10. juli 2006

- ”Du kan betragte dig selv som kraftigt advaret. Vi tolererer ikke den slags opførsel, men er samtidig klar over, at Karl også havde sin del af skylden. Derfor får du en chance til, men hvis det gentager sig, så er vi simpelthen nødt til at afbryde samarbejdet.”

Jeg åndede lettet op efter at have hørt bestyrelsens afgørende dom. Jeg tror højst, jeg sov tre timer i nat i bar nervøsitet over resultatet. Jeg takkede og garanterede, at det ikke gentager sig. Det må det bare ikke.

[float=right][img width=190 height=103]http://www.japersonalfinance.com/gsjapf/flash/paycheck.jpg[/img][/float]Da jeg var på vej ud af døren, blev jeg pludselig stoppet af Gough:

- ”Nå, jo, for resten! Din løn.”, udbrød han og kastede en konvolut over til mig.

Det virkede ret ironisk, at jeg lige havde været på nippet til en fyring, hvorefter jeg fik lønnen lige bagefter. Men den var god nok, kunne jeg se, da jeg var hjemme igen. 30 procent til skat var trukket var min ugeløn på £3.000, og jeg kunne således se en saldo på £2.100 på den konto, som klubben havde oprettet i mit navn.
Det var en dejlig følelse at se frugten af sin knoklen til træning, og jeg har aldrig før været i besiddelse af så mange penge på en gang. Det er helt fantastisk.

Ved engelskundervisningen efter maden aftalte Mark og jeg at tage ud i et lokalt indkøbscenter, så jeg kunne få brugt nogle af mine håndører på de mest nødvendige ting. Det er jo ikke just, fordi jeg bruger mange penge på dagligvarer, så længe jeg bor her på akademiet, hvor alt bliver serveret, og alle serviceret.

Den positive afgørelse havde højnet mit humør betydeligt i forhold til i går, og det blev alt andet lige ikke værre, da den flinke dame fangede mig, da jeg var på vej ind på mit værelse.

- ”Hov, Guilherme, for resten! Du har fået post”, sagde hun og nikkede med hovedet mod en kuvert på bordet.

Jeg greb den og for ind på mit værelse, hvor jeg flåede papiret op og lod øjnene glide hvileløst hen over ordene. Det var fantastisk at høre fra min familie igen. De ønskede mig held og lykke og var meget positive, og jeg kunne kun glæde mig over, at de ikke kendte til gårsdagens episode.

I morgen har vi endnu en kamp, som jeg tidligere har nævnt. Holdet hedder Thurrock, og vi skal møde dem om aftnen, hvorfor vi (desværre) kan nå en hel formiddagstræning. Ergo må jeg se at komme i seng. Godnat!

Tirsdag den 11. juli 2006

[float=left][img width=160 height=140]http://www.taipeitimes.com/images/2004/04/12/20040411210402.jpeg[/img][/float]Dagens kamp blev noget sjovere end den foregående. Busturen både føltes og var kortere, jeg spillede en bedre kamp, og vi kunne skrive endnu en sejr ind i skemaet.

Vi tog af sted klokken 15.00. Jeg var – som så mange gange før – i Marks selskab, men denne gang ikke Mark Little. Nej, det var derimod Mark Davies, som jeg snakkede med. Vi er efterhånden ved at falde udmærket i hak, selvom også han er et par år yngre end jeg.
Af samme årsag slap jeg for at høre på Mark Littles lidt underlige musik.

Også kampen gik som nævnt bedre. Både for mit vedkommende, men også for hele holdets. Jeg spillede 70 minutter, før jeg blev byttet ud med Daniel Jones, og min indsats var så absolut godkendt og mere til. Jeg fik taget revanche for ugens bataljer, selvom Karl Henry – der vikarierer på højrebacken for vores skadede anfører, McNamara – og jeg havde lidt svært ved at etablere et velfungerede samarbejde i højre side.

Vi vandt kampen 3-0. Målene blev sat ind af Mark Davies, Darren Potter samt Jay Bothroyd på et straffespark. Humøret var højt i bussen på vej hjem, og i modsætning til sidst, deltog jeg denne gang i festlighederne. Derfor kunne jeg i dag også få spist sammen med de andre, da jeg holdt mig vågen i løbet af turen. Jeg var i den grad også sulten efter syv timer uden mere mad end et par chokoladebarrer og en fodboldkamp ind imellem.

I modsætning til i går, så holdt denne dag sig inden for skalaen. Det var en af de gode…

Onsdag den 12. juli 2006

Dagen i dag stod i indkøbenes tegn. Ikke indkøb forstået som spillertransfers, men derimod som min anskaffelse af nødvendige sager.
Jeg havde som sagt aftalt med Mark at tage i det lokale storcenter, hvor jeg skulle have brugt noget af min løn på de ting, jeg manglede.

Det var et enormt indkøbscenter med flere hundrede butikker, og vi brugte næsten tre timer derinde. Jeg fandt pludselig ud af, at der var ekstremt mange ting, som det var praktisk at have.

Dagens høst blev:

• En masse tøj af alskens slags. Særligt lidt varmt tøj, da jeg på forhånd ikke havde meget andet end shorts og T-shirts, og Mark påstod, at det kan blive rigtig koldt her i England.


• En mobiltelefon. Jeg har set reklamer på fjernsynet, hvor folk har haft sådan en og inderligt selv ønsket en. Det er helt surrealistisk, at jeg nu står med en i hånden. ”Nokia” står der på den. Jeg kan ikke helt finde ud af at bruge den endnu, men det kommer nok. Jeg er så heldig, at brugsanvisningen bl.a. står på portugisisk, så jeg må hellere få terpet den igennem en af dagene.


• En roman kaldet ”Harry Potter – and the Philosopher’s Stone”. Jeg aner ikke, hvad det er for noget, men Mark påstod, at det var en bog, man blev nødt til at læse. Dermed har jeg også andet at lave i de sene aftentimer end at skrive i dig, selvom jeg nok stadig vil have lidt svært ved at forstå det hele.


• En ny, fancy tandbørste.

[float=right][img width=64 height=48]http://thumbs.ebaystatic.com/pict/88197911396464_0.jpg[/img][/float]
• En F.C. Barcelona-trøje med nummer 8, Giuly bagpå. Barca er som nævnt mit yndlingshold, og Giuly var spilleren, som jeg blev sammenlignet med derhjemme. Jeg ville dog ønske, at jeg havde helt den samme teknik og hurtighed.

Det må siges at være ganske indbringende. I alt brugte jeg for ca. £500 i løbet af turen. Klokken var ni, da bussen atter nåede det stoppested, som blot ligger et par minutters gang fra akademiet.

Der er tre dage, til vi spiller vores næste kamp. Vi skal igen på en bustur til et eller andet sted i England oppe mod nord. På søndag får vi så en dejlig fridag.

Lørdag den 15. juli 2006

[float=right][img width=135 height=180]http://www.funinprague.com/img/photos/beer-walk.jpg[/img][/float]Hej dabog!

VI VANDT!! 4-0! Jeg spillet en god kamp og lagde op til et mål!

Er lig kommet hjem fra bar hvor vi fejred det GODNAT!

Søndag den 16. juli

Av… Er lige netop vågnet, og mit hoved dunker som aldrig før. Kan også se min mindre intelligente indskrift fra i går. Men det er nu rigtigt nok; vi vandt kampen 4-0, og jeg spillede for første gang hele kampen. Det gik glimrende, og jeg fik som nævnt lavet en assist. Jeg kan ikke engang rigtig huske navnet på klubben, vi slog. Tror vistnok de hed Northwich.

[float=left][img width=200 height=200]http://static.howstuffworks.com/gif/aspirin-ch.jpg[/img][/float]Eftersom vi har fri i dag, besluttede vi os for at fejre sejren med et par øl på en nærliggende pub, da vi var kommet hjem. Jeg har aldrig drukket før, så de andre syntes, det var sjovt at hælde løs på mig. Det gjorde jeg åbenbart også, men ikke i dag. Jeg kan ikke huske, hvornår vi var hjemme, men det var i hvert fald rimelig sent.

Det er ret heldigt, at vi har fri i dag. Jeg tror næppe, min indsats i en eventuel træning ville gå over i historien. Eller, det kunne måske godt være, men ikke på den gode måde. Jeg må ud og tage nogle aspiriner her om lidt, og så tror jeg ellers, at resten af dagen står i søvnens tegn. Ja, og så lidt engelskundervisning og noget mad før eller siden.

Næste kamp er på onsdag, hvor vi slipper for busturen. Jeg skal nemlig have min debut på Molineux, hvor vi møder et hold fra Skotland, der hedder Celtic. Dem kender jeg fra Champions League, så de er vist det bedste hold, vi har mødt indtil nu.

Vi snakkes, dagbog.

Genial kommentar den 15. Juli :D
Men altså, jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige, for det her er jo bare ren klasse? :-)

Det var en fornem ros. Jeg takker. Havde netop den der 15. juli i tankerne, da jeg startede bloggen, så den skulle lige rundes :T

Sker der noget specialt 15 Juli? ::)

Det bliver bedre, og bedre.. Genialt at pande Henry ned >:D

Super update endnu engang, jeg er imponeret...... Du skriver sgu godt.....

Ja den havde han fortjent.

Tusind tak :-) Er også selv noget mere tilfreds med denne update end den foregående, så det er perfekt O0

Fight!

Weltklasse og godt at se at du fik plantet en druktur ind, for det havde du inderligt snakket om ;D

Den var nødt til at komme med, ja :-P

Kanon blog, du har her U-S O0 Og vi har sluppet af med journalisten med istedet har vi fået en englænder, der er møj provokerende ;)

Hvornår kan vi forvente en update ?

KUTGW O0

Jo tak, og ja, en eller anden form for intriger skal vi have ;-)

Du kan forvente en update senere i dag. Hvornår det bliver, kan jeg ikke umiddelbart sige.

Det lyder jo godt O0

Fantastisk, Fantastisk, Fantastisk  O0

Det er nok en af de bedste blog jeg har læst nogensinde hvis ikke den bedste :)

Tak for den fortsatte ros. Jeg vil nu begynde at lave et lidt større mellemrum mellem dagene og måske fokusere mere på en periode, hvor jeg måske skriver om fem dage i træk, hvorefter der kan gå en måned, som jeg ikke skriver om.

Betragt det som Guilhermes Dagbog, hvor kun de vigtigste datoer er plukket ud. Dette gøres for at speede tempoet i bloggen lidt op, for jeg kan godt se, at med det her tempo kan jeg spille på den her sæson helt frem til FM 2008.

Onsdag den 19. juli 2006

Jeg står tilbage med lidt blandede følelser oven på dagens kamp. Vi mødte Celtic, og de var favoritter, bevares, hvorfor vi måske burde være stolte af at spille 1-1 med dem. Alligevel kan jeg bare ikke undlade at ærgre mig lidt over, at vi ikke får den sejr, som vi havde fortjent.

Det havde vi vitterlig. Det startede ret lige og bølgede frem og tilbage, indtil de kort før pausen kom i front på en ret mystisk scoring. Da vi så vendte tilbage efter pausen var det med fornyet gejst og energi, og vi udspillede de skotske mestre på kryds og tværs, og det var hamrende fortjent, da Bothroyd med tyve minutter igen kunne udligne. Ikke desto mindre var konstateringen efter kampen, at vi var det i særklasse bedste hold på banen, hvorfor vi burde have hevet en sejr i land.

Dog må man stille sig tilfreds med spillet. Yderst tilfreds endda. Nu kan jeg ikke just påstå selv at have det store kendskab til Celtic, men ud fra det, jeg har hørt, burde de da være en hel del stærkere end os, og det var de altså bestemt ikke i dag. Også på det personlige plan var det en god kamp, idet jeg spillede en ganske fornuftig kamp uden dog at være nogen afgørende faktor.

Hvad er der ellers at sige om dagens kamp, som samtidig var min debut på Molineux? Tjo, det er i hvert fald et rigtig flot stadion i brug, og fremmødet var faktisk også ret imponerende, når man tager i betragtning, at det ”kun” var en træningskamp. De lige godt 30.000 sæder var i hvert fald halvt fyldt, hvis ikke mere, og tilhængerne skabte en god kulisse og skrålede med på mit navn, da det blev råbt op over højtalerne. Det blev jeg lidt rørstrømsk over.

Nå, det var som nævnt (fik jeg overhovedet nævnt det, for resten) en aftenkamp, så jeg var først tilbage på akademiet lidt over ti. Ergo blev det altså ikke til noget undervisning i dag, men det går alligevel også bedre med det, så jeg klarer nok en enkelt fridag.

[float=right][img width=300 height=169]http://www.poulss.dk/mad/Kager/fotos/gulerodskage.jpg[/img][/float]Jeg blev i øvrigt – som så mange gange førhen – stoppet af min nye mor, hvis man da kan kalde det sådan, da jeg var ude i køkkenet for at snuppe et glas juice.

- ”Jeg bagte nogle kager tidligere. De ligger ovre på komfuret, så du kan bare tage en, hvis du har lyst”, sagde hun med sin vanlige flinke stemme. Hun er sådan en person, som ikke ser ud til at være i stand til at blive sur. Altid er hun glad og positiv, og det er befriende at møde en så imødekommende person, når man skal tilvænne sig i et nyt samfund. Bare alle, såsom Karl Henry, var det. Der har klubben ramt rigtigt med deres ansættelse.

Kage kan man altid bruge, også selvom det er økologisk og fyldt med gulerødder, så jeg takkede pænt, snuppede et stykke og gik tilbage på mit værelse med kage i højre hånd og juice i venstre. Det var en fin afslutning på dagen.

Fredag den 4. august 2006

Hej igen, dagbog.

Der var du! Jeg har ledt og ledt efter dig den sidste uges tid. Jeg troede egentlig, at du var forsvundet, eller at en eller anden havde taget dig, men da jeg gjorde rent under sengen i dag (vi skal selv gøre rent en gang ugentligt), så lå du der.

Der er selvfølgelig sket en del siden sidst, men det havde du vel regnet ud.

[float=left][img width=151 height=250]http://i13.tinypic.com/40m8eip.png[/img][/float]Først og fremmest har vi spillet de to sidste træningskampe i denne omgang, og det med stor, stor succes. Vi vandt først 9-0 over et gennemført elendigt hold. Kingstonian hed de vist, og nej, hvor var de ringe. Bothroyd leverede imponerende seks mål, og hele holdet – heriblandt undertegnede – leverede en indsats til UG.

Selv samme Bothroyd stod for alle tre mål, da vi forleden vandt 3-1 over Walsall , som åbenbart er ærkerivaler til klubben. De havde dog ikke ret meget at byde på, og nok engang leverede vi en fin indsats.

Sæsonen starter så officielt i morgen, hvor vi skal spille på hjemmebane mod et hold, hvis navn jeg ikke lige kan huske. Har det lige på tungen, eller blyantspidsen, om du vil. Col-et-eller-andet. Nå, det bliver i hvert fald rigtig spændende at komme i gang med ligaen. Her er Birmingham og Leeds udråbt som favoritter til titlen. Vi har odds 15,00 og er – set fra bookmakernes side – lige uden for den absolutte mesterskabskamp. Det var det store samtaleemne dagen efter, hvor mange var utilfredse med, hvad de mente var en undervurdering af vores evner. Eftersom jeg ikke kender andre af rækkens hold, kan jeg ikke helt selv udtale mig om det, men jeg håber da, at mine holdkammerater har ret.

Netop det, at jeg refererer til dem som holdkammerater og ikke medspillere, er faktisk et bevidst valg. For rent socialt går det bedre nu, og jeg er så småt begyndt at udvide min omkreds til at omfatte flere end min reservemor samt de to Mark’er. Der er dog stadig ikke andre, jeg snakker rigtig meget med, men det bliver til sådan lidt rundt omkring. Dog har jeg stadig intet tilovers for Karl Henry, hvilket skaber store kvaler på banen. Vi deler højresiden, hvor han vikarierer for vores stadig skadede anfører, Jackie McNamara, og afleveringer imellem os indtil nu kan stort set tælles på en hånd. Det er ikke en holdbar situation, og ved flere situationer til træning har jeg virkelig måttet bide mig selv i læben for at undgå endnu et raserianfald og dermed risikere at ødelægge min karriere. Jeg glæder mig, til McNamara er tilbage, så jeg ikke længere behøver at være makker til Karl. Spørgsmålet bliver så, om det bliver mig eller Karl, der får højrefløjen. Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at give op sådan uden videre.

Engelskundervisningen går også rigtig godt. Der er efterhånden meget få ord, jeg ikke forstår, når vi er til træningen, og det var med stolthed i stemmen, at jeg i går havde succes til at udtale ”køleskab”. ”Refrigerator”, hedder det, og selvom de ofte bare kalder det ”fridge”, så skulle jeg udtale det rigtige ord. Det har jeg brugt snart en måned på at lære, og så er følelsen så meget desto bedre, når det endelig lykkes.

Er der ellers mere at sige… Nå, jo, der er blevet trukket lod til første runde af en cupturnering. Vi skal spille på hjemmebane mod Wycombe. De andre siger, at det er en god lodtrækning. Endnu engang er jeg inhabil til at udtale mig om det, så jeg stoler på de andre.

Jeg kan høre Brittany kalde, hvilket må betyde, at det er frokosttid, så jeg må hellere komme ned og få noget mad indenbords.

I morgen har vi som sagt en stor dag foran os, som står på første ligakamp.

Lørdag den 5. august 2006

Hey, dagbog…

Jeg har en god nyhed og en dårlig nyhed. Vi starter med den bedste:

Jeg kan nu fortælle dig, hvad det hold, som vi mødte i dag, hedder. Det er Colchester, og de skulle efter sigende være et af de mest usle hold i rækken. Med andre ord burde vi altså have skaffet en sikker sejr i dag.

Og det er så netop den kedelige nyhed, for det gjorde vi ikke. Vi var ganske vist det bedste hold, men vi skabte overhovedet ikke tilstrækkeligt med chancer, og når vi så oven i købet ikke fandt os selv i stand til at udnytte de få, som vi trods alt spillede os frem til, så var den målløse kamp en uundgåelighed. Min egen kamp var ret anonym.

Det var en tynd kop te…

Kanon update Mr *censurede væk af ukendt person*, men den fangede ikke helt så godt, men det laver du bare bedre til næste gang ^o^

Jeps, det gør jeg. Var heller ikke selv helt tilfreds, men jeg garanterer en bedre update næste gang :-)

Dejlig update. Fortsæt den gode måde at skrive på.
men er der ikke en fejl i datoerne ? først er det den 19 juli, så den 4 og så den 5 ?

Den tænkte jeg også over. Har du fået en gewesen for meget, US? Eller Guilherme, om man vil.

Igen fornem læsning, glæder mig til at høre, hvordan det kommer til at gå i ligaen.

Jeg har set anonymt til fra sidelinjen, men nøj hvor er det godt :o... Jeg glæder mig sådan til hverdags update...


Mon ikke han skulle skrive den 19. juni istedet for.

Soccerpop: Selvom der er tidsforskel i England, går man næppe bagud i tiden ;)

Eftersom US har kørt med juli hele tiden vil jeg nu gætte på, at den nye måned er august.

Mht bloggen ser det godt ud - glæder mig til kampene for alvor går i gang og ser så, hvordan du vælger at gribe det an

Når ja hehe... Så langt husker jeg ikke tilbage.

Tusind tak for rosen, alle sammen. Mht. datoerne, så skyldtes det, at jeg gik over til at bruge den kinesiske kalender i stedet, men hvis I foretrækker den europæiske version, så får I da bare den ;o)

Søndag den 13. august 2006

Sådan! Tredje gang blev lykkens gang for os med dagens 3-2-sejr over Leicester. Det holdt ellers hårdt, og vi var bl.a. bagud ved pausen.

Det måtte der gøres noget ved, så kort inde i anden halvleg tog jeg en lille løbetur op ad højreflanken og sendte et hårdt, fladt indlæg over, som lå præcist, hvor jeg ville have det, og Jemal skulle nærmest bare løbe ind i bolden for at sende den i kassen. Det var en fantastisk følelse at være arkitekten bag så vigtig en scoring, og kun et par minutter efter scorede Cort et mystisk mål og sendte os på sejrkurs.

Efter kampen tog vi igen ud for at fejre det. Nok engang var de andre mere end klar til at hælde på mig efter ”succesen” sidst, men denne gang var jeg forberedt, og jeg nøjedes med cola i dag.

Dejlig sejr!

Torsdag den 24. august 2006

- ”Jeg tror sgu, at jeg siger ja…”

Jeg forstummede og blev irriteret indvendigt.

- ”Nå, men så held og lykke”, udbrød jeg halvhjertet, hvorefter jeg gav ham hånden.

[float=right][img width=160 height=240]http://www.bibliopolis.org/graficos/dvd/fawltytowers.jpg[/img][/float]Ja, den er altså god nok, kære dagbog, Mark skal til Torquay. Ikke permanent, men i et halvt år på en lejeaftale. Jeg kan ikke påstå, at jeg bifalder hans beslutning, men jeg forstår den selvfølgelig godt. Det er nemt for mig at sidde og dømme ham, når jeg selv spiller på førsteholdet hver gang. Han vil prøve at få førsteholdsfodbold, og det må jeg respektere, selvom det ærgrer mig, at min bedste ven her i England nu forsvinder.

Jeg har hørt lidt om Torquay fra en engelsk komedieserie, der hedder ”Fawlty Towers”, som Mark har vist mig. Den er meget sjov, selvom jeg mest af alle kan identificere mig med den spanske karikatur af en tjener, Manuel. I hvert fald da jeg lige var ankommet til England.

Med hans farvel kommer jeg nok til at være en hel del mere for mig selv fremover. Jeg kommer også til at benytte mig lidt af akademiets engelskundervisning, selvom det efterhånden glider helt perfekt, og det er da også den mindste bekymring, jeg har ved dette skifte fra hans side.

På vej tilbage til værelset kunne jeg høre Brittanys stemme bag mig.

- ”Tillykke med sejren i går”, sagde hun.

Vi spillede i den der cupturnering i går. Som sagt var det mod et hold kaldet Wycombe, og mine holdkammerater fik ret; de var dårligere end os. Vi vandt 4-0, og alle målene blev scoret af Jay Bothroyd. Han er helt utrolig for tiden.

Lørdag den 26. august

Ja, det var så det. Mit venskab med Mark sættes på standby for en stund. Han spiste morgenmad med os i morges, hvorefter han blev afhentet af en taxa.

- ”Vi ses”, udbrød vi i kor, mens vi gav hinanden hånden.

Ved frokost såvel som aftensmad sad jeg alene ved enden af bordet. Mark Davies placerede sig andetsteds, og så sad jeg ellers for mig selv og indtog den daglige dosis pasta og salat.

Senere, til engelskundervisningen, følte jeg ikke, at jeg lærte det store, så jeg regner ikke med at dukke op igen. Mit engelsk er alligevel også fint nok, og det sidste kommer nok hen ad vejen.

Nej, så befinder jeg mig straks bedre på banen. Og selvom kampen i dag endte i endnu en skuffelse med en nullert, som vi burde have vundet, og som jeg burde have afgjort, så har jeg – når jeg er på banen – en følelse af, at her er jeg med i fællesskabet. Der kan jeg følge med, og der har jeg også noget at skulle have sagt. For tiden er det primært kampene, jeg lever for, navnlig nu hvor Mark er væk.

[float=right][img width=152 height=92]http://www.byensk.dk/ByensK/Skolevogn.jpg[/img][/float]I morgen er der ingen kampe, og jeg har følgende program:

• Klokken 7.00: Morgenmad


• Klokken 8.30: Træning


• Klokken 13.00: Frokost


• Klokken 14.30: Træning


• Klokken 18.00: Aftensmad


• Klokken 19.30: Køretime

Apropos sidstnævnte, så drejer det sig naturligvis om det kørekursus, som klubben stillede til rådighed som et klausul i min kontrakt. Det startede ikke så godt, og jeg havde en tendens til at være alt for ivrig med bremsen og alt for behersket med speederen, men det går efterhånden bedre, selvom jeg nok har en del timer foran mig endnu.

Nå, jeg vil få læst lidt videre på Harry Potter-bogen. Jeg har læst ca. 200 sider, og den er rigtig spændende, så jeg kan næsten ikke vente med at se, hvad der sker videre hen. Godnat.

Fredag den 1. september 2006

[float=right][img width=250 height=188]http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/08/Apartmentingurgaon.JPG/250px-Apartmentingurgaon.JPG[/img][/float]Tingene er ikke blevet bedre, siden Mark rejste for en lille uge siden nu. Jeg sidder stadig for mig selv ved middagsbordet og bruger det meste af min dag på at se tv, surfe rundt på nettet og læse Harry Potter. Læste Harry Potter, hedder det vel, for jeg blev færdig med den i går. Sindssygt spændende afslutning. Jeg havde ikke lige ventet, at det var Professor Quirrel, der stod bag. Jeg havde regnet med Snape. Jeg så på nettet, at der åbenbart findes mange af disse bøger, så jeg skal da helt sikkert ud og have fat i toeren en af de nærmeste dag.

Men netop da jeg tidligere i dag surfede rundt på nettet, kom der pludselig en annonce glidende hen over skærmen:

Billige lejligheder i Wolverhampton! Klik ind på http://www.flatsinengland.org/ for mere info!

Efter at have tjekket siden lidt ud og funderet meget over det, bevægede jeg mig ud af min seng og ud til køkkenet, hvor man altid kunne finde Brittany.

- ”Hey… Jeg har lige noget jeg gerne vil sige.”, sagde jeg med usikker stemme.
- ”Sig frem, min dreng.”
- ”Jeg vil gerne.. flytte fra akademiet … Jeg vil finde mit eget sted.”

En hård tid Guilherme ser ud til at gå i møde. Bliver spændende at se hvordan han tackler dens lilles farvel

Men fantastisk som altid. Og altid noget at man kan læse det før andre ^o^

Jeps. Af henhold til historien var det ret belejligt, at Torquay fik lyst til at leje ham :-)


Jeps.. Og tak :-P

Hvor er du streng U-S :(
Der er ikke kommet nogen update endnu. :'(

Det er jeg ked af :-) Jeg satser på en update i dag, men kan desværre ikke love det 100 procent. Til gengæld kan jeg garantere det senest i morgen.

Lørdag den 2. september 2006

[float=right][img width=141 height=111]http://www.rainbowretreat.com.au/images/bacon-eggs-pic.jpg[/img][/float]Brittany blev ked af beskeden i går, men sagde samtidig, at hun havde forståelse for mit valg. Selv er jeg ikke længere i tvivl om, at det er det her, jeg vil.

Derfor vil jeg så vidt muligt forsøge at få det viderebragt til Jez og co. i toppen og så håbe, at jeg måske kan få en fridag til at kigge på lejligheder en af de nærmeste dage. Mange af rækkens spillere er i dag til landsholdskampe, hvorfor vores planlagte kamp mod Derby er udset til på onsdag, så jeg burde have fri lejlighed til at få fat i Jez og de andre.

Men først: Morgenmad!

Søndag den 3. september 2006

- ”Ja, det er i orden. Du kan holde fri på, lad mig se, torsdag.”

Et kort og ukompliceret møde faldt ud, som jeg ønskede det, da jeg i går aftes fik fat i Jez. Ikke nok med, at jeg får lov at hvile oven på kampen på onsdag, så har jeg også rigelig tid til at få fat i forskellige ejendomsmæglere og få sat mine tilsyn op til lige netop den dag. Derfor skal dagen i dag – udover træning – nok tilbringes med at surfe rundt på nettet og tage kontakt til diverse ejendomsmæglere. Jez tilbød ellers at forsøge at få fat i en af klubbens egne lejligheder, men jeg takkede pænt nej og fortalte, at jeg hellere ville klare mig selv.

Happy hunting!

Tirsdag den 5. september 2006[float=right][img width=200 height=150]http://www.math.lsu.edu/~bogdan/photo-albums/poland-poznan/apartment-block-close.jpg[/img][/float]

Hele seks lejligheder skal jeg ud at se på i overmorgen. Det er blevet resultatet efter to dages intensiv søgning på nettet og ringen rundt. Flere af aftalerne ligger ret tæt op ad hinanden, så det kan godt blive et lidt presset program.

Specielt en af de seks lejligheder har jeg et rigtig godt øje til. Det drejer sig om en 75 m2 stor hybel lige i nærheden af stadion, som på billederne så rigtig hyggelig ud. Det gør de andre i og for sig også, men der var alligevel noget specielt ved denne.

Kampen mod Derby i morgen er atter blevet udsat, så vi har bare almindelig træning i morgen og ikke mindst lejlighedsjagt torsdag. Nu skal jeg have noget søvn.

Torsdag den 7. september 2006

- ”Hvis du bare vil skrive under her, så klarer vi resten…”

Jeg fattede hans pen og tøvede et sekund, før jeg hurtigt skraverede mit navn på papiret. I det lille splitsekund tænkte jeg, at dette var det endelige farvel til akademiet. Jeg er ikke længere en importvare, men en udlænding, der er flyttet til England.

Forud var gået adskillige timers faren rundt fra lejlighed til lejlighed, møder med ejendomsmæglere og lytten til deres brandtale samt mine egne øjes skue over diverse lejligheder.

Den første lejlighed var en farce. Den unge ejendomsmægler forsøgte at pakke det ind, men ud fra konteksten af det, han sagde, kunne man alligevel spore, at der var problemer med svamp i den pågældende lejlighed. Jeg fik pludselig travlt med at komme ud, for der skulle jeg helt sikkert ikke bo.

[float=left][img width=150 height=152]http://www.steria.dk/images/forsidebilleder/underskrift_th.jpg[/img][/float]Nummer to var flot, og hvis det ikke lige var for problemer med rørene, så havde den været perfekt. Når de til gengæld fandtes, var ingen videre diskussion påkrævet. Den blev ligeledes kasseret.

De to næste lejligheder havde ingen deciderede problemer eller fejl, men de tiltalte mig bare ikke, og da nummer fem viste sig at være for tætpakket og trang, satte jeg min lid til, at den sidste lejlighed, den jeg havde haft et særligt godt øje til, da jeg tjekkede annoncerne igennem, var, hvad jeg forventede.

Og det var den! Der var ingen K3’ere, eller hvad de nu kaldte det, og den kvindelige ejendomsmægler kunne fremvise en superflot lejlighed, rummelig, fejlfri og flot indrettet. Den var lys og indbydende, og i det øjeblik, jeg trådte ind, føltes det bare rigtigt.

Formaliteterne kom på plads, og jeg fik som nævnt skrevet under. Jeg flytter ind på søndag, hvor vi har fri for træning efter kampdag dagen forinden, hvor vi møder Cardiff i vores hule. Jeg har svært ved at forestille mig, at træning bliver nogen udfordring for mig efter denne dag. Jeg havde egentlig regnet med, at dette ville være en halv hviledag, men der tog jeg grueligt fejl, for denne dag viste sig at blive den mest stressende og hektiske dag i min tid her i England. Privatlivet er tilsyneladende hårdere end fodbolden, hvorfor man kun kan føle sig privilegeret over at modtage så attraktiv en løn for at dyrke det, man elsker.

Jeg var tilbage på akademiet klokken ni, hvor Brittany fangede mig.

- ”Nå, hvordan gik det så?”, spurgte hun nysgerrigt.
- ”Det gik fint. Jeg har købt en lejlighed”, svarede jeg med den største entusiasme.

Brittany åndede tungt en enkelt gang og sagde med vemod i stemmen:

- ”Tillykke med det, min dreng”, mens hun forsøgte at skjule skuffelsen med et falsk smil.

Det var åbenbart, hvad der skulle til, for at fjerne glæden fra den altid positive reservemor. Jeg smilte tilbage, ligeledes et tungt smil, før jeg gjorde entré i mit værelse, velvidende, at det var en af de sidste gange, jeg gjorde det.

Lørdag den 9. september 2006

- ”Her er så dagens opstilling”, sagde træneren og lod sin velkendte taktiktavle falde. Jeg lod øjnene glide hen over tavlen og så, at alt var som forventet, indtil jeg nåede højrefløjen.

Jeg var der ikke! Jeg kiggede febrilsk for at se, om jeg var placeret andetsteds, men nej. End ikke på bænken var jeg. I stedet havde Karl Henry fået højrefløjen, mens en midterforsvarer var blevet placeret på højrebacken. Jeg kiggede op mod vores træner, idet de andre løb ud på banen for at fortsætte opvarmningen.

- ”Ja, når du ikke er med i kampforberedelserne, så kan jeg naturligvis ikke tage dig med til kampen”, sagde han og hentydede til i torsdags, hvor jeg blev fritaget træning.

Karl Henry kom forbi og gav mig et hånligt klap på skulderen og et smil. Jeg var rasende, kogte indvendigt, og først fem minutter efter kickoff tog jeg plads på tilskuerpladserne bag udskiftningsbænken.

Jeg var skuffet, og skuffelsen blev kun større af at se Karl blive matchvinder med kampens eneste scoring. I en blanding af fornøjelse over sejren og frustration over trænerens dispositioner, som jeg stadig – efter at have sundet mig – finder dybt uretfærdige, overværede jeg hele kampen uden at sige et ord.

Efter sejren drog de andre atter på vores ”stampub” for at fejre det, men denne gang skulle jeg ikke nyde noget. Jeg tog direkte tilbage til akademiet. De seneste dages træning har slet ikke antydet, at Karl skulle have snuppet min position, men efter hans scoring i dag samt trænerens nyfundne negativitet over for mig, kan det godt blive svært at få pladsen tilbage til næste kamp. Jeg skal dog gøre mit bedste, kæmpe røven ud af bukserne til træning og vise træneren, at han tog fejl. Først har jeg imidlertidig en flyttedag i morgen, hvorfor dette er sidste gang, jeg sover på akademiet. Jeg burde være trist og vemodig, men kan pt. ikke finde andre følelser frem end vrede.

Tillykke med lejligheden til Guilherme, desværre ligner Karl et klart førstevalg.

G-E-N-I-A-L-T.
Andet kan jeg ikke sige

Hehe, tak :T


De er rimelig lige statsmæssigt. Henry er mere allround, hvorimod Guilherme er hurtig og har en force der.


Det er også rigeligt ;D Jeg takker og bukker (medmindre det er omvendt).

Det er en super spændende bolg du har gang i og jeg håber vores gode ven kommer tilbage i start opstillingen og får scoret nogle kasser :-)

Tusind tak, dejligt med en ny læser :-) Guilherme skal nok komme tilbage på holdet; det er bare et spørgsmål om, hvor længe jeg skal holde ham på pinebænken. Og ja, han har stadig sin første scoring til gode.

Det kan muligvis være, at dette bliver første dag i bloggens levetid, hvor jeg bringer to opdateringer. I så fald bliver det dog en lidt kortere én end sædvanligvis, eftersom den kun vil dreje sig om en enkelt dag. Gæt selv hvilken ;-) Vil I have den, eller skal jeg kombinere den med en længere update i morgen?

Selvfølgelig ikke, lad os få den idag.

Hmmm..... har ladrig brudt mig om Karl Henry og slet ikke nu :)

Stadigvæk god læsning.... følger med, selv om jeg ikke lige lægger en hilsen hver gang :)

Glæder mig til en ny opdatering - sidder selv og overvejer en blog magen til - syntes det er fedt man kan følge én spiller fra holdet, specielt når han er så langt væk hjemmefra, og så samtidig følge med  holdets udvikling! Stor ros herfra...

Søndag den 10. september 2006

[float=left][img width=90 height=150]http://www.s-j.dk/images/appetize/flyttebil_02.jpg[/img][/float]Godmorgen, dagbog. Så skal jeg ellers love for, at den står på storflyttedag i dag. Jeg brugte en del af natten på at pakke alle mine ejendele ind i papkasser. Min bærbare, mine bøger, alt mit tøj, toiletsager osv. samt min madras, som dog selvsagt ikke blev pakket ned i en papkasse, og dertilhørende sengetøj. Det er nu ikke fordi, jeg har ret meget endnu, så inden længe skal jeg på storindkøb.

Mark Davies har lovet at hjælpe lidt til, når flyttebilen kommer, men eftersom der ikke er ret meget, så får vi nok ikke det store at lave. Den famøse flyttebil ankommer i øvrigt om en lille halv times tid, så inden da skal jeg lige have sagt farvel til Brittany.

Klokken 14:23:

Så har vi fået læsset alt over i lejligheden på tredje sal. Man kunne nok med fordel have valgt at pakke mine ting i flere, men mindre kasser, eftersom det var temmelig hårdt at slæbe de tunge, om end heldigvis få, kasser op ad de stejle trapper. Det lykkedes ikke desto mindre, og punkt nummer et på dagsordenen er hermed ordnet.

Nu mangler vi blot at pakke skidtet ud og få det stablet bare sådan nogenlunde op. Vi snakkes senere!

Klokken 17:48:

Så er den i vinkel, kære dagbog. De vigtigste ting er pakket ud, heriblandt den madras, som jeg skal overnatte på i nat (sengen fra akademiet fulgte desværre ikke med). Dermed er vi sådan set næsten færdige allerede. Det har nu egentlig ikke været så hårdt igen.

Nu er der bestilt pizza, og så skal vi vist lige have en øl eller to. Derefter tager vi nok et lille smut til den lokale fodboldpub, der viser Barcelona mod Real Madrid på storskærm i dag. Mark støtter Real, mens jeg holder med Barca, så det skal nok blive sjovt.

Klokken 23:11:

[float=right][img width=175 height=150]http://eos.uom.gr/~athang/fcb_logo.gif[/img][/float]Sådan! 3-1 til Barca på to mål af Ronaldinho og et enkelt af selveste Giuly. Vi fører stadig rækken og trækker stødt og roligt fra. Fantastisk at slå Real, og så har jeg håneretten over for holdets Real-fans i morgen.

Nu skal jeg sove, for der venter flere hårde og lange dage i den kommende periode. Først står den på træning og forberedelse til tirsdagens udebanekamp mod Preston, hvorefter selve kampen følger, og onsdag står den så på indkøb i brede baner. Jeg har forsøgt at skrive en liste over alle de ting, jeg skal have fat i, men det er umuligt at overskue, så jeg ender nok med at ransage samtlige butikker i storcentret og så tage, hvad jeg mener at have brug for.

Det bliver nok lidt underligt at skulle sove uden at kunne vågne op til færdiglavet brunch i morgen, men vækkeuret er indstillet til halv syv, mens jeg fik købt mælk og Corn Flakes i 7-Eleven på vej hjem. Mere har jeg ikke brug for lige nu, så det må jeg se på i morgen. Godnat!

Tirsdag den 12. september 2006

Jeg kom på banen igen. Ikke fra start, men med en halv time igen. På daværende tidspunkt var vi foran 1-0 på en scoring af Carl Cort i første halvleg, men da kampen var slut, stod der de skuffende cifre, 1-1, på scoretavlen.

Og det var så evigt dumt, for vi – og navnlig vores målscorer Carl Cort, der blandt andet brændte på tomt mål – havde fandeme chancerne til at tage den, men i stedet scorer de efter et hjørnespark, som vores forsvar ikke får clearet. Hverken Karl eller jeg gjorde særlig stort væsen af os, men i sidste ende gav kampen vel et lille plus til ham, da mine boldberøringer kunne tælles på en hånd.

Efter kampen var jeg på vej hjemad, da jeg kom forbi ungdomsakademiet og kiggede ind ad vinduet. Brittany stod der, og da hun fik øje på mig, pegede hun på mikroovnen og en bunke rester, hvorved hun signalerede, at jeg kunne komme ind og få noget mad.
Jeg havde intet i køleren, og klokken var mange, så jeg tog imod tilbuddet. Vi snakkede lidt om min nye lejlighed, mens jeg kastede gulerodslasagnen i mig.

I morgen går det så løs med den store indkøbsdag, hvor jeg skal have et utal af ting. Det skal nok blive interessant at se, hvordan det forløber.

Onsdag den 13. september 2006

Kære dagbog.

[float=left][img width=236 height=131]http://www.artbackroom.com/artists_images/fett/Fett%20-%20Empty%20Couch%20no.5907.jpg[/img][/float]Stress er i sandhed nøgleordet, når jeg skal beskrive dagen i dag. Jeg troede egentlig, at jeg efterhånden var ved at vænne mig til mylderet af mennesker, som havde overrumplet mig i så voldsom grad i starten, men da jeg i dag rendte rundt i næsten en hel dag, følte jeg mig i den grad meget, meget lille ved siden af menneskemassen, som var uendelig. På markedspladserne i Brasilien kunne man i det mindste få noget luft, men det her var anderledes.

Jeg vidste, at jeg skulle have en ny seng, så det første, jeg gjorde, var at tage i en butik kaldet IKEA, hvor jeg købte en seng. Jeg gav £250, men så påstod servicemedarbejderen til gengæld også, at det var kvalitet. I samme butik kunne jeg skaffe en sofa, et bord og en stor garderobe. Alt sammen bliver bragt ud til mit hus i morgen.

Derefter gik turen til en butik, der gik under navnet ”Cook & Kitchen”, der – som navnet kraftigt antyder – markedsfører køkkengrej. Jeg købte en billig discountmikroovn samt en masse bestik, nogle gryder og pander og hvad der ellers er brug for i et køkken.

[float=right][img width=177 height=250]http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/thumb/0/0c/Fm2006cover.jpg/180px-Fm2006cover.jpg[/img][/float]Jeg brugte velsagtens tre timer, før alle de kedelige, huslige og nødvendige ting var i hus, hvorefter jeg ville benytte lejligheden til at købe et eksemplar af Harry Potter 2, som jeg gennem en internetsøgning havde erfaret tilnavnet, ”and the Chamber of Secrets”. Alt imens jeg gennemsøgte butikken, der solgte både bøger og IT-software, faldt mit blik på noget helt andet, nemlig et computerspil. ”Football Manager 2006” stod der midt på æsken, mens der i baggrunden stod, hvad der mindede om min egen træner, der holdt en bold i højre hånd. Jeg vendte æsken om og kunne her læse om ”verdens største database”, hvor der var helt uhæmmet mange hold. Jeg tænkte, at det måske kunne være meget sjovt, hvis man kunne være Wolverhampton, så jeg besluttede mig for at hoste op med de £15, det blev solgt for.

- ”Bare det?”, spurgte kassemanden, da jeg var rendt op for at betale for det.
- ”Ja, eller … Har I den der Harry Potter and the Chamber of Secrets?”, spurgte jeg igen.
- ”Som bog, eller hvad?”.
- ”Ja”.
- ”Ovre på rækken lige derovre skulle den gerne være”, sagde han og pegede i retning af en hylde.

Jeg hentede bogen og betalte for de to ting.

Slutteligt skulle der købes ind, eftersom mit køleskab fortsat skreg efter noget mad at køle ned, så det blev der, og jeg tror, at køleskabet nu er yderst tilfreds med dets inventar, for der blev brugt mange penge, specielt hvis man lægger hele skidtet sammen. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange penge jeg har spenderet i dag, så jeg tror bare, at jeg undlader at udregne det, selvom min mor har rådet mig til at holde regnskab.

Jeg var hjemme ved syvtiden, hvorefter jeg fandt noget mad frem fra alle mine nyindkøbte varer. Gæt engang, hvad jeg lavede? Pasta, salat og laks. Ironisk nok, efter jeg har været så træt af al den pasta, vi fik serveret på ungdomsakademiet. Noget må hun have lært mig, Brittany, selvom jeg dog undlod gulerødderne.

Nu skal der læses i min nye bog, og så ved jeg ikke, om jeg når at få gang i det computerspil der. Lidt søvn skal jeg jo have, for som altid er der en ny dag i morgen, og som altid bliver den hård. Godnat, hr. Dagbog.

Barca sejr! Yes sir! klasse update U-S, men intet nyt i det. Godt at se at den kære Guilherme er kommet på plads i sin nye lejlighed :)

Tak for den vedvarende ros. Det gør det langt sjovere at lave, når jeg hører, at I synes om det :-) Husk også at gøre mig opmærksom på, hvad der er mindre godt, så bloggen kan blive endnu bedre.

Igen, igen fornem læsning. Og fedt at Guilherme nu er ejer af et FM06-eksemplar.

Jeg ved sgu ikke, hvad der mindre godt. Går ud fra, at vi fremover får lidt mere fodbold ind i, nu da denne flyttetid er omme.

Tak for det. Den med FM var temmelig oplagt at lægge ind. Overvejer også at lade det få en del spotlight i bloggen.


Der kommer lidt mere fodbold nu, ja, selvom der stadig vil være meget privatliv, da det er bloggens idé. Jeg skal dog lige udtænke en måde til at gøre kampreferaterne lidt mere spændende, da dem, jeg indtil videre har bragt, efter min mening har været en lille smule kedelige.

Næste update kommer i morgen.

Lørdag den 16. september 2006

[float=left][img width=196 height=250]http://frazer.rice.edu/~erkan/blog/archives/fm2006.jpg[/img][/float]Jeg kan hermed tiltales cheftræner Guilherme Ozelame Finkler. Eller det kan jeg i hvert fald i Football Manager 2006. Det er det spil, jeg købte forleden, og det er for fedt! Du må undskylde, kære dagbog, at du har stået uberørt hen i et par dage, men jeg har simpelthen brugt al min fritid på at spille det spil, siden jeg købte det.
Egentlig købte jeg det mest, fordi jeg tænkte, at det kunne være meget sjovt, hvis man kunne være træner for Wolves, men da jeg i forgårs fik hevet emballagen af og sat disken i cd-rom-drevet, viste det sig, at der var helt vanvittigt mange lande at vælge klubber fra! Jeg stirrede efter Brasilien og fandt dem, så jeg valgte alle deres divisioner, hvorefter spillet brugte en sørens masse tid på at indlæse databasen og sådan. Da det endelig var klar, gennemledte jeg listen af hold, og de var der! ”Esporte Clube Juventude” kunne vælges, så det skyndte jeg mig at gøre.
Spillet viste sig at være ekstremt detaljeret. Man skal både købe spillere, lave taktik og træning og sætte hold. Kampene ser man lidt underligt, nemlig fra et fugleperspektiv. Jeg er nået en halv sæson frem nu, og mit hold – hvor jeg naturligvis har været med i samtlige kampe – er på tolvtepladsen, hvilket faktisk er udmærket.

Også Harry Potter-bogen er jeg kommet i gang med. Ligesom etteren har den været lidt tung indtil nu, hvor jeg har læst 50 sider, men vurderet på bagsiden, så ser det ganske spændende ud.

I lejligheden er jeg efterhånden kommet rigtig godt i stand. Det begynder efterhånden at ligne et hjem. Sågar langt mere tjekket end derhjemme, men det er jo ikke så underligt. Det har været lidt underligt at vænne sig til selv at lave mad, gøre rent og stå for det hele, og det bliver til tider også lidt ensomt, men jeg har det generelt okay med at være alene – navnlig når jeg er bevæbnet med Football Manager 2006 og Harry Potter 2.

Til det mere sørgelige hører dagens kamp under. En hjemmekamp mod Birmingham, hvor jeg fik anden halvleg og vel egentlig leverede en kende bedre end Karl, men det har jeg ikke haft den store mulighed for at glæde mig over, eftersom vi skuffende tabte kampen 1-0 og blev pebet ud af de 30.000 tilskuere. Det synes jeg dog også, var at gå over stregen, for vi spillede ikke nogen decideret dårlig kamp; de var desværre bare skarpere end os.

Alt i alt er mit humør dog udmærket i dag, nederlaget til trods. Jeg føler som nævnt ikke længere, at jeg er en importvare, men at jeg nu er ved at skabe min egen identitet her i England. Jeg er kommet godt i stand i en fed lejlighed, og om en uges tid runder jeg de 21.

Nå, jeg må tilbage til computeren og Juventude! Vi snakkes, dagbog.

Søndag den 24. september 2006

I dag er det Guilhermes fødselsdag, hurra, hurra, hurraaa!

Ak ja, så gik der endnu et år. Nummer 21. Jeg er ved at komme op i alderen og blive en særdeles fuldvoksen mand.

[float=right][img width=333 height=243]http://www.djpeteb.com/mcfile/auctionads/parcel.jpg[/img][/float]Dette har uden tvivl været den mest begivenhedsrige fødselsdag i mit liv. Måske lige med undtagelse af den dag, jeg blev født, men teknisk set bør den vel heller ikke tælles med. Ikke at jeg husker noget fra den dog, men man oplever vel sjældent noget mere ekstremt end at blive presset ud gennem… ja, jeg stopper der.

Nå, men dagen startede med en vækning. Det er der såmænd intet nyt i, udover det faktum, at den kom en time før planen. Hvem i alverden har lært pakkeposten at gå sin rute så tidligt? Det var selvfølgelig en pakke fra min mor og brormand, som sendte et brev samt en hjemmestrikket trøje. For et år siden var jeg blevet ellevild over trøjen, men med det tøj, jeg har fået købt her, må jeg nok erkende, at den næppe vil blive brugt ret meget, men det er jo – som vi alle ved – tanken, der for alvor tæller. Brevet var skønt, og det var herligt at høre fra dem.

Jeg gad ikke sove mere. Missionen var håbløs, så jeg snuppede et bad, hældte noget juice og Corn Flakes indenbords og kom i tøjet. Jeg skulle til kamp klokken to, men klubben havde af uransaglige årsager bedt mig komme klokken elleve. Jeg var ikke helt tilfreds med det, men grunden, der lå bag, havde jeg en fin fornemmelse for.

… og mine gisninger ramte naturligvis i bullseye. Jeg skulle have en gave. Træneren var tilstede, ligesom Jez.

- ”Tillykke!”, udbrød de, nærmest i kor, hvorefter de fulgte mig hen bag træningsanlægget.

I henhold til min kontrakt var jeg blevet lovet en bil. En ganske lille, kompakt bil, men det, de viste mig her, var straks noget helt andet.

Noget så dyrt og fornemt som denne stod der:

[img width=300 height=225]http://archive.cardesignnews.com/news/2006/060407audi-tt/images/audi-tt004s.jpg[/img]

- “Det er en Audi TT”, fortalte Jez.

Jeg var fuldstændig overvældet, og nøjedes med at udbryde noget så uopfindsomt som ”tak”. Jeg kan ærligt talt ikke vente med at få mulighed for at køre i den, når jeg får mit kørekort om en god måneds tid.

Selve kampen var endnu en skuffelse. Jeg blev ellers mødt af en masse lykønskninger, da resten af holdet ankom – sågar fra Karl Henry, som – tydeligvis modvilligt – var ovre for at sige tillykke.

Men tilbage til kampen, så havde træneren ikke forbarmet sig og foræret mig en ekstra fødselsdagsgave i form af en startplads. Til det måtte jeg vente til pausen, hvor jeg så til gengæld også gjorde entre. På daværende tidspunkt var vi foran 1-0 og havde kontrol over begivenhederne. Ti minutter før tid mistede vi imidlertidig denne kontrol, for da lykkedes det rækkens duks, Stoke, at udligne. Målet var en frustration af sjælden karat, for Guderne vil vide, at vi har oplevet lignende situationer før. Endnu mindre kontrol fik vi, da Dénes kort efter fik sig selv vist ud for et dumt skub, og i slutminutterne kunne vi tilmed have tabt kampen. Det gjorde vi dog ikke, men det ene point var en skuffelse.

Nej, så gik det straks bedre, da jeg kom hjem til Juventude og førte holdet op til en fornem ottendeplads i løbet af to timers spil, hvor jeg blev afbrudt af en af verdens mest tyndslidte klichéer. Det var naboen, der viste sig at være en sød, ung, blond pige på min alder. Sådan så hun i hvert fald ud. Gæt engang, hvad hun ville?

- ”Har du noget sukker, jeg kan låne?”, spurgte hun.

Ironisk nok, så kunne jeg ikke engang hjælpe hende. Min kaffe er sort, og jeg drikker ikke te, så jeg har simpelthen intet at bruge sukker til. Pigen, som viste sig at hedde Victoria, måtte derfor nedenunder og prøve lykken der. Ikke desto mindre var min første ordudveksling med en person fra opgangen en realitet.

Lørdag den 30. september 2006

Det var så den måned. Der er sket meget, må man sige. Jeg har fået en lejlighed, er faldet til rette, og har brugt Gud ved hvor mange timer på at føre Juventude frem til en ottendeplads i min første sæson i Football Manager 2006. Langt over forventning, må man sige, så måske jeg skulle forsøge mig med en trænergerning, når jeg bliver en gammel mand.

Sportsligt er det gået skidt. Pladsen på holdet er mistet, og vi har ikke skrabet mange point sammen. I dag var jeg tilbage i opstillingen, da vi mødte Q.P.R., men alligevel står jeg ikke tilbage med en god fornemmelse, for kampen blev tabt med 1-0 og efter 1-1 i de seneste to kampe – først mod Stoke og siden i Derby – må vi konstatere, at ligatabellen ikke favoriserer os for tiden. Vi ligger nummer 19, en katastrofe, og har ti point op til Stoke på førstepladsen. Vi bliver dog nødt til at se fremad og kigge op i tabellen, for det er en lang sæson med hele 35 kampe tilbage.

Godnat, dagbog.

Igen, god læsning...
For vi mere at vide om hende der Victoria ::)

Amen!

Mon ikke ::)

btw. troede den kom imorgen, som skrevet i et tidligere indlæg ::)

:P Super update, det er fanme kanon læsning her  O0

I morgen er da også i dag nu? ;)



Jeg siger tak for rosen, og ja, det gør I nok på en eller anden måde, jeg endnu ikke helt er sikker på :-)

Uha uha... Nu hvor der er gået to dage, så kan du godt lave to updates ::)

Den havde jeg så ikke tænkt over.. :(

Frem med forslag drenge!

Det får I desværre ikke.

Så forventer jeg to til tre updates i morgen...

United-Styrer as we know him!

Jeg tør sætte min penge på at Guilherme er bedre til FM end dig! Eller i det værste fald ikke spillere flere uafgjorte ^o^. Ejh ikke drille. Fantastisk som altid, bliver spændende med Victoria :)

Det er simpelthen verdensklasse...fortsæt i samme stil!! Glæder mig til næste update... :-)

Brummende stilhed herfra.
(Hvilket, som jeg nok har skrevet tidligere, betyder at jeg er meget, meget tilfreds) :cr:

Og herfra kommer der en grov og utydelig brummen, meget høj!

Du fik ingen :-P I dag kommer der minimum en opdatering og måske to, men Uniteds kamp mod Fulham kan godt gå hen og blive stopklods for dette.

Og så tusind tak for rosen til jer alle sammen.

Så må du stå tidligere op...vi skal snart ha en god update ;-)

Lørdag den 14. oktober 2006

Lige så snart jeg gik ned, kunne jeg mærke, at den var gal. Tacklingen fra deres venstreback gav et hårdt smæld i baglåret, og jeg signalerede hurtigt, at jeg måtte forlade banen. Det var nu heller ikke med særlig stor entusiasme, at jeg i pausen kunne modtage trænerens ordre om et bytte mellem Karl og jeg.

5-0 stod den på daværende tidspunkt. Desværre ikke i vores, men derimod i West Bromwich’ favør. En katastrofe, og træneren skreg os ind i hovedet, mens vi indtog pauseteen (eller pausevandet, som det jo i virkeligheden er), hvorfor jeg ikke engang turde pointere, at jeg egentlig godt kunne undvære at komme på banen.

[float=right][img width=142 height=208]http://www.southwestmedical.com/images/products/images/PRO008.jpg[/img][/float]Det skulle jeg nok have gjort, for så havde jeg sluppet for at ligge her i min seng med is under benet og en undersøgelse i morgen, hvor fysioterapeuten skal undersøge mig nærmere. Det virker som en simpel forstrækning, men vi skal lige sikre os, at intet er revet over inde i benet. Jeg tror, jeg vil bruge lejligheden til at læse videre i Harry Potter and the Chamber of Secrets. Er nået cirka 300 sider frem, og den er sindssygt spændende!

Søndag den 15. oktober 2006

Hejsa dagbog! Så er jeg hjemme igen efter en undersøgelse, der gav godt nyt. Det drejer sig ”blot” om en forstrækning, om end dette er slemt nok i sig selv. Alan Peacham, vores fysioterapeut, snakkede dog om hele fire uger som maksimum, hvilket var lidt længere, end jeg havde regnet med. Altså kan jeg risikere at være ukampdygtig i næsten en hel måned, mens jeg for tiden render rundt og humper lidt på højre ben. Jeg er ude af træning i mindst et par uger.

Nu skal dagen vist ellers bare bruge på at slappe af med Harry Potter og Football Manager, hvor jeg er halvvejs gennem anden sæson med Juventude. Det går strålende. Jeg fik hentet et par gode spillere i sommerpausen og ligger nu på syvendepladsen – naturligvis stadig med mig på holdet, nu forfremmet som anfører. Så jeg skal ind og brillere på banen; dog desværre kun i teknologien.

Onsdag den 18. oktober 2006

We are the champions!

[float=left][img width=150 height=150]http://www.arquivodeclubes.com/rs/juventude.jpg[/img][/float]Ja, det er ganske vist ikke Wolves, jeg snakker om, men derimod Juventude. I løbet af de seneste par dage har jeg nemlig haft ikke så lidt tid til at spille videre på Football Manager, og det kulminerede så her i tredje sæson. Jeg må sandelig have talent for managertjansen, og sikke jeg har nydt at spille det her spil. Som toppen af kransekagen blev jeg kåret som årets spiller af fansene.

Efter sæsonen søgte jeg lidt rundt på nettet. Jeg faldt over en engelsk side kaldet sortitoutsi.net, som havde en hel masse fede ting, jeg kunne hente til spillet. Logoer, trøjer, billeder, et ”plaster”, som åbenbart er noget, der retter fejl i spillet, samt nye transfers, så jeg vistnok er at finde i Wolves, når jeg starter et nyt spil. Det ved jeg dog ikke, om jeg gør, for ifølge den side kommer det nye spil i overmorgen! Det var helt vildt fedt at se, for de havde en lang artikel, og det ser ud til, at der er meget nyt i det. Mon ikke jeg lige får slæbt mig selv ned til butikken i storcentret igen, så jeg kan bruge lidt håndører på det. Det tror jeg nok, jeg gør.

Udover at spille med Juventude har jeg været på stadion i dag for at se gutterne spille. Det blev til noget så sjældent som en sejr. Vi mødte godt nok også et af rækkens lavest placerede hold i form af Sheffield Wednesday (ganske symptomatisk, at vi møder dem på en onsdag), men det vigtigste var, at Gary Breen og Olofinjana fik sat boldene i kassen til en ikke helt fortjent 2-0-sejr. Efter så mange skuffelser var sejren uvurderlig, og vi fejrede den som et mesterskab (mere end det mesterskab, jeg snuppede med Juventude), så det blev til en tur på den lokale pub igen, hvor vi drak nogle øl og fejrede den dejlige sejr. Det blev ikke så sent igen, men nu er klokken efterhånden blevet et, så jeg må hellere smutte i seng.

Fredag den 20. oktober 2006

Jeg slog to fluer med et smæk i dag. Selvom jeg var ivrig efter at få fingrene i Football Manager 2007, så strakte jeg den så længe som muligt og nåede kun lige at dukke op inden lukketid, fordi jeg var meget tæt på afslutningen af Harry Potter-bogen, og så tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne tæske mig igennem resten i løbet af dagen, så jeg kunne købe begge dele: Football Manager 2007 og Harry Potter and the Prisoner of Azkaban. £90 måtte jeg punge ud med til den samme ekspedient som sidst, men nu er der altså også dømt kedsomhed, når det er sjovest de næste par dage.

Lørdag den 21. oktober 2006

[float=right][img width=140 height=180]http://www.madsk.dk/wp-content/Billede62.jpg[/img][/float]Jeg hader det engelske klima. Det måtte jeg sande i dag. Det er blevet koldere og koldere på det seneste, hvilket er noget helt nyt for mig i forhold til derhjemme, men det var først i dag, da jeg sad på et råkoldt sæde i to timer, iført jakke, handsker og bevæbnet med en kop varm kakao, og overværede endnu en trist forestilling på The Ricoh Arena i Coventry, at det for alvor kom til at stå soleklart for mig. Det frygteligt kolde uvejr blev krydret med silende regn. Horribelt, ganske enkelt.

Vi tabte igen. Efter sejren sidst var vi atter på den forkerte side. Første halvleg var tæt, men kedelig, og der kom først action, da det forkerte hold stod for to kasser inden for ti minutter, endda sat ind af selv samme person. Og så ændrede det ikke på bænkens desillution, at vi fik reduceret til slut, for mere fik vi ikke ud af det. Jeg forbandede min skade langt væk, og det ærgrede mig grusomt, at jeg ikke havde chancen for at gøre en forskel, for man sad med en fornemmelse af, at vi lige så godt kunne have fået point.

Det stinker at være skadet, har jeg måttet sande. I starten syntes jeg, at det var meget fedt med et par fridage, men nu hvor der er gået en uge, føler jeg mig ekstremt ensom i lejligheden. Det var ikke så udtalt, da jeg trænede konstant, men jeg savner virkelig dem derhjemme. Jeg savner nogen at snakke med, om det så er familien eller Brittany, Mark og de andre fra akademiet, og jeg kan ikke vente til at genoptage træningen og atter få en form for socialt samvær.

Hvad er bedre end dejlig varm suppe efter to timer i regnen? Solskin, men i så fald skal jeg vende snuden hjemad, og det er da trods alt for tidligt, så jeg valgte suppen.

Det var sikkert meget nemt, tænkte jeg, men der tog jeg fejl. Jeg satte tingene til kog og installerede FM 2007, men blev desværre lidt for opslugt af mit nystartede spil med Wolves. Jeg ved ikke helt, hvor lang tid der gik, men på et eller andet tidspunkt kunne jeg pludselig lugte røg, så jeg stormede ud i køkkenet og så vandet fosse ud ad gryden. Jeg forsøgte febrilsk at få styr over tingene uden at brænde mig, men ikke helt succesfuldt. Der røg noget meget varmt vand ned over min hånd, inden jeg fik slukket, og det gjorde vanvittigt ondt.

Kort efter ringede det på døren. Det var Victoria.

- ”Hej. Jeg så lidt røg ude på gangen, da jeg var ude med skraldet. Er alt i orden?”, spurgte hun.

Jeg forklarede situationen for hende. Hun grinte og spurgte, om jeg havde lyst til at spise med inde hos hende. Det tilbud kunne jeg ikke sige nej til, så jeg måtte skifte mine middagsplaner fra suppe til en vegetarsalat, men det smagte nu fint nok. Hun blev meget imponeret over, at jeg var professionel fodboldspiller. Selv arbejdede hun åbenbart i en kosmetikbutik i storcentret. Det var en ganske hyggelig aften, som sluttede lidt over ti. Nu skal jeg have et bad, og så ligger min bog ellers på sengen og venter på at blive læst.

Godnat.

Guilherme er bedre til FM end U-S ;) :c:
Og så må han altså lige få lært ham at lave mad...

Det ser jo rigtig godt ud.! En af de allerbedste blogs på siden netop nu.
Du skriver rigtig godt, og selvom der er en del tekst bliver det ikke kedeligt.!
Fortsæt i samme spor.!

Tak for rosen, og ja, Soccerpop, det må jeg desværre erkende. Går virkelig skidt. Der er ikke tilfældigvis nogen, der har tips til Wolves?

Måske bOnbOn, hvis du stadig kigger med? :-)

Hehe..... jeg læser med..... Bare rolig.... Trofast læser, det ved du......

Jeg har faktisk ingen tips til Wolves, da jeg aldrig selv har haft succes med dem..... Jeg har selv lige startet et nyt spil med dem, her med den nye update, men da er Guilherme ikke med, desværre.
Men her i midten af januar i første sæson, ligger  jeg lige uden for play off, var oppe og ligge 4 før jul, men mange skader har gjort det svært.... Men som sagt ingen rigtig gode råd....

Jeg har sku ingen gode råd, spørg Guilherme han er så god til det. ;)
Når jo hvornår får vi en update ::)

For vi ikke en update i dag?

Jo, det gør I. Engang i aften kommer den.

glæder mig ;)

Mandag den 23. oktober 2006

Jeg savner hjem. Det er en ganske forfærdelig følelse at være skadet og sidde her og rådne op. Hver dag er det samme; jeg står op og laver intet. Der var mere mening med livet derhjemme.

Måske er det bare mig, der tager det lidt for tungt. I overmorgen spiller holdet, og jeg skal ind og se på. Efter kampen skal jeg tilses af fysioterapeuten, og han har bare at have noget godt nyt, for det her kan jeg ikke holde ud ret meget længere. Gudskelov, at jeg ikke rev et ledbånd over, for det er trivielt og deprimerende at sidde her i lejligheden.

Onsdag den 25. oktober 2006

[float=right][img width=180 height=120]http://www.loweneck.dk/dch_1/billeder/p0001724.jpg[/img][/float]Der var ny taktik på tegnebrættet fra trænerens side. Det var fortsat 4-4-2, men stilen var noget mere destruktiv end tidligere. Til gengæld passede det mig fint, at han ville satse meget på fløjene, da det jo er mit område.

Gutterne spillede en rimelig kamp. Acceptabelt om ikke andet. Det er ikke nemt at møde et Premier League-hold på udebane, og vi tabte da også hele 3-0 til Blackburn, men alt i alt spillede vi egentlig en udmærket kamp, og vi blev langt fra udklasseret.

Efter kampen gik turen hjemad, hvor fysioterapeuten Alan skulle kigge på min skade. Efter et kvarters tids inspektion kom han med en befriende nyhed.

- ”Det ser jo egentlig fint ud”, sagde han køligt.
- ”Så hvornår kan jeg spille igen?”, spurgte jeg ivrigt.
- "Tja, der går nok et par uger, før du er kampklar, men mon ikke du så småt kan begynde træningen i morgen…”

Jeg fik julelys i øjnene. I morgen! Efter elleve dages kedsomhed kan jeg endelig begynde. Jeg tøffede senere over til træneren for at fortælle, at jeg er klar igen i morgen.

”Det lyder glimrende”, var hans svar, som kom uden den store dybsindighed.

Jeg er sådan set ligeglad, hvad træneren mener, for jeg skal nok bevise, at jeg hører til i startopstillingen. Efter pausen kan jeg ikke vente med at komme i gang i morgen, og jeg har i sinde at spille mig på holdet.

Nu skal jeg bare hvile ud, så jeg er helt klar til i morgen.

Torsdag den 26. oktober 2006

Hvor var det skønt at være tilbage på banen!

Det var koldt, og jeg trænede kun halvt så meget som de andre, men det var irrelevant. Det hovedsagelige var, at jeg var tilbage på banen, og at jeg atter har en funktion her i England. Mit liv har ligesom fået mening igen efter den triste periode.

Jeg kunne godt mærke skaden, men når det skete, så tog jeg bare en lille pause, og alt i alt gik det udmærket. Nu er der pizza i min ovn, og denne gang er jeg opmærksom på den, så i dag regner jeg ikke med at brænde køkkenet af. Ellers tror jeg, at aftnen skal bruges på FM, og så skriver jeg måske et brev hjem til familien.

I morgen har jeg en spændende dag foran mig. Det kommer meget belejligt, at jeg kun skal træne halvt, for om eftermiddagen har jeg den afgørende teoriprøve, der skal give mig mit kørekort, så jeg endelig kan få mig en tur i den lækre Audi, der har holdt nede på gaden i en måned nu. Jeg kan næsten ikke vente med at tage plads på sportssædet og drøne ud ad motervejen.

Onsdag den 27. oktober 2006

- ”I må maks. få tre fejl i løbet af prøven for at bestå. Held og lykke.”, sagde min kørerlærer og satte stopuret i gang, hvorefter projektøren begyndte at skyde det ene billede af sted efter det andet.

[float=left][img width=235 height=140]http://www.uncrate.com/men/images/2007-audi-tt-3.jpg[/img][/float]Det var ret nervepirrende og stressende, men efter tre kvarter kunne jeg endelig ånde lettet op og aflevere min prøve. Det var overstået, og jeg kunne nu blot afvente resultatet. Jeg sad fast ved et par spørgsmål og kom lidt bagud, hvorfor jeg måtte skynde mig ved et par af de andre, så der var en smule sommerfugle i maven, da han kom ud på gangen for at overrække mig resultatet.

- ”Tillykke, Guilherme! En fejl.”, udbrød han til min store lettelse.

Jeg gav ham hånden, hvorefter de sidste formaliteter skulle på plads, og en halv time senere stod jeg med mit eget kørekort i hånden. ”Personbil” stod der på det.

Derefter måtte jeg hurtigt hjem. Hjem til Audien, som jeg elegant åbnede ved hjælp af en knap. Iført mit jakkesæt, der var hevet på til dagens anledning, satte jeg mig ind i bilen. Jeg følte, at der var en vis stil over det. Tænk, at jeg alligevel er nået så langt. Efter et par ugers depression kunne jeg ikke undlade at være stolt over, at jeg er kommet så langt.

Jeg trådte på speederen og mærkede straks accelerationen. En acceleration, som jeg ville ønske, jeg selv besad på banen. Tre minutter senere var jeg ved postkassen, hvor jeg smed brevet til familien i. En knapt så glamourøs beskæftigelse. Derefter gik turen til motorvejen, hvor speederen blev trykket i bund. Hvis politiet havde været tilstede, havde jeg mistet mit kørekort lige så hurtigt, som jeg havde fået det. Hurtigere endda. Det var de heldigvis ikke, og i en times tid drønede jeg rundt på vejen og nød suset med vinduet let åbnet. I morgen tager jeg til stadion i bil, når jeg skal hen og overvære endnu en kamp fra tribunen.

Stadig iført jakkesættet tog jeg plads foran computeren, da jeg var tilbage i min lejlighed. Spillet giver mig chancen for at blive manager, og da jeg kombinerede det med jakkesættet, så følte jeg mig næsten som en. Wolves klarer sig udmærket. Jeg ligger nummer otte nu, mens jeg naturligvis bruger mig selv hver gang og har sat Karl Henry på reserveholdet og salgslisten. Havde jeg bare en enkelt dag som manager for Wolves' rigtige hold, så skulle der nok ske underværker.

Fantastisk... intet mindre....

Godt at se, at Guilherme har klaret det så godt med bilen. Så mangler vi bare at resultaterne kommer på banen :)

Mange tak.


Det ser så straks lidt sortere ud. Kan simpelthen ikke få noget som helst til at fungere  :-\

Det kunne værd at prøve at ansætte Martin Frederiksen som assistent. Der findes vist ikke den klub, han ikke kan føre tilbage på rette spor.

Hvor er det god læsning.... det kører for gutten......

Blev færdig med første sæson i weekenden, og blev nr.9, så jeg er vidst ikke den store hjælp. Men spiller emd Bademesterens Diamant, og den virker fint, så  den kan du da overveje.....

Tak, først og fremmest ;)

Og det er da i hvert fald bedre end en syttendeplads. Har du ændret spillernes personlige indstillinger?

Hvad mener du med personlige indtillinger.....?

Jeg har ikke ændret i taktikken.... men f.eks. har jeg lavet Mark Davis til AMC og Sefri Offylundyr(Staveplade) til DMC, det gør jeg ved alle mine MC, enten til AMC eller DMC.......

Lørdag den 28. oktober 2006

[float=right][img width=200 height=173]http://images.imagesource.com/preview/wmcomps/IS567-018.jpg[/img][/float]Der blev kigget med lidt store øjne, da jeg ankom til stadionet i min Audi. Folk skurede efter mig, da jeg trådte ud iført det tjekkede jakkesæt og solbrillerne. Det var en fed fornemmelse. Stilen mindede mig en del om Jez, dengang i Brasilien, hvor han nærmede sig efter kampen. Stilrent og sikker, selvom jeg indvendigt er knapt så sikker på, hvad jeg vil. Det så måske tjekket ud, men mit indre stemte ikke overens med outfittet. Ikke desto mindre var jeg ankommet til Southend. Et beskedent stadion til et beskedent hold, men som vi har spillet på det seneste, var jeg udmærket klar over, at ingen kampe er lette.

Kampen var endnu en farce. Træneren havde for Gud ved hvilken gang bebudet taktiske ændringer, men den store effekt var ej til at spore. I hvert fald ikke en positiv én af slagsen. Vi tabte kampen med 2-0. Resultatet var elendigt, spillet forkasteligt. Det er ubeskriveligt ufedt at sidde fra bænken og se holdet spille så skidt, velvidende at man ikke kan gøre en skid for at ændre på det. Jeg må fortsætte med at være tålmodig (hvis man da kan påstå, at jeg har været det indtil nu). Jeg er snart klar.

Tirsdag den 31. oktober 2006

Vi kan jo godt. Det blev til en dejlig 3-1-sejr i dagens hjemmekamp mod Luton. Den havde i den grad været længe undervejs, og forløsningen, da Jemal Johnson i overtiden satte det afgørende mål ind, er ikke sådan lige at beskrive. Det var simpelthen så vigtigt, at vi efter så mange skuffelser omsider fik sejren.

Selv havde jeg denne gang fravalgt businesslooket og valgt en mere afslappet stil. Iført jeans, gummisko og en sportsjakke ventede jeg tålmodigt i køen til pølsevognen før kampen, da en lille knægt kom løbende og hev i min jakke. Jeg fik et chok og vendte mig så om.

- ”Giver du ikke en autograf, Guilherme?”, sagde han med en lidt bizar udtalelse af mit navn.

Det havde jeg da intet imod, så han fik sig en autograf på sin Wolves-kasket. Det var en surrealistisk oplevelse. Min første autograf. Jeg er kommet et langt stykke, men der er lang vej endnu.

- ”2 pund”, sagde ekspedienten og hev mig ud af mine tanker.

[float=left][img width=64 height=64]http://www.bms-software.dk/hp/poelsevogn/img/franskhotdog.jpg[/img][/float]Jeg gav ham småpengene og fik en fransk hotdog til gengæld. En kedelig, slatten og langt fra færdigristet pølse dannede i selskab med et ikke nævneværdigt varmt brød et utroligt intetsigende og kedeligt måltid, som jeg selv kan præstere langt bedre, og det siger altså ikke så lidt.

Kampen nød jeg til gengæld, ligesom vi havde en hyggelig tur på pubben efter kampen. Karl blev vist lidt småberuset, hvilket fik ham til at virke næsten helt flink over for mig. Jeg satser dog på, at alt er ved det gamle igen i morgen, og at vi da på ny er ærkefjender.

Jeg er lige netop kommet hjem, og klokken nærmer sig halv ti, så jeg tror bare, at det bliver til Harry Potter-læsning og så ellers en god nats søvn.

Torsdag den 2. november 2006

Med højt løftet hage traskede jeg med bestemte skridt mod skraldespanden. Endnu en pose var efterhånden blevet fyldt med skrald og havde nu set sit endeligt, præcist ligesom min skade sang på sidste vers.

- ”Du er klar til fuld træning i morgen”, havde Alan (fysioterapeuten) fortalt mig.

Glad og veltilfreds kylede jeg posen i containeren og vendte om i retning mod huset igen. Da jeg åbnede døren til opgangen, kom Victoria den anden vej.

- ”Hejsa! Jeg tænkte på, om jeg ikke skulle betale den middag tilbage i dag?”, sagde jeg, mens jeg holdt døren. Jeg ved ikke, om det var mit gode humør, der overvandt min ellers generte personlighed, men ordene fløj i hvert fald ganske naturligt ud.
- ”Jo, helt sikkert. Men prøv nu at lade være at brænde det på.”, svarede hun med et glimt i øjet.
- ”Klokken syv?”

Hun nikkede, og vi gik hver til sit. Derefter gik turen med fuld fart op til lejligheden, hvor jeg skulle kokkerere et anstændigt måltid. Jeg havde naturligvis købt ind på forhånd. Et eksotisk måltid med et farligt navn, som jeg havde hørt om i et program kaldet ”De Fantastiske Fem”. Jeg havde ikke specielt godt styr på det, men bedømt ud fra mine prøvesmagninger, så gik det rimeligt.

Lyset var dæmpet, stearinlysene var sat på det lille, runde bord. Alt var klart, da det ringede på døren. Jeg ved ikke, om det passer, men hun påstod, at hun syntes godt om maden. Bagefter gik vi en tur i den lokale park, før vore veje skiltes med et venskabeligt kram. Jeg tror, jeg falder i søvn med et smil på læben i dag – ikke kun pga. succesen i dag, men også fordi jeg i morgen er tilbage i fuldt gear. Godnat!

Fredag den 3. november 2006

Fantastisk! Endelig kunne jeg træne med for fulde drøn efter tre ugers pause, der har føltes som et halvt år. Jeg mærkede heller ingenting til skaden.

Dagen blev kun endnu bedre, da træneren offentliggjorde opstillingen. Olofinjana var blevet skadet, så træneren var henne og spørge mig angående min form.

- ”Jeg kan nok klare tyve minutter i hvert fald”, sagde jeg selvsikkert, og det var også den fornemmelse, jeg havde.

Han valgte mig til truppen. Naturligvis kun som bænkevarmer, men det er helt sublimt at være tilbage efter en dags fuld træning. Kampen i morgen er på hjemmebane mod Norwich. De ligger højt placeret, så det bliver ikke nemt.

Lørdag den 4. november 2006

I går var jeg tilbage i fuld træning, og i dag var jeg tilbage i kamp. Det går min vej lige for tiden. Ganske vist fik jeg kun ti minutter på banen, men det var også i løbet af de ti minutter, at afgørelsen faldt.

[float=right][img width=130 height=155]http://www.mport.ru/catalog_foto/phone/nokia_6230_1.jpg[/img][/float]Jeg havde nær kedet mig ihjel i løbet af de første 80 minutter, der var så gabende kedelige, at det var svært at holde øjnene åbne. Jeg spillede i stedet et spil på min mobil, Noka 6210’eren. Det er et ret simpelt fodboldspil, som egentlig ikke er særlig sjovt, hvilket vel siger en del om kampens kvalitet. Af og til tog jeg nogle løbeture langs sidelinjen for ikke at fryse ihjel i det her skræmmende kolde vejr.

Omtrent seks minutter efter min entré kom det så. Et straffespark, der blev fløjtet efter et hjørnespark fra min side. Jeg ved egentlig ikke helt, hvem der blev nedlagt, men straffesparket blev dømt, og Bothroyd satte det i kassen til en ekstrem forløsning hos både spillere og fans. Det var så to sejre i træk. I FM har jeg formået at nå op på hele otte styks, så der er et stykke vej endnu. Ikke desto mindre er der langt mere optimisme at spore. Både hos træneren, hos mig og hos resten af holdet.

Vi snuppede vanen tro en enkelt øl på pubben efter sejren. Jeg snakker fortsat primært med Mark Davies i Mark Littles fravær, selvom jeg også fører enkelte små samtaler med andre. Jeg var hjemme ved ottetiden, hvilket snart er tre timer siden, så jeg tror snart, jeg må smide mig i lagenerne.

Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, for genialt ville være en underdrivelse...

Ikke for at trænge på men kommer der snart en ny update :D!

Jo, der skulle gerne dukke en op i løbet af aftnen :-)

Den kommer i dag i stedet :-)

Lørdag den 11. november 2006

- ”Vov, vov, vov!

[float=right][img width=180 height=160]http://www.gotpetsonline.com/pictures-gallery/dog-pictures-breeders-puppies-rescue/beagle-pictures-breeders-puppies-rescue/pictures/beagle-0185.jpg[/img][/float]Lyden indprentede sig efterhånden som tinitus i mit hovedet. Den samme lyd, der gav genlyd, dannede ekko og forstyrrede mit sind. Det var underboens nye hund. Victoria har fortalt, at det er en beagle, og hun synes, den er bedårende. Jeg kan ikke knytte ret mange andre adjektiver end ”irriterende” til den, for nu er det tredje dag i træk, den vækker mig med sin evindelige gøen.

Jeg rejste mig modvilligt fra sengen, hev en T-shirt over hovedet og skævede hen til mit ur. Den var halv seks, hvilket var alt, alt for tidligt. Jeg kastede nogle havregryn i mig og satte mig lidt rastløst i sofaen. Jeg tænkte på dagens kamp og kunne ikke rigtig koncentrere mig om noget. Hverken læsning, FM eller tv'et fangede mig.
I stedet besluttede jeg mig for at snuppe en løbetur. Intet er mere afslappende end at snuppe en løbetur nede ved mosen med noget musik i ørerne, så jeg klikkede headsettet til min telefon, kom i konditøjet, og så var jeg hurtigt ude af døren. Det var koldt, men jeg fik hurtigt pulsen op, og så koblede jeg ellers af, alt imens jeg nikkede til alle andre motionister, der kom forbi. Det er åbenbart kotume her, har jeg efterhånden måttet sande, at man lige hilser på alle, der løber forbi.

[float=left][img width=135 height=140]http://www.nrk.no/img/529806.jpeg[/img][/float]Jeg løb cirka femten kilometer og var tilbage efter en times tid. Da jeg havde strukket ud og var på vej op ad opgangen, så jeg et mystisk monstrum ved min dør. Det var en plante, hvorpå der hang en lille seddel:

”Du har virkelig brug for nogle planter i din lejlighed, så nu har jeg hjulpet dig i gang :-)

Victoria...”

Jeg smilte lidt for mig selv og gik indenfor.

Otte timer senere var smilet afløst af en ekstase. Alt sammen grundet en eneste replik.

- ”Guilherme erstatter Karl i dag.”

Jeg kiggede straks over mod Karl, som øjensynligt var stærkt utilfreds. Jeg sendte ham et hånligt smil, lidt i stil med dem, han adskillige gange har sendt i min retning og følte mig ualmindeligt godt tilpas. Jeg snørede mine støvler, mens træneren fortsatte.

- ”Ellers er der ikke så meget, I ikke ved. Sunderland ligger højt placeret, så det bliver en hård kamp. Kæmp for det! Så gode er de sgu heller ikke.”

Vi gjorde, som han bad om; vi kæmpede for det. Selvom vi var bagud 1-0, så lykkedes det os at udligne, inden de kort før pausen for anden gang bragte sig i front.

Derfor var vi ret slukørede i pausen, og efter en tam indsats fra min side regnede jeg egentlig ikke med at skulle spille mere i dag. Træneren kom over til mig, og jeg var indstillet på en udskiftning.

- ”Den sidder der ikke rigtigt i dag?”, sagde han og fortsatte: ”Jeg giver der en tyve minutters tid endnu, men så vil jeg også se langt bedre spil.”

Han gav mig et opmundrende skulderklap, og jeg løb ind på banen igen.

Et kvarter var spillet, og jeg havde stadig ikke leveret noget særligt, da Bothroyd tilkæmpede sig et frispark til højre for straffesparksfeltet. Jeg kiggede ud mod sidelinjen, hvor Karl var i gang med opvarmningen. Jeg sprintede over til bænken og kaldte på min træner.

- ”Får jeg resten af kampen, hvis jeg smider den her ind i panden på Jay (Bothroyd)?”
- ”Ja, så lad gå da,” svarede han og grinte.

Og det gjorde jeg så. Jay ville ellers gerne selv have sparket, men jeg insisterede, og tyve sekunder senere headede han den i netmaskerne efter et perfekt indlæg fra min side. Træneren holdt, hvad han havde lovet, og Karl erstattede i stedet Mark Davies. Situationen blev endnu bedre, da Jay fem minutter før tid bragte os på sejrskurs, men desværre lykkedes det Sunderland at udligne i overtiden, så det var med lidt blandede følelser, at vi kunne evaluere efter kampen.

Da jeg kom hjem, var jeg lige ved at snuble over planten fra Victoria. Den væltede, og der røg lidt jord ud. Der skulle den vist ikke stå, så jeg fik flyttet skabningen til en mere passende placering, mens jeg tørrede jorden op.

Nu venter min bog på sengen. Jeg har ikke fået læst ret meget. Den har været lidt tung her i begyndelsen, men den er jo trods alt også noget længere end de tidligere. 70 sider har jeg vist fået læst, så det skal der rettes op på i dag.

Onsdag den 15. november 2006

[float=right][img width=200 height=250]http://www.ipguide.dk/shop/billeder/produkt_11_1.jpg[/img][/float]I dag fik jeg brev hjemmefra. Jeg skrev hjem, mens jeg var skadet, og i dag kom svaret så. Postbuddet havde ellers tilsyneladende sine kvaler med min brevsprække, men det lykkedes ham at få viderebragt brevet. Mor spurgte, om jeg ikke kunne komme hjem og holde nytår. Jeg kunne ikke benægte, at jeg virkelig godt kunne tænke mig at komme hjem og besøge dem, men jeg er nødt til at få en aftale i stand med Jez først.

Kort efter jeg havde læst brevet igennem, ringede min telefon. Jeg traskede over mod den og fik trykket på det lille grønne, telefonrør.

- ”Guilherme...”
- ”Hey, det er Mark Little!”
- ”Hej Mark”, sagde jeg begejstret. ”Hvordan går det?”
- ”Tjo, det går udmærket. Spiller rimelig tit, men de er ikke så gode hernede. De fleste af spillerne er meget flinke,” svarede han. ”Jeg tænkte på, om du ikke har lyst til af komme hjem til mig og fejre jul i år? Mine forældre holder altid en ret stor fest, så det skal nok blive hyggeligt.”

Jeg havde hørt om jul før. Det var en eller anden helligdag inden for kristendommen. Jeg fortalte ham, at det ville jeg da meget gerne, men jeg skulle lige finde ud af, om jeg var i stand til det først, og at jeg ville ringe tilbage. Det kan jo være, det kolliderer med en kamp eller en evt. tur hjemad.
Det må jeg lige finde ud af i løbet af den nærmeste fremtid.

Lørdag den 25. november 2006

Åh nej! Ikke igen...

For tredje kamp i træk var jeg med fra start, og endnu engang var det med stor entusiasme. Efter en lidt anonym kamp i 1-0-sejren sidste lørdag skulle jeg nok lege lidt rundt med Hulls venstreback. Det var i hvert fald min plan. De kom foran i første halvleg. Jeg syntes, at det lignede offside, men efter at have set sportsnyhederne må jeg nok trække det i mig igen. Dommeren var ikke begejstret for mine protester, så jeg fik et af mine sjældne gule kort.

I anden halvleg kom episoden så. Den venstreback, jeg havde svoret mig selv, at jeg ville gøre rundtosset, ødelagde i stedet mit ben. Jeg mærkede det, straks han ramte mig, og skreg af smerte. Jeg tog mig til knæet, som så helt forkert ud, og så skreg jeg lidt mere, mens jeg løftede armen for at tilkalde fysioterapeuten. Han var dog allerede halvvejs, og få sekunder efter var han der.

- ”Gør det her ondt?” spurgte han og trykkede på mit knæ.

Det gjorde det. Fandens ondt endda, så jeg råbte ”JA!”. Han lagde is på, og de fik placeret mig på en båre, hvorefter de bar mig ud.

Efter en times tid kunne skadestuen give svar på mine røntgenbilleder. Jeg frygtede det værste, men lægens ord beroligede mig straks.

- ”Der er ikke revet noget over. Hverken korsbånd eller ledbånd. Til gengæld er dit knæ røget lidt ud af led, så du kommer i hvert fald ikke til at spille kamp de næste tre uger. Jeg vil foreslå, at du går hjem og så har noget is eller en pose ærter på i tyve minutter i timen. Husk, at det ikke må være i direkte kontakt med huden. Derudover skal du undgå at overbelaste knæet i de næste 48 timer, og så får du brug for noget fysioterapi.
- ”Ja, du kommer selvfølgelig bare forbi i løbet af morgen eftermiddag,” brød Alan Peacham ind.

Og her sidder jeg så med et håndklæde på benet og en pose ærter oven på den. Kan næsten ikke klare udsigten til at skulle sidde ude i næsten en måned igen. Én gang var rigeligt...

Mange tak... 
Kan vi få en til i dag :c: ;)

Det tror jeg desværre ikke. Er næppe leveringsdygtig med mere end en enkelt update pr. dag, så i morgen er nok ikke uambitiøst.

Så Skal, den også komme i morgen ;)

Det her det dælme uaceptabelt U-S. Hvor blev updaten af?

Hehe.. Har lidt travlt for tiden, men her i løbet af weekenden kan jeg forhåbentlig give dig to :o

Uha, det lyder ikke dårlig...

UPDATE UPDATE...

Hvor bliver updaten af ;-)

Kommer sgu alligevel ikke nogen i dag :-\ I skal dog langt fra se det som et tegn på, at jeg ikke gider bloggen længere. Har bare ikke haft mulighed for det de sidste par dage. I morgen garanterer jeg til gengæld en update :-)

Søndag den 26. november 2006

[float=right][img width=183 height=128]http://www.henrikbruun.dk/bygaardsliv/images/kristoffer_laeser.jpg[/img][/float]Skønt! Når man er skadet og ikke kan foretage sig noget som helst, er der da bare intet bedre end en strømafbrydelse. Jeg sad i går aftes og spillede med Wolves, og det gik strålende. Jeg nåede sågar op og få oprykning, men så da klokken var ved at nærme sig midnat, så blev alt sort. Siden har jeg måttet holde lejligheden oplyst ved hjælp af nogle stearinlys, som Victoria gav mig. Hun havde heller ingen strøm. Jeg håber, at den har autosavet for ikke så længe siden, for det ville være surt at ryge helt tilbage til februar.

Om en time skal jeg over til Alan, som skal undersøge mit ben. Bagefter er telefonen sat på alarm for at minde mig om at ringe til de ansvarshavende og høre, hvordan udsigterne til strøm er.

Mandag den 27. november 2006

Alan mente ikke, at jeg har brug for mere fysioterapi. Han fortalte mig i går, at det bare skal passe sig selv, og at han vil estimere skadens varighed til tre uger. Det var en smule mere opløftende end gårsdagens nyheder, selvom jeg har svært ved at se, hvad jeg skal foretage mig uden strøm og en daglig tur til træningslokalerne.

Efter besøget hos Alan haltede jeg hjem til min bælgmørke lejlighed, bevæbnet med et par krykker. Så ringede jeg til elektricitetsanlægget, hvis nummer jeg fandt ved sikringerne. Jeg ringede op og blev mødt af en hurtigtalende computerstemme, som bad mig om at vente, hvorefter den tyrede noget ekstremt enerverende musik i ørerne på mig. Da jeg havde ventet i tre kvarter fik jeg omsider den glædelige besked: ”Du er nu nummer et i køen.”. Så gik der to minutter, hvorefter stemmen igen havde en besked til mig.

- ”Klokken er nu 17.00, og kontoret lukker. Prøv igen i morgen.”, sagde hun, hvorefter jeg fik dyt-dyt-tonen.

Jeg hamrede røret ned i bordet i frustration over deres uduelighed. Nå, jeg må prøve igen senere i dag, når de åbner deres hotline klokken 10. I morgen regner jeg med at smutte over til træningsanlægget og snakke med Jez og træneren angående jule- og nytårsaften. Skal også huske at høre Victoria, om hun er med på at bestille et par pizzaer senere. Der er ikke just de store muligheder for madlavning her jo…

Tirsdag den 28.  november 2006

Jeg fik strøm i går aftes! Efter en times venten fik jeg endelig en person i røret, som ganske kort fortalte, at strømmen ville komme tilbage i løbet af aftnen, og ganske rigtigt. Det første, jeg gjorde derefter, var at tjekke mit Wolves-spil, og min værste frygt var en realitet: Spillet var helt tilbage i februar. Jeg ved sgu ikke engang, om jeg gider spille det hele igen nu, eller om jeg skal forsøge med Juventude igen.

Nå, i dag var jeg ovre og hilse på gutterne på træningsbanen. Da de var færdige, fik jeg fat i Jez og træneren.

- ”Jeg tænkte på om…”, begyndte jeg og tøvede, før jeg tog mig sammen. ”Om jeg kunne få lov at tage hjem og holde nytår?”
- ”Ikke tale om”, sagde træneren hurtigt, før Jez tog over.
- Det kan sgu ikke rigtig lade sig gøre. Vi har jo kamp både dagen efter og inden, så den går vist ikke rigtig, desværre. Men du kan jo komme til klubbens store nytårsfest ved nogle lokaler lige i nærheden.”
- ”Okay. Nå, men så ses vi bare”, sagde jeg uden at skjule min skuffelse, før jeg vendte ryggen til og gik mod min bil.
- ”Savner du dem derhjemme?”, spurgte Jez.
- ”Ja”, svarede jeg ærligt.
- ”Altså, nu ved jeg jo, at Alan ikke mener, din skade har brug for fysioterapi, så du kunne måske tage derhen en uge her, hvor du alligevel ikke kan træne”, sagde han.
Træneren nikkede, og jeg takkede dem pænt.

Da jeg kom hjem, begyndte jeg straks at kigge på internettet efter rejser, og jeg fandt hurtigt en afrejse. Allerede i morgen kunne jeg flyve fra Heathrow, så den valgte jeg at tage. En tur/retur-billet til £500. Jeg regner ikke med at informere mor og Carlos, da det skal være en overraskelse.

[float=left][img width=180 height=200]http://www.carnaval.org/main/images/pagemaster/WinFreeTrip180_1.gif[/img][/float]Om aftnen var jeg atter ovre i nærheden af stadion; denne gang for at se drengene spille mod Leeds. Det var koldt, men tørt, så det gik. Samtidig har jeg efterhånden lært et par af fansenes sange udenad, så jeg skrålede med på et par af dem og jublede som en sindssyg, da Jemal Johnson bragte os fortjent foran efter en god time. Min jubel var ikke kun et udslag for holdets succes, men også for min glæde over afrejsen til Brasilien i morgen. Desværre udlignede Leeds kort efter, men vi kunne da glæde os over et point i en underholdende kamp.

Efter kampen kom Jez over til mig.

- ”Nå, hvad fandt du så ud af?”, spurgte han.
- ”Jeg fandt en rejse i morgen”, sagde jeg fornøjet og smilte.
- ”Super. Har du sagt det til din familie så?”
- ”Næh, jeg tror, jeg lader det være en overraskelse.”

Da jeg kom hjem, var det tid til at pakke. Velvidende at jeg kun skal være der i en uge, så tror jeg, at jeg har pakket flere ting sammen, end jeg gjorde, da jeg tog hertil med det formål at bo her i flere år. Utroligt så mange ting jeg har skaffet mig, siden jeg flyttede hertil. Da jeg var færdig, ringede jeg til Mark Little og fortalte ham, at jeg gerne vil holde jul hos ham og hans familie. Det skal nok blive en sjov oplevelse.

Nej, hvor jeg glæder mig! Jeg glæder mig til at komme ned i det gode vejr, til at spille fodbold med vennerne på stranden og fortælle dem om mine oplevelser her i England, men ikke mindst glæder jeg mig til gensynet med Carlos og min mor.

Nu må jeg hellere få mig en god nats søvn. Klokken nærmer sig midnat, og jeg skal op klokken halv seks i morgen. Skal være ved lufthavnen klokken syv.

Haha, nizzle, nu fik jeg en nyhed om, at Guilherme har svært ved at tilpasse sig i England, og at jeg skal overveje at købe en ny brasilianer for at give ham en "ven". Måske mine skriblerier blev en forbandelse? ;o)

Hehe, men igen Genialt ville være en underdrivelse...
Der faktisk kun et spørgsmål. Du får et gæt. ;)

I morgen ;)

Hvordan kunne du vide hvad jeg mente ::)

Endnu er super update selvom den ikke var så lang ;-)

Spændende update endnu engang, og vi venter med spænding på knægtens kærlighedsliv, samt om han ikke snart bliver sine skader helt kvit.....

Kom med en ny update.....

Nej, hvor jeg glæder mig! Jeg glæder mig til at komme ned i det gode vejr, til at spille fodbold med vennerne på stranden og fortælle dem om mine oplevelser her i England, men ikke mindst glæder jeg mig til gensynet med Carlos og min mor.

Er han ikke skadet? Han bliver vel ikke populær hvis han spiller fodbold og ødelægger sig selv mere.

Super fed blog du har gang i ellers...

Du har fat i nået...

Hvis LLL kan, så kan Guil også!

Men rigtig god update, igen, igen, U-S. Ser frem til den kommende update :P

Haha, godt set. Det må siges at være lidt af en smutter ;)

Tak for rosen til slut :-)

Updaten blev lidt længere undervejs end ventet, og kan (desværre) risikere at blive udsat til i morgen.

NEEEEEEEEEEEEEEEJ! :(

Kommer den update snart? :)

Ikke i dag i hvert fald. Har ikke meget tid pt.

Så må du lære ikke at love noget du ikke kan holde :( ;)

*snøft* *snøft*... Kunne vi ikke snart få en update :'(

Får vi snart en update ?!?!?!?!?!?!?!?!?!?!?!?!?!?!!?!?!?!?!?!?!?!?!?!?!!??!!?!?!?!?!?!?!?!?!?!?!?!?!

Mit mål er søndag. Beklager den lange pause, men bloggen skal nok komme tilbage i fuld vigør.

Seriøst hva fanden laver du da os?!

kan du så komme igang med den opdatering :D!

Nu må du altså snart komme med en update  :t:

Hehe, beklager over for dem, der savner bloggen. Jeg kan garantere, at der senest er update onsdag.

det var godt.. forresten keep up the good work  O0

Onsdag den 29. november 2007

[float=left]http://www.taarnby-blomster.dk/images/Nye%20Billeder/Kiste%20med%20pynt1%20Lille.jpg[/float]Det blev en god afsked. Min mor holdt en flot tale, og jeg var også selv oppe og sige et par ord. Jeg er langt fra lige så genert her, som jeg sikkert virker i England. Min onkel var blevet gevaldigt restaureret. Jeg kunne kende ham igen, som han lå der. Han var ikke længere hvid, men havde farve i ansigtet.

Jeg var den, som alle ville snakke med, da vi mødtes bagefter. Det var fint, for så fik jeg hilst på alle.

Jeg fik taget den perfekte afsked med min onkel, men nu vil jeg forsøge at lægge alt det her til siden. Jeg rejser tilbage til England allerede onsdag morgen, så nu vil jeg forsøge at få det bedste ud af de næste to dage, og for den sags skyld også nætter. Det ville være rart ikke at falde i søvn klokken tre i nat.

EN UPDATE!!! FANTASTISK...
Ked af at høre det med onklen

EN UPDATE@@222!!!  :D
Ærgeligt med onklen :'(

Jaaa endelig en update :D FANTASTISK BLOG du har gang i..

ærgeligt med Onklen

Lækkert! :D
Hvornår kommer den næste ;)

må jeg gondolere med onklen :'( :'( :'( :'( :'(

Intet mindre end en fantastisk blog du har gang i !

Du har jo talent for at skrive det der  O0

Glæder mig helt vildt til næste update !

Endnu en god update. Synes måske det bliver en lille smule for melodramatisk med onklen, men hvad fa'en...

God update US :-)

Velkommen til siden, sjovt med endnu en Alex :D

Hehe, han har haft sin bruger længere end dig ;)

Overvældende feedback. Kunne være jeg bare skulle lade der gå to uger mellem hver update :cr:

Ej, jeg satser på, at I kommer til at vente lidt mindre denne gang. Måske i dag, måske i morgen, senest i weekenden.

Super update..... Som sagt før, så skriver du rigtig godt, det er faktisk ret spændende at læse om....

Du skal vi bare hører om hvordan Wolves klare sig......

Hehe :D Ja , men jeg har bare ikke været så meget på siden :/ Men det bliver der i hvert fald ændret på nu !

Senest i weekenden ? Hvor bliver opdaten af ?

Den samme ???

UPDATE !!!!!!!! :)

:t:

At følge med i denne blog er jo ligesom at se film på tv3, den stopper hver gang det bliver sjovt ;)

(lød måske bedre i hovedet)

Opdateringen udeblev, fordi jeg er kommet lidt i tvivl om bloggens form.

Mens jeg sad og skrev opdateringen, følte jeg, at jeg gentog mig selv, og jeg har en fornemmelse af, at bloggen efterhånden er blevet meget monoton.

Dagbogsstilen er fantastisk i starten, men bliver i mine øjne desværre hurtigt for meget af det samme.

Derfor overvejer jeg at ændre stilen i en retning, jeg endnu ikke har besluttet.

Dog vil jeg naturligvis rådføre mig med læserne først. Er I enige i, at det efterhånden er en smule monotont, eller synes I, at jeg blot skal fortsætte i samme stil, for så gør jeg gerne det?

Jeg tænkte det nok. Det er vel efterhånden svært at finde på noget "uden for banen"? - Jeg kan sagtens forstå dig, men din situation nu er ikke let, for rart er det ikke at sku' gå på kompromis med den færdiglavede blog, man selv har inde i hovedet. Jeg vil ikke råde dig til noget, bloggen kommer i hovedet, og det er fra dit hoved, din bedste udformning af denne blog skal komme - held og lykke.

Det er lige præcis det, der er problemet.

Hmm... Personligt så jeg helst at du bliver ved med denne skriveform, men det er jo dig der har, og hvis du føler at du gentager dig selv, så må du jo finde på noget andet...
Vil nok følge med alligevel :)

Ups ! Ikke så godt :/ Kunne ikke huske mit kodeord , så kom til at oprette en ny bruger ! Nogen fra crew'et der gider at slette den gamle , Alex ;) ?

Kan måske til dels give dig ret. Bloggen har på intet tidspunkt været uinteressant, men du har nok ret, det bliver nok lidt af det samme. For min skyld må du ændre den til hvad du vil, BARE IKKE DEN DER ABSTRAKTE FORM, HVOR MAN ALDRIG NÆVNER SPILLERNAVNE, ELLER RESULTATER OSV.!!!!!1!! :t:

Nå, det er jeg ked af at hører, synes det er en spændende måde du skriver på....

Men du kunne jo variere lidt, og så skrive resultat orienteret, også engang imellem en update på hvordan det går med privatlivet.....

Men som sagt før, det bestemmer du selv....

Ja, det var en mulighed at variere synsvinklen a la i Engelsk Eventyr. I så fald skulle det nok skifte mellem to vinkler, hvor Guilherme kunne være den ene.

Finder du ud af noget og hvornår regner du med at der kommer en opdate ? :c:

Sker der snart noget Hr. ??????

Ja, det gør der. Jeg har besluttet mig for at køre dagbogen videre frem til nytår, og så ændrer jeg stil derefter - måske i en ny blog om samme spil. Forvent update inden for de næste par dage.

EDIT: Altså nytår i spillet :cr:

Super.... det lyder godt.... glæder mig til at hører hvordan det går......

Update! :P

Vente , vente , vente . . .  ;)

Ja okay.. "Par dage" holdt ikke. Men den kommer, inden weekenden er omme.

Mandag den 3. december 2006

Jeg var nede og hjælpe min bror på fabrikken i dag. Der arbejdede jeg selv før i tiden. Vi laver fodbolde, men får ikke selv lov at bruge dem. Det var en ret surrealistisk oplevelse. I England lever jeg af at spille med de fodbolde, jeg før levede af at lave.

Det var ikke på nogen måde sjovt. Jeg var sågar næsten lige ved at falde i søvn, da jeg pludselig blev vækket lidt op af en underlig lyd. Det viste sig at være min telefon. Mark Davies havde sendt denne SMS:


[float=right]http://www.engineering.uiowa.edu/~dip/examples/images/airplane.gif[/float]En lille hilsen her fra flyet. Jeg har lige set en eller anden amerikansk actionfilm. Masser af pistoler og blod, ikke særlig god film. Nå, der er stadig seks timer til England, og jeg tror bare, jeg har tænkt mig at sove dem væk.

Det kan dog godt blive lidt problematisk, eftersom fyren ved siden af mig har valgt at gøre det samme, og han snorker helt ekstremt. En fed, klam mand. Minder egentlig lidt om min far – i hvert fald sådan som jeg husker ham.

Nå, jeg prøver lykken.



Torsdag den 6. december 2006

Så er jeg hjemme igen og har fået indlogeret mig. Jeg kom allerede hjem sent i går aftes, og da jeg trådte ind i opgangen, blev jeg mødt af en smilende Victoria.

- Hey! Var det en god tur, spurgte hun energisk.

Jeg smilte og nikkede. Jeg var træt, så jeg orkede ikke den store samtale. Til gengæld aftalte vi at spise sammen dagen efter. Dvs. i dag eller rettere sagt om ti minutter. Hun laver maden, så jeg har det dejlig nemt.

Jeg var også til træning i dag. De fleste var glade for at se mig. Faktisk blev jeg mødt med mødt med åbne arme af alle undtagen Karl (hvilken overraskelse) og træneren, som af en eller anden grund stadig ikke virker særlig begejstret for min tilstedeværelse. Det var dog kun Mark Davies, jeg rigtig snakkede med.

Jeg havde det ikke særlig godt under træningen. Præget af jetlag og træthed leverede jeg nok den dårligste omgang træning i min tid i England.

Dét, kombineret med det faktum, at træneren tilsyneladende ikke bryder sig nævneværdigt om mig, gør nok, at jeg ikke kommer til at starte inde i næste kamp.

Det gider jeg bare ikke tænke på lige nu. Jakkesættet, som jeg i sin tid fik af Jez, er taget på, og det er tid til at komme ud ad døren og gå de to meter. I morgen kan jeg begynde at bekymre mig om Wolves.

---

_{En lidt kort update denne gang. Nu handler det om Wolves og Guilherme frem til nytår, og så har jeg besluttet, hvad der skal ske derefter.}

Super med en update United_Styre :)


Den var ventet, glæder mig til at se hvad du finder på.........

En go' update, som sædvanlig. :)

Ka' man forvente en ny inden længe? ::)

Det bliver i så fald den sidste :-) Håber at have den klar i aften, men det er ikke sikkert. Vil ikke love noget som helst, men den er formentlig færdig, før ugens afslutning.

Jeg tror desværre, at I kan betragte denne blog som lukket. Sagen er den, at jeg er blevet fyret, og jeg har ikke rigtig motivationen til at skrive den sidste update. Måske får jeg gjort det engang.

Der kommer sandsynligvis en ny blog fra min side. Der går dog noget tid.

Ej det kan du ikke være bekendt :'( :'( Den skal altså komme nu (Den ny blog). :'(
Skal lige være sikker. Det er i gamet du er blevet fyret, right? ???

Hehe.. jo da ;)

Tænkte det nok, skulle bare være sikker :)