FmFreaks

Football Manager 2023 => Blogs => Emne startet af: Wester 15 Maj 2023, 23:08



Titel: Danglish - KIN Challenge
Oprettet af: Wester 15 Maj 2023, 23:08
[img ]https://i.imgur.com/JmHNjB5.png[/img]

#1 – KIN Challenge

Til året blogkonkurrencen var min målsætning at finde lysten og energien til FM igennem blogskriverier og nye taktiske tiltag. Det er lykkes og derfor har jeg fået lyst til at lave endnu en blog. Jeg tager mit taktiske udgangspunkt i taktikken, som jeg beskrev i min blog til konkurrencen: Libero (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42507.msg1261165#msg1261165).

Jeg har sat nogle benspænd, som skal være med at udfordre mig og fasthold min lyst til savegamet. Jeg har valgt at begynde en klassisk KIN challenge. Altså Keep It National. Som bloggens navn afslører, så går jeg efter en kombination af danske og engelske spillere. Alle andre nationer er forbudt!!!!

Målet er at skabe et hold der kan vinde Premier League og som udelukkende består af danske og engelske spillere. Og det skal være fordelt 50/50. Altså en dansker og en englænder på hver position. Så min 22 mand store førsteholdstrup skal bestå af 11 danskere og 11 englændere den sæson jeg vinder Premier League.

Kontrakt og transferreglerne:

• Der må ikke købes spillere fra andre nationer end Danmark og England.
• De udenlandske spillere som allerede er i truppen, må ikke forlænge deres kontrakter.
• Jeg må kun skrive kontrakt med akademispillere som er danske eller engelske.


Titel: Sv: Danglish - KIN Challenge
Oprettet af: fckbo 16 Maj 2023, 08:49
Lyder spændende Wester :) Glæder mig til at følge din historie  ;D


Titel: Sv: Danglish - KIN Challenge
Oprettet af: Broen13 16 Maj 2023, 08:55
Spændende - jeg glæder mig (lige nu) mest til at høre hvilken klub der skal have en overhaling af den store Wester! :D


Titel: Sv: Danglish - KIN Challenge
Oprettet af: fckbo 16 Maj 2023, 09:55
Citat af: Broen13 16 Maj 2023, 08:55
Spændende - jeg glæder mig (lige nu) mest til at høre hvilken klub der skal have en overhaling af den store Wester! :D


Jeg gætter på Brentford  ^-^


Titel: Sv: Danglish - KIN Challenge
Oprettet af: Wester 16 Maj 2023, 19:08
Ja banneret afslører lidt holdvalget  :f:


Titel: Sv: Danglish - KIN Challenge
Oprettet af: ydersog 16 Maj 2023, 19:10
Din vedholdenhed er inspirerende, Wester O0

Jeg ser frem til at følge med i rejsen :)


Titel: Sv: Danglish - KIN Challenge
Oprettet af: Wester 16 Maj 2023, 19:41
Citat af: ydersog 16 Maj 2023, 19:10
Din vedholdenhed er inspirerende, Wester O0

Jeg ser frem til at følge med i rejsen :)


Tak  O0


Titel: Sv: Danglish - KIN Challenge
Oprettet af: Wester 16 Maj 2023, 19:42
[img ]https://i.imgur.com/JmHNjB5.png[/img]

#2 – Brentford

Som banneret afslører, så har jeg valgt Brentford, som jeg også testede min Libero taktik på i blogkonkurrencen. Der spillede jeg en enkel sæson og fik et flot resultat med en 5.plads i Premier League. (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42507.msg1261375#msg1261375) Det er ikke et resultat jeg forventer at matche men jeg forventer, at undgå nedrykning uden de store problemer og tage et placering midt i tabellen.

Jeg har selvfølgelig valgt Brentford fordi de i forvejen har godt gang i deres egen Danglish projekt. Med hele 7 danskere og 8 engelske spillere i førsteholdstruppen, så jeg godt på vej til at leve op til kravene for trup sammensætningen allerede fra start. Problemet er selvfølgelig, at kvaliteten jo ikke er til at kæmpe med om mesterskabet men fundamentet er på plads. Nu skal der bare bygges videre.


Titel: Sv: Danglish - KIN Challenge
Oprettet af: Broen13 16 Maj 2023, 19:48
Citat af: fckbo 16 Maj 2023, 09:55
Jeg gætter på Brentford  ^-^


Haha! :D Jeg læste det på en telefon, og af en eller anden årsag så jeg det ikke (mon Wester ændrede det liiiiige efter jeg læste det?!). Ej fedt - jeg læser, som altid med! :D


Titel: Sv: Danglish - KIN Challenge
Oprettet af: Wester 16 Maj 2023, 23:39
[img ]https://i.imgur.com/JmHNjB5.png[/img]

#3 – Udsalg!!!
[Float=right][img ]https://i.imgur.com/f0BeW9C.png[/img][/float]
Brentford truppen passer perfekt til min Libero taktik. Det var nemt at samle en 22 mands stor førsteholdstrup ud fra de spillere jeg i forvejen rådede over. Samtidig kunne jeg holde udsalg af et stort overskudslager. Hovedsageligt udenlandske spillere som jeg alligevel ikke kan bruge i fremtiden. Hele 20 solgte spillere blev det til. Blandt dem Vitaly Janelt, Frank Onyeka og Pontus Jansson.

Sidstnævnte solgte jeg mest fordi hans kontrakt ville udløbe næste sommer, så hvis jeg skulle have lidt penge i kassen, så skulle det være nu. Så Jansson måtte sælges og jeg måtte på jagt efter en ny midterforsvar. Valget faldt på danske Victor Nelsson, som træder ind i min A-kæde (https://i.imgur.com/JFnGlRC.png).

Nelsson bliver den 8. dansker i min trup. Han blev også den eneste forstærkning, som jeg hentede, selvom der var nok af penge at handle for. Jeg vil kun hente de helt rigtige forstærkninger og afventer lige inden jeg går på indkøb. For jeg har som sagt en ganske fin trup både med A og B-kæden (https://i.imgur.com/Z22nTrf.png). og min store drøm er at have penge nok til at hente Rasmus Højlund næste sommer men spørgsmålet er, om den danske Wonderkid angriber vil en tur til Brentford.


Titel: Sv: Danglish - KIN Challenge
Oprettet af: fckbo 17 Maj 2023, 08:47
Citat af: Broen13 16 Maj 2023, 19:48
Haha! :D Jeg læste det på en telefon, og af en eller anden årsag så jeg det ikke (mon Wester ændrede det liiiiige efter jeg læste det?!). Ej fedt - jeg læser, som altid med! :D

Haha måske :) Jeg så det heller ikke før jeg postede, men nåede at rette mit oplæg  :P


Titel: Sv: Danglish - KIN Challenge
Oprettet af: QuesT 17 Maj 2023, 09:42
Det er da spændende med endnu en blog fra dig Wester.

Følger spændt med :)


Titel: Sv: Danglish - KIN Challenge
Oprettet af: Wester 17 Maj 2023, 20:36
Citat af: QuesT 17 Maj 2023, 09:42
Det er da spændende med endnu en blog fra dig Wester.

Følger spændt med :)


O0


Titel: Sv: Danglish - KIN Challenge
Oprettet af: Wester 17 Maj 2023, 20:37
[img ]https://i.imgur.com/JmHNjB5.png[/img]

#4 – Fornuftig start

Det er gået helt som håbet og forventet I den første ¼ af sæsonen. Det er blevet til 4 sejre og en uafgjort. Hvis den form forsætter, så opnå når jeg nemt målsætningen med en midterplacering i Premier League (https://i.imgur.com/gx99urK.png).

Og jeg er optimistisk, for jeg har fået en fornuftig start på trods af store udfordringer med skader især i defensiven. Så når holdet først har taktikken under huden, og de alle er fit for fight, så forventer jeg, at formen bliver endnu bedre.


Titel: Sv: Danglish - KIN Challenge
Oprettet af: Wester 17 Maj 2023, 22:24
[img ]https://i.imgur.com/JmHNjB5.png[/img]

#5 – Damsinho

Efter to gigantiske resultater indtager jeg pt. en 3. plads i Premier League (https://i.imgur.com/hIprjRb.png). Jeg har lige vundet 3-0 over Man Utd og efterfølgende 2-0 over Arsenal. To kampe hvor Mikkel Damsgaard var helt forrygende. Det blev til to assist og et mål i de to kampe af Damsinho.

[img ]https://s12.gifyu.com/images/ezgif.com-crop8.gif[/img]

Mikkel Damsgaard (https://i.imgur.com/pUqMc3m.png) bliver uden tvivl en af de spillere, som kommer til at spille en stor rolle i mit projekt. Hvis jeg altså får lov at beholde ham. For det bliver nok den største forhindring på vejen. Mine bedste spillere bliver på et tidspunkt jagtet af større klubber, og det bliver nok den største udfordring i projektet, at fastholde dem i klubben.


Titel: Sv: Danglish - KIN Challenge
Oprettet af: Wester 18 Maj 2023, 10:09
[img ]https://i.imgur.com/JmHNjB5.png[/img]

#6 – Fundamentet

Jeg har brug en del tid og penge på at forbedre det fundament, som er nødvendigt for at opbygge en klub, som på sigt kan være med i mesterskabskampen. Der brugt penge på at samle et godt trænerteam og en god stab omkring holdet. Jeg har investeret penge klubbens faciliteter, såsom træningsfaciliteter både for senior og ungdom. Der er postet penge i ungdomstrænere og ungdomsrekruttering osv. Og det arbejde vil forsætte indtil Brentford er på niveau med resten af Premier League og har samme ramme som de top-hold som jeg vil udfordre.

[img ]https://i.imgur.com/eAc6rAr.png[/img]

Jeg har også brugt tid og penge, på at skabe den nødvendige bredde på holdet. Jeg har brugt efteråret på at finde en del nye spillere, hovedsageligt til mit u21 hold. Jeg har arbejder nemlig altid med 22 førsteholdsspillere, to på hver position, samt en ung back up kæde på u21 holdet. Så jeg altid har 3 spillere til hver position.

De fleste af de spillere jeg har hentet, er ikke sikkert de nogensinde får en førsteholdskamp. Det vigtige for mig den første sæson, er at skabe den struktur, som jeg ved virker for mig. Kan en enkel eller to af de spillere så udvikle sig til at blive en del af førsteholdet, så er pengene godt brugt. Jeg er ikke helt i mål med opbygningen af min u21 kæde men regner med, at den er helt på plads til 2. sæson.


Titel: Sv: Danglish - KIN Challenge
Oprettet af: Wester 18 Maj 2023, 13:43
[img ]https://i.imgur.com/JmHNjB5.png[/img]

#7 – Best of the rest
[float=right][img ]https://i.imgur.com/qz8e4HU.png[/img][/float]
Liverpool og Man City har skabt et hul ned til resten af holdene i Premier League. De er simpelthen bare dominerede og det er der intet overraskende over. Overraskelsen er, at Brentford efter 21 spillerunder er Best of The Rest og indtager 3.pladsen (https://i.imgur.com/pDc3i2r.png). En form der gør, at drømmen om europæisk fodbold er blevet tændt. Den nye målsætning er en top-7 placering med mulighed for europæisk fodbold næste sæson.

Januars transfervindue er også lige lukket og der er tre nye ansigter i førsteholdstruppen, alle tre indtræder i B-kæden. Det betyder også, at der er sagt farvel til tre. På målmandsposten har jeg solgt albanske Thomas Strakosha og erstattet ham med danske Oliver Christensen som er hentet i Herta Berlin. Jeg har også sagt farvel til Zanka, mest pga. hans fremtræden alder og erstattet ham med engelske Mason Holgate, som blev sat til salg af Everton. Sidst hentede jeg Angel Gomes i franske Lille og Myles Peart-Harris rykkes ned i u21 kæden.

Status er, at jeg faktisk kun har 5 spillere i truppen som ikke er danskere eller englændere. Så jeg er ikke langt fra ambitionen med at skabe et hold af danske og engelske spillere. Kvaliteten er dog stadig laaaaangt fra at kunne konkurrere mod City og Liverpool men Best of The Rest er også rigtig fint den indtil videre.


Titel: Sv: Danglish - KIN Challenge
Oprettet af: Wester 19 Maj 2023, 09:52
[img ]https://i.imgur.com/JmHNjB5.png[/img]

#8 – Højlund

[float=right][img ]https://i.imgur.com/sTyaIZA.png[/img][/float]
Det lykkes at gentage den flotte 5. plads i Premier League (https://i.imgur.com/Th2aICz.png), som jeg også fik i Libero bloggen. Så nu skal jeg ud i Europa. Det er et fantastisk resultat i forhold til projektet, for det åbner lidt et andet transfermarked, hvor jeg kan hente spillere fra en hylde eller to højere.

Og allerede da det stod klart at de europæiske pladser var på plads, så fik jeg transferbudgettet af klubben og gik på jagt. Jeg startede øverst på min shortliste, hvor danske Rasmus Højlund (https://i.imgur.com/51Fm23R.png) var. Jeg startede med et bud på 30 mio. £ og til min store overraskelse så accepterede Atalanta buddet. På baggrund af mine scouts reports havde jeg forventet at skulle af med mindst 50 mio. £ og havde forventet jeg skulle ud i noget afbetaling i rater for at nå i mål.

Til gengæld forlangte Højlund og hans agent, at jeg fandt den store pung frem. Det var jeg villig til med en transfersum på ”kun” 30 mio. £. 100k £ i løn hvilket gør ham til den mest løntunge spiller i min trup men det var jeg ok med. Det eneste jeg ikke var helt tilfreds med, det var en tvunget frikøbsklausul på 63 mio. £ men den kunne jeg ikke undgå desværre.

[img ]https://i.imgur.com/QLnDrPn.png[/img]


Titel: Sv: Danglish - KIN Challenge
Oprettet af: Wester 19 Maj 2023, 19:32
[img ]https://i.imgur.com/JmHNjB5.png[/img]

#9 – Tvunget til salg

En af reglerne er, at jeg ikke må forlænge med mine udenlandske spillere. Da en af mine store stjerner, målmanden David Raya’s kontrakt ville udløbe næste sommer, så følte jeg mig tvunget til et salg. Jeg solgte ham billigt for 14,5 mio. £ men det var ligesom nu, at jeg skulle have penge for ham.

Så jeg står lidt med et målmands problem, da jeg allerede havde brugt det meste af budgettet på Højlund og få dage senere havde købt danske Victor Kristiansen. Der er ganske få gode danske og engelske målmænd og dem som er, de koster kassen. Så jeg er indtil videre endt med lidt en nødløsning ved at hente Jack Butland ind på en Free Transfer.

Umiddelbart starter jeg sommeren op med en trup, hvor A, B og u21-kæderne (https://i.imgur.com/0qypaHB.png) er på plads. Højlund, Kristiansen og Butland er de nye ansigter i truppen og jeg har solgt Raya, Wissa og Hickey. Jeg vil påstå at truppen er stærkere i marken, men på målmandspositionen er jeg svækket. Min plan er ikke flere indkøb medmindre jeg får solgt spillere, hvilket heller ikke er min plan men hvis de rigtig tilbud kommer, så sælger jeg selvfølgelig.


Titel: Sv: Danglish - KIN Challenge
Oprettet af: Wester 19 Maj 2023, 22:41
[img ]https://i.imgur.com/JmHNjB5.png[/img]

#10 – En dag senere…
[float=right][img ]https://i.imgur.com/sbD5LIs.png[/img][/float]
Jeg nåede lige at sige, at jeg ikke havde planer om flere ændringer i truppen men allerede dagen efter så kom der et bud ind, som jeg ikke kunne modstå. Norwich og Leverkusen sendte et bud på hele 40 mio. £ for Mbeumo og det tilbud kunne jeg ikke modstå. Mbeumo havde alligevel ikke den store fremtid i klubben og med de penge, så kunne jeg allerede denne sommer opnå min målsætning med et rent dansk/engelsk hold.

Så jeg solgte Mbeumo til Leverkusen og solgte derefter den sidste udlænding i klubben. Kristoffer Ajer blev solgt til Ajax for 30 mio. £ og så gik jeg ellers i gang med at finde forstærkninger, så jeg kunne samle truppen som den skulle se ud. Og jeg startede på målmandsposten, hvor jeg hentede Jordan Pickford. Derefter hentede jeg Kasper Dolberg som erstatning for Mbeumo. Sidst trak jeg Cameron Humphreys og Ronnie Edwards op fra u21 truppen og hentede et par nye unge spillere til u21 truppen.

Dermed har jeg allerede inden starten af 2. sæson både min danske (https://i.imgur.com/cQbJsXw.png) og engelske (https://i.imgur.com/NsJv1rE.png) 11er på plads. Så fra nu af handler det udelukkede at forstærke eller erstatte 1 til 1. Det er en sæson før forventet og de mange ændringer i truppen gør, at ambitionerne falder en smule til sæsonen. For det kommer til at tage lidt tid, før truppen er spillet ordentlig sammen.


Titel: Sv: Danglish - KIN Challenge
Oprettet af: Wester 21 Maj 2023, 06:50
[img ]https://i.imgur.com/JmHNjB5.png[/img]

#11 – Deja-Vu

4 sejr, 4 nederlag og en uafgjort er det blevet til i de første 9 kampe i Premier League (https://i.imgur.com/yEWxNLL.png). Det er som Deja-Vu af første sæson, hvor jeg fik præcis den samme start. Hvis udfaldet så kan blive det samme, så jeg meget tilfreds. For endnu en 5.plads ville være helt perfekt!


Titel: Sv: Danglish - KIN Challenge
Oprettet af: Wester 23 Maj 2023, 06:38
[img ]https://i.imgur.com/JmHNjB5.png[/img]

#12 – To skridt frem og et tilbage

Jeg kan slet ikke leve op til sidste sæsons flotte resultat, hvor jeg tog to skridt frem, men i denne sæson tager jeg et tilbage. De mange nye spillere, de har svært ved at få tingene til at køre. De andre hold har også luret min taktik en smule af, så jeg kan ikke længere overraske i kampene. Jeg ved dog at taktikken virker, så jeg holder fast. Jeg venter på de nye spillere falder til og jeg kan forstærke truppen en smule næste sommer. Så jeg sikker på, at jeg kommer tilbage på sporet.

Lige nu lider jeg dog en smule og må nøjes med 14.plads (https://i.imgur.com/DM8j8uR.png) i Premier League. Det er min defensiv der har det hårdt. Jeg lukker simpelthen for mange mål ind. Salget af især Kristoffer Ajer har tydeligvis svækket min defensiv.

Christian Nørgaard har overtaget Libero rollen for Ajer og det gør han ok men det betyder også, at jeg må undvære Nørgaard på midtbanen og det koster en del. Så jeg skal enten have styrket den centrale midtbane eller fundet en ny Libero og få Nørgaard tilbage i 6er rollen.


Titel: Sv: Danglish - KIN Challenge
Oprettet af: Alfster 23 Maj 2023, 19:00
Spændende projekt wester. Har du flere danskere på vej?  Lindstrøm måske


Titel: Sv: Danglish - KIN Challenge
Oprettet af: Wester 23 Maj 2023, 20:17
Citat af: Alfster 23 Maj 2023, 19:00
Spændende projekt wester. Har du flere danskere på vej?  Lindstrøm måske


Jeg har mange gode danskere på min shortliste også Lindstrøm men han topper ikke listen. Damsinho sidder tungt på min AMC position og Højlund som Poacher. Så lige nu er han ikke blandt dem jeg jagter


Titel: Sv: Danglish - KIN Challenge
Oprettet af: Wester 24 Maj 2023, 21:43
[img ]https://i.imgur.com/JmHNjB5.png[/img]

#13 – Det varme sæde
[float=right][img ]https://i.imgur.com/u1MZNnR.png[/img][/float]
I mit seneste indlæg nævnte jeg, at fraværet af Ajer som Libero og Nørgaard på midtbanen, det har kostet en del. Jeg kan af gode grunde ikke få Ajer tilbage men jeg har søgt muligheden for, at få Nørgaard tilbage på midtbanen selvom han har gjort det ok som Libero.

Jeg føler bare, at hans indflydelse på midtbanen mangler. Så da muligheden bød sig på sidste dag af januars transfervindue, så slog jeg til. Joachim Andersen blev sat til salg af Crystal Palace for 5,25 mio. £ og den pris ville jeg gerne slippe. Så jeg hentede ham til forsvaret, så jeg kan skubbe Nørgaard op på midtbanen igen. Det gjorde så bare, at jeg måtte sælge en af mine danske midtbanespillere og her valgte jeg Mathias Jensen, som jeg solgte for 6 mio. £.

Men trup sammensætningen er det mindste af mine problemer, for holdet er inden i en dyb krise. Så dyb, at bestyrelsen har givet mig en måned til at rette op på det, ellers er det farvel til Brentford. Og jeg forstår dem godt, for det går helt af H til. Fire nederlag i streg i Premier League sender mig faretruende tæt på nedrykningsstregen. Det var ikke ligefrem det jeg regnede med. Nu jeg spændt på, om mit næste indlæg i bloggen bliver det sidste.


Titel: Sv: Danglish - KIN Challenge
Oprettet af: Wester 26 Maj 2023, 20:10
[img ]https://i.imgur.com/JmHNjB5.png[/img]

#14 – Hattrick

Der var pres på. En måned til at redde min egen røv men jeg var sikker på, at det var Game Over. For efter mødet med bestyrelsen, så stod den på opgør mod Liverpool på udebane. Ikke ligefrem den kamp jeg havde brug for med sådan et pres. Det skulle dog vise sig, at det var den kamp, som vendte det hele på hovedet. For holdet med Højlund i spidsen leverede et sandt mirakel. Højlund Hattrick og 4-0 sejr.

[img ]https://s11.gifyu.com/images/ezgif.com-crop9.gif[/img]

Og pludselig var holdet som forvandlet. Jeg sluttede sæsonen af med en række flotte resultater (https://i.imgur.com/12oUoSr.png) der betød at jeg nappede en 12.plads i Premier League (https://i.imgur.com/FQMoSb9.png). Det var ikke helt det jeg havde håbet og forventet men jeg stiller mig tilfreds, det kunne være endt meget værre.


Titel: Sv: Danglish - KIN Challenge
Oprettet af: Wester 26 Maj 2023, 23:00
[img ]https://i.imgur.com/JmHNjB5.png[/img]

#15 – Big Name Signing

Da spillerne gik på sommerferie, så tog jeg arbejdshandskerne på. Sammen med mit Scouting team jagtede jeg forstærkninger til truppen. Da der kom en rapport ind, at Harvey Elliott var utilfreds i Liverpool, så gav jeg det et forsøg, selvom mine scouts mente, at han ikke ville være interesseret.
[float=right][img ]https://i.imgur.com/5awgehk.png[/img][/float]
Jeg smed et bud på 47,5 mio. £ som mere eller mindre var hele mit transferbudget. Liverpool accepterede og så gik forhandlingerne i gang. Elliott vidste godt hvad han var værd, så jeg måtte strække mig langt for at få en kontrakt i hus. 125k £ i ugen var det vi endte på og han bliver dermed den mest løntunge spiller i truppen.

Sammen med Zach Awe er Elliott de to eneste nye spillere i truppen. Awe er hentet op fra u21 holdet og erstatter Pinnock som ønskede nye udfordringer. Awe bliver en del af B-kæden (https://i.imgur.com/2EFNCM3.png) mens Harvey Elliott (https://i.imgur.com/CGzNse2.png) selvfølgelig bliver en del af min A-kæde (https://i.imgur.com/TTJh4eD.png).

Umiddelbart har jeg ikke planer om flere ændringer medmindre jeg bliver tvunget til salg eller den helt rigtige muligheder byder sig. Jeg forventer, at truppen kan leve op til målsætningen om minimum en top10 position. Jeg håber på en top7 og mulighed for europæisk fodbold. En ting er sikkert, det SKAL gå bedre end i sidste sæson, ellers bliver jeg voldsom skuffet.


Titel: Sv: Danglish - KIN Challenge
Oprettet af: Wester 05 Jun 2023, 23:28
[img ]https://i.imgur.com/JmHNjB5.png[/img]

#16 – Asymmetrisk

Det har været nogle travle uger på arbejde og fodboldtræner i fritiden. Så FM har lige været lidt på pause. Jeg har dog tændt op for spillet igen og kigget på mit Brentford projekt, som jeg ellers troede var dødt men lysten og tiden er tilbage.

Jeg har skiftet taktik for at få lidt ny energi. Jeg har skiftet til en af mine klassiske taktikker, som kendetegner min tilgang til FM. En asymmetrisk (https://i.imgur.com/Ww7DhIe.png) formation med klassisk med 4 backkæde, 6er, 8er, 10er, kanter og skarpretter. Det betyder selvfølgelig flere ændringer i truppen med spillere som kommer i overskud og nye som skal hentes ind. Vi tager det hele vejen igennem fra målmand til poacher.
[float=left][img ]https://i.imgur.com/AgBlZYq.png[/img][/float]
På målmandsposten var Oliver Christensen ikke helt tilfreds og med rette. Det var ikke blevet til meget spilletid, da Jordan Pickford sidder tungt på pladsen. Så Oliver blev solgt og ind er kommet Mads Hermansen, som får samme rolle. Han bliver backup til Pickford.

På back positionerne har jeg hentet den unge Rico Lewis og solgt Fin Stevens. Lewis får plads i start 11eren mens Mads Roerslev tager plads i b-kæden. På venstre back er det stadig Victor Kristiansen som er førstevalg med Rico Henry som backup.

I det centrale forsvar havde jeg spillere i overskud, da jeg gået fra tre til to centrale forsvarsspillere i min taktik. Her solgte jeg Mads Bach Sørensen og Mason Holgate. Tilbage har jeg Victor Nelsson og Joachim Andersen i start 11eren med to unge engelske spillere som backup, Zach Awe og Ronnie Edwards.


Som tidligere nævnt så hentede jeg Harvey Elliott til den centrale midtbane og sammen med holdets anfører Christian Nørgaard tager de 6er og 8er positionerne i den nye taktik. Mads Bistrup og den unge Cameron Humphreys er backup.
[float=right][img ]https://i.imgur.com/O3FcTK6.png[/img][/float]
På kanterne var jeg noget tyndt besat eftersom jeg ikke har spillet med kanter i Libero taktikken. Keane Lewis-Potter som har været en super backup i offensiven de første par sæsoner, han får nu chancen i start 11eren som min Inside Wing i venstre side med Kasper Dolberg som backup.

I højre side manglede jeg dog spillere og her måtte jeg hente to. Andreas Dreyer blev den ene men så var jeg ligesom ved at løbe tør for penge, og jeg måtte ud at leje en spiller. Her har jeg lånt Noni Madueke i Chelsea og håber jeg kan hente på en permanent aftale men en købsoption på 67 mio. £ er nok en del mere end jeg kan klare.

10er og 9er positionerne havde jeg styr på. Mikkel Damsgaard er stadig min 10er og Rasmus Højlund er min mand på toppen. Så sidder I nok og tænker, hvad med Ivan Toney? Ja han kom så i overskud og befinder sig pt. i b-kæden som back til Højlund og det samme gør Angel Gomes som er back til Damsinho.

Min trup lever stadig op til kravet om 22 spillere fordelt med 11 danskere og 11 engelske spillere. En af hver til hver position. Så der handler det stadig om, hele tiden at forstærke holdet 1 til 1 eller ved tvunget salg at undgå for stort fald i kvalitet.


Titel: Sv: Danglish - KIN Challenge
Oprettet af: Alfster 06 Jun 2023, 09:45
Keep Attacking Wester :-)


Titel: Sv: Danglish - KIN Challenge
Oprettet af: QuesT 06 Jun 2023, 14:20
Kører du med præcis 22, eller har du lidt reserver/back-up til back-up'en?

Jeg tænker så du fylder det du må registrere på 25 spillere.


Titel: Sv: Danglish - KIN Challenge
Oprettet af: Wester 06 Jun 2023, 21:14
Citat af: QuesT 06 Jun 2023, 14:20
Kører du med præcis 22, eller har du lidt reserver/back-up til back-up'en?

Jeg tænker så du fylder det du må registrere på 25 spillere.


Jeg har også en u21 trup med 11 spillere. Så jeg har minimum 3 til hver position. De 22 skal leve op til reglerne med en dansker og en englæder pr. position mens u21 bare skal være danskere og englændere.


Titel: Sv: Danglish - KIN Challenge
Oprettet af: QuesT 06 Jun 2023, 21:57
OKay, det lyder jo egentligt også meget fint.

Men kunne jo være du havde 2 danske og en englænder (eller omvendt) ekstra for at have 25 spillere.

Men en god blog og i min optik er dit hold ret stærkt pt :)


Titel: Sv: Danglish - KIN Challenge
Oprettet af: Wester 09 Jun 2023, 14:51
[img ]https://i.imgur.com/JmHNjB5.png[/img]

#17 – Ved at finde rytmen

Det har været lidt en svingende sæson. Jeg har virkelig søgt efter den ideelle taktik. Jeg har rettet på formation og spillerroller til næsten hver eneste kamp, for at finde frem til noget, som jeg syntes har potentiale til at bringe holdet op i toppen. Og hvor jeg endt? Der hvor jeg mere eller mindre startede  :f:

Jeg er tilbage til en nyere version af min Libero taktik (https://i.imgur.com/PDziFmn.png) og jeg er efterhånden ved at finde rytmen. 29 kampe inde i sæsonen holder mig i den øverste halvdel af tabellen (https://i.imgur.com/CM3fivI.png) og målet er top 7 og europæisk fodbold næste sæson. Derudover har jeg spillet mig i League Cup finalen. Så jeg skal en tur på Wembley. Det glæder jeg mig til.

Det er ikke kun på banen er klubben er i fremgang. En stadionudvidelse på 5000 pladser er gennemført og mine faciliteter (https://i.imgur.com/emFClkz.png) nærmer sig Premier League standard. Så jeg er meget tilfreds med den udvikling klubben har men jeg må indrømme, at det er svære end forventet at nå toppen.

[img ]https://i.imgur.com/Z3IGgUl.png[/img]



Titel: Sv: Danglish - KIN Challenge
Oprettet af: Wester 09 Jun 2023, 16:05
[img ]https://i.imgur.com/JmHNjB5.png[/img]

#18 – Den første pokal

Jeg skulle en tur på Wembley. Man Utd ventede i League Cup finalen og de var selvfølgelig storfavoritter. Jeg håbede dog, at en brandvarm Rasmus Højlund kunne gøre forskellen og bringe den første store pokal til Brentford. Og den danske superstjerne svigtede ikke. Han var banens bedste spiller og var konstant farlig. Det blev til 2 mål af danskere i en flot 3-1. Det bringer Højlund (https://i.imgur.com/EmPbz2l.png) op på 25 mål indtil videre i denne sæson.

[img ]https://s12.gifyu.com/images/SurGw.gif[/img]

Sejren betyder at billetterne til europæisk fodbold allerede er i hus. Jeg kunne dog godt tænke mig at komme et skridt højere op ad stigen. Så jeg kæmper videre i Premier League og håber jeg kan veksle mine Conference billetter til Europa League billetter.


Titel: Sv: Danglish - KIN Challenge
Oprettet af: Wester 09 Jun 2023, 22:52
[img ]https://i.imgur.com/JmHNjB5.png[/img]

#19 – En rutineret duo

Jeg endte på 7.pladsen i Premier League (https://i.imgur.com/mFdrtVR.png), hvilket gav adgang til Europa League. Jeg er tilfreds med fremgangen holdet har vist denne sæson. Jeg sidder med fornemmelsen, at jeg nærmer mig top-4. Målet er Champions League billetter indenfor de næste to sæsoner.

Det vil dog kræve to ting. At jeg formår at fastholde mine bedste spillere og samtidig hente nogle gode forstærkninger. Nogle spillere fra hylden højere end det jeg har nu. Spillere på niveau med Nelsson, Damsinho, Elliott og Højlund. Og jeg har allerede sikret mig de første af slagsen. Jeg har lige lukket en aftale med Tottenham om købet af både Pierre-Emile Højbjerg og Erik Dier. En rutineret duo som jeg virkelig forventer kan løfte holdet.

[img ]https://i.imgur.com/vR7Mo6t.png[/img]


Titel: Sv: Danglish - KIN Challenge
Oprettet af: Wester 13 Jun 2023, 22:49
[img ]https://i.imgur.com/JmHNjB5.png[/img]

#20 – Hvor skal jeg næsten starte…

[float=right][img ]https://i.imgur.com/zskUu49.png[/img][/float]
Dette afsnit kunne have så mange overskrifter: Hjort - Diamond - Champions League kandidater - Farvel til et ikon. Det er bare et udsnit af de mange veje jeg kunne gå. For der er sket meget siden sidste afsnit.

Jeg er 20 kampe henne i Premier League (https://i.imgur.com/atyh11f.png) sæsonen og jeg er med helt fremme i kampen om Champions League billetter. De flotte resultater er kommet på baggrund af endnu et taktisk skifte, hvor jeg er gået over til en Diamond formation (https://i.imgur.com/I4Ba6YA.png). Et taktisk skifte der virkelig har gjort forskellen.

Det taktiske skifte betyder selvfølgelig nye spillere i truppen, som passer til den nye tilgang. Der hentede jeg blandt andet en ung dansker i sommerens transfervindue. Den unge Simon Hjort (https://i.imgur.com/alrNOef.png) har været en sand åbenbaring og viser potentiale til at blive en verdensklassespiller. Der er ingen tvivl om, at han er fremtiden. Jeg håber på en fremtidig duo med ham og Højlund.

Ny spillere betyder jo også farvel til nogen. For udover Hjort har jeg hentet Alfie Devine og en dansk regen ved navn Rasmus Calundan. Så jeg har solgt lidt ud af spillere heriblandt en klubikonet Christian Nørgaard som har haft en stor rolle i Brentford. Det taktisk skifte og ankomsten af Højbjerg og Dier betyder, at han er blevet overhalet af bedre spillere.


Titel: Sv: Danglish - KIN Challenge
Oprettet af: euthenasia 16 Jun 2023, 14:16
tak for en god gang læsning, reddede min kedelige fredag eftermiddag på kontoret. vil gå på "velfortjent" weekend nu haha. Keep up og god vind


Titel: Sv: Danglish - KIN Challenge
Oprettet af: Wester 20 Jun 2023, 22:15
Citat af: euthenasia 16 Jun 2023, 14:16
tak for en god gang læsning, reddede min kedelige fredag eftermiddag på kontoret. vil gå på "velfortjent" weekend nu haha. Keep up og god vind


tak  :) O0


Titel: Sv: Danglish - KIN Challenge
Oprettet af: Wester 22 Jun 2023, 08:39
[img ]https://i.imgur.com/JmHNjB5.png[/img]

#21 – Skuffet men så...
[float=right][img ]https://i.imgur.com/rKgBbYm.png[/img][/float]
Jeg gik ind til sidste runde i Premier League med muligheden for at nappe 4. pladsen og dermed billetter til næste sæsons Champions League, det eneste jeg skulle bruge, var en sejr på udebane mod Southampton som lå på en 16. plads i ligaen. Kampen endte 1-1 og da Chelsea samtidig vandt, så jeg smed 4. pladsen i sidste spillerunde. Skuffelsen var kæmpestor men…

Få dage senere tikkede der en besked ind. England var blevet tildelt en ekstra billet til Champions League og pludselig var 5. pladsen i Premier League (https://i.imgur.com/sZSrof1.png) nok. Faktisk har England hele 6 hold med, da United som endte 7er i ligaen, de vandt Champions League og dermed nappede de også en billet. Målsætningen om Champions League er dermed opnået.

Målet er nu at fastholde den position og nærme mig den absolutte top. Jeg satser på, at indenfor tre sæsoner, så kæmper jeg med om mesterskabet.


Titel: Sv: Danglish - KIN Challenge
Oprettet af: Wester 26 Jun 2023, 08:43
[img ]https://i.imgur.com/JmHNjB5.png[/img]

#22 – Hjort

Jeg har fået en fantastisk start i Premier League (https://i.imgur.com/nM98OGC.png) og målsætningen om at være med helt fremme, den ser ud til at være indenfor rækkevidde. Man kunne være fristet til at tro, at de flotte resultater er kommet på baggrund af en masse nye spillere, eftersom jeg er kommet med i Champions League og et nyt transfermarked har åbnet sig men sådan er det ikke.

Det er faktisk kun blevet til en enkel transfer til A-kæden (https://i.imgur.com/vFcITIE.png), hvor jeg har hentet Lewis Hall til venstre back positionen i min modificeret Diamant taktik (https://i.imgur.com/2vdNryk.png). Sæsonens store åbenbaring har været den unge Simon Hjort (https://i.imgur.com/Q9Pk9Oq.png), som har været knivskarp oppe foran i rollen som Poacher. Senest mod Brighton, hvor han nettede disse to flotte kasser.

[img ]https://s11.gifyu.com/images/SQ88s.gif[/img]



Titel: Sv: Danglish - KIN Challenge
Oprettet af: Wester 28 Jun 2023, 08:15
[img ]https://i.imgur.com/JmHNjB5.png[/img]

#23 – 200

Kamp nr.200 i spidsen for Brentford. Hjemmekamp mod Newcastle på Boxing Day. Jeg gik ind til jubilæumskampen med stor selvtillid. Mit Brentford hold var i god form og havde blandt andet lige slået Man City. Jeg kørte Newcastle over med en flot 4-1 sejr. Sejren betyder, at jeg pt. er på 3. pladsen i Premier League (https://i.imgur.com/ZeRVcup.png). Så alt går efter planen. Jeg nærmer mig toppen af ligaen. Jeg forventer ikke at være med i mesterskabskampen men forventer at være rigtig tæt på.

Min optimisme for fremtiden er stor, da jeg står med et relativt ungt hold. Flere af mine bedste spillere er i alderen 19-26år. Spillere som kun bliver bedre og bedre. Spillere som Højlund, Hjort, Damsgaard, Devine, Tarrant og Elliott. Så fra næste sæson, så går jagten ind på mesterskabet og målet er, at mesterskabet skal hentes indenfor de næste 2-3 sæsoner.


Titel: Sv: Danglish - KIN Challenge
Oprettet af: euthenasia 03 Aug 2023, 08:50
Højlund er altså bare en maskine :) Købte ham til mit Everton hold i 2. sæson, han brændte ligaen total af, hvis ikke han var blevet skadet havde han overhalet Haaland uden tvivl. Dog havde jeg lige glemt han havde forlangt frikøb på 780 fra start og havde tilbudt 50 % videresalg til Atalanta, så blev en smule træt da City købte ham fri sæsonen efter haha. Er du gået i stå med savet henover sommerferien Wester? :)


Titel: Sv: Danglish - KIN Challenge
Oprettet af: Kenitho 23 Okt 2023, 10:59
Citat af: Wester 28 Jun 2023, 08:15
[img ]https://i.imgur.com/JmHNjB5.png[/img]

#23 – 200

Kamp nr.200 i spidsen for Brentford. Hjemmekamp mod Newcastle på Boxing Day. Jeg gik ind til jubilæumskampen med stor selvtillid. Mit Brentford hold var i god form og havde blandt andet lige slået Man City. Jeg kørte Newcastle over med en flot 4-1 sejr. Sejren betyder, at jeg pt. er på 3. pladsen i Premier League (https://i.imgur.com/ZeRVcup.png). Så alt går efter planen. Jeg nærmer mig toppen af ligaen. Jeg forventer ikke at være med i mesterskabskampen men forventer at være rigtig tæt på.

Min optimisme for fremtiden er stor, da jeg står med et relativt ungt hold. Flere af mine bedste spillere er i alderen 19-26år. Spillere som kun bliver bedre og bedre. Spillere som Højlund, Hjort, Damsgaard, Devine, Tarrant og Elliott. Så fra næste sæson, så går jagten ind på mesterskabet og målet er, at mesterskabet skal hentes indenfor de næste 2-3 sæsoner.



Hvordan fandt du Hjort - gennem scouts eller søgning ?


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010