home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I går kl. 13:38:14 Svartowiz Blogkonkur... Blogkonkurrencen 2024 ...
29 Apr 2024, 14:53 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
Antal Registrerede Brugere: 23298
  1 Bruger, 540 Gæster Online.

Indlæg: 1132687 over 31364 Emner
Nyeste Bruger: thinktwice35
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andet
| |-+  Kategori: Fodbold
| | |-+  Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 3 Udprint
Forfatter Emne: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?  (Læst 8118 gange)
alek9000
Manager
********

Offline Offline


 
Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
« : 03 Aug 2009, 16:30 »



Fodboldeuropa - 09/10!

Vi kan begynde at tælle dagene ned til, at de store ligaer i Europa går i gang. Eufori vil endnu engang optage mange fodbold elskeres sindstilstand, når tiden begynder at nærme sig maj-måned, hvor alt bliver afgjort. Alt inden for den største sportsgren i verden. Intet mindre.

Men hvem vil stå som vindere, hvem vil stå som tabere, hvem vil stå som overraskelsen, og hvem skal vi holde øje med? Jeg vil her give mit bud på ovenstående.

DANMARK

Vinderne - FC København
Jeg tror, FCK er for stærke. De har den klart bedste trup med en del spillere, der sagtens kunne begå sig i større ligaer. Specielt Atiba Hutchinson ser jeg en stor stjerne i, men også Oscar Wendt kunne spille på et højt niveau samtidig med, at han har alderen med sig. Udover den fremragende trup, så har de også Suppens bedste træner i Ståle Solbakken. Den skaldede nordmand formår at sætte sig i en utrolig respekt med sine lunger, men han er ikke kun højtråbende. Han er også taktisk klog og er ikke naiv, når de spiller mod større hold. Eksempelvis mod Celtic og United, da de kom til PARKEN. Held blandet med dygtighed gav sejren mod United, og mod Celtic viste de, at de bare var bedre.

Taberne - HB Køge
Man kan diskutere, om hvorvidt Brøndby eller OB burde få denne, når de ikke vinder mesterskabet. Men faktum er, at HB Køge er blevet maltrakteret 2 gange ud af 3 i de første par kampe i år. Med en målscore på 13-2 efter 3 kampe ser de ud til at ryge ud med et brag. Og selvom mange havde forudset HB Køge rykke ned, så havde ingen nok forventet, at det ville blive på denne måde. Dette er grunden til, at Superligaen ikke skal udvides.


Overraskelsen - Silkeborg IF
SIF virker som noget kun mere kompetente udfordrere end deres oprykningsvenner fra Køge. De nyder godt af et fremragende kollektiv, der virkelig kæmper for hinanden. Og med en klog træner som Troels Bech og spillere som Rajko Lekic og Martin Ørnskov skal det nok blive godt for SIF denne sæson. Jeg tror på en placering i top 7-8 stykker.

Hold øje med - Thomas Delaney, Stephan Petersen og Mike Jensen
Thomas Delaney er et af de største midtbanetalenter i dansk fodbold. I en alder af 17 år har han allerede vist sit glimrende overblik mod Mogren, hvor jeg synes, han var en af de bedste. Hvis han får lidt kampe hist og her, kan han blive rigtig stor.

Stephan Petersen har allerede scoret 2 mål for FC Nordsjælland denne sæson og virker meget lovende. Han er aldeles hurtig og har et godt træf på bolden. Med sine 187 cm og 79 kg er han også svær at dække op for modstanderne.

Mike Jensen, eller Fisse Mike om man vil, ser endelig ud til at have fundet sig til rette på Brøndbys midtbane. Han har i de sidste par sæsoner været en kontroversiel spiller hos de blågule fra Vestegnen, hvor han har været udlejet et par gange. Men nu ser han endelig ud til at få sit gennembrud, og i starten har han klaret det fremragende.

Summa Sumarum
Vi går helt sikkert en spændende sæson i møde angående mesterskabet, men jeg tror, nedrykningerne er på plads. Sønderjyske og HB Køge ligner sikre nedrykkede, og jeg kan ikke rigtig se, hvem der skulle true dem på deres positioner. Samtidig tror jeg også, at AaB får rettet på sit niveau, mens Esbjerg og FC Nordsjælland kan ende med at blive de store tabere. Esbjerg er ikke stabile nok og har det med at tabe dumme point, og Nordsjælland får problemer, hvis de, som ventet, sælger Martin Bernburg.

AGF har en rigtig god træner i Tryllerik, og jeg kan undre mig over, hvorfor han ikke røg til AaB. Randers har haft store problemer i opstartsfasen, men de retter op på de største af dem, tror jeg. FCM ligner en sikker 5'er. De har ikke en god nok træner til top 5, og deres trup er heller ikke bedre end de andre i top 5 samtidig med, at de er dårligere end de andre under dem. Mellem Brøndby og OB tror jeg, det bliver marginalerne, der afgør det. De indbyrdes kampe får en stor betydning.



1. FCK
-----------
2. OB
3. BIF
-----------
4. AGF
5. FCM
6. AaB
7. RFC
8. SIF
9. FCN
10. EfB
-----------
11. SE
12. HBK




Up next: PREMIER LEAGUE
Logged


real ralle
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
« Svar #1: 03 Aug 2009, 16:43 »

Er fuldstændig enig i din slut stilling, måske ryger FCM længere ned, men ellers er jeg enig
Logged

Zone 43
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
« Svar #2: 03 Aug 2009, 22:38 »

Med en målscore på 13-2 efter 3 kampe ser de ud til at ryge ud med et brag.

Troede nu ellers det var godt med en sådan målscorer. Wink

Glæder mig til at se de øvrige ligaer. Smiley
Logged

Jeg ved, de har sagt, det er en stor ting for Brøndby. Men det er satme også en stor ting for mig
 - Daniel Agger.


SoAP
Gæst
 
Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
« Svar #3: 03 Aug 2009, 22:50 »

Du er som AaB fan, ikke synderligt optimistisk Wink
Logged

alek9000
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
« Svar #4: 03 Aug 2009, 22:51 »

Troede nu ellers det var godt med en sådan målscorer. Wink

Glæder mig til at se de øvrige ligaer. Smiley
Ja, Fail crazy

Du er som AaB fan, ikke synderligt optimistisk Wink
Prøver at være objektiv Smiley

Jeg begynder at skrive på England i morgen. Så den kommer nok enten der eller i overmorgen Smiley
Logged


DavidMadsen
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
« Svar #5: 03 Aug 2009, 23:38 »

Jeg kan stadig ikke forstå, hvorfor (også) du tror at Esbjerg ender så langt nede. IMO, ender de i top 6. Især hvis de forstætter de lovende takter! Men det er jo forskelligt fra person til person.

Desuden glæder jeg mig til din gennemgang af PL.
Logged

alek9000
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
« Svar #6: 04 Aug 2009, 00:06 »

Jeg kan stadig ikke forstå, hvorfor (også) du tror at Esbjerg ender så langt nede. IMO, ender de i top 6. Især hvis de forstætter de lovende takter! Men det er jo forskelligt fra person til person.

Desuden glæder jeg mig til din gennemgang af PL.
Synes bare ikke, Esbjerg er gode nok. De rammer ALT for tit deres bundniveau, senest mod Sønderjyske i nok den kedeligste kamp nogensinde.
Logged


DavidMadsen
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
« Svar #7: 04 Aug 2009, 00:09 »

Hvis du nu fulgte Esbjerg, ville du vide at deres kampe mod netop SønderjyskE altid er enormt kedelige Tunge
Logged

Enged
Gæst
 
Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
« Svar #8: 04 Aug 2009, 00:20 »

Fin læsning, bestemt. Smiley Dog skal du måske læse de næste 'updates' lidt bedre i gennem inden du smider dem op, fordi så er jeg næsten sikker på at du snupper de svipsere der i teksten Thumbs Up

Jeg kan godt lide din spådom omkring toppen af ligaen, omend jeg godt kan se AGF løbe med bronzemedaljerne foran brøndby, i hvert fald hvis begge to fortsætter deres spil i en længere periode, dog dumper brøndby, selvfølgelig, længere ned i tabellen hvis det sker.

Jeg bed også mærke i at du skriver
"Sønderjyske og HB Køge ligner sikre nedrykkede, og jeg kan ikke rigtig se, hvem der skulle true dem på deres positioner."
Jeg vil ikke sige at man er truet på at nogen overtager ens 11. eller 12. plads i den danske liga Wink
Logged

AndreasNord
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
« Svar #9: 04 Aug 2009, 00:22 »

Brøndby kan ikke holde sig i top 3, det hele passer meget godt brøndby skal bare ned på en 6-8 plads
Logged

[quote=Mongolia FC]
De kommer fra FCM, ledelsen derovre er skudt, De fyrer træneren efter en overbevisende sejr over et dygtigt hold, de ansætter 14 årige nigerianske drenge der ikke engang må spille, og de køber en 35-årig voldsdømt målmand, det er talent! Opstemt

Taget fra vman

alek9000
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
« Svar #10: 04 Aug 2009, 00:26 »

Fin læsning, bestemt. Smiley Dog skal du måske læse de næste 'updates' lidt bedre i gennem inden du smider dem op, fordi så er jeg næsten sikker på at du snupper de svipsere der i teksten Thumbs Up

Jeg kan godt lide din spådom omkring toppen af ligaen, omend jeg godt kan se AGF løbe med bronzemedaljerne foran brøndby, i hvert fald hvis begge to fortsætter deres spil i en længere periode, dog dumper brøndby, selvfølgelig, længere ned i tabellen hvis det sker.

Jeg bed også mærke i at du skriver
"Sønderjyske og HB Køge ligner sikre nedrykkede, og jeg kan ikke rigtig se, hvem der skulle true dem på deres positioner."
Jeg vil ikke sige at man er truet på at nogen overtager ens 11. eller 12. plads i den danske liga Wink
Mange tak for kommentaren. Det bliver langt mere interessant at følge toppen denne sæson end bunden.

Og til den sætning: Jeg tænkte over den, og det var egentlig for at prøve at være lidt sjov, men det lykkes ikke altid Wink

Brøndby kan ikke holde sig i top 3, det hele passer meget godt brøndby skal bare ned på en 6-8 plads
Nu får vi at se. Jeg tror, Kent ændrer det Smiley
Logged


alek9000
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
« Svar #11: 04 Aug 2009, 14:36 »


ENGLAND


Vinderne - Chelsea
Det er erfterhånden en vane at udråbe United som de største favoritter til Barclays trofæet. Men jeg tror ikke, at United vil vinde denne sæson. De har mistet to kæmpe profiler, hvoraf den ene tog til byens andet hold, pengerige City, mens den anden tog rejsen til Madrid. Valencia er den eneste, der måske kan komme op på Ronaldo niveau, men det kræver en del held og dygtighed. Owen er lidt af en lottokupon, Obertan er et talent, ja, men slet ikke Ronaldo eller Tevez klasse. Og den sidste kommer fra Norge. Det siger vel alt.

Derimod synes jeg, at Chelsea har fået en vis stabilitet ind på holdet. Efter nogle år, hvor Abramvich købte meget ind, har Chelsea i denne sæson ikke været specielt aktive på markedet. De har hentet en klasse venstre wing i Yuri Zhirkov, en reserverkeeper ved navn Ross Turnbull og et stort engelsk talent i Daniel Sturridge. Samtidig passer Chelsea trup fremragende til Ancelottis spil. Næsten samtlige Chelsea spillere er fysiske pragteksemplarer. Se på enorme Drogba, fysisk stærke Ballack, nærkampsdygtige Essien og lynhurtige Ashley Cole. Jeg tror, de vinder. Dog tror jeg dog på en andenplads til United, hvis jeg lød alt for kritisk.

Taberne - Blackburn
The Riversides har solgt deres absolut største stjerne til City - Roque Santa Cruz, hvis nogen skulle være i tvivl - og ind i stedet for ham er kommet reserver og flops fra diverse klubber. Jeg ved ikke, om Big Sam tænker lidt som Lynge ved at hente tidligere gode spillere ind, der har haft et par dårlige sæsoner, men det har de i hvert fald gjort. Ind er kommet Franco di Santo på en lejeaftale fra Chelsea, Daniel Simpson på leje fra United, meget skadede Lars Jacobsen fra Everton, den evigt udlejede Gaël Givet fra Marseille på en permanent aftale og den tidligere FCK-spiller Elrio van Heerden.

Overraskelsen - Sunderland
The Black Cats har i den grad markeret sig på det engelske fodboldkort efter et par dårlige sæsoner. Ind er kommet lynhurtige Fraizer Campbell og Marseille anfører Lorik Cana. Og noget tyder på, at de ikke er færdige med transfers - eller de er i hvert fald ikke løbet tør for penge, for de havde budt på Bourdeax esset Maroune Chamahk for noget tid siden, men de afviste. I øvrigt har de fået den tidligere Wigan manager Steve Bruce til, og jeg tror på, at han får succes. I 2006/2007 sæsonen var Wigan lige ved at rykke ned og endte på en 17. plads efter et forrygende debutår i Premier League, hvor de blev 10'ere. Steve tryllede først 17. pladsen om til en 14. plads, hvorefter han i den efterfølgende sæson lavede den om til en 11. plads. Jeg spår Sunderland til en top 9 placering.

Hold øje med - Fabian Delph, Dan Gosling og Jack Wilshere
Måske det største talent i engelsk fodbold lige nu. Fabian Delph er blot 19 år, men flere store Premier League klubber er ude efter supertalentet, der sidste sæson blev kåret til både årets unge spiller og årets spiller i Leeds United. Dog ser det kraftigt ud til, at det bliver Birmingham klubben Aston Villa, der løber med den unge Fabian. Han er en fantastisk farlig, gennembrudsstærk og nogle af de mål, han har scoret, minder mere eller mindre om, når Gerrard trykker af fra distancen.

Den unge Dan Gosling er også helt klart værd at lægge mærke til. Den unge højrekant har endnu ikke fået sit helt store gennembrud, men vil nok for alvor huske, da han sendte lokalrivalerne fra Liverpool ud af FA Cuppen med et mål i overtiden. Daniel har endnu ikke fået en landskamp for A-holdet, men adskillige for u/17, 18 og 19 landsholdet.

Senest man of the match mod Rangers, da han scorede to mål, finder vi 17-årige Jack Wilshere. Wengers gulddreng kan i denne sæson for alvor få sit gennembrud, efter han sidste år ikke fik synderligt mange kampe på førsteholdet, men alderen taget i betragtning er det måske ikke så underligt. Den unge midtbanemand er en fremragende teknisk begavet spiller, der måske lidt er Englands svar på Iniesta, selvom der stadig er lang vej til hans niveau. Talentet kan der ikke sættes nogen tvivl ved - han kan blive en stjerne!

Summa Sumarum
Sir Fergusons Untied ser ikke uovervindelige ud mere efter tabet af Ronaldo og Tevez. Dette er muligheden for de nærmeste konkurrenter fra Carlos Chelsea og Rafaels Liverpool, hvorimod Arsenes Arsenal ser ud til at bibeholde sin fjerdeplads. Og med tabene af Adebayor og Toure kan de måske blive sorteper i kampen om Champions League, men de over 300 millioner at handle for, så mon ikke vi kan forvente et indkøb eller to fra the Gunners side.

Aston Villa, Everton, Manchester City og Tottenham skal kæmpe om at komme i Europa. Med Sunderland som outsider. Umiddelbart ser Manchester City stærkest ud på papiret, men jeg mener ikke, at Mark Hughes er den rigtige træner til dem. Everton og Aston Villa ser meget lige ud med en fordel til Everton på grund af Barry-salget fra Villas side. Tottenham har fået købt Peter Crouch, som kunne tyde på et salg af Jermain Defoe, hvilket jeg ser som en okay deal for Tottenham.

I den næste række af hold har vi hold som Portsmouth, West Ham, Bolton, Fulham og Wigan. Det kan være svært at pege på et hold, der er stærkere end det andet, men jeg tror, at Portsmouth og Fulham kommer bedst ud af den kamp. Resten må nøjes med en placering fra 11-15 stykker.

Nedrykningskandidat erne hedder derfor Wolverhampton, Burnley, Birmingham, Blackburn, Hull og Stoke. Jeg tror, Stoke, Wolverhampton og Birmingham klarer den, mens de andre tre skal spille i Coca Cola championsship.



1. Chelsea
------------
2. Manchester United
3. Liverpool
4. Arsenal
------------
5. Aston Villa
6. Everton
7. Manchester City
8. Tottenham
9. Sunderland
10. Fulham
11. Portsmouth
12. West Ham
13. Wigan
14. Bolton
15. Stoke
16. Birmingham
17. Wolverhampton
------------
18. Blackburn
19. Burnley
20. Hull


Up next: PRIMERA DIVISION
« Seneste Redigering: 04 Aug 2009, 14:55 af alek9000 » Logged


Simze
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
« Svar #12: 04 Aug 2009, 14:45 »

Jeg er delvist enig med dig i de ting du skriver. Jeg tror også at Chelsea bliver en større trussel en nogensinde før imod United. De har, som du siger en fremragende trup med Ancelotti som træner. United en smule svagere ud men jeg tror stadig de klarer den. Holdet er blandet med gamle og unge spillere som har ambitioner. Med Owen som joker og Valencia som den nye kreative del på holdet, tror jeg de overrasker.

Derudover tror jeg også Fulham ender højere i år. De har fået sammensat et godt hold og er stærkere end nogensinde før.
Logged

alek9000
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
« Svar #13: 04 Aug 2009, 14:47 »

Ja, men synes du, de er stærkere end Ronaldo og Tevez? Smiley

I øvrigt har jeg også en smule svært ved at se, hvem af de ovenstående hold Fulham skulle være bedre end Smiley
Logged


ManUtd83
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
« Svar #14: 04 Aug 2009, 14:48 »

Jeg tror klart at Liverpool har større chancer for at vinde trofæet end Chelsea har - men selvfølgelig mener jeg at United er favorit. Ancelotti har jeg godt ikke stor tiltro til, især ikke i en liga han ikke kender.

I øvrigt har du mange af dine facts forkerte. Sam Allardyce var slet ikke manager for Newcastle sidste sæson, Blackburn kaldes "Rovers" og ikke "Riversides", osv.

Jeg synes heller ikke at de tre nævnte spillere at holde øje med giver mening. Det er stor talenter, bevares, men de kommer nok mest til at vise der evner frem i Carling Cup'en og på reserveholdene. Tror ikke de bliver fast bestanddel af deres hold.
Logged


Sider: [1] 2 3 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010