FmFreaks

Andre Managerspil => Blogs => Emne startet af: SirToby 30 Maj 2011, 19:04



Titel: 19-18
Oprettet af: SirToby 30 Maj 2011, 19:04
| 18-18 |
Sir Alex Ferguson & Manchester United

Det står 18-18. Det stod 7-18.

Manchester United havde vundet syv Premier League-titler, da Sir Alex Ferguson i november 1986 blev United-manager. Næsten 24 år senere har de vundet 18 - det samme antal som Liverpool. Fergie har vundet 11 Premier League-titler, og han har aldrig været mere motiveret. Jagten på titel nummer 19 er sat ind. Fergusons største udfordring var "knocking Liverpool right off their fucking perch". Han har aldrig været tættere på. Det her er fortsættelsen på historien om Sir Alex Fergusons fantastiske præstation, som forhåbentlig ser ham vinde den 19. titel.

Det bliver en yderst simpel blog, der vil byde på opdateringer fra de datoer, hvor der sker noget væsentligt; køb, salg og kampe primært. Velkommen.


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: Erzael 30 Maj 2011, 19:16
Bliver forhåbentlig godt, (og realistisk) :D


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: Guldbrand 30 Maj 2011, 19:33
Spændende spændende.. Jeg følger med  ;)


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: SirToby 30 Maj 2011, 23:06
| 18-18 |
Sir Alex Ferguson & Manchester United

11.07.2011
Venskabskamp: Manchester United - Chivas
Line-up: Kuszczak; Rafael, Smalling, Evans, Fábio; Valencia, Scholes, Gibson, Park Ji-Sung; Hernandez - Berbatov

Første test for Sir Alex' mandskab var imod Hernandez' gamle klub, Chivas, og han havde bestemt ikke valgt at stille i stærkeste opstilling. Der var tydeligvis flere spillere, som skulle have testet deres form forud for de væsentlige turneringskampe. Spillere som Kuszczak, Smalling, Fábio og Gibson kommer næppe til at stå forrest i køen i løbet af sæsonen, men omvendt har Ferguson altid været mand for en masse rotation og tiltro til egne spillere.

Til trods for at spillere som Rooney, Evra og Vidic sad på bænken fra start, blev det et opgør, som United sad fuldstændig på. Det blev til 23 afslutninger og fire åbne chancer i løbet af kampen. Fergie kunne dog let være skuffet over, at det kun blev til en 2-1-sejr, da der var muligheder til meget mere. Gibson åbnede ballet med en scoring efter fem minutter på et fornemt oplæg af Hernandez, og selvsamme Hernandez gjorde igen det onde ved sin gamle klub, da i minut 80 øgede til 2-0. Chivas pyntede på resultatet i slutminutterne.

Ferguson byttede otte nye spillere ind efter godt en time, og her i blandt var den unge Ravel Morrison. Kommer han også til at få en rolle i den kommende sæson?

2-1 (Gibson 5, Hernandez 80 - Maldonado 87)


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: Frederikbjerg 31 Maj 2011, 00:13
Det er et rigtig spændende projekt, SirToby, især for en Manchester United fan som mig. Jeg synes specielt din intro var fantastisk, og så er det spændende at du har et overordnet mål, på trods at af det er et storhold du har valgt. Mon ikke du formår at trække det 19. mesterskab i land, og derefter udbygge forspringet til Liverpool og de andre rivaler. Efter dit seneste indlæg, er jeg blevet i tvivl om hvorvidt du vil updatere efter hver eneste kamp, eller det var et enestående tilfælde? Jeg glæder mig i hvert fald til at se, hvor langt du kan komme, og hvad det bringer videre i din karriere! :) 


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: SirToby 01 Jun 2011, 17:10
Citat af: Frederikbjerg 31 Maj 2011, 00:13
Det er et rigtig spændende projekt, SirToby, især for en Manchester United fan som mig. Jeg synes specielt din intro var fantastisk, og så er det spændende at du har et overordnet mål, på trods at af det er et storhold du har valgt. Mon ikke du formår at trække det 19. mesterskab i land, og derefter udbygge forspringet til Liverpool og de andre rivaler. Efter dit seneste indlæg, er jeg blevet i tvivl om hvorvidt du vil updatere efter hver eneste kamp, eller det var et enestående tilfælde? Jeg glæder mig i hvert fald til at se, hvor langt du kan komme, og hvad det bringer videre i din karriere! :) 


Det var et enestående tilfælde. Der kommer oftest 3-4 kampe i samme indlæg.

Det glæder mig, at du er med! :)


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: SirToby 01 Jun 2011, 17:16
| 18-18 |
Sir Alex Ferguson & Manchester United

20.07.2011

Så er vi fremme ved 20. juni, og Manchester United har netop spillet deres fjerde venskabskamp som optakt til den spændende sæson, som ligger forude. Det har ikke været specielt imponerende, men det er blevet til tre sejre på 3-1, 1-0 og 1-0 imod henholdsvis Marseille, Nottingham Forest og Scunthorpe. Fergie har dog bestemt ikke gjort brug af sine bedste spillere, specielt imod Scunthorpe var holdet relativt ufarligt med navne som Vermijl, Fornasier og King.

På transfermarkedet sker der ikke noget, men der er gang i rygtebørsen. De hollandske youngsters Siem de Jong og Leandro Bacuna er blandt dem, der rygtes til Nordengland.

Fergie og co. rejser inden længe til Italien, hvor de skal spille vigtige testkampe imod Inter og Roma, og det er her, at formen for alvor testes forud for turneringskampene.


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: Arsrea 01 Jun 2011, 17:18
Jeg føler, dejligt med en Man U blog, siden bedste blog allerede af den grund, klasse intro! :)


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: SirToby 01 Jun 2011, 17:53
| 18-18 |
Sir Alex Ferguson & Manchester United

25.07.2011
Venskabskamp: Inter - Manchester United
Line-up: van der Sar; Rafael, Smalling, Vidic, Evra; Nani, Carrick, Fletcher, Park Ji-Sung; Rooney - Berbatov

Ferguson og hans tropper havde to kampe Italien i vente, og første destination var Giuseppe Meazza, hvor Inter ventede. Selvom startopstillingen var ganske stærk, blev det et opgør, som italienerne sad fuldstændig på.

Inter dominerede fra første fløjt, og efter 19 minutter havde Pazzini skudt dem i front. United havde stort ingenting at sige i løbet af de 90 minutter, og det blev blot til en afslutning hver fra Vidic og Berbatov. Inter havde derimod 18 afslutninger, men på den positive side var det værd at nævne, at de ikke havde nogle store og åbne målchancer. Men overordnet var det en skidt præstation af United.

1-0 (Pazzini 19)

27.07.2011
Venskabskamp: Roma - Manchester United
Line-up: van der Sar; Fábio, Brown, Vidic, O'Shea; Valencia, Carrick, Gibson, Nani; Rooney - Berbatov

To dage senere i Rom var United et forvandlet mandskab. Fabio, Brown, O'Shea, Valencia og Gibson fik denne gang chancen i stedet for spillere, der blev vurderet for trætte, og specielt Valencia skulle gøre en forskel. Det var en sprudlende offensiv, som United leverede - det blev til 25 afslutninger fra englænderne. Valencia nettede to gange, mens Nani og Gibson pyntede med to flotte langskudsmål hver. Defensiven var langt fra så pæn som offensiven, og derfor fik Roma også scoret to gange i løbet af opgøret. Men alt i alt var der langt bedre takter fra United i Rom end i Milano.

2-4 (De Rossi 11, Vucinic 67 - Valencia 8, 43, Nani 27, Gibson 85)


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: Suckins 01 Jun 2011, 17:57
Elsker den enkle stil du som altid kører perfekt. Lækkert holdvalg også. Læser helt klart med.


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: JimmyGP 01 Jun 2011, 21:14
Toby Toby Toby.. Som altid.. HØJ HØJ KLASSE  O0 Det er virkelig en fornøjelse at læse det her.. Smukt, enkelt og gennemført..  O0

Jeg vil bare have mere..  O0 O0


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: Jonaspetersen93 01 Jun 2011, 21:22
kommer der SS når du kommer rigtigt i gang med sæsonen?


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: SirToby 01 Jun 2011, 21:59
| 18-18 |
Sir Alex Ferguson & Manchester United

08.08.2011
Community Shield: Manchester United - Chelsea
Line-up: van der Sar; Rafael, Brown, Vidic, Evra; Valencia, Carrick, Fletcher, Nani; Rooney, Berbatov

I dag var det tid til sæsonens første betydelige kamp: Community Shield imod de forsvarende Premier League-mestre, Chelsea. Ferguson havde valgt en meget stærk startopstilling, kun hans sædvanlige stopper, Ferdinand, manglede, før det lignede noget, man kunne kalde allerstærkeste startopstilling. Chelsea havde ligeledes valgt at stille de bedst mulige elleve.

United startede forrygende med en kasse efter fem minutter. Vidic fik hovedet på et fantastisk indlæg fra Nani, og så stod det 1-0. Men det lod til at virke skidt på United-spillerne, at de fik et tidligt mål. Chelsea begyndte at tage over, og de blåtklædte kunne fortjent gå til pause med en 2-1-føring. United kom bedre ud efter pausen, og Valencia kunne udligne kort inde i anden halvleg. Resten af halvlegen var meget jævnbyrdig, og ingen af holdene turde gå efter et tredje mål, hvorfor det endte i straffesparkskonkurrence, hvor Chelsea var skarpest og udnyttede alle fem spark, mens United-stjerne Wayne Rooney brændte på hans spark.

2-2, str. 3-5 (Vidic 5, Valencia 49 – Anelka 29, Brown selvmål 40)

12.08.2011

I dag kunne Manchester United præsenterer deres første sommerinvestering i den hollandske højre back, Stefan de Vrij (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/fergie1.png), fra Feyenoord. Klubben måtte af med £2.500.000 for den 18-årige knægt, som fik hele 17 kampe i Hollands bedste række i sidste sæson. Forsvarsspilleren er næppe klar til at spille meget førsteholdsfodbold endnu, men hans potentiale er stort nok til, at han inden alt for længe vil kunne konkurrere med Rafael, Fábio og O’Shea om pladsen på højre back.

14.08.2011
1. ligarunde: Manchester United – Manchester City
Line-up: van der Sar; Rafael, Brown, Vidic, Evra; Valencia, Carrick, Fletcher, Nani; Rooney, Berbatov

Premier League-sæsonpremiere og der er allerede dømt lokalderby: United imod City. De røde imod de lyseblå. Storebror imod lillebror – en lillebror med vokseværk dog. City er i gang med at købe sig ind på den store scene, og også i sommerens transfervindue har de haft travlt. Fem nye spillere er ankommet. De mest prominente af dem er Arturo Vidal og Jefferson Farfán. City manglede Hart (plus andenmålmand Given) og Silva til kampen, mens United havde Ferdinand, Anderson og Hargreaves af vigtige spillere på skadeslisten.

Næsten 76.000 var på plads på Old Trafford, da United gav en lektion til lillebror. Efter godt tyve minutter erobrede Nani bolden langt op på Citys bane halvdel, afleverede til Rooney, som lagde et perfekt indlæg til Valencia. Ecuadorianeren kunne i det lille felt sparke United foran med 1-0. Kort tid efter kunne Rooney på egen hånd slå kontra og banke bolden ind bag Citys keeper, og det blev ved 2-0 første halvleg ud. City-manager Mancini vidste, der skulle skrides til handling, og allerede inden uret havde rundet 57 minutter havde han brugt alle sine tre udskiftninger. Men det skulle ikke hjælpe noget. Rooney øgede til 3-0 efter næsten en time, inden Berbatov lukkede og slukkede men en kanonkugle i minut 65. Manchester United har lagt fantastisk fra start med en 4-0-sejr over bysbørnene.

4-0 (Valencia 21, Rooney 26, str. 59, Berbatov 65)


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: SirToby 01 Jun 2011, 22:00
Citat af: baloo38 01 Jun 2011, 21:22
kommer der SS når du kommer rigtigt i gang med sæsonen?


Som du kan se i ovenstående opdatering, vil I få SS af de indkøb, som jeg laver. Jeg regner også med at give jer SS af ligastillinger. :)

Mange tak til jer andre for de fine kommentarer!


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: Jonaspetersen93 01 Jun 2011, 22:05
super lavet kan især godt lide den måde du har skrevet start 11'eren ind på, vil da kigge ind en gang i mellem


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: SirToby 01 Jun 2011, 23:31
| 18-18 |
Sir Alex Ferguson & Manchester United

21.08.2011
2. ligarunde: Everton - Manchester United
Line-up: van der Sar; O’Shea, Evans, Vidic, Evra; Valencia, Carrick, Fletcher, Scholes, Nani; Rooney

United skulle følge op på deres flotte 4-0-sejr over City, da de i dag rejste til Liverpool til kampen imod Everton, som havde spillet 1-1 i deres første kamp på udebane imod Tottenham.

Til forskel fra City-kampen havde Ferguson i dag valgt at stille i en 4-5-1-formation, hvilket betød, at Berbatov var henvist til bænken. Den 69 år gamle skotte var udmærket klar over, at Everton med navne som Saha, Arteta, Cahill og Fellaini sagtens kunne drille hans mandskab.

Everton drillede. Efter 42 minutter kunne den gamle United-spiller, Louis Saha, skyde sit hold i front, selvom United havde haft de bedste muligheder for at bringe sig i front. Ferguson var ikke begejstret, og i pausen hev han en nervøst spillende Valencia ud til fordel for Giggs. Men det var ikke den rutinerede waliser, der skulle stjæle billedet i anden halvleg – det var Wayne Rooney. I minut 68 smadrede han bolden ind bag Tim Howard, som desuden blev kåret til kampens bedste spiller, og så stod det 1-1. United nåede ikke at hive alle tre point hjem, men spillerne og trænerne fra United var godt klar over, at efter spil og chancer burde de have taget alle tre point.

1-1 (Saha 42 – Rooney 68)

23.08.2011
I dag kunne Manchester United præsentere deres blot anden indkøb i sommerens transfervindue – og igen var der tale om en ung spiller. Målmand Mattia Perin (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/fergie2.png) har skrevet under på en tre-årig kontrakt hos de røde djævle.

United har kastet næsten ti millioner pund efter denne herre, som blot er 17 år gammel, og derfor må det antages, at Ferguson og hans talentspejdere ser et meget stort lys i italieneren. Han får næppe noget spilletid i denne sæson, og Ferguson har da også allerede sendt ham af sted til Bristol Rovers, hvor han skal være i fem måneder. Men er det nok på målmandsposten kun at købe Perin, nu når van der Sar stopper til sommer? Vi får at se.

28.08.2011
3. ligarunde: Manchester United - Wigan
Line-up: van der Sar; Rafael, Brown, Vidic, Evra; Park Ji-Sung, Carrick, Fletcher, Nani; Rooney, Berbatov

United fik i dag sæsonens anden ligasejr, da Wigan gæstede Old Trafford. Det var en simpel dag på kontoret, hvor modstanderen absolut intet havde at komme med, og kampen var reelt lukket, da dommer Anthony Taylor fløjtede til pause. Wigans målfelt havde været et skydetelt i første halvleg, hvor United scorede tre gange: Rooney, Vidic og Fletcher kom på tavlen. Anden halvleg var meget mere stille, og det blev ved 3-0 til Manchester United.

På den negative side kunne Ferguson ærgrer sig over skader til Rafael og Nani. Førstenævnte er ude i tre uger, mens sidstnævnte må holde en pause på to uger.

3-0 (Rooney 7, Vidic 19, Fletcher 32)


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: SirToby 02 Jun 2011, 13:51
| 18-18 |
Sir Alex Ferguson & Manchester United

11.09.2011
4. ligarunde: Birmingham - Manchester United
Line-up: van der Sar; Brown, Evans, Vidic, Evra; Valencia, Carrick, Anderson, Park Ji-Sung, Hernandez; Rooney

Anderson var i startopstillingen til hans første kamp i sæsonen, da United i dag mødte Birmingham på udebane. Hernandez var også klar til sin første ligakamp fra start.

Det blev til en relativt skuffende præstation fra vicemestrene. De fik aldrig rigtig skabt et overtag, og det var kun takket være den indskiftede Fletcher, at United undgik et nederlag. Derbyshire havde efter 56 minutter bragt Birmingham foran efter et hjørnespark, og det var først i minut 83, at United scorede det udlignende mål. United var holdet, der skabte de åbne chancer, og de burde utvivlsomt have vundet, men skarpheden udeblev, og derfor måtte Fergusons og co. nøjes med et point på St. Andrews.

1-1 (Derbyshire 56 – Fletcher 83

14.09.2011
Champions League, 1. runde: Manchester United - Shakhtar
Line-up: van der Sar; O’Shea, Smalling, Vidic, Evra; Valencia, Carrick, Gibson, Fletcher, Giggs; Rooney

United er kommet i en rimelig overkommelig pulje i dette års Champions League: Shakhtar, Schalke og FC København er de tre hold, som englænderne står overfor, og alt andet end en 1. plads ville bestemt være skuffende for de røde djævle. Første opgør var imod ukrainske Shakhtar på Old Trafford.

Det var en walkover for Manchester United i aften, men Shakhtar gjorde det heller ikke let for sig selv med en udvisning efter blot 22 minutter. På det tidspunkt førte United allerede med 1-0 på et hovedstødsmål af Vidic på et flot indlæg fra et frispark af Giggs, og det var samme recept efter 26 minutter, da Vidic igen scorede, denne gang dog med foden. Kort før pausen slukkede Rooney Shakhtar-lyset med en scoring til 3-0, hvilket også blev slutresultatet.

I gruppens anden kamp vandt FC København 2-0 ude over Schalke, hvilket i den grad åbner op for, hvem der skal følge med United - som højst sandsynligt napper en af de to pladser - videre til ottendedelsfinalerne.

3-0 (Vidic 11, 26, Rooney 42)

18.09.2011
5. ligarunde: Manchester United - Blackburn
Line-up: van der Sar; de Vrij, Evans, Vidic, Evra; Nani, Carrick, Anderson, Fletcher, Giggs; Rooney

Sir Alex havde til dagens kamp vovet at smide hans 18-årige Stefan de Vrij ind på højre backen imod Blackburn, som med tre sejre i de første fire kampe havde fået en meget flot sæsonstart.

Værterne gjorde det meget skidt i kampens første halvleg. Blackburn var bedst, og de kunne også gå til pause med en 1-0-føring. Men United kom særdeles bedre ud til anden halvleg, og de fik skabt tre åbne chancer i løbet af de 45 minutter. Men skarpheden manglede i den grad. United-spillerne kunne ikke få bolden i kassen, og derfor kom en ringe første halvleg plus pinlig effektivitet til at betyde, at gæsterne løb af sted med en overraskende 1-0-sejr fra Old Trafford.

0-1 (Samba 34)


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: fckfanen4ever 02 Jun 2011, 14:02
Efterhånden har du fanget mig virkelig meget, så jeg følger helt klart med :)


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: Suckins 02 Jun 2011, 14:09
Elsker stilen og realismen med både formationerne og rotation. Klasse blog!

Er Ferdinand ude siden man ikke har set noget til ham endnu?


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: SirToby 02 Jun 2011, 14:11
Citat af: fckfanen4ever 02 Jun 2011, 14:02
Efterhånden har du fanget mig virkelig meget, så jeg følger helt klart med :)


Lækkert at høre! :)
Citat af: Runde 02 Jun 2011, 14:09
Elsker stilen og realismen med både formationerne og rotation. Klasse blog!

Er Ferdinand ude siden man ikke har set noget til ham endnu?


Mange tak, det er godt at høre!

Ferdinand er lige ved at være klar. Han kommer inden længe i kamp. :)


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: SirToby 02 Jun 2011, 14:49
| 18-18 |
Sir Alex Ferguson & Manchester United

21.09.2011
Carling Cup, 3. runde: Scunthorpe - Manchester United
Line-up: Lindegaard; de Vrij, Smalling, Gill, Fábio; Park Ji-Sung, Gibson, Pogba, Morrison; Owen, Hernández

I dag begyndte Carling Cup for Manchester United, og det var ingen overraskelse, at Ferguson valgte at stille et hold med mange unge spillere. Lindegaard fik debut, unge ansigter som Pogba, Morrison og Gill fik chancen, mens Owen fik hans første kamp i sæsonen.

Kampen forløb, som Ferguson havde håbet. Hans trup brugte ikke mange kræfter på at hive en 3-1-sejr hjem i en kamp, hvor alle målene kom i anden halvleg. Første halvleg var utrolig chancefattig, men det blev bedre i anden halvleg, hvor Uniteds angrebsmakkerpar Owen og Hernandez scorede henholdsvis et og to mål. Specielt Hernández gjorde en rigtig fin figur i dag, og Fergie burde måske overveje at bruge ham lidt mere.

1-3 (Garner 71 – Hernández 51, 76, Owen 70

25.09.2011
6. ligarunde: Fulham – Manchester United
Line-up: van der Sar; O’Shea, Ferdinand, Vidic, Evra; Nani, Carrick, Anderson, Fletcher; Rooney, Berbatov

Rio Ferdinand var endelig klar til sin første kamp i sæsonen, da United i dag rejste til London til et opgør imod Fulham.

En helt suveræn første halvleg af Manchester United var i dag med til at gøre Fulhams spillere til kegler. United gjorde alting rigtig i første halvleg, og det var fuldt, fuldt fortjent, at de kunne gå til pause med en 5-0-føring. De havde kørt Fulham rundt i manegen, og Berbatov var med flere nøgleafleveringer og to assists manden bag. I anden halvleg tog United det noget mere roligt, men indskifterne Hernandez og Scholes skulle i fællesskab øge til 6-0: Førstnævnte lagde efter flot forarbejde bolden til rette for Scholes, som hamrede bolden i kassen. Sæsonens hidtil bedste præstation fra United; 0-6.

0-6 (Nani 12, Berbatov 27, Rooney 34, 45+1, Vidic 40, Scholes 79)

29.09.2011
Champions League, 2. runde: FC København – Manchester United
Line-up: van der Sar; Fábio, Ferdinand, Smalling, Evra; Valencia, Giggs, Gibson, Scholes; Berbatov, Hernández

Det var en kamp om 1. pladsen, da United i aftes mødte FC København i Danmark. Begge hold havde lagt fra land med tre point, og en United-sejr ville cementere den engelske favoritværdighed i gruppen. Syv ændringer i startopstillingen i forhold til Fulham-kampen viste igen, at Ferguson er mand for en masse rotation.

Antonio Valencia og Dimitar Berbatov var de to, der var bag en afklapsning på 3-0 af FC København. Danskerne kunne ikke styre Valencia på Uniteds højre fløj, og han kunne gang på gang løbe forbi og runde FC København-spillerne. Han kronede indsatsen med et mål og et oplæg. Berbatov øgede hans sæsontotal til fire mål med to scoringer. United ligner unægteligt et hold, der er klar til ottendedelsfinalerne.

0-3 (Valencia 28, Berbatov 43, 75)


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: fckfanen4ever 02 Jun 2011, 15:20
Endnu en god update som virkelig fanger mig og jeg kan næsten se kampene for mig når jeg læser ! Klasse skrevet KIU ! ;)


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: Tuxtla 02 Jun 2011, 15:37
Virkelig fed blog, og det gør det bare meget federe at det er med Manchester United. Bliv endelig ved! :)


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: SirToby 02 Jun 2011, 16:14
| 18-18 |
Sir Alex Ferguson & Manchester United

04.10.2011
7. ligarunde: Manchester United – West Bromwich
Line-up: van der Sar; Rafael, Vidic, Ferdinand, Evra; Valencia, Carrick, Anderson, Gibson; Rooney, Hernández

Alt andet end tre point ville være en stor skuffelse, da United i dag tog imod bundproppen, West Bromwich, som blot havde hentet to point i de første seks ligakampe. Rafael var tilbage på holdet efter en skadespause.

Som forventet var det ingen årsag for United at bekæmpe West Bromwich. Allerede efter seks minutter kunne Vidic heade United i front, og i minut 35 fordoblede Hernández føringen med et fantastisk mål, hvor han fra kanten af feltet efter en solotur placerede bolden i venstre kryds. Med godt og vel tyve minutter igen af kampen kunne kaptajn Vidic heade sit syvende sæsonmål i kassen – en imponerende statistik for forsvarsspilleren. Det blev ved 3-0, og United kunne skrive tre nye point ind på kontoen.

3-0 (Vidic 6, 74, Hernandez 35)

16.10.2011
8. ligarunde: Sunderland - Manchester United
Line-up: van der Sar; Brown, Vidic, Evans, Evra; Valencia, Carrick, Giggs, Fletcher; Rooney, Berbatov

Owen Hargreaves var i dag at finde på bænken hos Manchester United. Englænderen har været urimeligt meget skadet, men der er noget, der tyder på, at han er på vej tilbage. Dagens modstander var Sunderland, som aldrig er til at spøge med, når man møder dem på Stadium of Light.

United fik også en hurtig advarsel, da Sunderlands Benitez efter blot tre minutter ramte stolpen bag van der Sar. Men Sunderland kunne ikke holde fast i det momentum, som de helt klart havde i de første 10-15 minutter, og i minut 25 kunne Rooney bringe gæsterne foran. Stillingen holdt til pausen, og i anden halvleg begyndte værterne igen at få fat i kampen, og efter 85 minutter skulle det give pote, da Malbranque scorede efter et hjørnspark. United svarede dig hurtigt igen; Anderson og Hargreaves var blevet skiftet ind efter godt en time, og det var førstnævnte, der få minutter efter Sunderlands udligning lagde et fantastisk indlæg ind i boksen, hvor Valencia var klar til at skyde tre nye point ind på kontoen.

1-2 (Malbranque 85 - Rooney 25, Valencia 89)

20.10.2011
Champions League, 3. runde: Manchester United - Schalke
Line-up: van der Sar; O’Shea, Smalling, Evans, Fábio; Park Ji-Sung, Scholes, Gibson, Hargreaves; Hernandez, Owen

Hargreaves fik chancen fra start i Champions League-gruppespillets 3. runde, hvor Ferguson havde lavet hele ni ændringer i forhold til kampen fire dage forinden imod Sunderland. Modstanderen var tyske Schalke 04.

Til trods for den massive udskiftning var tyskerne intet problem for englænderne. Hernandez var flyvende i første halvleg, og med to mål havde han skudt United meget tæt på kampens tre point. I anden halvleg kunne en indskiftet Giggs lukke kampen med hans mål nummer 28 i Champions League. Hernandez havde muligheden for at score et hattrick, da han med ti minutter igen skulle sparke straffespark. Denne gang svigtede højre foden desværre, og det blev ved 3-0. United er snublende nær ottendedelsfinalerne, og FC København ser ud til at følge med efter en imponerende 2-1-sejr i Ukraine.

3-0 (Hernandez 18, 26, Giggs 68)

Premier League (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/fergie3.png) | Champions League (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/fergie4.png)


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: SirToby 02 Jun 2011, 18:39
| 18-18 |
Sir Alex Ferguson & Manchester United

26.10.2011
Carling Cup, 4. runde: Manchester United – West Bromwich
Line-up: Kuszczak; Rafael, Smalling, Evans, Fábio; Morrison, Hargreaves, Anderson, James; Owen, Hernández

I dag kom West Bromwich på besøg på Old Trafford i Carling Cuppens 4. runde, og vanen tro havde Ferguson valgt et reservespækket mandskab. Kuszczak fik hans første kamp i denne sæson, og Matt James og Ravel Morrison var hevet op fra henholdsvis reserveholdet og U18-holdet.

I en forholdsvis chancefattig kamp trak Manchester United det længste strå på et selvmål og et fantastisk frisparksmål af Hargreaves, som med spilletid i tre kampe i træk må siges at være tilbage på holdet og til rådighed for Ferguson. West Bromwich havde ingenting at byde på, og United var effektive, hvorfor det var holdet i rødt, som bookede billet til kvartfinalen.

2-0 (Tamas selvmål 28, Hargreaves 44)

30.10.2011
9. ligarunde: Manchester United - Tottenham
Line-up: van der Sar; O’Shea, Vidic, Ferdinand, Evra; Valencia, Carrick, Anderson, Gibson; Rooney, Berbatov

Det var en yderst vigtig kamp, der stod på programmet, da Tottenham i dag var gæster på Old Trafford. Med 23 point i ni kampe lå Spurs inden kampen på 1. pladsen, og på grund af deres meget flotte sæsonstart havde Ferguson stor respekt for dagens modstander.

Men måske var det Spurs, der havde for lidt respekt for United og i særdeles Rooney. For United gik ud og tævede gæsterne med hele 4-1, ikke mindst takket være et hattrick af Rooney. Den engelske stjerne var i et suverænt spillehumør, og det kastede to mål af sig i første halvleg, fulgt op af et mål på straffespark i anden. Tottenham kom aldrig rigtig tæt på at få point, og i kampens døende fase kunne Valencia lukke og slukke med en scoring til 4-1. Sejren betød, at United potentielt kunne bringe sig på 1. pladsen, da Blackburn og Tottenham, begge med tre point mere end United, begge havde spillet en kamp mere.

4-1 (Rooney 17, 25, str. 65, Valencia 90 – Assou-Ekotto 45+1)

02.11.2011
Champions League, 4. runde: Schalke – Manchester United
Line-up: van der Sar; Brown, Smalling, Evans, Fábio; Nani, Park Ji-Sung, Scholes, Hargreaves; Hernández, Berbatov

United kunne sikre billetten til ottendedelsfinalerne med tre point, da de mødte i dag mødte Schalke i Tyskland i gruppespillets fjerde kamp.

Et fantastisk mål fra Hernandez kort før tid skulle gå hen og sikre United videre avancement til ottendedelsfinalerne. Schalke havde ellers bragt sig i front ved stjernespiller Raúl efter en halv times spil, men en straffesparksscoring i første halvlegs overtid bragte balance i regnskabet. Det lignede længe en uafgjort kamp, men så skulle den lille mexicaner altså dukke og brage United videre i turneringen. Det var Manchester Uniteds niende sejr i træk.

1-2 (Raúl 31 – Hargreaves str. 45+3, Hernández 87)

Premier League (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/fergie6.png) | Champions League (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/fergie5.png)


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: Suckins 02 Jun 2011, 18:47
Godt at se resultaterne er blevet mere stabile og du styrer mod at få nr. 19.

Jeg er blevet lidt i tvivl om hvordan du skriver din formation op. Jeg går ud fra det er en 4-4-2 du primært bruger, men kan det så passe at spillere som Carrick, Scholes og James er blevet brugt på venstrekanten? Eller hvilken rækkefølge skriver du det op i?


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 02 Jun 2011, 18:53
Flot og simpel blog. Meget realistisk også. Det er et stort plus. :-)

Desværre må du se Chelsea løbe af med mesterskabet.


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: SirToby 02 Jun 2011, 19:13
Citat af: Runde 02 Jun 2011, 18:47
Godt at se resultaterne er blevet mere stabile og du styrer mod at få nr. 19.

Jeg er blevet lidt i tvivl om hvordan du skriver din formation op. Jeg går ud fra det er en 4-4-2 du primært bruger, men kan det så passe at spillere som Carrick, Scholes og James er blevet brugt på venstrekanten? Eller hvilken rækkefølge skriver du det op i?


Jeg kan godt forstå, at det forvirrer dig. I starten var det tilfældet, at jeg brugte en klassisk 4-4-2, men nu er jeg skiftet over til at bruge en lidt anderledes 4-4-2, men det er dog stadig en 4-4-2. Et eksempel på en startopstilling kunne så således ud:

           Berbatov - Rooney
                                      Valencia
            Park - Anderson
Evra   -     Carrick
          Ferdinand - Vidic - Brown
              van der Sar

Derfor ser rækkefølgen således ud i øjeblikket: Målmand; Højre back, Central forsvarsspiller, Central forsvarsspiller, Venstre wing-back; Højre fløj, Defensiv midtbanespiller, Central midtbanespiller, Central midtbanespiller; Angriber, Angriber.
Citat af: Jakob E 02 Jun 2011, 18:53
Flot og simpel blog. Meget realistisk også. Det er et stort plus. :-)

Desværre må du se Chelsea løbe af med mesterskabet.


Så skal de til at tage sig sammen. :)


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: SirToby 02 Jun 2011, 20:17
| 18-18 |
Sir Alex Ferguson & Manchester United

06.11.2011
10. ligarunde: Wolves – Manchester United
Line-up: van der Sar; O’Shea, Vidic, Ferdinand, Evra; Park Ji-Sung, Carrick, Anderson, Fletcher; Rooney, Owen

United havde svært ved at få hul på bylden, da de i dag gæstede Wolves, men to indskiftninger skulle vise sig afgørende for, at United alligevel formåede at hive alle tre point hjem.

Med godt og vel 25 minutter igen, hvor kampen stod 0-0, blev Valencia og Gibson sendt på banen, og førstnævnte skulle inden længe være manden bag Rooneys 12. sæsonmål. Han satte en mand af på kanten og lagde et perfekt indlæg til Rooney, som satte bolden i nettet. Kort efter scorede Gibson et fantastisk flot langskudsmål, som lukkede kampen. I overtiden ville Uniteds koreaner Park Ji-Sung også være med, og med et bragende skud kunne han øge til 3-0. Derfor løb United alligevel af sted med en rimelig komfortabel sejr, men den lod vente på sig.

0-3 (Rooney 77, Gibson 80, Park Ji-Sung 90+3)

10.11.2011
11. ligarunde: Manchester United - Blackpool
Line-up: van der Sar; Rafael, Vidic, Evans, Fábio; Nani, Hargreaves, Gibson, Giggs; Rooney, Hernández

Alt andet end tre point ville være utilgiveligt, da United i dag tog imod oprykkerne fra Blackpool, som blot havde scoret syv Premier League-mål indtil da og lå på grænsen til nedrykning.

United producerede intet mindre end 32 afslutninger i dagens kamp, og gæsterne havde ikke en chance for at få point med hjem fra Old Trafford. Giggs og Gibson havde i den grad indstillet kanonen inden kamp. De leverede til sammen tre flotte langskudsmål, og den lille ært fra Mexico, Hernández, nåede også at komme på tavlen. Blackpool scorede en chokudligning kort før pausen, men de var aldrig tæt på point, og United vandt opgøret med 4-1.

4-1 (Giggs 39, 68, Hernández 44, Gibson 63 – Campbell 42)

14.11.2011
12. ligarunde: Stoke – Manchester United
Line-up: van der Sar; Rafael, Vidic, Evans, Evra; Valencia, Carrick, Fletcher, Giggs; Rooney, Berbatov

Manchester Uniteds sejrstime fik i dag en ende, da Stoke formåede at holde Fergusons tropper fra scoringer. Men det var ikke, fordi United ikke havde chancerne og mulighederne for at score. De producerede tre åbne chancer og 20 afslutninger i løbet af kampen, men skarpheden svigtede i den grad i dag. Et lidt skuffende pointtab for Fergie og co.

0-0


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: JimmyGP 03 Jun 2011, 06:37
Citat af: Jakob E 02 Jun 2011, 18:53
Desværre må du se Chelsea løbe af med mesterskabet.

:f: :f: :f: :f: :f: :f: :f: :f:


Jamen hvad nyt er der under solen udover at det er godt skrevet og at det tegner til at du/Sir Alex styrer direkte mod alle fire titler. Der er godt gang i Vidic, Rooney og Hernandéz, hvilket er rigtig dejligt at se og en spændende taktik du er gået over til. Jeg er rigtig glad for at læse med her og du skal endelig fortsætte det gode arbejde O0


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: SirToby 03 Jun 2011, 08:34
| 18-18 |
Sir Alex Ferguson & Manchester United

20.11.2011
13. ligarunde: Manchester United – West Ham
Line-up: van der Sar; Rafael, Smalling, Ferdinand, Evra; Valencia, Hargreaves, Scholes, Gibson; Rooney, Berbatov

Paul Scholes har ikke fået meget spilletid i den her sæson, som måske er hans sidste for Manchester United, men i dag var han Uniteds bedste, da de røde djævle kom tilbage på vindersporet med en 2-0-sejr over West Ham hjemme på Old Trafford. Rooney åbnede ballet med en scoring efter ti minutter, og kort inde i anden halvleg slog Scholes til med et kraftfuldt skud, som fordoblede hans antal sæsonmål. Der var aldrig tvivl om, hvem der skulle have de tre point, som United fortjent endte med at kunne sætte ind på kontoen.

Kampen var som mange andre med til at understrege, at Smalling og Gibson har spillet sig ind i truppen i denne sæson, hvilket giver Sir Alez et hav af muligheder. Begge har gjort det særdeles godt. Gibson har medvirket i 11 kampe indtil videre, Smalling i syv.

2-0 (Rooney 10, Scholes 49)

24.11.2011
Champions League, 5. runde: Shakhtar – Manchester United
Line-up: Lindegaard; de Vrij, Smalling, Evans, Fábio; Morrison, James, Pogba, Ji-Sung Park; Keane, Hernández

I dag rejste Manchester United til Ukraine til den femte gruppekamp i dette års Champions League. United havde allerede sikret sig videre avancement, hvorfor Fergie stillede med et reservespækket mandskab.

Trods det svækkede mandskab var United tæt på at hente point, men Shakhtar skulle med et kvarter igen bringe sig foran med 2-1, og da Smallings hovedstød kort før tid ramte overliggeren i stedet for at gå mål, endte de tre point hos ukrainerne. Hernández var manden bag Uniteds kasse, et mål som blev assisteret af den 17-årige Will Keane.

FC København vandt deres kamp, hvilket betyder, at det bliver en kamp om 1. pladsen, når danskerne kommer til Old Trafford i gruppens sidste runde.

2-1 (Douglas Costa 13, Mis’ko 76 – Hernández 20)

27.11.2011
14. ligarunde: Bolton – Manchester United
Line-up: van der Sar; Rafael, Vidic, Ferdinand, Fábio; Nani, Carrick, Anderson, Fletcher; Rooney, Berbatov

Bolton var hårdt ramt på selvtillidsfronten forud for dagens kamp imod Manchester United. De havde tabt deres seneste fire ligakampe, og deres dårlige moral gjorde det utvivlsomt svært for dem at få noget ud af opgøret imod United.

Trods en udvisning af Rafael kort inde i anden halvleg formåede United at holde hovedet højt og tro på tingene, og det belønnede sig i en scoring ti minutter før tid. Nani spillede Rooney i dybden, og han udnyttede den meget høje Bolton-forsvarslinje og kunne alene løbe ned mod Bolton-keeperen, passere ham og bringe United i front med 1-0. Bolton kunne ikke svare igen, og Ferguson kunne være lykkelig over tre point i en svær kamp.

0-1 (Rooney 82)

Premier League (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/fergie7.png)


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: Katanka 03 Jun 2011, 10:08
Virkelig fed blog, og utrolig realistisk..


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: SirToby 05 Jun 2011, 18:37
Citat af: Katanka 03 Jun 2011, 10:08
Virkelig fed blog, og utrolig realistisk..


Det er jeg glad for, at du synes.

Jeg kan se, at jeg er kommet til at skrive 2011 i mine datoer. Det passer selvfølgelig ikke. Jeg er i 2010.


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: SirToby 05 Jun 2011, 20:31
| 18-18 |
Sir Alex Ferguson & Manchester United

4.12.2010
15. ligarunde: Aston Villa – Manchester United
Line-up: van der Sar; O’Shea, Vidic, Evans, Evra; Nani, Hargreaves, Carrick, Fletcher; Rooney, Berbatov

Trods et massivt overtag og flere kæmpe scoringsmuligheder var pausestillingen 0-0, da Aston Villa i dag tog imod Manchester United på Villa Park. Gæsterne burde have ført med flere mål, da dommeren fløjtede til pause, og da spillerne kom ud til anden halvleg, så det ud som om, at de havde givet op og mistet troen på, at de kunne score efter alle de mange afbrændere. Derfor blev det heller ikke til nogle mål i anden halvleg, og en forståeligt meget frustreret Ferguson måtte tage hjem til Manchester med et point.

0-0

07.12.2010
Champions League, 6. runde: Manchester United – FC København
Line-up: Kuszczak; Rafael, Smalling, Evans, Fábio; Park Ji-Sung, Hargreaves, Scholes, Gibson; Giggs, Hernández

Der var en vigtig 1. plads i Champions League-gruppespillet på spil i dag, hvor Manchester United og FC København mødtes på Old Trafford til den sidste runde i gruppespillet. Ferguson havde dog tiltro til, at en del af reserverne kunne klare udfordringen, og profiler som van der Sar, Vidic, Evra og Rooney var ikke med i startopstillingen. Samtidig havde Sir Alex højst sandsynligt den vigtige hjemmekamp imod Chelsea fem dage senere i perspektiv.

Som mange gange før havde Ferguson blandet kortene rigtigt, og han vidste, at det var tilstrækkeligt med det hold, som han stillede, og at han derpå kunne spare en del af profilerne. United vandt nemlig 2-0, og der var aldrig nogen tvivl om, at United fortjente de tre point. Dermed endte United på 1. pladsen med 15 point, og danskerne følger efter på 2. pladsen med 12 point.

2-0 (Evans 59, Hernández 79)

12.12.2010
16. ligarunde: Manchester United - Chelsea
Line-up: van der Sar; Rafael, Vidic, Ferdinand, Evra; Valencia, Carrick, Fletcher, Giggs; Rooney, Berbatov

Chelsea har haft en skidt sæson, men da de i dag kom til Old Trafford havde de chancen for at vise, at de stadig er med og stadig har noget at sige. Et nederlag ville dog derimod få det til at se ekstremt svært ud for London-holdet.

United havde fuldstændig styr på Chelsea i dagens kamp. Vidic headede et føringsmål i kassen allerede efter halvandet minut på oplæg af Giggs, og lidt mere end tyve minutter senere var kaptajnen igen på pletten, og igen var Giggs i oplæggerens rolle. Med et kvarter tilbage kampen slog Berbatov til med hans femte sæsonmål, hvilket er en smule skuffende statistik, eftersom han har været involveret i 17 kampe hidtil. Chelsea var aldrig i nærheden af point, og United endte med en 3-0-sejr og tre point.

3-0 (Vidic 2, 26, Berbatov 76)


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: Tuxtla 05 Jun 2011, 20:34
Det er altså en virkelig god blog du har kørende. Jeg kan godt lide den stil du skriver den i, layoutet er simpelt og overskueligt. Og det er bare et plus at den er med Manchester United og at den er realistisk. :)


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: SirToby 05 Jun 2011, 21:53
| 18-18 |
Sir Alex Ferguson & Manchester United

15.12.2010
Carling Cup, kvartfinale
Line-up: Lindegaard; O’Shea, Evans, Smalling, Fábio; Nani, Hargreaves, Gibson, Anderson; Owen, Hernández

Manchester United havde trukket Premier League-førerholdet, Tottenham, i Carling Cup-kvartfinalen, men det var tydeligt, at Ferguson som altid ikke vægtede turneringen højt, men i stedet gav plads til hans reserver. Der var dog gjort plads til forholdsvis prominente navne som Nani, Hargreaves, Hernández og Anderson.

Fergusons reservespækkede hold havde fuldstændig styr på Tottenham i første halvleg, og det belønnede sig i en 2-0-føring ved pausen. United havde spillet særdeles fremragende, og det var ikke overraskende Hernández og Nani, der stod bag de to mål. Tottenham tog over i anden halvleg, men det ene mål, som de scorede ti minutter før tid, var ikke nok til at få noget ud kampen, og derfor endte Ferguson med en billet til semifinalen, og samtidig kunne han glæde sig over at have sparet mange af hans væsentligste spillere.

2-1 (Hernández 32, Nani 45+2 – Lennon 80)

18.12.2010
17. ligarunde: Manchester United - Newcastle
Line-up: van der Sar; Rafael, Smalling, Ferdinand, Evra; Valencia, Carrick, Fletcher, Giggs; Rooney, Hernández

Blot én ligakamp havde Newcastle vundet, inden dagens opgør på Old Trafford, og oddsene for at deres ligasejr nummer to ville komme i dag, var ikke gode.

Det tog noget tid, før United fik hul på bylden, men da de endelig fik det, var der ingen tvivl om, hvor pointene ville ende. Værterne havde chancerne igennem hele kampen, men det var først efter 66 minutters spil, at målet kom. Valencia brød igennem på højre kant og lagde et flot indlæg til Rooney, som bragte Fergusons tropper i front. Recepten var fuldstændig den samme syv minutter senere – og så stod det 2-0, hvilket også blev kampens slutresultat. Det var Rooneys 16. sæsonscoring.

2-0 (Rooney 66, 73)

22.12.2010
18. ligarunde: Liverpool – Manchester United
Line-up: van der Sar; Rafael, Vidic, Ferdinand, Evra; Valencia, Carrick, Fletcher, Anderson; Rooney, Berbatov

Inden aftenens opgør på Anfield i Liverpool lå United hele ni point foran ærkerivalerne. Selvom Liverpool allerede nu synes at kunne afskrives i kampen om mesterskabet - hvilket er vigtigt i kampen om, at overstige Liverpools 18 mesterskabstitler – er der altid garanti for modstand, når United tropper op på Anfield. Ferguson var også klar over, at der lå tre meget vigtige point og lurede, og han havde valgt at stille med noget, der lignede Manchester Uniteds stærkeste startopstilling.

Liverpools tilhængere skulle dog blive gevaldigt skuffede. Værterne var aldrig i nærheden af point i opgøret, og allerede efter 32 minutter havde Vidic og Berbatov scoret en gang hver. United havde mulighederne til flere mål, men det blev ved 2-0, og dermed kunne United skrive yderligere tre point ind på kontoen. Samtidig led Arsenal et 3-2-nederlag på City of Manchester Stadium, hvilket betyder, at Manchester United ligger nummer et efter 18 runder.

Edwin var der Sar har været målmand i alle Uniteds Premier League-kampe indtil nu, og i dag var det 12. gang han holdt rent bur.

0-2 (Vidic 26, Berbatov 32)

Premier League (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/fergie8.png)


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: SirToby 05 Jun 2011, 22:45
| 18-18 |
Sir Alex Ferguson & Manchester United

26.12.2010
19. ligarunde: Arsenal – Manchester United
Line-up: van der Sar; O’Shea, Vidic, Ferdinand, Evra; Nani, Carrick, Fletcher, Hargreaves; Hernández, Berbatov

United var uden en af deres vigtigste spillere i Wayne Rooney på grund af karantæne, da der i dag var topbrag i London; giganterne, Arsenal og Manchester United, tørnede sammen til en af sæsonens vigtigste kampe. United havde inden opgøret 43 point på kontoen, Arsenal 41.

Arsenal var bedst i første halvleg, og de fangede flere gange Uniteds defensive linje på det forkerte ben. Heldigvis for Ferguson og co. stod van der Sar en god halvleg, mens effektiviteten manglede hos Arsenals spillere. United kom bedre med i anden halvleg, men heller ikke de kunne få bolden i nettet, og derfor måtte begge hold tage til takke med et point. Et udfald som Fergie ikke kunne være helt utilfreds med – men som han sikkert var alligevel…

0-0

29.12.2010
20. ligarunde: Manchester City – Manchester United
Line-up: van der Sar; Rafael, Vidic, Evans, Evra; Valencia, Carrick, Anderson, Gibson; Rooney, Berbatov

United har spillet nogle yderst vigtige kampe i julen: Først imod ærkerival Liverpool d. 22, derpå Arsenal anden juledag, og i dag stod den minsandten på Manchester-derby, da City bød op til dans i den lyseblå del af Manchester. Inden kampen var City ni point efter bysbørnene, så der var stadig tale om, at det var storebror, der kom på besøg. United havde en frisk Rooney klar, eftersom han havde måttet sidde over imod Arsenal.

Selvom United var det dominerende hold i første halvleg, skulle Citys Tevez efter godt en halv time slå til og sætte en stopper for den United-defensiv, der havde holdt rent bur i alle forrige otte ligakampe. Stillingen holdt til pausen, og i anden halvleg formåede United ikke at skabe samme dominans som i første halvleg, og City havde efter ti minutters spil af halvlegen øget til 2-0, og så havde United tabt for første gang i ligaen siden 18. september.

2-0 (Tevez 26, Dzeko 57)

---

August – december: Opsummering
Ligastilling (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/fergie10.png) | Spillerstatistik (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/fergie9.png)

Sir Alex Ferguson kan ikke være utilfreds med, hvordan tingene har udviklet sig i den første halvdel af sæsonen 2010/2011. Hans mandskab ligger på 1. pladsen i ligaen med 44 point for 20 kampe. Det synes helt klart at være en kamp mellem Manchester United, Tottenham og Arsenal om Premier League-guldet. United er også videre i Champions League og kan se frem til to Carling Cup-semifinaler imod Bolton.

Ferguson har udnyttet hans brede trup. Ikke mange havde regnet med, at Chris Smalling ved nytår ville stå noteret for 11 pladser i startopstillingen, ligesom man ikke havde regnet med, at Javier Hernández allerede nu vil have scoret ti mål for klubben. Vidic, van der Sar, Evra, Carrick og Rooney er dem, som folk hyppigst har set i startopstillingen, men ellers har det været meget svært at gætte Fergusons line-up. På den centrale midtbane har Fergie f.eks. roteret meget imellem Giggs, Gibson, Scholes, Anderson, Fletcher, Park Ji-Sung og Hargreaves. Hvis man skulle pege på Manchester Uniteds bedste spiller indtil nu, er det svært at komme uden om Rooney. Med 16 mål og syv assists er han både topscorer og assistkonge.


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: SirToby 06 Jun 2011, 12:25
| 18-18 |
Sir Alex Ferguson & Manchester United

01.01.2011
21. ligarunde: Manchester United - Everton
Line-up: van der Sar; Rafael, Vidic, Ferdinand, Evra; Nani, Hargreaves, Fletcher, Park Ji-Sung; Hernández, Rooney

Everton havde ikke tabt i 11 kampe, og derfor var der stor respekt for dem, da de i dag mødte op på Old Trafford til den første kamp i år 2011.

Men det blev ikke i dag, at Everton kunne juble over 12 kampe i træk uden nederlag. Der tegnede sig et tydeligt billede lige fra første fløjt: United ville løbe af med alle tre point. Rooney åbnede med en scoring i minut 13, som blev fulgt af to scoringer af Hernández i hver af de to halvleges overtid. De tre forreste, Nani, Rooney og Hernández, var flyvende i dag, og det gik udover Everton. 3-0 og tre point til Fergusons tropper.

3-0 (Rooney 13, Hernández 45+4, 90+2)

05.01.2011
22. ligarunde: Wigan – Manchester United
Line-up: van der Sar; Rafael, Vidic, Brown, Evra; Nani, Carrick, Fletcher, Anderson; Berbatov, Rooney

United gjorde dagens opgør på udebane imod Wigan mere spændende, end hvad nødvendigt var. Gæsterne havde et hav af muligheder for at udbygge den føring, som Rooney stod for efter et lille kvarter, men specielt Berbatov skulle flere gange misbruge scoringsmulighederne, og så endte det med en 1-0-sejr. Men på den anden side havde Wigan absoulut intet at sige hele kampen igennem, hvorfor der egentlig aldrig var en tro på, at Wigan kunne tage point fra ligaduksene.

0-1 (Rooney 13)

09.01.2011
FA Cup, 3. runde: Stoke – Manchester United
Line-up: Kuszczak; O’Shea, Evans, Smalling, Fábio; Nani, Hargreaves, Giggs, Gibson; Owen, Hernández

I dag tog FA Cup sin begyndelse for Manchester United, og Fergusons tropper havde ikke fået verdens bedste lodtrækning, da modstanderen hed Stoke på Britannia Stadium. Fergie havde dog valgt en relativt svag startopstilling, og han manglede blandt andre van der Sar, som var ude med en skade, der først ville se ham tilbage på banen til februar.

Stoke spillede den bedste første halvleg, men det var alligevel gæsterne, der kunne gå til pauseteen med en føring på 1-0 takket være en kasse af Hernández. I anden halvleg kunne Stoke ikke leve op til deres gode første halvleg, og United kunne køre sejren hjem. Dermed kunne Ferguson juble over videre avancement, samtidig med at han fik sparet rigtig mange af hans vigtigste spillere.

0-1 (Hernández 32)


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: SirToby 06 Jun 2011, 15:36
| 18-18 |
Sir Alex Ferguson & Manchester United

12.01.2011

Kort inden dagens cup-semifinale imod Bolton kunne Aston Villa præsentere den nu tidligere Manchester United-spiller, Gabiel Obertan, som ny mand i truppen. Franskmanden nåede aldrig rigtig at imponere Sir Alex, og derfor var et bud på £3.800.000 fra Birmingham-klubben nok til at hente fløjspilleren.

Carling Cup, semifinale, første kamp: Manchester United - Bolton
Line-up: Lindegaard; de Vrij, Ferdinand, Smalling, Evra; Morrison, Anderson, Scholes; Rooney, Hernández

Ferguson viste igen i dag, at Carling Cup ikke står prioriteret højt på listen med spillere som Lindegaard, de Vrij og Morrison i startopstillingen. Men startopstillingen skulle vise sig at gøre en god figur, og havde United bare være en anelse mere skarpe, var de løbet af sted med en sejr. Men United led under, at Bolton kom foran allerede efter halvandet minut, for det blev det mål, som sikrede Bolton et glimrende udgangspunkt forud for returkampen. Hernández skulle udligne gæsternes føring hurtigt, men så var Uniteds effektivitet også opbrugt for den dag, og opgøret endte 1-1, til trods for at United havde flere gode muligheder.

Desuden måtte dagens målscorer, Hernández, forlade banen efter en time, og lægerne kunne efter kampen konstatere, at mexicaneren må sidde udenfor i tre-fire måneder; stort tab for Ferguson.

1-1 (Hernández 10 - Cahill 2)

15.01.2011
23. ligarunde: Manchester United - Birmingham
Line-up: Kuszczak; Rafael, Vidic, Ferdinand, Fábio; Valencia, Hargreaves, Fletcher, Giggs; Berbatov, Rooney

Det var en meget frustreret Sir Alex Ferguson, der i dag forlod Old Trafford efter dommer Kevin Friends sidste fløjt. Hans mandskab havde siddet på kampen i meget store dele af de 90 minutter, og der udbrud en kæmpe forløsning på stadion, da Michael Owen, som havde erstattet en skadet Wayne Rooney, som indtil da havde spillet fremragende og scoret to mål, med et kvarter tilbage af kampen scorede til 3-2, og alle troede, at det betød, at der kunne skrives tre point ind på Uniteds konto. Men i kampens overtid begik Vidic straffespark, og det udnyttede Birmingham ved at score til 3-3. United burde have vundet det her opgør, og det gjorde blot frustrationen endnu større, at Rooney nu kunne se frem til en skadespause på to-tre måneder, samtidig med at Arsenal og Tottenham vandt deres kampe og sendte de røde djævle ned på 3. pladsen.

United synes at savne van der Sar – og Fergie er nødsaget til at hente en angriber efter skaderne til Hernández og Rooney.

3-3 (Rooney 7, 14, Owen 78 – Hleb 10, Martins 21, Gardner str. 90+1)

23.01.2011
24. ligarunde: Manchester United - Fulham
Line-up: Kuszczak; O’Shea, Vidic, Ferdinand, Evra; Valencia, Carrick, Fletcher, Anderson; Berbatov, Owen

Uden topscorerne Rooney og Hernández begyndte det at se sort ud for Manchester United, og der var stort behov for, at Owen begyndte at vise sit værd, da Fulham i dag kom på besøg på Old Trafford. Den tidligere Liverpool- og Real Madrid-mand scorede dog i sidste weekend, hvorfor der var tegn på bedre tider fra angriberen.

Kampen forløb, som United kunne have håbet på. Spillet var bestemt ikke sprudlende, men det blev til tre point. Fulhams Kamara hjalp United på vej med et selvmål efter 22 minutter, inden Owen flot assisterede en Berbatov-kasse kort før pausen. Mere blev det ikke til, og United kunne skrive tre vigtige point ind på kontoen.

2-0 (Kamara selvmål 22, Berbatov 39)


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: Suckins 06 Jun 2011, 15:47
Dejligt med en masse updates! Glæder mig til at se hvad du hiver op af hatten som erstatning i angrebet. :)


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: Scholesy 06 Jun 2011, 15:55
Rigtig god blog. Faktisk den første i lang lang tid, jeg har fulgt med i. Skyldes selvfølgelig også holdet, men mest af alt så realistisk du gør det, specielt med rotationen på holdet. Og så er det, for mig, også et plus, at dine updates ikke er så vildt lange og med overdrevent meget grafik og lir. Keep it simple. Men sådan er alle jo forskellige. Men igen, fremragende blog.
O0


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: SirToby 06 Jun 2011, 16:27
Tak for de dejlige kommentarer, drenge! :)


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: SirToby 06 Jun 2011, 16:38
| 18-18 |
Sir Alex Ferguson & Manchester United

23.01.2011

Med langtidsskaderne til Rooney og Hernández havde Fergusons set det som en nødvendighed at hente en ny angriber til truppen, hvis United skulle kunne hente trofæer i denne sæson. Derfor var det en glad Ferguson, der i dag kunne præsentere Stefan Kiessling som ny mand i truppen. Den 26-årige forward kostede United £20.000.000, og i Manchester håber man på, at de penge er givet godt ud og kan betale sig med hensyn til, at den røde del af Manchester atter kan løfte Premier League-trofæet.

26.01.2011
Carling, semifinale, returkamp: Bolton – Manchester United
Line-up: Lindegaard; Rafael, Evans, Ferdinand, Evra; Nani, Hargreaves, Fletcher, Gibson; Giggs, Kiessling

Med 1-1 i den første kamp var det United, der var lidt pressede, da Bolton bød op til returkamp i Carling Cup-semifinalen i dag. Stefan Kiessling fik debut med en plads i startopstillingen, og han skulle danne par med en sjælden gæst i angrebet i form af Ryan Giggs.

Den nyindkøbte tysker fik allerede inden et minuts spil en stor mulighed for at score et mål i hans debutkamp, da han stort set var alene med Bolton-keeperen. Men målet udeblev desværre i denne omgang, og i stedet kunne Bolton bringe sig foran efter et kvarters spil. United skulle dog dominere resten af halvlegen, og kort før pausen kom debutanten minsandten på tavlen, da han fulgte op på hans egen afslutning og udlignede Boltons føring. Efter godt ti minutter af anden halvleg var Kiessling igen på spil, da han udnyttede en kæmpe brøler i Boltons forsvar og bragte sit nye hold i front. United sad på resten af kampen og kunne køre finalebilletten i hus. Kiessling havde syv afslutninger i kampen, hvor af alle var inden for målrammen, og med hans to scoringer oven i hatten måtte det siges, at han fik en fantastisk debut i den røde trøje.

1-2 (Holden 15 – Kiessling 43, 54)

29.01.2011
FA Cup, 4. runde: Blackpool – Manchester United
Line-up: Kuszczak; O’Shea, Vidic, Smalling, Evra; Valencia, Carrick, Hargreaves, Anderson; Berbatov, Kiessling

Stefan Kiessling havde fået genvalg til dagens FA Cup-kamp imod Blackpool, men denne gang var det ikke tyskeren, der tog overskrifterne.

Det var derimod Hargreaves, Valencia og Berbatov, som i fællesskab havde lukket kampen med et mål hver, inden der var spillet en halv time. Blackpool havde ingen chance for at få billetten til 5. runde. Efter en times spil fik hjemmeholdet dog pyntet på resultatet, men faktum var stadig, at United vandt kampen.

1-3 (Kornilenko 59 - Hargreaves str. 9, Valencia 24, Berbatov 27)


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: SirToby 06 Jun 2011, 20:25
| 18-18 |
Sir Alex Ferguson & Manchester United

02.02.2011
25. ligarunde: Blackburn – Manchester United
Line-up: Lindegaard; Rafael, Vidic, Ferdinand, Evra; Nani, Hargreaves, Fletcher, Carrick; Berbatov, Kiessling

Blackburn Rovers har været sæsonens helt store overraskelse med 44 point for 24 kampe. Derfor vidste Fergusons godt, at hans mandskab ikke ville komme let til de tre point, da de i dag gæstede Ewood Park. United havde også revanche til gode, eftersom Blackburn tidligere på sæsonen vandt på Old Trafford.

Det var Anders Lindegaards første ligastart for Manchester United, og danskeren skulle gå hen og blive kampens største oplevelse. Keeperen blev kampens bedste spiller, og han havde flere gode redninger. Kampen endte 1-0 til United, og det var Lindegaards første clean sheet for klubben. Det var Kiessling, som stod for Uniteds mål.

0-1 (Kiessling 3)

05.02.2011
26. ligarunde: West Bromwich – Manchester United
Line-up: Lindegaard; O’Shea, Vidic, Ferdinand, Evra; Valencia, Scholes, Fletcher, Giggs; Berbatov, Kiessling

Med skader til van der Sar, Anderson, Brown, Rooney, Gibson og Hernández og en træt trup efter kampen imod Blackburn kun tre dage forinden kunne Ferguson langsomt mærke et stigende pres, da United i dag gæstede West Bromwich.

United gjorde dét, da de mødte Birmingham på Old Trafford, og de gjorde det igen i dag på The Hawthorns: Dummede sig i overtiden og tabte point. United lod føringsmålet vente lang tid på sig, men det var fuldt fortjent, da Kiessling bragte sit hold i front efter 74 minutter. Men i overtiden skulle Ferdinand begå straffespark, nøjagtig som Vidic gjorde det imod Birmingham, og så kunne West Bromwich bringe sig på 1-1. Dumt, dumt pointtab for Manchester United.

1-1 (Odemwingie str. 90+2 - Kiessling 74)

12.02.2011
27. ligarunde: Manchester United - Sunderland
Line-up: Lindegaard; Rafael, Vidic, Evans, Evra; Nani, Hargreaves, Fletcher, Carrick; Berbatov, Kiessling

United gør det meget svært for dem selv i øjeblikket. I dagens hjemmebanekamp imod Sunderland fik Rafael allerede i minut syv smasket et direkte rødt kort i hovedet, og så var det op ad bakke for United. Kiessling skulle dig imidlertid bringe United i front, inden Sunderland fortjent fik udlignet i første halvlegs overtid. United led meget af undertalssituationen, og værterne var heldige med, at de fik et point ud af kampen. Sunderland spillede en god kamp og burde have hentet alle tre point.

1-1 (Kiessling 16 – Gyan 45+1)

Premier League (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/fergie11.png)


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: SirToby 07 Jun 2011, 13:05
| 18-18 |
Sir Alex Ferguson & Manchester United

19.02.2011
FA Cup, 5. runde: Nottingham Forest – Manchester United
Line-up: van der Sar; O’Shea, Evans, Smalling, Fábio; Park Ji-Sung, Hargreaves, Scholes, Giggs; Berbatov, Owen

Det kører ikke for United i øjeblikket, og i dag fik de endnu mere at tænke på, da de blot fik 1-1 ude imod Nottingham Forest i FA Cuppens 5. runde, hvilket tvinger Fergusons tropper ud i en omkamp på Old Trafford. Michael Owen havde ellers tidligt bragt United i front, men for anden kamp i træk skulle United opleve en dum og tidlig udvisning, da O’Shea blev udvist efter blot en halv time. Det gav hjemmeholdet lidt mere tro på tingene, og i minut 79 udlignede de gæsternes føring. På dette tidspunkt havde United dog haft chancer til at lukke kampen, men de røde djævle gør det virkeligt ikke let for dem selv i øjeblikket. United skal nu ud og bruge kræfter på en omkamp.

Det var i øvrigt værd at bemærke, at van der Sar var tilbage fra sin langtidsskade, hvilket var et plus for Sir Alex.

1-1 (Anderson 79 – Owen 11)

22.02.2011
Champions League, 1/8-finale, første kamp: Roma – Manchester United
Line-up: van der Sar; Rafael, Vidic, Ferdinand, Evra; Nani, Hargreaves, Fletcher, Carrick; Berbatov, Owen

Kiessling var ikke til rådighed, da United rejste til Rom for at spille den første kamp i ottendedelsfinalerne af Champions League. Tyskeren havde optrådt i Europa for Leverkusen og var derfor spærret. Hernández og Rooney var stadig skadede, hvilket overlod pladsen ved siden af Berbatov i angrebet til Owen.

Uniteds lille krise fortsatte i dag, da de med et 2-0-nederlag ikke fik et godt udgangspunkt forud for returkampen. Med en kanonkugle hver stod Romas to spillere, Adriano og De Rossi, for opgørets to mål, og United var heldige med, at romerne ikke udbyggede føringen. United er nu uden sejr i fire kampe.

2-0 (Adriano 1, De Rossi 35)

27.02.2011
Carling Cup, finale: Chelsea – Manchester United
Line-up: van der Sar; Brown, Vidic, Ferdinand, Fábio; Valencia, Hargreaves, Fletcher, Carrick; Berbatov, Kiessling

Manchester United havde i den grad brug for oprejsning og et trofæ til at genvinde moralen og selvtilliden, og de havde en glimrende mulighed for det, da de i dag tørnede sammen med Chelsea på Wembley i Carling Cup-finalen.

Det var et meget effektivt og skarpt United-hold, der var mødt op på Wembley i dag. Spillerne kendte i den grad deres besøgelsestid i Chelsea-feltet, og tre åbne chancer efter godt og vel en halv time havde givet United en 3-0-føring. Blandt målscorerne var Fábio, som havde sneget sig med frem i feltet, hvor han kunne banke hans første United-mål i kassen. Det gjorde det ualmindeligt svært for Chelsea, men en udvisning af Hargreaves kørt før pausen gav dem lidt håb. Det var dog ikke før et kvarter før tid, at Chelsea fik reduceret. Der var det for sent, og United kunne køre trofæet hjem. Sejren kan vise sig meget vigtig for Uniteds selvtillid, nu hvor vi går ind i den afgørende del af sæsonen.

1-3 (Lampard 76 - Fábio 15, Kiessling 24, Vidic 33)


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: SirToby 07 Jun 2011, 21:09
| 18-18 |
Sir Alex Ferguson & Manchester United

02.03.2011
FA Cup, 5. runde, omkamp: Manchester United – Nottingham Forest
Line-up: Lindegaard; O’Shea, Evans, Smalling, Evra; Nani, Scholes, Park Ji-Sung, Tunnicliffe; Berbatov, Owen

Med spillere som Tunnicliffe, Scholes, Park Ji-Sung og Smalling i startopstillingen var det tydeligt at se, at Ferguson syntes, at der var et behov for at give flere af sine største navne en pause, da United spillede returkamp imod Forest i FA Cuppen.

Situationen så meget kritisk ud, da United var bagud 1-0 ved pausen, og derfor så Ferguson sig nødsaget til at lave nogle udskiftninger. Fletcher og Giggs kom ind i stedet for Tunnicliffe og Owen i pausen, og i løbet af anden halvleg kunne Carrick også erstatte Scholes. Men det hjalp ikke, og selvom United i løbet af de 90 minutter havde hele fem åbne chancer, kunne de ikke få bolden i kassen, og derfor led de et pinligt og meget skuffende nederlag på 1-0 til Nottingham Forest i FA Cuppen.

0-1 (Anderson 29)

05.03.2011
28. ligarunde: Manchester United – Wolves
Line-up: van der Sar; Fábio, Ferdinand, Vidic, Evra; Valencia, Carrick, Fletcher, Giggs; Kiessling, Berbatov

I en hjemmekamp imod Wolves ville alt andet end tre point være meget skidt, men Ferguson vidste godt inden dagens kamp, at det ikke nødvendigvis ville blive så let, som folk kunne tro, fordi hans trup var så fattig på selvtillid.

United havde meget svært ved at bekæmpe Wolves-defensiven, som stod meget kompakt foran eget mål, men heldigvis for Sir Alex og co. kunne Vidic heade et flot mål i kassen på et hjørnespark efter 25 minutter. Efter scoringen fra kaptajnen var United aldrig i fare for at miste de tre point, da Wolves absolut ingenting havde at sige offensivt, og kort før tid kunne Valencia lukke og slukke opgøret fuldstændig med en smuk scoring til 2-0. Det blev til en tiltrængt sejr på 2-0 til Manchester United.

2-0 (Vidic 25, Valencia 87)

16.03.2011
Champions League, 1/8-finale, returkamp: Manchester United - Roma
Line-up: van der Sar; Rafael, Vidic, Ferdinand, Fábio; Valencia, Hargreaves, Fletcher, Carrick; Berbatov, Owen

United kunne håbe på, at deres 7-1-afklapsning af Roma tilbage i 2007 stadig sad i hovederne på romerne, da der i aftes var Champions League-returkamp på Old Trafford. Både Anderson og Gibson var tilbage på bænken for United efter deres langtidsskader, men Rooney og Hernández sad stadig udenfor.

Det skulle gå hen og blive en spændende og nervepirrende kamp for seerne. Berbatov havde efter tyve minutters spil udnyttet, at Romas keeper stod for langt ude og lobbet bolden ind over ham og i mål, men da uret rundede de 75 minutter var stillingen stadig 1-0, hvilket som bekendt ikke var nok for englænderne, da Roma vandt det første opgør med 2-0. Men så skulle to indskiftninger vise sig afgørende. Ferguson havde valgt at smide Gibson på banen i stedet for Giggs efter 70 minutters spil, og i minut 78 kunne han med et langskud smadre bolden på overliggeren, hvor på Nani, som var kommet på banen i pausen i stedet for Owen, kunne følge op og bringe balance i regnskabet: 2-0! Men portugiseren var ikke færdig; med godt og vel fem minutter igen modtog han en bold i dybden fra kampens største oplevelse, Berbatov, og fløjspilleren kunne efter et enkelt træk ind i banen smaske bolden ind bag Roma-målmanden til enorm jubel på Old Trafford. Det stod 3-0, og det blev ved det – Manchester United er i kvartfinalen.

3-0 (Berbatov 20, Nani 78, 86)

Premier League (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/fergie12.png)


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: SirToby 08 Jun 2011, 14:21
| 18-18 |
Sir Alex Ferguson & Manchester United

20.03.2011
29. ligarunde: Manchester United – Liverpool
Line-up: van der Sar; Rafael, Ferdinand, Vidic, Evra; Valencia, Carrick, Giggs, Gibson; Kiessling, Berbatov

Forud for dagens kæmpe rivalopgør mellem United og Liverpool havde Arsenal tabt deres kamp med 3-2 til Everton, hvilket for alvor gav muligheden for United til at komme tilbage i mesterskabskampen. Faktisk lå United kun seks point efter Arsenal med to kampe i hånden, hvilket altså var lig med en potentiel 1. plads.

Men desværre for Sir Alex udnyttede United ikke muligheden til fulde. Det startede ellers forrygende, da Valencia efter 12 minutter brød fri på højre kanten og slog et fantastisk indlæg til Berbatov, som bragte værterne i front. I resten af halvlegen havde United flere muligheder for at udbygge, men i stedet kunne Liverpools Agger udligne efter et hjørnespark. I anden halvleg formåede United heller ikke at udnytte deres til tider gigantiske muligheder, og så måtte de tage til takke med et point, hvilket nok langt fra tilfredsstillede Ferguson.

1-1 (Berbatov 12 – Agger 37)

02.04.2011
30. ligarunde: Manchester United – Stoke
Line-up: van der Sar; Rafael, Evans, Vidic, Fábio; Nani, Carrick, Giggs, Fletcher; Kiessling, Berbatov

Efter at have siddet udenfor i 13 kampe på grund af skade var Wayne Rooney endelig tilbage i truppen, da United i dag tog imod Stoke på Old Trafford. Topscoreren kom på banen med et kvarter igen, men skulle ikke nå at få nogen indflydelse.

Tilskuerne på Old Trafford begyndte at blive bekymrede, da pausestillingen lød på 0-0. United manglede kreativitet og effektivitet, men det skulle de få efter pausen. Nani åbnede med en scoring efter 52 minutter, og med ti minutter tilbage af kampen kunne anfører Vidic cementere de tre point. I overtiden scorede Stoke selvmål, hvilket betød, at United vandt opgøret med 3-0.

3-0 (Nani 52, Vidic 80, Collins selvmål 90)

06.04.2011
Champions League, kvartfinale, første kamp: Real Madrid – Manchester United
Line-up: van der Sar; Rafael, Ferdinand, Vidic, Fábio; Valencia, Hargreaves, Park Ji-Sung, Carrick; Rooney, Berbatov

Der var lagt op til et brag af en kamp for verdens fodboldfans, da Real Madrid og Manchester United trak hinanden i Champions League-kvartfinalen. Det betød, at United skulle op imod deres gamle ven, Cristiano Ronaldo, som i denne sæson har leveret 26 mål for spanierne. Ferguson havde valgt en arbejdsom central midtbane i form af Hargreaves, Park Ji-Sung og Carrick, mens Rooney for første gang i lang tid var i startopstillingen.

Manchester United var flyvende i dag, og de havde haft chancer til meget mere end den 2-1-føring, som de havde i pausen af kampen. Kaká havde ellers bragt de spanske giganter i front tidligt i kampen, men Hargreaves skulle hurtigt udligne, inden Valencia på en fremragende stikning fra Carrick skulle bringe gæsterne i front. Anden halvleg var mere jævnbyrdig, men United var igen effektive, da Rooney med et frækt og fremragende lob efter godt en time scorede til 1-3. United styrtede imod et suverænt resultat på Santiago Bernabéu, og det fik de også, selvom Pepe i kampens døende fase fik reduceret til 2-3. Men det ændrede ikke ved, at United fik sig et glimrende udgangspunkt forud for returkampen.

2-3 (Kaká 9, Pepe 88 – Hargreaves 14, Valencia 31, Rooney 63)


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: Suckins 08 Jun 2011, 14:26
Fremragende! Ser dog efterhånden svært ud med den 19 titel i denne omgang.


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: Thebarber 08 Jun 2011, 14:38
Du har givet mig rigtig meget bold på tanden, til at prøve at gøre det helt modsatte, altså med Liverpool, jeg har så bare valgt at fjerne Jorge Jesus fra spillet og så lade mig selv være ham, han er så den "nye" Sir Alex :P

Men til bloggen, fantastisk og enkelt blog, jeg er med her, KIU! :D


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: SirToby 08 Jun 2011, 15:10
| 18-18 |
Sir Alex Ferguson & Manchester United

09.04.2011
31. ligarunde: West Ham - Manchester United
Line-up: van der Sar; O’Shea, Ferdinand, Vidic, Fábio; Nani, Hargreaves, Carrick, Gibson; Kiessling, Berbatov

Toppen af Premier League begyndte i den grad at spidse til, men United kunne med tre point på Upton Park bringe sig i den bedste position.

Desværre for Ferguson var det et meget oplagt West Ham-hold i dag. De var meget produktive i kampens første halvleg, og United var meget heldige med, at pausestillingen var 1-1, efter Kiessling havde udlignet en West Ham-føring. Anden halvleg var noget mere jævnbyrdig, men det var bestemt ikke ufortjent, da West Ham atter kom foran med ti minutter igen. I slutningen af kampen lagde United dog et pres, som udmøntede sig i en ny Rooney-scoring kort før tid. De røde djævle nyder godt af at have stjernespilleren tilbage – 2-2.

2-2 (Keane 35, Noble 83 – Kiessling 40, Rooney 89)

12.04.2011
Champions League, kvartfinale, returkamp: Manchester United – Real Madrid
Line-up: van der Sar; O’Shea, Ferdinand, Vidic, Rafael; Valencia, Hargreaves, Park Ji-Sung, Gibson; Rooney, Berbatov

United var noget svækket på midtbanen til returkampen imod Real Madrid i Champions League. De to arbejdsomme midtbanemænd, Fletcher og Carrick, var begge ude med småskader, hvorfor den centrale del af midtbanen var overladt til Hargreaves, Park Ji-Sung og Gibson.

Cristiano Ronaldo sendte chokbølger igennem Manchester, da portugiseren efter et kvarters spil bragte madrilenerne. Nu skulle gæsterne blot score en enkelt gang mere for at sikre billetten til semifinalen. Men sådan skulle det ikke gå. Godt ti minutter senere sendte Rafael et indlæg ind i boksen, hvor Berbatov kunne score hans sæsonmål nummer 11. Kort inde i anden halvleg blev Real Madrids forsvar gennemspillet, og så kunne Nani skyde United meget tæt på semifinalen: 2-1! Herfra begyndte United at gøre tingene svære for sig selv. Først blev Ferdinand udvist, inden Fábio med tyve minutter igen blev skadet, og da United havde brugt alle deres udskiftninger, måtte de slutte kampen med kun ni spillere på banen. Spanierne fik dog overhovedet ikke udnyttet overtalssituationen, og derfor endte med United med en imponerende samlet sejr på 5-3. I semifinalen skal Fergies tropper stå overfor Marseille, mens Milan og Lyon tørner sammen i det andet opgør.

2-1 (Berbatov 27, Nani 51 - Ronaldo 16)

18.04.2011
32. ligarunde: Blackpool - Manchester United
Line-up: van der Sar; Rafael, Ferdinand, Evans, Fábio; Nani, Hargreaves, Giggs, Scholes; Kiessling, Rooney

United havde ikke råd til mange flere pointtab, hvis de skulle hente deres mesterskab nummer 19, og tre point var utvivlsomt kravet, da man gæstede bundproppen, Blackpool.

Det var bestemt ikke nogen walkover for United i dag, men det kom det alligevel til at ligne efter Kiesslings føringsmål efter godt en time. Det ødelagde hjemmeholdet, og så kunne Kiessling med endnu et mål og Rooney med hans ligamål nummer 21 sikre en sejr på 3-0. Tre vigtige point for Sir Alex Ferguson, hvis hold nu ligger fire point efter Arsenal, som har spillet en kampe mere.

0-3 (Kiessling 63, 77, Rooney 81)

Premier League (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/fergie13.png)



Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: SirToby 08 Jun 2011, 17:46
| 18-18 |
Sir Alex Ferguson & Manchester United

23.04.2011
33. ligarunde: Manchester United - Bolton
Line-up: Kuszczak; O’Shea, Ferdinand, Evans, Fábio; Nani, Hargreaves, Fletcher, Giggs; Rooney, Berbatov

Der var bestemt ikke råd til pointtab, da Bolton i dag var på visit i Manchester, og to Rooney-scoringer skulle da også sikre United de tre point. Bolton var aldrig med i kampen, og værterne burde og kunne have vundet langt større, end de gjorde. Arsenal vandt desværre 3-0 i deres kamp imod Fulham, hvorfor der stadig var fire point op til London-klubben. Tottenham vandt lige ledes deres kamp og lå to point efter Ferguson og co.

2-0 (Rooney, 36, 45+1)

27.04.2011
Champions League, semifinale, første kamp: Marseille - Manchester United
Line-up: van der Sar; Rafael, Evans, Vidic, Evra; Valencia, Hargreaves, Fletcher, Gibson; Rooney, Berbatov

Der var omsider comeback til Hernández i United-truppen, da der i aftes var Champions League-semifinale imellem franske Marseille og engelske Manchester United. United var dog stadig en smule hæmmet, fordi Ferdinand var ude med karantæne, og Valencia var ude med en skade.

Tilskuerne til dagens kamp fik sig lidt af en langgaber. Opgøret bød ikke på den intensitet og flot fodbold, som en Champions League-semifinale burde give, og derfor endte kampen også uden mål. Ingen af holdene havde nogle store målchancer, men Uniteds hold led også et stort tab, da Rooney efter kun en halv time måtte forlade banen med en skade. Lægerne kunne efter kampen meddele, at Rooney måtte sidde ude i op til en halvanden måned – et stort knæk i Uniteds trofæjagt.

0-0

30.04.2011
34. ligarunde: Chelsea - Manchester United
Line-up: Kuszczak; Rafael, Ferdinand, Vidic, Fábio; Nani, Carrick, Fletcher, Giggs; Kiessling, Berbatov

Det var lidt en skæbnekamp, da Chelsea og Manchester United tørnede sammen på Stamford Bridge i dag. Et nederlag til United ville gøre Arsenal til store guldfavoritter, mens en sejr til de røde djævle ville bringe dem i en god position.

Selvom Chelsea havde tabt deres tre forrige kamp, lignede de bestemt ikke et hold, der manglede selvtillid. De dominerede opgøret og vandt fuldt fortjent 2-0. United manglede i den grad Rooney, og hans to skader kan meget vel komme til at koste United mesterskabet.

2-0 (Torres 12, Ramires 41)

23.05.2011
Champions League, semifinale, returkamp: Manchester United - Marseille
Line-up: van der Sar; O’Shea, Evans, Vidic, Evra; Nani, Hargreaves, Fletcher, Carrick; Hernández, Berbatov

I dag led Manchester Uniteds sæson et ubehageligt knæk. Englæderne formåede hverken at score i den ordinære spilletid eller den forlængede spilletid, og derfor gik kampen ud i straffesparkskonkurrence, hvor Marseille trak det længste strå.

United spillede heller ikke op til deres sædvanlige niveau, og de savnede igen i dag Wayne Rooney. Hernández havde i den forlængede spilletid Uniteds bedste chance, da han var alene overfor Marseille-keeperen, men sidstnævnte vandt duellen. Det tegnede ellers godt i straffesparkskonkurrencen. Efter fire spark til hver hold stod det 3-2 til United, men unge Fábio missede hans spark, og så kunne Marseille sikre billetten til finalen på sjette spark, hvor Hernández brændte for United – et meget skuffende exit for Manchester United.

0-0 (str. 3-4)

Premier League (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/fergie14.png)


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: SirToby 08 Jun 2011, 19:46
| 18-18 |
Sir Alex Ferguson & Manchester United

07.05.2011
35. ligarunde: Manchester United – Aston Villa
Line-up: van der Sar; Rafael, Ferdinand, Vidic, Evra; Nani, Hargreaves, Fletcher, Gibson; Kiessling, Berbatov

Med exittet i Champions League var der nu kun en ting, der talte for United: Mesterskabet. United havde deres håb i, at de i sæsonens sidste kamp skulle op imod Arsenal på Old Trafford, men der var stadig behov for, at Arsenal skulle snuble i en af deres to øvrige kampe.

Med en fantastisk 5-0-sejr over Aston Villa holdt United i den grad liv i håbet om mesterskabet. Det var en af Uniteds bedste præstationer i år, og Aston Villa havde meget svært ved at stille noget op. Berbatov var i hopla med tre oplæg, Kiessling scorede hans United-mål nummer 11 i hans blot 13. kamp, Hernández var tilbage op måltavlen og Gibson leverede en pragtpræstation i defensiven, hvor han vandt hele ti tacklinger.

Hvad der var lige så vigtigt som sejren for United, var at Arsenal tabte deres kamp til Sunderland, hvilket betød, at United nu selv kunne afgøre det. Der var fire point op til Arsenal med en kamp i hånden og et indbyrdes opgør på Old Trafford.

5-0 (Kiessling 1, 47, Hargreaves str. 44, Nani 67, Hernández 79)

15.05.2011
36. ligarunde: Newcastle – Manchester United
Line-up: van der Sar; Rafael, Ferdinand, Vidic, Evra; Valencia, Hargreaves, Fletcher, Gibson; Kiessling, Berbatov

Det var en afgørende dag i dag, da Manchester United gæstede Newcastle, og Arsenal tog imod Tottenham. Dagens resultater kunne få meget at sige om, hvor guldet skulle ende.

Det blev noget af rutschetur for Uniteds tilhængere i dag. United kom bagud efter 57 minutter, men et fantastisk comeback gjorde, at de med få minutter igen førte 2-1. Fletcher havde udlignet, inden Nani i minut 88 afsluttede en kontra ved at score det, der kunne blive et af sæsonens vigtigste mål. Men langt inde i overtiden skulle Newcastle, til trods for at de havde fået smidt en mand ud, udligne, hvilket må have frustreret Sir Alex gevaldigt.

Opgøret på Emirates Stadium endte 0-0, hvilket var utroligt vigtigt for United, der nu stadig selv kunne afgøre det. Men tænk engang hvad Newcastle mål i overtiden måske kan komme til at betyde…

2-2 (Necid 57, Ogunjimi 90+4 – Fletcher 71, Nani 88)

18.05.2011
37. ligarunde: Tottenham – Manchester United
Line-up: van der Sar; Rafael, Ferdinand, Vidic, Evra; Nani, Hargreaves, Fletcher, Carrick; Kiessling, Berbatov

Ny skæbnekamp i Premier League: Både Tottenham og Manchester United havde inden opgøret chancen for at vinde mesterskabet. Billedet så således ud:

Arsenal – 37 kampe | 81 point
United – 36 kampe | 77 point
Tottenham – 36 kampe | 76 point

United kunne overleve med en uafgjort, da de så med en sejr i sidste runde imod Arsenal kunne overtage 1. pladsen på en bedre målscorer.

Selvom om presset var enormt, gik Fergusons tropper ud og spillede en fantastisk kamp. De havde chance på chance, og det var en stor forløsning, da Hargreaves kort før pausen endelig fik sparket bolden i kassen på et frispark. United fortsatte deres flydende spil i offensiven i anden halvleg, men hjemmeholdets Crouch skulle bringe unødvendig spænding ind i kampen med en udligning efter 80 minutters spil. United vidste, at uafgjort var lige så godt som en sejr, hvorfor de stillede sig tilfredse med 1-1, men de fik dog alligevel scoret til 2-1 i overtiden på en kontra. Dermed undgik United nederlaget, og der er nu lagt op til noget af en guldkamp, når Manchester United og Arsenal tørner sammen på Old Trafford i sidste runde.

1-2 (Crouch 80 - Hargreaves 43, Kiessling 90+1)

Premier League (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/fergie15.png)


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: Mohr001 08 Jun 2011, 19:50
Glæder mig til at se om det bliver 19-18  :D


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: MBJ 08 Jun 2011, 19:52
Uha uha, spænding til det sidste. Du skriver rigtig godt, det har fanget mig, selvom jeg er Chelsea-fan.


Titel: Sv: 18-18
Oprettet af: SirToby 08 Jun 2011, 20:15
| 18-18 |
Sir Alex Ferguson & Manchester United

22.05.2011
38. ligarunde: Manchester United – Arsenal
Line-up: van der Sar; Rafael, Ferdinand, Vidic, Evra; Nani, Hargreaves, Fletcher, Carrick; Kiessling, Berbatov

1 min. – Darren Fletcher spiller Dimitar Berbatov i dybden, men bulgareren bliver nedlagt af Thomas Vermaelen. Dommer Lee Probert udviser Arsenal-forsvarsspilleren.
4 min. – Darren Fletcher header en nedfaldsbold ind i feltet til Stefan Kiessling, som med det samme placerer bolden i længste hjørne og ind bag Arsenal-keeperen til 1-0!
14 min. – Michael Carrick sender et hjørnespark til bagerste stolpe, hvor fra Nemanja Vidic header over Arsenal-målet.
26 min. – Patrice Evra sender et fantastisk indlæg ind i boksen til Nani, som fra kanten af det lille felt sender bolden ind til 2-0!
39 min. – Stefan Kiessling centrerer bolden ind til Michael Carrick, som kan løbe ind i feltet og sende et kvalificeret skud af sted mod Manuel Almunia, som kun kan parere skuddet, inden Gaël Clichy kan sparke bolden langt væk.
Pause – stillingen er 2-0 til Manchester United, som sidder fuldstændig på kampen. Arsenal har kun haft en afslutning, mens United har haft ni.
57 min. – Patrice Evra modtager bolden på venstre fløjen og har massere af plads, inden han atter sender et fantastisk indlæg mod bagerste stolpe, hvor Nani igen at sparke bolden ind bag Manuel Almunia – 3-0!
59 min. – Dimitar Berbatov finder Stefan Kiessling, som runder Johan Djourou og kommer alene igennem. Denne gang vinder Manuel Almunia duellen og parere bolden ud til hjørnspark.
70 min. – Darren Fletcher sender Stefan Kiessling i dybden fra kanten af feltet. Tyskeren sparker bolden direkte forbi Manuel Almunia og ind i netmaskerne – 4-0 til Manchester United!
87 min. – Nani løber hele vejen ned af højre kanten og slår et flot indlæg, som rammer Hernández, som blot skal sende bolden i nettet, men får et dårligt træf på bolden, og Manuel Almunia redder.
Slut – kampen ender med sejr på 4-0 til Manchester United, som styrede begivenhederne fuldstændig. Lad guldfesten i den røde del af Manchester begynde!

4-0 (Kiessling 4, 70, Nani 26, 57)

Slutstillingen i Premier League (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/fergie16.png)


---

19-18


Dermed fik Manchester United alligevel sin titel nummer 19, hvilket overgår Liverpool 18, selvom det længe så ud til, at løbet var kørt, og Arsenal var stukket af. Men United overlevede to langtidsskader til en af de største profiler i form af Wayne Rooney, og to suveræne præstationer imod Tottenham og Arsenal i de to sidste kampe gjorde forskellen.

Selvom Rooney var skadet i forholdsvis store dele af sæsonen, var han Uniteds mest produktive spiller med med 25 mål og ni assists. Udover ham gjorde følgende sig bemærket:

- Javier Hernández imponerede i sin første sæson i United med 15 sæsonmål
- Stefan Kiessling var et suverænt indkøb af Ferguson, fordi han leverede 14 mål i 16 kampe
- Kaptajn Nemanja Vidic præsterede i løbet af sæsonen 13 mål og 10 kåringer som man of the match
- Dimitar Berbatov leverede 11 mål og 15 assists og var en væsentlig faktor igennem sæsonen
- Nani og Antonio Valencia deltes om højre fløjen og til sammen leverede de 18 mål og 19 assists

Spillerstatistik for hele truppen kan ses her (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/fergie17.png).

Nu har Sir Alex Ferguson og Manchester United sommerferie, men Sir Alex vil næppe hvile på laurbærrene, for bare fordi United nu er foran Liverpool, betyder det ikke, at motivationen og ambitionerne er blevet mindre. Spillere som Macheda, Welbeck og Cleverly returnerer til United, og det skal blive spændende og se, om Ferguson ser det som en nødvendighed at forstærke truppen.


Titel: Sv: 19-18
Oprettet af: asj89 09 Jun 2011, 18:01
Det er simpelthen en af de dejligste blogs jeg nogensinde har læst. Layoutet er virkelig dejligt at se på. Og selvom det er så simpelt, er det helt tydeligt at se din kreative kunnen. Din måde at skrive på, er jo på alle måder dejlig at læse, da der ikke er nogle overdrevet mærkelige udtryk, der gør at man skal bruge 5 sekunder af sit liv på at tænkte igennem.

Ak ja, nu har du desværre valgt at bruge dine evner på et hold som United, som gør mig ondt, men det skal ikke ødelægge min læselyst, da dette er genialt.


Titel: Sv: 19-18
Oprettet af: Ready123 09 Jun 2011, 18:07
Fantastisk Blog og godt arbejde SirToby, du fik indspireret mig til at starte et United save op igen, dog skulle det denne gang være mere realistisk ang indkøb og lign. :)


Titel: Sv: 19-18
Oprettet af: SirToby 10 Jun 2011, 13:49
Tusind tak, drenge - det er fantastisk at høre!

Der bliver inden længe taget hul på den nye sæson. :)


Titel: Sv: 19-18
Oprettet af: PyRm8 10 Jun 2011, 14:54
Jeg bliver også lige nødt til at komme med en kommentar. Synes simpelthen det er fremragende det du har gang i her! Er meget imponeret over hvor meget din blog fanger mig, selvom den er "enkelt" sat op :-)


Titel: Sv: 19-18
Oprettet af: SirToby 10 Jun 2011, 20:35
| 19-18 |
Sir Alex Ferguson & Manchester United

03.07.2011

Både Dimitar Berbatov og Darren Fletcher satte i dag deres underskrift på en ny kontrakt. Førstnævnte forlængede til år 2013, mens den skotske landsholdsspiller nu har en kontrakt, der varer ind til år 2016.

I løbet af sæsonen har Ferguson flere spillere, som han skal tage beslutning til angående kontraktforlængelse. Michael Carrick, John O’Shea, Park Ji-Sung Tomasz Kuszczak, Wes Brown, Ryan Giggs, Darron Gibson og Owen Hargreaves har kontraktudløb til næste sommer.

12.07.2011

I dag kunne Manchester United præsentere deres første sommerinvestering. 21-årige Yann M’Vila (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/fergie19.png) skifter franske Rennes ud med den engelske storklub. Franskmanden kan lidt af det hele, men han er først og fremmest en bomstærk og arbejdsom midtbanespiller. Den utrættelige U21-landsholdsspiller burde til trods for hans unge alder allerede kunne gå ind og gøre en forskel på Uniteds mandskab. Men modstanden er stor. Scholes er der godt nok ikke længere, men det er Hargreaves, Carrick, Anderson, Gibson, Fletcher og Giggs.

30.07.2011

United spillede i deres sidste opvarmningskamp, da Porto fik en sæk på 4-0 på Old Trafford. Det var en nydelig optakt til sæsonstarten, hvor de tre angribere Kiessling, Rooney og Hernández alle kom på tavlen. I de øvrige fire venskabskampe slog United Exeter og Benfica med henholdsvis 5-0 og 3-1, mens man tabte i Barcelona med 1-0 til Espanyol. I den sidste kamp spillede Ferguson og co. 1-1 imod Norwich.

Dermed er Manchester United klar til at tage hul på de væsentlige kampe, og Fergusons har denne trup til rådighed:

Manchester United-truppen (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/fergie18.png)

Det skal blive spændende at se, hvor store roller Welbeck, Macheda og Cleverley kommer til at spille, og hvem der bliver Fergusons foretrukne målmand. Men måske er Sir Alex ikke færdig på transfermarkedet endnu. Måske ligger der et indkøb og lurer, eller måske kan sidste sæsons tre udlejede spillere slet ikke vide sig sikre. Det er spørgsmål, vi vil få svar på i løbet af den spændende sæson, som vi går i møde.


Titel: Sv: 19-18
Oprettet af: SirToby 17 Jun 2011, 13:50
| 19-18 |
Sir Alex Ferguson & Manchester United

07.08.2011
Community Shield: Aston Villa – Manchester United
Line-up: Lindegaard; Rafael, Vidic, Smalling, Evra; Nani, Hargreaves, Gibson, Anderson; Rooney, Hernández

Der var 90.000 tilskuere på plads på Wembley, da Aston Villa og Manchester United i dag skød den engelske sæson i gang med en kamp om Community Shield-trofæet. United havde deres eneste indkøb i sommeren, Yann M’Vila, på bænken, mens danske Anders Lindegaard var manden, der stod på mål for Fergusons tropper. Ferguson har ikke købt nogen erstatning for van der Sar, og han lader til at have tiltro til Kuszczak, Lindegaard og 18-årige Perin, som blev hentet sidste sommer.

Det blev et jævnbyrdigt opgør, hvor United dog trak det længste det strå, fordi de var skarpere på dagen. Der var scoret allerede inden tre minutter, da Rooney efter fantastiske kombinationer med Hernández kunne bringe United i front. Aston Villa havde også deres chancer i løbet af kampen, men med et kvarter igen lukkede Vidic kampen efter et hjørnespark. Det endte med 2-0 til United, og Lindegaard skulle også have kredit for flere gange at redde United med gode redninger.

0-2 (Rooney 3, Vidic 77)

13.08.2011
1. ligarunde: Manchester City – Manchester United
Line-up: Lindegaard; Rafael, Vidic, Evans, Evra; Valencia, Hargreaves, Fletcher, Anderson; Rooney, Berbatov

Fergusons havde lavet fire ændringer i forhold til Community Shield-kampen, da Premier League-sæsonen i dag blev skudt i gang med et Manchester-derby. City havde været overraskende stille indtil videre i transfervinduet med Neven Subotic som den eneste bemærkelsesværdige investering.

Det var meget effektivt United-hold, som i dag nappede tre vigtige point imod en af rivalerne. Efter skidt forsvarsspil fra Vidic var det dog hjemmeholdet, som kom foran ved Silva efter næsten tyve minutter, men der skulle ikke gå længe, før Valencia brød igennem på højre kanten og lagde et smukt indlæg til Rooney, som scorede hans allerede andet mål i sæsonen. Men så kom en lang periode i kampen, hvor ingen af holdene kom frem til nogle store målchancer, og det var kun City, som var tæt på med et hav af langskud. Men med et kvarter igen var det Nanis tur til at bryde igennem på højre kanten og sætte Berbatov i scene. Bulgareren scorede til 2-1, men få minutter senere var den føring udlignet, da City scorede efter et hjørnespark. Men jublen blandt de medrejsende United-fans brød for alvor løs, da Fletcher i minut 89 satte sidste fod på et fantastisk kontraangreb, som endte med at give de forsvarende Premier League-mestre en fantastisk start på sæsonen med tre point ude imod lokalrivalen.

2-3 (Silva 18, Farfán 80 – Rooney 23, Berbatov 76, Fletcher 89)

21.08.2011
2. ligarunde: Manchester United - Chelsea
Line-up: Kuszczak; Rafael, Vidic, Ferdinand, Evra; Valencia, Carrick, Fletcher, M’Vila; Rooney, Kiessling

Manchester United skulle følge op på deres gode start imod City, da Chelsea, som havde spillet 1-1 i deres første kamp imod West Bromwich, i dag besøgte Old Trafford. Yann M’Vila var for første gang i Uniteds startopstilling.

Men desværre for Fergusons tropper formåede de slet ikke at følge op på derbysejren. Vidic havde ellers headet United i front efter 20 minutter, men derefter sad Chelsea på betydeligt mest, og på seks minutter i anden halvleg vendte de kampen på hovedet med to mål, og så endte gæsterne med at vinde kampen med 2-1.

1-2 (Vidic 20 – Drogba 64, Anelka 69)


Titel: Sv: 19-18
Oprettet af: SirToby 20 Jun 2011, 15:39
| 19-18 |
Sir Alex Ferguson & Manchester United

04.01.2012

Da jeg ikke har følt, at jeg har haft overskuddet eller tiden til at rapportere fra hver eneste af mine kampe, har jeg valgt at opdatere efter en længere periode nu, hvor al information er samlet på mindre plads. Der er gået fire og en halv måned siden sidst.
[float=right][img ]http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/utdman3.png[/img]
Premier League (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/utdman2.png)
Spillerstatistik (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/utdman.png)
[/float]
Manchester United og Sir Alex Ferguson har været placeret på 1. pladsen det meste af sæsonen, men med kun to sejre i de sidste fem kampe, ser det ikke længere så lyst ud. Tottenham, City og Chelsea blev for store mundfulde, og det blev til henholdsvis 0-1, 1-1 og 2-2 imod de tre klubber. Det betyder, at United er helt nede på 4. pladsen nu, men top 4, som udover United indeholder Liverpool, Tottenham og Arsenal, ligger meget tæt, men 14 sejre, tre uafgjorte og fire nederlag er næppe helt tilfredsstillende for Fergie efter 21 runder i Premier League.

I Champions League-gruppespillet, hvor United var mikset sammen med Schalke, Atlético Madrid og Dinamo Bucharest, sluttede Fergusons tropper rimelig ubesværet på 1. pladsen efter fire sejre, en uafgjort og et nederlag. I ottendedelsfinalen venter en meget spændende kamp, da United har trukket de spanske giganter Real Madrid.

Om tre dage, d. 7. januar, tager FA Cuppen sin begyndelse for United, og Carling Cuppen er allerede et overstået kapitel for englænderne i denne sæson. Spillere som Pogba, Morrison, Macheda og Cleverley var ellers med til på imponerende vis at slå Birmingham ud i turneringen 3. runde, men i kvartfinalen blev Everton en for stor mundfuld.

Inden sæsonen var det et meget omdiskuteret emne, hvad Ferguson ville gøre på målmandsposten efter van der Sars afsked. Skotten havde Lindegaard, Perin og Kuszczak til rådighed, og det er faktisk den blot 19-årige Perin, som har fået flest kampe. Italieneren har spillet 17 kampe og holdt buret rent 10 gange, hvilket er ganske imponerende. Med otte mål og syv oplæg har Nani været Uniteds mest produktive spiller, mens Rooney med kun syv mål har været en anelse skuffende. Rooney er desuden ude med en langtidsskade i øjeblikket, hvilket Fergusons beder til ikke vil koste alt for dyrt.


Titel: Sv: 19-18
Oprettet af: Erzael 20 Jun 2011, 23:35
Ser stadig godt ud SirToby! Klø på du'! :)


Titel: Sv: 19-18
Oprettet af: JimmyGP 23 Jun 2011, 17:22
Det her er bare min ynglingsblog og jeg ELSKER det.. Det er godt skrevet og det er super realistisk..  O0 Jeg glæder mig som et lille barn til næste update.. O0


Titel: Sv: 19-18
Oprettet af: JimmyGP 04 Jul 2011, 15:07
Er bloggen død SirToby?? :(


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010