home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 13:12:08 warmon Blogkonkur... Blogkonkurrencen 2024 ...
29 Apr 2024, 14:53 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
Antal Registrerede Brugere: 23298
  1 Bruger, 692 Gæster Online.

Indlæg: 1132688 over 31364 Emner
Nyeste Bruger: thinktwice35
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2011
| | | |-+  Kategori: Blogs
| | | | |-+  Ambitionernes drivhus
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.

Afstemning
Spørgsmål:  En Superliga-profil skifter i AG København d. 1. juli 2011. Men hvem?
Baba Collins (fra FCM)
Stefan Gislason (fra BIF)
Martin Bergvold (fra FCK)
Brian Hamalainen (fra Lyngby)
Anders Due (fra AaB)
Johnny Thomsen (fra SE)
Dont know, don't care

Sider: 1 2 [3] 4 Udprint
Forfatter Emne: Ambitionernes drivhus  (Læst 9697 gange)
Philips
Gæst
 
Sv: Ambitionernes drivhus
« Svar #30: 08 Maj 2011, 14:11 »

Rigtig spændende blog! Dog syntes jeg at du en anden gang skulle lave en evaluering til sidst da det ellers kan blive lidt kedeligt i længden
Logged

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Ambitionernes drivhus
« Svar #31: 09 Maj 2011, 21:41 »



September 2010





De unge har overtaget AG København – specielt i angrebet. Nu havde jeg regnet med Caggiano og Marcinho som faste folk i angrebet, men først var det Uchechi, der stjal billedet. I anden omgang er det den 20-årige Fidel Martinez, der viser sig ikke kun som kold afslutter, men som en vigtig skaber af de offensive muligheder. I 4-0 sejren over Avarta scorer denne unge gut det første mål og lægger op til to af de følgende mål. Ud over den unge Ecuador-landsholdsspiller er Mendonca en spiller, der tiltrækker sig en del opmærksomhed. Han scorer en del mål og skaber en hel del offensivt. Det er ham, der bliver udvalgt som et særligt godt køb når bestyrelsen skal komme med deres bud på en vigtig spiller. Men hele truppen har vist sig at lige så suveræn i 2. division som man kunne forvente og AG København har placeret sig som en sikker nr. 1. Eneste knas i maskineriet er at vi smider en sikker 3-0 føring væk mod B93, og det viser klubbens største svaghed: Pres i forsvaret kan udløse alvorlige individuelle brølere.
.



Månedens klimaks er 22. september, hvor Glostrup stadion indbyder 3400 tilskuere til kampen mod Superligaens nr. 3 – OB – i tredje runde af pokalturneringen. De får underholdning for alle pengene. Første halvleg er en tæt affære, men hvor AG har de klart største chancer. Det virker som om OB er lidt overrasket over den modstand de får på banen. Men da Uchechi får bragt os foran efter 39 minutter kan ingen være i tvivl om at det er fortjent.

Måske tror mine spillere de kan gå på vandet i kraft af føringen. I hvert fald forærer de bolden til Utaka i starten af anden halvleg og det gør man ikke ustraffet. Målet knækker vores moral og sætter for alvor OB i gang. Utaka scorer et smukt mål og OB kører os rundt på banen som en gang kegler med springlopper i. Jeg sidder og venter på det tredje, fjerde og femte mål så ydmygelsen kan blive fuldbyrdet, men Peersman har en trods jeg ville ønske resten af holdet kunne udvise. Hjørnesparket, der giver os udligningen, er faktisk den første reelle målchance vi har i 2. halvleg. Det første jeg tænker er ikke: Fedt, nu har vi chancen for at vinde. I stedet tænker jeg: Irriterende, så skal vi spille forlænget spilletid og risikere mange skader inden vi ryger ud. Men sådan går det ikke. OB får skaderne og ser slidte ud. AGK fighter sig gennem resten af kampen, der bølger frem og tilbage uden at indeholde smukt fodbold. Mendonca smider et hurtigt indlæg ind i feltet i tillægstiden, og Kantelberg kaster sig ned foran målmanden og header bolden ind i kassen. En kold spand vand i hovedet på OB i forhold til dere dominans særligt i anden halvleg og den største sensation i pokalen i denne sæson.




Men vi er stadig med, så større sensationer kan opstå Wink

I fjerde runde skal vi møde AC Horsens, d. 27. oktober på Glostrup stadion.




« Seneste Redigering: 09 Maj 2011, 22:19 af Dusty78DK » Logged

Zone 43
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Ambitionernes drivhus
« Svar #32: 09 Maj 2011, 21:51 »

FM bloggens svar på Houdini er i gang med at trylle igen. Nuff said. Thumbs Up
Logged

Jeg ved, de har sagt, det er en stor ting for Brøndby. Men det er satme også en stor ting for mig
 - Daniel Agger.


Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Ambitionernes drivhus
« Svar #33: 10 Maj 2011, 19:55 »



Ligakampe, oktober & november 2010




Der er kun én ting at sige: Cruise Control. AG København bevæger sig ubesværet mod sin første ”titel”, dvs. vinder af 2. division uden at møde stor modstand. Jeg har lidt på fornemmelsen at det er op til mine spilleres motivation hvor mange mål de scorer og hvor meget de sidder på kampen. Derfor går jeg meget op i at bruge mine pressekonferencer på at fortælle at så dårlige endda er vores modstandere ikke, og jeg stiller klare krav til spillerne inden de går på banen. Den eneste gang vi får reel modstand er mod FC Nordvest, der ligger nr. 2 og har holdt os i kort snor. Kampen er meget lige, de lukker os godt ned og er i stand til at udfordre vores bagkæde. At vi vinder 2-0 skyldes at vi kan køre dem fysisk træt og laver to hurtige kasser sidst i kampen.



Den sportslige dominans kan tydeligst ses i forhold til vores ”regne lagner”: Fra september til november bliver det til ni kampe i træk uden at Peersman bliver passeret i målet. Han er også en af de spillere jeg vil fremhæve, for når holdet en sjælden gang kikser i det defensive, er det ham, der træder frem om redder kastanjerne ud af ilden. Han går frem på de rigtige tidspunkter, har fantastiske reflekser og udstråler en ro til forsvaret, som ser ud til at smitte af. Jeg vil hermed anbefale ham, og flere af mine andre frie transfer indkøb som nogle der er værd at kigge på. Også hvis man ikke roder rundt i de laveste danske divisioner.

En anden spiller jeg lægger mærke til, er Mendonca’s makker på modsatte fløj: Kantelberg – eller som jeg vil kalde ham, 2. divisions svar på Jesper Grønkjær. Han er erfaren, fræk, udfordrende, målfarlig og hamrende dygtig teknisk. At han er uhyggelig sikker på straffespark er naturligvis også et plus, og det er den slags spillere som jeg håber de yngste i truppen vil trække på.

Indtil videre spiller jeg mine kampe med hænderne over hovedet. Vi har maksimumpoint, scorer masser af mål, og de detaljer jeg ser i 3D gennemspilningen af kampene er langt mere lækre end dem jeg ser fra den danske Superliga i real life. Som jeg ser det kan kun en skadesepidemi eller en hoven attitude true vores march.

I næste update kigger jeg nærmere på pokalturneringen. Som I nok husker vandt AGK sensationelt 3-2 over OB, og modstanderen i den næste kamp er AC Horsens. Spørgsmålet er om det er en lettere eller sværere opgave at stå overfor.




Logged

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Ambitionernes drivhus
« Svar #34: 11 Maj 2011, 11:48 »

EB Cup, 4. runde

27. oktober 2010, Glostrup Stadion






Når nu OB blev slået i sidste runde, så bude det være en badeferie at møde AC Horsens, der roder rundt som nr. 9 i Superligaen, ikke? Nej, slet ikke! Denne aften er et typisk eksempel på hvordan attitude kan blive en klods om benet.

Mod OB forventede ingen at vi skulle vinde, derfor kunne vi overraske. Mod AC Horsens er der en svag favoritværdighed mod os, og det viser sig at udfordre os endnu mere. Vi møder et hold, som ligner os selv en hel del: Gode tekniske egenskaber offensivt, god fight defensivt og stærk forståelse af spillet. AC Horsens’ tilgang er kontrabold, og det er de gode til. Så mens vi prøver at spiller os langsomt og omhyggeligt op ad banen efter spansk forbillede, kaster de gule bolden op til deres hurtige folk. På den måde får det scoret til 0-1 lige før pausen og ryster mig og spillerne, der lidt regnede med at vi let kunne vinde.

I pausen skælder jeg ud, holdet samler handsken op og presser mere på. Pryor fører bolden frem og spiller Uchechi i feltet. Han får de afgørende meter afstand til sin oppasser, målmanden kommer ud og i stedet for at brage bolden af sted lægger nigerianeren bolden iskoldt ind under Kenneth Stenild, der er mere end almindelig tæt på at fange afslutningen. Et heldigt mål, men de tæller også. Herfra er kampen en nådesløs fight, hvilket kan ses i det høje antal gule og røde kort. Det ender med to røde kort i den forlængede spilletid lige efter hinanden og opløsningstilstande . Men midt i dette miskmask tager indskiftede Caggiano en lang bold til sig og spiller Martinez fri i dybden. Han trækker lidt til venstre og hugger bolden op i modsatte hjørne. En smuk scoring. Sejren kom hjem trods alt.



Ja, vi vinder. Men vi så absolut ikke sikre ud mod en modstander der spillede mere kynisk end os og i det meste af 1. halvleg havde os på hælene. Jeg håber at drengene har fået sig en lærestreg i forhold til næste kamp. Jeg har i hvert fald.

På denne måde er AGK overraskende nået til kvartfinalen hvor modstanderen er Lyngby, der lige nu ligger til nedrykning i Superligaen. Kampen spilles 11. november på Glostrup Stadion.

Dén kamp kigger vi på i næste update.

Logged

Ariana Grande
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Ambitionernes drivhus
« Svar #35: 11 Maj 2011, 11:53 »

Hvad er det for et skin du benytter Dusty? Smiley
Logged


Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Ambitionernes drivhus
« Svar #36: 11 Maj 2011, 12:04 »

Hvad er det for et skin du benytter Dusty? Smiley

Det er det helt almindelige "flex" skin, som jeg har brugt fast siden FM 2008.

Den kan hentes på bl.a. sortitoutsi
Logged

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Ambitionernes drivhus
« Svar #37: 11 Maj 2011, 12:43 »

EB Cup, kvartfinalen

11. november 2010, Glostrup Stadion





Lad det være sagt med det samme: Dagens modstander har jeg meget stor respekt for. Holdet er fyldt med stærke unge spillere med et teknisk niveau over vores. Så mit oplæg til kampen er at spille forsigtigt og ligge tæt på modstanderen.

Kampen får en drømmestart. Angriberen Marcinho er blevet rykket ned på midtbanen som spilskaber grundet skader og trætte spillere, og sparker bolden direkte ind på et drømmehug af et frispark efter kun 4 minutter. Det choker Lyngby og er muligvis en af grundene til at Kasper Kristensen laver en tackling bagfra og smides ud efter 12 minutter. At Jarlegren laver en tackling bagfra i vores straffesparksfelt senere i halvlegen uden der kommer nogen sanktion, er en helt anden sag. Sådan er der så meget i fodbold.

I anden halvleg får Lyngby mere blod på tanden efter vi ikke har kunnet udmønte vores spilovertag i flere scoringer. Superligaholdet kommer tæt på, rammer stolpen og presser Peersman til et par gode refleksredninger, blandt andet på stregen efter et hjørnespark. Jeg havde sat min tiltro til Uchechi skulle sparke det endelige sejrsmål ind. Men han er for slidt og efter 70 minutter får Alfa chancen. Den lille, hurtige teknikker viser med det samme sine kvaliteter. Allerede efter et minut på banen scorer han på smukt oplæg fra man of the match Marcinho og i overtiden tager han en løbetur gennem forsvaret og slår det sidste søm i Lyngby’s kiste. Jeg sidder forbløffet tilbage og undrer mig over at den unge angriber ikke har kunnet promovere sig de foregående gange han fik chancen. Måske kræver han bare at få maksimalt pres.



Lyngby blev også nedlagt og AG København er klar til semifinalen i den danske pokalturnering. Den spilles over to kampe, og vores modstander er Superligaens nr. 2, AaB. Første kamp spilles 28. april på Glostrup Stadion. Jeg er mere end almindelig tilfreds med at vi har nået kvartfinalen, men jeg må samtidig også erkende at vi har været heldige at møde klubber som AC Horsens og Lyngby de sidste par kampe frem for eksempelvis Brøndby og FCK. I en semifinale over to opgør kan alt ske. Spørgsmålet er om AGK kan gøre det igen.

Efterårssæsonen er slut, og jeg kan se at de fleste af mine sæsonmål er godt på vej: Vi er halvvejs i ligaen og har allerede scoret mere end halvdelen af de 100 mål jeg drømmer om og vi har vundet alle kampene. Derudover vandt vi som sagt kvartfinalen i den danske pokalturnering. Denne sæson må allerede kun karakteriseres som en af de gode. Spørgsmålet er om det kan blive større.

I næste update kigger vi på spillerindkøb i januar (ja, 29 folk er selvfølgelig ikke nok) og på forberedelserne til et usædvanligt spændende forår.




Kampens profiler:



Marcinho

Yakubu Alfa
Logged

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Ambitionernes drivhus
« Svar #38: 11 Maj 2011, 16:20 »

Imponerende, så kort kan det siges. Det er sq vildt hvad du endnu engang formår at komme frem til i dine blogeventyr. Stor ros herfra for det.
Det skal blive spændende mod AaB, hvor jeg tror du måske kan få problemer på udebane. De flotte resultater i pokalturneringen er alle sket hjemme, hvilket naturligvis giver en lille fordel, set i forhold til at spille ude. Dermed dog stadigt utroligt flot at vinde mod de tre Superliga-mandskaber.

Nogle af de spillere du har fået fingrene i er da bestemt Superligamateriale. Målmanden, Peersman er bestemt udmærket, men egentlig er jeg statmæssigt mere imponeret af Fidel Martinez, der om nogen får Jallow i Brøndby til at ligne spilleren fra 2. division, og ikke omvendt Wink
Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Jyden
Gæst
 
Sv: Ambitionernes drivhus
« Svar #39: 11 Maj 2011, 16:47 »

Super blog dusty (:
men hvordan har du lokket Jacob albretchsen til klubben, han gider aldrig til nogle af mine klubber uanset om det er superliga eller hvad det er?
Logged

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Ambitionernes drivhus
« Svar #40: 11 Maj 2011, 22:18 »

Super blog dusty (:
men hvordan har du lokket Jacob albretchsen til klubben, han gider aldrig til nogle af mine klubber uanset om det er superliga eller hvad det er?

Tak for rosen.

Jeg ved ikke hvorfor han vælger AGK og ikke andre klubber. Men tænk over følgende ting, der kan spille ind: 1) Løn - AGk har tilbudt ham en rimelig pæn løn, hans grundløn i mit save er 14.000 kr. om ugen. 2) klubbens ry. AGK er sat til et ry, der kan sammenlignes med holdene fra den øverste halvdel af første division. 3) databasen. Jeg spiller med spillerdata 11.0.0. Han kan være blevet mere "kræsen" i de senere opdateringer.

Er glad for du læser med i hvert fald  Smiley
Imponerende, så kort kan det siges. Det er sq vildt hvad du endnu engang formår at komme frem til i dine blogeventyr. Stor ros herfra for det.
Det skal blive spændende mod AaB, hvor jeg tror du måske kan få problemer på udebane. De flotte resultater i pokalturneringen er alle sket hjemme, hvilket naturligvis giver en lille fordel, set i forhold til at spille ude. Dermed dog stadigt utroligt flot at vinde mod de tre Superliga-mandskaber.

Nogle af de spillere du har fået fingrene i er da bestemt Superligamateriale. Målmanden, Peersman er bestemt udmærket, men egentlig er jeg statmæssigt mere imponeret af Fidel Martinez, der om nogen får Jallow i Brøndby til at ligne spilleren fra 2. division, og ikke omvendt Wink

Klasse-kommentar  funny

Men ja, jeg ved ikke rigtig om jeg skal håbe på pokalfinale, eller om det bliver for let at slå AGK når der er to kampe til rådighed. Jeg er i hvert fald meget glad for at være noget så langt i første forsøg.

Jeg er glad for at I kommer med feedback. Andre behøves ikke holde sig tilbage
Logged

Kyllingen
Ynglingespiller
***

Offline Offline

 
Sv: Ambitionernes drivhus
« Svar #41: 14 Maj 2011, 21:16 »

Super god blog Smiley

Jeg må ærlig indrømme, at håbet om endnu en blog fra din side var det største trækplaster for at vende tilbage til FmFreaks.
Logged

You Don't Mess with the Chicken

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Ambitionernes drivhus
« Svar #42: 14 Maj 2011, 21:47 »

Super god blog Smiley

Jeg må ærlig indrømme, at håbet om endnu en blog fra din side var det største trækplaster for at vende tilbage til FmFreaks.

Tak for en meget pæn kommentar.

Jeg har haft lidt travlt de sidste par dage, så næste update følger først indenfor de næste par dage  Smiley
Logged

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Ambitionernes drivhus
« Svar #43: 15 Maj 2011, 11:29 »

Vinterpausen

December 2010 – Januar 2011





Vinterpausen i den danske liga er længere end sommerpausen. Ironisk nok. Nogle klubber benytter pausen til at kigge efter forskellige løsninger, de rkan redde klubben. Andre forsøger at holde fast i momentum. Men fordi tænkepausen er så lang er det set mange gange i den danske liga at tingene kan være vendt på hovedet når sæsonen begynder igen. FCK startede eksempelvis foråret i denne ellers suveræne sæson med at tabe.

I AG København er der ikke lagt op til revolutioner. Kort inden sidste ligakamp i november får jeg en pose penge så mit lønbudget går i plus og jeg har knap 9 millioner at købe ind for, men jeg står i den uvante situation at jeg ikke aner hvem jeg skal bruge pengene på. Min assistent taler godt nok om at min defensive midtbanemand Jeovanio er den svageste brik på holdet og vurderes til kun 2 stjerner. Men jeg har svært ved at tage den vurdering dødsens alvorligt da den 33-årige brasilianer har spillet som fast mand hele efteråret og vundet mange dueller på midtbanen for os.


Januar-indkøb
Men en mand som mig er naturligvis altid på udkig efter tilbud. To spillere skrev jeg under med allerede i sommers og de dukker op lige før jul og lige før nytår. For det første er der tale om en af de stærkeste hurtige angribere i FM08, nemlig Saihou Jagne. Han er slet ikke så suveræn her i FM11, men stadig den første ”ægte” hurtigløber jeg har til angrebet, og sådan én kan man sagtens få brug for. Den anden er et stortalent, nemlig Randers FC’s Rune Hastrup, der er en del af min strategi om allerede nu at forberede mig på Superligaens trupregler. For han er den første ”ungdomsspiller fra nationen”, som man skal have 8 af i landets bedste række. Så det er et område der skal opprioriteres det næste års tid.

I januar køber jeg kun to folk ind. Begge efter anbefalinger fra agenter eller mine scouts. Min favorit-feature i FM11 er uden tvivl alle de ukendte spillere man bliver anbefalet af agenter. Det er en mulig kilde til kup. Nå, men begge spillere er dels et forsøg på at føre unge spillere ind i en trup af erfarne folk og dels et forsøg på at styrke midtbanen. Den første mand er den 21-årige ghaneser Seidu Yahaya, der tilbragte de seneste to år som lovende spiller i AEK Athen. Dog uden at gøre sig bemærket, derfor kan jeg få ham på fri transfer. Han skal testes i venskabskampene og muligvis bruges som indskifter her i foråret. Spiller nr. 2 lever også op til prædikatet ”ungdomsspiller i nationen”: Brøndby’s 19-årige midtbanespiller Mathias Larsen, der umiddelbart er tiltænkt en plads hos reserveholdet. Men imponerer han skal han nok få lov til at få en kamp eller to i 2. division. Mathias er den eneste jeg giver penge for, nemlig 3 millioner kr.

Ud over disse fire køb har jeg sikret mig en Superliga-profil som bosman-kob. Jeg har oprettet en afstemning så du kan gætte med på hvem der skal slå sine folder i AGK fra 1. juli.


Kasi-liga
Den sidste uge i februar forbereder jeg mig til sæsonstart med noget som jeg tror vil blive en fast tradition: Kasi-liga. En liga-turnering hvor de fremmeste ambitiøse omegnsklubber mødes for at dyste om æren. Dvs. AGK, Lyngby, FCN og AB mødes for at se hvem der aktuelt har de bedste kort på hånden i forhold til at udfordre de store i København.



Kasi-holdet er ikke særligt høflige. For selv om vores tre kampe alle er tætte, så vinder vi dem og dermed er der noget der tyder på at AGK bliver den næste udfordrer i det københavnske. Hvis man altså kan stole på venskabskampe.

Logged

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Ambitionernes drivhus
« Svar #44: 16 Maj 2011, 21:39 »

Kære læsere

Jeg er blevet overrasket. Intet mindre. Jeg må konstatere at jeg ikke har nok energi og interesse til at skrive blogs. Vildt mystisk, men nu har jeg haft det sådan i 1½ uge og det er simpelthen blevet en sur pligt og direkte irriterende at skulle skrive mens man spiller. Så jeg er nok færdig som blogskriver.

Beklager til dem, der har fulgt med.
Logged

Sider: 1 2 [3] 4 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010