FmFreaks

Andre Managerspil => Blogs => Emne startet af: The_Gerrard 10 Jun 2011, 16:41



Titel: De Blå Heste
Oprettet af: The_Gerrard 10 Jun 2011, 16:41
Ralf På Rov


Ralf Pedersen har aldrig nogensinde stået i front for en klub før, men det lader til, han vil sætte støvlerne på hylden. Hans tid i Kjellerup er tilsyneladende forbi som spiller/assisterende træner, og vil nu sigte mod et job som manager. Der går rygter om, at han allerede har et tilbud, og at det egentlig allerede skulle være fastlagt, hvor han skal hen. Mange mener, han har fået en forfremmelse i Kjellerup, og der er også en del, der spår ham tilbage til hans første seniorklub, Holstebro. Der skulle i hvert fald ikke herske nogen tvivl om, at det er en af hans tidligere klubber, som han skal stå i spidsen for.[float=right][img ]http://i52.tinypic.com/28lrrfb.jpg[/img][/float]

Ralf P. er født den 20. september 1973 i Skelhøje i Danmark. Han startede sine ungdomsår i Frederiks AIF, men allerede i 1991 tog han til Holstebro som seniorspiller. Kun fire år senere tog han så videre til Viborg FF, hvor han nu er blevet et ikon for yngre spillere. Han spillede dér indtil 2004, og nåede op på hele 247 kampe og 4 mål på den tid. Randers FC var klubben, som han forlod Viborg til fordel for. Han blev også der et kendt ansigt, hvor han blandt andet nåede at vinde pokalturneringen i Danmark som anfører. I de fire år han spillede der, nåede han op på 107 kampe og 4 mål. Da han så mente hans tid, var ved at synge på sidste vers, valgte han at tage tilbage til Viborg FF, hvor han nåede 18 kampe og 1 mål. I 2010 og så til nu har han så været i Kjellerup, og det har som sagt været som spillende assistent træner.




Ja, så er jeg tilbage! Jeg var den første på siden med en FM 11 blog, men har ikke været på banen med en update siden midten af december 2010, så jeg håber, jeg har fået lysten til en blog igen. Jeg ved ikke, hvor mange updates der vil være, altså om der kommer dagligt, eller om der går tre dage mellem hver update. Jeg har ikke lige forfærdeligt meget tid i øjeblikket, men I kan godt forvente nogle updates om ugen. Jeg håber, at I vil komme med både ris og ros, så jeg ved, hvad jeg skal holde fast i, og hvad jeg skal gøre bedre. Udover det må I selvfølgelig gerne komme med spørgsmål og efterspørgsler efter fx billeder. De fleste billeder fra første sæson er lavet af Lassenolesen, stort tak til ham! - Men fra 2. sæson laver jeg dem selv.

Info om spillet:

Jeg har valgt en del ligaer at tage med, og der er nok nogle, der mener, at det er for mange:

Belgien (3. Division), Danmark (2. Division), England (Blue Square Bet N/S), Finland (1. Division), Frankrig (CFA), Holland (Eerste Divisie), Island (1. Division), Italien (Serie C2), Norge (2. Division), Portugal (2. Division), Skotland (3. Division), Spanien (2. Division B), Sverige (2. Division), Tyskland (3. Division).

Udover disse ligaer har jeg valgt, at der ikke bliver tilladt transferbudgetter i første transfervindue for at bevare realismen bare et lille smule.


Trofæskab:

2. plads i Superligaen 2010/2011 (Sølv).
Pokalmestre 2010/2011.



Updates:

1. sæson:
1. Update: Ralf Pedersen præsenteret i Randers FC! (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=30652.msg902762#msg902762)
2. Update: Informationer, forventninger og håb - sæson 2010/2011. (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=30652.msg903623#msg903623)
3. Update: Transfers - sæson 2010/2011. (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=30652.msg904209#msg904209)
4. Update: Taktiske overvejelser - sæson 2010/2011 (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=30652.msg904583#msg904583)
5. Update: Europa League - 1. og 2. Kvalrunde (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=30652.msg905028#msg905028)
6. Update: Fantastisk start på sæsonen. (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=30652.msg905095#msg905095)
7. Update: Super Ralf glad trods exit. (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=30652.msg905404#msg905404)
8. Update: Randers sigter mod Parken. (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=30652.msg905830#msg905830)
9. Update: De Blå Heste på vej i Champions League? (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=30652.msg906157#msg906157)
10. Update: Første halvsæon slut. (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=30652.msg906263#msg906263)
11. Update: Vintertransfers - sæson 2010/2011 (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=30652.msg906578#msg906578)
12. Update: Europæisk turnering snart sikret. (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=30652.msg907013#msg907013)
13. Update: Kampen om Champions League. (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=30652.msg907165#msg907165)
14. Update: Ralf tager en del af æren for en super sæson. (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=30652.msg907338#msg907338)
15. Update: Danske Pokalturnering Finale 2010/2011 (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=30652.msg907483#msg907483)
16. Update: Opsummering af sæson 2010/2011. (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=30652.msg908094#msg908094)

2. sæson:
17. Update: Forventninger og håb - sæson 2011/2012. (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=30652.msg908528;topicseen#msg908528)
18. Update: Transfers - sæson 2011/2012. (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=30652.msg909439#msg909439)
19. Update: Taktiske overvejelser - sæson 2011/2012. (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=30652.msg910031#msg910031)
20. Update: Champions League exit før det var begyndt. (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=30652.msg910201#msg910201)
21. Update: Europa League gruppespil en realitet. (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=30652.msg910600#msg910600)
22. Update: Randers FC på vej tilbage på sporet. (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=30652.msg911443#msg911443)



Titel: Sv: Ralf På Rov
Oprettet af: TheHansibush 10 Jun 2011, 17:26
Det kunne godt blive rigtig spændende med Ralf, jeg følger med :)


Titel: Sv: Ralf På Rov
Oprettet af: Seller95 10 Jun 2011, 18:36
Spændende. Jeg følger med. ;)


Titel: Sv: Ralf På Rov
Oprettet af: The_Gerrard 11 Jun 2011, 13:55
Citat af: Seller95 10 Jun 2011, 18:36
Spændende. Jeg følger med. ;)
Citat af: TheHansibush 10 Jun 2011, 17:26
Det kunne godt blive rigtig spændende med Ralf, jeg følger med :)

Det lyder godt I to, det er jeg glad for I gør. :)


Titel: Sv: Ralf På Rov
Oprettet af: Corvette 11 Jun 2011, 13:59
Uhh spændende med Ralf som Manager... Har altid "Elsket" Ralfs mentalitet og personlighed som spiller  :)

Held og Lykke med bloggen, jeg regner med at kigge lidt med  O0


Titel: Sv: Ralf På Rov
Oprettet af: Ariana Grande 11 Jun 2011, 14:01
Spændende. Jeg håber du har valgt Kjellerup, men det kræver jo at du har fået en fungerende version af Danmarksserien med i spillet :)


Titel: Sv: Ralf På Rov
Oprettet af: The_Gerrard 11 Jun 2011, 14:45
Citat af: louisfr 11 Jun 2011, 13:59
Uhh spændende med Ralf som Manager... Har altid "Elsket" Ralfs mentalitet og personlighed som spiller  :)

Held og Lykke med bloggen, jeg regner med at kigge lidt med   O0

Mange tak Louisfr. Jeg håber også jeg kan overføre lidt af hans mentalitet i min spillestil og transfers. :)

Håber jeg kan fange dig. ;)
Citat af: TheX 11 Jun 2011, 14:01
Spændende. Jeg håber du har valgt Kjellerup, men det kræver jo at du har fået en fungerende version af Danmarksserien med i spillet :)

Nu må vi se, jeg synes faktisk alle holdende er ganske spændende, så det kan blive alle. :) - Tak for kommentaren.


Titel: Sv: Ralf På Rov
Oprettet af: The_Gerrard 11 Jun 2011, 16:22
Bliver nød til lige at kommentere det. Til dem som har stemt på Kjellerup, så skal I vist lige læse hvilke ligaer jeg har med, for de er slet ikke en valgmulighed :T

Hehe, ej. Jeg smider en kort update op inden jeg smutter på Aalborg Stadion senere.


Titel: Sv: Ralf På Rov
Oprettet af: The_Gerrard 11 Jun 2011, 18:17
[img ]http://i52.tinypic.com/28tvz7l.jpg[/img]


Ralf Pedersen præsenteret i Randers FC!

Så er det offentligtgjort. Super Ralf vender tilbage til Essex Park, denne gang er det dog ikke som spiller, men istedet står han i spidsen for de blå heste. Han måtte erkende overfor sig selv, at han er ved at være for gammel til selv at spille fodbold, så istedet har han valgt at tage udfordringen op som manager. Vi mødte Super Ralf til et kort pressemøde:

Journalist fra EkstraBladet: "Dette er dit første job i spidsen for en klub, hvad forventer du af det hele?"
Ralf Pedersen: "Jeg forventer, at jeg får en super god oplevelse her i Randers, hvilket jeg også havde, da jeg var spiller her."

Journalist fra BT: "Du siger, at du forventer en god oplevelse. Kræver en god oplevelse ikke nogle gode resultater, isåfald hvilke?"
Ralf Pedersen: "Selvfølgelig kræver det gode resultater, det hører med i fodboldens verden. Vi er undertippede i denne sæson, og har fået en seedning, som siger, at vi ender på 12. pladsen. Men hvis man har det godt i en klub, både som spiller og træner, så kommer resultaterne af sig selv."

Journalist fra Tv2: "Hvad er dine og bestyrelsens sportslige forventninger til sæsonen? I er trods alt med i tre turneringer."
Ralf Pedersen: "I Europa League skal vi bare have en fed oplevelse, hvor vi skal spille vores chance og bare se, hvor langt vi kan komme. I ligaen har bestyrelsen ikke de store forventninger til mig, jeg skal såmænd bare forsøge at undgå nedrykning. Jeg har dog nogle andre ambitioner, Randers hører ikke til i 1. Divisionen, så vi skal blive i Superligaen. I pokalen forventes der af mig, at vi når til kvartfinalen. Jeg har det dog sådan, at hvis vi får en uheldig lodtrækning inden da, og bliver slået ud, så er det okay. Alt taget i betragtning."

Journalist fra EkstraBladet: "Du siger selv, at I er blevet seedet til at rykke ned. Betyder det, I er på jagt efter forstærkninger?"
Ralf Pedersen: "Jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at vi ikke kigger efter nye spillere. Det er dog ikke fordi, at jeg ikke mener, vores trup ikke er stærk nok til Superligaen, for det mener jeg, den er. Vores budget er dog i minus, så jeg får ikke en rød reje til indkøb, men jeg vil kigge på frie transfers, og jeg har da også en række emner allerede, som jeg vil have rundet med de nødvendige i klubben."


Titel: Sv: Ralf På Rov
Oprettet af: The_Gerrard 13 Jun 2011, 15:25
[img ]http://i52.tinypic.com/28tvz7l.jpg[/img]


Informationer, forventninger og håb - sæson 2010/2011.

- 00.00.00 -

Informationer:

Randers FC er en professionel fusionsklub, som blev grundlagt i år 2003. I klubbens anden leveår kom deres første højdepunkt - oprykning til Superligaen. Succesen varede dog kort, da de allerede året efter rykkede ned igen. I 2006 kom klubbens absolutte højdepunkt, hvor de rykkede op i Superligaen, men ikke nok med det, så vandt de også den danske pokalturnering, og sikrede sig dermed adgang til UEFA Cup. I sæsonen 2008/2009 opnåede de blå heste deres højeste placering nogensinde - 5. plads. I 2009. Udover den ene gang i en europæisk turnering, har Randers FC kvalificeret sig til Europa League (UEFA Cup's afløser). Men det var ikke via en god placering i ligaen eller en sejr i pokalturneringen, det var reglen om at være et fair spillende hold, der gjorde at de kvalificerede sig. Dette er sket to gange.

De blå hestes økonomi ser skidt ud, da de med et underskud på 31,6 mio kroner og en gæld på 20 mio kroner, må sigte efter en dårlig periode på cirka tre år - mindst. Dette kan dog ændres ved at sælge nogle dyre og løntunge spillere og have et godt øje til nogle unge talenter. Deres stadion hedder Essex Park Randers, hvor der er plads til 12.000 tilskuere (6.114 siddepladser), og der bliver betalt 1,5 mio kroner i husleje hvert år. Deres trænings- og ungdomsfaciliteter ligger omkring middel, så det er ikke prangende. Randers har en konstant plage i AGF, som stort set altid har været rangeret højere, men det ser ud til at blive ændret, nu hvor AGF spiller i 1. Divisionen.

Forventninger og håb:

Randers FC har ikke de store forventninger til denne sæson. Hvis man var til pressemødet med Ralf Pedersen, så fik man at vide, hvad man har af forventninger. I Europa League skal de blå heste bare "hygge sig", men selvfølgelig prøve at komme i gruppespillet, da de vil hive en masse penge hjem. I pokalturneringen skal de nå til kvartfinalen, men der har Ralf P ikke de helt samme forventninger, som bestyrelsen har. Super Ralf er helt enig i, at kvartfinalen er et mål, men hvis man fx trækker FCK i Parken i 4. runde, så kan der godt snakkes om, at det er godkendt. I ligaen har bestyrelsen heller ikke store forventninger. Man skal "bare" forsøge at blive i Superligaen, men også her er Ralf P uenig, for han mener, at truppen er stærk nok til at blive oppe.

Økonomien ser som sagt sort ud, så den skal Ralf prøve at få styr på. Det kan ske via salg af løntunge eller værdifulde spillere, men det kan selvfølgelig også være ved at skabe gode resultater. Der er ingen krav fra bestyrelsens side om, at der skal sælges nogle spillere i første sæson, men hvis økonomien ikke er blevet bedre til anden sæson, så skal der ske noget drastisk.

[float=left][img ]http://i52.tinypic.com/a48zkn.jpg[/img][/float]Der er dog nogle forventninger til, at man kan få nogle spillere ind i truppen. Ralf P har en række ønsker, hvor disse nævnte spillere er højt prioteret:

Gilberto fra AC Horsens (7,75 mio kroner) • • • • • :

Gilberto er efter Ralf P's mening en af ligaens klart bedste angribere. Peter Utaka og Dame N'Doye er de eneste, som han mener, overgår Gilberto. Gilberto har en fremragende førsteberøring og med sin fantastiske hurtighed, er han en trussel for enhver Superliga klub. Frank Kristensen er den eneste egentlige angriber i klubben, så der skal bruges en forstærkning deroppe uanset hvad.

Jesper Juelsgård fra FC Midtjylland (2 mio kroner) • • • • • :

Endnu et ungt talent som Ralf har fået øjnene op for. Jesper Juelsgård er med sine kun 21 år et stort dansk talent på venstre back. Han er nogenlunde hurtig, han har en god teknik og han er arbejdsom, så for Ralf er han faktisk fuldendt. Søren Jensen er den eneste i Randers FC, som spiller venstre back normalt, men han er kun til låns i klubben.

Anders Christiansen fra Lyngby BK (5,5 mio kroner) • • • • • :

Det 20-årige talent fra Lyngby har vist sig at være et stort talent i dansk fodbold, hvis man spørger Super Ralf. Han er lige efter Ralf's hoved - en holdspiller. Han er utrolig løbestærk, han er hurtig, og så har han en udmærket teknik. Anders Christiansen kan spille central midtbane og offensiv midtbane, så han kunne være fremtidens mand for Randers FC. Prisskiltet er dog skræmmende.

Andreas Laudrup fra FC Nordsjælland (6 mio kroner) • • • • • :

Andreas Laudrup er nok et af de mest kendte talenter i dansk fodbold, men det er nok mest på grund af hans efternavn. Onkel Brian og far Michael har været nogle af verdens bedste fodboldspillere. Andreas Laudrup er en lille, hurtig og udfordrende kant, som er en trussel for ethvert Superliga forsvar. Andreas har tidligere spillet i Real Madrid, så der må være noget om hans talent, og med sine kun 19 år er han en attraktiv herre. Et højt prisskilt gør ham dog til en mindre attraktiv person.

Der er også en række spillere på fri transfer, som Ralf har sine øjne rettet imod:

Vladimir Yurchenko • • • • • :
[float=right][img ]http://i54.tinypic.com/rcnitl.jpg[/img][/float]
Vladimir Yurchenko kommer fra Hviderusland. Han har fået 15 u-landskampe, men har aldrig rigtig slået igennem nogen steder. Super Ralf har dog en helt anden mening om herren, han er et kæmpe talent. Yurchenko er hurtig og god teknisk, men han har også den fordel, at han kan spille mange pladser.

Lasha Salukvadze • • • • • :

Lasha Salukvadze er en spiller, som kan spille både højre- og venstreback. Han er 28 år, kommer fra Georgien (hvor han har fået 24 landskampe), og har senest spillet i Rubin Kazan. Han vil være guld, da Ralf ikke mener sin tidligere holdkammerat, Søren Pedersen, længere har niveauet til Superligaen.

Alexandre N'Gadi, Ahmed Soukouna • • • • • :

Alexandre N'Gadi er for Ralf rimelig ukendt. Han har dog set nogle videoer, hvor han har vist et stort potentiale, så han vil være en man kan satse på ud i fremtiden. Den 19-årige franskmand er eftertragtet af blandt andet Aston Villa, så der må være noget om hans potentiale.
Ahmed Soukouna er en lille smule mere kendt for den tidligere Randers anfører. De ting han har set med ham, har været virkelig imponerende. Han er rigtig god fysisk - både med hensyn til hurtighed og styrke. Der er dog det minus, at han absolut ikke er prangende teknisk. Men uanset hvad, så vil han være en trussel for alle andre klubber med sin hurtighed.
Begge spillere kommer fra Toulouse FC.

Alt efter Ralf's muligheder med lønbudgettet vil der også være mulighed for nye trænere at komme til klubben, så Randers kan hjælpe mulige talenter med at udvikle sig bedre og hurtigere.


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: Lassenolesen 13 Jun 2011, 18:01
Rigtig lækker update, og elsker virkelig din måde at sætte din updates op på, ser virkelig super ud! ;)
Det er ikke de største forventninger bestyrelsen har og jeg tror da også du kan opnå dem.
Virkelig også nogle gode spillere du er på udkig efter, især spillere som Gilberto og Jesper Juelsgård synes jeg ville være nogle gode forstæninger til den halv smalle trup!
Glæder mig til at følge bloggen på længere sigt, KIU!!


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: The_Gerrard 14 Jun 2011, 13:06
Citat af: Lassenolesen 13 Jun 2011, 18:01
Rigtig lækker update, og elsker virkelig din måde at sætte din updates op på, ser virkelig super ud! ;)
Det er ikke de største forventninger bestyrelsen har og jeg tror da også du kan opnå dem.
Virkelig også nogle gode spillere du er på udkig efter, især spillere som Gilberto og Jesper Juelsgård synes jeg ville være nogle gode forstæninger til den halv smalle trup!
Glæder mig til at følge bloggen på længere sigt, KIU!!

Tak for det, fætter. O0
Nej, der er nemlig ikke ret store forventninger til mig, men det gør det kun lidt nemmere, selvom mine egne forventninger er højere.
Jeg håber meget på netop de to, men budgettet er godt nok lavt. :T
Tak igen. :)


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: Seller95 14 Jun 2011, 13:11
Gode updates og spændende spillere du er på udkig efter!

Jeg følger stadig med, og ser frem til næste update! :-)


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: The_Gerrard 14 Jun 2011, 13:55
Citat af: Seller95 14 Jun 2011, 13:11
Gode updates og spændende spillere du er på udkig efter!

Jeg følger stadig med, og ser frem til næste update! :-)

Mange tak for de fine ord, Seller, det er jeg glad for. O0


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: HRz 14 Jun 2011, 14:01
Klasse køb og gode updates!


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: The_Gerrard 14 Jun 2011, 14:27
Tak HRz, dog er mine indkøb ikke fastlagte, men dem får du at se om et par minutter. :P


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: Arsrea 14 Jun 2011, 14:36
God klubvalg, er selv Randers, og er lige blevet færdig med første sæson, køb for guds skyld Vladimir, han var fantastisk for mig i første sæson!


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: The_Gerrard 14 Jun 2011, 14:40
[img ]http://i52.tinypic.com/28tvz7l.jpg[/img]


Transfers - sæson 2010/2011.

- 15.07.2010 -

Så er den sidste handel kommet i hus fra Randers's og Ralf P's side. Randers har bestemt ikke gået stille med dørene, da de faktisk har reklameret for hvilke spillere, de ville have. Nogle af dem kom hjem, men der var så sandelig også nogle overraskelser.

Den første overraskelse der kom, var også den første handel, som kom i hus. Den aldrende midtbanespillere, Stefán Gíslason, var den første af de nye transfers. Han har stor erfaring som fodboldspiller, da han tidligere har spillet i blandt andet Arsenal og Brøndby IF, og han har samtidig opnået 28 A-landskampe for Island. Islændingen får omkring de 40.000 kroner om måneden, og har kontrakt til den 30.6.2012.
[float=right]IND:
25.6.2010 - Stefán Gíslason (Fri)
27.6.2010 - Björn Runström (Fri)
27.6.2010 - Ahmed Soukouna (Fri)
03.7.2010 - Ismael Alvarado (Fri)
07.7.2010 - Lasha Salukvadze (Fri)

UD:
28.6.2010 - Søren Jensen (Kontrakt ophævet)
[/Float]
To dage senere kom der to nye forstærkninger. Den første var svenskeren Björn Runström. Angriberen har i sin karriere været i mange store klubber - blandt andet Fiorentina, Kaiserslautern og Fulham. Ligesom Stefán Gíslason har Björn Runström også spillet i en dansk klub tidligere, men det var dog ikke Brøndby IF, men OB. Han har aldrig fået debut for det svenske A-landshold, men han har dog fået 20 U-landskampe, hvor han har scoret 5 mål. Björn Runström har kontrakt i Randers til den 30.6.2014 med en sølle månedsløn på 28.000 kroner.

Den tredje handel kom i hus samme dag, som Björn Runström kom til, men denne gang var det ikke en skandinavier. Ahmed Soukouna er fra Frankrig, og har aldrig spillet i andre klubber end Toulouse FC. Han har fået 5 seniorkampe for Toulouse FC i Ligue 1, hvilket er ret flot af så ung en spiller. Det unge talent har dog aldrig vist stort nok potentiale til at få nogle kampe for ungdomslandshold. Trods det har Ralf virkelig ønsket denne spiller, hvilket også viser sig i Ahmed Soukounas løn. 60.000 kroner om måneden får den unge angriber, og det vil vare helt indtil 30.6.2014.

Godt en uge senere kom den anden sidste handel hjem. Ralf P. har haft en kikkert i Sydamerika, Peru, hvor han har fundet en forsvarsspiller. Der er tale om Ismael Alvarado, som folk nok ikke rigtig kender, men Ralf har valgt at satse her. Ismael Alvarado har fået 1 A-landskamp for Peru tilbage i 2007 imod Japan. Den lille forsvarsspiller får 40.000 kroner om måneden indtil den 30.6.2012.

Sidste indkøb kom den 7. juli. Han var én af dem, som stod allerhøjest på Super Ralf's ønskeliste, så det var med stor glæde, at Lasha Salukvadze blev præsenteret i Randers FC. Den 28-årige georgier har i de seneste 5-6 år spillet i Rubin Kazan, som spiller i den bedste russiske liga. Han har fået 24 A-landskampe for Georgien, hvor han har nettet én enkelt gang. Backens løn endte med at blive ret høj. Han forlangte 150.000 kroner om måneden til at starte med, men han blev skudt nød på 105.000 kroner om måneden, og så kunne han ikke presses mere. Han har kontrakt indtil den 30.6.2012.

Ralf Pedersen har kun valgt at sige farvel til én af sine spillere. Underligt nok faldte valget på den ellers hårdtarbejdende Søren Jensen, men et stort håb om Lasha Salukvadze gjorde, at Ralf valgte at satse på, han fik georgieren. Den største grund til Søren Jensen's exit var, at han fik hele 60.000 kroner pr. måned, hvilket var for højt til hans evner efter Ralf's mening.

Jonas Damborg, Ousmane Sarr og Issah Ahmed står uden kontrakt inden for kort tid. Ralf har forsøgt at forlænge deres kontrakter, men på grund af klubben økonomi kan der ikke tilbydes den løn, som de gerne vil have. Alle er dog i Ralf's øjne spillere, som man gerne vil beholde i Randers FC.

Som tidligere nævnt, så er nye trænere ønsket hos de blå heste, men igen er klubbens økonomi på tværs. Der har ikke været budget til, at man kunne finde nogle trænere, som kunne bruges. Selvom transfervinduet langt fra er lukket, så kommer der ikke flere transfers hos de blå heste.

[img ]http://i55.tinypic.com/2md0009.jpg[/img]


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: The_Gerrard 14 Jun 2011, 14:59
Citat af: Arsrea 14 Jun 2011, 14:36
God klubvalg, er selv Randers, og er lige blevet færdig med første sæson, køb for guds skyld Vladimir, han var fantastisk for mig i første sæson!

Gid han gad. Han valgte finske Haka istedet for mig, så det kunne desværre ikke ske :( Prøvede også med Vyacheslav Hleb, men han valgte Al-Gharrafa, hvor han får 880.000 kroner om måneden.


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: Arsrea 14 Jun 2011, 15:03
Ja det er svært med den økonomi, men gode indkøb trods alt :)


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: nikl0707 14 Jun 2011, 15:04
Spiller du uden patch? :)


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: HRz 14 Jun 2011, 15:04
Du burde købe Kristian Lindbjerg og Rasmus Falk, Lindbjerg har lavet 16 mål i 19 kampe som skarpretter med falk som offensiv midtbane support og playmaker med bolde til fødderne!


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: The_Gerrard 14 Jun 2011, 15:25
Citat af: Arsrea 14 Jun 2011, 15:03
Ja det er svært med den økonomi, men gode indkøb trods alt :)

Det er det nemlig, og mange tak for det. Så må vi se om de kan præstere :)
Citat af: nikl0707 14 Jun 2011, 15:04
Spiller du uden patch? :)

Jeg spiller kun med den dersens 11.0.3 opdatering, kan det passe? :T
Citat af: HRz 14 Jun 2011, 15:04
Du burde købe Kristian Lindbjerg og Rasmus Falk, Lindbjerg har lavet 16 mål i 19 kampe som skarpretter med falk som offensiv midtbane support og playmaker med bolde til fødderne!

Det burde jeg garanteret, men jeg har ikke lige budgettet til det. ;)


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: The_Gerrard 15 Jun 2011, 13:34
[img ]http://i52.tinypic.com/28tvz7l.jpg[/img]


Taktiske overvejelser - sæson 2010/2011.

- 00.00.00 -

Formationer:

Ralf P har i sin første sæson i Randers valgt, at han vil bruge tre formationer, da det vil forvirre modstanderne, for så kan de ikke altid forudsige, hvad Super Ralf har tænk sig at gøre. Som folk kender Ralf, så er han en type med en arbejdsmentalitet uden lige, og det vil han også prøve at vise i sin spillestil.

Den formation han nok kommer til at bruge mest, er en 4-4-1-1 (http://i51.tinypic.com/2cwo6jc.jpg) formation. Holdet vil udelukkende satse på at stå meget dybt på banen, og så bare få bolden fremad når de kan se mulighed for kontra. Der vil ikke være meget opbakning til angriberen og den offensiv midt fra hverken opbakning eller den centrale den af midtbanen. Derimod skal der skydes på mål, når man kan se den mindste mulighed, da de kan føre frem til enten et heldigt mål eller en dødboldssituation.

De to andre formationer kommer nok til at blive brugt ligemeget, så vi starter med 4-5-1 (http://i52.tinypic.com/286wo5k.jpg) formationen. Her vil der være lidt mere frihed end med den første formation. Backsene vil være mere med i spillet, da man nemmere kan kontrollere kampen, hvis de bliver brugt Det er netop det, som Ralf vil have med denne formation, man skal være spilstyrende, derfor bliver der også spillet med korte afleveringer. Forsvaret vil ligge forholdsvis højt, så bolden kan erobres højt på banen, og dermed sætte sig på kampen.

Den sidste formation som vil blive brugt, er en 4-4-2 (http://i56.tinypic.com/14uw03t.jpg) formation. Den vil udelukkende blive brugt i kampe, hvor Ralf ser dem som store favoritter, da der spilles med stor risiko. Der spilles med rimelig stor frihed, hvilket vil sige backsene selv må bestemme, om de vil fungere som wingbacks, altså om de vil gå med frem eller ej. Spillerne har mere fri roller, så de må flakke lidt rundt på hele banen, hvis de lyster det. Der kommer en masse dybdeløb fra midtbanen, hvilket automatisk skaber mere plads til de andre, og der vil blive spillet meget direkte.

Målmænd:
[Float=right]Målmænd:
David Ousted
Peter Friis

Forsvar:
Ismael Alvarado
Lasha Salukvadze
Anders Egholm (V/C)

Issah Ahmed
Mads Fenger
Søren Pedersen
Alexander Fischer
Alexander Andersen

Midtbane:
Jonas Damborg
Stefán Gíslason
Rasmus Hansen (C)
Ousmane Sarr
Jonas Kamper
Kasper Lorentzen
Tidiane Sane
Lasse Rise

Erton Fejzullahu

Angreb:
Ahmed Soukouna
Frank Kristensen
Björn Runström

Unge Talenter:
Mikkel Cramer
Christoffer Geertsen
George Odhiambo
Nicolai Brock-Madsen
Simon Kornø

Fed - start 11'er
Blå - Lejet spiller
[/float]
Randers FC råder ikke ligefrem over de bedste målmænd i ligaen. Der er tre målmænd i klubben - David Ousted, Peter Friis og Chris Hazra. Sidstnævnte er dog ikke i tale om en plads i Randers, da Ralf overhovedet ikke mener, at den unge englænder har klassen til Superligaen. Peter Friis er urutineret, men han er alligevel en ganske habil målmand, der dog ikke har en stor fremtid. David Ousted er ganske udmærket, og han har i modsætning til de andre, en del erfaringer på bagen. Han har stået 81 1. Divisions kampe og 48 Superliga kampe, så han må siges, at have prøvet det før.

[img ]http://i53.tinypic.com/2wgaa2x.png[/img][img ]http://i53.tinypic.com/2wgaa2x.png[/img][img ]http://i53.tinypic.com/2wgaa2x.png[/img][img ]http://i55.tinypic.com/28gxgg1.png[/img][img ]http://i55.tinypic.com/28gxgg1.png[/img]

Forsvar:

I forsvaret er Randers okay besat, det er de i hvert fald, hvis der ikke kommer skader. Lasha Salukvadze, Ismael Alvarado, Anders Egholm og Mads Fenger er tilsyneladende de fire, som kommer til at skulle holde nullet for Randers. Hvis der kommer skader på backsene, så kommer det til at knibe for de blå heste, for der mangler bestemt noget bredde. I midterforsvaret kan der nok godt undværes en enkelt spiller eller to, hvis det bare ikke er for lang tid.

[img ]http://i53.tinypic.com/2wgaa2x.png[/img][img ]http://i53.tinypic.com/2wgaa2x.png[/img][img ]http://i53.tinypic.com/2wgaa2x.png[/img][img ]http://i55.tinypic.com/28gxgg1.png[/img][img ]http://i55.tinypic.com/28gxgg1.png[/img]

Midtbane:

Midtbanen er klart Randers FC's stærkeste punkt, hvilket nok også er derfor, at Ralf har valgt at spille med fem på midtbanen. Lasse Rise, Kasper Lorentzen, Rasmus Hansen, Jonas Kamper og Tidiane Sane er den formodentlige fem-mands-midtbane, som forhåbentlig kommer til at afgøre mange kampe. Et par af dem har opnået en del europæisk erfaring - enten med landsholdet eller med et klubhold. Kasper Lorentzen kommer til at være playmaker, og Rasmus Hansen kommer til at være den boldvindende. Alt dette kan dog hurtigt ændres, hvis der kommer skader, eller hvis der er en der underpræsterer for meget.

[img ]http://i53.tinypic.com/2wgaa2x.png[/img][img ]http://i53.tinypic.com/2wgaa2x.png[/img][img ]http://i53.tinypic.com/2wgaa2x.png[/img][img ]http://i53.tinypic.com/34gkrj6.jpg[/img][img ]http://i55.tinypic.com/28gxgg1.png[/img]

Angreb:

Randers har ikke det angreb, hvor man kommer med store polypper og en hængende mund. Frank Kristensen er før sæsonen første valg, men han døjer med en del skader, og han er også ved at være en aldrende herre. Man kan selvfølgelig aldrig forudse, om spillere får en god sæson, men det gør det endnu sværere med farlige Frank. Björn Runström er en usleben diamant efter Ralf's mening, for der har aldrig været tvivl om hans potentiale, men der er bare aldrig nogen, som har fået det til at sprænge ud. Ahmed Soukouna er rimelig ukendt, og han er altså kun 20 år, så det er nok for tidligt at forvente det store af ham. Hvis nu alle tre underpræsterer helt vildt, så kan Erton Fejzullahu, Lasse Rise og endda også Tidiane Sane smides i front, men så er man langt ude.

[img ]http://i53.tinypic.com/2wgaa2x.png[/img][img ]http://i53.tinypic.com/2wgaa2x.png[/img][img ]http://i53.tinypic.com/2wgaa2x.png[/img][img ]http://i53.tinypic.com/34gkrj6.jpg[/img][img ]http://i55.tinypic.com/28gxgg1.png[/img]

Unge Talenter:

Randers FC har ikke ligefrem de mest kendte talenter, og det bliver disse talenter nok heller aldrig. Mikkel Cramer kan dog være én af dem, som kommer til at få en fin karriere, men resten får nok kun 1. Divisionen at vise sig frem i fremover, hvilket også er okay. Mikkel har allerede fået debut for de blå heste, men det har ingen af de andre, dog er Ralf fortrøstningsfuld og rimelig sikker på, at de fleste af dem nok skal få deres debut i denne sæson.

Alt i alt er det en meget spændende trup efter Super Ralf's mening, og med de "stjerner" han har valgt at give de forskellige steder, tyder alt på, at der forventes en fin midterplacering efter Ralf's hoved.

[img ]http://i53.tinypic.com/b50ec3.jpg[/img]


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: Holm 15 Jun 2011, 13:41
Trods Randers ikke er mit hold, så gør grafikken virkelig denne blog god!


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: The_Gerrard 15 Jun 2011, 13:57
Citat af: Holm 15 Jun 2011, 13:41
Trods Randers ikke er mit hold, så gør grafikken virkelig denne blog god!

Mange tak for det Holm, det er jeg glad for! Så må jeg prøve at holde den ved lige. :)
Håber jeg kan få dig til at følge med selvom det er Randers. :P


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: The_Gerrard 16 Jun 2011, 13:21
[img ]http://i52.tinypic.com/28tvz7l.jpg[/img]


Europa League - 1. og 2. Kvalrunde.

- 16.07.2010 -
Ralf Pedersen: "Vi kunne ikke få en bedre opstartsfase til sæsonen."
Ralf har valgt kun at spille én træningskamp i denne opstarsfase, og det var imod reserve-/u19 holdet. Kampen forløb stille og roligt, og gik fuldstændig som forventet. Randers FC vandt 2-0 og styrede kampen fuldstændigt. Grunden til Super Ralf kun har valgt at spille én træningskamp, var, at der højst sandsynligt ville være to-tre kampe i Europa League Kval, som skulle overståes inden første ligakamp.

Europa League:
[Float=Right]Europa League Kval:
Tv. 30.6.2010 Dudelange (H) 5-0
07.7.2010 Dudelange (U) 0-4
Tv. 14.7.2010 Shamrock Rovers (H) 4-0
[/float]
Den første kamp i spidsen for som manager for Ralf P var på hjemmebane imod Dudelange fra Luxembourg i Europa League 1. Kvalrunde. Ifølge alle eksperter gik Randers ikke ind til denne kamp som favoritter, men efter Ralf's hoved så var de storfavoritter. Derfor blev der valgt en 4-4-2 formation, hvilket også bar frugt i starten af anden halveg. Den unge Ahmed Soukouna startede målfesten i det 50. minut med sin scoring. Godt ti minutter efter kom der et mål af Frank Kristensen, men Randers var ikke tilfredse endnu. [float=left][img ]http://i55.tinypic.com/eju0hv.jpg[/img][/Float]Fra det 75. til det 85. minut var det Rasmus Hansen showtime. Den tekniske og løbestærke midtbanespiller, Rasmus Hansen, ville også være med i legen. På kun ti minutter scorede han nemlig tre mål, og blev dermed hattrick hero, og kampens absolutte højdepunkt. Alle tre var debutanter.

Den anden kamp imod Dudelange var ligesom en træningskamp, da Randers vandt den første kamp så stort - så igen 4-4-2. Der var spået tvivl fra Ralf's side før sæsonen, om Frank Kristensen ville kunne præstere i sæsonen. Han scorede ét mål i sin debutkamp imod Dudelange, og det ville han også i returkampen. I det 12., 23. og 45. minut scorede han sine mål i denne kamp, og blev dermed også indehaver af hattrick-titlen, og fik også lukket munden på Ralf. Anders Egholm scorede til 0-3 i det 28. minut, så allerede i halveg stod der 0-4, hvilket også blev slutresultatet. Ahmed Soukouna har et eller andet med starten af anden halveg. I første kamp scorede han til 1-0, i denne kamp fik han rødt i det 51. minut, så han skulle derfor sidde over i kampen efter. På grund af RFC gik videre, indtjente de 710.000 kroner.

Den første kamp i 2. Kvalrunde var imod Shamrock Rovers på hjemmebane. Ligesom i de første opgør var Randers undertippede, men det fik ikke Ralf til at mene det, og det samme var det her - Ralf brugte 4-4-2 systemet. Frank Kristensen var igen den første mand til at score i kampen, denne gang var det bare i det 6. minut. Ti minutter senere havde Björn Runström scoret, og Jody Connolly havde lavet selvmål. Det var desuden Björn Runström’s første mål i den blå trøje, og det var i sin debutkamp. Kort inde i anden halveg scorede Farlige Frank sit andet mål til 4-0, og det blev også kampens slutresultat. Det ligner endnu en sejr over to kampe.


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: The_Gerrard 16 Jun 2011, 15:12
[img ]http://i52.tinypic.com/28tvz7l.jpg[/img]


Fantastisk start på sæsonen.

- 01.08.2010 -
Ralf Pedersen: "Utroligt tilfredsstillende start for os - det er gået langt over forventning. Jeg havde håbet på maks tre point, før sæsonen gik igang, altså på de første tre kampe selvfølgelig. Fantastisk arbejdsmentalitet vi har vist indtil videre."
Superliga:

Bestyrelsen havde før sæsonen lovet Randers spillerne en høj bonus for alle turneringerne, som de deltager i, for at se om det kan give ekstra gejst. Randers FC skulle starte sæsonen ud på hjemmebane imod FCK, hvilket på forhånd ikke ville være nogen nem kamp overhovedet. Ralf valgte derfor for første gang at spille med 4-4-1-1 formation, da man godt vidste, at FCK ville sidde på kampen. Derudover havde Randers tre dage forinden spillet en kamp i Europa League, så allerede der havde FCK en fordel. Det bar i den grad frugt det meste af kampen, men i det 71. minut scorede ligaens bedste spiller, Dame N'Doye, kampens første mål da Randers blottede sig på det groveste. Da der manglede godt ti minutter plus overtid, blev Ralf nød til at satse, hvilket gav pote. Kanterne var blevet flyttet en tand længere frem, og holdet fik at vide de skulle satse alt. Ahmed Soukouna tog denne mulighed med åbne arme, og udlignede til 1-1 ved dette mål (http://www.youtube.com/watch?v=H-OkfVIHuzQ). David Ousted var i sit es, men en ufortjent og god start for de blå heste. [Float=Right]Superliga:
Tv. 17.7.2010 FCK (H) 1-1
24.7.2010 FCM (U) 0-2
31.7.2010 ACH (H) 3-0

Europa League Kvalrunde:
Tv. 20.7.2010 Shamrock Rovers (U) 3-2
Tv. 28.7.2010 Beroe (H) 2-1

Superliga (http://i54.tinypic.com/4v6a9d.jpg)

Månedens Hold (http://i52.tinypic.com/14o82oh.jpg)
[/Float]

Den "normale" start 11'er havde fået pause imod Shamrock Rovers op til FCM kampen. FCM manglede Mikkel Thygesen, Jakob Poulsen og Sylvester Igboun, og på grund af de to førstnævnte valgte Ralf P. at stille op med en 4-4-2 formation. Et sats da han så så, at deres midtbane alligevel bestod af fire fremragende spillere: Danny Olsen, Izunna Uzochukwu, Adigun Salami og Jonas Borring. Kampen skulle nok have endt uafgjort, for at det ville være fair, men i det 73. og 85. minut scorede Randers på dødboldssituationer. Anders Egholm og Alexander Fischer var de to målskytter.
[Float=Left][img ]http://i56.tinypic.com/21msx2s.jpg[/img][/Float]
Den sidste kamp på en fuldstændig vellykket måned, var imod AC Horsens på Randers's hjemmebane. Selvom det på papiret ligner en sikker hjemmebane sejr, havde Ralf respekt for bestemt én - Gilberto. Derfor blev der hverken valgt en offensiv eller kontrollerende formation, men istedet Ralf's yndlingsformation 4-4-1-1, så man kunne stå dybere og dermed lukke bedre ned for Gilberto. Igen havde Super Ralf set korrekt, da man endte med et slutresultat på 3-0. Lasse Rise scorede to fine mål, det første var i det 2. minut, hvor han kom højest på hjørnespark. Det andet mål var i det 40. minut, hvor Tidiane Sane lavede noget eminent på kanten af deres felt, for så derefter at spille Lasse Rise helt blank, som flot skød bolden ned i det fjerneste hjørne af målet. Kasper Lorentzen scorede til 2-0 i det 19. minut på et frispark rigtig langt ude, så tre flotte mål resulterede i en flot start. Oveni alt dette har Randers FC fået en kapitalindsprøjtning på 7.250.000 kroner.

Europa League Kvalrunde:

Tre dage efter den hårde kamp imod FCK, skulle RFC spille returopgør i Europa League imomd Shamrock Rovers, så turen gik til Irland. På grund af den nemme kamp på hjemmebane imod Shamrock, mente Ralf godt, at han kunne spare sin start 11'er fra FCK kampen, og dermed spillede med et reservehold i en 4-4-2 formation. Efter 36 minutter lignede det en kæmpe fejl, for der var Randers allerede bagud 3-0. Ligesom i et par af de andre kampe før i denne sæson, bragte Ahmed Soukouna Randers på måltavlen for første gang i en kamp, og dermed lignede det, at Randers ville gå "sikkert" videre. De unge spillere, Simon Kornø, Christoffer Geertsen, Mathias Sørensen og Mikkel Cramer fik sin første kamp i denne sæson, og for Simon Kornø, Mathias Sørensen og Christoffer Geertsen var det debut for Randers. Ligesom Frank K., Rasmus H., Ahmed Soukouna og Björn Runström scorede Simon Kornø i sin debut kamp. Det var det sidste mål i kampen, så den endte 3-2 i Shamrock Rovers favør. De blå hestes sejr over to kampe imod Shamrock Rovers gjorde, at de indtjente 710.000 kroner.

Der er ingen tvivl om, at Super Ralf satser på Superligaen, i hvert fald ikke efter man så startopstillingen til denne kamp imod Beroe på Essex Park. Ligesom imod Shamrock Rovers blev start 11'eren skiftet ud, og den eneste ændring i de to kampe, er, at Tidiane Sane startede inde på midtbanen istedet for Mathias Sørensen. RFC stod fuldstændig på spillet, og det blev også vist med to scoringer, én i det 25. minut af Ahmed Soukouna og én i det 35. minut af Björn Runström. I det 64. minut fik Beroe et rødt kort, men det udmøntede sig ikke i flere indkasserede mål. Tværtimod. Da Randers i det 70. minut skiftede ud, blev kampen vandt 180 grader, og så var det Beroe, der stod på spillet. I det 80. minut reducerede de til slutresultatet 2-1, hvilket er et okay udgangspunkt for dem.


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: Seller95 16 Jun 2011, 15:44
Rigtig godt blog indtil videre, og endnu bedre resultater. O0

KUTGW! ;)


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: The_Gerrard 16 Jun 2011, 16:15
Citat af: Seller95 16 Jun 2011, 15:44
Rigtig godt blog indtil videre, og endnu bedre resultater. O0

KUTGW! ;)

Tak skal du have, Seller. :P
Jeg må sige jeg også er rigtig tilfreds med mine resultater indtil videre. :)


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: The_Gerrard 17 Jun 2011, 12:39
[img ]http://i52.tinypic.com/28tvz7l.jpg[/img]


Super Ralf glad trods exit.

- 01.09.2010 -
Ralf Pedersen: "En meget blandet måned for os. Vi er dybt tilfredse med vores resultater, selvom der selvfølgelig var noget, vi kunne gøre bedre. Men på trods af vores glæde græder vi også, for har vi fået to langvarige skader, som kommer til at ramme os lidt. Vi er stadig med i kampen om nedrykning, og sådan vil det være indtil jul, uanset hvordan ligastillingen ser ud."
Superliga:

3 dage efter Europa League kampen skulle Silkeborg gæstes af Randers FC. Silkeborg har et stærkt angreb, som kan rende nogenlunde hurtigt, derfor valgte Ralf "sin" formation - 4-4-1-1. Efter en halv times spil havde de båret frugt, da både Tidiane Sane og Anders Egholm havde scoret ét mål hver. Så lavede Ralf en fejl, man ikke må lave, han skiftede en meget træt Ismael Alvarado ud, og normalt skifter han ikke ud i forsvaret. I det 64. minut havde SIF udlignet, en scoring af Henrik "Tømrer" Pedersen og Christopher Poulsen gjorde, at kampen endte 2-2, hvilket var 100% fair, men en meget dum taktisk fejl af Ralf P.
[Float=Right]Superliga:
07.8.2010 SIF (U) 2-2
14.8.2010 FCN (H) 1-0
21.8.2010 EFB (U) 3-0
28.8.2010 SE (H) 2-1

Europa League Kvalrunde:
04.8.2010 Beroe (U) 2-3
18.8.2010 Napoli (H) 3-3
25.8.2010 Napoli (U) 1-0

Superliga (http://i52.tinypic.com/immf7n.jpg)

Månedens Hold (http://i52.tinypic.com/6yil1h.jpg)
[/Float]
En uge efter skulle RFC så vaske det dumme resultat fra Silkeborg væk med en sejr over FC Nordsjælland på Essex Park. En del skader fra FCN gjorde, at Super Ralf ville spille med stor risiko, 4-4-2. Det var efter kampen et smart træk, men det var ikke ligefrem overbevisende, hvis man kigger væk fra kampstatistikken. Björn Runström scorede i det 34. på et flot hovedstød fra et flot indlæg af Lasha Salukvadze, men det blev ikke til mere fra nogle af holdene, selvom begge hold nok godt kunne have scoret ét mål mere hver.

Resultatet imod Napoli viste sig at komme til at tage hårdt på de blå heste, da de indkasserede tre mål imod EFB få dage efter på Blue Water Arena. Måske var det Ralf's skyld med sin 4-4-1-1 formation, men han mener alligevel ikke, at man må indkassere tre så nemme mål. Allerede i det 6. minut bragte Morten Karlsen Esbjerg foran på straffespark, og i det 65. minut havde Tim Janssen afgjort kampen afgjort kampen, da han scorede sit andet mål i kampen.

De blå heste skulle op på hesten igen tre dage efter deres Europa League exit, og det skulle gå ud over Sønderjyske Elitesport. Sønderjyske har spillet med en 4-4-2 formation hele sæsonen, så derfor valgte Ralf, at stille med sin absolutte favorit formation (4-4-1-1) for at afvente sønderjyderne. Gæsterne havde kun vundet én kamp før denne, og det skulle vise sig ikke at forbedre sig. Anders Egholm havde dog åbenbart ikke fundet ud af, at han havde skiftet klub, for kun ti minutter inde i kampen scorede han selvmål. Men allerede i det 18 minut udlignede Erton Fejzullahu, som blev foretrukket for første gang foran Jonas Kamper, hvilket nok var meget smart. Fire minutter senere bragte Björn Runström sit hold foran 2-1, som også viste sig at blive slutresultatet. Jonas Kamper fik dog noget at græde over i det 90. minut - en skade på 3 måneder.

[Float=Left][img ]http://i52.tinypic.com/140adtt.jpg[/img][/Float]Europa League Kvalrunde:

Den første kamp imod Beroe på eget græs forløb ikke helt, som Randers og Ralf havde ønsket. De blå heste vandt 2-1, hvilket ikke er det bedste udgangspunkt til et returopgør på udebane. Alligevel var der skiftet en del ud i førsteholdstruppen i en 4-4-2 formation. Mads Fenger, Ismael Alvarado, Lasha Salukvadze og Lasse Rise var de eneste, som var at finde i truppen imod Beroe, som normalt er Ralf's foretrukne. Selvom det var Randers, som stod på kampen, så var det Beroe, der bragte sig foran efter 16. minutters spil. Ligesom så mange gange før allerede, så startede Ahmed Soukouna ballet for de blå heste ti minutter inden halveg. Ti minutter inde i anden halveg scorede Björn Runström til 1-2, og så lignede det en sikker samlet sejr, og derfor blev to af de fire førnævnte også sparet kort efter scoringen. Kampen endte dog 3-2 til Beroe (scoringer i 83. og 86. minut), men Randers går videre på udebanemål. 710.000 kroner gav dette.

I 4. Kvalrunde stod Napoli for døren på Essex Park. De danske hold var meget uheldige i deres lodtrækning. Brøndby trak Liverpool FC, FC Nordsjælland trak Juventus og Randers trak Napoli. Selvom Napoli var kæmpe favoritter til denne kamp, havde Ralf tænk sådan, at det var alt eller intet, så der blev spillet med en 4-4-2 formation. Det gav åbenbart pote, for allerede i pausen førte RFC 3-0 af scoringer fra Ousmane Sarr, Erton Fejzullahu og Björn Runström. Der er tilsyneladende et problem med Randers's bredde, for når de begynder at skifte ud, begynder de også at vise svaghedstegn. Ezequiel Lavezzi reducerede i det 57. minut til 3-1, og cirka ti minutter senere fik Frank Kristensen en skade, som viste sig at komme til at vare i 4 måneder. I det 77. minut reducerede Edinson Cavani til 3-2, og da Super Ralf så, at der blev lagt 4 minutters tillægstid til, begyndte sveden at hagle af ham. Dommeren mente åbenbart, at han lige ville lægge 3 minutter ekstra til, for i det 90+7. minut udlignede Marek Hamsik. Selvom det var 100% fortjent, var det en kæmpe ærgelse for de blå heste, men Ralf P. skød også meget af skylden på dommeren.

Super Ralf havde lært af sin fejl i den første kamp imod Napoli. I returopgøret valgte han 4-4-1-1 formation, men denne gang trak han de to centrale midtbanespillere ned på den defensive midtbane. De fik den særlige rolle - pas på Marek Hamsik! Napoli stod som forventet på alt spillet, og kom frem til en masse chancer, men de skulle bruge helt indtil det 90. minut på, at de blå heste lavede en fejl. Ralf Pedersen kastede selvfølgelig alt frem i jagten på at få ét mål til sidst i kampen, men det udnyttede italienerne ved denne forsvarsfejl (http://www.youtube.com/watch?v=XE0EzWGjTdI). Ærgerligt exit, for Randers var faktisk rigtig, rigtig tæt på og så alligevel så langt fra. Deres exit gav alligevel 1.340.000 kroner for at deltage i 4. Kvalrunde.


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: The_Gerrard 18 Jun 2011, 13:42
[img ]http://i56.tinypic.com/9iqo77.jpg[/img]


Randers FC sigter mod Parken.

- 01.10.2010 -
Ralf Pedersen: "Det har været en fuldstændig fantastisk måned, og jeg har intet at sætte på mine spillere, hvor jeg kan sige, de har gjort noget forkert."

Superliga:

Ti dage efter Randers havde tæsket Virum-Sorgenfri, stod AaB for tur på Aalborg Stadion. Super Ralf havde valgt en 4-4-1-1 formation, som igen viste sig at give pote. Det så dog sort ud til at starte med, for efter kun fem minutter af kampen, scorede Ronnie Schwartz. [Float=Right]Superliga:
11.9.2010 AaB (U) 1-3
25.9.2010 LBK (U) 1-1

Danske Pokalturnering:
01.9.2010 Virum-Sorgenfri (U) 0-9
22.9.2010 FCV (U) 2-3

Superliga (http://i53.tinypic.com/9gbi87.jpg)

Månedens Hold (http://i52.tinypic.com/104hq9w.jpg)

Månedens Spiller (http://i53.tinypic.com/jtanwp.jpg)

Månedens Mål (http://www.youtube.com/watch?v=EEZ9Z1TQsv0)
[/Float]I det 41. minut var Karim Zaza i gavehumør, da han tabte en bold fra et skud af Tidiane Sane. Efter pausen stod der stort set Randers FC på alt. De styrede kampen fuldstændig, og kom frem til flest chancer, hvilket også blev krydret med ét mål i det 65. minut af Rasmus Hansen, som også blev månedens mål. I det 78 minut scorede Tidiane Sane på et rigtig flot skud, og det blev også slutresultatet - 1-3.

Lyngby Boldklub havde ikke vundet én eneste kamp før kampen imod Randers FC, og det endte de heller ikke med efter kampen. Ralf P. havde valgt 4-4-2 formationen, da Lasha Salukvadze, Mikkel Cramer, Kasper Lorentzen og Erton Fejzullahu var meget ramt efter kampen imod FCV, var der ikke rigtig andre muligheder. Derfor var det også et meget svækket Randers hold der mødte op, da de manglede de fire, Frank Kristensen, Jonas Kamper, Alexander Andersen og Issah Ahmed. Det viste sig allerede otte minutter inde i kampen, hvor Patrick Mortensen bragte LBK foran 1-0, men allerede et kvarter inde i kampen udlignede Ahmed Soukouna til slutresultatet 1-1. Det var nok meget fair og tilfredsstillende for begge hold, da de begge havde 12 skudforsøg og 6 inden for rammen. Randers sad dog på det meste af spillet, for de ejede bolden 53% af kampen. Ousmane Sarr blev tilføjet til skadeslisten, han fik en skade på 4 uger allerede i det 25 minut.

[Float=Left][img ]http://i52.tinypic.com/2zy8n5l.jpg[/img][/Float]Danske Pokalturnering:

I 2. runde skulle de blå heste gæste Virum-Sorgenfri i en kamp, som på papiret bare skulle overstås. Ralf havde i denne kamp valgt formationen 4-4-2. Rasmus Hansen og Björn Runström var de eneste fra den normale førsteholdstrup, som fik en kamp fra start af. Ahmed Soukouna viste sig for alvor frem, for allerede inden pausen havde han scoret hattrick. Rasmus Hansen havde også scoret, så der stod 0-4. Efter halveg scorede hattrick helten to mål mere, Rasmus Hansen ét mål mere, Rune Hastrup og Alexander Andersen fik også scoret ét mål hver, så kampen endte 0-9. De blå heste havde 61% boldbesiddelse og 28 skudforsøg, hvor Virum-Sorgenfri ikke havde ét eneste.

Næsten to uger efter AaB havde fået prygl af de blå heste, skulle Randers igen spille i den danske pokalturnering. FC Vestsjælland skulle vise sig at blive en hård modstander i 3. runde, hvor Randers faktisk var lidt heldige med at gå videre, selvom de stod på alt spillet. Ralf P. fortrød måske, at han valgte en 4-4-2 formation til denne kamp, men der kom alligevel en sejr ud af det. I det 36. minut scorede Rasmus Festersen nemlig til 1-0, men kun tre minutter efter pausen udlignede Ahmed Soukouna, som var blevet gjort til targetman istedet for Björn Runström, hvilket skulle vise sig at være en genistreg. Fem minutter efter udligningen scorede Ulrik Balling til 2-1, og så kom der sved på panden fra hestene. Da uret stod på 78, foretog Ralf Pedersen nogle drastiske ændringer. Han smed tre i midterforsvaret, to wingbacks, to centrale midtbanespillere og tre angribere, og så skulle bolden bare tæskes i feltet. I det 83. minut gav det allerede pote, hvor det var Björn Runström, som udlignede (http://www.youtube.com/watch?v=BANG0Rb64r0), og det resultat forblev til slutfløjtet, så der var dømt "ekstra kamp". Allerede tre minutter inde i "ekstra kampen" scorede Ahmed Soukouna til 2-3 (http://www.youtube.com/watch?v=L2hz2V5pOUU&feature=related), og så røg luften ellers ud af hjemmeholdet, for det skete ikke mere i kampen overhovedet. Indskifteren Simon Kornø var endnu en genistreg fra Ralf Pedersen, for han viste sig at være med i de sidste to mål. I fjerde runde venter Vejle Boldklub.


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: Thomashald 18 Jun 2011, 15:01
Flot blog du har gang i KIU !


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: The_Gerrard 18 Jun 2011, 15:31
Citat af: Thomashald 18 Jun 2011, 15:01
Flot blog du har gang i KIU !

Mange tak skal du have, hr. Hald. :)


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: The_Gerrard 19 Jun 2011, 14:26
[img ]http://i56.tinypic.com/9iqo77.jpg[/img]


De Blå Heste på vej i Champions League?

- 01.11.2010 -
Ralf Pedersen: "Jeg gentager vist mig selv, når jeg siger, at vi har haft en fantastisk måned - igen. Den her gang har der bare ikke været nogen nedture, det hele har været positivt. Jeg må nok snart indse, at vi ikke er nede for at kæmpe om at undgå nedrykning, men istedet kæmper vi for en europæisk turnering."
Superliga:

Den fantastiske måned skulle starte på Essex Park imod Brøndby IF. Randers FC havde nogenlunde styr på Lyngby Boldklub med formationen 4-4-2, så den formation fik genvalg til kampen imod BIF, da de spiller på samme måde som LBK. Allerede efter syv minutter viste Erton Fejzullahu, at han burde starte inde noget oftere, for han bragte hjemmeholdet foran 1-0. I det 26. minut var Ahmed Soukouna på pletten med sin scoring til slutresultatet 2-0. Måske ikke helt fortjent, for BIF havde flere skudforsøg, men 11 ud af 17 var på langskud, så de fik sig jo ikke spillet igennem.
[Float=Right]Superliga:
02.10.2010 BIF (H) 2-0
06.10.2010 OB (U) 1-2
16.10.2010 FCK (U) 0-0
23.10.2010 FCM (H) 1-0
30.10.2010 ACH (U) 0-1

Danske Pokalturnering:
27.10.2010 VB (U) 1-3

Superliga (http://i53.tinypic.com/25gb9ew.jpg)

Månedens Hold (http://i55.tinypic.com/2qv8vf5.jpg)

Månedens Spiller (http://i56.tinypic.com/v5bjhl.jpg)
[/Float]
På papiret lignede denne måned den absolutte helvedes måned, og Super Ralf havde i den grad frygtet den på forhånd. Det havde hans spillere åbenbart ikke, for de gik ubekymret til hver kamp, og de fik OB at smage fire dage efter BIF. Ralf P. valgte sin yndlingsformation, 4-4-1-1, til denne kamp. De blå heste har det med at sætte sig på starten af deres kampe, og det gjorde de igen, da Ahmed Soukouna fik scoret et fightermål. Bashkim Kadrii er et forholdsvis stort talent i Danmark, og det beviste han med sin scoring i det 55. minut. Stillingen holdt længe, og det burde den også have gjort hele kampen igennem, for at det skulle have været fair. Men fodbold er en unfair sport, for Anders Egholm kom højest på et hjørnespark i det 83. minut, og gjorde det til slutresultatet 1-2. Ufortjent, men en fantastisk vigtig sejr.

FCK er, som alle nok ved, Danmarks absolut bedste hold, men det ville Randers modbevise. 4-4-1-1 formationen fik genvalg til denne kamp efter dens succes så mange gange før. Kampen forløb sig ikke ligefrem stille og roligt, nej, det var faktisk en topkamp værdig. Der blev gået til stålet for alvor - FCK fik 4 gule kort og én skade, RFC fik ét gult og én skade. Kasper Lorentzen måtte se sig ude i det 51. minut, men det var kun en skade på 10 dage heldigvis for ham og Randers. Startresultatet blev der ikke ændret på, og det var helt fair, for kampen var lige fordelt, selvom Randers endda ramte træværket kort inden slutfløjt.
[Float=Left][img ]http://i56.tinypic.com/2jccvmv.jpg[/img][/Float]
Sidst Randers mødte FCM, havde Ralf P. valgt 4-4-2 formationen, men sådan blev det ikke denne kamp. 4-4-1-1 formationen fik for tredje kamp i trak genvalg, og det var helt perfekt lavet. FCM's sølle statistik på 3 skudforsøg, hvor af det ene af dem var på langskud, gjorde at de ikke fik et ben til jorden. Randers stod derimod på alt, og burde nok have vundet med et par mål mere. Ahmed Soukouna scorede i det 50. minut til slutresultatet 1-0, og endda fem minutter senere fik Martin Albrechtsen rødt kort, så det var nærmest en walkover over tredje pladsen.

Ligesom sidste kamp imod AC Horsens stillede Randers FC op med en 4-4-1-1 formation, hvilket som stort set altid bar frugt. Rasmus Hansen fik som opgave at markere Martin Retov tæt, da han er deres absolutte spilstyrer, og det var genialt. Horsens havde én stor chance hele kampen, og det var som frygtet Gilberto. Han scorede heldigvis ikke, og det udnyttede de besøgende. 16 skudforsøg og 53% boldbesiddelse førte til en sejr på 0-2 - scoringerne var af Erton Fejzullahu (72.) og Björn Runström (86.). Björn Runström blev overraskende valgt foran Ahmed Soukouna, som ellers har haft en forrygende form på det seneste, men svenskeren krydrede startpladsen med én assist og ét mål.



Danske Pokalturnering:

Super Ralf brugte for første gang sin 4-5-1 formation, og det blev med stor succes. Grunden til denne blev valgt, var Vejles dygtige midtbane, men samtidig har de ikke en hurtig angriber, men istedet har de en stor boksspiller i Kim Olsen. Derfor måtte de ikke komme til at styre kampen, da der ikke måtte blive smidt bolde i feltet. Anders Egholm blev også sat på opgave at markere Kim Olsen tæt hele kampen. VB kom dog bedst fra start, da Valentino Lai scorede efter kun ét minuts spil. Det var måske lidt dumt at score så tidligt, for det fik de blå heste op på tærene. 61% boldbesiddelse og 21 skudforsøg havde de i løbet af kampen, så man må sige, de stod på skidtet. Ahmed Soukouna, Anders Egholm og Ousmane Sarr scorede alle tre ét mål hver inden halveg, og det blev også slutresultatet - 1-3. De blå heste har måske haft lidt held i denne sæson, men det havde de i den grad ikke med lodtrækningen til kvartfinalen. De trak uheldig FCK, dog har de fordelen med hjemmebane.

Ralf P. fik endelig forlænget kontrakter med 2 ud af de 3 ønskede. Jonas Damborg fik skudt sin løn på 43.000 kroner om måneden ned på 25.000 kroner om måneden, og kontrakten varer helt indtil 30.6.2014. Ousmane Sarr var den, manageren allerhelst ville forlænge med, og den kom også i hus. Han gik fra en løn på 65.000 kroner om måneden til en løn på 55.000 kroner om måneden, og det var også til den 30.6.2014.


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: The_Gerrard 19 Jun 2011, 17:43
[img ]http://i56.tinypic.com/9iqo77.jpg[/img]


Første halvsæson slut.

- 01.01.2011 -
Ralf Pedersen: "Det har været en fuldstændig fantastisk halvsæson for os. Det har gået over alle forventninger i alle turneringerne, så jeg føler mig meget fortrøstningsfuld med den trup, jeg har. Jeg må bare håbe, at vi kan præstere på samme niveau i foråret."
Superliga:

Selvom det ikke har været den bedste måned resultatmæssigt, så startede det godt ud imod SIF på Essex Park. Ralf havde en sjælden gang valgt 4-5-1 formationen, da Silkeborg efter Ralf's mening lever på deres angreb, så de måtte ikke blive fodret med bolde. Det var heller ikke nogle af dem, der scorede, men istedet deres offensive midtbane, Björn Jonsson. Ahmed Soukouna udlignede ét minut før halveg, og i det 58. minut afgjorde han kampen til 2-1. Fuldt fortjent sejr. 29 skudforsøg og 57% boldbesiddelse burde være nok til en sejr, og det viste det sig også at være. Frank Kristensen er endelig tilbage efter sin lange skade, men han må dog se langt efter comeback.
[Float=Right]Superliga:
06.11.2010 SIF (H) 2-1
13.11.2010 FCN (U) 0-0
20.11.2010 LBK (H) 2-1
27.11.2010 EFB (H) 1-1
04.12.2010 SE (U) 1-1

Danske Pokalturnering:
Tv. 10.11.2010 FCK (H) 2-1

Superliga (http://i56.tinypic.com/2hf1l5w.jpg)

Månedens Hold (http://i55.tinypic.com/eplvdd.jpg)

Årets Målmand (http://i56.tinypic.com/m8ijk3.jpg)

Årets Hold (http://i55.tinypic.com/24nlfo0.jpg)

Årets 2. Bedste Mål (http://www.youtube.com/watch?v=EEZ9Z1TQsv0)
[/Float]
Tre dage efter pokalturningen skulle FCN prøve at ødelægge Randers stime med 4-4-1-1 formationen, men det kunne de ikke. Hvert hold havde én stor chance hver, men ingen af dem formåede at udnytte det. FCN havde erobret 3. pladsen fra FCM før denne kamp, så Ralf er tilfreds med dette resultat, og at Jonas Kamper endelig fik comeback fra sin lange skade.

Randers havde succes med 4-4-2 formationen imod Lyngby sidst de to hold mødtes, så Ralf P. valgte denne formation igen, og igen blev det med succes. Björn Runström bragte hjemmeholdet foran 1-0 i det 22. minut, men i to minutters overtid i første halveg udlignede Patrick Mortensen. I det 72. minut scorede Ahmed Soukouna endnu engang i denne sæson, og det blev til slutresultatet 2-1. Lasha Salukvadze fik en skade midt i anden halveg, som kommer til at vare to måneder ud, og han er et kæmpe tab for de blå heste.
[Float=Left][img ]http://i52.tinypic.com/s2uwsp.jpg[/img][/Float]
De blå heste har for vane at have utroligt svært ved at møde Esbjerg FB. Det er som om, at de/Ralf P. ikke rigtig kan finde ud af en måde at spille imod dem på, men de fik dog alligevel et bedre resultat end sidste gang, de to hold mødtes. Thomas Gaardsøe er ikke kendt som den fødte målscore, men det modbeviste han lidt i denne kamp, da han hamrede en bold op i krogen på et komplet lykketræf (http://www.youtube.com/watch?v=PNvr2ICE8jI). I det 69. minut udlignede Kasper Lorentzen til slutresultatet 1-1, hvilket var meget fair. Randers havde 52% boldbesiddelse, og begge hold havde 16 skudforsøg hver.

Den sidste kamp i eftåret for Randers var på udebane imod Sønderjyske. Sidst Ralf stillede formation imod Sønderjyske, var det hans yndlingsformation, så den fik genvalg til denne kamp, selvom den egentlig ikke var super vellykket sidste gang. Denne gang var den dog mere vellykket, men i modsætning til sidste gang vandt Randers ikke. Mads Jessen bragte hjemmeholdet foran i det 60. minut, og kun ni minutter senere lavede han en svinestreg af format, og indkasserede et rødt kort. Det udnyttede Ahmed Soukouna i det 71. minut og scorede til 1-1, som blev slutresultatet. Randers havde fire 100% chancer i kampen, hvor Sønderjyske ikke havde én eneste, så dette resultat, kan de blå heste ikke være tilfredse med.



Danske Pokalturnering:

De blå heste havde langt fra været heldige med deres lodtrækning til kvartfinalen i den danske pokalturnering, og så var de egentlig alligevel. For da FCK havde smidt holdkortet ind, viste det sig, at de ikke stillede med stærkeste opstilling. Johan Wiland, Zanka, Cristián Bolaños, William Kvist og Jesper Grønkjær var de spillere, som kom med fra start. Martin Vingaard, Mikael Antonsson og Claudemir var de tre spillere, som de skiftede ind, så allerede i det 51. minut blev det faktisk førsteholdet alligevel. Da Super Ralf havde set holdkortet, ændrede han sin 4-4-1-1 formation til 4-5-1, for da mente han, at hans hold burde kunne kontrollere kampen. Sådan var det også, indtil FCK skiftede ud. Rasmus Hansen scorede i det 18. minut, men som sagt så havde FCK brugt alle deres tre udskiftninger i det 51. minut, så derefter stod de på det meste. Jesper Grønkjær udlignede i det 64. minut, men det var kun til det 85. minut, hvor Stefán Gíslason scorede et heldigt mål (http://www.youtube.com/watch?v=FCudRYa_BA8) til slutresultatet 2-1. Lyngby Boldklub venter nu i semifinalen.

Christoffer Geertsen fik forlænget sin kontrakt til den 30.6.2013, hvor han får en løn på 18.000 kroner om måneden, så han fik en lønforhøjelse på 3.000 kroner. Randers har desuden slået rekord med sin 17 kampe i træk uden nederlag, det vil sige, at de ikke har tabt sin Napoli slog dem ud den 25. august 2010.


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: jakob95kp 19 Jun 2011, 21:48
Rigtig god blog du har gang i her O0
du skriver rigtig godt, og ja så er der jo resultaterne som er utrolige!
graffiken er også helt i top.  ;)
du får 5 point af mig! :P


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: The_Gerrard 19 Jun 2011, 22:29
Citat af: jakob95kp 19 Jun 2011, 21:48
Rigtig god blog du har gang i her O0
du skriver rigtig godt, og ja så er der jo resultaterne som er utrolige!
graffiken er også helt i top.  ;)
du får 5 point af mig! :P

Mange tak for de fine ord Jakob! :)
Jeg er også selv imponeret over de resultater, det havde jeg ikke regnet med. :o
Takker Lasse for det med billederne for det meste i denne sæsons billeder. :T
5 ud af? ;)


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: jakob95kp 19 Jun 2011, 22:54
Citat af: The_Gerrard 19 Jun 2011, 22:29
Mange tak for de fine ord Jakob! :)
Jeg er også selv imponeret over de resultater, det havde jeg ikke regnet med. :o
Takker Lasse for det med billederne for det meste i denne sæsons billeder. :T
5 ud af? ;)

Ja, lasse gør det godt med de billeder. men tænkte du ligeså meget på opstæningen osv.  O0
5 ud af 5 da  :P


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: Alfster 19 Jun 2011, 23:30
Meget imponerende placeringen i suppen..  Tror sgu de skulle ansætte dig som træner i virkeligheden.

Pøjpøj med kampen om at kvalificere Randers FC til champions league.

Jeg følger med uanset hvad,


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: The_Gerrard 20 Jun 2011, 13:33
Citat af: jakob95kp 19 Jun 2011, 22:54
Ja, lasse gør det godt med de billeder. men tænkte du ligeså meget på opstæningen osv.  O0
5 ud af 5 da  :P

Det gør han bestemt, og mange tak. :) - Jeg håber jeg kan lave lige så pæne billeder, da jeg har valgt selv at gøre det senere i bloggen.
Citat af: Alfster 19 Jun 2011, 23:30
Meget imponerende placeringen i suppen..  Tror sgu de skulle ansætte dig som træner i virkeligheden.

Pøjpøj med kampen om at kvalificere Randers FC til champions league.

Jeg følger med uanset hvad,

Hehe, det kunne være fedt hvis de gad det. :T

Mange tak for kommentaren, rart at høre du er på. O0


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: The_Gerrard 20 Jun 2011, 14:42
[img ]http://i56.tinypic.com/9iqo77.jpg[/img]


Vintertransfers - sæson 2010/2011.

- 02.02.2011 -

Super Ralf havde før transfervinduet aftalt med sig selv og bestyrelsen, at det skulle gå stille for sig. Han har kun forlangt, at komme af med fem, som han kom af med, da de var fik en okay løn, et par af dem kunne sælges for en fin pris, og deres kontrakter udløb snart. De fik alligevel ikke spilletid, så hvorfor skulle de beholdes? Han mistede dog én, som han absolut ikke ville af med, men sådan blev det åbenbart.
[float=right]IND:
05.01.2011 - Kristian Onstad (Fri)
21.01.2011 - Dennis Appiah (Lejeaftale)

UD:
31.12.2010 - Rune Hastrup (Fri)
31.12.2010 - Luca Sørensen (Fri)
15.01.2011 - Issah Ahmed (1.500.000 kroner)
24.01.2011 - Søren Pedersen (700.000 kroner)
31.01.2011 - Alexander Andersen (Kontrakt ophævet)
11.02.2011 - Mikkel Cramer (6.250.000 kroner)
[/Float]
Rune Hastrup og Luca Sørensen fik ikke forlænget deres kontrakter på grund af manglende evner. Rune Hastrup scorede ellers i sin debut kamp imod Virum-Sorgenfri, men det var åbenbart ikke nok. Luca Sørensen var spiller/træner, men der var ikke nogle af delene, som han var god til.

Kristian Onstad er rimelig kendt i dansk fodbold, da han tidligere har spillet for Esbjerg FB. Han har fået 36 U-landskampe for Norge, hvor han har scoret 2 mål. Men det er ikke derfor, han er blev hevet til Randers. Ralf kan se gode evner i nordmanden, så det er et håb om, at han kan tage over for Anders Egholm, da han muligvis bliver solgt en dag. Kristian Onstads kontrakt løber til den 30.6.2014, og han får en månedsløn på 25.000 kroner.

[Float=Left][img ]http://i54.tinypic.com/e0lu1z.jpg[/img][/Float]Issah Ahmed var den første Randers FC skilte sig af med. Ralf P. havde ellers prøvet at forlænge med ham før på sæsonen, men han fandt ud af, at han sagtens kan undvære ham. Hans prisskilt stod på 500.000 kroner, så da der kom et bud på 1.500.000 kroner, kunne der ikke siges nej hos kronjyderne. Han fik 40.000 kroner om måneden, og hans kontrakt ville udløbe den 31.12.2011.

Dennis Appiah er et stort fransk talent, som mange nok ikke ville have spået en fremtid i Superligaen. Peter Christiansen kom til Ralf, og sagde, at han havde fundet en forstærkning uden lige. Selvom Mads Fenger har spillet fint, så bliver han nok siet fra til starten af forårssæsonen. Randers FC gav 400.000 kroner i honorar, og betaler hele hans lån for AS Monaco FC, hvilket er på 25.000 kroner om måneden. Ham kunne de blå heste ikke sige nej til.

Den anden Ralf ville af med, var den tidligere anfører - Søren Pedersen. Han har ikke speeden til Superligaen længere, så han blev sorteret fra i det store regnskab. Mads Fenger har spillet en fin sæson indtil videre, så Søren Pedersen ville have haft svært ved at spille sig på. Han fik 30.000 kroner om måneden, og hans kontrakt ville have udløbet den 30.6.2012.

Alexander Andersen har ikke spillet mange kampe for de blå heste, selvom de kampe han har spillet, har været flotte. Han fik en løn på 22.000 kroner om måneden, og når man får sådan en løn i Randers og ikke bliver brugt, så bliver man "smidt" væk. Han var trods alt kun på en lejeaftale, så det er ikke noget overraskende.

Der var mange klubber, som efterspurgte sig på nogle Randers spillere. Mikkel Cramer har været en eftertragtet herre af Strømsgodset, Vejle, Viborg og Burnley. Først- og sidstnævnte har tilbudt en rigtig god pris, men Ralf takkede nej, da han ser Mikkel som en brik i hans puslespil. Der kom dog et bud til sidst fra Strømsgodset på 6.250.000 kroner, som bestyrelsen mente var for godt til at sige nej til, så de rendte afsted med det unge talent.

Sion har henvendt sig til Tidiane Sane, som har haft en fin sæson i Randers. De har budt 2.500.000 kroner, men igen takkede kronjyderne nej.
Kasper Lorentzen er en fremragende spiller, så derfor har der været en henvendelse og et stort bud fra PSV. De bød hele 18.000.000 kroner, og det accepterede bestyrelsen med det samme uden at spørge Super Ralf. Kasper Lorentzen var imod alle forventninger ikke tilfreds med den tilbudte kontrakt, så han er stadig at finde hos de blå heste til stor glæde for Ralf P.


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: The_Gerrard 21 Jun 2011, 15:26
[img ]http://i56.tinypic.com/9iqo77.jpg[/img]


Europæisk turnering snart sikret.

- 01.04.2011 -
Ralf Pedersen: "Jeg har været nervøs hele vinterpausen, for at vi bare har haft en periode, hvor vi har overpræsteret. Gutterne har nu bevist, at de bare har dette niveau, så jeg er utrolig tilfreds. Vi burde dog have klaret os bedre i FC Midtjylland, men sådan er fodbold nogle gange. Vi må bare op på hesten igen."
Superliga:

Randers har ikke haft problemer med AaB tidligere i denne sæson, og det fik de heller ikke i denne kamp. Ralf valgte den samme formation som sidst disse to hold mødtes - 4-4-1-1. Björn Runström bragte Randers foran 1-0 i det 20. minut, og kort inden halveg gjorde Anders Egholm det til 2-0. Chris Rolfe scorede i det 65. minut på et lidt heldigt mål, men dette resultat blev også slutresultatet. Fuldt fortjent sejr.
[Float=Right]Superliga:
05.03.2011 AaB (H) 2-1
12.03.2011 BIF (U) 0-2
19.03.2011 OB (H) 1-1
23.03.2011 FCK (H) 1-0
30.03.2011 FCM (U) 1-2

Superliga (http://i51.tinypic.com/25hn8yr.jpg)

Månedens Hold (http://i55.tinypic.com/2w39v0k.jpg)
[/Float]
BIF har underpræsteret på det groveste i denne sæson, og det fortsatte de med på hjemmebane imod de blå heste. De tabte 0-2 i den første kamp imod kronjyderne, og det samme gjorde de i denne kamp. Super Ralf brugte en 4-4-2 formation i den første kamp, men i denne kamp i Brøndby brugte han en 4-4-1-1 formation. Rasmus Hansen scorede i det 24. minut, og Björn Runström scorede i det 39. minut kampens sidste mål til 0-2. Endnu en fuldt fortjent sejr til Ralf og co.

En uge efter Brøndby kampen skulle OB gæste Essex Park. Ralf P. mødte op til kampen med sin yndlingsformation, og det var ikke helt en succes resultatmæssigt. Randers havde fortjent endnu en sejr i modsætning til deres sidste opgør, men denne gang fik de det bare ikke. Tidiane Sane bragte ellers hjemmeholdet foran 1-0 i det 41. minut. Det ødelagde Oliver Feldballe i det 81. minut, da han sted højest til vejrs inde i boksen, og headede bolden ind i nettet til 1-1.

Randers har en ufattelig god statistik imod topholdene, og det er især FCK. Københavnerne har ikke slået kronjyderne én gang, de har faktisk kun fået to sølle point i fire kampe, så kronjyderne synes at have styr på dem. Ralf P. har som sagt haft heldet imod FCK tidligere, og det havde han igen i denne kamp med sin 4-4-1-1 formation. Utroligt nok så var det Randers, der producerede de største chancer. To 100% chancer imod FCK's 0 gjorde, at det var hjemmeholdet, som rendte med sejren til allersidst. Björn Runström afgjorde endnu en kamp for Randers, da han fik foræret et mål i det 88. minut.

FC Midtjylland manglede utroligt mange spillere imod Randers FC til denne kamp, så Ralf Pedersen valgte en satset opstilling, hvor han valgte formationen 4-4-2. Det var ikke det smarteste træk, han har lavet i år, for det gav FCM en sejr. Allerede efter tre minutters spil scorede Erik Sviatchenko til 1-0. Frank Kristensen gjorde comeback i denne kamp, da han blev skiftet ind i det 59. minut, og det var smart, for han scorede i det 60. minut. Det lignede længe et uafgjort resultat, men det ville farlige Frank åbenbart ikke, for han fejlede big time i en defensiv opdækning. Martin Albrechtsen scorede i det 90. minut på en dødbold skudt fra midtbanen, og det var egentlig en fuldt fortjent sejr.


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: Lassenolesen 21 Jun 2011, 15:34
Endnu engang en lækker update fra din side, du forstår satme at holde niveauet! ;). Dine resultater kan man jo SLET ikke sætte en finger på, du præstere jo næsten i hver kamp, thumbs up for det! O0
Fortsæt de gode resultater og gode update, jeg følger stadig spændt med !
KIU! :P


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: The_Gerrard 21 Jun 2011, 15:49
Citat af: Lassenolesen 21 Jun 2011, 15:34
Endnu engang en lækker update fra din side, du forstår satme at holde niveauet! ;). Dine resultater kan man jo SLET ikke sætte en finger på, du præstere jo næsten i hver kamp, thumbs up for det! O0
Fortsæt de gode resultater og gode update, jeg følger stadig spændt med !
KIU! :P

Mange tak for de fine ord! :) Jeg er også dybt tilfreds med mine resultater indtil videre, så jeg håber bare de fortsætter. :P


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: The_Gerrard 21 Jun 2011, 21:52
[img ]http://i56.tinypic.com/9iqo77.jpg[/img]


Kampen om Champions League.

- 01.05.2011 -
Ralf Pedersen: "Vi har dummet os på det groveste i denne måned, og noget af den skyld må jeg selvfølgelig tage. Men at tabe 4-1 to kampe i træk er bare ikke godt nok, uanset hvordan mit oplæg til kampene er. Det bliver drøn spændende i de sidste tre kampe plus pokalen."
Superliga:

Måneden startede ellers som vanligt godt ud imod AC Horsens på Essex Park. Det er som om, at ACH ikke kan finde ud af, hvordan man skal spille imod Ralf's 4-4-1-1 formation, for de kan ikke slå de blå heste, når den bliver brugt. Kasper Lorentzen, som var månedens "helt" for Randers, scorede det første mål i det 48 minut. Jonas Kamper afgjorde kampen et kvarter før slutfløjt, hvor han stod klar inde på stregen til at tackle den ind. Det var en fuldt fortjent sejr til Randers, Horsens havde intet at byde på. Kasper Lorentzen var som sagt en af de eneste i denne måned, som holdt niveau af Randers spillerne.
[Float=Right]Superliga:
02.04.2011 ACH (H) 2-0
09.04.2011 SIF (U) 0-1
16.04.2011 FCN (H) 1-1
20.04.2011 EFB (U) 4-1
23.04.2011 LBK (U) 4-1
30.04.2011 SE (H) 1-1

Danske Pokalturnering:
27.04.2011 LBK (H) 3-0

Superliga (http://i53.tinypic.com/209q5xl.jpg)

3. Plads i Månedens Mål (http://www.youtube.com/watch?v=PkycKpTrJzo)
[/Float]
Randers's gode stime fortsatte på Silkeborg Stadion, hvor kronjyderne kunne trille hjem med en sikker 0-1 sejr. Som så mange gange før, blev der brugt en 4-4-1-1 formation, som de fleste danske hold tilsyneladende har svært ved at gennemskue. Randers havde 27 skudforsøg, 9 indenfor rammen, tre 100% chancer og 52% boldbesiddelse. Silkeborg havde 8 skudforsøg, 2 indenfor rammen og én 100% chance. Så da Rasmus Hansen afgjorde kampen på straffe i det 33. minut, blev det slutcifrene, som de skulle være - Randers vandt.

De blå heste kom ind i en ond stime med to store nederlag i træk, og det var måske kampen imod FC Nordsjælland, som gjorde udslaget. Endnu engang blev Ralf's yndlingsformation taget i brug i en meget lige kamp, som måske fik et fair slutresultat. Lasse Rise bragte Randers foran på et hovedstød i det 16 minut, og det resultat holdt indtil pausen. Kort efter pausen fik Andreas Granskov foræret et mål fra Ahmed Soukouna (http://www.youtube.com/watch?v=IeEXoQ50h1M), og derefter skete det ikke ret meget mere - det forblev en ligebyrdig kamp.

Som der er blev nævnt før, så har fiskerklubben, Esbjerg FB, helt styr på Ralf P. og co. På de tre opgør de har haft i denne sæson, har de blå heste kun napset ét point, og det var den ene kamp, de havde på hjemmebane. Ralf P. valgte som sædvanlig 4-4-1-1 formationen, hvilket måske skulle have været anderledes. Tim Janssen scorede i hvert fald på sin friløber i det 3. minut, og det lignede længe et 1-0 resultat til pausen. Men i det 40. minut kom Søren Rieks højest på et hjørnespark, og headede bolden i kassen til 2-0. Det fik Ralf til at ændre til en 4-4-2 i pausen, og det gav hurtigt pote, da Björn Runström scorede i det 54. minut. I det 64. minut fik Ahmed Soukouna en langtidsskade på 8 uger, og det gjorde, at Esbjergs forsvar ikke havde så store problemer med at holde Randers væk. Det var måske også på grund af, at Randers spillede i undertal efter skaden, for Ralf havde satset og brugt sine udskiftninger. De to første målscorer kom i hvert fald på tavlen igen i henholdsvis det 80. og 83. minut, så kampen endte 4-1, hvilket var fuldt ud fortjent.
[Float=Left][img ]http://i54.tinypic.com/5ow2u8.jpg[/img][/Float]
Den efterfølgende kamp fik kronjyderne også en afklapsning med deres 4-4-1-1 formation. Ralf tror dog, at det var fordi, at han havde skiftet så meget ud i truppen for at spare til semifinalen imod samme hold få dage efter. Kristian Onstad fik debut, Alexander Fischer, Jonas Kamper, Stefán Gíslason og Mikkel Beckmann blev smidt i start 11'eren. Mikkel Beckmann udgjorde ingen trussel alene i front, så det var nemt for hjemmeholdet at holde de blå heste fra fadet. Emil Larsen scorede i det 24 minut, og da Anders Christiansen steg højest til vejrs på et hjørnespark, kom alt til at virke muligt for Lyngby. Rasmus Hansen brændte endda også straffe i det 36. minut, og da han gjorde det, brød Randers helt sammen. Emil Larsen og Patrick Mortensen scorede i henholdsvis det 61. og 71. minut, og så var kampen afgjort. Frank Kristensen fik dog lige sat sit præg på kampen med sit flotte mål (http://www.youtube.com/watch?v=PkycKpTrJzo). Randers havde faktisk to 100% chancer, hvor Lyngby ikke havde én eneste, så resultatet lyver måske en smule, men stadig en fuldt fortjent sejr til hjemmeholdet.

Månedens sidste kamp på en meget, meget blandet måned følelses- og resultatmæssigt var det Sønderjyske, som gæstede Essex Park, og det var nok ikke nogen overraskelse, da hjemmeholdet mødte op med en 4-4-1-1 formation, hvilket nok var dumt. Rasmus Hansen fik dog revanche for sit brændte straffespark imod Lyngby, for i det 64. minut scorede han på netop straffespark, og derefter satte Randers sig på kampen. I hvert fald i godt et kvarters tid, for så scorede Kenneth Fabricius på et indlæg fra hjørnespark, og derefter skete der ikke mere i kampen. 1-1 endte kampen, hvilket set ud fra kampstatistikken var helt fair.

Der er gang i en frygtelig spændende kamp i både toppen og bunden af Superligaen, hvor der er kamp om overlevelse og Champions League blandt andet. Hvem render med "sejren" i det samlede regnskab?

Danske Pokalturnering:

Selvom Super Ralf's yndlingsformation ikke lige har båret frugt de sidste tre kampe, så fik den alligevel genvalg til semifinalen imod Lyngby, hvilket viste sig at være en genistreg uden lige. Randers FC manglede ikke nogle spillere, som plejer at være i start 11'eren, dog havde Rasmus Hansen fået en pause til fordel for Stefán Gíslason, men det var bare fordi, han var lidt træt. Ismael Alvarado scorede på en dødboldssituation i det 6. minut, og derefter sad Ralf's mandskab fuldstændig på kampen. Lasse Rise scorede i overtid lige inden pausen, hvilket nok gjorde, at Lyngby fik et ordentligt knæk. I det 47. minut faldt de tilsyneladende helt, helt ned, for der scorede Björn Runström kampens sidste mål til 3-0. Det var en fuldt ud og tiltrængt sejr til de blå heste. Det ligner en sikker finaleplads til Randers, hvor det ligner FCM, som tager den anden plads efter deres 1-2 sejr over AC Horsens.


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: The_Gerrard 22 Jun 2011, 13:04
[img ]http://i56.tinypic.com/9iqo77.jpg[/img]


Super Ralf tager en del af æren for en super sæson.

- 01.06.2011 -
Ralf Pedersen: "Prøv hør, vi var af alle spået nede, inden sæsonen gik igang - selv af bestyrelsen. Jeg sagde dog, at vi har et midterhold, men mit midterhold har modbevist mig - de er et tophold. De har præsteret fuldstændig forbløffende, så det er fuldt fortjent, at de kommer ud i Europa næste år. Nu venter Parken bare, hvor vi gerne skulle sikre os min første titel, og sådan er det også for mange af spillerne."

Superliga:

Få dage efter Randers havde sikret sig en finale plads i pokalturneringen, skulle AaB Stadion gæstes med den vanlige 4-4-1-1 formation, som skulle vise sig at være dumt. AaB udspillede kronjyderne fuldstændig, og i det 30. minut scorede Kayke til 1-0, og det holdt til pausen. Da der var spillet 54 minutter af kampen, og AaB fortsat blev ved med at udspille Ralf's mandskab, blev der ændret på formationen. To blev smidt i front, begge kanterne blev flyttet en tand op, og den ene centrale midtbane blev smidt på den defensive midtbane, og derefter skete der noget. Ousmane Sarr blev skiftet ind i pausen, og det skulle vise sig at være en genistreg, for han tilkæmpede sig et straffespark godt tyve minutter før slutfløjtet, som han selv eksekverede. I tre minutters overtid stod seneganeseren igen på plettet, og scorede til slutresultatet 1-2 - det gav selvfølgelig kåringen som kampens spiller.
[Float=Right]Superliga:
07.05.2011 AaB (U) 1-2
11.05.2011 BIF (H) 3-0
14.05.2011 OB (U) 2-1

Danske Pokalturnering:
04.05.2011 LBK (U) 1-2

Superliga (http://i52.tinypic.com/33ykhlh.jpg)

Månedens Mål (http://www.youtube.com/watch?v=2sfxQgLcV90)

Månedens Hold (http://i56.tinypic.com/mvmdsk.jpg)

Årets Hold i Superligaen (http://i52.tinypic.com/35mjzus.jpg)

Årets Manager (http://i55.tinypic.com/2hqtp2c.jpg)
[/Float]
Brøndby har ikke kunne besejre de blå heste i denne sæson. I de første to kampe har Randers vundet med 2-0, så det var med stor respekt, at Vestegnen gæstede Essex Park, hvor de endnu engang skulle stå overfor 4-4-1-1 formationen. I det tredje minut tilkæmper Björn Runström sig bolden inde i feltet, og får sparket på mål, men den bliver rettet af af Clarence Goodson, som derfor får et selvmål på CV'et. I det 22. minut scorede Tidiane Sane til 2-0 i et flot opspil, og derefter var det en stille og rolig kamp på arbejdspladsen for de blå heste. De krydrede dog lige det hele, da Björn Runström ville være kampens spiller, og derfor satte en scoring ind i det 90. minut, og så var Champions League sikret!
[Float=Left][img ]http://img847.imageshack.us/img847/7263/ousmanesarr.jpg[/img][/Float]
Kampen imod OB var derfor total ligegyldig, og det kunne man godt mærke lidt på Ralf's spillere. Ralf Pedersen prøvede en uvant formation, 4-5-1, så det kan godt være, at det var på grund af den, kronjyderne ikke vandt. De har dog kun vundet med denne formation, så vidt Ralf husker, så det burde ikke være nogen undskyldning. Andreas Johansson scorede allerede i det 3. minut til 1-0, men det varede ikke så fandens længe. Rasmus Hansen har får fået et af sine mål kåret som månedens mål, og det skete igen. Han scorede et vanvittigt godt mål, hvor han blev spillet op af Frank Kristensen i det 28. minut. Det resultat varede dog ikke mere end to minutter, for så scorede Rúrik Gíslason kampens sidste mål i en kamp, hvor det var fuldt fortjent, OB snuppede sejren. Det var også hårdt tiltrængt, for Henrik Clausen var nok blevet fyret, hvis de ikke havde vundet.

På grund af Randers's fantastiske præstation fik klubben tildelt 24.090.000 kroner for deres slutplacering. Men ikke nok med det, fik de en lille sjat penge for at være det mest fair spillende hold - 45.000 kroner. På grund af Sønderjyskes nedrykning blev Randers tilbudt Kenneth Fabricius, som Super Ralf har meldt sig interesseret i før. Alt var også på plads, men da Ralf havde tænkt nærmere over situationen, så valgte han at annullere for at se tiden an i næste sæson.


Danske Pokalturnering:

Randers FC besejrede Lyngdby i den første semifinale kamp med hele 3-0 på hjemmebane, og det gjorde, at Super Ralf kunne tillade sig at spare nogle spillere i en 4-4-1-1 formation. Mads Fenger, Kristian Onstad, Jonas Kamper, Stefán Gíslason og Mikkel Beckmann var blevet foretrukket i start 11'eren, så der kunne spares spillere til kampen imod AaB. Tidiane Sane bragte de blå heste foran 0-1 efter kun to minutter, men det varede ikke længere, for Morten Bertolt ville også være med i kampen i det 19. minut. Midt i anden halveg scorede Ismael Alvarado til slutresultatet 1-2. Super kamp hvor der blev sparet en masse spillere. Tidiane Sane, Ismael Alvarado og Björn Runström var tre af de "normale" start 11'ere, men de blev endda også skiftet ud og sparet. Det var en lidt blandet kampstatistik i kampen. Lyngby havde 12 skudforsøg, 5 indenfor rammen, to 100% chancer, 1 på træværket og 56% boldbesiddelse. Randers havde 9 skudforsøg, 4 indenfor rammen og fire 100% chancer, så det er op til folk, hvem der havde fortjent sejren. I finalen venter FC Midtjylland, som besejrede AC Horsens 4-2 samlet.


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: The_Gerrard 22 Jun 2011, 18:45
[float=left][img ]http://i54.tinypic.com/kew02x.png[/img][/float] [float=right]
[img ]http://i53.tinypic.com/9a3gvq.png[/img]
[/float]
[img ]http://i56.tinypic.com/2ldvtk9.png[/img]


Danske Pokalturnering
Finale 2010/2011

[Float=Left]Randers FC (4-4-1-1):
David Ousted
Lasha Salukvadze
Ismael Alvarado
Anders Egholm
Dennis Appiah
Mikkel Beckmann
Kasper Lorentzen
Rasmus Hansen
Lasse Rise
Tidiane Sane
Björn Runström

Peter Friis
Mads Fenger
Stefán Gíslason
Jonas Kamper (ind 70)
Ousmane Sarr (ind 70)
Ahmed Soukouna
Frank Kristensen (ind 77)
[/Float] [Float=Right]FC Midtjylland (4-4-2):
Jonas Lössl
Jesper Juelsgård
Kristian Ipsa
Martin Albrechtsen
Christian Sivebæk
Jonas Borring
Izunna Uzochukwu
Adigun Salami
Jakob Poulsen
Morten Nielsen
Sylvester Igboun

Kasper Jensen
Jesper Lauridsen
Nicolaj Ritter
Viktor Fischer (ind 62)
Frederik Møller (ind 70)
Mads Albæk (ind 51)
Rasmus Christensen
[/Float]5 min.: Jesper Juelsgård kaster et kort indkast til Sylvester Igboun, der spiller bolden tilbage første gang. Izunna Uzochukwu modtager bolden fra Jesper Juelsgård, men han laver et fejlindlæg, der ender lige i panden på Anders Egholm, som dog header den tilbage til J. Juelsgård. Venstre backen slår et hårdt flat indlæg, som er lige ved at snyde David Ousted, men han får pareret den væk.

11 min.: Lasse Rise kaster et kort indkast til Kasper Lorentzen, der bliver spillet et-to mellem disse to spillere et par gange, hvor efter Kasper Lorentzen slår et mislykket indlæg, som Christian Sivebæk clearer. Bolden ender hos Rasmus Hansen, der afleverer mod hjørneflaget, hvor Lasse Rise får tilkæmpet sig et hjørnespark. Rasmus Hansen fejler dog totalt hjørnesparket, hvor han får sparket over alt og alle, og bolden ender derfor til et indkast.

25 min.: Jesper Juelsgård med et frispark på kanten af Randers's felt. Han sparker lige i muren, men bolden ryger ind i feltet alligevel til Anders Egholm, som skyder bolden til et hjørnespark. Jakob Poulsen sigter mod Jonas Borring, som står ved forreste stolpe, men Rasmus Hansen kommer først på den, og får den sparket til et indkast.

29 min.: Randers midterforsvaren, Ismael Alvarado, har bolden. Han spiller den ud til venstre kanten, Lasse Rise, der tager den med ind i banen, hvor han får tørret et par spillet, inden han spiller den videre til Rasmus Hansen. Den arbejdsomme midtbane trækker udenom Izunna Uzochukwu, hvor efter han prøver lykken fra 30-35 meter, men den ryger forbi mål.

33 min.: Hjørnespark til FCM endnu engang. Jakob Poulsen sparker denne gang imod fjerneste stolpe, men igen kommer Randers først på bolden, den her gang er det bare Tidiane Sane, som får clearet den. Jesper Juelsgård samler bolden op omkring midtercirklen, spiller den hurtigt videre til Kristian Ipsa på kanten af feltet, og han skyder!! Men bolden ryger lige over mål.

37 min.: Højre backen Dennis Appiah er i boldbesiddelse. Han smider en bold ind bag FCM's forsvar, hvor det er Björn Runström, som viser sig i kampen for første gang, med sit dybdeløb. Han fanger bolden inde i modstanderens felt, hvor han hurtigt ser Rasmus Hansen ligge og lure på kanten af feltet. Rasmus Hansen får trykket et hårdt skud af!! Men igen ryger bolden lige forbi mål.[Float=Left]Turneringsstatistik (Finaleholdene):

Tilskuergennemsnit (RFC): 7.815.
Tilskuergennemsnit (FCM): 6.128.
Mål scoret (RFC): 24 mål.
Mål scoret (FCM): 16 mål.
Mål ved hjørnespark (RFC): 4 mål.
Mål ved hjørnespark (FCM): 3 mål.
Gule kort (RFC): 10.
Gule kort (FCM): 9.
RFC's topscorer: Ahmed Soukouna 8 mål.
FCM's topscorer: Viktor Fischer 4 mål.
RFC's assistmager: Kasper Lorentzen 5 assists.
FCM's assistmager: Mads Albæk 4 assists.
[/Float]
[Float=Right][img ]http://i54.tinypic.com/20f3zn9.jpg[/img]
Claus Bo Larsen med en dom,
som kunne have fået en afgørende betydning
[/Float]
45+1 min.: Dennis Appiah kaster bolden ind til Mikkel Beckmann på et indkast, som spiller bolden hurtigt videre til Kasper Lorentzen. Playmakeren spiller den videre til Rasmus Hansen, der ser Björn Runström er løbet i dybden. Angriberen modtager bolden i feltet, men bliver nedlægget, og dommeren fløjter!! Claus Bo Larsen hiver det gule kort op af lommen, men det er til Björn Runström for at filme.

45+2 min.: Claus Bo Larsen fløjter til pause.

48 min.: Jakob Poulsen spark et frispark fra midten cirka ind i feltet, hvor Martin Albrecthsen får headet mod mål, men David Ousted får puffet den til hjørnespark. Samme person tager hjørnesparket, hvor han endnu engang varierer sit spark, da han denne gang skød mod straffesparkspletten, men David Ousted er ude at pille den ned.

55 min.: Mads Albæk blev for fire minutter siden skiftet ind, så nu er det ham, som tager ulvenes frispark. Denne gang er det 10-15 meter uden for feltet, hvor han skyder imod fjerneste stolpe, men Anders Egholm får den headet til hjørnespark. Jakob Poulsen skyder imod nærmeste stolpe igen, hvor Morten Nielsen får den snittet videre ind i det lille felt... Björn Runström kommer først på den, og får den sparket væk.

64 min.: De blå heste viser sig for første gang i anden halveg. Kasper Lorentzen sparker et frispark næsten ude fra sidelinjen. Han sparker den højt ind imod straffesparkspletten, hvor Jonas Lössl sikkert piller den ned, nej vent... Han taber den!! Björn Runström er helt fri, og han scorer!! Hvilket drop (http://www.youtube.com/watch?v=SbfkG8iyhU0) af den ellers så dygtige Jonas Lössl.

69 min.: Endnu engang er det Mads Albæk med et frispark et stykke uden for Randers's felt, og igen sigter han imod fjerneste stolpe, men Anders Egholm får den clearet. Jakob Poulsen stod dog klar uden for feltet, hvor han forsøger at teste David Ousted med et langskud, men det bliver et vattet skud, som går til målspark.

72 min.: Jesper Juelsgård kaster et kort indkast til Mads Albæk, som underligt skyder bolden op i luften, hvor Dennis Appiah får headet den ud til Kasper Lorentzen, og så er der kontramulighed. Han spiller hurtigt bolden videre til Tidiane Sane, som løber nogle meter med bolden i fuld fart. Da han næsten har nået midten, ser han, Björn Runström er løbet imellem back og midterforsvar, så han spiller ham i dybden, og så er han alene med Jonas Lössl... Men han skyder den forbi!! Hvordan kan man misse sådan en chance? Der var FC Midtjylland heldige.
[Float=Left][img ]http://i53.tinypic.com/mv3s4l.jpg[/img]
Turneringstopscoren for FCM, 16-årige Viktor Fischer,
bragte nerver hos de blå heste
[/Float]
75 min.: Randers FC presser FC Midtjylland højt oppe på banen, hvor Rasmus Hansen får tacklet Mads Albæk, men bolden ryger ud til Jesper Juelsgård. Den unge venstre back spiller bolden tilbage til Martin Albrechtsen, som Björn Runström står utroligt tæt op af. Han får tacklet ham, så nu er han igen helt alene med Jonas Lössl... Men han brænder! Nej vent, Tidiane Sane står på returbolden, og han lobber (http://www.youtube.com/watch?v=IK9I9rZzj0A)... Den går ind!!! Randers har nu den ene hånd på pokalen.

84 min.: FC Midtjylland har som forventet presset Super Ralf's mandskab i bunde. Martin Albrechtsen ejer bolden nede i forsvaret omkring midtlinjen, hvor Tidiane Sane kommer busende imod ham, men han spiller hurtigt bolden udenom til Adigun Salami. Morten Nielsen er løbet i møde for at modtage bolden et godt stykke uden for feltet, hvor Ismael Alvarado hænger for langt fra ham. Morten Nielsen ser Viktor Fischer er løbet fra Anders Egholm inden feltet. Viktor Fischer modtager bolden på kanten af feltet (http://www.youtube.com/watch?v=f1gElxnodoU), hvor han har meget plads, og han skyder... Den går i mål!!! Der er reduceret i et vanvittigt spændende finaleopgør. Kan Randers modstå presset fra FCM nu? Der er 100% sikkert nerver på fra deres side.

85 min.: Randers FC giver bolden op. Kasper Lorentzen, Tidiane Sane og Frank Kristensen spiller i trekanter uden omkring FCM spillerne, så det bliver helt rundtosset. Tidiane Sane "ødelægger" legen ved at spille bolden bredt ud til Lasha Salukvadze, som spiller den videre til Ousmane Sarr. Venstre kanten misser en dribling, men fanger bolden hurtigt igen, hvor efter han spiller Kasper Lorentzen. Playmakeren ser hurtigt, at Tidiane Sane er løbet i dybden, så han får derfor bolden, som han flot tager med. Han har nu bolden i venstre side af feltet, og han skyder!! Men Jonas Lössl sætter en flot fodparrade på.
[Float=Right]Kampinformation:

Dato og Klokslæt: 1.6.2011 - 19:30.
Neutral Bane: Parken, København.
Dommer: Claus Bo Larsen.
Tilskuere: 14.104.
Vejr: Blæsende 18 grader.
Slutresultat: 2-1.
Kampens Spiller: Tidiane Sane (8.1).
[/Float]
86 min.: FCM ændrer deres formation til 4-2-4.

90+2 min.: FC Midtjylland laver en tro kopi af deres første mål. Denne gang er det bare Frederik Møller, som har bolden ved midten. Han spiller den ligesom Martin Albrechtsen videre til Adigun Salami, som første gang spiller den videre til Jakob Poulsen. Han trækker bolden udenom Rasmus Hansen, hvorefter Morten Nielsen igen er trukket i møde for at få bolden. Denne gang spiller han dog ikke selv bolden, men istedet prøver han selv lykken uden for feltet... Men det bliver et vattet skud, som David Ousted nemt griber.

90+3 min.: David Ousted har lige grebet bolden fra et vattet skud. Han skyder den frem mod Ousmane Sarr, som snitter bolden videre, hvor den tilfældig havner hos Tidiane Sane. Den offensiv midtbane spiller har været en trussel idag med sine dybe løb, og sådan er det igen nu. Han tager selv bolden med, og løber ganske enkelt fra alle, men selvom han afslutter inde midt i feltet, bliver det et ukoncentreret skud, som sandsynligvis havner i hans hjemland.

90+4 min.: Det var det! Claus Bo Larsen har fløjtet en fuldstændig fantastisk kamp af, hvor de blev Randers, som trak det længste strå!

[img ]http://i55.tinypic.com/33jikwh.jpg[/img]


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: Badefar 22 Jun 2011, 18:50
Rigtig fin blog du har gang i her. Randers er åbenbart et af de hold jeg gider at læse en blog om og du skræmmer mig ikke væk. KUTGW

Btw. det havde da også været for urealistisk om FCM havde vundet en pokalfinale.


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: The_Gerrard 23 Jun 2011, 13:58
Citat af: niklasob12345 22 Jun 2011, 18:50
Rigtig fin blog du har gang i her. Randers er åbenbart et af de hold jeg gider at læse en blog om og du skræmmer mig ikke væk. KUTGW

Btw. det havde da også været for urealistisk om FCM havde vundet en pokalfinale.

Tak skal du have Niklas, det er rart med en kommentar i ny og næ :)

Ja, det havde været en kæmpe sensation. Haha.


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: Lassenolesen 23 Jun 2011, 16:28
Hold kæft en lækker update du har fået lavet dig her, både skriftligt og ikke mindst en lækker grafik! ;)
Den bedste update til dato, med opsætning osv, og ikke mindst et godt resultat!
KIU! :P


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: The_Gerrard 23 Jun 2011, 17:01
Citat af: Lassenolesen 23 Jun 2011, 16:28
Hold kæft en lækker update du har fået lavet dig her, både skriftligt og ikke mindst en lækker grafik! ;)
Den bedste update til dato, med opsætning osv, og ikke mindst et godt resultat!
KIU! :P

Mange tak skal du have! Jeg er også godt tilfreds med den og ikke mindst resultatet :)

Jeg skal prøve O0


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: B-rock 23 Jun 2011, 17:12
Citat af: The_Gerrard 23 Jun 2011, 17:01
Mange tak skal du have! Jeg er også godt tilfreds med den og ikke mindst resultatet :)

Jeg skal prøve O0


Holdt fast en nice blog, fandme godt klaret!!


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: The_Gerrard 23 Jun 2011, 17:17
Citat af: B-rock 23 Jun 2011, 17:12
Holdt fast en nice blog, fandme godt klaret!!

Tak skal du have B-rock :)


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: JimmyGP 23 Jun 2011, 17:18
Jeg tror ikke at jeg behøver at skrive andet end SMUKT.. Det er flot sat op, godt skrevet og helheden er bare lige mig.. så fuck da at det er RFC.. O0


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: B-rock 23 Jun 2011, 17:25
Citat af: The_Gerrard 23 Jun 2011, 17:17
Tak skal du have B-rock :)


Hvad er ambitionerne for 2 sæson?


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: The_Gerrard 23 Jun 2011, 17:37
Citat af: JimmyGP 23 Jun 2011, 17:18
Jeg tror ikke at jeg behøver at skrive andet end SMUKT.. Det er flot sat op, godt skrevet og helheden er bare lige mig.. så fuck da at det er RFC.. O0

Mange tak for de alt for fine ord JimmyGP! O0

Jeg er glad for at jeg kan holde dig fanget selvom jeg er Randers :)
Citat af: B-rock 23 Jun 2011, 17:25
Hvad er ambitionerne for 2 sæson?

Uhh, de skulle gerne komme i en af de kommende updates, men kan dog røbe, at forventningerne er højere end fra start af den første sæson. ;)


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: B-rock 23 Jun 2011, 17:53
Det lyder spændende!! ;)


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: The_Gerrard 23 Jun 2011, 22:01
Det var godt B-Rock. O0

Forresten til jer som følger med, så vil alle billeder blive lavet af mig nu. :)


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: The_Gerrard 24 Jun 2011, 13:48
[img ]http://img52.imageshack.us/img52/9013/espark.jpg[/img]


Opsummering af sæson 2010/2011.

- 00.00.00 -

Randers FC har været den helt store overraskelse for alle i denne sæson. De var spået til at rykke ned på en 12. plads, men det modbeviste de i allerhøjeste grad ved at erobre en 2. plads. Bestyrelsen havde ikke de store forventninger til Ralf og co. i denne sæson. I Europa League skulle de bare få erfaring, hvilket man må sige de gjorde, da de faktisk var tæt på at slå Napoli ud. I den danske pokalturnering skulle de nå til kvartfinalen, og det må man også sige, de gjorde, for de rendte jo med pokalen. I ligaen skulle kronjyderne forsøge at blive i Superliga, og det gjorde de også på fineste vis, da de skal ud at spille Champions League i næste sæson.

[Float=Right][img ]http://i51.tinypic.com/zm1bvl.jpg[/img]
Lavet af
The_Gerrard
[/Float]
De blå hestes økonomi hang ikke ordentligt sammen før denne sæson, men det har Ralf P. og bestyrelsen fået arbejdet på. De gik fra et underskud på 31,6 mio kroner til et underskud på 17,29 mio kroner, og fra en gæld på 20 mio kroner til en gæld på 16 mio kroner.

Der har været en række kåringer i denne sæson, hvor Randers FC har fået nogle få af dem. Super Ralf fik den vel nok flotteste kåring. Han blev kåret som Årets Manager i Superligaen, hvilket han selv ser som utroligt flot, når man tager det i betragtning, at han debuterede som manager i denne sæson. Anders Egholm fik en næsten ligeså flot pris, da han fik en plads på Årets Hold i Superligaen som den eneste Randers FC spiller.

Ralf's indkøb har om nogen haft en stor betydning for denne sæson, så de skal selvfølgelig også vurderes:

Ismael Alvarado • • • • • :

Den lille midterforsvar har haft en meget stabil sæson hos Randers FC, hvor han har været "sidemakker" til Anders Egholm. Han har i alt spillet 43 kampe (alle fra start), scoret 2 mål og kun fået 2 gule kort, og så har han en gennemsnitskarakter på 6.92, så det var meget stabilt. Han har derudover fået comeback for Peru, hvor han har fået 7 kampe over sæsonen.

Lasha Salukvadze • • • • • :

Georgieren har haft en helt forrygende sæson i Randers FC, hvor han nok har været en profil gennem hele sæsonen. Når han ikke har været med, har Ralf haft svært ved at finde alternativer for ham. Lasha har i alt spillet 35 kampe (alle fra start), lavet ét oplæg, fået ét gult kort og han er blevet kampens spiller to gange. Han har en samlet gennemsnitskarakter på 7.14, så han har også været en god spiller.

Dennis Appiah • • • • • :

Den unge franskmand kom først til på leje i vinterpausen, så tre "stjerner" er måske lige rigeligt at give ham, men han har trods alt ikke sat en fod forkert. Han har i alt spillet 14 kampe, lavet ét oplæg og fået ét gult kort, og han har en gennemsnitskarakter på 6.99. Ralf ser gerne denne unge herre fast i den blå trøje.

Stefán Gíslason • • • • • :

Mange undrer sig måske igen over mit "stjerne-valg", men der kommer en forklaring her. Islændingen har spillet 35 kampe i alt, men kun 12 af dem er fra start. Han har scoret ét mål, lavet én assist og fået ét gult kort, og gennem disse kampe har han en gennemsnitskarakter på 6.89, hvilket er i den lave ende af stabilitet. Men her er hans få kampe fra start taget i betragtning, så Ralf P. synes det er flot, at han kan præstere, som han gør, når han bliver skiftet ind for det meste.

Ahmed Soukouna • • • • • :

Den unge angriber har været en væsentlig faktor for Randers FC i denne sæson. Han har været på pletten på de rigtige tidspunker for de blå heste, altså han har ikke scoret, når en sejr allerede var sikret. Han har startet inde 21 gange og blevet skiftet ind 13 gange i alt i denne sæson. Den unge franskmand har scoret 21 mål, lavet 7 assists, blevet kampens spiller 5 gange, fået 6 gule kort og ét rødt kort. Han har en samlet gennemsnitskarakter på 7.19, hvilket der også her er blevet taget i betragtning, at han er blevet skiftet ind så mange gange fra bænken. Fantastisk debutsæson for Ahmed Soukouna, som dog fik nogle skader i løbet af sæsonen. Han blev desuden også klubbens topscore med sine 21 mål.

Björn Runström • • • • • :

Björn Runström har haft svært ved at slå igennem i sine tidligere klubber, men nu ser det ud til, at han endelig har fået sit gennembrud i en alder af 27 år. Han har spillet 39 kampe i alt, hvor 7 af dem er som indskifter. Han har scoret 16 mål, lavet 8 oplæg, blevet kampens spiller 5 gange og fået 6 gule kort. Han har en gennemsnitsbedømmelse på 7.14, så han har været over det stabile niveau, hvilket Super Ralf ikke helt havde regnet med, da han blev hentet. Men det ligner, at der er blevet fundet en afløser for farlige Frank i Randers FC.

Kasper Lorentzen blev derudover klubben største assistmager, da han har fremtvunget sig 10 assist, hvilket ikke er vildt skræmmende. Anders Egholm var den eneste Randers FC spiller på Årets Hold i Superligaen, så det siger jo næsten sig selv, at han blev den spiller i klubben med højeste gennemsnitsbedømmelse (7.34).

Superligaen er rykket fem pladser op på den Europæiske Turneringsrangliste, så den nu ligger på en 18. plads. Randers FC rykkede fire placeringer op på den Europæiske Klubrangliste, så de ligger på en 205. plads nu.

Alt i alt en super fremragende sæson som Ralf Pedersen overhovedet ikke vil ændre på. Der har ikke været meget at komme efter, når folk har gæstet Essex Park, for de har ikke tabt en eneste hjemmekamp i denne sæson.


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: The_Gerrard 25 Jun 2011, 16:35
[img ]http://img52.imageshack.us/img52/9013/espark.jpg[/img]


Forventninger og håb - sæson 2011/2012.

- 00.00.00 -

Forventninger:

Bestyrelsen har større forventinger til Super Ralf i denne sæson. I Champions League skal han nå til 3. kvalifikationsrunde, men den er allerede sikret, for det er der, Randers FC "starter". Hvis de så ryger ud der, så skal der ligesom sidste sæson opnås erfaring i Europa League. I Superligaen skal man ikke forsøge at undgå nedrykning denne gang. De blå heste er seedet til en 5. plads, og det har bestyrelsen også bidt mærke i, så der skal være en respektabel placering at finde, når ligaen er slut. I den danske pokalturnering forventer man det samme som sidste sæson, man skal nå til kvartfinalen.
I modsætning til sidste sæson er Ralf Pedersen fuldstændig enig med bestyrelsen. Den eneste undtagelse der måske kan være, er i Europa League. Hvis man ryger ud af Champions League, skal der bare vindes samlet over to kampe, så opnår man Europa League gruppespil, hvilket vil give en sjat penge.

Med hensyn til økonomien, så skal der endnu mere styr på den. Super Ralf fik en super fin profit til klubben sidste sæson, og det skal der bygges videre på. Økonomien ligger på 17,30 mio kroner cirka, og de har en gæld på 16 mio kroner. Efter sæsonen skulle der gerne stå et plus på økonomien, og gælden skulle gerne falde yderligere 4 mio kroner.

Håb:

Der er ingen forventninger til spillere i denne sæson. Der er derimod et håb om, at man kan blive forstærket hos de blå heste, og her er nogle af dem, som Ralf Pedersen er interesseret i: [Float=Right][img ]http://img189.imageshack.us/img189/7131/trohbog.jpg[/img][/Float]

Dennis Appiah fra AC Monaco FC (11 mio kroner) • • • • • :

Ralf P. fik at se, hvad denne unge franksmand kunne i sidste sæson, og det er han brændt varm på. Han spillede fuldstændig stabilt, lavede ingen fejl, hvilket resulterede i en hjælp til en pokal og en medalje. Der er ikke så meget at sige til denne spiller, for folk har fået fortalt om ham før. Det eneste minus ved ham, er, at han er utrolig dyr, så det er nok umuligt at få ham til klubben, og Monaco vil nok ikke leje ham ud igen efter hans fine halvsæson i Randers.

Anders Christiansen fra Lyngby BK (7 mio kroner) • • • • • :

Ligesom sidste sæson er Ralf P. interesseret i det store arbejdsomme talent. Han er en typisk 8'er for Ralf P., hvilket vil sige, at hans teknik er på et fint niveau, hvilket hans arbejdsrate også er. Det er lige sådan en spiller, som Randers FC mangler efter Super Ralf's hoved, så han er bestemt et attraktivt emne. Igen er prisskiltet dog skræmmende.

Jesper Juelsgård fra FC Midtjylland (2,75 mio kroner) • • • • • :

Grunden til Jesper Juelsgård har fået én "stjerne" mindre end sidste sæson, er, at Lasha Salukvadze er kommet til klubben, og georgieren havde en fremragende første sæson. Hans kontrakt udløber dog snart, så det kan være Jesper Juelsgård bliver at finde i Randers FC snart alligevel, da han absolut ikke er blevet dårligere siden sidste sæson.

Rasmus Falk fra OB (1,4 mio kroner) • • • • • :

Rasmus Falk er en af de "nye" talenter, som sandsynligvis får sit gennembrud inden for kort tid, han viser i hvert fald lovende takter til det. Han er kun 19 år, men han har allerede fået en del førsteholdskampe for OB, hvor han har fået sin plads på den offensive midt, hvor Ralf mener, han er klart bedst. Grunden til de mange "stjerner" er, at han kan anskaffes på fri transfer til den 1.1.2012, hvis han ikke forlænger i OB.

Bashkim Kadrii fra OB (6,5 mio kroner) • • • • • :

Den 20-årige kantspiller har haft en fin karriere indtil videre allerede. Han har fået en masse førsteholdskampe for OB og ved u21 EM for Danmark i sommerpausen, hvor de nåede helt til semifinalen. Han er en arbejdsom type, som kan nogle ting på egen hånd, så han vil passe perfekt ind i Ralf's spillestil. Hans prisskilt er dog højt, hvilket gør, at han nok ikke bliver at finde i Randers foreløbigt.

Andreas Laudrup fra FC Nordsjælland (2 mio kroner) • • • • • :

Ralf Pedersen var også interesseret i den unge kantspiller for ét år siden, og det er han stadigvæk. Interessen for ham er dog blevet højere, da han havde en super fin sæson for FCN sidste sæson, hvor han scorede 5 mål og lavede 6 assists i 28 kampe, hvor kun 10 af dem var fra start. Derudover er hans prisskilt blevet væsentligt lavere, hvis han skal købes fri af kontrakten, men ellers er han ligesom Rasmus Falk på fri til den 1.1.2012.

Uffe Bech fra Lyngby BK (4 mio kroner) • • • • • :

Uffe Bech er 19 år, og har vist et okay potentiale for Lyngby, hvor han allerede fik debut i sidste sæson. Han er en meget offensiv spiller, hvor han minder lidt om Messi. Altså han er på ingen måder i nærheden af Messi's niveau, men hans spillestil minder meget om den. Hans prisskilt er dog for højt til, at Ralf vil købe ham fri af kontrakten.

Blaise Matuidi, Thiago (Fri) • • • • • :

Disse to spillere kender de fleste nok. Hvis vi starter med Blaise Matuidi, så er der her tale om en fin teknisk midtbanespiller, men hans force ligger i hans mentalitet, hvilket Ralf P. vægter højt. Han er 24 år, han har fået 20 u21-landskampe og han har spillet 186 kampe i Ligue 1. Alt taler for denne spiller.
Thiago har indtil nu spiller for Barcelona. Han har dog kun fået én førsteholdskamp, men han har spillet en masse kampe for deres 2. hold, som også spiller højt oppe i Spanien. Han var ligesom Baskhim Kadrii med til u21 EM, hvor de blev slået ud på målscore til blandt andet Danmark. De besejrede dog ironisk nok Danmark 2-1 i den sidste kamp i gruppespillet, men det var ikke nok.


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: Thomashald 26 Jun 2011, 23:18
Vilde indkøb !! og forsæt endelig den her gode blog ;)


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: The_Gerrard 27 Jun 2011, 16:39
Citat af: Thomashald 26 Jun 2011, 23:18
Vilde indkøb !! og forsæt endelig den her gode blog ;)

Mange tak skal du have Thomashald :) - Dog er indkøbende ikke fastlagt, det er håb. ;)


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: The_Gerrard 27 Jun 2011, 18:19
[img ]http://img52.imageshack.us/img52/9013/espark.jpg[/img]


Transfers - sæson 2011/2012.

- 01.09.2012 -

Det har ikke gået stille for sig i Randers FC i transfersvinduet op til den nye sæson. Syv spiller er kommet til klubben, imens det dobbelte (fjorten) har forladt klubben, og derudover er der også skiftet ud i personalet.

De første seks spillere der røg ud af klubben, var på fri transfer. De seks spillere havde ganske enkelt ikke niveauet på nuværende tidspunkt til at blive beholdt, eller også kunne Ralf P. ikke se nok potentiale i dem.
[float=right]IND:
09.7.2011 - Freddy Nilsson (Fri)
10.7.2011 - Blaise Matuidi (Fri)
10.7.2011 - Thiago (Fri)
15.7.2011 - Florian Trinks (Fri)
17.7.2011 - Joël Sami (Fri)
17.7.2011 - Lucas Albrecht (Fri)
17.7.2011 - Behrang Safari (Fri)


UD:
30.6.2011 - Nicolai Poulsen (Fri)
30.6.2011 - Nichlas Svendsen (Fri)
30.6.2011 - Jeppe Juhl Jensen (Fri)
01.7.2011 - Jakob Lind (Fri)
01.7.2011 - Mikkel Jensen (Fri)
01.7.2011 - Christoffer Krogh (Fri)
05.7.2011 - Mikkel Beckmann (16.000.000 kroner)
06.7.2011 - Frank Kristensen (1.200.000 kroner)
10.7.2011 - Ricki Olsen (Fri)
11.7.2011 - Alexander Fischer (5.000.000 kroner)
11.7.2011 - Peter Friis (180.000 kroner)
16.7.2011 - Tidiane Sane (9.000.000 kroner)
26.8.2011 - Christoffer Geertsen (Udlejet)
28.8.2011 - Christian Bach (Fri)


Personale Ind:
07.7.2011 - Michael Schäfer Asst Mgr (Fri)
11.7.2011 - Steve Whitehall Fysio (Fri)
11.7.2011 - Mogens Kreutzfeldt Fysio (140.000 kroner)
12.7.2011 - Palle Petersen Mm-træner (Fri)
12.7.2011 - John Brierly Fysisk træner (Fri)
13.7.2011 - John Versleeuwen Træner (1.100.000 kroner)
15.7.2011 - Gary Holt Træner (750.000 kroner)
15.7.2011 - Odd Berg Træner (1.300.000 kroner)


Personale Ud:
30.6.2011 - Jesper Thygesen Ung-træner (Fri)
30.6.2011 - Stephen Paddon Mm-træner (Fri)
30.6.2011 - Peter Elstrup Asst Mgr (Fri)
30.6.2011 - Lars Enevoldsen Fysio (Fri)
10.7.2011 - Michael Winter (-140.000 kroner)
[/Float]
Det første "rigtige" salg var Mikkel Beckmann. Den skadesplagede offensive spiller har ikke fået ret meget spilletid under Ralf P. Men det var nu ikke derfor, at han blev siet fra. Han tog en løn på 152.500 kroner pr måned, hvilket gjorde, at der ikke kunne hentes forstærkning, og så uundværlig er han ikke. Så på grund af at hans løn var så stor, og at hans kontrakt udløb efter sæson, så blev han tilbudt væk. Her var der tre klubber der bød på ham, men det var Atalanta der trak det længste strå.

Den anden spiller der røg, var den mest løntunge spiller i Randers FC - Frank Kristensen. Han startede fabelagtigt ud for Super Ralf, men i starten af sæsonen blev han skadet i lang tid. Det gav mulighed til de to andre angribere, som greb chancen, og derfor var farlige Frank ikke uundværlig i klubben. Han fik en løn på 160.000 kroner hver måned, og hans kontrakt ville løbe ud inden for to sæsoner. Han blev ligesom M. Beckmann tilbudt væk, og her var det portugisiske Leixões, som rendte med angriberen for 1.200.000 kroner.

Det gav derfor mulighed for at hente nogle gode spillere og noget godt personale, så Ralf begyndte at snakke med en masse folk. Her var Freddy Nilsson den første til at takke ja til en løn på 15.000 kroner pr måned til 30.6.2014. Det unge talent kom fra Vejle BK, og skal bringe u19 holdet til nogle trofæer ved at score nogle kasser.

Den 10. juli skete der noget, som Ralf aldrig i sin vildeste fantasi, troede ville ske. Thiago Alcântara og Blaise Matuidi blev begge præsenteret i klubben den dag. Thiago A. får 165.000 kroner om måneden, og hans kontrakt strækker sig til den 30.6.2015, og Blaise M. har sagt ja til fuldstændig samme kontrakt. Folk kender vist godt disse to, så man ved, at de er nogle spiller, som man skal forvente sig meget af!
Ricki Olsen forlod samme dag klubben til ære for Volendam. Ricki O. blev tilbudt væk for 0 kroner, og det var fordi, at folk alligevel kunne få ham på fri et halvt år senere, og han var ikke med i Ralf's planer.

Alexander Fischer blev sur på Ralf Pedersen i starten af vinduet, da der blev sagt nej til et tilbud på ham. Det fik derfor Ralf til at tilbyde ham væk, og så viste Lecce sig med et fremragende tilbud. 5 mio kroner for A. Fischer plus 50% af næste salg, kunne der ikke takkes nej til, så han forlod klubben,
Peter Friis har været en eftertragtet ung herre fra begyndelsen af Ralf's karriere som manager. Han blev ikke brugt i først sæson stort set, og Ralf ville ikke stå i vejen for hans udvikling, så den unge keeper blev også tilbudt væk. 180.000 kroner plus 50% af næste salg fik FC Nordsjælland ham for, så det var ikke nogen vild sum.

Florian Trinks kom nok som en overraskelse for de fleste, da hans nuværende niveau ikke er fantastisk, men han har et stort potentiale. Han kan spille over hele midtbanen stort set, så da den unge tysker sagde ja til en kontrakt til den 30.6.2016 med en løn på 60.000 kroner om måneden, så var Ralf ikke langsom til at acceptere ham. 60.000 kroner om måneden er måske lige i overkanten til hans nuværende niveau, men det kan vise sig at være fint på lang sigt.
[Float=Left][img ]http://img87.imageshack.us/img87/9095/transfers20112012.jpg[/img][/Float]
Der er mange klubber, som har budt på Tidiane Sane, så derfor kommer det nok ikke som den store overraskelse, at han nu er blevet solgt. Han var interesseret i at få forlænget den kontrakt, som udløb efter sæsonen, men da Ralf og bestyrelsen fik et tilbud på 9.000.000 kroner for ham, så kunne de ikke takke nej. Hans værdi stod til 3.250.000, så det var næsten tre-dobbelt hans prisskilt, derfor fik Köln ham.

Den 17. juli kom der hele tre spillere til de blå heste, som også blev de sidste. Joël Sami er et kæmpe sats for Ralf P., for han kender egentlig ikke forsvarsklippen. Det ville måske ikke være et sats, hvis han ikke fik den løn, som han gør, men 150.000 kroner pr måned indtil 30.6.2016 gør, at han skal præstere stabilt for at slå Ismael Alvarado af.
Lucas Albrecht er et ungt talent fra Tyskland, som kommer til at blive brugt som targetman. Han er også lidt et sats, da han ikke har spillet i nogen stor liga. Hans kontrakt lyder på sølle 40.000 kroner om måneden indtil den 30.6.2016, så hvis han flopper, kommer det ikke til at koste det vilde.
Den sidste der kom i hus, var Behrang Safari, som mange nok kender. Der var egentlig ikke planen, at der skulle hentes nogen til venstre backen hos kronjyderne, men da Peter Christiansen kom og sagde, at han var på fri, så ringede Ralf til ham. Den svenske back har spillet 8 A-landskampe for Sverige, og har tidligere spillet for Malmö FF og Basel. Hans kontrakt er ligeså vild som Thiago's og Matuidi's, han får nemlig en løn på 165.000 kroner om måneden indtil den 30.6.2015, så han må ikke floppe, ellers bliver det en dyr herre.

Christoffer Geertsen er tidligere blevet udnævnt som et fint talent af Super Ralf, så det må være med stor glæde, at han endelig har udsigt til en masse førsteholdsfodbold i Braband, som har lejet ham sæsonen ud.

Den sidste handel i transfervinduet var Christian Bach, som var i klubben, men han havde stadig ingen kontrakt. Derfor kom Middelfart og tilbød den unge forsvarsspiller en kontrakt, og den sagde han ikke nej til.

Udover alle disse spiller er der blevet handlet en masse personale i klubben, som Ralf tidligere har nævnt, er vigtigt for ham. Den eneste af dem som røg ud, som Super Ralf ville beholde, var hans assisterende manager, Peter Elstrup, men han ville have 3.000 kroner mere, end hvad han kunne tilbydes.
Der blev også brugt penge på personale - faktisk en del penge. Men nu har Ralf fået sig en stab, som han næsten er 100% tilfreds med, men nu kan der udvikles spillere noget hurtigere.

Der er to spillere, som Ralf og Randers kan se frem til til jul. Rasmus Falk og Andreas Laudrup kommer nemlig til de blå heste på fri transfer, hvilket Super Ralf er vildt glad over.


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: Gangster_Calle 27 Jun 2011, 18:37
Rigtig fed blog du har lavet Gerrard! :) Ser frem til hvad du kan gøre med Randers i næste sæson :P


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: The_Gerrard 27 Jun 2011, 19:01
Citat af: Gangster_Calle 27 Jun 2011, 18:37
Rigtig fed blog du har lavet Gerrard! :) Ser frem til hvad du kan gøre med Randers i næste sæson :P

Mange tak skal du have, Gangster_Calle! :P - Håber også jeg kan opnå en fin midterplacering i den gode halvdel :)


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: jakob95kp 27 Jun 2011, 22:51
Utrolig god blog du har gang i Thomas, dine måde at skrive på og måden du sætter din blog op på, det er bare skide godt O0 en anden ting der er skide flot, er de resultater du har lavet, og ikke mindst indkøbene, det er næsten for godt til at være sandt at du har hentet Thiago :P håber han kan løfte holdet den smule som han burde kunne!


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: The_Gerrard 28 Jun 2011, 14:55
Citat af: jakob95kp 27 Jun 2011, 22:51
Utrolig god blog du har gang i Thomas, dine måde at skrive på og måden du sætter din blog op på, det er bare skide godt O0 en anden ting der er skide flot, er de resultater du har lavet, og ikke mindst indkøbene, det er næsten for godt til at være sandt at du har hentet Thiago :P håber han kan løfte holdet den smule som han burde kunne!

Tak skal du have Jakob :) - Hvor kender du i øvrigt mit navn fra?

Jeg håber også han kan løfte holdet sammen med Matuidi på midten! - Men han er en ung en, så han kan godt få det svært. :(


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: asj89 28 Jun 2011, 15:05
Citat af: The_Gerrard 28 Jun 2011, 14:55
Tak skal du have Jakob :) - Hvor kender du i øvrigt mit navn fra?

Jeg håber også han kan løfte holdet sammen med Matuidi på midten! - Men han er en ung en, så han kan godt få det svært. :(
Fordi du engang hed Thomasnolesen. ;)


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: The_Gerrard 28 Jun 2011, 15:13
Citat af: asj89 28 Jun 2011, 15:05
Fordi du engang hed Thomasnolesen. ;)

Jaa, men han er forholdsvis ny på siden. ;)


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: The_Gerrard 28 Jun 2011, 15:32
[img ]http://img52.imageshack.us/img52/9013/espark.jpg[/img]


Taktiske overvejelser - sæson 2011/2012.

- 00.00.00 -

Formationer:

Ralf P har i sin første sæson i Randers valgt, at han vil bruge tre formationer, da det vil forvirre modstanderne, for så kan de ikke altid forudsige, hvad Super Ralf har tænk sig at gøre. Som folk kender Ralf, så er han en type med en arbejdsmentalitet uden lige, og det vil han også prøve at vise i sin spillestil. [Float=Right][img ]http://img542.imageshack.us/img542/5323/randersfc20112012.jpg[/img][/Float]

Den formation han nok kommer til at bruge mest, er en 4-4-1-1 (http://i51.tinypic.com/2cwo6jc.jpg) formation. Holdet vil udelukkende satse på at stå meget dybt på banen, og så bare få bolden fremad når de kan se mulighed for kontra. Der vil ikke være meget opbakning til angriberen og den offensiv midt fra hverken opbakning eller den centrale den af midtbanen. Derimod skal der skydes på mål, når man kan se den mindste mulighed, da de kan føre frem til enten et heldigt mål eller en dødboldssituation.

De to andre formationer kommer nok til at blive brugt ligemeget, så vi starter med 4-5-1 (http://i52.tinypic.com/286wo5k.jpg) formationen. Her vil der være lidt mere frihed end med den første formation. Backsene vil være mere med i spillet, da man nemmere kan kontrollere kampen, hvis de bliver brugt Det er netop det, som Ralf vil have med denne formation, man skal være spilstyrende, derfor bliver der også spillet med korte afleveringer. Forsvaret vil ligge forholdsvis højt, så bolden kan erobres højt på banen, og dermed sætte sig på kampen.

Den sidste formation som vil blive brugt, er en 4-4-2 (http://i56.tinypic.com/14uw03t.jpg) formation. Den vil udelukkende blive brugt i kampe, hvor Ralf ser dem som store favoritter, da der spilles med stor risiko. Der spilles med rimelig stor frihed, hvilket vil sige backsene selv må bestemme, om de vil fungere som wingbacks, altså om de vil gå med frem eller ej. Spillerne har mere fri roller, så de må flakke lidt rundt på hele banen, hvis de lyster det. Der kommer en masse dybdeløb fra midtbanen, hvilket automatisk skaber mere plads til de andre, og der vil blive spillet meget direkte.

Det er de tre formationer fra sidste sæson, som der overhovedet ikke bliver ændret på.

Målmænd:

Der er ikke ændret på meget på målmandsposten i denne sæson hos kronjyderne. David Ousted kommer ligesom i sidste sæson til at sidde tungt på en startplads, og hvis han præsterer ligesom i sidste sæson, så er han urokkelig. Ralf Pedersen er dog lidt bange for, at det var på grund af det godt forsvar, David O. stod så godt, men han håber inderligt, at han tager fejl. Peter Friis er blevet byttet ud med Chris Hazra, men det kommer ikke til at få den store betydelse.

[img ]http://i53.tinypic.com/2wgaa2x.png[/img][img ]http://i53.tinypic.com/2wgaa2x.png[/img][img ]http://i53.tinypic.com/2wgaa2x.png[/img][img ]http://i55.tinypic.com/28gxgg1.png[/img][img ]http://i55.tinypic.com/28gxgg1.png[/img]

Forsvar:

Der er sket en del i forsvaret på Essex Park, hvor det faktisk kun er Anders Egholm, der har beholdt sin plads i højre side af midterforsvaret. Lasha Salukvadze bliver flyttet over på en højre back til fordel for Behrang Safari, som så kommer til at spille venstre back selvfølgelig. Joël Sami er kommet til klubben i denne sæson, ligesom B. Safari, og han kommer til at starte på den anden plads i midterforsvaret istedet for Ismael Alvarado. Hvis Joel S. så ikke præstere optimalt, kommer I. Alvarado selvfølgelig til at få pladsen tilbage igen.

[img ]http://i53.tinypic.com/2wgaa2x.png[/img][img ]http://i53.tinypic.com/2wgaa2x.png[/img][img ]http://i53.tinypic.com/2wgaa2x.png[/img][img ]http://i53.tinypic.com/34gkrj6.jpg[/img][img ]http://i55.tinypic.com/28gxgg1.png[/img]

[Float=right]Målmænd:
David Ousted
Chris Hazra


Forsvar:
Ismael Alvarado
Lasha Salukvadze
Kristian Onstad
Mads Fenger
Anders Egholm
Joël Sami
Behrang Safari


Midtbane:
Stefán Gíslason
Rasmus Hansen
Blaise Matuidi
Ousmane Sarr
Lasse Rise

Jonas Kamper
Florian Trinks
Kasper Lorentzen
Thiago Alcântara


Angreb:
Ahmed Soukouna
Björn Runström
Lucas Albrecht


Unge Talenter:
Simon Kornø
Christoffer Geertsen
George Odhiambo
Nicolai Brock-Madsen
Freddy Nilsson


Fed - Start 11'er
Sort - Udlejet
[/Float]Midtbane:

Super Ralf mener, at hans midtbane er blandt de tre bedste i ligaen, hvis ikke den bedste, men han har dog alligevel nogle bekymringer. Thiago Alcântara er en af de nyankomne i klubben, og han ligner en, som skal føre Randers en tand længere op i Europa. Der er dog bare lige det, at han ikke er særlig gammel, så Ralf P. er bange for, at han giver den unge spanier for meget ansvar. Blaise Matuidi er også en ny mand i Randers FC, men ham er der ingen nervøsitet for, at han ikke præsterer. Hvis han så gør, så er Rasmus Hansen klar til endnu en pragtsæson, det vil jo sige, at der er fin bredde på bolderobre-pladsen. Ousmane Sarr er også ny mand i start 11'eren hos kronjyderne, hvor han bliver foretrukket frem for Jonas Kamper. Lasse Rise bliver derfor flytter over på højre kanten, så Ousmane S. kan få sin venstre kant. Bredden på midtbanen er den, som Ralf Pedersen er bange for ikke er god nok. Stefán Gíslason og Jonas Kamper bliver nok stærkt utilfredse med at blive bænket, så det er ikke sikkert de kan finde motivationen. Florian Trinks er ikke på Superliga niveau endnu, så det er egentlig kun Rasmus Hansen, som han er 100% sikker på.

[img ]http://i53.tinypic.com/2wgaa2x.png[/img][img ]http://i53.tinypic.com/2wgaa2x.png[/img][img ]http://i53.tinypic.com/2wgaa2x.png[/img][img ]http://i53.tinypic.com/2wgaa2x.png[/img][img ]http://i55.tinypic.com/28gxgg1.png[/img]

Angreb:

Her er der ikke sket meget heller. Frank Kristensen blev jo tidligt skadet sidste sæson, og derefter var det jo Björn Runström, som indtog førsteholdspladsen. Der er dog, forhåbentligt for Randers, ankommet en ny Frank Kristensen i Lucas Albrecht. Den unge tysker er stor og stærk, og så er han farlig foran kassen. Han har dog tilsyneladende det minus, at han ikke kan skabe noget på egen hånd. Lasse Rise kan også sættes helt i front, hvis der bliver brug for ham dér, og det samme kan Kasper Lorentzen i absolut nød.

[img ]http://i53.tinypic.com/2wgaa2x.png[/img][img ]http://i53.tinypic.com/2wgaa2x.png[/img][img ]http://i53.tinypic.com/2wgaa2x.png[/img][img ]http://i53.tinypic.com/34gkrj6.jpg[/img][img ]http://i55.tinypic.com/28gxgg1.png[/img]

Unge Talenter:

Det er næsten de samme talenter som i sidste sæson. Freddy Nilsson er dog skiftet ud med Mikkel Cramer. Freddy Nilsson bliver anset som et stort dansk talent, så der er et håb om i Randers, at han bliver det næste helt store. Simon Kornø er nok den, som er nærmest en plads i førsteholdstruppen, og han fik da også lidt kampe i sidste sæson. Christoffer Geertsen kan se frem til nogle førsteholdskampe for Braband, som han er lejet ud til.

Ralf har været mere gavmild med "stjernerne" i denne sæson, så der er selvfølgelig også større forventninger fra hans side. Men hvis han får for mange skader eller dårlige præstationer, så er han bange for, at bredden kommer til at svigte ham. Men det ligner et hold, som kan skabe en flot placering, hvis du spørger Randers manageren.


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: The_Gerrard 28 Jun 2011, 18:34
[img ]http://img52.imageshack.us/img52/9013/espark.jpg[/img]


Champions League exit før det var begyndt.

- 01.08.2011 -
Ralf Pedersen: "Det var ikke lige den start, vi havde håbet på, men hvis man ser på kampene, så er det faktisk kun AaB-kampen, jeg er utilfreds med. Shakhtar er bare langt bedre end os, selvom cifrene måske er lidt overdrevet."

Superliga:

Ligesom sidste sæson lovede Ralf P. og bestyrelsen, at spillerne får en høj bonus, hvilket burde motivere dem mere. Der er oveni købet kommet varme i banen for 4.250.000 kroner, så der ikke vil forekomme udsatte kampe pga. vejret.
[Float=Right]Superliga:
16.07.2011 OB (U) 3-1
23.07.2011 AaB (H) 1-1
30.07.2011 FCK (U) 2-0


Champions League:
27.07.2011 Shakhtar (U) 7-1

Superliga (http://img190.imageshack.us/img190/344/superliga1august2011.jpg)
[/Float]
Den første kamp i sæson var på TRE-FOR Park i Odense, hvor Randers skulle gæste OB. Ralf P. startede sæsonen op med sin 4-4-1-1 formation, men det var måske et forkert udgangspunkt. Der skete intet i første halveg overhovedet, så det var som om, at der kom et typisk uafgjort-resultat ud af åbningskampen, men sådan blev det ikke. Thiago Alcântara og Blaise Matuidi fik debut i denne kamp fra start, hvor de begge leverede en stabil præstation. Blaise Matuidi fik dog en skade, som vil holde ham ude i tre uger. Kalilou Traoré og Peter Utaka scorede i henholdsvis det 62. og 68 minut, hvorefter Björn Runström fik reduceret i det 75 minut. Chris Sørensen satte prikken over i'et kort inden slutfløjt på straffespark.

Kampen efter skulle AaB gæste Essex Park. Ralf havde igen valgt "sin" formation, hvor Joël Sami fik debut, og så var Rasmus Hansen selvfølgelig tilbage pga. B. Matuidi's skade. Det var dog en stille og rolig, faktisk kedelig, kamp. Anders Due bragte dog gæsterne foran i det 44. minut, men det bragte ikke Randers ud af kurs. I det 56. minut scorede Ousmane Sarr til slutresultatet 1-1, hvilket var helt fair.

Efter Randers's sæsonstart er det vist bare op ad bakke for dem, og sådan forbliver det tilsyneladende, for de kunne heller ikke overmatche FCK, og tabte for første gang til dem under Ralf P. Søren Frederiksen var i sit es i dag, for han var to-måls-skytte i denne kamp, hvor begge af dem var midt i første halveg. Randers FC havde dog også lidt at byde på med deres 4-4-1-1 formation, for de kom frem til hele tre 100% chancer, hvor ingen af dem dog blev til noget fornuftigt. Ikke den bedste start for de blå heste i denne sæson.

Champions League:

Randers FC skulle for første gang spille Champions League, hvor de havde trukket den absolutte nitte, Shakhtar. Det var det klart bedste hold, som de kunne trække, så det var ikke heldet, de havde. Der var ikke meget at stille op her for gæsterne. Shakhtar førte 4-0 før, Björn Runström fik reduceret, men det var også bare et trøstemål, for ukrainerne scorede tre mål derefter, og så er Randers FC's Champions League drømme vist skudt i sænk.


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: JimmyGP 28 Jun 2011, 19:03
Superærgerligt med det knusende nederlag og en lidt kedelig sæsonstart, men det er jo ligegyldig når man ser bloggen som helhed.. Det er velskrevet, flot sat op og jeg er i det hele taget vild med din måde at skrive på, grafikken og layouttet..

Min selvom det er Randers kommentar fra tidligere har egentligt ikke det store med RFC at gøre, men mere at dansk fodbold ikke fanger mig på samme måde, som f.eks. spansk og engelsk, MEN du formårer alligevel at fange mig og det er dejligt.. Det er pt. min ynglingsblog på sittet og jeg synes bestemt at den længer sig op af en jin award, som månedens blog.. O0


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: The_Gerrard 28 Jun 2011, 20:42
Citat af: JimmyGP 28 Jun 2011, 19:03
Superærgerligt med det knusende nederlag og en lidt kedelig sæsonstart, men det er jo ligegyldig når man ser bloggen som helhed.. Det er velskrevet, flot sat op og jeg er i det hele taget vild med din måde at skrive på, grafikken og layouttet..

Min selvom det er Randers kommentar fra tidligere har egentligt ikke det store med RFC at gøre, men mere at dansk fodbold ikke fanger mig på samme måde, som f.eks. spansk og engelsk, MEN du formårer alligevel at fange mig og det er dejligt.. Det er pt. min ynglingsblog på sittet og jeg synes bestemt at den længer sig op af en jin award, som månedens blog.. O0

Wow, det var nogle rosende ord du fik fyret af til mig der. :o

Mange tak for det! Ja, det var nogle irriterende resultater at starte med, men det er også nogle gode hold at starte imod. :(

Jeg er enig med dig i, at spansk og engelsk fodbold er mere spændende at høre om - især i blogs. Det er ikke nemt at bevare realismen med danske hold i FM, hvis man vil frem i de europæiske turneringer, desværre :( - That's life, og det er vel også sådan det er i virkeligheden.

Igen, mange tak for ordene, de er værd at tage med! :P


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: The_Gerrard 29 Jun 2011, 15:41
[img ]http://img52.imageshack.us/img52/9013/espark.jpg[/img]


Europa League gruppespil en realitet.

- 01.09.2011 -
Ralf Pedersen: "Det er nok den hårdeste måned, der nogensinde har været i Randers FC. Otte kampe på en måned for et hold af vores bredde er ikke noget at råbe hurra for, men alligevel synes jeg, at vi er kommet okay ud af den. Et bedre resultat Lyngby og FC Nordsjælland kampene ville have været super."

Superliga:

Ralf P. sparede sine spillere imod Shakhtar, og det kom det at give pote, for Randers FC besejrede Brøndby IF på hjemmebane få dage efter. Ralf Pedersen har ikke haft succes med sin 4-4-1-1 formation hidtil i denne sæson, så istedet prøvede han en 4-4-2 formation. Björn Runström scorede efter kun fem minutter, men det varede ikke længe, for i det 6. minut udlignede Mike Jensen. I det 61. minut scorede Ahmed Soukouna sejrsmålet til 2-1. Endelig en sejr til Randers FC, og det var fuldt fortjent.
[Float=Right]Superliga:
06.08.2011 BIF (H) 2-1
13.08.2011 FCN (H) 0-1
20.08.2011 EFB (U) 0-0
27.08.2011 VFF (U) 1-3
31.08.2011 LBK (H) 2-2


Champions League:
Tv. 03.08.2011 Shakhtar (H) 0-2

Europa League:
Tv. 17.08.2011 FK Austria Wien (U) 2-2
Tv. 24.08.2011 FK Austria Wien (H) 3-0


Superliga (http://img849.imageshack.us/img849/1092/superliga1september2011.jpg)

Månedens Spiller (http://img543.imageshack.us/img543/9228/mnedensspiller1septembe.jpg)

Månedens Hold (http://img269.imageshack.us/img269/7522/mnedensholdisuperliga1s.jpg)
[/Float]
Man troede derfor i Randers, at det var begyndelsen på endnu en fremragende sæson, men det ødelagde de for dem selv imod FC Nordsjælland ugen efter. Ralf Pedersen fortryder dog ikke, at hans 4-4-2 formation fik genvalg, for Randers havde det, de skulle bruge for at vinde. 23 skudforsøg, 6 indenfor målrammen, 2 på træværket, 3 100% chancer og 53% boldbesiddelse. FCN havde 6 skudforsøg, 2 indenfor rammen og 1 100% chance, så det er helt forkasteligt, at de rendte med sejren. Men det var Christian Gytkjær, som scorede kampens eneste mål, så de kan tage hjem til Farum med et super resultat.

Som alle nok ved så har Randers FC haft problemer med Esbjerg siden Ralf's ankomst, men det ændrede sig en lille smule i denne kamp. Selvom de blå heste få dage inden havde spiller Europa League, så kom de til denne kamp med mest overskud, hvor Ralf's formation havde fået genvalg. Kampen endte dog i en 0-0 løsning, hvilket gæsterne ville have været tilfredse med før kampen, men de er nok en lille smule skuffede med det efter kampen.

Viborg FF skal være en walkover for de fleste hold i Superligaen i denne sæson, da de ganske enkelt ikke har spillerne til at spille i den højeste række. Derfor havde Ralf også valgt en 4-4-2 formation, som han har haft fin succes med indtil videre i denne sæson, og det fortsatte. Det var ellers Razak Pimpong, som stod for det første mål i det 14. minut, men det var også det eneste, vi fik set til hjemmeholdet. Lasse Rise og Ahmed Soukouna scorede i det 37. og 44. minut, og to minutter inde i anden halveg stod Florian Trinks for det sidste mål i kampen til 1-3.
[Float=Left][img ]http://img39.imageshack.us/img39/6760/andersegholm.jpg[/img][/Float]
De blå hestes hårde måned gav tilsyneladende bagslag i kampen imod Lyngby, for de virkede trætte. Det lader til, at Super Ralf har skrottet sin 4-4-1-1 formation til fordel for 4-4-2 formationen, da den fik genvalg igen. Patrick Mortensen scorede allerede i det 6. minut, men det satte ikke spor på hjemmeholdet. Ahmed Soukouna og Lasse Rise scorede i henholdsvis det 20. og 39. minut, hvilket var fuldt fortjent. Men da der manglede et kvarter af kampen, kom trætheden til syne, og det udnyttede Lyngby som sagt. Anders Christiansen scorede nemlig på et hovedstød fra et hjørnespark, hvilket absolut aldrig må ske, men det er nu sket to gange i alt imod Randers, at han gør det. Det var det sidste mål i kampen, men det var ikke fortjent, at Lyngby fik point med hjem til Sjælland.

Champions League:

Den første kamp i denne kvalrunde endte 7-1 til Shakhtar, så Randers havde ikke en chance for at gå videre nu. Derfor valgte Ralf Pedersen at stille med ene af reservespillere for at spare til Brøndby-kampen tre dage efter. Derfor var det en stolt Ralf P. efter kampen, for det var trods alt uden de "normale" førsteholdsspillere, at de blå heste kun tabte 0-2. Randers FC indkasserede 1.020.000 for at ryge ud i Champions League, hvilket nok er ganske fint i sidste ende.

Europa League:

Randers FC trak FK Austria Wien i 4. kvalrunde i Europa League, og det hold som samlet står med en sejr, står også med en plads i gruppespillet. Derfor ville begge hold give alt for at vinde disse kampe, men det var hjemmeholdet, som ville mest i denne kamp. Super Ralf mødte op med sin 4-4-1-1 formation, hvilket måske ikke var det bedste, i hvert fald hvis man kigger på den første halvtimes tid. For i det 13. og 31. minut scorede Tomás Jun og Roland Linz, og det var i den grad fortjent, for de spillede de blå heste ud af banen. Lasse Rise bragte sig på måltavlen i det 33. minut, hvilket gav Randers FC blod på tanden. Björn Runström scorede nemlig i det 65. minut til 2-2, hvilket også blev det endelige resultat, som Ralf og co. nok er ganske tilfredse med.

Efter Randers's fine resultat i Østrig skulle de følge op på det på Essex Park én uge efter. Ralf P. satsede alt, da han mødte op med en 4-4-2 formation, hvor risikoen er stor, men det bar frugt. Gæsterne blev totalt udspillet, og det begyndte lige fra start af. Der kom et mål i det 27. minut fra Ahmed Soukouna, som holdt til pausen. Fem minutter efter pausen scorede Anders Egholm, og så røg FK Austria Wien i kulkælderen. Björn Runström ville dog lige være med i legen med sin scoring i det 80. minut. Det gav 1.340.000 kroner for at spille med i 4. kvalrunde, 710.000 for at vinde 4. kvalrunde og yderligere 7.860.000 kroner for at komme i gruppespillet, så Europa har givet en god sjat til Randers i denne sæson indtil videre. Nu venter Mainz, Espanyol og Porto i gruppespillet, så det er nok ikke de store forventninger, man skal have til de blå heste i denne turnering i denne sæson.


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: The_Gerrard 01 Jul 2011, 13:11
[img ]http://img52.imageshack.us/img52/9013/espark.jpg[/img]


Randers FC på vej tilbage på sporet.

- 01.10.2011 -
Ralf Pedersen: "Jeg tror, vi har ramt vendepunktet. Vi har fået nogle super resultater i denne måned, men vi har også skuffet i én kamp, som vi mindst skulle have haft ét point i. Alligevel mener jeg, at det har været en fin måned, for vi har i den grad overrasket i Europa."

Superliga:

Måneden startede fint ud for Randers FC, da de besejrede FCM på hjemmebane 4-2. Ralf Pedersen har ikke haft succes med sin vanlige 4-4-1-1 formation i denne sæson, men det har han til gengæld lidt med 4-4-2 formationen, så den fik genvalg. Björn Runström scorede allerede ét minut inde i kampen, og fem minutter senere scorede Ousmane Sarr. Sylvester Igboun scorede to mål kort inden pausen, men det hjalp tilsyneladende ikke, for Björn Runström og Lucas Albrecht scorede to mål i anden halveg, og så var den kamp afgjort.
[Float=Right]Superliga:
10.09.2011 FCM (H) 4-2
24.09.2011 SIF (U) 1-0


Danske Pokalturnering:
21.09.2011 Elite 3000 (U) 1-2

Europa League:
Tv. 14.09.2011 Mainz (U) 1-1
Tv. 28.09.2011 Espanyol (H) 3-2

Superliga (http://desmond.imageshack.us/Himg21/scaled.php?server=21&filename=superliga1oktober2011.jpg&res=medium)

Månedens Spiller (http://desmond.imageshack.us/Himg64/scaled.php?server=64&filename=mnedensspiller1oktober2.jpg&res=medium)

Månedens Hold (http://img233.imageshack.us/img233/9823/mnedensholdisuperliga1o.jpg)
[/Float]
Ralf P. var bestemt ikke tilfreds med udfaldet af kampen imod Silkeborg IF, selvom det var på udebane. Han troede, at det var en 4-4-2 formation, som ville være det perfekte valg, men det skulle han aldrig have gjort. Hans mandskab åbnede sig ganske enkelt for meget op i forsvaret, men alligevel var det på en dødbold, der blev scoret af Thorbjørn Holst. Randers burde dog alligevel have scoret på bare nogle af de chancer, de havde, men de var bare ikke skarpe nok.

[Float=Left][img ]http://img37.imageshack.us/img37/9919/240604241x326.jpg[/img]
Björn Runström har været Randers's store helt
i denne måned med sine fem scoringer
[/Float]Danske Pokalturnering:

Super Ralf sparede stort set alle spillere, som han skulle bruge fra start imod SIF, i denne kamp i en 4-5-1 formation, som han sjældent bruger. Jonas Kamper scorede allerede efter ét minut, men kun ti minutter inde i kampen udlignede Jan Isaksen. De blå heste stod fuldstændig på kampen, selvom Elite 3000 truede en lille smule i kontrafaserne, men de blev dog aldrig rigtig farlige. Randers FC havde problemer med at få scoret det andet mål, men i det 85. minut kunne George Odhiambo tage titlen som matchvinder med sit mål.

Europa League:

Der var ikke mange, som havde spået Randers FC til at spille med om at gå videre fra gruppespillet i Europa League, men det ser ud til, at de kan begå sig. Det startede imod Mainz, hvor Randers skulle på tur til Tyskland. Super Ralf stolede på "sin" gamle yndlingsformation, og det var et klogt træk. Der gik i hvert fald utrolig lang tid, får Mainz fik hul på bylden - i det 83. minut, hvor Sami Allagui kommer flot op fra et indlæg. Björn Runström fik dog udlignet i en dramatisk afslutning på kampen i to minutter overtid, og så kan de blå heste tage til Kronjylland med et super resultat.

Det flotte resultat imod Mainz skulle følges op på få dage efter skuffelsen imod Silkeborg. Ralf havde imod alles forventninger valgt at satse stort til denne kamp, for han troppede op med en 4-4-2 formation. Da Ben Sahar scorede i det 24. minut, troede alle, at det var et utroligt dumt valg. I det 26. minut scorede Björn Runström dog, men det varede kun ét minut, for så scorede Luis García. Derefter var det op ad bakke for kronjyderne, og der var ikke mange, som troede på en sejr derefter. Super Ralf lavede noget satset i halveg, han skiftede Lasha Salukvadze og Ousmane Sarr ud, og det gav ekstra krudt. Anders Egholm udlignede allerede i det 49. minut, og få minutter senere fik hjemmeholdet tildelt straffespark. Det stod Björn Runström for, og det eksekverede han fornemt. Kampen endte 3-2 til Randers, hvilket spanierne ikke kan være tilfredse med, for de havde fortjent ét point i dagens anledning.


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: Gazza 01 Jul 2011, 14:24
Glimrende blog, som jeg bestemt også vil følge fremover. Safari til Randers er et scoop.


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: The_Gerrard 01 Jul 2011, 16:02
Citat af: Gazza 01 Jul 2011, 14:24
Glimrende blog, som jeg bestemt også vil følge fremover. Safari til Randers er et scoop.

Mange tak for kommentaren og fordi du følger med. O0
Jep, det må man sige - tak til ass. Da jeg gik ind i "råd fra ass. manager" kom han frem som mulig forstærkning på venstre back. :)


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: The_Gerrard 04 Jul 2011, 12:56
Jeg smutter på ferie her på onsdag, så jeg ved ikke om der kommer update inden da. :)

Men i så fald skal I ikke regne med updates før slutningen af måneden :(


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: JimmyGP 04 Jul 2011, 14:01
Citat af: The_Gerrard 04 Jul 2011, 12:56
Jeg smutter på ferie her på onsdag, så jeg ved ikke om der kommer update inden da. :)

Men i så fald skal I ikke regne med updates før slutningen af måneden :(


:'( :'( :'( :'( Behøver jeg sige mere?


Titel: Sv: De Blå Heste
Oprettet af: The_Gerrard 31 Jul 2011, 19:58
Tak for den søde kommentar JimmyGP, men bliver nød til at skuffe dig endnu mere.

Jeg er så småt ved at komme over alt det travle i ferien, men nu begynder jeg på PAU-uddannelse på torsdag, så får nok ikke så fandens meget tid til at blogge. :(

Jeg bliver derfor nød til at stoppe bloggen selvom jeg ikke er meget for det! Lysten er der bestemt stadig, men det er meget få updates jeg kan presse ind, og så vil jeg hellere vente til jeg får overskud igen. :)


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010