---

'6' - Det kan du da ikke?

Endelig fred. Endelig fred fra presset  fra Steve Kent, tilskuerne på tribunen og den presse, der interesserede sig for vores resultater. Jeg sad hjemme i Chelmsford ved mit skrivebord og kiggede på resultaterne for oktober, november og næsten hele december måned. I ligaen var det faktisk gået over al forventning. 12 point ud af 24 mulige var det blevet til siden september, og det var nok til at placere os på en 7. plads, á point med Braintree Town, som placerer sig som nummer 5 - den placering, der giver adgang til slutspillet i maj.
Kritikerne havde spået os til en nedrykningsbillet til hvor vi kom fra: divisionsserierne. Deres kritik skulle blive til skamme, da vi havde bevist vores værd som et stabilt Blue Square South-hold, hvilket jeg var meget stolt over.
Ligeså godt som det er gået i ligaen, ligeså dårligt er det gået i de forskellige cupturneringer. Som sagt røg vi ud af FA Cup’en og Ligacup’en tilbage i september måned, men i december måned røg vi også ud af FA-pokalen efter to tætte kampe mod Fleetwood, der mundede ud i en straffesparkskonkur rence, som vi tabte 3-4. Endnu en gang skuffer vi i en knockout-turnering. Det skal vi have styr på til næste sæson. Efter at have gjort mig disse konstateringer, gik jeg i seng, uvidende om, at næste dag ville blive skæbnesvanger for klubben.

Efter et bad og en kop kaffe kørte jeg mod Billericay til en morgentræning. Da jeg svingede min Ford ind på min private parkeringsplads og steg ud af min bil, stod Steve Kent der, med to mænd klædt i jakkesæt. Steve virkede nervøs. Det lagde jeg dog ikke noget i, da det lå til hans natur, men jeg kunne mærke, at noget var i gærde, da han hev mig til siden. “Jeg skal lige snakke med dig om noget,” startede han. “Jeg er en gammel mand. Jeg har længe drømt om at trække mig tilbage og flytte til London. For to uger siden fik jeg så et tilbud fra de to herrer derovre - Neil Hooks og Marc Webster. De ville købe klubben. Og ja… jeg har takket ja. Neil er nu bestyrelsesformand og Marc Webster er direktør.” Jeg blev rasende. “Og alt det her er sket bag min ryg? Hold kæft, hvor bliver jeg pludselig glad for, at du ikke har nogen indflydelse på klubben længere.” Manden, der havde ansat mig for bare et par måneder siden havde solgt klubben bag min ryg til to uvidende tosser med lidt penge.
Steve Kent kiggede ned i jorden som et barn, der netop havde fået skæld ud af sin far. Jeg ville ikke spilde mere tid på Kent, så jeg gik over mod de to herrer. De havde begge en mappe i hånden og ens solbriller på trods af det var vinter, og der lå sne på jorden. “Goddag, Jakob, sagde den ene. Mit navn er Neil Hooks, og jeg er din nye chef. Vi har nogle visioner med den her klub, og en af mine gode venner - Phil Neal - står for tiden uden job. Jeg overvejer at give ham jobbet, men jeg vil give dig en chance for at vise, hvad du kan.” Jeg var målløs. Han ville tage den klub fra mig, som jeg de seneste fire måneder havde lagt blod, sved og tårer i og havde skabt nogle store resultater med. “Jamen… Det kan du da ikke?”

---

Blue Square South: Newport Co 2-0 Billericay | Billericay 2-0 Havant & Waterlooville | Lewes 2-2 Billericay | Billericay 4-0 Dover | Thurrock 0-1 Billericay | Billericay 0-0 St. Albans | Bromley 3-0 Billericay | Braintree 3-3 Billericay |

FA-pokal: Stalybridge 0-2 Billericay | Fleetwood 0-0 Billericay | Billericay 0-0 Fleetwood (3-4 efter straffesparkskonkur rence)

---

Fantastiske resultater, du har fået i hus. En rigtig god måde du har at skrive på, som virkelig for en til at læse det.
Samtidig er TB'et og Bundbanneret i top klasse.
Kan også godt lide at man får det detaljeret, sådan som man gør.
Så jeg har ikke andet at sige en du gør et fantastisk arbejde! 

Efter grundige overvejelser har jeg valgt at sætte denne blog på pause. Valget kommer i kølvandet på, at min lyst til spillet er blevet mindre, og jeg har ikke den vilde lyst til at spille videre. At jeg pauser denne blog betyder dog slet ikke er definitivt slut. Jeg er sikker på, at jeg vender tilbage med bloggen - om det bliver om en uge eller om to måneder ved jeg ikke, men jeg føler mig sikker på, at den sidste update ikke er skrevet herfra.

Lysten til at blogge er dog slet ikke forsvundet. Jeg går nemlig med en ny blog i maven.