FmFreaks

Andre Managerspil => Blogs => Emne startet af: Krile 15 Jul 2011, 21:17



Titel: Per aspera ad astra
Oprettet af: Krile 15 Jul 2011, 21:17
[img ]http://i53.tinypic.com/1129wr4.jpg[/img]

Per aspera ad astra
- gennem vanskeligheder når man til stjernerne

I disse dage kæmper rytterne på bjergene i det sydlige Frankrig, hvor Tour de France-feltet er i gang med en drabelig kamp i Pyrenæerne. Utallige fans sidder klistret til skærmen og følger med i denne kamp, men de tilskuere som går mest op i det, er den orange hær af baskere der i disse dage flokkes i og omkring Pyrenæerne for at hylde deres helte fra Euskatel, samtidig med at de nyder omverdenens fokus på deres uofficielle land. Baskerlandet.

I en anden sportsgren er det et andet hold som man støtter og hylder, og også her er støtten massiv. Specielt er man stolte over klubbens sammensætning. For I en tid hvor fodboldspillere bliver solgt for flere hundrede millioner, hvor frikøbsklausuler snildt når en milliard og klubber konstant bliver overtaget af griske rigmænd, ja i denne materialistiske tid, ligger der en professionel fodboldklub i Baskerlandet, der stadig arbejder på samme måde, som da klubben blev dannet tilbage i 1898.

Klubben er beundret for, at promovere egne talenter, men samtidigt mener folk også, at Athletic isolerer sig fra resten af Spanien og Europa. Historisk set er Athletic den tredje største klub i Spanien, efter Real Madrid og FC Barcelona, men samtidigt har klubben ikke vundet noget trofæ, af værdig betydning, siden deres ”double” tilbage i 1984. Dette er et tydeligt resultat af fodboldens modernisering, som Athletic ikke kan følge.

Alligevel møder de lokale trofast op på San Mamés, for at hylde de lokale helte, i håbet om at klubben en dag, vil besejre vanskelighederne og kravle op til stjernerne. For i Baskerlandet lever man stadig i drømmen om, at Athletics romantiske måde at drive klubben på, en dag vil overvinde fodboldens udvikling og alle vanskelighederne, og sikre Baskerlandet de triumfer de sukker efter.

Velkommen til Baskerlandet
Velkommen til Athletic Bilbao


Titel: Sv: Per aspera ad astra
Oprettet af: Krile 15 Jul 2011, 21:18
Haps!


Titel: Sv: Per aspera ad astra
Oprettet af: chackpercom 15 Jul 2011, 21:24
Fantastisk intro og et fantastisk klubvalg til en blog.

Glæder mig utroligt meget til at følge denne blog :)


Titel: Sv: Per aspera ad astra
Oprettet af: Daniel Nordentoft 15 Jul 2011, 23:31
Fed intro!

Du er sidens bedste blogger/skribent i min optik, så jeg har store forventninger. Jeg elsker dine blogs, hvori du beskriver på en fantastisk måde. Dog er du ikke kendt for, at være den langtidskørende og vedvarende blogger, men jeg håber da at denne holder lidt længere end de tidligere. Dit grafiske layout er enkelt og flot, og det falder lige i min smag. Samtidig er klubvalget umiddelbart spændende, og jeg glæder mig til det videre forløb.

KIU, Krile! :P


Titel: Sv: Per aspera ad astra
Oprettet af: Krile 16 Jul 2011, 10:44
Citat af: chackpercom 15 Jul 2011, 21:24
Fantastisk intro og et fantastisk klubvalg til en blog.

Glæder mig utroligt meget til at følge denne blog :)

Mange tak, jeg håber at jeg kan leve op til forventningerne :)
Citat af: Daniel Nordentoft 15 Jul 2011, 23:31
Fed intro!

Du er sidens bedste blogger/skribent i min optik, så jeg har store forventninger. Jeg elsker dine blogs, hvori du beskriver på en fantastisk måde. Dog er du ikke kendt for, at være den langtidskørende og vedvarende blogger, men jeg håber da at denne holder lidt længere end de tidligere. Dit grafiske layout er enkelt og flot, og det falder lige i min smag. Samtidig er klubvalget umiddelbart spændende, og jeg glæder mig til det videre forløb.

KIU, Krile! :P

Mange tak Daniel! :)

- Og ja mine seneste mange blogs har ikke ligefrem været de længste, og det findes der adskillelige dårlige undskyldninger for deriblandt; computerproblemer, manglende tid og crash dumps... Men nu er tiden der, og computeren er blevet fikset, så jeg satser meget på at dette bliver et meget langt eventyr i Baskerlandet :)

***


Næste update kommer nok i eftermiddag/aften :)


Titel: Sv: Per aspera ad astra
Oprettet af: Krile 16 Jul 2011, 20:42
[img ]http://i56.tinypic.com/2vsncjs.jpg[/img]

Athletic Bilbao ryster posen
1.7.10 - Per aspera ad astra
”Forandring fryder!”, sådan lyder et velkendt ordsprog og det kan meget vel være det ordsprog som ledelsen af Atletico Bilbao har tænkt på. Ledelsen har i hvert fald valgt at det var tid til at prøve noget nyt, hvilket har kostet Joaquín Caparrós og en stor del af hans stab jobbet. Efter tre år i spidsen for Athletic Bilbao, blev Caparrós tidligere i dag smidt på porten, sammen med hele 11 medlemmer af hans tidligere stab, deriblandt hans tidligere assistent Luciano Martín.

Kort efter pressemeddelelsen fra Bilbao blev modtaget, begyndte rygterne om hvem der skulle være den nye træner at løbe. På en time havde tre af Spaniens største sportsaviser, en nyhed på deres hjemmeside hvor de hver især bekendtgjorde, at de fra kilder havde navnet på den nye træner. Da offentliggørelsen af den nye træner kom i dag, vidste det sig dog at ingen havde gættet rigtigt.

Ny træner på San Mamés, bliver en tidligere spiller i klubben, spanieren Ismael Urzaiz, som over en periode på 11 år, nåede at spille 367 kampe med 116 mål til følge. De mange mål gjorde Urzaiz til klubbens topscorer i en del sæsoner, og angriberen blev en meget populær skikkelse rundt omkring i det baskiske område. Den tidligere topscorer får til opgave at vende skuden og bringe klubben frem til den succes som man længes efter.

Til at hjælpe sig med den opgave har han hentet hele 13 nye stabsmedlemmer ind, som skal være med til at optimere træningen både på senior niveau, men især også blandt ungdommen i klubben, da det er derfra klubbens fremtids spillere kommer fra. At klubben mener det alvorligt, vidste man da man samtidig offentliggjorde at man inden længe vil begynde at forbedre ungdomsfaciliteterne i klubben, så de bliver blandt de bedste i landet. Dermed er banen kridtet op til en ny periode i klubbens historie, som forhåbentlig skal bringe succes til de hungrende fans.


Titel: Sv: Per aspera ad astra
Oprettet af: Inferno 17 Jul 2011, 19:48
Jeg glæder mig til mere. :-)


Titel: Sv: Per aspera ad astra
Oprettet af: Krile 17 Jul 2011, 21:01
[img ]http://i54.tinypic.com/29ntjfd.jpg[/img]

Aftenstilheden var ved at sænke sig over landsbyen. De sidste flaksende høns blev gennet ind, og vildfarne småbørn indfanget. Der lå en doven dis over søen. Det havde været en varm dag, men aftenluften var klam og kølig. Han sad på den gamle, trætte terrasse denne milde sommernat, og lyttede til den sagte brise i trækronerne. Han var ikke sikker, men mente klokken måtte være nær elleve. Han bar aldrig ur. Det var en princip sag. Ikke hans egen, men hans fars princip.

Det var første gang i lang tid, at han fik tid til at slappe af og lade tankerne fare. Opstarten var overstået, og det hele havde startet så godt, men var endt på det acceptable. Det irriterede ham grænseløst, i sin egen karriere havde han altid gjort sit bedste, og forventet det perfekte. Han løftede glasset op til munden for at nyde de sidste dråber af den tilbageværende vin, mens han lod blikket glide ud over det smukke baskiske landskab. Langsomt gik det op for ham, at holdet var nød til at præstere. At han var nød til at præstere. Det havde de fortjent.

Han huskede stadig den aften, hvor hans far for første gang havde taget ham med til De Glemtes Fans Samlested. Det var lige i begyndelsen af sommeren 1979, og de havde gået igennem et Bilbao fanget under en askegrå himmel og en sløret sol, der langsomt drev ned bag horisonten som en guirlande af flydende kobber.

”Ismael, det du får at se i dag, må du aldrig fortælle til nogen”, havde hans far advaret. ”Ikke engang til din ven Daníel. Ikke til en eneste.”

”Ikke engang til mor?” havde han spurgt med lav stemme.

Hans far sukkede, forskanset bag det sørgmodige smil, der fulgte ham som en skygge gennem livet.
”Jo, selvfølgelig,” Svarede han med bøjet hoved. ”Hende har vi ingen hemmeligheder for. Hende kan du fortælle alt.”


***


Venskabskampe:
Vs. Ulm 7-0
Vs. Oviedo 7-0
Vs. Torino 3-1
Vs. Bologna 1-2
Vs. Inter 0-1



Titel: Sv: Per aspera ad astra
Oprettet af: Daniel Nordentoft 18 Jul 2011, 22:09
For helvede hvor skriver du godt, Krile! Du kan blive en fremragende forfatter e.l. en dag!

Din dystre og spændende indgangsvinkel til historien gør bare det hele så interessant.

Følger naturligvis.


Titel: Sv: Per aspera ad astra
Oprettet af: Guldbrand 18 Jul 2011, 22:33
Helt enig med DN. Du har en fantastisk måde at beskrive dine historier på, der både gør dem livlige og utrolig spændende at følge..  O0


Titel: Sv: Per aspera ad astra
Oprettet af: Schmidt 18 Jul 2011, 22:39
Lækkert skrevet! Jeg følger :)


Titel: Sv: Per aspera ad astra
Oprettet af: Krile 18 Jul 2011, 23:38
Citat af: Inferno 17 Jul 2011, 19:48
Jeg glæder mig til mere. :-)

Mange tak Inferno :-)
Citat af: Daniel Nordentoft 18 Jul 2011, 22:09
For helvede hvor skriver du godt, Krile! Du kan blive en fremragende forfatter e.l. en dag!

Din dystre og spændende indgangsvinkel til historien gør bare det hele så interessant.

Følger naturligvis.

Mange mange tak Daniel, det er dejligt at du kan lide hvad jeg skriver :)
Citat af: Guldbrand 18 Jul 2011, 22:33
Helt enig med DN. Du har en fantastisk måde at beskrive dine historier på, der både gør dem livlige og utrolig spændende at følge..  O0

Mange tak til dig også Guldbrand. Jeg håber at jeg kan holde jer "fanget" :)
Citat af: Schmidt 18 Jul 2011, 22:39
Lækkert skrevet! Jeg følger :)

Mange tak Schmidt ;)

Til interesserede kan jeg fortælle, at næste update formentlig kommer imorgen eftermiddag/aften :)


Titel: Sv: Per aspera ad astra
Oprettet af: Krile 20 Jul 2011, 20:27
[img ]http://oi56.tinypic.com/2vsncjs.png[/img]

Per asoera ad astra4
Mens transfervinduet stadig var i fuld gang, men lagt i koma i Bilbao-egnen, startede den længeventede sæson efter en lang sommerpause. Athletic Bilbao startede ude mod Hércules, en kamp, der på trods af udebanehæmningen, skulle vindes. Efter blandede resultater i venskabskampene, stod Urzaiz klar til sin første reelle udfordring som manager for den basiske klub. Der var inden kampen store forventninger, men på trods af favoritværdigheden og det på papiret klart stærkeste hold, kom Athletic Bilbao skuffende fra start.

Den spanske sæson var nemlig blot tre minutter gammel, da Trezeguet, Hércules´ nyindkøbte franskmand, gjorde det til 1-0. En chokstart for det basiske udehold, en chokstart for Urzaiz og et hjemmepublikum i ekstase ovenpå den allerførste scoring i La Liga 10-11-sæsonen. Men det varede ikke længe førend at baskerne kom tilbage igen. For scoringen af Trezeguet, virkede som et wake up call for de 11 spillere på banen – og da der først kom gang i Bilbao-offensiven, blev der ikke skruet ned for blusset.

De første 15 minutter var dog ene og alene Hércules-pres og ovenpå scoringen kom Hércules til 7 ekstra chancer, inden kampen vendte og blev til rent Athletic Bilbao-pres. Den første trykbølge af pres kom efter 20 minutters spil, hvor vi først så Fernando Llorente i en imponerende solopræstation og et efterfølgende hjørnespark hvor Amorebieta – midterforsvaren - var millimeter fra at stange bolden i nettet til en Athletic Bilbao-udligning.

Forløsningen kom dog blot 2 minutter senere. Iker Muniain viste storspil i venskabskampene og fortsatte det fremragende i spil i La Liga, hvor han igen vidste storspil. Først modtog han bolden 15 meter udenfor straffesparksfeltet, vendte med en mand i ryggen og sendte Markel Susaeta på højrefløjen af sted i dybden. Susaeta satte en mand og var hurtigt ved baglinien, her lod han som om han ville slå den til det bageste område, men med en kæk kigvækfinte lagde han en flot aflevering, til den fremadstormende Munian, der bragede den ind bag en chanceløs keeper.

Fernando Llorente dukkede halvvejs i anden halvleg op og lukkede kampen til slutstillingen 1-2 til Athletic Bilbao – udeholdet med Urzaiz i spidsen havde vendt kampen og hentet en fortjent sejr; 10-17 i chancestatistikken siger ikke vildt meget, men kampen var ene og alene Athletic Bilbaos, på trods af det første kvarter. Dermed har Urzaiz og Bilbao fået en god start på sæsonen, og er ved at være klar til de kommende kampe, hvor både Atlético Madrid og Barcelona kommer på besøg.


***

Hércules 1 - 2 Athletic Bilbao
David Trezeguet 1-0
Iker Munian 1-1
Fernando Llorente 1-2


Titel: Sv: Per aspera ad astra
Oprettet af: Krile 22 Jul 2011, 20:01
[img ]http://i51.tinypic.com/2u6lcoy.png[/img]

17. Juli 1979 – Bilbao | Del 1

Per asoera ad astra5
Kort før hans fireårs fødselsdag, havde et udbrud af en alvorlig sygdom revet hans mor væk. De begravede hende på Iglesia de San Antón på hans fireårs fødselsdag. Det eneste han huskede fra den dag, var at det havde regnet, stille men vedholdende, hele dagen og natten. Da han havde spurgt hans far, om det var himlen der græd, og hans far ville svare, svigtede faderens stemme, for første og hidtil eneste gang.

Seks år efter var hans mors fravær stadig noget uvirkeligt for ham, en luftspejling, en skrigende stilhed, som han endnu ikke havde lært at bringe til tavshed med ord. Han talte med hende i tavshed hver aften, og vænnede sig langsomt til at falde grædende i søvn. Han kunne ikke fornemme hendes ansigt, men med den barnetro, han stadig var besjælet af i alder, hvor han stadig kunne tælle årene på fingrene, troede han at hun kunne høre ham der hvor hun nu var henne.

Han huskede stadig denne sene juliaften, hvor han var vågnet med et skrig. Hjertet hamrede i brystet på ham, som om sjælen ville bryde ud og løbe væk, ud i den mørke fortabthed. Hans far kom forskrækket løbende ind på hans værelse, og lagde armene omkring ham for at berolige ham.

”Jeg kan ikke huske hendes ansigt. Jeg kan ikke huske mors ansigt”, hviskede han stakåndet.

Hans far trykkede sig ind til ham.

”Det skal du ikke være ked af, Ismael. Jeg skal nok huske for os begge to.”

De havde siddet kiggende på hinanden, søgende efter ord, der ikke fandtes.  Det var den aften, at han for første gang opdagede, at hans far var ved at blive gammel, og at faderens blik, der var fuldt af tåge og tab, altid var rettet bagud. Faderen havde rejst sig og trukket gardinet fra, så det sidste af solens stråler kunne sive ind i det mørke rum. Det var i dette halvmørke værelse, at han forstod hvad hans mission i livet var. Han skulle genvinde mindet af moderens ansigt.


Titel: Sv: Per aspera ad astra
Oprettet af: Inferno 24 Jul 2011, 13:46
Flot, flot, flot. Bloggen får for lidt opmærksomhed, trods det meget høje niveau!


Titel: Sv: Per aspera ad astra
Oprettet af: ask-ikk 24 Jul 2011, 13:48
Virkelig en smuk blog!


Titel: Sv: Per aspera ad astra
Oprettet af: Daniel Nordentoft 24 Jul 2011, 13:49
Citat af: Inferno 24 Jul 2011, 13:46
Flot, flot, flot. Bloggen får for lidt opmærksomhed, trods det meget høje niveau!

Helt enig.

Flot update igen.  :)


Titel: Sv: Per aspera ad astra
Oprettet af: Krile 24 Jul 2011, 15:01
Citat af: Inferno 24 Jul 2011, 13:46
Flot, flot, flot. Bloggen får for lidt opmærksomhed, trods det meget høje niveau!

Mange tak, endnu en gang, Inferno :)
Citat af: ask-ikk 24 Jul 2011, 13:48
Virkelig en smuk blog!

Tusind tak ask-ikk :)
Citat af: Daniel Nordentoft 24 Jul 2011, 13:49
Helt enig.

Flot update igen.  :)

Tusind tak Daniel :)

Der kommer en update eller to idag :)


Titel: Sv: Per aspera ad astra
Oprettet af: B-rock 24 Jul 2011, 16:02
Mega nice blog, helt vildt Krile!! Overvejer selv lave et spil med dem, når jeg er færdig med Fc Köln


Titel: Sv: Per aspera ad astra
Oprettet af: Krile 24 Jul 2011, 16:48
[img ]http://oi56.tinypic.com/2vsncjs.png[/img]

Per asoera ad astra6
Datoen siger den 7. november, og i de forløbne måneders, har den spanske befolkning været vidne til en ægte magtdemonstration af Athletic Bilbao. Med hård hånd har man holdt fast i sin plads i toppen af rækken, med en sikker margin ned til forfølgerne. Kronen på værket har været en sikker defensiv, der har tilladt et minimum af chancer til modstanderholdene, og de bolde, der trillede udenom forsvaret, har Iraizoz taget sig sikkert af.

Efter den flotte sejr over Herculés i første runde, gik man ind til hjemmekampen mod Atlético Madrid med en stor selvtillid, hvilket i høj grad gav bonus. For ovenpå en hurtig udvisning til Atlético Madrid, fik man spillet dem fuldkommen ud af banen. Iker Munian, Gaizka Toquero samt Fernando Llorente kom alle på måltavlen, i det der må siges at være en kamp, hvor klasseforskellen var så markant som ingen havde forventet. 4-0 lød slutstillingen på, med to scoringer fra topscorer Llorentes fod.

Så let som ingenting blev der driblet videre i den baskiske offensiv, og i de følgende kampe blev hold som Mallorca, Valencia, Zaragoza og Sevilla besejret. Hvilket sendte klubben helt til top i rækken, men et uafgjort resultat imod upåagtede Sporting, satte en dæmper på den stigende fodboldfeber i Bilbao. Feberen kunne dog ikke helt kvæles, og op til kampen imod sidste sæsons mestre Barcelona, gik folk i byen og snakkede om en mulig sejr. Det lignede dog alt andet end en sejr, da Xavi i det 20. minut sikrede udeholdet en føring direkte på frispark. Hjemmeholdet ville det dog anderledes, og med to scoringer af Munian sikrede Urzaizs tropper sig en vigtig sejr i topkampen.

Oven på denne sejr, kunne man med lettelse i sindet gå ind til sæsonens to næste kampe. Getafe stod først for døren, et hold som havde haft en lettere dårlig oktober måned, så Madrid-klubben var opsat på oprejsning. Det var dog et faldefærdigt Getafe-hold, som mødte op til kampen på hjemmebanen i Madrid, og ved hjælp af Fernando Llorentes to forrygende scoringer, sikrede baskerne sig endnu en sejr.

I tiende runde ventede Villareal, i en kamp som så ud til at have potentialet til at blive en målfarlig affære, men udviklede sig til lidt af en fuser. Ikke ét eneste mål fik holdene scoret, og skuffede måtte de fremmødte tilskuere vende næsen hjemad. De tre uafgjorte resultater har været medvirkende til, at Athletic ”kun” ligger placeret på en delt andenplads, ét enkelt point efter Real Madrid og á point med den anden overraskelse Almería. Dermed kan vi konkludere, at Urzaiz og Athletic Bilbao har overrasket positivt og forventningerne til resten af sæsonen er usædvanlig høje.


Liga BBVA (http://i52.tinypic.com/2o0ba.png)


Titel: Sv: Per aspera ad astra
Oprettet af: Krile 24 Jul 2011, 21:27
Citat af: B-rock 24 Jul 2011, 16:02
Mega nice blog, helt vildt Krile!! Overvejer selv lave et spil med dem, når jeg er færdig med Fc Köln

Mange tak B-rock :)


Titel: Sv: Per aspera ad astra
Oprettet af: Krile 26 Jul 2011, 12:36
[img ]http://i55.tinypic.com/aer6vo.png[/img]

Den bløde mand med de hårde kanter
Per asoera ad astra7
39-årige Ismael Urzaiz var Athletic's første-prioritet, i de langvarige bestræbelser på at finde en ny træner. Men den tidligere fodboldspiller, var umiddelbart ikke meget for at forlade rollen som fodboldpensionist til fordel for rollen som La Liga-træner. Efter adskillelige forsøg og tilnærmelser fra baskerklubben, lykkedes det imidlertid klubledelsen at overtale Urzaiz, og siden han tiltrådte i sommers har klubben vadet i sejre. Vi har lavet et portræt af den bløde mand med de hårde kanter.

Det nyeste spanske trænertalent, en visionær strateg og en humørfyldt menneskekender. Men også en detaljerytter grænsende til det perfektionistiske og lidt af en kontrolfreak overfor især pressen. 39-årige Ismael Urzaiz er som de fleste andre mennesker en sammensat personlighed. Vi mødte den nye succestræner, efter formiddagstræningen i Bilbao, til en snak om hans liv og taktikken i Athletic Bilbao.

Ismael Urzaiz Uranda kom til verden den 7. oktober 1971, i den lille by Tudela. Ismael voksede op, og i en alder af 18 år, fik han sin første kontrakt, da han skrev under med store Real Madrid. Han fik 48 kampe på andetholdet hvor han scorede 12 mål, men formåede ikke at få nogle kampe på førsteholdet. Efter nogle år på forskellige hold, skrev han i 1996 kontrakt med Athletic Bilbao, hvor han i løbet af 11 år, spillede 367 kampe med 116 mål til følge. En flot karriere som hverken Ismael selv, eller befolkningen i Bilbao, sidenhen har glemt.

”Jeg havde mine bedste år i min karriere, her i Athletic, hvor jeg efter en turbulent periode fik tillid fra træneren og begyndte at score mål. Så det er en periode som jeg ser tilbage på med stor glæde og stolthed.”

Træner, hvorfor nu det?
Efter Urzaiz stoppede som fodboldspiller lå det på ingen måde i kortene, at han skulle fortsætte i fodboldverdenen. Faktisk havde han allerede fået et helt almindeligt 8-16 job, hvor han og familien så frem til, at han var hjemme i weekenden. Men der skulle ikke gå mange år, førend han blev præsenteret i hjerteklubben, og så som cheftræner.

”Det lå på ingen måde i kortene nej, og da klubben kom med tilbuddet første gang, sagde jeg da også nej. Men da klubben vendte tilbage og jeg havde fået lidt tid til at tænke over det og tale med familien om det, kunne jeg ikke sige nej. Jeg kunne mærke at jeg savnede fodboldverdenen, og den lille drøm jeg altid havde haft om at blive træner blev stærkere og stærkere, så jeg endte med at sige ja til udfordringen.”

Faktisk henvendte Athletic Bilbao sig tre gange til Urzaiz, førend han endelig sagde ja til jobbet. En vedholdenhed som man nok er meget tilfreds med i klubledelsen, da klubbens resultater siden trænerskiftet, har været meget bedre end man kunne drømme om.

Hvad er grunden til Athletics flotte sæsonstart?
Med placeringer som 11,13 og 8 i det seneste sæsoner, var det ikke ligefrem en stabil topklub som Urzaiz overtog, og der var derfor heller ikke de store forventninger til sæsonen. Men de vage forventninger er blevet gjort til skamme, og klubben ligger placeret på en delt andenplads efter 10 kampe. Men hvad har Urzaiz gjort, som ingen af de tidligere cheftrænere kunne?

”Jeg ved ikke om vi(den nye trænersammensætning red.) har gjort så meget anderledes, end de tidligere trænere der har været i klubben. Først og fremmest har vi søret for at få en effektiv træning stablet på benene, og så har vi fået banket noget selvtillid ind i hovedet på spillerne. Ligesom vi har fået dem til at forstå, at de skal være stolte over at repræsentere klubben og området, og det som klubben står for. Jeg tror nemlig på, at hvis man har følelser for den klub man spiller i, ofrer man sig og løber de ekstra kedelige meter, modsat dem som bare spiller i klubber for pengenes skyld.”

Mens vi sidder her og snakker om følelser for klubben, kommer flere af spillerne forbi og nikker ivrigt mens de hører på hvad deres chef siger, mens andre spillere går og griner højlydt på vej ind i omklædningsrummet. Stemningen i truppen er helt sikkert god, og det er i den grad den følsomme og bløde man, Urzaiz skyld. Men da vi skal til at spørge ham, om stemningen i truppen, kommer kontrolfreaken op i ham igen, og med et stille blik på hans ur, forstår vi at interviewet er forbi. Den situation beskriver nok allerbedst Athletic Bilbaos nye træner, for han er Den bløde mand med de hårde kanter.


Titel: Sv: Per aspera ad astra
Oprettet af: Enzo 26 Jul 2011, 12:56
Fantastisk at du får blandet personlighed ind i klubben, og den måde du skriver på. Jamen altså!
Pragtfuldt :D

Jeg følger klart!!


Titel: Sv: Per aspera ad astra
Oprettet af: JimmyGP 26 Jul 2011, 12:57
Jeg synes at det er godt skrevet og at det ser rigtig godt ud.. spændende hold og bestemt en spændende trænerprofil.. Glæder mig til din videre færd i baskerlandet.. O0


Titel: Sv: Per aspera ad astra
Oprettet af: Krile 26 Jul 2011, 15:29
Citat af: Enzo 26 Jul 2011, 12:56
Fantastisk at du får blandet personlighed ind i klubben, og den måde du skriver på. Jamen altså!
Pragtfuldt :D

Jeg følger klart!!

Tusind tak Enzo, det er dejligt du kan lide hvad jeg laver :)
Citat af: JimmyGP 26 Jul 2011, 12:57
Jeg synes at det er godt skrevet og at det ser rigtig godt ud.. spændende hold og bestemt en spændende trænerprofil.. Glæder mig til din videre færd i baskerlandet.. O0

Mange tak Jimmy :)

Jeg håber jeg kan holde jer fanget ;)


Titel: Sv: Per aspera ad astra
Oprettet af: Daniel Nordentoft 27 Jul 2011, 23:01
Dejlig læsning her i sommerferien!

Hold niveauet oppe, og følger naturligvis med her.


Titel: Sv: Per aspera ad astra
Oprettet af: Krile 30 Jul 2011, 00:09
[img ]http://oi56.tinypic.com/2vsncjs.png[/img]

Per asoera ad astra8
Så nåede vi tidspunktet hvor årets sidste sekunder er ved at løbe ud. Tidspunktet hvor året vil ændre sig fra at være virkelighed, til at blive til et minde i historiebogen. 31. december er datoen, og mens Europa, og det meste af resten af verdenen, snart vil gå i ekstase med ét stort fyrværkerishow, vil vi bruge ventetiden, til at se tilbage på det halve år der er gået siden sæsonstarten. Et halvår, hvor Athletic Bilbao lige med nød og næppe klarede skærene i de indledende runder af pokalturneringen – og senere røg ud på reglen om udebanemål til At. Madrid. Et halvår som også har budt på uventet succes i den hjemlige liga, hvor man efter 21. runder ligger placeret på en flot tredjeplads, kun overgået af giganterne fra Barcelona og Madrid.

Efter den meget flotte start på sæsonen, sluttede man året af med 1-1 mod At. Madrid og et nederlag hjemme mod Hércules. Ikke just, hvad man havde forventet – faktisk, var det, det blot det andet nederlag i år til Athletic. De sidste par kampe med skuffende resultater, var medvirkende til, at de to spanske giganter har overhalet den basiske klub indenom. Fem point har man op til hovedstadsklubben, mens man har hele ti point op til den catalanske storklub, som med imponerende 17 sejre, og en positiv målscore på +48 mål, virkelig har vist klassen.

Grunden til den flotte tredjeplads skal findes i angrebet. Det har nemlig virkelig været Llorentes’ år. Han har med sin gode næse for mål, og fantastisk høj form, præsteret at score hele 17 mål, i de 21 spillede kampe. Den anden angriber Iker Munian har så sandelig også imponeret. Talentet står bag ni assists – mens han selv har haft sidste fod på 11 scoringer. Midtbanegeneralen, Javi Martínez, har også spillet forrygende, og formentlig været den mest pasningssikre spiller overhovedet i La Liga – hvilket har ført til massiv interesse fra både hjemlige og udenlandske klubber. Athletic har dog indtil videre afvist alle tilnærmelser, da fremtidens hold blandt andet skal bygges op omkring midtbanetalentet.

Blandt alle de eksperter som skriver om spansk fodbold, er uenigheden om Athletics holdbarhed stor. Nogle mener at de kan holde den flotte topplacering, mens andre mener at de vil falde ned i tabellen. En ting er de dog alle enige om, nemlig at man må bukke sig i støvet, for Athletic Bilbao-managerens bedrifter. Alt i alt lover det godt for det næste halvår, men det meste af det fodboldglade Spanien, er dog lige præcis denne dag, helt ligeglad. De flestes promille overskrider snart den lovlige grænse, og folk kan med lethed i sindet, se det nye år i møde. Forhåbentlig et år med endnu flere succeser - og gerne en del til Baskerlandet, og områdets stolthed; Athletic Bilbao.

La Liga (http://i53.tinypic.com/15n6mup.png)


Titel: Sv: Per aspera ad astra
Oprettet af: Krile 30 Jul 2011, 14:50
Citat af: Daniel Nordentoft 27 Jul 2011, 23:01
Dejlig læsning her i sommerferien!

Hold niveauet oppe, og følger naturligvis med her.

Tusind tak ;)


Titel: Sv: Per aspera ad astra
Oprettet af: nicolajtmadsen 30 Jul 2011, 15:21
Jeg er også med her!
Endnu engang formår du at sætte en sindsyg lækker blog sammen. O0


Titel: Sv: Per aspera ad astra
Oprettet af: phil0883 30 Jul 2011, 15:42
Citat af: Krile 30 Jul 2011, 00:09
Midtbanegeneralen, Javi Martínez, har også spillet forrygende, og formentlig været den mest pasningssikre spiller overhovedet i Serie A – hvilket har ført til massiv interesse fra både hjemlige og udenlandske klubber.

Mener du ikke La Liga her :T?


Titel: Sv: Per aspera ad astra
Oprettet af: Krile 30 Jul 2011, 15:47
Citat af: nicolajtmadsen 30 Jul 2011, 15:21
Jeg er også med her!
Endnu engang formår du at sætte en sindsyg lækker blog sammen. O0

Tusind tak ;)
Citat af: phil0883 30 Jul 2011, 15:42
Mener du ikke La Liga her :T?

Jo, ved ikke lige hvad jeg tænkte på der :T

***


Næste update kommer i aften :)


Titel: Sv: Per aspera ad astra
Oprettet af: Krile 30 Jul 2011, 23:30
[img ]http://i51.tinypic.com/2u6lcoy.png[/img]

17. Juli 1979 – Bilbao | Del 2

Per asoera ad astra9

”Kom, Ismael, tag tøj på. Der er noget, jeg skal vise dig”, sagde hans far pludselig.

”Nu? Klokken et om natten?”

”Der er visse ting, man kun kan se i halvmørke,” antydede hans far og sendte ham et gådefuldt smil, som han sandsynligvis havde lånt fra en roman.

Da de kom udenfor, lå gaderne hen i disens og nattevægternes varetægt. Lygterne lags gaden aftegnede en boulevard af em og flimrende i takt med, at byen langsomt forsvandt og faldt i søvn. Da de kom til kirken, som han huskede så godt, begav de sig ned af en smal vej, mens lysskæret fra lygterne bag dem, langsomt fortog sig. Endelig stoppede hans far op foran en udskåret træport, sortnet af alder og fugt. Og noget, der lignede det efterladte kadaver af et palads, eller et museum af skygger, rejste sig foran dem.

En mandsling med rovfugletræk og sølvgråt hår åbnede for dem, og så ned på ham med uudgrundeligt ørneblik.

”Godaften, Tomás. Det er min søn Ismael,” Meddelte hans far. ”Han bliver snart elleve år, og en dag skal han videreføre slægten. Han er nu så gammel, at han skal lære dette sted at kende.”

Den mand, hans far havde kaldt Tomás, bød dem indenfor med et svagt nik. Der hvilede et blåligt halvmørke over det hele, som svagt antydede omridset af en marmortrappe og et galleri af malerier befolket med engle og fabeldyr. De fulgte efter opsynsmanden gennem en paladsagtig korridor, og kom ind i en stor, cirkelrund sal, hvor en basilika af halvmørke bredte sig under en kuppel. Det eneste lys der var, kom fra de lysstråler, som nattens mørke nænsomt skænkede.

En labyrint af gallerier og reoler fulde af forskellige bøger, rejste sig fra gulv til loft og dannede en bikube med et væv af tunneller, trapper, afsatser og broer, der tegnede et enormt bibliotek, fyldt med Athletic bøger, fodbold artikler og fan-udstyr, udført i en utrolig geometri. Han så måbende på hans far, der smilede og blinkede til ham.

”Ismael, velkommen til De Glemte Fans Samlested.”


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010