FmFreaks

Et nyt spil, et nyt save og en ny klub... Hov vent, nej. Noget passer ikke. Et nyt spil? Ja, FM2011. Et nyt save? Ja, hvordan skulle man ellers spille? En ny klub? Hov, næ! Slubbert er du Mr. Jakel.

Jaja, jeg ved det. Det er hverken særligt originalt, opfindsomt eller noget andet, men det er sæson nr. 717 af Vil med Dans jo heller ikke, og alligevel kører det nu igen og alligevel har de mange seere. Så noget behøver jo ikke være originalt for at være en succes vel?

Så... Hvor lidt overraskende det end er, så tager jeg endnu en tørn med walisiske The New Saints. Tidligere kendt som Total Network Solutions, hvilket var hovedårsagen til, at jeg overhovedet faldt i gryden som spæd FM2005-spiller. En klub med så aparte et navn, skulle man da næsten prøve at spille med.

Her sidder man så. Seks versioner senere, seks år ældre og ja, har lige vendt tallet 30 i mit livs årsbog og har brug for noget jeg kan genkende mere end nogensinde før... Og det blev The New Saints, eller TNS om man vil.

Så følg med i mit spændende eventyr. For med introduktionen af Dynamic League Reputation, er muligheden der nu endelig, for at gøre TNS til en europæisk stormagt. Det kræver lige dele tålmodighed, taktisk snilde og transferflair. Og lad det være sagt med det samme: Det bliver ikke rendyrket LLM. Hvad fanden, så stor tålmodighed har jeg sgu heller ikke... Livet er vel nærmest allerede slut når man runder de 30 eller hvordan er det nu det er? :D

Velkommen til :)

==============================

Hele bloggen kan i øvrigt læses her (http://www.fmground.dk/forum.php?action=topic_view&topic_id=890&index=0)

Efter introen er jeg meget fanget af den måde du skriver på, men lad os nu se om du kan blive ved med af fange mig! ;)
KIU! :P

Jeg skal gøre mit bedste :)

Enig, fed intro. Fængende :)

Tak :D

Ja, jeg kan lige så godt indrømme det... Første sæson er allerede overstået. Uha ja, det var noget af en afsløring. Hvorfor har han så ikke opdateret os spørger du måske? Af samme årsag som hvorfor Gud kun skulle bruge syv dage på at skabe jorden, når vi alle ved at mænd ikke kan multitaske... Med andre ord: Jeg ved det ikke.

Hvor om alting er (hvem fanden fandt på det lorte udtryk?), så er det altså her vi er. En sæson er gået, nogle vil sige spildt. Det kan ihf. sagtens diskuteres om ikke vi burde have fået mere ud af sæsonen.

Ikke et eneste trofæ blev det til og sjældent har en klub af TNS' størrelse, set i walisisk perspektiv, spillet så ustabilt over en hel sæson. Godt nok havde jeg ikke forventet at kunne stryge igennem ligaen, jeg skulle jo lige lære holdet at kende, og de skulle lære mig at kende, men når man kigger på resultaterne  blander der sig lige dele stribe af kampe uden nederlag efterfulgt af lige så lange striber af kampe uden sejr.

Derfor kunne det heller ikke undre, at vi endte som nr. to, seks point efter det overraskende mesterhold Newtown. Newtown som vi mødte i den sidste spillerunde, og faktisk kunne have snuppet mesterskabet fra, omend det havde krævet en sejr på tre mål.

Heller ikke i de to pokalturneringer, Welsh Cup og FAW League Cup, blev nogen positiv oplevelse for os. Begge turneringer forlod vi efter kun en kamp. Så skulle man tro, at vi havde en fordel når vi kun havde en turnering at koncentrere os om, men det forholdt sig altså ikke sådan.

Derfor blev sæsonen også en kæmpe skuffelse for holdet og byen....

Jeg har altid fulgt med i dine blogs om TNS! Og det vil jeg gøre igen! Jeg synes det er imponerende at du har kunnet holde lysten i så mange år! :)
Og det er fangende på den måde du skriver på! Jeg følger i hvert fald med! :)

Tak. Jeg tror heller ikke jeg havde kunnet holde lysten, hvis ikke det havde været så sjovt i FM05. Det var tider, hvor man kunne hente totalt overratede irske, nordirske, walisiske og skotske spillere til næsten ingen penge og sælge dem videre for til sidst at ende op med at være i top 5 over verdens rigeste klubber :D

En ny sæson, nye muligheder. Og nye skuffelser.... Tidligt exit i Europa League. Endnu en 2. plads i ligaen og endnu engang exit i de to pokalturneringer inden finalen. Ja tak, vi kom da til semifinalen i Welsh Cup, og i betragtning af vores problemer i ligaen hvor vi undervejs var i fare for ikke at komme med i mesterskabsslutspillet (Top 6) overhovedet, er en 2. plads selvfølgelig også godkendt, men to sæsoner i streg, uden et eneste trofæ, var svært at acceptere for ledelsen.

Min overtalelseevner kom da også på en prøve hen over sommeren, hvor jeg formåede at overtale klubbens ledelser til at give mig chancen i endnu en sæson,til trods for den manglende succes. Heldigvis lod de sig overtale, så jeg også står i spidsen til næste sæson, men der er jeg nok også tvunget til at give klubben et trofæ, hvis ikke jeg vil ud i kulden.

På trods af indkøb af en del nye profiler til holdet, som Sean Kinsella (DM), Chris Anderson (M C), Derrick Williams (D C), Daniel Day (D L), Anthony Malbon (ST) og Albert Owusu-Ansah (M R), formåede vi altså ikke at vippe Airbus væk fra 1. pladsen. En lille hævn fik vi i sidste spillerunde, hvor vi slog de allerede kårede mestre på hjemmebane, men det var en ringe trøst.

En endnu bedre trøst var dog, at vi sluttede sæsonen af med kun ét nederlag i 14 ligakampe og kun to uafgjorte. Havde vi konverteret de to uafgjorte til sejre, havde vi snuppet pokalen, men det er teori og vi kan i det mindste glæde os over, at vi har vist at vi vil være favoritter til den kommende sæson.

Endnu mere positivt må det siges at være, at faktisk alle indkøb viste sig at være klare forstærkninger på holdet. Specielt Derrick Williams, den tidligere Aston Villa spiller, formåede at stabilisere det centrale forsvar, mens den unge venstreback Daniel Day (tidligere Tottenham) viste sig at have præcis det potentiale vi regnede med, da vi hentede ham.

Og også på midtbanen lykkedes det for Owusu-Ansah, Anderson og Kinsella at styrke os gevaldigt, mens Malbon i front også kom i gang sidst på sæsonen. Alt sammen tegn på, at fodbold-guden ikke helt har opgivet os, hvilket jo egentligt er ganske motiverende og inspirerende til den kommende sæson.

Hvorfor kan jeg ikke selv bestemme størrelsen på mit billede?

Oohhhh hvilken glæde. Hvilken fryd. Ja, hvilken.... mere fryd? Ja, ordene er knappe, måske fordi jeg bare ikke har et stort ordforråd, men også fordi sæsonen 2012/2013 endelig bød på succes til The New Saints.

Det kan da godt være, at vi tabte finalen i Welsh Cup, men i det mindste kom vi da til finalen. Så måtte vi godt nok se os slået af Newtown allerede i 2. runde af Loosemores Cup, men allerede i fjerdesidste spillerunde i Principality Building Society Welsh Premier League kunne vi lade os fejre som walisiske mestre for første gang i min tid i klubben og for første gang i tre sæsoner.

Det var ren forløsning, ja nogle vil sige udløsning. Så langt vil jeg nok ikke gå, nogle vil nok føle sig stødt eller noget andet politisk korrekt, men en lettelse det var det ihf.

Det var i det hele taget en god sæson. Som nævnt tidligere, nåede vi finalen i Welsh Cup, en turnering hvor vi tidligere kun havde nået 2. runde, hvilket i sig selv var en succes. Så gjorde det mindre, at vi røg ud af Europe League kvalifiktionen i 1. runde mod serbiske Metalac, som på forhånd var pæne favoritter og ikke var den bedste lodtrækning for os.

Men mesterskabet kom i hus, og det var det vigtigste. Nu skal vi igen prøve kræfter med den stærkeste klubturnering på planeten Jorden, Champions League. Hurra hurra hurra og fire poser skumbananer....

Der skal et mellemrum ind efter "img", så det ser sådan her ud:

Mange tak :)

This is just great... To sæsoner med nedture, ustabilt spil og frustration er slut og afløst af stabilt spil, med flot spil krydret med fornuftigt forsvarsspil. Og så lige prikken over i'et: Succes i Europa.

Det kan godt være vi ikke kom i Champions League gruppespillet, men det ville også have været for meget på nuværende tidspunkt, men en plads i 3. kvalrunde for nationale mestre, hvor vi dog måtte se os slået ud af FC København, samt et møde med Palermo der også sendte os ud, gav os masser af europæisk rutine og nogle spændende kampe i Parken og på Sicilien.

Jaja, vi måtte igen sande, at pokalturneringer åbenbart ikke er vores stærke side. 1. runde i Loosemores Cup og 4. runde i Welsh Cup var hvad det kunne blive til, men så snuppede vi til gengæld mesterskabet i helt suveræn stil med et forspring på 21 point ned til nr. to Aberystwyth. Et mesterskab der reelt aldrig var i fare.

Den helt store profil blev nyindkøbte Thomas Short der sluttede på 20 ligamål og på den måde også slog klubrekorden. Derudover blev det til tre mål i pokalturneringerne mens han i alt blev noteret for 14 assists og et karaktersnit på 7.48.

Jeg kan desuden begynde at mærke, at det bliver sværere og sværere at finde spillere som man kan forstærke holdet med. Det er selvfølgelig umiddelbart en positiv ting, da det betyder at niveauet på holdet er hævet siden jeg kom til klubben. Problemet er dog bare, at da økonomien i klubben er dårlig, kan vi heller ikke gå ud over de britiske øer for at scoute. Vores rygte er heller ikke vanvittig højt, så vi sidder i en lille skruestik, hvor der enten skal et stort salg af en profil til at skaffe penge i kassen, eller mere succes i Europa end vi har haft i år, for at vi kan forsætte vores udvikling.

DISCLAIMER: Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg faktisk er nået til at skulle i gang med min sjette sæson i klubben. Derfor kommer der her en hurtigt update på min femte sæson, for jeg vil meget gerne i gang med at kunne fortælle "live" om min færd. Som noget nyt, vil jeg i bunden af hvert indlæg angive min Addictedness Rating.

Sæson 2014/2015. To mesterskaber i træk skulle følges op af et tredje, og som altid er der pres på når man begynder at blive så suveræne, at alt andet end et mesterskab, vil blive betegnet som en fiasko. Som nævnt i sidste update, var det blevet et problem at finde spillere der kunne forstærke holdet, men i sommeren 2014 lykkedes det alligevel at finde lidt spillere, bl.a. vha. en alternativ transfermodel.

Vi fik endelig fat i en parent-klub, efter at ledelsen ellers havde afvist idéen for et års tid siden. Det blev skotske Aberdeen valget faldt på, hvilket egentligt er et rigtig godt valg som jeg ser det. Vi startede ud med at låne Courtney Husband der med sin fleksibilitet på midtbanen, gav os gode muligheder i vores klassiske 4-4-2.

Derudover blev det til yderligere tre spillere på lån. Mod mit princip endte jeg med at betale et beløb for at få lov til at låne disse spillere. Årsagen var dog klar: Selvom vi skulle betale deres løn, var den så lille, at jeg faktisk kunne spare lønkroner ved at hente dem ind og sælge andre spillere.

Samtidig blev det til to spillere på permanente kontrakter, bl.a. til højrekanten som var et af de svage punkter på holdet (sammen med den modsatte kant). I vinterens transfervindue blev det så til yderligere tre handler, som alle var unge talentfulde spillere, bl.a. en engelsk U190 landsholdsmålmand.

Vi var igen ganske suveræne i ligaen, denne gang dog "kun" med et forspring på 12 point til nr. to Bala. I Champions League kvalifikationen tabte vi uheldigt til cypriotiske Omonoia, hvorved vi desværre ikke fik samme succes som i sidste sæson.

I de hjemlige pokalturneringer blev det igen til skuffelser. Vi kopierede sidste sæsons "triumfer" med exit i 1. runde af Loosemores Cup og 4. runde i Welsh Cup. Det er satme svært at sige hvad pokker der går galt i de turneringer, men vinde dem kan jeg tilsyneladende ikke :)

Topscorer blev helt unge Rory Banfield som var en af føromtalte loanees (fra Bolton). Med 29 ligamål slog han Thomas Shorts klubrekord fra sidste sæson. Ingen cup-mål blev det til, til gengæld blev det til i alt 9 assists. Banfield startede i øvrigt sin TNS karriere med at sætte klubrekord for flest mål i en kamp, da han scorede fire mål i sin debut mod Newtown som blev slået 4-1...

Game time: 10 dage, 0 timer og 24 minutter
Addictedness rating: Remember to call your family and ask for more sick leave

Der skal også lidt statistik til synes jeg. Med den nye Dynamic League Reputation, bliver det endnu mere interessant at følge med i hvordan Wales som nation og TNS som klub, ligger placeret på UEFAs koefficientlister, ligesom den nye liga-rangliste er en lækker detalje i spillet der giver mulighed for at følge med i hvordan den liga man spiller i, udvikler sig.

---

---

Champions League lodtrækning. Lodtrækning mellem de nationale mestre til 2. kvalrunde. Vi er ikke seedet. Vi kunne risikere at møde FC København, som sendte os ud forrige år. Eller tjekkiske Slovan Liberec. Vi var dog lidt heldige. Og så alligevel ikke. For op af bowlen kom schweiziske Young Boys. Ja nemlig. De unge drenge, som OB lige nu stifter bekendtskab med i det de kalder "den virkelige verden".

Champions League Champions Qualification 2. Round - 1. Leg
Jeg må nok indrømme, at jeg ikke syntes det var den allerbedste lodtrækning i verden. Samtidig skulle vi starte hjemme hvilket ikke gav os mulighed for at starte meget forsigtigt og se modstanderne an, men i stedet var vi næsten tvunget til at forsøge os offensivt og prøve at få ihf. et enkelt mål, for 0-0 ville ikke være et godt udgangspunkt før returkampen.

Vi valgte derfor at stille i vores sædvanlige 4-4-2 som vi også benytter os af i ligaen. Der var ikke mange overraskelser i opstillingen, måske med undtagelse af at vi valgte Jamie Paterson i front i stedet for sidste sæsons suveræne topscorer Rory Banfield. Der var godt nok en journalist eller to der rynkede på næsen, men dem om det. Samtidigt valgte vi at smide Conor Devlin  på mål i stedet for stortalentet Chris Cullen, da vi prioriterede at få en keeper ind som kendte forsvaret og omvendt.

Og det blev en kamp der endte i noget nær det perfekte resultat for os. Efter en halvkedelig første halvleg kom der for alvor gang i sagerne fra starten af anden halvleg. En lang bold op til Paterson resulterede i en nødbremse af en schweizisk forsvarer og rødt kort! Kort efter forsøgte vi os med tålmodigt angrebsspil i højre side og til sidste endte bolden hos Paterson der fra kanten af feltet, ganske lusket, placerede bolden i det nærmeste hjørne. 1-0!

Herefter blev det for alvor en mareridstkamp for Young Boys. Et kvarter senere, var det den schweiziske venstreback Herita Ilungas tur, til at måtte forlade banen uden at blive skiftet ud. Igen spillede vi bolden tålmodigt op i højre side, og det var igen Paterson der havde afgørende indflydelse, da han trak ind i feltet og blev stoppet af Ilunga. Straffespark og det andet gule kort til Ilunga. Farvel og tak.

Desværre formåede Ashley Godfrey ikke at udnytte sparket, men heldigvis gik der kun to minutter, før vi alligevel fik gjort det til 2-0. Sam Hart slap igennem i venstre side og sendte et fladt indlæg ind i feltet. Godfrey kom først på bolden og afsluttede men lige på deres keeper som dog ikke kunne holde bolden og så kunne Chris Andersen let sende den i mål til 2-0.

Der blev ikke scoret mere i kampen, på trods af at Young Boys fik deres tredje mand smidt ud med godt et kvarter igen. Lidt ærgerligt, men samtidigt formåede de jo ikke at score, og så kunne vi tage to mål og et clean sheet med os til Schweiz.

Champions League Champions Qualification 2. Round - 2. Leg
Returkampen er der faktisk ikke så meget at fortælle om. Jeg følte mig rimeligt sikker på forhånd, da Young Boys måtte undvære tre af de vigtige folk for dem, efter deres røde kort i den første kamp, og vi havde vist at vi faktisk var et bedre hold.

Vi styrede det meste af kampen og da Thomas Short allerede efter 23 minutter gjorde det til 1-0, var kampen reelt afgjort. Jamie Paterson satte en tyk streg under sin form, da han med tyve minutter igen gjorde det til 2-0 på en flot solotur, og sikrede os den samlede sejr på 4-0.

Dermed stod vi pludselig med garanti for at skulle spille mindst Europa League kvalifikation, hvis vi skulle tabe næste runde. Lodtrækningen har dog maget det således, at vi skal måde de slovenske mestre fra Koper. En lodtrækning der på papiret faktisk ser bedre ud end Young Boys. Tør man håbe?

============================================================

Det var tid til den første kamp mod slovenske Koper. Denne gang startede vi på udebane, hvilket passede os perfekt. Selvtilliden var i top efter den samlede sejr mod Young Boys og vi valgte at stille med nøjagtig samme 11 mand, som startede begge kampe mod Young Boys.

Champions League Champions Qualification 3. Round - 1. Leg
Og det blev en fantastisk aften. De slovenske mestre viste sig præcis det niveau dårligere end Young Boys, og på en aften hvor Jamie Paterson igen igen igen, beviste hans topform, savede vi slovenerne midt over med fremragende spil og en 3-0 sejr.

Thomas Short åbnede scoringen efter 21 minutter, da Paterson blev sendt afsted i højre side, og med et fladt indlæg fandt Short ved forreste stolpe der kun skulle sætte foden på for at passere den slovenske keeper.

Kun tre minutter senere blev det 2-0 da et opspil i venstre side hurtigt blev forvandlet til et kvikt sideskift, hvor Owusu-Ansah stod fri på kanten af feltet og med et præcist spark, satte bolden i det korte hjørne uden chance for keeperen.

Den stilling holdt til pausen, men kort inde i 2. halvleg, kunne Ashley Godfrey så tage revanche for det brændte straffe mod Young Boys, da han let udnyttede at Jamie Paterson igen formåede at tiltrække sig et straffespark.

3-0 og hjem igen. Man må virkeligt sige, at vi har formået at ramme topformen på det helt rigtige tidspunkt.

============================================================

Drama i Oswestry. Hvad der skulle have været en walkover, blev et sandt drama. Jeg må nok indrømme, at jeg undervurdere modstanden en anelse, da jeg valgte at skifte ud på begge fløje og satte Thomas Short på bænken før returmødet med Koper. For vi fik os en slem overraskelse....

Champions League Champions Qualification 1. Round - 2. Leg
Efter bare 17 minutters spilletid, var vi nede 0-2. En stor fejl af lejesvenden Michael Pool fra Hartlepool, der erstattede Sam Hart på venstrekanten, gav slovenerne plads af højre side af feltet og med et hårdt og fladt indlæg, kunne Blaz Klajderic foden på og gjorde det til 1-0.

Derefter var det Denis Jerajs tur til at få lidt for meget plads på kanten af feltet, og den udnyttede han til sikkert at udplacere Chris Cullen, og pludseligt så vi vores 3-0 føring fra den første kamp, glide ud af vores hænder.

Heldigvis fik Paterson givet os en anelse ro, da han efter 29 minutter udnyttede en stikning fra Rory Banfield, til at bringe os tilbage i kampen, 1-2!

En opsang i pausen var midlet til at få spillerne på dupperne igen,  men sølle fire minutter inde i 2. halvleg, var den gal igen. Og igen var det der Denis Jeraj der var på spil, da han steg til vejrs og udnyttede et indlæg fra venstre og pandede 3-1 målet ind.

Så var det tid til handling. Forsvaret sejlede, så al kreativ frihed måtte smides langt væk, og samtidig skulle foksu være på at stå kompakt og dybt. Det gav bonus med det samme og vi satte os meget bedre på spillet og holdt Koper væk fra målet.

Med ti minutter igen, blev Koper så reduceret til 10 mand da Rory Banfield tørrede sin direkte modstander og var på vej til at have frit løb mod mål. Forsvareren valgte dog at hive Banfield ned og så måtte han have det røde kort. Det gav det sidste ro på holdet, og herfra kunne vi køre den samlede sejr i land.

Pyha....

hej
hvodan stller d op i din taktik ?

Fedt Kjongfjong.... Havde helt glemt hvor gode din blogs er :) Spændende om du får videre succes i europa :)

Jeg stiller op med en klassisk 4-4-2 med filosofien på Counter og strategien på Fluid :)

Tak :D

Vi havde som kort nævnt trukket Celtic i det der så fint hedder Champions League Champions Playoff - altså den sidste kvalrunde i CL for nationale mestre. En lodtrækning der ikke levnede os mange muligheder for yderligere avancement.

Og det samlede resultat vil jeg da også hurtigt skøjte henover. 0-4 i den første kamp på Hampden Park og 0-1 hjemme på Park Hall Stadium, hvor vi øvrigt spillede rigtig godt og godt kunne have fået en uafgjort med lidt større skarphed, sendte os over i Europa League gruppespillet.

Det er nu heller ikke så ringe endda. Selvfølgelig ville vi gerne i Champions League gruppespillet, men den økonomiske gevinst ved at nå så langt som vi er nået i år, er bestemt ikke at kimse ad. Hele £2.869.566 er det blevet til, hvilket har givet os muligheder for endelig at starte opbygningen af faciliteterne i klubben og udvide vores scoutingmuligheder.

Det betyder at vi nu er gået i gang med at forbedre vores ungdomsfaciliteter. Vi har samtidigt fået udbygget vores scoutingmuligheder, så vi nu kan scoute i hele Europa og ikke kun på de britiske øer. Det er alt i alt det vi kan kalde for en kickstart af vores store ambitioner. Endelig er vi i gang :D

Lodtrækningen til Europa League gruppespillet gav os i øvrigt en virkeligt hård nød at knække. Everton, Leverkusen og Shakhtar Donetsk. Ikke ligefrem en drømmelodtrækning, og mon ikke vi får et slag over nakken en gang i mellem, men vi håber vi kan drille dem bare lidt.

Super fed blog du har gang i KongFjong. Jeg er fast læser og glæder mig til at se hvad du kan drive dette Walisiske eventyr til ;)

Tak :)

Uha. Europa League gruppespillet. Intet walisisk hold har nogensinde været så langt i en europæisk turnering. Men en svær lodtrækning. En rigtig svær en af slagsen. Vi var ikke levnet mange chancer, heller ikke af os selv. Og vi må da også sige, at vi har været uden chance i de fire kampe indtil videre.

Godt nok mindskede vi nederlaget på hjemmebane til Shakhtar Donetsk så det endte på 0-1, men de var stadig dominerende i hele kampen hvor vi levede på deres ineffektivitet, indtil det 66. minut, hvor Thiago Ribeiro fik hul på bylden.

En målscore på 2-15 efter fire kampe fortæller om fire kampe, hvor vi i de tre har lukket mindst fire mål ind, og kun har været foran i én kamp: Den seneste ude mod Shakhtar. Som vi så endte med at tabe 1-5.

Lad os kalde en spade for en spade. Vi har været heldige at komme så langt, og er klart overmatchet. Sådan er det, og sådan må det nu engang være. Lad os se hvad det giver walisisk klubfodbold på kort sigt, bl.a. på UEFAs koefficientlister, for er ikke i tvivl om, at de penge der strømmer ned i vores lommer, kommer walisisk fodbold til gavn på lang sigt.

I ligaen går det straks noget bedre. En svær start var det dog, hvor de mange kampe i Europa, en smal trup og problemer i offensiven gav os et premierenederlag hjemme til Goytre der traditionelt ligger i bunden, men som i denne sæson overrasker med at ligeg som nr. 4 indtil videre.

Vi er dog kommet ovenpå igen, og på trods af det pressede kampprogram ligger vi efter halvdelen af kampene (11) i grundspillet nr. 1 med fire point ned til Newtown på 2. pladsen. En stabil føring, og vi har bl.a. formået at vise god moral, selv når vi har været presset fysisk. Dette viste sig bl.a. i den seneste udekamp mod Port Talbot, hvor vi vendte en elendig indsats i 1. halvleg og en pauseføring til Port Talbot på 1-0, til en sejr på 2-1 på to mål af den centrale midtbanespiller Iain Forrest.

Så vi er klar på de sidste to kampe i Europa League, mens vi skal holde fokus på ligaen. Og på Welsh Cup, som vi meget gerne vil vinde i denne sæson...

Hvor ser man det henne? :)

Jeg spiller på engelsk, så du får lige den engelske udgave:

- World-menu
- Europe
- Awards
- Her kommer der så nogle faneblade over Awawrds-visningen, hvor der er faneblade som "Nations", "Competitions" og "Clubs" og her kan du se dem :D

Tak :D. Godt gået med at komme i EL. Dog lidt ærgeligt at du fik så mange tæsk i gruppen :T

Ja, men på den anden side så kan det jo ikke komme som en overraskelse. Fik jo allerede en smagsprøve i CL kvalen mod Celtic, som smadrede os på Parkhead :)

Det er muligt, at det blev til seks nederlag i Europa League gruppespillet, hvilket faktisk gjorde det til faktum, at vi havde tabt ni kampe i streg i de europæiske turneringer, siden vi tabte returkampen mod Koper på hjemmebane men alligevel slap videre i CL kvalen.

Leverkusen (H) 1-5
Everton (U) 0-4
Shakhtar (H) 0-1
Shakhtar (H) 1-5
Leverkusen (U) 0-2
Everton (H) 0-1

Seks nederlag, men som man også kan se, var de tre af dem ganske snævre, alle i kampe hvor vi med lidt held, kunne have hevet et point i land. Naturligvis var vi aldrig tæt på at gå videre, men alene det at deltage i denne fase af de europæiske turneringer, er et kæmpe skridt for os.

I de hjemlige turneringer blev det endelig til en dobbelt triumf. Vi sled en del i starten af liga-sæsonen pga. de mange kampe, men det endte med en overlegen triumf med et forspring på 16 point til Aberystwyth på 2. pladsen.

Og endelig endelig endelig lykkedes det os at ende øverst på skamlen i Welsh Cup efter en finalesejr over Llanelli på 3-0. Endelig den dobbeltriumf vi i en del sæsoner nu har higet efter. Ganske lækkert.

Nu skal næste sæson forberedes. Spillere skal ud, spillere skal ind. Vi skal meget gerne forsøge at gentage kunststykket fra i år med et europæisk gruppespil.

En del af de penge vi har tjent på vores europæiske kampe i år (indtil videre £2,3M), er allerede brugt på at udvide vores scoutingmuligheder. Nu er arbejdet gået i gang med at bygge et ungdomsakademi til klubben, hvilket er virkeligt lækkert :) De øvrige penge skal også gerne bruges på at forbedre faciliteterne i klubben generelt, samt gerne øgede transfer- og lønbudgetter.

Game time: 11 dage, 13 timer, 42 minutter
Addictedness rating: I am now a Football Manager expert

På den igen. Spillere ud og spillere ind. Den samme trummerum. Krydret med europæiske kampe, hvor vi igen skulle forsøge at nå et europæisk gruppespil.

Overraskende bragte sidste års deltagelse i Europa League gruppespillet ikke klubben fremgang på UEFA Coefficientliste, tværtimod. 70 pladser faldt vi ned af listen, pga. de nye beregningsregler, hvor man ikke få point for de inviduelle resultater i kvalifikationsrunderne, men udelukkende får point for at gå videre. De point er så lave, at da jeg samtidig tabte samtlige kamp i gruppespillet, så var de 2 point man får for at komme så langt (plus 1,5 point i alt for at gå videre fra 2. og 3. kvalrunde) var ikke nok, når de samtidig skulle deles ud på alle walisiske deltagende klubber. Sådan som jeg har forstået det ihf. :D

I år skulle vi oven i købet starte allerede i 1. kvalrunde, pga. dårlige resultater fra 2010-2015, så må vi håbe at sidse sæsons resultater måske alligevel er nok til ihf. at komme tilbage til at vi kan gå direkte i 2. kvalrunde.

Nå, nok med al den teoretiske snik snak. Og til det der virkeligt tæller: Kampene. Vi trak maltesiske Hamrum Spartans FC i 1. kvalrunde og uden større problemer, besejrede vi dem sammenlagt 6-1.

Derefter stod den på ungarsk modstand, med første kamp hjemme på Park Hall Stadium. Det blev en noget andet modstand, og vi gjorde det ikke lettere for os selv, da højre back Conor McLaughlin temmelig tåbeligt, begik straffespark allerede i første minut af kampen. Ungarerne scorede sikkert, men heldigvis formåede vi at komme tilbage og i 2. halvleg kunne Chris Anderson udnytte et straffespark som sikrede os 1-1 før returkampen.

Et ærgerligt resultat, fordi vi havde overtaget i kampen, men trods alt ikke katastrofalt, men det krævede trods alt at vi scorede i Debrecen. Det formåede vi heldigvis, så sikrede vi os billetten videre med en 1-0 sejr på udebane og en samlet sejr på 2-1 via et mål af debutanten Harry Brown. To ungarske udvisning på et minut i 1. halvleg hjalp os naturligvis, men selv uden dem er jeg overbevist om, at vi var gået videre.

Så blev det 3. kvalrunde, og her ventede på papiret en rigtig slem modstand: Norske Rosenborg. Med første kamp på Lerkendal, havde vi dog muligheden for at spille fornuftigt uden at tage de store chancer og i vores defensive 4-4-1-1 var det planen at holde på bolden og lade Rosenborg skabe chancerne og komme frem på banen. Kunne vi holde nullet ville det være perfekt og kunne vi samtidigt score, ville det være fremragende. Og begge dele lykkedes.

Med meget solidt forsvars- og pasningsspil, formåede vi at frustrere nordmændende der kampen igennem kun kom til ganske få forsøg, og kun en enkelt helt åben chance, som dog blev klaret fornemt af Cullen i målet. At vi fik sendt bolden over den norske streg to gange gav os samtidig et fantastisk udgangspunkt før returopgøret på Park Hall Stadium. Chris Andersen på en returbold i det 18. minut og Thomas Short efter godt opspil af Hart og Husband i det 63. minut, gav os det fremragende udgangspunkt.

Til returkampen måtte vi desværre undvære Thomas Short pga. karantæne, ligesom Derrick Williams, som i det første opgør, måtte sidde over pga. en langvarig skade. Heldigvis havde Luke Lucas gjort det godt som afløser for Williams i det centrale forsvar, ligesom nyindkøbet Harry Brown var en stærk erstatning for Short helt i front.

Vi lagde ud i vores sædvanlige 4-4-1-1 som er rigtig nyttig i de europæiske kampe mod modstandere der på papiret er bedre end os. Det så rigtig godt ud de første 35 minutter, indtil Rosenborg begyndte at sætte sig på kampen og to minutter før pausen, så vi lidt for passive ud i eget forsvar og Maciej Korzym fik for meget plads og kunne gøre det til 0-1.

Lidt af et chok, men kun to minutter senere slog vi tilbage. Et norsk hjørnespark blev konverteret til et kontraløb hvor vi i den grad fangede Rosenborg på de forkerte ben og Chris Andersen fik en helt fri afslutningsmulighed. Desværre smækkede han den lige på den norske keeper, som dog kun kunne skubbe den ud til Harry Brown der let kunne placere bolden i nettet til udligning.

Et godt boost lige til pausen, men 2. halvleg forsatte dog som 1. halvleg sluttede: Med Rosenborg som den dominerende part. Efter en times spil bragte nordmændene så atter masser af spænding tilbage i kampen, da et indlæg fra venstre fik lov til at passere helt til bagerste stolpe, hvor Bokila let kunne sætte hovedet på og gøre det til 2-1 til Rosenborg.

En stilling der heldigvis holdt kampen ud. Noget som frustrerede et par af Rosenborgs spillere, der sikrede sig et rødt kort i kampens overtid. Dermed var vi igen play til Champions League Playoffs og sikret adgang til minimum gruppespillet i Europa League.

En lille bet var der dog, da den anden normale centerforsvarer James Wilson måtte lade sig udskifte undervejs. Heldigvis viste det sig, at skaden ikke var så slem og han skulle derfor gerne være klar igen til resten af kampene i Champions League.

Der skal også lidt statistik til synes jeg. Med den nye Dynamic League Reputation, bliver det endnu mere interessant at følge med i hvordan Wales som nation og TNS som klub, ligger placeret på UEFAs koefficientlister, ligesom den nye liga-rangliste er en lækker detalje i spillet der giver mulighed for at følge med i hvordan den liga man spiller i, udvikler sig.

Skal lige huske denne også jo :)

---

---

---

---

Som I kan se, har jeg medtaget pointene for næste sæson da de allerede er beregnet. Det ser dog ikke ud til, at vi får flere hold med i hverken CL eller EL af den grund, så der må vi vente lidt :D

Lodtrækning til Champions League Champions Playoffs
Pga. sejren over Rosenborg, var vi seedet til lodtrækning til den afgørende kvalrunde inden Champions League gruppespillet. Det gjorde alt andet lige forhåbninger om Champions League gruppespillet endnu større.

Vi blev "belønnet" med moldaviske Sheriff Tiraspol. En på papiret udemærket lodtrækning, men også en lodtrækning der rummer en hel del uvisheder. Hvordan klarer vi turen til Moldavien? Hvor gode er Sheriff egentligt?

De startede ud med at slå belgiske Avenir Beggen samlet 5-1 i 2. kvalrunde og slog så FK Sarajevo fra Bosnien samlet 5-2. S selvom man ikke kan sige at FK Sarajevo er på højde med Rosenborg i kvaliteten, så må man jo så til gengæld sige, at de slog dem noget mere overbevisende.

Især på deres hjemmebane har de vist god styrke med 4-0 over Avenir Beggen og 4-2 over Sarajevo. Men netop de to mål som bosnierne formåede at score på Tiraspol, giver os tro på, at vi kan overkomme denne modstand også.

Argh! En gylden chance for kvalifikation til det forjættede land: Champions League gruppespillet. Men nej...

Efter 1-1 ude i Moldova mod Sheriff Tiraspol, hvor vi kom tilbage fra at have været bagud 0-1, skulle det endelige slag stå på Park Hall Stadium. Men sikke en dårlig start vi fik.

Efter 24 minutters spil, begår vores keeper Cullen, sin største dumhed i sin TNS karriere. Efter et langt udspark, bliver bolden headed tilbage på vores halvdel. Bolden går over forsvaret og udeholdets angribere, hvorfor Cullen vælger at gå ud af feltet for at heade bolden væk. Desværre formår Cullen kun at heade bolden hen lige i fødderne på en Tiraspol angriber der let kan sende bolden i mål. Dermed havde moldaverne allerede "udlignet" vores udebanescoring.

Stillingen holdt til pausen, men kort inde i 2. halvleg var den gal igen. Udeholdet brød igennem i venstre side og fra baglinjen sendte de en bold indover som vi ikke formåede at håndtere og Tiraspols Vorobej kunne stige til vejrs og heade 2-0 føringen ind.

Dermed var vi tvunget frem på banen og score tre mål og med tyve minutter igen, fik vi det første da Chris Anderson udnyttede at straffespark begået mod Paterson.

Desværre formåede vi ikke at lægge et fornuftigt pres på Tiraspol, og vores satsning på 3-4-3 hjalp heller ikke, og vi måtte slukørede forlade stadion og erkende, at det igen i år "kun" blev til Europa League gruppespil...

Vi kom i Europa League gruppespillet, hvor lodtrækningen egentlig virker ganske fornuftigt, ihf. sammenlignet med sidste sæson. Vi fik Tottenham fra øverste seedningslag, men derudover trak vi østrigske Rapid Wien og Ankaragücü fra Tyrkiet.

Første kamp var hjemme mod Tottenham, og her fik gæsterne hevet en smal sejr på 1-0 i land. Ikke ufortjent, men igen manglede vi lige den afgørende skarphed, for at stjæle et point.

Anden kamp stod på udebane på stadionet med det mundrette navn Gerhard-Hanappi-Stadion. Det blev godt nok til en østrigsk hjemmesejr på 3-1, men undervejs fik vi trods alt vist, at vi nærmer os europæisk niveau. Forsvaret haltede sjovt nok i denne kamp, hvilket ellers tidligere har været vores base.

I den hjemlige andedam går det nogenlunde. Efter et indledende nederlag til Port Talbot (delvist selvvalgt, da den lå mellem de to kvalkampe mod Tiraspol og vi derfor stillede med reserver og helt unge spillere), har vi hevet seks sejre i land i streg, hvilket giver os en øjeblikkelig føreposition.

Ellers er det sjoveste at berette om (og årsagen til denne updates billede), at vi nu har fået vores ungdomsakademi, som der blev begyndt byggeri af i sommers. Samtidigt har bestyrelsen indvilliget i at forbedre træningsfaciliteterne. De var ikke lette at snakke med, men lidt pres og gode talegaver fra undertegnede gjorde, at de lod sig overtale.

Den europæiske sæson er slut. For vores vedkommende i hvert fald... Og jeg må faktisk sige, at vi sluttede rigtig fornemt af. Det var godt nok mere eller mindre slut allerede efter de første tre kampe som vi alle tabte. Men spillet havde vist os, at vi med lidt mere mod, måske kunne være med. Og det fik vi bekræftet i de sidste tre kampe.

Først hentede vi vores første point i et europæisk gruppespil nogensinde, da vi hentede 1-1 hjemme mod Ankaragücü. En kamp vi faktisk kunne, og måske burde, have vundet, dels fordi deres føringsmål var en anelse heldigt, og dels fordi vi havde de fleste chancer i kampen. Nu endte det heldigvis sådan i gruppen, at en sejr til os IKKE havde givet os videre avancement, men det så faktisk ud til på det tidspunkt, at en sejr her, ville have lagt en anelse pres på tyrkerne.

Efter vores første point skulle vi forsøge at udnytte momentum til at skabe overraskelsen på White Hart Lane mod Tottenham. Det så længe ud til, at Spurs skulle hente endnu en pligtsejr på deres enlige mål efter 12 minutter, men tre minutter før tid dukkede Harry Brown op, og med et smart træk udnyttede han en forsvarsfejl og udplacerede sikkert Tom Krul i Tottenhams mål.

Og til sidst skulle vi så se om vi kunne undgå sidstepladsen i gruppen ved at besejre østrigske Rapid Wien med tre mål. Det lykkedes ikke,  men det lykkedes dog at hente vores første sejr nogensinde i et europæisk gruppespil, da mål fra Harry Brown og Luke Lucas gav os en 2-1 sejr.

Dermed sluttede en rigtig god europæisk sæson for os, og vi kan nu fokusere på de hjemlige turneringer hvor vi allerede nu er ude af Loosemores Cup og faktisk ser ud til mere eller mindre at have sikret os mesterskabet, og skal forsvare pokalen i Welsh Cup.

Nogen der ved hvordan youtube tags herinde virker?

Du skal bruge embed koden, hvis jeg husker korrekt

Her "midtvejs" i turneringen, hvor ligaen bliver delt op i et mesterskabsslutspil og et nedrykningsslutspil, kan man, måske med en anelse arrogance, spørge om mesterskabsslutspillet nu reelt også handler om mesterskabet.

For før de sidste ti runder, fører vi med intet mindre end 22 point ned til nr. 2, med mindre Llanelli vinder deres udsatte kamp (i hvilket tilfælde det så vil være 20 point). Det vil kræve at vi går fuldstændigt ned og taber minimum syv af de sidste ti kampe.

Og selvom spillet i de sidste 4-5-6 runder da ikke har været super prangende, anser jeg det nu alligevel for temmelig usandsynligt, at vi skulle gå så voldsomt ned med flaget.

Vi har samtidigt sikret os, at truppen til næste sæson, vil se næsten identisk ud med den nuværende, på nær 3 af de lejesvende vi har i klubben. Med den forbedrede økonomi, kan vi tillade os at holde på den nuværende trup OG prøve at hente forstærkninger og talenter til klubben i sommerpausen.

Tak det vil jeg prøve at huske :D

Med syv runder igen, altså i 8. sidste spillerunde, kunne vi lade os kåre til walisiske mestre for femte gang i træk og for 10. gang i alt efter en 3-0 sejr ude over Aberystwyth.

Det har generelt været en helt forrygende sæson. Hvor vi sidste år, var lang tid om at komme i gang i ligaen pga. de mange kampe, har vi år haft mere bredde på holdet, og bortset fra nederlaget i den første kamp, og to uafgjorte undervejs, kunne vi ikke røres.

Nu er der kun Welsh Cup tilbage hvor vi forhåbentlig kan gentage triumfen fra sidste år og igen sikre os The Double :)

Kommer der en update snart, er nemlig spændt på at se hvor langt du kan komme i CHL eller Europa League.

Jeg elsker din blog! ;)

@Drillo
Spillet er lige nu ikke det mest interessante faktisk, men jeg skal lige tage mig sammen til at få spolet en enkelt sæson igennem :)

@asj89
Taark :D

Der skal også lidt statistik til synes jeg. Med den nye Dynamic League Reputation, bliver det endnu mere interessant at følge med i hvordan Wales som nation og TNS som klub, ligger placeret på UEFAs koefficientlister, ligesom den nye liga-rangliste er en lækker detalje i spillet der giver mulighed for at følge med i hvordan den liga man spiller i, udvikler sig.

Skal lige huske denne også jo :)

---

---

---

---

Vi har forbedret os på alle tre parametre i forhold til sidste sæson. Vi er gået fra nr. 42 til nr. 34 på nationslisten, fra nr. 317 til 222 på klublisten og fra nr. 357 til 267 på turneringslisten. Virkeligt lækkert.

Her kommer så en update. Uden billede, uden glæde. For sandheden er den, at jeg måtte sande, at jeg i denne sæson må nøjes med kampe i de hjemlige turneringer. Lodtrækningen i Champions League kvalifikationen parrede os med de polske mestre fra Wisla Krakow, og efter 0-0 i Polen, led vi et forsmædeligt 0-1 nederlag hjemme på Park Hall Stadium.

Det betyder INGEN europæiske koefficient-point, ingen penge, no nothing :'(´Derimod betyder det, masser af mere eller mindre "ligegyldige" kampe i en hel sæson, kampe som egentlig bare skal overståes pga. min overlegenhed i den hjemlige liga.

Det betød også farvel til en dyr lejesvend som jeg havde hevet til klubben fra Rangers for at øge min chancer for at nå i CL gruppespillet. Men nu hvor vi er ude, er der ingen grund til at have den udgift rendende.

Det betyder samtidigt formentlig en kæmpe økonomisk røvfuld. Jeg vil gætte på et underskud på omkring £1M på året, hvis vi ser bort fra udgifterne til forbedrede trænings- og ungdomsfaciliteter. Dermed kan vi risikere at forvandle de omkring £4M  der er på bundlinjen lige nu, til et minus. Ikke en rar tanke.

Positivt er det så, at det skyldes investeringerne i de omtalte faciliteter, som beløber sig til en stor del af bundlinjen.

Lige nu skal jeg dog lige tage mig sammen for at kunne bruge tid på at køre sådan en lidt "walkover" sæson igennem :D

Tid til en update. Og denne gang en af de lidt sjovere. For selvom det var en lidt underlig sæson, uden europæiske kampe i hele efteråret, og vi især i starten sled en del med resultaterne, lykkedes det os alligevel til sidst at stå med to pokaler som bevis på en god sæson.

Mesterskabet var det primære trofæ vi gik efter, og som vi, trods de indledende problemer, endte med at vinde med et forspring på 18 point til Port Talbot. Tre dage efter den sidste ligakamp, kunne vi sætte prikken over det berømte i, da vi slog Newtown 4-1 i Welsh Cup finalen.

Der er egentligt ikke så meget at sige ellers til sæsonen. Efter det meget skuffende exit i Champions League kvalen, var det en sæson der bare skulle overstås, og som kun kunne ende på et acceptabelt niveau, hvis mesterskabet kom i hus.

Sæsonens topscorer, både i ligaen og overall, blev Thomas Short der igen bevidste sin vigtighed for holdet. Ikke bare med sine mål, men hans karaktersnit slog også klubrekorden med et snit på 7,57 i 35 kampe. Imponerende.

Nu er det så tid til at tage revanche i den kommende sæson. Forhåbentlig kan vi bringe friske ansigter til truppen, specielt på permanente kontrakter, noget der fejlede sidste sæson, hvor det kun blev til et enkelt indkøb på permanent kontrakt, mens hele fem loanees blev hentet.

Vi ser heldigvis ud til at blive seedet i kvalen til Champions League, hvilket gerne skulle gøre vejen nemmere. Nu må vi se :D

[float=right][img ]http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/SuccessKeyTo.png[/img][/float]
Succes i Champions League var det alt overskyggende mål før sæsonen. Med fem nye spillere i truppen (bl.a. to lejesvende), startede vi vores europæiske færd med at møde litauiske FBK Kaunas i Champions League Mesterholds kvalifiktion 2. runde. Med en komfortabel samlet sejr på 8-3, stod vi herefter klar til møde med de montenigrinske mestre fra Rudar Pljevlja. Her blev det noget mere spændende, men med to 1-0 sejre, hev vi billetten i land til playoff runderne og det afgørende trin mod gruppespillet i det forjættede Champions League land.

Lodtrækningen var ikke god ved os og gav os de kroatiske mestre fra NK Dinamo. Vi startede igen på udebane, og trods en kroatisk lynstart med mål allerede efter fire minutter, formåede vi alligevel at hive 2-2 i land, da Harry Brown tordnede et frispark i kassen i overtiden. Dermed var alt mere eller mindre åbent til returkampen.

Som det dog desværre har vist sig over de seneste sæsoner, så har vi desværre problemer når vi har sikret os et godt udgangspunkt på udebane i den første kamp, typisk mod et på papiret bedre hold, og så skal gøre arbejdet færdigt hjemme.

Det hele startede fornuftigt, men i løbet af 12 minutter, fra det 28. til det 40. minut i 1. halvleg, fik kroaterne bragt sig på 3-0 og det så pludseligt temmelig umuligt ud. Vi fik dog reduceret lige før pausen, og da Owusu-Ansah reducerede til 2-3 kort inde i 2. halvleg, så det pludseligt ikke helt umuligt ud.

Desværre satte kroaternes Miro Katic knapt ti minutter senere deres fjerde mål i rusen, da han scorede måske turneringens bedste mål indtil videre på et brag af et langskud. Dermed skulle vi igen score tre mål på godt en halv time og den opgave magtede vi (naturligvis) ikke.

Dermed må vi igen tage til takke med Europa League gruppespillet.

[float=right][img ]http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/Europa-League-Ball-2010.png[/img][/float]
Ka' det paneres!? Nej, TNS kan ikke paneres! Og dog... Urørlige er vi ikke. Måske på hjemlig grund, men i Europa ser det altså noget anderledes ud.

Hvad der lignede en fornuftig lodtrækning til Europa League gruppespillet, der parrede os med italienske Palermo, spanske Malaga og østrigske SK Rapid Wien, er startet dårligere end man kunne have håbet. At vi tabte hjemme til italienerne i den første kamp er måske ikke overraskende, men at vi så så dårlige ud i første halvleg var skræmmende. Nederlaget på 0-3 var ikke imponerende, og især forsvaret skal oppe sig hvis vi vil være mere end prügelknape.

I den anden kamp ude mod Rapid Wien gik det ciffermæssigt og spillemæssigt bedre, men 0-1 nederlaget betyder at vi endnu ikke har scoret og selvom forsvaret så en anelse bedre ud, så var det altså også mod en svagere modstander og ret beset burde vi have fået ihf. et point i den kamp.

Nu er vi i stedet for sat lidt bagud i forhold til de andre hold der alle har prøvet at vinde. Der skal nok ske lidt mirakler hvis vi skal videre, men vi kunne også godt bruge mindst en sejr og en uafgjort for at få mere end de to point til UEFAs koefficientliste som vi er garanteret med deltagelsen i gruppespillet i Europa League.

[float=right][img ]http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/goals-in-the-corner.png[/img][/float]
Det er virkeligt mærkeligt. Ikke at vi er suveræne i de hjemlige turneringer, heller ikke at vi har problemer i Europa League. Men at forskellen på succesraten er så stor, er virkeligt en gåde for undertegnede.

For fjerde kamp i træk formåede vi ikke at score, da vi besøgte Malaga i Europa League gruppespillet. Dermed står vi dels uden chance for videre avancement efter fire runder, men vi står også med en målscore på 0-9 og et spil der til tider skaber åbne chancer, men hvor skarpheden i front er væk, og hvor katastrofale fejl i forsvaret koster dyrt. Senest eksemplificeret ved to tåbelige straffespark på Malaga. Dermed lukkede vi igen tre mål ind på under et kvarter, noget der også skete mod NK Dinamo i Champions League kvalifikationen.

Ingen tvivl om at Malaga er et bedre hold end os, på alle pladser, men at vi lader os udstille så let, er dybt frustrerende. Specielt når man så fem dage senere, formår at save Bala over i den hjemlige Loosemores Cup på udebane med svimlende 10-2. Så bliver man en anelse irriteret....

Oh well, vi må jo trøste os med, at vi får noget europæisk rutine og samtidig er så dominerende hjemme at vi kan forsætte med at indhente den rutine.

Lyder til at du har lidt problemer i de europæiske kampe. Må man høre hvad du siger til dine spillere inden kampen - altså før kampen til pressekonferencen ?

Har nemlig selv stået i samme position med OB, hvor jeg altid virkede positiv før kampene. Men efter fem nederlag i træk, prøvede jeg en ny strategi hvor jeg valgte ikke at have de store forventninger til dem, hvilket resulterede i en flot sejr i den sidste kamp.

Hvorfor det er sådan ved jeg faktisk ikke helt endnu. Ved ikke om det er fordi man kommer fra en liga med et lille ry (den danske har 2½ stjerner) og skal spille i en stor turnering (EL har 4 stjerner)

Hey du har måske en god pointe der. Man lægger måske for mange forventninger over på sine spillere, så hvem ved :) Det tip vil jeg ihf. prøve :D

[float=right][img ]http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/439x.png[/img][/float]
Denne update kommer til at stå i nederlagets tegn. Ikke fordi vi har lidt nederlag på nederlag siden sidst, men fordi vi efter seks gruppekampe i EL måtte konstatere, at et point på udebane mod Palermo var hvad det kunne blive til i denne omgang. Det så faktisk ud til, at Guldbrands råd til håndtering af pressekonferencerne gav øjeblikkelig gevinst da vi, ret heldigt dog, hentede 1-1 på Sicilien mod Palermo. Desværre viste det sig efterfølgende ikke at være en decideret mirakelkur, da vi tabte skuffende 0-2 hjemme til Rapid Wien. Jeg tænker nu, om jeg stirrede mig lidt blind på det råd, og glemte at holde øje med om medier og odds forudsagde en mere lige kamp end som så, for så er det ikke sikkert at Guldbrands råd fungerer ihf :)

Det endte ihf. med at temmelig sikkert exit med sølle et point i seks kampe og en målscore på "flotte" 1-12 :) Farvel og tak for denne gang, men er allerede spænd på, om vi næste sæson kan bruge Guldbrands råd, til at komme i CL gruppespillet måske :D

Derudover så har vi netop lidt sæsonens første nederlag i ligaen, da vi spillede virkeligt elendigt hjemme i den udsatte kamp mod Afan Lido, der i denne sæson har præsteret over evne, hvilket de måske nok også gjorde i denne kamp. Det er dog ingen undskyldning for den fornærmende ringe indsat holdet leverede på dagen.

Vi fører dog stadig ligaen med ni point efter 19 ud af de 32 kampe, så meget skal endnu gå galt og da vi har ligaens stærkeste OG bredeste trup, tillader jeg mig arrogant at afvise, at det går så galt :)

Det må da også være tilfredsstillende, at du får lidt penge ind fra Europa League eller hvad?

Ja bestemt. Men det er bare ikke så mange som man får i CL jo, og når man så vælger at investere lidt ekstra i en enkelt spiller som jeg har gjort i sommervinduet, så kan man pludseligt ikke forbedre trænings- og ungdomsfaciliteter som man ellers havde aftalt med ledelsen :)

Fedt hold og en super blog.  Fulgte også med i dine tidligere blogs. Har selv haft en spil med Airbus hvor TNS var piv skarpe.. 

Vandt du ikke CHL med dem i dit tidligere spil, eller husker jeg forkert??

Hey og tak :)

Det er helt sikkert en klar fordel at starte ud med TNS. Det var godt nok ikke den primære grund til at starte med den helt tilbage i FM2005, men mere deres daværende navn: Total Network Solutions. At de så var overlegne var bestemt ikke diskvalificerende dog ;)

Jeg vandt ikke CL, men kom til semifinalen hvor West Ham dog desværre stod i vejen. Kan faktisk ikke huske om det var det var i mit første spil med dem eller hvornår det var, men slog bl.a. Valencia ud undervejs :)

Er først begyndt at følge med nu, da jeg først lige har set den..

Men hvilken fantastisk blog.. Glæder mig allerede til næste update! :P

Vielen dank :)

For syvende år i træk, kunne vi lade os kåre som mestre og denne gang allerede med seks kampe tilbage af turneringen. Med en 3-0 sejr ude over nr. 2 Carmarthen, beseglede vi vores position som den alt dominerende magtfaktor i walisisk klubfodbold. Ikke alene var det syvende mesterskab i streg, og 8. i mine 10 sæsoner i klubben, det er også sket i en usædvanlig overbevisende stil, med kun et nederlag og tre uafgjorte i de hidtidige 26 kampe og en målscore på 64-14.
[float=right][img ]http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/tns_ptt_1.png[/img][/float]
Bortset fra runde 2 og 3, har vi ligget nr. 1 hele vejen igennem og vi har i år vist, at vi har en usædvanlig bred trup i forhold til tidligere, hvor de europæiske kampe har kostet mere pointmæssigt, end tilfældet altså har være ti år.

Samtidig er vi stadig med i de to pokalturneringer hvilket også er mod sædvane, da vi som regel bliver tidligt slået ud i en af dem. Men også har vi vist vores bredde, ved i forholdsvis sikker stil at kvalificere os til finalen i Loosemores Cup (bl.a. 12-3 samlet over Bala i semifinalen) og semifinalen i Welsh Cup (tre sejre uden at lukke mål ind). Welsh Cup er i øvrigt en turnering vi også har sat os rimeligt tungt på, ved at være tredobbelte forsvarende mestre og med 18 kampe i træk i turneringen uden nederlag.

Til slut i denne update vil jeg bare lige smide et screenshot der viser hvordan det nogle gange går lidt galt i FM. Efter sejren over Carmarthen i 7. sidste spillerunde hvor vi sikrede os mesterskabet, stiller en journalist til et pressemøde følgende spørgsmål: http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2018-2019/TNSPressConferenceCloseRun.png

Æææhh what?! :D

Lidt mod sædvanen, kommer jeg med en update for en kort periode. Efter mesterskabet kom i hus, er der yderligere to trofæer som vi skal forsøge at hente hjem i en historisk triumf. En af dem er Welsh Cup, hvor vi var nået til semifinalen hvor modstanderen på neutral bane var Aberystwyth. Et mandskab der traditionelt set, udgør lidt af et hadehold for os, og derfor var det også en kamp vi ikke følte os helt sikre på.[float=right][img ]http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/Welsh-Cup-thumb-300x450.png[/img][/float]

Men vi må sige, at vi gjorde egen tvivl til skamme. Efter kun fire minutter nettede den ellers udskældte angriber (ingen mål i over 8 timer) Harry Brown, og selvom Aberystwyth derefter var fint med i kampen, nettede vi yderligere to gange i halvlegens sidste fem minutter og afgjorde mere eller mindre kampen.

Leon Henderson afgjorde definitivt kampen ti minutter inde i 2. halvleg, da centerforsvaren med sit 7. sæsonmål gjorde det til 4-0. Derefter kunne vi mere eller mindre cruise finale-billetten i land. Største minus var dog, at Harry Brown blev en slags uheldig helt, da han 10 minutter efter sin scoring blev skadet, og forventes ude i op til 2 måneder.

Ellers er vi altså klar til finalen i Welsh Cup, og dermed er det nu helt op til os selv, om vi vil gøre os selv historiske ved at hente tre trofæer hjem i en og samme sæson.

Loosemores League Cup. Den mindst prestigefyldte turnering i Wales, men en turnering vi ikke har haft den store succes i, siden jeg trådte til i klubben helt tilbage i 2010. Ja faktisk er det ikke lykkedes os at vinde den i mine hidtidige otte sæsoner i klubben. Kvartfinalen har været det længste vi har nået. [float=right][img ]http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/loosemores_cup_trophy.png[/img][/float]
Men i år blev det så endelig vores tur. Efter fire sejre på stribe, bl.a. 10-2 over Bala i semifinalens første kamp, stod den på møde med Newtown på Millenium Stadium i Cardiff. 3.535 tilskuere var troppet, hvilket efter walisiske forhold er mange tilskuere (hvilket igen er omkring 7 gange vores snit til ligakampe hjemme), men på det store stadion med plads til 72.500 virkede det ikke af mange.

Og hvis der havde været flere, havde det bare været flere skuffede tilskuere, for spillet på banen levede i den grad ikke op til det pompøse stadion. Vi fik hevet sejren hjem på Thomas Shorts mål efter en halv time, men ellers var det absolut ikke den bedste fremvisning af walisisk fodbold.

Men sejren kom som sagt i hus, og det var det vigtigste. Og den var da også ganske fortjent, det skal siges. Dermed bevarede vi chancen for at hive The Treble hjem, når vi om en uge skal forsøge at gøre det onde ved Neath i Welsh Cup finalen.

Tillykke med pokalen. Følger denne blog og er helt optaget af dit eventyr :)

[float=right][img ]http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/tns_the-treble-victory.png[/img][/float]
The Treble triumf for Englene fra Oswestry. For første gang i klubbens historie, kunne undertegnede og spillerne og trænerstaben, fejre en tre-dobbelt triumf og på samme tid sætte os på den walisiske fodboldtrone med suveræn dominans.

Præcis som finalen i Loosemores Cup, var selve spillet på banen ikke noget at råbe hurra for. På Haugesund Stadion (går ud fra det er en bug :D) imponerede vi på ingen måde, og en meget lige finale, kunne sagtens være endt anderledes end den gjorde. Vi kan dog udemærket leve med, at James Richards (på lån fra Man Utd) udnyttede en klasse stikning fra Jerry Knowles og med sin scoring sikrede os sejren.

Samme Knowles blev kort inde i 2. halvleg desværre alvorligt skadet og er ude i 4-5 måneder. Det må siges at det satte en dæmper på glæden, for der er ingen tvivl om Knowles' vigtighed på holdet, specielt når vi kigger frem mod kvalifikationen til Champions League.

Det skal dog ikke fjerne al glæden ved denne sæson som på stort set alle fronter har været gennemført fantastisk. Men mere om det i en senere update.

Tak :)

Opsummering på sæsonen 2018/2019 for The New Saints.
Sæsonen 2018/2019 vil nok for altid stå i min hukommelse fra min tid i TNS. Ikke alene blev det til tre trofæer, The Welsh Treble om man vil, det blev også til rekorder i forskellige kategorier, en kåring som Årets Manager og ikke mindst syv spillere på Årets Hold i den walisiske Premier League, her i blandt nyindkøbte Michael Basset der også blev kåret til Årets Unge spiller og James Richards der blev kåret til Årets Spiller. Ligeledes blev Michael Bassett nr. to i kåringen af Årets Indkøb, ligesom selv samme Bassett fik den højeste gennemsnitskarakter.

Nu skal vi igen forberede os til den kommende Champions League kvalifikation. Pointhøsten til UEFAs koefficientliste har været god i år, men disse point tæller ikke rigtigt før næste sæson. Alligevel vil jeg tro, at vi igen vil være seedede som minimum frem til de såkaldte Champions Playoffs (den sidste kvalrunde for mestre før gruppespillet). Vi er ihf. rykket 15 pladser frem på klub-ranglisten, så vi nu er nr. 190. Samtidig er Wales som nation nu nr. 31.

Samtidig er den walisiske premier League igen rykket frem på turneringslisten. Denne gang med 37 pladser, så vi nu ligger nr. 160. Og den er gået fra en stjerne til nu at være vurdet til 1½ stjerne. Lækkert. Det der gør det ekstra fedt er faktisk, at det ser ud til at præmiepengene for at vinde mesterskabet nu også stiger efterhånden som ligaens rygte stiger. Det har været et af de spørgsmål der har været nævnt mest rundt omkring på diverse forums ifm. det nye Dynamic League Reputation. Jeg er dog ikke sikker på at det gælder for alle ligaer (pga. licensproblemer), men det gælder tilsyneladende for den walisiske liga, hvilket selvfølgelig er super nice. Vi er dog stadig kun oppe på £5k for at vinde ligaen, men det er mere end fordobling i forhold til starten. Det samme kan faktisk siges om TV-penge, der også er steget siden starten på spillet.

Jeg tænkte på, om du ikke ville komme med et par SS af nogle af dine bedste spillere?
Kunne være sjovt at se, hvordan niveauet lå på ..

Jo det var min tanke at gøre det i næste update faktisk :)

spændende :P

Det er på tide til en gennemgang af den nuværende trup. I sidste sæson kom der en del nye spillere til, ligesom det er en del tid siden, jeg gennemgik truppen sidst. Så håber I får et lidt bedre overblik over denne gennemgang.

Jeg giver jer først et overblik over hvordan holdet ser ud, når det skal "fordeles på banen". Nogle navne vil gå igen et par gange, men det skyldes nogle kan spille flere positioner og at der forskellige steder på banen, vil være "par", f.eks. på den centrale midtbane, som passer godt sammen i bestemte roller, men hvis den ene bliver skadet, vil det være bedre at rykke den anden over på hans plads og så finde en ny til den anden plads. Håber det gav mening :) Ellers kommer der links til screenshots af hver enkelt spiller OG en gennemgang af hver position.

[float=left][img ]http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2019-2020/tns_squad_20192020.png[/img][/float]

Chris Cullen (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2019-2020/ChrisCullen.png)

Conor Devlin (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2019-2020/ConorDevlin.png)

Stuart Child (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2019-2020/StuartChild.png)

Conor McLaughlin (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2019-2020/ConorMcLaughlin.png)

Michael Bassett (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2019-2020/MichaelBassett.png)

Leon Henderson (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2019-2020/LeonHenderson .png)

Matt Wanless (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2019-2020/MattWanless.png)

James Wilson (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2019-2020/JamesWilson.png)

RobBentley (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2019-2020/RobBentley.png)

Daniel Day (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2019-2020/DanielDay.png)

Daniel Furlong (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2019-2020/DanielFurlong.png)

Albert Owusu-Ansah (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2019-2020/AlbertOwusu-Ansah.png)

Ashley Godfrey (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2019-2020/AshleyGodfrey.png)

James Knowles (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2019-2020/JamesKnowles.png)

Chris Anderson (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2019-2020/ChrisAnderson.png)

Joe Bull (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2019-2020/JoeBull.png)

Jerry Knowles (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2019-2020/JerryKnowles.png)

Francis O'Connor (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2019-2020/FrancisOConnor.png)

Robin Turner (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2019-2020/RobinTurner.png)

Owen Waite (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2019-2020/OwenWaite.png)

Andrew Yates (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2019-2020/AndrewYates.png)

Bernard Andoh (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2019-2020/BernardAndoh.png)

James Richards (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2019-2020/JamesRichards.png)

Thomas Short (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2019-2020/ThomasShort.png)

Harry Brown (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2019-2020/HarryBrown.png)

Positioner:
Målmænd
Her er den en klar førstekeeper og en klar reserve. Conor Devlin var i et par sæsoner en god keeper for os, men da Chris Cullen kom til, stod det hurtigt klart, at han ville tage over for Devlin. Cullen er tidligere engelsk U-landsholdsspiller, og er bare vokset og vokset på holdet. I sidste sæson havde han nogle fænomenale redninger, specielt i de to cup-finaler, som i høj grad var med til at sikre os The Treble.

Højre back
En position hvor Conor McLaughlin har regeret syv sæsoner i træk. Før sidste sæson kom Stuart Child til klubben, og selvom McLaughlin stadig fik flest kampe i sidste sæson, kunne meget tyde på, at eleven er ved at overhale mesteren. Ihf. ser Child ud til at udvikle sig hele tiden, og han har helt sikkert potentialet til at overhale McLaughlin inden længe.

Venstre back
En position hvor vi er virkeligt godt besat. Før sidste sæson, brød vi vores egen transferrekord og gik så at sige "all in", da vi hentede Rob Bentley i Liverpool for den svimlende sum af £475k. Men det er ikke beløbet der har sikret ham en fast plads som venstre back, på trods af Daniel Days mange sæsoner (7) på positionen som førstevalg. Det er hans potentiale der er et af de bedste i truppen generelt, og så hans niveau der bare ligger et stykke over Days.

Centrale forsvar
Før sidste sæson hentede vi den walisiske U21 landsholdsspiller Michael Bassett ganske gratis efter at Crystal Palace besluttede sig for, at man ikke kunne bruge ham. Bassett satte sig hurtigt på en af de to pladser i det centrale forsvar, og på trods af nogle store fejl, specielt i de europæiske kampe i starten af sæsonen, er han bare vokset og vokset. Viser også stor farlighed på især hjørnespark, hvilket fik ham op på i alt 11 scoringer i sidste sæson.

Ved siden af Bassett vil vi formentlig finde Leon Henderson der er lejesvend fra Hull City. Når jeg skriver "formentlig", er det fordi ham og Bassett ikke spillede mange kampe sammen i sidste sæson. Faktisk var der aldrig en decideret fast makker til Bassett, men da Henderson sagde ja til yderligere to sæsoner på lån hos os, var der ingen tvivl. Alternativerne Wanless og Wilson, er enten ikke helt klart (Wanless), eller for langsom til de europæiske kampe (Wilson).

Højre midtbane
I min 4-4-2 med flad midtbane, spiller vi med brede midtbanespillere og ikke deciderede wings. I højre side sad Owusu-Ansah i seks sæsoner på pladsen, men før sidste sæson mente jeg det var tid til noget frisk blod, gerne en ung og hurtigt kantspiller og her kom Furlong ind i billedet. Efter lidt "start-vanskeligheder", fandt han sig ind i rollen, og sad til sidst solidt på positionen.

Venstre midtbane
Der er en del flere alternativer til positionen i venstre side end i højre. Det er dog ikke en decideret fløj der pt. er førstevalg, men derimod James Knowles der er bedst centralt, men som alligevel holder både Turner, Waite, Day og Yates ude i venstre side, så længe de foretrukne centralt er klar.

Førstereserve, hvis man kan kalde ham det, er Robin Turner. Han er den bedste af resten, mens Waite er den med størst potentiale. Men Waite er godt stykke fra Turners niveau, så selvom jeg godt kan lide at se spillere udvikle sig og give dem godt med chancer for det, så er det Turner som specielt i de europæiske kampe, er førstereserve.

Central midtbane
Her spiller jeg med to forskellige typer, der komplementerer hinanden rigtig godt. På den defensive centrale midtbane, er Jerry Knowles førstevalget. I grunden er der ikke langt mellem de 3-4 bedste centralt, men Jerry Knowles er den bedste defensivt. Francis O'Connor er måske i virkeligheden ikke langt efter, men da han netop er hentet til klubben på lån fra Middlesbrough, er han ikke spillet ind på holdet i modsætning til Knowles der i sidste sæson havde et fortrinligt samarbejde med Godfrey.

På den offensive (rollen er faktisk Automatic) centrale midtbane, finder vi Ashley Godfrey som førstevalg. Det var egentligt en position Chris Anderson sad på i en del sæsoner, men i sidste sæson viste Godfrey endelig hvilket potentiale han indeholder og som var grunden til at vi købte ham for fem år siden. 14 assists og 10 mål i 34 kampe i sidste sæson, fortæller alt om den sæson Godfrey havde og hvorfor han er førstevalg på pladsen.

Angrebet
Her hentede vi før sidste sæson to nye angribere. James Richards kom til klubben på lån fra Man Utd, mens ghanesiske Bernard Andoh kom til klubben fra hjemlandets Ashanti Gold. Begge har et stort potentiale, men mens Richards rimeligt hurtigt satte sig på den ene plads, gik der lidt længere tid før Andoh slog den normale angrebsstjerne Thomas Short af holdet. Det lykkedes dog til sidst efter en sæsonstart der bød på både meget uinspirerede præstationer og røde kort.

Det betød altså, at stjerne Short til sidst måtte se sig henvist til bænken sammen med Harry Brown der ser ud til at have tabt kampen om angrebspladser. En kamp der snart kan blive endnu hårdere....

Som nævnt i sidste indlæg, så kunne kampen om angrebspladserne hurtigt gå hen og blive yderligere kamp om angrebspladserne. Det er nu en realitet, da vi har signet den kun 17-årige angriber Murat Zengin (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2019-2020/MuratZengin.png) fra Halifax. Et kæmpe talent, som vi har jagtet i mere end et år, men som pga. hans alder (blev 17 for få dage siden), ikke havde lyst til at rykke væk fra Halifax før nu.

Det er selvfølgelig rigtig glædeligt, at vi nu har skrevet kontrakt med endnu et stort talent, men selvom der nu er fem angribere til to pladser, vil vi endnu ikke afskibbe en af de andre, da Zengin dels er meget ung, dels ikke er indspillet og dels har haft en anelse skadesproblemer i sin tid i Halifax. Og når vi kommer forhåbentlig til at spille en del europæiske kampe henover efteråret, vil det være lækkert med gode muligheder for at skifte lidt ud ind i mellem.

Det er blevet til yderligere en angriber til truppen, så vi nu er seks angribere. Da muligheden opstod, kunne jeg ikke sige nej til at signe Jon Pritchard (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2019-2020/JonPritchard.png). Ikke alene er Pritchard en mand der allerede nu vil kunne hjælpe os, han har også et stort talent. Og så er der den ekstra bonus, at vi nu kan skille os af med Harry Brown, som vil være 6. valg i angrebsrækkefølgen. Brown får oven i købet næsten tre gange så meget i løn som Pritchard og er tre år ældre, så på alle måder er det en super handel for os.

Samtidig er det blevet til yderligere et lån. Et dyrt et af slagsen, men muligheden for at låne Sam Hall (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2019-2020/SamHall.png) i Man Utd, mente vi det ville være dumt ikke at slå til. Hall er naturligt centerforsvarer, men kan spille både centralt på midtbanen og på den defensive midtbane, hvilket er ganske perfekt for os. Samtidig har han et fremragende frispark og er han rigtig stærk i luften.

To spændende forbedringer af truppen :)

Igen igen, skulle vi i gang med kvalifikationen til Champions League. Vi synes selv at vi år har et super mandskab, selvom vi har en lille smule tvivl om det centrale forsvar, men med lånet af Leon Henderson vidste vi ihf. at vi havde to mand der tidligere havde prøvet at spille sammen og som begge holdt et vidst niveau.

Lodtrækningen til 2. kvalrunde, parrede os med Inter Baku fra Azerbadjan. På papiret en god lodtrækning, men det til trods, mente især medierne, at vi stod foran en ikke helt let opgave. Og de skulle vise sig at få ret.

Første kamp stod hjemme på Park Hall Stadium. Altid et svært udgangspunkt at starte på hjemmebane og man kunne også godt mærke på spillerne, at de var en smule nervøse. Der var ikke tale om særlig godt spil, men til gengæld viste vi stor styrke defensivt og holdt gæsterne helt fra fadet. Desværre formåede vi ikke selv at smide en enkelt i kassen, og derfor blev det til en kedelig og ærgerlig 0-0.

Udekampen skulle dermed vindes, om ikke andet så på straffespark, hvis vi ville videre og en tur til Azerbadjan er ikke nogen let opgave. Og kampen startede mildest talt elendigt, da Chris Cullen efter tre minutter gik forkert af et hjørnespark og kun fik fingerspidserne på, og sendte den lige ud i fødderne på Bakus stjernangriber Ramazanov der let kkunne gøre det til 1-0.

Så skulle vi frem på banen, men efter 20 minutter gjorde Bernard Andoh det endnu sværere for os, da han begik en tåbelighed af en vanvittig tackling på en af hjemmeholdets forsvarsspillere og blev sendt direkte i bad. Nede 0-1 og ti mand i resten af kampen. Det så ikke just lyst ud.

Vi gik til pausen nede 0-1, og spillerne fik en opmuntrende bemærkning, for selvom vi var en mand mindre følte jeg, at vi havde kvaliteterne til at score ihf. et mål. Ti minutter inde i 2. halvleg fik vi så en smule hjælp, da James Richards piller bolden fra en Baku-spiller i deres felt, og efterfølgende bliver fældet. Dommeren dømmer korrekt straffe, men giver samtidig et lidt hårdt dømt rødt kort. James Knowles scorede sikkert på straffesparket og pludseligt var vi på 1-1 og begge hold var ti mand. Vi var tilbage i førersædet.

Kun seks minutter senere, fik vi så endnu et straffespark da Owusu-Ansah brød igennem i højre side og sendte et indlæg ind over hvor James Richards blev sendt til jorden. Korrekt dømt og Knowles var igen sikkerheden selv, og 2-1 til os.

Den stilling holdt kampen ud, og vi undgik dermed en tragisk fiasko og var klar til 3. kvalrunde.

Her var der allerede trukket lod, og vi skulle møde schweiziske St. Gallen der havde sendt deres modstander, Banants fra Armenien, ud i noget mere overbevisende stil end vi selv præsterede. 4-0 hjemme og 3-3 ude og vi kunne altså konstatere, at de godt kunne finde ud af score mål. Men også, at de måske havde lidt svagheder defensivt.

Første kamp stod igen på hjemmebane og denne gang lykkedes det os at få bolden i nettet. Det lykkedes desværre også for gæsterne, da de udlignede den føring Leon Henderson havde givet os efter en halv time, i første halvlegs overtid. Vi viste dog kampen igennem, at vi var mindst på niveau med schweizerne, så vi vidste også at vi godt kunne score mindst et mål på udebane i St. Gallen.

Og det skal jeg love for skete. Hele 5-1 blev resultatet i Schweiz efter en kamp, der først ikke så ud til at blive den store oplevelse, men da vi først fik spillet til at køre, blev der åbnet op for hanen. James Knowles var første mand på pletten, da han udnyttede endnu et straffespark i overtiden af 1. halvleg. Små timinutter inde i 2. halvleg var det så Daniel Furlongs tur til at komme på tavlen. Desværre slog St. Gallen straks tilbage lige efter kickoff, da vi ikke havde fået armene ned endnu, men kun syv minutter senere var det så James Richards' tur til at finde vej til netmaskerne.

Fem minutter efter gentog han kunststykket, og med godt ti minutter igen, kunne Michael Bassett så sætte en tyk streg under vores overtag, da han pandede et hjørnespark i nettet til den fortjente sejr på 5-1.

Vi er nu klar til den afgørende runde, de såkaldte Playoffs, hvor modstanderen står på belgiske Lierse. En ganske fin lodtrækning må vi erkende, hvor vi dog stadig vil være underdogs, men i betragtning af at vi var useedede, kunne det være gået meget værre, med f.eks. Olympiakos eller FC København.

Fed lodtrækning.. Mon ikke det er året hvor du kommer i CHL puljen.. Så er der sgu skejsere på vej i kassen i TNS..

Held og lykke..

Kan det være i år? Lodtrækningen gav os belgiske Lierse, der overraskende snuppede det belgiske mesterskab i sidste sæson, og på den måde kunne vi ikke tillade os at være vildt utilfredse. Det belgiske mesterhold skal man dog altid tage seriøst, og med vores historik i Champions League kvalifikationen, måtte vi bestemt ikke tage let på opgaven.

Lierse viste sig da også at være bedre end vi faktisk troede, og samtidig præsterede vi en forfærdelig kamp afleverings-mæssigt, mens vi viste tæt på dødelig effektivitet foran modstandernes mål. For da den kroatiske dommer Vucemilovic fløjtede kampen af, stod der 0-3 på tavlen, og de belgiske værter kunne se frem til negative overskrifter i de hjemlige aviser og medier dagen efter.

Hvordan det blev 3-0 til os, kan dog godt overraske en del, og ret beset var det heller ikke fortjen hvis man ser på spil og chancer. Chris Cullen viste dog nærmest Schmeichel'ske evner i målet, samtidig med at Michael Bassett to gange viste sin styrke på dødbolde og Thomas Short til sidst snød den belgiske keeper gevaldigt. Krydret med belgisk ineffektivitet, 18 forsøg på mål, 13 af dem indenfor rammen og tre helt åbne chancer, blev det altså til en walisisk triumf.

Nu skal armene så ned igen, og vi skal vise at vi kan finde ud af, at spille fodbold i den hjemlige liga også. Det begyndte nemlig ikke overbevisende, da vi hjemme på Park Hall Stadium oplevede en regulær fiasko, da vi tbate 0-1 til oprykkerne fra Bridgend og på den måde indledte sæsonen med et nederlag...

Det lykkedes! Efter en returkamp, der ikke på samme måde var underholdende, hverken hvad angår mål eller chancer, sikrede vi os endelig adgang til det forjættede Champions League land. 10 sæsoner og 8 forsøg i Champions League kvalifikationen tog det, før vi endelig kan se os selv i Champions League gruppespillet.

Selve kampen var ikke specielt underholdende. I modsætning til den første kamp, sad vi på spillet i kraft af bedre pasningsspil og med scoringer fra først Furlong efter 13 minutter og af Jon Pritchard i kampens overtid, kunne vi altså se os selv ende i bowlen til lodtrækningen til Champions League gruppespillet.

En kvalifikation der startede meget nervøst og sløvt, men som kulminerede med tre fremragende kampe og præstationer af vores hold. Tak for det, giv os nu bare Man Utd, Real Madrid og Milan tak :)

Tillykke med CL, og ikke mindst de mange millioner du får ud af det..  O0

Hvad gjorde du anderledes i forhold til tidligere for nu endelig at komme i CL?

Tak for det :) Jamen jeg tog udgangspunkt i det du kom med omkring pressekonferencerne. Jeg var meget mere forsigtig. Ind i mellem var jeg optimist, men aldrig helt igennem, jeg sørgede altid for at svare "afventende" eller hvad man skal kalde det, på mindst et spørgsmål på en pressekonference :)

EDIT: Og har self fået et lidt stærkere mandskab, hvor vi specielt offensivt er blevet bedre :)

Har derudover også valgt, gennem hele sidste sæson, at bruge Match Preparation til at træne tre forskellige formationer, med samme indstillinger Counter/Fluid. En ganske alm. 4-4-2, en 4-4-1 og så en 4-5-1. Det giver en del flere muligheder taktisk, for at skifte rundt, når visse hold ikke bryder sig om at spille mod f.eks. en 4-4-1 eller en 4-2-3-1 :)

Vi vil have CL-lodtrækning NU! :D

Her har I den så :) Som man kan se, er det en, efter CL standard, forholdsvis ok gruppe, men når man er vant til Europa League, er det nogle lidt andre hold man kommer op imod. Som I dog også kan se, så har vi åbnet ganske fornuftigt.

1-1 hjemme mod Shakhtar i den første kamp, hvor Shakhtar havde de fleste forsøg, men vi havde de fleste store chancer, og 1-2 ude mod Schalke hvor de dominerede igen kom foran, men det var ganske fortjent, at tyskerne fik hevet sejren i land, selvom vi med lidt held, kunne have stjålet det ene point.

I begge kampe har vi spillet 4-5-1, modsat normalt hvor vi spiller 4-4-2. Shakhtar bryder sig traditionelt ikke om 4-2-3-1 og da vi har 4-5-1 "i tasken" var det oplagt at forsøge sig med den. Mod tyskerne var det en lidt anden sag. Min scout mente at de normalt er gode mod mandskaber der spiller 4-4-2, og da vi næppe kunne forvente at matche dem fysisk, ville en ekstra mand på den centrale midtbane, give os lidt mere at kæmpe med.

EDIT: Fatter hat af det img-tag :D

Jeg har i øvrigt fundet ud af, hvor pressekonferencer også kan være vigtige. Hele sidste sæson, undlod jeg at bruge dem når jeg skulle spille ligakampe. Vi var simpelthen så overlegne, at jeg følte det var lidt spild af tid.

I denne sæson har det forholdt sig noget anderledes. Vi startede med et nederlag og er nu allerede oppe på tre nederlag og ligger nr. syv med syv point op til Llanelli på 1. pladsen. Vi spiller ikke særlig godt og spillerne har mistet moral.

Med udgangspunkt i hvordan jeg bruger pressekonferencerne til de europæiske kampe tænkte jeg, at det kunne være man skulle stille op til de her "seancer" og komme med forsigtige og respektfulde udtalelser, så spillerne fik lidt af den respekt tilbage, som de måske havde mistet overfor de andre hold.

Og i første forsøg, virkede det fint. Det var godt nok ikke en ligakamp, men vi stillede dog i noget nær stærkeste opstilling, og spillerne virkede klar og motiverede, i modsætning til nogle af de andre kampe hvor visse spillere decideret har virket uinteresserede.

Det er virkeligt lækkert at se hvor stor effekt de ellers noget ensformige pressekonferencer kan have :)

Helt enig mht. pressekonferencerne, for de kan virkelig have en enorm indflydelse på resultaterne. Ikke bare for ens eget resultat, men ligefrem også på en af ligakonkurrenterne hvis man får chancen for at blive spurgt ind til dem.

Jeg ved at der er mange der finder dem for ensformig og kedelige, men jeg tror simpelthen ikke at de er klar over hvor stor en betydning det kan have for ens resultater både på kort og langt sigt. Personligt er jeg stor tilhænger af pressekonferencerne og syntes det er fedt at de også har en indflydelse..  O0

Iøvrigt en lækker gruppe du er kommet i. Man må håbe at du kan komme videre fra den  :)

Ja præcis, har også altid fundet med uhyre kedelige, men når man så finder ud af, at selvom man er suveræn og har klart det bedste og bredeste hold, så kan det stadig have indflydelse, så jubler man en lille smule. I det hele taget sidder jeg lige nu og bliver en smule yderligere begejstret.

Jeg havde formentlig ikke overvejet at gøre brug af pressekonferencerne til ligakampene, hvis ikke det var for den widget der viser spillernes motivation under kampene. Der fandt jeg pludseligt ud af, at der var spillere der klart undervurdere modstanderne og derfor var uinteresserede, mens andre blev nervøse. Et fedt værktøj :)

Jeg burde vel egentligt gøre mit underlige Champions League billede færdig, men synes egentlig ikke det er vildt pænt så jeg undlader. Det bliver da heller ikke pænere, med de resultater, ihf. ikke pointmæssigt, som vi formåede at hive i land i de sidste fire gruppekampe.

De endte desværre alle sammen med nederlag. Ikke store nederlag, måske med undtagelse af det sidste, hvor vi hjemme tabte 0-3 til Schalke 04, men alle fortjente nederlag og det føltes aldrig rigtigt, som om vi kunne matche vores modstandere. Det var ikke store nederlag, hvilket vores målscore på 3-11 da også indikerer, men vi var aldrig for alvor med i kampene på nær den første.

Overraskende var det Schalke og Shakhtar der gik videre med hhv. 13 og 11 point, mens Arsenal røg ud med kun 9 point og vi altså endte sidst med et point.

Oplevelsen har dog uden tvivl givet masser af rutine og viden til næste års "skud i bøssen", så nu skal mesterskabet hives i land, truppen skal strammes op (bl.a. er der allerede fire spillere der har skrevet forhåndskontrakter med andre klubber fra næste sommer) og der sker forhåbentlig yderligere forbedringer i klubbens setup.

Når vi nu lige hurtigt fik nævnt mesterskabet, så vil jeg da hurtigt nævne, at vi efterhånden har fået spillet os op på 1. pladsen. Vi har ikke tabt i 11 ligakampe (13 overall) i træk. Det giver altså en 1. plads, som normalt ville være rimeligt suveræn, men Llanelli har i år virkeligt fundet melodien og følger os indtil videre til dørs her efter 20 kampe, kun et point efter os :)

Har lige oplevet noget der lige giver FM lidt ekstra krydderi. Måske det er første gang jeg oplever det, fordi jeg altid spiller med små hold, but here goes.

Agenten for mit største angrebstalent, ghanesiske Bernard Andoh, kom til mig med krav om en ny kontrakt til sin klient, fordi jeg havde afvist et bud fra Rosenborg. Jeg tænkte at han da godt kunne få lidt mere i løn hvis det gjorde ham tilfreds. Desværre forlangte han, blandt mange andre forbedringer, at hans klient skulle have en frikøbsklausul i sin kontrakt. Det forsøgte jeg at komme væk fra, men da han holdt fast valgte jeg at afslutte forhandlingerne.

Det gjorde Andoh sur, og han ville have en snak med mig. Her fortalte jeg ham, at han skulle vise mig at han fortjente en ny kontrakt, ved at spille godt. Hans svar var "I accept your challenge". Dels er det et fedt svar at få fra en spiller, og dels er det en fed situation i FM :)

Ja meget godt, ved mig var det Clint Dempsey, hvor Birmingham ikke ville give det jeg forlangte, det lykkes mig også at få han til at acceptere udfordringen, som den vist hedder på dansk. Nu har han spillet 3 (1) scoret 2 mål  og har et snit på 6,45, samt spillet en kamp i liga cuppen  til karaktere 5,80, hvorefter han krævede at komme på transfer listen fordi han ikke have fået forbedre hans kontrakt, som lovet... Meget underligt og irriterende, men nu forlader han højstsandsynligt klubben til vinter, flere klubber er interesseret

Tilbage til bloggen, så er det endnu en fed blog, denne her jeg har faktisk helt vild med de LLM, som er i gang især din og The Point, men følger med i flere af dem :)

Bernard Andoh har nu valgt at bede om at komme på transferlisten, fordi han mener, kun få kampe senere, at vi burde ham tilbudt ham en ny kontrakt nu. Okay, han har spillet godt, men synes alligevel det var en lidt hurtigt konklusion på udfordringen.

Jeg har dog valgt at acceptere hans forespørgsel, da jeg er af den holdning, at spilleren alligevel bliver sur hvis vi nægter ham hans ønske, og chancen for at han fortryder vil være større, end chancen for at han bliver glad senere hvis vi nægter.

Det viser sig nu, at rigtig mange klubber viser en eller anden form for interesse i ham, som I kan se på screenshottet herunder:

http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2019-2020/BernardAndohTransferInterested.png

Samtidig er han dog kommet i tvivl om hvorvidt han bør søge væk fra klubben. Han har spillet virkeligt godt i de to kampe der er gået siden hans forespørgsel om at komme på transferlisten. Tre mål i to kampe og generelt rigtig godt spil, så jeg håber at jeg på en eller anden måde kan overbevise ham om, at han skal blive i klubben.

Ellers har jeg ham da på en 4-årig kontrakt så kan jeg da tyrannisere ham lidt  >:D

Uha, en spændende spiller du har der, siden der er så mange store klubber der er vilde for at få ham. Må indrømme at jeg ikke har læst samtlige updates fra din blog, men det bliver da spændende hvad der kommer til at ske med ham.

Helt sikkert. Det er som om han virkeligt er vågnet op især efter hans ønske om at blive transferlistet. 8 mål i de sidste fire kampe, bl.a. et hattrick i den nyligt overståede finale i Loosemores Cup. Det gør helt sikkert ikke interessen mindre, så det bliver da spændende at se, hvor meget jeg kan få for ham, hvis han holder fast i at han vil væk :)

Det vil jeg nu ellers foreslå dig at gøre, BlaZZo. Det er en helt igennem fantastisk blog. :P

Takker og bukker :D

The Treble i hus igen. Mindre overbevisende end i sidste sæson, kun 13 points forspring, og med en finale i Welsh Cup der måtte ud i forlænget spilletid, før den kun 17-årige Murat Zengin kunne afgøre finalen med sit andet mål, til en 2-1 sejr over Aberystwyth. Finalen i Loosemores League Cup var anderledes utæt (?) med en 5-0 sejr over Carmarthen.

Det var 8. sæson i træk at vi hev mesterskabet i land og vi slog igen rekorden for flest mål i ligaen, med 77 mål i de 32 kampe, tre mere end i sidste sæson. Jeg måtte dog se David Burrows fra Haverfordwest løbe med titlen som Årets Manager i Wales, men til gengæld snuppede Bernard Andoh kåringen som Årets Spiller. Det samme gjaldt i øvrigt kåringen som Årets Unge Spiller. 9 af vores spillere kom på Årets Hold, mens Thomas Short løb med årets Topscorer-pris.

Det var en masse gejl, nu til noget der faktisk er lidt sjovere, ja hvem skulle tro det :)

Som jeg tidligere har nævnt, så har jeg nok ment, at præmiepengene er steget i de walisiske turneringer, og jeg har nu fundet beviset for det. Herunder ses screenshots af præmiepengene når man starter spillet op, efterfulgt at screenshots af de nuværende præmiepenge.

Præmiepengene når man starter spillet
[img width=180 height=105]http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/PremierLeagueOriginalPrizeMney.png[/img] [img width=180 height=105]http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/WelshCupOriginalPrizeMoney.png[/img] [img width=180 height=105]http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/LoosemoresLeagueCupOriginalPrizeMoney.png[/img]

Præmiepengene på nuværende tidspunkt
[img width=180 height=105]http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2019-2020/PremierLeague2020PrizeMoney.png[/img] [img width=180 height=105]http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2019-2020/WelshCup2020PrizeMoney.png[/img] [img width=180 height=105]http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2019-2020/LoosemoresLeagueCup2020PrizeMoney.png[/img]

En vild stigning i de to cup-turneringer må man sige, og det hjælper helt sikkert på de andre klubbers chancer for at komme videre i Europa også og på den måde hjælpe med i kampen for at løfte ligaens niveau og rygte :)

De gode indtægter i denne sæson, har nu i øvrigt medført, at det lån der blev optaget for en del sæsoner siden, nu er blevet betalt helt ud, så vi således er helt gældsfri. Lækkert nok.

Derudover er arbejdet med forbedring af træningsfaciliteterne også gået i gang og forventes færdigt til oktober, i vores jagt på en kontinuerlig udvikling af klubben og hele setuppet. Lækkert nok.

Det går kun fremad :D

fuck man, lidt vildt :P men jeg er godt overrasket over hvor lidt Præmie penge man får, og så lige og dog man får i det mindste mere end i Ekstra bladet cup/Pokalen :)

kan du fixe et SS af cé trup ?

Det var da egentlig vildt en med så massiv stigning i præmiepengene ???

Og dejlig blog Martin, omkring dit elskede walisiske favorit hold :P

Ja det er nogle vilde skridt præmiepengene har taget det må man sige. Er også ret overrasket og sjovt nok så lidt, ihf. beløbsmæssigt, en stigning præmiepengene i ligaen har taget.

For statistik- og talnørderne kan jeg så fortælle, at præmiepengene er steget med følgende procenter:

Premier League: 500%
Welsh Cup: Ca. 2.600%
Loosemores League Cup: Ca. 2.400%

Næste update vil indeholde en del mere statistik, da jeg nu har fået installeret Genie Scout og på den måde kan aflæse værdier for klubben, bl.a. repuation :)

Så er det igen tid til en opdatering på ranglistefronten.

På turneringslisten, er Principality Building Society Welsh Premier League gået fra en 160. plads til en plads som nr. 113. Den er ikke steget i stjerner, men mon ikke vi gør det efter næste sæson? :)

På UEFAs koefficientrangliste for klubber, er vi gået 54 pladser op, så vi nu er nr. 138. I sidste sæson optjente vi 5,449 point, hvilket er rekord for os som klub. Den kommende sæson kan være meget vigtig, da det er sæsonen 2015/16 vi skal forsøge at gøre bedre og da vi kun fik sølle 0,150 point dengang, kan vi virkeligt forbedre os der.

På den tilsvarende liste for lande, er Wales rykket op som nr. 29. Her fik vi i sæsonen 2015/16 0,750 point, hvilket skulle være til at gøre bedre, da vi i sidste sæson fik 2,250 point. Nu må vi så se, om vi måske kan gøre det lige så godt som i sæsonen 2016/17 hvor der kom 3,000 point på kontoen til Wales, men da beregningerne for disse point er en anelse komplicerede, gider jeg end ikke forsøge at finde ud af, hvordan man skraber det antal point sammen :)

Så til lidt af den rigtig nørdede statistikdel:

Klubbens reputation er steget fra 2.100 til 2.573.

Klubbens træningsfaciliteter er steget 6 til 10.

Klubbens ungdomsfaciliteter er lidt svær at aflæse. Genie Scout har en værdi for netop ungdomsfaciliteter og den siger 3, men FM editoren har en betegnelse der hedder Youth Setup, og den står 5. Til gengæld kan det siges, at vi startede uden ungdomsakademi, hvilket vi nu har.

Kvalifikationen til Champions League 2020/2021 er allerede i gang. Lodtrækningen havde givet os tjekkiske Slavia Prag. Ikke en specielt god lodtrækning, tjekkiske mandskaber er altid svære. Og det gav lidt mindelser tilbage til for tre år siden hvor polske Wisla Krakow sendte os ud allerede i 2. kvalrunde i Champions League.

Vi er dog blevet markant bedre siden da, så vi var fortrøstningsfulde før det første opgør som skulle stå på hjemmebane. Vi løste opgaven mod favoritterne (ihf. på papiret), tilfredsstillende, men måtte alligevel ærgrer os over det tjekkiske udebanemål, som kom på et langskud fra over 30 meter, som Chris Cullen vel ret beset burde have håndteret bedre.

Heldigvis viste Sam Hall og James Richards skarphed foran mål, så vi kunne tage til Tjekkiet med en fortjent 2-1 sejr i bagagen. Med et tjekkisk udebanemål i det samlede regnskab, skulle der kun et 0-1 nederlag til, før vi var ude, så vi var på ingen måde videre på forhånd.

Spillerne viste dog stort koncentration og attitude i returopgøret som vi vandt efter en fremragende præstation med 2-0 i en kamp, hvor vi var klart farligst og brugte bolden bedst, men hvor tjekkerne dog også havde et par fine chancer, som Cullen dog tog sig fint af.

Nu gælder det så cypriotiske Omonoia Nicosia, som vi faktisk mødte for seks år siden i 2. kvalrunde og kun snævert røg ud til, med samlet 2-3.

Igen belgisk modstander til TNS i Champiosn League.

Efter sejren over Slavia Prag, stod den på cypriotisk modstand i 3. kvalrunde i Champions League. Denne gang havde vi udebane i første kamp, og efter en ganske underholdene kamp, der var tæt til det sidste, hev vi en 1-0 sejr i land, på endnu et mål af Sam Hall efter hjørnespark.

Det gav os naturligvis et glimrende udgangspunkt til returkampen men vi vidste også, at den gamle kliché, at intet er vundet før den fede dame har sunget, var ganske sand. Derfor krævede det fuld koncentration til returkampen.

Den udviste vi heldigvis i udpræget grad, og det var først da cyprioternes Claudinho reducerede i det 89. minut, at de kom på tavlen. Før da havde førest James Richards, derefter Bernard Andoh og til sidst Richards igen, bragt os på sikker sejrskurs.

Nu er vi så igen klar til playoffs i Champions League og her har vi igen været så heldige at blive parret med et belgisk mandskab. Denne gang var det AA Gent der kom op af bowlen. Det må betegnes som en fornuftig lodtrækning når man tænker på sidste års præstation mod Lierse.

Nu kan det ikke gå galt. Eller det må det ihf. ikke.

Efter den bedste præstation, måske i klubbens i historie, besejrede vi AA Gent med vanvittige 7-1 i Champions League Champions Playoffs. Et resultat ingen kunne have forudset, specielt ikke da vi dummede os kort inde i 2. halvleg og gav Gent chancen for en hurtig kontra der resulterede i et dumt straffespark, som de udnyttede sikkert til at udligne til 1-1.

Men i den sidste halve time, skabte vi chance på chance (12 åbne chancer i hele kampen), og udnyttede seks af dem til den vanvittige sejr. Hattrick af kampens spiller Bernard Andoh, samt mål fra Jerry Knowles, James Richards, Matt Wanless og Ashley Godfrey (str) gav os det meget fordelagtige udgangspunkt til returkampen.

Nu må det simpelthen ikke gå galt, og det gælder for alt i verden om at få spillerne ned på jorden igen. Måske den kommende ligakamp ude mod ærkerivalerne fra Llanelli kommer på et rigtig godt tidspunkt.

12 åbne chancer er jo helt vildt suverænt. Du burde egentlig have vundet større. :)

Den er vist hjemme, glæder mig til at følge TNS i gruppespillet.

Hæhæ ja det burde jeg faktisk :)

Anyways, returkampen i Belgien blev ikke den store oplevelse rent spændingsmæssigt ihf. Som jeg nævnte, og håbede, så blev ligakampen mod Llanelli et wake-up call. Lidt mere end jeg havde håbet, men 1-4 nederlaget og den virkeligt ringe præstation, gav os et bevis på, at vi skulle være klar, hvis vi ikke ville lide den store katastrofe i returkampen.

3-1 endte kampen i vores favør. James Richard og James Knowles bragte os på 2-0 inden pausen, og et mål til hver side i 2. halvleg gav det endelige resultat i returkampen og et samlet resultat på 10-2.

Det bringer os videre til lodtrækningen til gruppespillet og her endte vi i følgende gruppe:

Gruppe A

1	Man Utd	0	0	0	0 - 0	0
2	TNS	0	0	0	0 - 0	0
3	Ajax	0	0	0	0 - 0	0
4	CSKA Moskva	0	0	0	0 - 0	0

En tricky gruppe, hvor Man Utd er klare favoritter, men hvor jeg egentlig synes, at de to andre modstandere måske godt kunne være nogen man kunne slå på en god dag :)

Spændene :)

Av av. Sikke en start på Champions League gruppespillet. Det jeg troede kunne blive et lille gennembrud, er start som noget nær det stik modsatte.

Vi skulle lægge ud mod CSKA Moskva, og da russiske hold traditionelt er dårligere ude end hjemme, så vi en chance for at skabe en overraskelse. Men det skal jeg da lige love for hurtigt blev forpurret.

Vi startede ellers fantastisk da Michael Bassett efter kun to minutter steg til vejrs på et hjørnespark og bragte os på sejrskurs. Så tog den russiske kampvogn (CSKA er traditionelt hærens klub) over og efter 90 minutter da dommeren fløjtede kampen af, stod der 1-5 på måltavlen. Vi havde ganske enkelt fået en europæisk lektion i skarphed foran mål og flot spil.

Det kan være vi var naive i vores tilgang til kampen, ved at stille op i vores sædvanlige 4-4-2, men følelsen inden kampen var, at vi havde moralen og spillet til udnytte de to frontløbere og samtidig lukke af bagude. Det var dog bare ikke tilfældet.

Efter det forsmædelige nederlag, stod den på forhånd sværeste opgave i gruppen, udekampen mod Man Utd. Her valgte vi en noget mere defensiv 4-5-1 og da vi endte med et nederlag på 0-1, kan man ikke sige andet end at det var noget mere succesfuldt.

Man Utd var klart dominerende i kampen og vi skabte ikke meget, men de kom omvendt ikke frem til voldsomt mange åbne chancer, og langt de fleste forsøg de havde kom udefra.

Næste kamp står på en hjemmekamp mod Ajax, der ligger nr. 1 i puljen efter 2-0 hjemme over Man Utd og 4-0 ude over CSKA Moskva. Det bliver dælme svært.

Samtidig slider vi med en del skader, specielt på højre back, hvor begge de naturlige valg er ude i minimum 4 uger. Det skaber lidt problemer og kan ende med en startplads til Leon Henderson på positionen. Samtidig er James Richards blevet skadet bedst som han kom tilbage fra karantæne i den første CL gruppekamp. Så vi kæmper dels med at finde ud af hvordan vi bedst matcher de store klubber, dels med de skader der desværre rammer os lidt for meget pt.

Får vi snart en update på denne fremragende blog?  ;)

Vi Vil Have Update NU :)

Nej håber snart at du kommer med en update i denne fremragende blog.

Er det ikke snart ved at være på tide med endnu en fantastisk update? :P

Jo det er vidst på tide :)

Datoen er nu 1. august 2021. Det betyder at vi har afsluttet sæsonen 2020/2021. Og lad det være sagt med det samme: Champions League gruppespillet blev ikke den store succes. Præcis som i sidste sæson, blev det til et sølle point, denne gang 3-3 på udebane mod Ajax, der i øvrigt vandt gruppen foran CSKA Moskva, med Man Utd på 3. pladsen. Vi scorede to mål mere end i sidste sæson, men lukkede så til gengæld også fem mål mere ind.

Mesterskabet kom hjem i vanlig sikker stil. Llanelli startede sæsonen som lyn og torden men kunne ikke holde pusten og til sidst kunne vi snupper mesterskabet med et forspring på hele 26 point! Kun et nederlag i 32 kampe blev det til og vi sluttede af med en imponerende række af flotte defensive præstationer, der resulterede i en række kampe hvor vi ikke lukkede mål ind. Helt præcist gik der 1030 minutter fra Haverfordwest scorede til 1-2 i kampen på vores bane, til Newtown udlignede vores tidligere føring i sæsonens sidste kamp.

Anderledes skidt gik det faktisk i de to cup-turneringer. Vi røg ud i 3. runde af Welsh Cup og kvartfinalen o Loosemores Cup, og dermed var det hhv. Haverfordwest og Newtown der fik glæde af de eksploderede præmiepenge i de to turneringer.

Nu er vi så altså fremme i august, og dermed er 2. kvalrunde i CL også overstået. Her blev det til en let samlet sejr på 8-0 over Avenir Beggen fra Luxembourg, ligesom Shamrock Rovers har fået smæk i den første kamp i 3. kvalrunde. Kun total fiasko kan forhindre videre avancement til Champions Playoff runden nu.

Køb og salg af spillere kommer der når transfervinduet er lukket :)

Kan allerede godt afsløre, at det der med at komme med en update, når transfervinduet sluttede, ikke helt holdt vand. Hvis nogen skulle være i tvivl. Den primære årsag er en skuffelse i Champions League kvalifikationen, hvor vi mødte østrigske SK Rapid Wien, som vi for et par sæsoner siden, var i Europa League gruppespil med, og fik en sejr hjemme og et nederlag ude.

Derfor anså vi da også chancerne for nogenlunde 50/50 inden mødet med de østrigske mestre, hvilket normalt er en rimeligt god fordeling set med vores øjne, for en klub i vores position. Vi dummede os dog i den første kamp i Østrig, hvor hjemmeholdet, trods en tidlig udvisning, hev en 2-0 sejr i land. En ting er nederlaget, men vi formåede ikke at score et udebanemål trods en mand i overtal i næsten hele kampen, hvilket var det mest skuffende. Især da vi herefter formår at vinde 1-0 hjemme og et udebanemål derfor ville have givet os videre avancement til gruppespillet.

Sådan skulle det altså bare ikke være denne gang, og man kunne da også forsøge at vende det til noget positivt. Nu kom vi formentlig i en gruppe med hold som er dårligere end dem vi ville have mødt i Champions League, og måske havde vi ligefrem, med lidt lodtrækningsheld og sådan, en chance for at komme videre end gruppespillet.

Og det var dælme tæt på. Vi blev matchet med CSKA Moskva, Lille og finske TPS. Russerne har vi tidligere mødt i CL og fået tæsk af, mens de to andre modstandere var nye for os. Da vi var 3. seeded til lodtrækningen var vi på forhånd favoritter i vores egen terminologi mod finnerne, mens Lille nok kunne volde os problemer.

Vi lagde ud hjemme mod TPS og hev en sikker sejr på 4-0 i land. Så skulle vi til Rusland og møde CSKA, der sidst de to imod os, sænkede os 4-0, men denne gang skulle være anderledes. Det blev da også lidt anderledes. Vi tabte igen, men denne gang kun med 0-2 :) Herefter bød den på udekamp mod Lille der i den grad var skadesplaget. Faktisk så meget, at man så en 32-årig Daniel Wass starte alene på toppen. Vi formåede at overraske alle eksperter og snuppe en 1-0 sejr og fik altså lagt for land med to sejre i tre kampe, perfekt.

Så stod den på returopgør mod Lille, der desværre stillede i en noget stærkere formation og gav igen med en 1-0 sejr hjemme på vores egen Park Hall Stadium. Det sved en smule nederlaget, for med uafgjort her bare, kunne vi have sat franskmændende under et gevaldigt pres.

14 dage senere stod den så på finsk modstand igen, denne gang i de 1000 søers land, og med en sejr her, kunne vi håbe på russisk hjemmesejr over Lille og så ville vi være snublende tæt på videre avancement. Det gik desværre ikke helt som vi håbede, og vi dummede os og smed to point i Finland og måtte nøjes med 2-2 efter en helt igennem forfærdelig 1. halvleg, som vi reddede i 2. halvleg. Samtidig vandt Lille temmelig overraskende 4-1 i Moskva. Dermed var franskmændene pludseligt to point foran os, og skulle møde gruppens bundprop TPS hjemme i den sidste kamp.

Den hev de ganske som forventet hjem, dog med en snæver 1-0 sejr, så nyttede den største sejr i klubbens historie ikke meget, da vi besejrede allerede kvalificerede CSKA hjemme 2-0. Surt show at måtte konstatere, at det vi manglede var en sejr i Finland...

Men trods alt fik vi den bedste samlede præstation i et europæisk gruppespil nogensinde for klubben, med tre sejre, en uafgjort og to nederlag. Det giver ihf. masser af point til UEFAs koefficientliste.

Uha uha nu skal I passe på. En ny update på vej... Eller, det kan vel næppe kaldes en update. Jeg har bare oplevet noget ved FM11 jeg synes er mega fedt.

Har sådan fået lidt gang i spillet igen. Kører lige så stille igennem den igangværende sæson. En sæson der ender med mesterskabet når alt kommer til alt, men også skuffende præstationer i både League Cup og Welsh Cup, hvilket desværre gør, at vi går glip af super gode præmiepenge. Som sagt vinder vi dog mesterskabet, og igen ganske suverænt så det er jo ganske godt :)

Men nu til det jeg synes er mega fedt. Jeg har i noget tid forsøgt at signe nogle store afrikanske talenter, men pga. problemer med arbejdstilladelser (det er jo Storbritannien jeg spiller i), så er det endnu ikke lykkedes.

Nu ser det dog ud til at blive muligt. For efter en snak med bestyrelsen, har jeg fået lov til helt selv at finde en feeder-club et sted i Europa der kan bruges til at udsende spillere der ikke umiddelbart kan få arbejdstilladelse, så de kan få et EU statsborgerskab og den vej, komme til klubben. Det glæder jeg mig meget til at så hvordan det vil fungere. Nu venter jeg bare på at bestyrelsen vender tilbage :)

Hvis nogen har forslag til hvilke lande er gode til dette formål, så skriv endeligt :D

Belgien ville jo være oplagt i og med spillerne kun skal være 2 år i landet for at opnå statsborgerskab mener jeg. Eller også er det 3, er ikke helt sikker men er rimelig sikker på at det er det land hvor det kræver færrest år for at blive EU-borger ;)

Belgien er optimal, da det "kun" tager 3 år at blive Belgisk statsborger

Det endte med noget af en skuffelse, da min bestyrelse ikke var i stand til at finde nogen passende klub... Jeg vælger dog at tro på, at det skyldes mit stadig forholdsvist ringe rygte :)

Håber bloggen kommer op at kører igen, da det var en fantastisk blog!

Tak ;)

Ja, vi er nu fremme ved juli 2022. Det er måneden hvor Champions League kvalifikationen igen går i gang. Selvom ligaen på liga-ranglisten er rykket endnu et godt stykke op af listen, og vi også er kommet længere op på både UEFAs koefficientliste for både land og klub, så må vi stadig starte i 2. kvalrunde, men dog som seedet.

Lodtrækningen satte os op mod irske Bohemians, og med første kamp hjemme, var det vigtigt at holde nullet og måske få prikket et eller to mål i modstandernes net. Med en optakt mod Bangor City hvor vi vandt 12-1, var selvtilliden i top, og vi brugte da også 1. halvleg ganske fornuftigt til at sætte styrkeforholdet på plads med tre scoringer. Anden halvleg var, ganske naturligt, noget mere stille men stadig med os i den styrende rolle, og da Bohemians fik en mand smidt ud 10 minutter inde i 2. halvleg og vi scorede til 4-0 kort efter, var kampen lukket.

Stillingen holdt kampen ud, og med en 4-0 føring før returkampen, må vi sige at tingene ser rigtig fornuftigt ud :)

4-0 føringen mod Bohemians blev i returkampen skiftet ud med en samlet sejr på 9-0 efter overlegent spil i det irske og mål fra Furlong x 2, Andoh x 2 og Richards. Sejren var aldrig i fare, og vio kan konstatere at vi er for gode til dette kvalifikationsniveau efterhånden.

I den 3. kvalrunde, stod der en schweizisk modstander på den anden halvldel. Sion var navnet og igen skulle vi starte på hjemmebane. I en noget mere åben kamp, logisk nok, som vi dog stadig dominerede i spil og chancer, hev vi en 2-1 sejr hjem, der gav et ok udgangspunkt til returkampen, men udebanemålet ærgrede os en hel del, da det self ikke gjorde det nemmere.

I returkampen startede vi forrygende med et mål fra Bernard Andoh allerede i det 3. minut. Herefter blev dog klart, at med Sions taktiske skifte til en tre-mands central midtbane, med brasilianeren Cuca som den offensive strateg, havde en fordel med netop Cuca i det frie rum mellem vores to flade kæder i hhv. i forsvaret og på midtbanen.

På seks minutter, fra det 16. til det 22. minut, formåede Sion at vende kampen på hovedet og samtidig udligne i den samlede stilling så alt var helt lige 3-3. Heldigvis viste Richards og Andoh igen deres formidable samarbejde i det 36. minut, da Andoh gengældte Richards frispilning fra starten af kampen og Richards koldt udnyttede den store chance på kanten af offside.

2-2 holdt til pausen og efter en times spil måtte vi skifte ud, da en svagt spillende Michael Bassett i det centrale forsvar, flere gange var ved at koste os endnu et mål. Så selvom jeg ikke bryder mig om at skifte ud i det centrale forsvar midt i en kamp, så jeg intet andet alternativ, end at sende rutinerede James Wilson på banen.

Det hjalp og vi fik godt fat i kampen, og kunne med relativ lethed køre 2-2 stillingen hjem og dermed sikre os en plads i den såkaldte Playoffrunde, hvor modstanderen bliver cypriotiske Apollon Limassol.

6. december 2022

Vi har netop overstået denne sæsons gruppespil i Champions League. Den sidste kvalifikationsrunde, var heldigvis en lettere sag end vi havde forventet/frygtet. Cypriotiske Apollon Limassol viste sig ikke som den frygtede stærke modstander, og efter en 4-0 sejr i den første kamp på hjemmebane, kunne vi køre en stille og rolig 0-0'er hjem i returkampen og vi var klar til gruppespillet.

Lodtrækningen på de bonede gulve i UEFA, havde matchet os med en svær svær gruppe med Fenerbahce, Porto og Real Madrid. Nu er der, ihf. i følge klichéen, ingen nemme hold i Champions League gruppespillet, men vi følte alligevel ikke at Fru Fortuna havde kigget vores vej denne gang. Seedet i fjerde seedningslag, kunne vi dog ikke gøre os forhåbninger om den store hjælp, så vi måtte bare trække i arbejdstøjet.

Det hele startede med en udekamp i Portugals hovedstad Oporto på Estádio do Dragão, og efter en hård kamp og en defensiv udgangsformation, måtte vi bøje nakkerne og rejse hjem med et 1-2 nederlag i bagagen. Ser man udelukkende på selve resultatet, er det måske ikke så skidt, og vi kom da også foran efter 17 minutter ved Bernard Andoh, men Porto sad på spillet og chancerne gennem det meste af kampen. De måtte dog vente helt til kampens sidste kvarter før de fik hul på bylden, hvorefter de altså vendte kampen 180° og sikrede sig den fortjente sejr.

Herefter stod den på den første hjemmekamp i gruppen, mod de tyrkiske mestre Fenerbahce. På forhånd en kamp vi havde håbet vi kunne få et eller måske endda tre point i. Vi stillede op i vores sædvanlige 4-4-2, modsat den første kamp, fordi jeg syntes vi skulle forsøge at spille vores eget spil på hjemmebane. Og så fordi jeg syntes at vi med kun en mand helt fremme, ikke udnyttede vores stærke sider godt nok. Så måtte vi tage chancen og stå lidt mindre stærkt centralt på banen.

Desværre måtte vi se i øjnene, at er vi ikke kyniske vinder vi ikke kampe i Europa, og med et 0-1 nederlag så det allerede skidt ud for chancerne for at undgå sidstepladsen i gruppen.

Efter det ærgerlige nederlag, stod den på to kampe mod kongeklubben Real Madrid. Først ude hvor vi kunne nøjes med et 0-2 nederlag, på trods af total dominans fra de hvidklædte madrilenere. Herefter stod den på hjemmekamp. Og vi startede noget bedre, da James Richards bragte os på sejrskurs efter kun tre minutter. Små 35 minutter senere, havde Real dog scoret tre gange og reelt sat tingene på plads. Sergio Canales gjorde det til 1-4 midt i 2. halvleg, mens Bernard Andoh kronede en træls aften med et virkeligt dumt rødt kort ti minutter senere.

Med fire kamp og fire nederlag, stod vi og skulle møde Porto på hjemmebane. Havde vi håbet på bare lidt med hjem, fik vi endnu en lektion. 0-3 og hurtigt videre, efter en kamp hvor vi igen måtte sande, at skulle vi have point, er vi nødt til at blive mere kyniske.

Til sidst stod den på Fenerbahce i Tyrkiet. En ikke helt nem kamp. Tyrkerne havde også tabt alle deres kampe, på nær den første kamp mod os, så vi kunne faktisk stjæle 3. pladsen i gruppen hvis vi kunne hive en sejr i land. Og sørme om det ikke lykkedes, og endda i ganske overbevisende stil. For pludseligt viste vi en yderst skræmmende kynisme foran mål.

Det hele startede med Michael Williams der igen viste sin styrke på dødbolde og pandede sit 10. sæsonmål efter elendig tyrkisk opdækning, efter kun fire minutters spil. Da Sam Hall efter 27 minutter bragte os på 2-0, da hans langskud blev rettet af, så det pludseligt rigtig lyst ud. Og da tyrkernes Omar Al-Ghamdi blev smidt ud efter en nødbremse kort før pausen, kunne det ret beset ikke gå bedre.

Med små tyve minutter igen, viste Murat Zengin så også sin målnæse, da han udnyttede en friløber, lukkede vi reelt kampen. At Steven N'Zonzi reducerede kort efter, gjorde ingen forskel, og da dommeren fløjtede af efter de klassiske tre tillægsminutter, kunne vi juble over, at vi trods fem nederlag i seks kampe, kunne hive en 3. plads i gruppen hjem.

Glæden blev ikke mindre, da det gik op for os, at 3. pladsen gav os adgang til knockoutrunderne i Europa League, så vores europæiske eventyr ikke er slut endnu.

1. juni 2023

Sæsonen er slut. 56 kampe i 5 forskellige turneringer blev det til. Tre trofæer blev hevet i land, mens vi for første gang kom videre fra et europæisk gruppespil via 3. pladsen i Champions League gruppen. 1. knockoutrunde i Europa League blev dog endestationen, da WBA sendte os ud med et samlet nederlag på 1-3. WBA slog herefter Marseille ud, før de mødte endestationen, da Fulham sendte dem ud med samlet 7-0. Så en helt igennem fantastisk sæson, den bedste i min tid i klubben.

Det blev derudover en sæson hvor en række rekorder blev slået:
- Højeste antal tilskuere (1.525) til en kamp, mod Carmathen i Loosemores Cup semifinalen.
- Flest mål i alle turneringer (40) af Murat Zengin (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2022-2023/MuratZengin.png).
- Flest assists i alle turneringer (21) af Chris Heard (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2022-2023/ChrisHeard.png).
- Største spillersalg (Jon Pritchard (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2022-2023/JonPritchard.png) for £370.000)
- Højeste transferindtægt i alt (£425.000)
- Hurtigste mål nogensinde af Daniel Furlong (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2022-2023/DanielFurlong.png) (13 sekunder)
- Højeste tilskuersnit i Welsh Premier League (687)
- Bedste tilskuersnit for klubben i alle turneringer (809)

Nu står den (dejlige) sommer så for døren, måske med masser af aktivitet på transfermarkedet. Vi har et par spillere vi meget gerne vil tilknytte på fast basis, i form af Chris Heard (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2022-2023/ChrisHeard.png) og Michael Williams (http://ftp://ftp.martinhjort.net/TNSblog2011/2022-2023/MichaelWilliams.png) der har været på lån i klubben i to sæsoner hver, og nu skal tilbage til deres klubber (Chelsea/Man City), indtil deres kontrakter udløber 31. juni.

Samtidig har klubben indset, at vi med vores nuværende stadions kapacitet ikke kan udvikle klubben nok, så de har valgt at gøre det til et all-seater, så vi får 3.000 siddepladser. Arbejdet vil tage 10 måneder, så i mellemtiden skal vi spille på Wrexhams stadion The Racecourse Ground. Her kan vi pludseligt spille europæiske kampe med op til 10.500 tilskuere. Ændringen af vores stadion er udelukkende til gavn for de europæiske kampe på kort sigt, da UEFA har regler om at man kun må benytte sig af siddepladser til de europæiske kampe, mens det samme ikke gør sig gældende til de hjemlige kampe.

Samtidig forsætter arbejdet med at udbygge og forbedre vores ungdomsfaciliteter, så vi på sigt kan gøre klubben i stand til at udvikle egne spillere til 1. holdet. På den front vil jeg meget gerne have en udenlandsk feeder-klub som kan gøre det muligt for os at hente unge spillere fra bl.a. Afrika uden at være afhængig af at de har en 2. nationalitet indenfor EU.

På den finansielle front, har vi netop tegnet et nyt hovedsponsorat til en værdi af £343k, næsten en fordobling af den sidste aftale.

Til det her kan jeg kun sige, tror aldrig at du få lov til at vælge klub.
Jeg har nemlig selv et spil kørende med Man Utd, hvor jeg er halvegs igennem anden sæson. Og her har jeg to gange haft mulighed for at "sige" til bestyrelsen at jeg gerne selv ville have lov til at bestemme en klub. Men begge gang er de kommet tilbage med den besked, at de ikke har kunne finde nogle egnet klubber :t:

Okay, jeg håber ikke du får ret :D

8. november 2023

Fjerde runde i Champions League gruppespillet er netop overstået. Med nederlaget på 0-1 hjemme mod Liverpool, sender os samtidig ud af turneringen og efterlader os med en meget spinkel chancen for at snuppe 3. pladsen fra Benfica. Dette vil dog kræve sejre i de to sidste kampe, ude mod Benfica og hjemme mod FC Bayern.

Dermed må vi nok sige tidligere farvel end vi gjorde i sidste sæson, men når alt kommer til alt, kan vi heller ikke rigtig brokke os med den lodtrækning vi fik igen i år. Hjemmekampen mod Benfica skulle have endt med 3 point hvis vi skulle have nogen chancen for at ryge i Europa League knockoutrunderne, men vi formåede desværre ikke at sætte os igennem mod et uhyggeligt effektivt Benfica mandskab, der tog hjem med en 3-1 sejr.

Udenfor Champions League regi kan vi berette, at vi som forventet styrer mod endnu et mesterskab i ligaen. Ganske som sædvanligt, indledte vi sløvt, med to nederlag i de første to kampe, men herefter er det blevet til lutter sejre i 8 kampe, og vi ligger dermed nr. 1.

Vi forsøger at få givet masser af spilletid til nogle af de unge talenter, så vi kan forsætte med at bygge videre på det hold vi har nu. Et par af de helt store profiler forsvinder til sommer pga. kontraktudløb. En kalkuleret risiko fordi jeg hellere ville have dem med i denne sæsons europæiske kampe, end skippe dem afsted allerede nu.

Det drejer sig bl.a. om venstrebacken Rob Bentley som i en del sæsoner efterhånden, har siddet solidt på den position, mens den ghanesiske angriber (og landsholdsspiller) Bernard Andoh heller ikke ser ud til at ville forlænge. Viser det modsatte sig tilfældet for begge to, er vi selvfølgelig interesseret i det, men som det ser ud nu, bliver det altså ikke tilfældet.

Andoh fandt vi som sådan allerede en afløser for i det seneste transfervindue i form af Gary Parsons, mens det ser lidt værre ud på venstre back positionen, hvor det store talent Jason Rock dog kan fungere fint, på trods af at han er naturligt centerforsvarer.

Ellers er målet for resten af sæsonen, at kunne gentage sidste sæsons Treble-succes. Det vil for alvor cementere vores position som den absolutte magtfaktor i walisisk fodbold.

En hurtigt status på sæsonen 2023/2024 så jeg kan komme videre med bloggen. Vi vandt igen den hjemlige The Treble: Mesterskabet, Welsh Cup og Loosemoores Cup. Nu kan ingen vidst påstå andet end, at vi er den alt dominerende klub i Wales pt.

I Champions League blev det til en 4. plads i gruppespillet i en gruppe med Benfica, Bayern og Liverpool efter et sølle point. Vi var aldrig på noget udspillet rent resultatmæssigt, men omvendt var vi heller aldrig rigtig tæt på en 3. plads i gruppen som i sidste sæson.

Nu er det så blevet tid til en ny sæson med et stadion der er blevet all-seater, med plads til 3000 tilskuere til de europæiske kampe også. Wuhuu :)

Der er sket lidt ændringer i truppen. Først og fremmest er der røget to store navne, hvoraf især Rob Bentley (Sheff Utd) har haft stor indflydelse med hans position som venstre back, hvor han i flere sæsoner har været klart førstevalg. Derudover er Bernard Andoh også smuttet, i dette tilfælde til Osasuna der udnyttede, præcist som Sheff Utd, at Andohs kontrakt var udløbet.

Selvfølgelig er det surt ikke at få en transfersum, men jeg har valgt at køre det lidt efter FCKs princip, at det vigtigste er at stille med så stærkt et mandskab som muligt, så må pengene komme ind på en anden måde. Det er naturligvis mest ærgerligt, at vi mister deres kvaliteter på banen. I Andohs tilfælde, er vi dog rigtigt godt dækket ind, da vi i angrebet har været heldige at være godt dækket ind her. Til gengæld ser det værre ud på venstre back positionen. Her gav vi erstatningen i form af John Taylor, masser af spilletid i sidste sæson, men han er endnu ikke på Bentleys niveau, hvilket selvfølgelig efterlader et lille tomrum.

Til gengæld giver det altså Taylor muligheden for at vokse ud af Bentleys skygge og ellers har vi købt et stort talent på pladsen, da vi i Bedford allerede i sidste sæson, fandt nu 17-årige Steve Murray der viser masser af potentiale.

Nu skal vi bare i gang med den nye sæson, og først og fremmest Champions League kvalifikationen. Her skal vi op imod lettiske Skonto Riga i den første runde (2. kvalrunde).

Som nævnt i sidste update, havde vi trukket lettiske Skonto Riga. En på papiret overkommelig modstander. Med en samlet sejr på 7-3 må vi da også sige, at det blev overkommeligt. Returkampen blev dog noget rod, hvor en tidlig udvisning til Michael Williams og en halvsløj indsats af Cullen i målet, gav os en del flere problemer end nødvendig.

Efter 4-0 i den første kamp var der dog aldrig tvivl om det samlede udfald, også fordi vi bragte os foran 2-0 i returen. Desværre slap koncentrationen op til sidst i kampen hvor letterne fik vendt opgøret med tre scoringer, før unge Jason Rock til sidst udlignede til kampens resultat, 3-3.

Dermed er vi videre til 3. kvalifikationsrunde, hvor bosniske Zeljeznicar venter.

Efter den samlede komfortable sejr over de lettiske mestre fra Skonto, var det tid til de bosniske ditto, Zeljeznicar. Igen stod første kamp på udebane, nærmere betegnet Grbavica stadion i Sarajevo. Og foran 10.327 tilskuere, formåede vi at holde hovedet koldt i den balkanske hede og sikre os endnu en stensikker udesejr på 3-0. Alle mål faldt efter pausen, og Michael Bassett x 1 og Blessing Onovo x 2 stod for målene.

Returkampen så derfor på forhånd ud til at være nogenlunde overkommelig, og man må sige, at i modsætning til returmødet med Skonto, formåede vi denne gang at leve op til favoritværdigheden. Fire mål allerede inden pausen (Bassett x 1 og Onovo x 3) blev fulgt op af yderligere en enkelt pind fra Onovo der dermed kronede en fantastisk runde hvor han stod for seks af vores otte mål.

Nu er det tid til, for tredje sæson i streg, at sikre os adgang til Champions League gruppespillet. Forhindringen hedder Polonio og kommer fra Polen, nærmere betegnet hovedstaden Warszawa. En ikke helt perfekt lodtrækning, men omvendt et mandskab vi kan besejre hvis vi spiller op til vanlig standard.

Jeg tænkte det kunne være sjovt at afprøve et nyt koncept i en blog og det har jeg så tænkt mig at gøre. Derfor vil jeg i aften, indtil jeg skal puttesove vel omkring kl. 23, stå til rådighed for alle jeres spørgsmål. Eller dvs. der bliver et overordnet tema for denne omgang og det bliver Statistik.

Så har du/I et eller andet tosset spørgsmål vedr. statistik i mit spil med TNS, kan jeg sikkert godt svare på det. I behøver ikke holde jer tilbage, hvis I tror det er for kompliceret at regne ud. Jeg skal gøre mit bedste for at lave lige præcis den statistik I efterspørger. Håber I har nogle gode spørgsmål, som jeg så vil besvare hurtigst muligt, og mellem evt. nye updates af selve bloggen.

Så nu er det jeres tur: Spørg løs :D

Jeg har ikke fulgt ret godt med i bloggen (beklager!), så har ikke lige et spørgsmål, men jeg vil godt give en ordentlig thumbs up til dette tiltag! O0

TNS. Så mange minder:-)

Tak g00n ;)

Og yessir ElGuapo :D

Hvor mange mesterskaber har Pumas UNAM bag sig?

Ingen. De har faktisk ingen titler siden spillet startede :)

Nå, så kommer jeg med to kedelige spørgsmål. Hvad står din game time på? Og det plejer at være den sjove tekst udfra ens game time, hvad står der udfra din?

Den står lige nu på 34 dage, 1 time og 35 minutter.

Teksten er: It's not really addictive. I just can't stop playing...

Tak.

Straffespark begået af Solihull Moors? Bedste sæson af Solihull Moors?

Den var led, hvorfor lige dem? :D

Mit bedste spil nogensinde var med Pumas i FM `08. 25 sæsoner cirka. Næstbedste spil var med Solihull Moors i `09, 16-17 sæsoner med mine egne noget forskruede LLM regler.
Jeg har det lidt på samme måde med de her to klubber, som du har det med TNS. TNS og dig var medvirkendde til, at jeg virkelig fik noget ud af FM. Husker stadig de første spil updates med TNS på et nu lukket FM-site:-)

Hehe nicest

Mit detaljeniveau er dog ikke til, at jeg kan gå ind på hver kamp for Solihull og se den statistik. Kan man se en oversigt et sted?

Nicest? Incest?

Tror jeg ikke, at man kan, desværre:-)

Du må bare starte forfra med enorm db;-)

Den sidste runde inden gruppespillet, skulle vise sig at blive et stort triumftog for os. Igen igen igen, startede vi på udebane, hvor 6.800 tilskuere på Konwitorska stadion, kunne se deres yndling blive sent til omklædning med en sæk på intet mindre end 0-6. Igen var Onovo på pletten, denne gang to gange, mens også Matt Johnson, Gary Parsons x 2 og Murat Zengin, fik sat deres aftryk på kampen.

Dermed var returkampen reelt ikke vigtigt, men igen viste vi stor koncetration og vi vandt endnu en sikker sejr, denne gang på 4-0. Igen var Onovo på pletten med to kasser, mens også Parsons kom på tavlen, mens det hele sluttede med et polsk selvmål.

Dermed er vi for tredje år i træk klar til Champions League gruppespillet. Her har vi trukket Spartak Moskva, Arsenal og Schalke 04. Ikke verdens værste, ihf. på papiret, lodtrækning, men har en fornemmelse af, at den også bliver ret svær...

Så står vi igen igen i Champions League gruppespillet. For fjerde gang, skal vi gøre forsøget på at komme videre fra gruppespillet. Kun én gang er det lykkedes, da vi snuppede 3. pladsen for to år siden på sidste spilledag, og dermed kom i Europa League knockout runderne. Måske vi kan gøre noget mere denne gang. Måske vi skulle sætte et mål at opnå det højeste antal point i min tid i klubben, hvilket vil sige 4.

Første kamp stod på hjemmebane mod russiske Spartak Moskva. Et mandskab vi mødte for et par sæsoner siden, og som dengang satte en tyk streg under, at vi dengang stadig havde et stykke op til de bedste, ja selv op til de næstbedste. Denne gang skulle dog blive anderledes.

Vi startede kampen forsigtigt, og det var russerne der sad på spillet, gennem det meste af 1. halvleg. Vi havde svært ved at få gang i pasninsspillet og dermed også svært ved at skabe noget offensivt. Spartak var et par gange tæt på, men alle deres forsøg kom fra distancen, så man kan dog rose os for, at vores forsvar stod solidt.

Efter en fin snak i pausen, kom der andre boller på suppen til 2. halvleg. Og på to minutter ti minutter inde i 2. halvleg, fik vi sat os eftertrykkeligt på opgøret. Først satte Michael Williams sig fysisk igennem på et hjørnespark, hvor returbolden efter hans eget hovedstødsforsøg, dumpede ned for hans fødder og let bankede han den i nettet.

Kun 90 sekunder senere, kunne James Richards gøre det til 2-0, da det russiske forsvar blev sat under pres af Blessing Onovos hurtighed, mens selv samme Richards med et kvarter igen satte kronen på værket, da et hurtigt opspil mellem Buckley, Onovo og Richards endte hos sidstnævnte der med en elegant venstrepote, chippede bolden over keeperen i det lange hjørne og på den måde lukke opgøret.

En intet mindre end fantastisk start på gruppespillet i denne sæson, nu kan det blive stort.

Hvorfor virker mit youtubelink ikke? :(

Haha, dig og youtube-link fungerer bare ikke i dag. :D

Haha nej på ingen måde :)

Den anden kamp i puljen, stod på udebane mod gruppens favorit Schalke 04. De havde fået 1-1 på Emirates i den første kamp, og havde allerede vist hvorfor der er favoritter foran Arsenal.

Det blev da også en noget andet kamp, end kampen mod Spartak. Tyskerne satte fra start os under et godt pres, men vi formåede at holde stand og kun i sjældne tilfælde, fik Schalke spillet sig igennem. Derfor holdt 0-0 også til pausen, hvilket i sig selv var rigtig tilfredsstillende og efterlod os med ok muligheder for stadig at hive en sensation i land.

Ti minutter inde i 2. halvleg, kom afgørelsen så, desværre til hjemmeholdets fordel. Med en skidt aflevering tilbage midt i banen af Onovo, kunne Schalkes Galván afdrible vores forsvar der blev fanget på det forkerte ben, og fra kanten af feltet kunne han elegant chippe bolden over Cullen og i nettet via stolpen. Et lækkert mål objektivt set, men en bitter måde at indkassere et mål på.

Vi formåede herefter, som i kampen hidtil ellers, at holde tyskerne fra store chancer, og da Murat Zengin fik en friløber fra egen banehalvdel, burde vi have hevet en 1-1 i land, men desværre viste Zengin ikke skarphed. Vi måtte altså nøjes med et 0-1 nederlag, hvilket på papiret er hæderligt, men vi må også være ærlige at sige, at vi levede højt på deres ineffektivitet.

Hvor er det dejligt med endnu en TNS blog fra dig af  :) Følger helt klart med  O0

Tak :)

Den tredje kamp i puljen, stod hjemme mod Arsenal. Et Arsenalmandskab, der havde fået en mindre god start i den engelske Premier League og som på forhånd ikke virkede lige så skræmmende som Schalke. Og man kan da også tage et kig på en del af statistikken, nemlig den del der handler om boldbesiddelse, og konstatere at det var en helt lige kamp.

Det er dog samtidig en sandhed med modifikationer. For det var uden tvivl udeholdet der brugte bolden bedst, og skabte mest, mens vi havde svært ved at trænge igennem Arsenals forsvar (ja hvem skulle have troet det :P). Med 24 forsøg mod vores 7, kunne man da også se på statistikken, at sejren på 2-0 var ganske fortjent, og reelt ikke rigtig var i fare.

Josh McEachran og Mert Sarac stod for scoringerne, en i hver halvleg, og sendte os dermed i omklædningsrummet for anden kamp i træk uden at have scoret og uden point.

Kamp nr. 4 i puljen var "returopgøret" på Emirates mod Arsenal. Efter nederlaget i sidste kamp var der næppe nogen der forventede det store fra vores side, og det blev da heller ikke til point, eller scoring for den sags skyld.

Men især indsatsen i 1. halvleg var særdeles opløftende. Vi kan man rette påstå, at vi dominerede 1. halvleg tungt og kom frem til 2-3 chancer der burde have givet mål, men desværre viste vi igen skræmmende mangel på effektivitet i modstanderes felt i Champions League. Der stod den også 0-0 ved pausen.

Kort inde i 2. halvleg, begik Blessing Onovo så en dumhed der kostede dyrt. I et svagt øjeblik, lod han sig frustrere og slagtede en Arsenal-forsvarer, og dommeren havde intet andet valg end at give ham direkte rødt. En tåbelig fejl i en total ufarlig situation midt på Arsenals banehalvdel.

Dermed fik Arsenal muligheden for at tage kontrol over kampen, og det gjorde de straks. Efter en times spil, kom Arsenal så foran, Ahmed Khalil sendte et frispark fra kanten af feltet, sikkert i nettet bag Andy Joyce der ikke havde en chance.

Med nederlaget er det samtidig farvel til den sidste teoretiske chance for at komme videre i Champions League. Til gengæld kan vi glæde os over, at Spartak Moskva indtil videre heller ikke har formået at stjæle point fra hverken Arsenal eller Schalke, og derfor stadig står med 0 point efter fire kampe. Så vi har gode kort på hånden, for at komme over i Europa League knockout fasen.

Den femte kamp i puljen, kunne afgøre kampen om 3. pladsen. Omvendt kunne selv samme kamp, blæses helt op og  åbne helt op. Og det var desværre det sidste det skete. Efter en helt igennem forfærdelig kamp fra vores side, kunne vi ikke blot rejse hjem med et nederlag, men også et nederlag, der udlignede den interne stilling mellem klubberne. Derfor er det blevet til et spørgsmål om målscore, hvis ikke et af holdet får flere point end det andet i den sidste runde.

Sam Hall startede nedturen med et selvmål efter en halv time, hvilket holdt til pausen. Russerne forsatte presset efter pausen, men vi skulle hen til det sidste kvarter, før Spartak satte de sidste to kasse ind ved hhv. Carlos Alberto og Léo.

Dermed bliver det en enormt spændende sidste runde hvor vi har Schalke hjemme, mens Spartak heldigvis skal møde Arsenal på udebane. Så favoritværdigheden ligger stadig hos os, men det bliver en meget spændende runde.

En uges tid efter nederlaget i Moskva, med en mellemliggende ligasejr, kom Chelsea pludseligt med noget af et tilbud. Massimiliano Allegri blev fyret efter 2½ år i spidsen for den engelske storklub. En dårlig sæsonstart, hvor man ligger nr. 10 efter 16 kampe, var nok til at give Allegri fyringen på gråt papir.

Der mente man så, at undertegnede ville være den rette mand til at løfte holdet op igen. En flatterende tanke og tilbud, men at forlade TNS netop nu ville være meget svært og derfor blev tilbuddet afslået pænt.

WOW.. Noget af et tilbud at få ;) Synes det er en rigtig flot blog du har gang i og det ville være synd hvis du forlod TNS! Så godt du sagde nej tak :)

Glæder mig til at læse mere om dit store projekt!

Den sidste runde skulle afgøre om vi skulle kvalificere os til Europa League knockout-runderne for anden gang i klubbens historie, eller om Spartak skulle snyde os for den fornøjelse.

Vi spillede alt i alt en rigtig rigtig god kamp, men måtte alligevel se os besejret med 2-0 efter et kampforløb, hvor vi igen var for ineffektive i front, mens modstanderen viste sig det modsatte i vores felt. Vi havde især en rigtig god periode sidst i 1. halvleg og i starten af 2. halvleg, mens det stadig stod 0-0, men da Schalke scorer til 1-0 efter 63 minutter, fladede det hele lidt ud. Derfor var det ikke en overraskelse af Rego kunne afgøre kampen små ti minutter før tid, og dermed tildele os vores 5. nederlag i 6 kampe.

Heldigvis viste Spartak sig ikke gode nok til at få point på Emirates. Nervøsiteten på Park Hall Stadium steg dog betragteligt, da Josh McEachran efter 24 minutter satte bolden i eget net og derved gav Spartak føringen. I 1. halvlegs sidste fem minutter, formåede Arsenal dog at vende kampen helt og gå til pausen med en 2-1 føring. Arsenal satte det hele på plads i 2. halvleg med yderligere to scoringer, og derved gav de også os billetten videre til Europa League knockoutrunderne.

Her står vi til at møde russiske Zenith Skt. Petersburg. Umiddelbart ikke den sjoveste modstander, men med hjemmesejren over Spartak in mente, virker det da ikke helt umuligt.

Ja det er ihf. et noget andet budget end det jeg opererer under i TNS :)

Og tak for rosen det er rigtig dejligt at læse :)

What a fantastic European night!

Efter 3. pladsen i Champions League gruppespillet, stod den på Europa League knockoutfasen, hvor lodtrækningen havde parret os med Zenit St. Petersburg. Umiddelbart en ret svær lodtrækning, i hvert fald på papiret. Det skulle dog vise sig, at vi pludseligt havde fundet målformen, noget der i den grad manglede i Champions League gruppespillet.

Vi startede kampen rigtig godt og allerede efter 8 minutter kunne Murat Zengin bringe os på 1-0, da han udnyttede en dyb stikning til at smække bolden i det lange hjørne. Herefter kom russerne lidt bedre med og efter 23 minutter kunne Pato (nej ikke den rigtige) udligne for Zenit.

Den stilling hold til 1. halvlegs overtid, hvor Gary Parsons satte gang i målscoringen igen. Et super tidspunkt at score til 2-1 på og det var også som om det dels gav os et stort løft, men også knækkede russerne.

For i 2. halvleg var det fra start til slut os der sad på kampen. To kasser af Murat Zengin bragte os på 4-1. Matt Johnson gjorde det til 5-1 med ti minutter igen, mens Zengin scorede sit 4. mål med fem minutter tilbage af kampen, og dermed gav os et fremragende udgangspunkt før returkampen i St. Petersburg.

Vi står pludseligt med meget store chancer for at nå længere i en europæisk turnering end nogensinde før i klubbens historie. Nu må det ikke gå galt...

Returkampen burde i al sin enkelthed være en formsag og måske var det det faktum der gjorde, at vi virkede umotiverede og generelt spillede en skidt kamp. Den samlede sejr var reelt aldrig i fare, men alligevel var det skuffende at vi ikke formåede at præstere bedre.

Zenit bragte sig på 1-0 i 1. halvleg, mens Murat Zengin kunne notere sig for sit 5. mål i de to kampe, da han udlignede syv minutter efter pausen. I det sidste kvarter, sikrede russerne sig dog sejren med to mål, hvilket samlet gav resultatet 7-4.

Nu står den på Valencia i 2. knockoutrunde. En væsentlig sværere opgave.

Lodtrækningen havde parret os med spanske Valencia. Ikke den på papirets letteste modstander, men en gammel kliché hedder jo, at man skal slå dem alle sammen hvis man vil vinde :) Så hvorfor ikke tage dem en af gangen? Og optakten til kampen havde da også været god. Vi havde slået os igennem til semifinalen i Welsh Cup, sikret os mesterskabet med syv spillerunder igen og spillet 13 ligakampe i streg uden at indkassere mål (15 hjemlige kampe i det hele taget), så moralen måtte anses for at være helt i top.

Nuvel, sejr blev det ikke til. Og det havde da også, set i forhold til spil og chancer (eller rettere forsøg, så mange chancer havde spanierne faktisk heller ikke), været tyveri hvis vi havde vundet. Alligevel var det os der kom foran kort inde i 2. halvleg, da Blessing Onovo på fantastisk vis, tæmmede et indlæg med brystet og sendte bolden i det lange hjørne med en fremragende afslutning.

Desværre fik Valencia udlignet med godt et kvarter igen, da Ares fulgte op, først på Würtz forsøg fra distancen, og derefter på sin egen afslutning, som Cullen også stod i vejen for i første omgang. Men tre gange kunne CUllen dog ikke stå i vejen i rap, og måtte altså se Ares udnytte muligheden i to omgange.

Sådan blev det, og dermed er chancerne for videre avancement, formindsket i væsentlig grad. Men hvad, der er jo sket mirakler før :)

Miraklet udeblev. Alligevel kan vi godt være tilfredse med vores præstation i returkampen, specielt defensivt. Vi formåede at holde Valencia fra store chancer, ja selv deres ene mål kom på et langskud. At vi ikke selv var vanvittigt gode til at skabe noget i offensivt er ikke så irriterende, da man alt andet lige må sige, at Valencia er et noget stærkere mandskab end os.

Så at vi samlet over to kampe lider et 1-2 nederlag, til Spaniens pt. 5 er bestemt ikke dårligt og bare det at vi overhovedet er kommet så langt, vidner om den forsatte udvikling der er i klubben og på holdet.

Nu skal de hjemlige turneringer spilles færdige. Mesterskabet er som nævnt i hus, mens vi i Welsh Cup gerne skulle sikre os trofæet for 3. år i træk og for 10. gang i alt. Først skal Llanelli dog besejres i semifinalen.

Vores første nederlag i 38 ligakampe og første indkasserede mål i 1335 minutters ligabold, 1515 minutter hvis man tæller to Welsh Cup kampe med, blev afsluttet med et uventet men fortjent nederlag ude til Aberystwyth på 1-3. En noget brat afslutning på de to flotte stimer, i en kamp hvor især forsvaret svigtede. En helt igennem skuffende præstation, hvor end ikke Blessing Onovos føringsmål kunne vække os, men nok nærmere virkede som yderligere sovemedicin.

Men trods alt godt, at nederlaget kom nu, og ikke i Welsh Cup semifinalen :)

Det er jo ren El Classico, på walisisk. For fjerde gang i sæsonen skulle de to ærkerivaler TNS og Llanelli op imod hinanden og denne gang i semifinalen i den nationale pokalturnering. Det var endnu ikke lykkedes Llanelli dels at besejre os, dels at score imod os i denne sæson, og ingen af delene blev ændret med dagens kamp.

Dette på trods af, at vi blev reduceret til ti mand allerede efter et kvarter da det unge centrale forsvarshåb Jason Rock gik bananas og trak at direkte rødt kort med en alt for voldsom og sen tackling på Llanellis Dean Gregory. Vi tog dog chancen og nøjes med det andet centrale forsvarshåb Prince Boateng i det centrale forsvar, med Matty Jackson lige foran på den defensive midtbane.

Vi kunne derved forsætte den spillemæssige dominans vi havde indledt opgøret med. 0-0 holdt dog til pausen men syv minutter inde i 2. halvleg kunne Gary Parsons give os sejren med en lækker vending og knaldhårdt spark.

Dermed har vi stadig muligheden for at hive den 10. titel hjem i Welsh Cup og det tredje i træk.

Det tog os seks sæsoner før vi første gang, under min ledelse, kunne hive Welsh Cup trofæet i hus. Siden er det gået stærkt, og på ti sæsoner er det blevet til 8 finaler og sejre i dem alle sammen. Og dette var den ottende finale, og altså en sejr igen.

Murat Zengin og Michael Williams stod for scoringerne, en i hver halvleg, og der var reelt aldrig tvivl om sejren, foran et rekordstort publikum på hele 4.520 tilskuere på Cashpoint Arena i Altach (yes, en bug i spillet har gjort, at alle finaler i Welsh Cup bliver spillet på stadions i udlandet).

Det var det 25. trofæ i mine 15 sæsoner i klubben fordelt på 13 mesterskaber, 4 Loosemores Cup trofæer og 8 Welsh Cup trofæer. Nu starter så forberedelsen til den nye sæson, mens spillerne alle sammen tager på ferie. Det bliver igen med Champions League kvalifikation og et forsøg på at holde holdets niveau, på trods af udløbne lejeaftaler og minimum en spiller der forsvinder i sommerpausen.

[img ]http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2024-2025/TNSSeason20242025Summary.png[/img]

Det er efterhånden ved at blive trivielt at deltage allerede i den 2. kvalifikationsrunde til Champions League. At spille mod det armenske mesterhold er, med al respekt, ikke længere den store udfordring. Men overstås det skal de to kampe da, og i dag var det altså den første af dem, på Park Hall Stadium.

Og der var da heller ikke nogen spænding i kampen. Da Sam Hall efter 20 minutter bragte os på 1-0 stod det klart, at dette kunne og ville blive en kamp, vi kunne vinde på 80%.

Blessing Onovo x 2, Owen Waite og Jason Rock fulgte op på Halls føringsmål, og sendte armenerne hjem med en huskekage på 0-5. Det betyder så samtidig, heldigvis, at reservene kan få noget spilletid i returkampen, så flest muligt for kamptræning inden de senere runder.

Returkampen mod Ulysses skulle reelt set bare overstås. Alligevel ærgrer det mig, at vi tabte 1-2, specielt fordi pga. omstændighederne. Gary Parsons havde fået chancen fra start, men valgte at bruge den til at hive et direkte rødt kort i land efter 10 minutter, efter en grov tackling på en armensk spiller.

Alligevel kom vi foran ved Blessing Onovo inden pausen, men efter pausen forsøgte vi at ændre lidt taktisk, så vi kunne spille med to mand i front og gik derfor over i en 3-4-2. Formålet var at give vores nye tjekkiske angriber Zapletal debut, og samtidig give ham en makker, så han ikke skulle ligge helt alene i front.

Det gav dog bagslag, og hjemmeholdet kunne altså sende bolden i nettet to gange i det sidste kvarter, og dermed led vi et ærgerligt nederlag.

Nu står den så på serbisk modstand i 3. kvalrunde, nemlig Vojvodina Novi Sad.

Nu får jeg ikke så forfærdeligt mange svar på min blog, men kunne egentligt godt tænke mig at vide, hvad folk egentligt synes om denne opdateringsform?

En lille samlet update på kampene i 3. kvalifikationsrunde hvor modstanderen var serbiske Vojvodina. Præcist som i sidste runde, startede vi på hjemmebane, og vi gentog kunststykket og sejere 5-0 og sikrede os på den måde, praktisk talt, billetten videre i turneringen.

Blessing Onovo viste igen sine nærmest magiske evner foran mål med et hattrick, men Daniel Furlong og Michael Williams supplerede og var med til at gøre kampen til en underholdende affære for publikum.

I returkampen var Vojvodina det dominerende mandskab gennem det meste af kampen og havde vel fortjent sejren, hvis man måler på spil og chancer. Fodbold afgøres dog af mål og da Vojvodina kun formåede at score et, og dermed udligne, efter at Lukas Vojtisek havde bragt os foran efter et kvarter.

Alt i alt var det dog lækkert også at kunne give nogle af reserverne muligheden for at få lidt spilletid i Champions League. Det vil være et vigtigt skridt i deres udvikling.

Er det muligt at få et SS af dine største profiler..?

Ellers ser det jo lækkert ud. Det bliver spændende at se hvordan det kommer til at gå dig i Champions League  O0

Jeg går efter det når næste update er kommet op :)

For tredje kvalifikationsrunde i træk, scorede vi 5 mål i en kvalifikationskamp. Denne gang var det dog i returkampen på udebane i Kroatien. For først måtte vi "nøjes" med en 1-0 sejr på hjemmebane i en kamp, vi ellers dominerede klart, men hvor frontløberne i den grad viste mangel på skarphed.

20 forsøg på mål, men kun 6 af dem indenfor rammen, viser ganske fint, at vi manglede den skarphed vi ellers, specielt i form af Blessing Onovo, havde vist i de tidligere kampe i kvalifikationen.

Den manglende skarphed blev dog hævnet gevaldigt i returkampen. I en kamp vi i trænerteamet ellers havde frygtet lidt, foran et frygtindgydende hjemmepublikum, kunne vi konstatere at spillerne viste en formidabel psykisk styrke.

Og så var det endda hjemmeholdet der bragte sig foran efter kun syv minutter. Sam Hall udlignede dog 8 minutter senere, og så skulle Dinamo score to mål for at sikre sig videre avancement. Om det var det der knækkede hjemmeholdet, eller om vi bare var det stærkere er svært at sige, men i løbet af kampens resterende 75 minutter, satte fire forskellige spillere yderligere fire mål i nettet. Williams, Zapletal, Onovo og Knowles blev alle noteret for en scoring, og var med til at sikre os en lækker sejr og videre avancement.

Målmænd
Chris Cullen (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2025-2026/ChrisCullen.png) - Oprindeligt et "barn" af Liverpools ungdomsafdeling, kom han til klubben for mere end ti år siden, i marts 2015. Fra og med sæsonen efter, 2015/2016, har han været det sikre førstevalg i målet og har opnået at spill 259 ligakampe for klubben, vundet 18 trofæer og er klubbens anfører. Han har været med næsten fra starten af opturen i klubben. En solid skanse, der pt. er på toppen af sin karriere, men som også har nået noget der ligner toppen af hans potentiale.

Andy Joyce - Er i gang med sin 6. sæson i klubben og har indtil nu, stået i skyggen af Chris Cullen og det ser ikke ud til, at Joyce udvikler sig i så positiv retning, at han for alvor kan true Cullen. Samtidig bliver han presset bagfra af de to nyindkøb til positionen mellem stængerne. Spøjst nok, fik Joyce debut for det walisiske landshold for kun en lille måned tilbage, i en kvalifikationskamp mod Albanien hvor han holdt nullet i en kamp Wales dominerede fra start til slut, men kun fik 0-0 i.

John White & Joe Pickford - To 16-årige talenter, der er kommet til klubben i sommerpausen. Pickford har været så heldig at få debut for klubben allerede. Tre ligakampe er det blevet til, hvilket også signalere at Andy Joyce skal træde gevaldigt på gaspedalen, hvis han skal blive i klubben ud over den igangværende sæson.

Højre backs
Mustafa Özay (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2025-2026/MustafaOzay.png) - Kom til klubben i sidste sæson, på lån fra Chelsea. Her havde en fremragende sæson, og da Chelsea ikke kunne bruge ham og hans kontrakt løb ud, udnyttede vi muligheden og fik hevet ham til klubben på en permanent kontrakt. Özay har et stort potentiale, og sidder sikkert på pladsen som højre back, hvor alternativet (Liam Smith) ikke når ham til sokkeholderne.

Liam Smith - Blev hentet til klubben for fem sæsoner siden fra West Ham for det der stadig er et rekordstort beløb i klubben (£575k). Indtil sidste sæson, fik han masser af kampe i fællesskab med Stuart Child, men da Özay kom til klubben før sidste sæson, var det Smith der trak nitten og endte som 3. valg på højre back positionen. I år har vi solgt Child, men Smith er stadigvæk reserve for Özay, og får kun spilletid i de lidt mindre kampe når Özay skal have en pause.

Venstre backs
Steve Murray (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2025-2026/SteveMurray.png) - Kom til klubben før sidste sæson, men på trods af sin alder (nu 18), fik han allerede 35 kampe i sidste sæson, efter at det hidtidige førstevalg, Rob Bentley forsvandt til Sheff Utd. Murray har et stort potentiale, og har da også sat sig solidt på pladsen som venstre back foran John Taylor, som vi da også har valgt at skibbe videre med effekt fra næste sæson.

John Taylor - Som nævnt forsvinder Taylor efter sæsonen, hvor Motherwell står klar som ny arbejdsgiver. Taylor blev hentet fra nordirske Glentoran i 2021/2022 og havde et par gode sæsoner i hans 2. og 3. sæson i klubben, hvor han dog stod en del i skyggen af Rob Bentley. Efter ankomsten af Steve Murray står det dog klart, at med Murrays potentiale in mente og den ikke eksisterende forskel i aktuelt niveau de to i mellem, er det Murray der bliver foretrukket i de fleste kampe, og Taylor der afløser ham når han trænger til en pause.

Centrale forsvar
Sam Hall (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2025-2026/SamHall.png) - Blev i sin tid, hentet til selveste Man Utd der betalte £1,5M for ham i Aston Villa og gav ham en to-årig kontrakt. Da den kontrakt udløb, og han havde brugt de to år i vores klub på lån, valgte Man Utd ikke at forlænge hans kontrakt, og vi var så heldige at kunne lokke ham til klubben. Og det har ingen af parterne fortrudt. Han har i høj grad været med til at udvikle klubben til det niveau vi er på netop nu, med hans stabile spil og hans fleksibilitet, hvor han især i starten spillede lige så meget defensiv midtbane som central forsvarer. 151 ligakampe er det blevet til, samt et utal af pokal-kampe og europæiske kampe. Er i alle sine sæsoner i klubben, endt med at komme på Årets Hold i den bedste walisiske række.

Jason Rock (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2025-2026/JasonRock.png) - Ligesom John Taylor, er han fra den nordirske klub Glentoran hvor vi hentede ham for to sæsoner siden. Et stort centralt forsvarstalent, der også kan spille på backpositionerne. har allerede opnår 48 ligakampe, og udvikler sig hastigt og er nu endt med at være det faste valg som makker til Sam Hall i det centrale forsvar. En position han dog konkurrerer hårdt med Michael Williams om.

Michael Williams (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2025-2026/MichaelWilliams.png) - Endnu en spiller, der i første omgang var tilknyttet klubben på lån, i dette tilfælde fra Man City som vi en overgang havde et affiliatesamarbejde med. Kom til klubben på et tidspunkt, hvor det centrale forsvar var et ømt punkt på holdet, og havde derfor alle muligheder for at træde hurtigt i karakter, hvilket han har gjort ganske fremragende. Har mistet positionen som sikker makker til Sam Hall, men har ikke lagt sig ned og kæmper hårdt om spilletid med Jason Rock og de andre unge forsvarstalenter.

Lukas Vojtisek - Tjekkisk forsvarstalent, der pt. står i skyggen af de tre ovennævnte og presses hårdt af nye unge spillere der er kommet til klubben i denne og sidste sæson. Fast mand på det tjekkiske U21 landshold, men har altså svært ved at komme på holdet i Wales' største klub. Evnerne og potentialet fejler egentligt ikke noget, men med niveauet fra de tre ovennævnte og hans alder taget i betragtning (21), er det måske på tide at komme videre med karrieren. Jeg er dog glad for at have ham i truppen, da han er en aldeles glimrende reserve.

Prince Boateng & Anton Vincent - Hentet i hhv. sidste og denne sæson, er det stadig i rollen som talenter de to spillere optræder. Er ikke i nærheden af en plads i startopstillingen, men med deres talent er det oplagt, at de om 2-3 sæsoner vil være en del af en fast startopstilling. Boateng har været meget efterspurgt af større klubber i Europa, men vi har indtil nu været i stand til at afvise disse uden at Boateng er blevet fristet.

Højre midtbane
Daniel Furlong (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2025-2026/DanielFurlong.png) - Det klare førstevalg som højre midtbanekant. En status han har haft i nu 7½ sæson. Garant for både mål og assists i løbet af sæsonen og med hans skoling til også at kunne spille i venstre side, er han nu også en spiller der er kan hjælpe os i pressede situationer. Står bl.a. allerede noteret for fem assists i seks europæiske kampe i denne sæson, og i en alder af 26 er han på vej mod toppen af sin karriere.

Piotr Bartczak - Polsk højrekant, som vi hentede til klubben før sidste sæson for £375k. Har et stort talent, og har allerede fået masser af spilletid (22 ligakampe i sidste sæson), så selvom han ikke decideret presser Furlong til en plads i startopstillingen til de store kampe i f.eks. Champions League, er hans niveau allerede så højt, at han spiller masser af kampe i de hjemlige turneringer.

Venstre midtbane
Owen Waite (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2025-2026/OwenWaite.png) - Truppens eneste rendyrkede venstre kant, og sidder som sådan, solidt på netop den position i denne sæson. Kom til klubben som 18-årig, og kæmpede i de første sæsoner om positionen som venstre midtbanekant, med flere forskellige spillere bl.a. Daniel Day, Robbie Turner og James Knowles. Erobrede dog lige så stille pladsen som fast mand, indtil Chelsea-talentet Terry Buckley for to sæsoner siden, bandt sig i to år til klubben på lån. Før denne sæson forsvandt Buckley så igen og da han ikke ønskede at komme tilbage til klubben, hverken permanent eller på lån, opstod der en gylden chance for Waite til igen at få masser af spilletid.

Central midtbane
Chris Heard (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2025-2026/ChrisHeard.png) - Det store samlingspunkt på den centrale midtbane. Dannede duo med Fulhams kæmpetalent Matt Johnson i sidste sæson, men efter dennes afslag på yderligere sæsoner i klubben, er Heard nu den bærende kræft centralt på banen. Kommer oprindeligt fra Chelsea, og som mange andre var han først i klubben på lån i et par sæsoner, før det blev til en permanent kontrakt.

Matty Jackson (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2025-2026/MattyJackson.png) - Stort talent, der i sidste stod i skyggen af Fulham-lejesvenden Matt Johnson, men som i denne sæson, danner en stærk duo med Heard. Indtager den defensive rolle af de to, hvilket han gør i stærk form. Har derudover efterhånden kæmpet sig til en fast plads i den engelsk U21 trup og har indtil videre fået tre kampe.

Martin Vondra - Et af de største talenter i klubben, men er indtil videre kun reserve for primært Matty Jackson på den defensive del af den centrale midtbane. Hans talent giver ham allerede på nuværende tidspunkt, en sikker plads i den tjekkiske U19 trup på trods af hans kun 16 år og endda en position som sikker starter. En fremtidig stjerne på den centrale midtbane og vil om 1-2 sæsoner allerede kunne gøre krav på en fast plads formentlig.

Anthony Page - Page kom til klubben fra Middlesbrough og imponerede stærkt i sin første sæson i klubben, bl.a. med 13 assists i 35 kampe, men siden da, har Page mere udviklet sig til en loyal klubmand, vi altid kan regne med når der er brug for det. Vores version af en John O'Shea, hvis topniveau ikke er blændende, men som har et bundniveau der er så højt, at han uden tvivl ville kunne være fast starter på alle andre hold i den walisiske Premier League.

Anthony Arnison - Endnu et stort talent på vores midtbane. Arnison er netop kommet til klubben, men har allerede fået sin debut, og står da også allerede noteret for en enkelt assist i hans hidtidige seks kampe. En spiller jeg i meget høj grad forventer mig rigtig meget af i fremtiden. Stærkest offensivt, men generelt stærk på alle områder. Hans størrelse gør ham dog svag i hovedspillet, men det kompenserer han rigtig fint med, med hans andre evner.

James Knowles - Er i gang med sin 13. sæson i klubben. Var et emne til at blive solgt hen over sommeren, men han holder stadig så højt et niveau, og evner at spille på venstre midtbanekant, at han med kun Owen Waite som rendyrket venstrekant tilbage i truppen, ikke kan undværes endnu. Er i samme kategori som Anthony Page, en loyal klubmand, der egentlig fortjener at blive i klubben i resten af sin karriere hvis han ønsker det.

Angreb
Blessing Onovo (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2025-2026/BlessingOnovo.png) - Den helt store stjerne i klubben lige nu og måske den største spiller i klubbens historie nogensinde. Kom til klubben for 3 sæsoner siden. Startede blødt ud med kun fem mål i alle turneringer i sin første sæson, men har siden taget revanche og endte i sidste sæson på 49 mål i 45 kampe i alle turneringer, bl.a. 11 i de europæiske kampe. Er startet lige så forrygende i år, med indtil videre 18 mål i 13 kampe, bl.a. 10 i Champions League. Er om nogen manden, der er jagtet af store klubber, men heldigvis har vi kontrakt med ham i endnu to sæsoner.

Gary Parsons (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2025-2026/GaryParsons.png) - Vi er i det hele taget, rigtig stærkt besat i angrebet. Parsons er blot en ud af tre angribere, der kæmper meget hårdt for en startplads. Onovo står forrest i køen, men Parsons er ikke langt efter. På mærkværdig vis, lod Man City ham smutte efter ellers at have betalt £3.8M for ham i en handel med West Ham. Men efter to sæsoner hos "Sky Blues", uden at få en eneste kamp, slap han fri fra sin kontrakt og valgte altså at skrive under med os. Det har ingen fortrudt siden.

Murat Zengin (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2025-2026/MuratZengin.png) - Var det første køb jeg foretog, som jeg forventede mig voldsomt meget af, da vi købte ham for £120k fra Halifax for seks sæsoner siden. Havde en skidt første sæson med en del skader, men har siden udviklet sig til en bærende kraft på holdet. 169 mål i 221 kampe er det blevet til for Zengin. Desværre må vi sige farvel til ham efter sæsonen, da hans kontrakt udløber og vi derfor ikke kunne sige nej til et tilbud fra franske Sochaux på £1M plus 30% af fremtidig profit på salg. Han vil blive savnet.

Josef Zapleta - Til sidst kommer endnu et af de i alt seks unge talenter det lykkedes os, at hente i sommerpausen. Som det eneste, hører han til i angrebet, hvor han har stærkt konkurrence i de tre ovennævnte. Han vil dog få sine chancer, så han kan udvikle sig, for allerede fra næste sæson, kan han være tiltænkt en noget større rolle.

Jeg vil for en gangs skyld, komme med en update på, hvad der er sket hen over sommeren på transfermarkedet. Det blev en sommer, hvor vi for første gang solgte nogle lidt mere etablerede spillere, og fik en fin skilling. Samtidig blev det en sommer, hvor vi hev hele seks talenter i hus ganske gratis, og specielt de fem af dem er helt unge, mens Mustafa Özay var en spiller vi allerede havde haft i stalden i to sæsoner på lån.

For at starte på indkøbssiden, så blev det altså til seks nye spillere. De fem af dem er hentet til fremtidens TNS mandskab, mens den sidste, Mustafa Özay, er hentet for at have en stærk højre back her og nu. At vi lykkedes med at hente to unge målmandstalenter er opløftende, fordi vi på denne position godt nok har en stærk førstekeeper, og en reserver der spiller for det walisiske landshold, men ingen af disse er for fremtidens TNS hold.

Både Zapletal, Vincent og Arnison er store talenter, som jeg i den grad glæder mig til at udvikle over de næste 1-2 sæsoner, for at så endeligt at skyde dem afsted, og gøre dem til vigtige brikker i det kommende TNS mandskab.

I den anden grøft, blev det til farvel til seks spillere, så status quo hvad angår antallet af spillere i vores trup. James Richards er det klart mest interessante farvel. Sammen med Onovo, Parsons og Zengin udgjorde han en fantastisk kvartet i sidste sæson, der hele tiden gav os muligheden for at stille med et stærkt makkerpar i front. Hans kontrakt udløb dog, så efter i alt syv sæsoner i klubben, blev det altså Falkirk der fik glæde af hans evner.

Derudover sagde vi farvel til to spillere der begge har haft stor indflydelse på vores forsvar, nemlig Michael Bassett og Stuart Child. Bassett centralt og Child på højre back. Selvom begge ikke var faste startere i deres sidste sæsoner i klubben, har de med et højt niveau i deres tidligere sæsoner, også været med til at bygge klubben op til der hvor vi er nu. Derfor var det på sin vis også glædeligt, at Bassett kom til Preston i The Championship, og derved forhåbentligt kan fastholde sin plads i den walisiske landsholdstrup, mens Child fik chancen i storklubben Everton, der dog pt. også er at finde i The Championship.

Både Jerry Knowles (central midt) og Robin Turner (venstre midt), var efterhånden temmelig marginaliseret i truppen, og der var ingen fremtid for dem i klubben. Turner smuttede efter kontraktudløb og er nu i Rushden, mens Knowles fik muligheden for at spille i den bedste skotske række i St. Johnstone.

Det var altså en sommer, hvor vi kom af med lidt dødvægt, men også en enkelt stor profil og nogle stærke reserver/rotationsspillere, mens truppen fik tilført masser af ungt nyt blod, med masser af talent.

Den her blog er jo helt genial!!! Jeg er fast læser og hver update er en fryd af læse. Kan man se noget SS af dine nye spillere? Ham Onovo ser godt nok vild ud, godt klaret du har fået ham til klubben! Alt i alt ser dit hold rigtig stærk ud og håber den nye sæson kan bringe dig til knald eller fald kampene i CL ;) KIU!! Glæder mig til at læse mere!

Mange tak for de pæne ord, det glæder mig, at du synes så godt om det :)

Vi havde for første gang, være ten smule heldige med lodtrækning til gruppespillet i Champions League, og endte i gruppe med Rubin Kazan, Benfica og Roma. Og i den første kamp, kunne vi starte hjemme mod den formentlig letteste modstander af de tre. En god mulighed for at få en god start på gruppespillet. Og det må man sige vi fik.

Det endte med, at blive den største europæiske aften i klubbens historie. Blessing Onovo startede showet, med sin scoring efter kun 8 minutter. Zengin fulgte op efter 14 minutter, mens Onovo igen var på pletten igen kun syv minutter senere. På 21 minutter, havde vi sat Rubin på plads og mere eller mindre afgjort kampen.

Onovo sluttede det hele af med sin tredje scoring i 2. halvleg med små 20 minutter igen, og således kunne vi indtage førstepladsen i gruppen, da Roma hentede en 1-0 sejr hjemme over Benfica.

Den anden kamp i puljen, var på Estádio do Sport Lisboa e Benfica i Lissabon mod de portugisiske storhold Benfica. På forhånd ikke en kamp, vi blev levnet mange chancer for at få point i. Men trods et ganske solidt overtag kampen igennem til Benfica, lykkedes det os alligevel at hive en 1-1 hjem.

Jason Rock startede scoringen efter ni minutter, da han reagerede hurtigst på en returbold fra Benficas keeper, efter et hjørnespark som Michael Williams var kommet først på. Benfica sad dog på spillet, men de fleste forsøg var fra distancen, og vi stod ganske godt defensivt og kunne hold føringen til pause.

Efter pausen forsatte Benficas dominans, uden dog på noget tidspunkt at blive så voldsom, at vi var helt udspillet. Alligevel lykkedes det, ganske fortjent, for Benfica at udligne efter 64 minutter da Omar Sedik, da han stod helt fri, og let kunne sætte Gorkas indlæg ind bag Chris Cullen.

Benfica formåede ikke skrue så meget op for tempoet og deres dominans i helhed, at de kunne sætte den afgørende scoring ind. Derfor hev vi endnu et point i land, og med fire point ligger vi nu lunt placeret på 2. pladsen efter to kampe.

Vores tredje kamp i gruppen, blev en lidt underlig en af slagsen. Resultatet er vi glade for, yderligere et point i kurven og vi ligger stadig nr. 2 med et forspring på 3 point ned til Benfica.

Men selve kampen mod Roma, er vi både skuffede og glade over. Vi sad klart mest på bolden og spillede i bund og grund fremragende pasningsspil, men vi formåede ikke for alvor at åbne det romerske forsvar op. Til gengæld havde Roma ikke bolden så meget (41%), men formåede alligevel at komme frem til dobbelt så mange forsøg som os (12).

Men som sagt, det vigtigste var altså, at der kom endnu et point til de andre og vi har endnu ikke tabt i gruppen og kun lukket et mål ind i tre kampe.

Måske årets mål scoret i den walisiske Premier League.

I udekampe mod Llanelli, som vi vandt 4-0, scorede Matty Jackson det der kan blive Årets Mål i den bedste walisiske række. Et fremragende frispark fra højre, hvor Jackson udnyttede en uopmærksom keeper, til at sætte bolden i kassen fra en spids vinkel, på ganske fremragende vis.

Efter hjemmekampen mod Roma, var det tid til "returkampen" på Stadio Olimpico. En kamp romerne var forventet at vinde ganske komfortabelt, men hvor vi for tredje gang i gruppespillet, formåede at holde nullet. Igen var det os der sad på kampen, og denne gang lykkedes det os endda at skabe et par fine chancer, specielt i starten af kampen, som kunne have givet os sejren.

Roma var hverken farligere eller dygtigere end i den første kamp, og farligste forsøg kom efter et opspil i højre side, hvor et indlæg endte på kanten af feltet. Her stod en Roma-spiller og flugtede første gang. Bolden blev rettet af og Chris Cullen måtte hive en fabelagtig refleks frem for at send bolden til hjørne.

Dermed står vi noteret for seks point efter fire kampe og er stadig på 2. pladsen.  I den anden kamp i 4. spillerunde, vandt Rubin Kazan ude 2-1 over Benfica og ligger dermed nr. 3 med 4 point. Dermed ser det forsat godt ud, specielt med henblik på som minimum at ende som nr. 3 i gruppen.

Dejligt at se at der igen er en TNS-blog af følge med i.
Jeg kan stadig vagt huske da KF for første gang begyndte at skrive om TNS, da de stadig hed "Total Network Solutions". De sidste mange udgivelser af FM har den gejst du ligger for dagen med TNS, været lige det der skulle til for at få mig op på hesten igen, og det takker jeg dig for.

Bloggen står som et mindre om en tid hvor den danske FM-scene var på sidst højeste kvalitetsmæssigt. En tid hvor FmGround lige var blevet dannet af et fragment af de mere profilerede brugere fra FMD, og hvor sidstnævnte stadig var kvalitet over kvantitet. Meget vand er røget gennem møllen siden da, og for mange af de bærende kræfter på scenen er forsvundet eller blevet meget mere anonyme, uden at der er kommet tilsvarende ikoner til.

Jeg vil, for gud ved hvilken gang, også begynde et spil med TNS, for at hædre en af de folk der har båret FM-scenen igennem det sidste årti. Lad TNS-bloggen for evigt bestå, eller i hvert fald også til fm2012, og lad os håbe at KF stadig er at finde på scenen når de 40 er nået :)

P.s. Selvom jeg synes videoerne er en lækker tilføjelse, så savner jeg de gamle, længere, opdateringer. Jeg kan dog ikke pege på hvorfor, så det kan være at det bare er min nostalgiske side der taler.

Tak tak tak :) Sjovt som man kan blive helt forlegen over ros af en FM blog :P Men rigtig lækkert at høre, og en sjov gang ned af "memory lane" :)

Årsagen til det valgte format, ligger i høj grad i sammenhæng med, at tiden er knap, og hvis jeg skal føle jeg får lavet en opdateret blog, og ikke pludseligt har spillet en hel sæson som der så skal blogges om, så er det her det optimale format. Er der noget konkret ifm. de lange updates, som du synes er fedt og som du måske kunne tænke dig at få tilbage?

Kæmpe skuffelse. Det er de to ord der bedst beskriver humøret i truppen efter udekampen mod Rubin Kazan. Ikke nok med at vi tabte, og vi dermed faktisk kan miste selv 3. pladsen i gruppen ved et nederlag i den sidste kamp hjemme mod Benfica. Måden vi tabte på er ganske forfærdelig.

Gennem hele sæsonen, ja gennem rigtig mange sæsoner nu, har Chris Cullen været en solid keeper. Det har måske ikke været verdensklasse, men der har heller aldrig været store udfald. Indtil i dag. I de europæiske kampe i denne sæson, har Cullen i den grad været medvirkende til, at vi før dagens kamp, kun havde lukket et mål ind i de fire gruppekampe der var gået forud. Men i dag tog han "hævn".

Efter få minutter startede det hele med en skovtur i feltet på et Rubin hjørne. Det gav Abdelouahed Tran muligheden for let at sætte panden på, og heade hjemmeholdet foran.

Men så tog fanden ved Blessing Onovo. På fem minutter fra det 24. til det 29. minut, vendte han kampen på hovedet bl.a. ved en fremragende scoring næsten fra 0 grader.

Desværre lykkedes det Rubin at komme tilbage et par minutter senere, da vores forsvar kiksede og Neil White kunne udnytte en løs bold til at passe Cullen, der i denne situation var chanceløs.

2-2 holdt til pausen, og begge hold trængte vidst til en pause efter den hektiske 1. halvleg. Vi valgte at skifte Michael Williams ud til fordel for Jason Rock. Williams havde været indblandet i 2-2 scoringen, og havde generelt haft det svært.

Anden halvleg blev også dramatisk og det startede da russernes brasilianske centerforsvarer Neto, på 6 minutter, reddede sig to gule kort. Det gav os yderligere optimisme, da vi indtil da var startet bedst i 2. halvleg og med en mand mere, kunne vi sætte yderligere tryk på det russiske forsvar.

Men i det 70. minut indtraf katastrofen. Rubin fik et hjørne i deres venstre side. Et hjørne der så ud til at lande sikkert i Chris Cullens hænder, men på uheldig vis, gled bolden ud af hans hænder, og Marat Ivanov var hurtigst over den løse bold og prikkede den i nettet.

En katastrofe på nuværende tidspunkt, og det var også som om at det knækkede os lidt i de næste fem minutter. Vi kom dog op på hesten igen, og skabte da også et par store chancer, men hverken Matty Jackson eller Onovo formåede at udnytte de chancer vi trods alt tilspillede os.

Derfor må vi nu se Rubin overhale os og ligge et point foran os. Samtidig ligger Benfica tre point efter os, og da det er indbyrdes opgør der tæller, kan Benfica altså med en sejr i den sidste kamp, sikre sig 3. pladsen.

Fra kæmpe skuffelse, til kæmpe forløsning. Efter det bitre nederlag i Kazan, var det afgørelsens time i Gruppe F. Gruppen var mere eller mindre helt åben. Benfica kunne stadig nå 3. pladsen, mens Roma kunne gå fra nr. 1 til nr. 3 hvis de tabte og vi vandt. Det endte dog med, at Roma besejrede Rubin i Rom med 1-0, og da vi samtidig besejrede Benfica, snuppede vi 2. pladsen foran Rubin Kazan.

Det endte altså med en helt igennem perfekt europæisk aften. Det så dog ikke sådan ud i den første halve time, hvor portugiserne sad ganske grundigt på spillet. Heldigvis stod vi fornuftigt i forsvaret, og holdt udeholdet fra de store chancer. Vores spil var dog ikke godt, og vi havde svært ved at holde på bolden.

Det blev dog bedre i 1. halvlegs sidste kvarter og fem minutter før pausen viste Blessing Onovo så første gang, præcist hvor vigtig han er for os. En lang bold blev headet videre af Murat Zengin. Bolden så ud til at være tabt dog, men Onovo pressede de la Torre til at begå en fejl. Onovo snuppede bolden og alene med keeperen var han sikkerheden selv.

Det gav os et kæmpe boost, og vi må sige, at vi sad på alt i 2. halvleg. Vi skabte masser af chancer, men vi skulle hen til fem minutter før tid, før Blessing Onovo igen igen viste sit værd. Et dårligt portugisisk indkast røg lige i fødderne på Mustafa Özay, og efter lidt opspil i venstre side, endte bolden hos Onovo på kanten af feltet med ryggen til mål. Med et hurtigt træk og en acceleration, satte han sin oppasser af, tog et træk ind i feltet og hamrede bolden op i nettaget og lukkede dermed kampen.

Dermed er vi for første gang i klubbens historie videre til knockoutfasen i Champions League. Det bliver uden tvivl en kæmpe oplevelse.

Rigtig godt skrevet Kongfjong! Rigtig god læsning..

Kan godt lide du tager highlights med fra dit FM spil.. God vind fremover :)

Jeg har ikke læst hele din blog endnu KongFjorg, men jeg gør det helt sikkert.

Vil dog lige indskyde en bemærkning da jeg bemærkede dit start tidspunkt på bloggen.

Imponerende, intet mindre!

Tak for de pæne ord :)

@Flink
Ja, synes også selv det virker godt, og er en lidt anderledes, og nem (selvom det tager tid at oploade hver video), måde at "skrive" sin blog.

@Hansen
Tak :)

Lodtrækningen til 1. knockoutrunde i Champions League, satte os op mod en gammel kending. I sidste sæsons Europa League, slog vi russiske Zenit St. Petersburg ud af den 1. knockoutrunde, og i år får de så chancen for revanche, da vi skal møde dem i Champions League.

Vi må erkende, at lodtrækningsheldet har været med os i år, og mulighederne for avancement til kvartfinalerne er pludseligt rimeligt gode for os. Kan det blive mere spændende? :)

Murat Zengin slår rekorden for flest ligamål i TNS
Efter 6½ år i klubben, lykkedes det i dag Murat Zengin, at score sit 114. og 115. ligamål for TNS. Dermed overgik han den tidligere rekordindehaver John Toners 113 ligamål for klubben.

Ligamål 115
Ligakampe 138
Ligamål pr. kamp 0,83

Mål i alle turneringer 177
Kampe i alle turneringer 233
Mål pr. kamp i alle turneringer 0,76

Nice nok :)

Håber du kigger op på den fantastiske TNS trøje på din samling, når du går videre i CL :)

Bestemt, den er at finde ved siden af computeren :D

Mens vi venter
Mens vi venter på klubbens hidtil største kampe, synes jeg da det kunne være sjovt at komme med lidt statistik, eller info om man vil.

	Da spillet startede	Pr. 1. juli 2025
Rygte	2.100	4.330
Welsh Principality Premier League	0,5 stjerne - nr. 279	2,5 stjerner - nr. 40
Træningsfaciliteter	6	16
Balance	£303.726	£15.029.240
Transferbudget	£35.000	£7.406.678
Lønbudget	£8.692	£125.484
Lønforbrug	£5.940	£76.283
Generel sponsoraftale	£70.000	£629.000
Trøjesponsor	£49.870	£77.800
Klubbens værdi	£400.000	£11.750.000
UEFA Klub koefficientliste	1,023 point - nr. 362	36,249 point - nr. 60
UEFA Lande koefficientliste	2,331 point - nr. 46	16,250 point - nr. 17

Herre nice :)

Vi kom ind til kampen, med et nederlag og en uafgjort i de to sidste ligakampe. En usædvanlig position for os, selvom begge kampe blev brugt til at eksperimentere en del, og derfor var det også spændende at se, hvordan spillerne ville reagere på, at stå i en Champions League knockoutrunde for første gang. Og man kan vel næppe påstå andet, end at de reagerede perfekt.

Specielt i betragtning af, at vi allerede efter 2 minutter kommer bagud, da forsvaret hænger lidt i bremsen, og Zenits stærkeste mand, Kevin Pottier, afslutter koldt alene med Chris Cullen. Ikke den optimale start, og det gav trænerteamet en lille frygt for, at presset ville blive for stort for spillerne.

Vi må dog sige, at spillerne trodsede trænerteamets skepsis, og ti minutter senere, kunne Owen Waite udnytte et straffespark begået mod Murat Zengin. Et lidt tyndt at af slagsen, men ikke desto mindre var Waite sikkerheden selv, og udplacerede Blazej i det russiske mål.

Fra da af sad vi på kampen, og resten af 1. halvleg var en stor udspilning af Zenit. Yderligere tre mål blev det til inden pauseteen. Zengin x 2 og Blessing Onovo gav os en 4-1 føring ved pausen og spillede i den grad bolden over i russernes hænder. Nu skulle de frem på banen.

Efter pausen blev det hele lidt mere stille og roligt. Russerne kunne, eller ville, ikke noget offensivt, og vi skabte en smule, men havde det samtidig fint med at forsøge at holde Zenit fra at score mere.

Ti minutter inde i 2. halvleg syntes Blessing Onovo dog, at vi trængte til et mål mere, og som så ofte før, modtog han bolden på kanten af feltet, tog et par træk og smækkede bolden i det lange hjørne uden chance for Blazej. Dette mål gjorde samtidig Onovo til den spiller, der har scoret flest mål i en og samme Champions League sæson. 16 mål har han scoret siden vi tog hul på eventyret i 2. kvalifikationsrunde. Interessant nok, har Onovo kun brugt 12 kampe, mens Everton der holdt rekorden før, brugte 14 kampe på at score hans 15 mål.

5-1 holdt altså til de 90 minutter var overstået, og det er svært at være pessimist før returkampen i St. Petersburg.

Der burde egentligt komme en kamp-update i dette indlæg. Desværre er jeg simpelthen alt for skuffet. På fuldstændig vanvittig vis, lykkedes det Zenit at vende slaget samlet og sejre 7-6 efter en 6-1 sejr hjemme.

Hvordan det kunne lade sig gøre skal jeg lade være usagt, det giver absolut ingen mening i mit hoved ihf. Vi var nede 0-3 efter 19 minutter og 0-5 før Parsons udligner samlet kort før pausen. Det giver os håb om, at vi kan samle os op i pausen, men intet ville lykkedes.

Og ganske symbolsk var det indskiftede John Taylor der begik det afgørende straffespark. Taylor afløste en elendigt spillende Steve Murray, så det var ganske typisk, at en mand der skulle være med til at stabilisere forsvaret, gjorde det modsatte.

Så farvel til Champions League denne gang. Det er både negativt og positivt at vi kan sige, at 1/8 finalerne var et for tidligt exit i år....

Blessing Onovo skriver sig ind i historiebøgerne
Med dagens tre mål i udekampen mod Haverfordwest i ligaen, skrev Blessing Onovo sig ind i TNS' historiebøger, da han nåede 50 mål i en og samme sæson. Fordelt med 16 i Champions League, 6 i den hjemlige pokalturneringer og 28 i ligaen, er han nu altså den spiller der har scoret flest mål i samme sæson. Han overgik sin egen rekord fra sidste år, hvor han nåede 49 mål. Dengang blev han skadet før sæsonens sidste 3-4 kampe, hvilket altså forhindrede ham i allerede at nå de 50 mål dengang.

Samtidig blev han kåret til MoM, hvilket var 19 gang i sæsonen. Det er ligeledes klubrekord, og samlet står han nu noteret for fire klubrekorder. Ud over de to nævnte, er han den med flest ligamål på en sæson (33) og højeste average rating (7,91).

Sæsonafslutning
Sæsonen er slut. Efter det nærmest skandaløse farvel i Champions League, lykkedes det os trods alt, for tredje gang  på fire sæsoner, at hive den hjemlige The Treble i hus. Allerede inden Champions League exit'et, sikrede vi os mesterskabet, og i maj blev så altså til finalesejr i både Loosemores Cup og Welsh Cup, begge over Haverfordwest (5-0 og 2-1). Dermed blev sæsonen den hidtil bedste. Fyldt med trofæer og endnu et europæisk eventyr, og forskellige rekorder som flest ligamål i klubbens historie i alt, flest ligamål på en sæson og flest mål i alt på en sæson.

Vi fik flere ligapoint end sidste år (3), men scorede færre mål og indkasserede flere mål. De to sidste facts skyldes primært, at vi i denne sæson har brugt rigtig mange af de unge talenter, ganske ofte, for at udvikle dem mest muligt til den kommende sæson, hvor en stor del af holdet forsvinder. For når vi når frem til 1. juli, er fem spillere forsvundet fra klubben. Heraf to bærende spillere, og så tre spillere der primært har fungeret som reserver.

De ene af de to bærende spillere er vores faste højrekant igennem mange sæsoner, Daniel Furlong. Furlong kom til klubben i sin tid, fra Aston Villa, og har spillet 288 kampe i alt for klubben over 8 sæsoner. Han har i den grad været med til at bære klubben frem til den position vi har i dag. Heldigvis ser det godt på netop den position, hvor unge Piotr Bartczak (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2025-2026/PiotrBartczak.png) står klar til at tage over. Den unge polak har været i klubben i to sæsoner og har allerede fået 60 kampe. Samtidig er Bartczak utroligt eftertragtet af store klubber som Liverpool, At. Madrid, Marseille og Chelsea.

Den anden bærende spiller, er Murat Zengin. Igennem nu syv sæsoner har han, præcist som Furlong, været med til at bygge klubben op nærmest fra bunden. 241 kampe og 181 mål er det blevet til og vidner om en målfarlighed, som franske Sochaux nu får glæden af. Også her er der en solid arvtager. Dels har vi allerede to meget kompetente angribere i form af Onovo og Parsons, men derudover har vi talentfulde Josef Zapletal (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2025-2026/JosefZapletal.png) som i sin første sæson i klubben, nåede 38 kampe og 15 mål. Præcist som Bartczak, er Zapletal allerede eftertragtet af større klubber som Arsenal, Liverpool, Bayern München, Man City og Chelsea.

Med de fem afgange, står vi med en trup på 23 mand, heriblandt 4 målmænd og seks centerforsvarer, så der er en del positioner der skal hentes spillere til.

Europæiske ranglister
Den årlige opdatering af de europæiske ranglister, kom i dag.

Vi er rykket op som nr. 47 i Europa, med 49,848 point. Hele 19,149 point tjente vi år, hvor 2. pladsen i CL gruppespillet og dermed kvalifikation til 1/8 finalerne, helt sikkert har talt rigtig meget. Kan vi gentage det i år, kan vi tage et spring på yderligere 5-10 placeringer til næste sæson.

Wales er også rykket frem på nationsranglisten. Her er man nu nr. 15 med 19,250 point, og ligger kun en placering fra at få to hold med i Champions League kvalifikationen. Begge fra 3. kvalifikationsrunde. Det kunne være et fedt mål at gå efter i den kommende sæson, men kræver lidt ekstra held og nok en lige så god sæson for os, da vi skal have mindst 2,5 point mere end Østrig i den kommende sæson, og i år blev det kun til 1,750 point.

Det kører bare derud af :)
Beundre din gejst til at holde det hele kørende :)

Tak :)

Ja, jeg har valgt at tage en lille genvej og springe over hvor gærdet er lavest i denne omgang. Kvalifikationen til Champions League gruppespillet, er efterhånden en del af sæsonen, som bare SKAL lykkes, alt andet ville være en katastrofe. Derfor denne samlede gennemgang af endnu en (heldigvis) successfuld kvalifikation.

Første modstander var lettiske Metalurgs. En overkommelig modstander på papiret, men enten var spillerne ikke kommet helt tilbage fra sommerferie, eller også var der noget galt med motivationen, for letterne kunne stjæle en 1-1 med hjem til returkampen. Heldigvis viste vi her vores overlegenhed, og undgik katastrofen med en 4-0 sejr.



Igen er vi altså i Champions League gruppespillet for femte år i træk og for 7. gang i alt. Her skal vi op imod Inter, Sevilla og Rangers. En gruppe der ikke er helt så nemt som den i sidste sæson, og vi må nok indstille os på, at skulle kæmpe med Rangers om 3. pladsen.

Transferupdate sommeren 2026
Det har igen været en forholdsvis hektisk sommer hvad angår transfers. Vi vidste på forhånd, at seks spillere ville forsvinde henover sommeren, her i blandt et par bærende spillere, så derfor skulle der handles ind så vi vardækket godt af over hele banen. Som sædvanligt blev det ikke til de store indkøb af etablerede profiler, men derimod til seks nye talenter som med tiden kan blive meget vigtige. Og så kom den første dansker nogensinde, til klubben.

En af dem der forsvandt henover sommeren, var venstre backen John Taylor. Dermed stod vi tilbage med kun en venstre back i truppen og trods hans store talent, og også gode aktuelle niveau, er en mand lige lovligt lidt til den position. Derfor hentede vi spanske Manuel Marques (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2026-2027/ManuelMarques.png) til positionen. Han er lige 1-2 år ældre end vi normalt foretrækker på de spillere vi henter, men vi måtte også erkende, at lige netop på den position, var situationen mere akut end på nogen anden position.

Vi er anderledes stærkt dækket ind i det centrale forsvar. Med hele seks naturlige centrale forsvarsspillere i truppen, var der umiddelbart ingen oplagt grund til at gå ud og hente en ny til denne position. Men når man opdager et talent som Vasa Jovanovic (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2026-2027/VasaJovanovic.png), er man nødt til at slå til.

Positionen som venstre kant, var vi næsten lige så udsat på som på venstre back. Derfor var det første vi gjorde, da også at hente Adam Eaton fra Man City på lån. Det lykkedes os dog, en måned senere, at finde en endnu bedre, og permanent, løsning på positionen i form af danske Flemming Olsen (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2026-2027/FlemmingOlsen.png). Det er dejligt at have en dansker i truppen, og med hans potentiale, kan han også overgå det nuværende førstevalg Owen Waite med tiden.

I den modsatte side, forsvandt Daniel Furlong da hans kontrakt løb ud, og vi ikke ønskede at stille ham en kontrakt i udsigt, der kunne honorere hans krav.Og historien gentog sig faktisk lidt her, som i på venstre kant, for i manglen af bedre, lejede vi først Trevor Faulkner fra West Ham. Også her lykkedes det os dog at finde en bedre løsning. Det var derfor en stor glæde, at det lykkedes os at lokke det polske stortalent Marcin Bartozievicz (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2026-2027/MarcinBartosiewicz.png) til klubben. Dermed er to af klubbens allerstørste talenter, faktisk at finde på højrekanten.

Som de sidste forstærkninger hentede vi de to tjekkiske angrebstalenter Eduard Uhrin (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2026-2027/EduardUhrin.png) og Vladimir Vrana (http://www.martinhjort.net/TNSblog2011/2026-2027/VladimirVrana.png). Efter salget af Murat Zengin i år og James Richards i sidste sæson, stod vi tilbage med to etablerede angribere i Onovo og Parsons, og en reserver, om end solid og med stort potentiale, i form af Zapletal. Derfor havde vi brug for mindst en ny spiller til den position, og da vi så indsamlede information på både Uhrin og Vrana, og havde muligheden for at hente dem begge, slog vi til.

Det passede så samtidig rigtig fint med, at kontraktforhandlingerne med Blessing Onovo ikke rigtig førte nogle steder, og frem for at miste ham uden kompensation, valgte vi at sælge ham til græske AEK Athen i en handel med en samlet værdi på £4,1M + 35% af profit ved videresalg. Det bliver den største handel i klubbens historie så kan faktisk ikke rigtigt være utilfredse.

TNS spillere på diverse landshold
En af måderne hvorpå man kan måle udviklingen af klubben (udover at tjekke reputation i Genie Scout), er antallet af landsholdsspillere. Den 30. august 2026 blev dagen hvor det hidtil største antal TNS spillere blev udtaget til diverse landshold på både ungdoms- og seniorniveau. Et par dage senere blev yderligere en enkelt spiller opkaldt, og dermed var der 15 spillere afsted til internationale opgaver:

Prince Boateng fik sin debut for det ghanesiske landshold, da han kom ind i de sidste minutteer af kvalifikationskampen til Africa Nations Cup, på udebane mod Chad, som Ghana vandt sikker 4-0. Fire dage senere, var det samme tilfældet, da Ghana igen tog en udebanesejre, denne gang på 3-1 mod Botswana.

De tre tjekker Zapletal, Vojtisek og Vondra, var med det tjekkiske U21 landshold, til kampene mod Slovenien og Spanien, som begge blev vundet med 2-1. Vojtisek fik begge kampe, mens både Vondra og Zapletal måtte nøjes med kampen mod Slovenien, hvor de begge desværre blev skadet.

Vasa Jovanovic var med i den serbiske U21 trup, dog uden at komme i kamp.

Jason Rock spillede en enkelt kamp for det nordirske U21 landshold, ude mod Frankrig, men blev desværre skadet i træningen op til deres anden kamp, og rejste derfor hjem til klubben. Han går desværre også glip af ihf. de to første kampe i Champions League gruppespillet mod Sevilla og Rangers.

Steve Murray, Anton Vincent og Joe Pickford deltog alle i det engelske U20 landsholds kamp mod Uruguay.

Piotr Bartczak sad på bænken i hele kampen for det polske U21 landshold ude mod Montenegro.

Mustafa Özay fik samtlige 90 minutter for det engelske U21 landshold ude mod Letland, mens Matty Jackson var i truppen men ikke kom på banen.

Nyindkøbte Flemming Olsen deltog i det danske U19 landsholds udekamp mod Makedonien og blev noteret for et enkelt mål undervejs.

Ligeledes nyindkøbte Marcin Bartosievicz var med det polske U21 landshold og fik pudsigt nok præcis 69 minutter i begge kampe.

Og sidst men ikke mindst, sad John White på bænken i hele kampen mod Hviderusland for det engelske U19 landshold.

Gruppen åbnede med en udekamp mod Sevilla. En kamp vi på forhånd kun kunne betegnes som underhunde i, men vi viste undervejs i kampen, specielt i 1. halvleg, at vi godt kan være med langt hen af vejen.

Vores forsvar stod solidt og holdt i det meste af kampen Sevilla fra at skabe store chancer. Således var langt de fleste forsøg fra spanierne side, langskud og blev aldrig helt farlige. Deres udligning efter en times spil, kom da også på et langskud fra Alessandro Furlan. 16 ud af 21 forsøg fra Sevilla kom på langskud, og man havde ingen åbne chancer.

Forinden burde vi have ført med 3-0 eller 4-0 ved pausen, hvis ellers Blessing Onovo havde udnyttet sine muligheder. Det blev dog ved en 1-0 føring ved pausen, på Onovos mål da vi havde rundet den halve time.

Resultatet var rigtig opløftende efter to nederlag i træk i ligaen, noget vi ikke har oplevet i mange sæsoner. Det er dog sket med to opstillinger præget af reserver, talenter og nyindkøb men har alligevel været med til at skabe en lidt dårligere stemning i truppen end ellers.

Desværre hentede Gary Parsons en advarsel så han sidder ude med karantæne i den næste, og meget vigtige, hjemmekamp mod Rangers hvor vi meget gerne skulle hente tre point.

Vores 2. kamp i gruppen, var den vi på forhånd havde udset os til at have størst mulighed for en sejr i. Ja, vi følte måske ligefrem selv, at vi var små favoritter før kampen. Om det var det eller hvad det var der gjorde det ved jeg ikke, men 1. halvleg var ikke noget skønmaleri fra vores side. Rangers havde bolden klart mest, men vi formåede dog, som mod Sevilla, at lukke af så de kun kunne true fra distancen. Derfor kunne vi holde 0-0 til pausen.

2. halvleg var noget bedre for vores vedkommende. Vi blev bedre til at holde bolden på jorden, og derved undgå at skulle kæmpe for meget i luftrummet med de stærke skotter. Det gav os meget mere spil, og allerede fem minutter inde i 2. halveg fik vi betaling. Det var dog på et hjørnespark fra Chris Heard, som Sam Hall kunne heade i kassen.

Vi forsatte med at have godt med spil og med et lille kvarter igen, kunne Matty Jackson fra kanten af feltet, sætte bolden i rusen for anden gang, da Rangers' keeper ikke så får godt ud, og mere eller mindre tabte Jacksons lidt sløje skud ind i målet.

Dermed så det ud til at vi havde sikret os sejre, men tre minutter før tid, fik Rangers' Peter Sadler reduceret efter en fejl af Zapleta i venstre forsvarsside (væk med angriberne fra forsvarszonen). Dermed kom der unødig spænding ind i opgøret. Vi fik dog lukket godt af efterfølgende og holdt godt på bolden og kørte den dejlige 2-1 sejr i land.

Det placerer os faktisk på 1. pladsen i gruppen, med fire point. Samme antal som Inter der slog Sevilla på hjemmebane med 1-0. Næste opgør er på Giuseppe Meazza mod Inter.

Sensation i Milano. Meget andet kan vel næppe beskrive den præstation vi netop har leveret. 2-2 på San Siro for et hold af vores status, er ikke noget man oplever tit, og det skete da også efter en præstation der viser, at vi har noget at skulle have sagt i de europæiske turneringer efterhånden.

Naturligvis sad Inter på det meste spiller. Eller i hvert fald havde de de fleste forsøg på mål. For som vi har gjort det for vane efterhånden, så formåede vi langt hen af vejen, at holde modstanderen fra at spille sig igennem til åbne chancer. Tre af den slags nåede hjemmeholdet op på, mens vi selv tilspillede os to helt åbne chancer.

Derfor var det da også ekstra ærgerligt, da Inter, ved Dominguez, to minutter før pausen fik held med et af deres forsøg udefra, da Dominguez fangede Cullen i det korte hjørne, efter et ellers mislykket hjørnespark. Et lsag i hovedet på os, da vi var klar til at gå til pause og få rettet de fejl vi havde begået.

Men vi viste stor moral, da indskiftede Josef Zapletal tog sagen i egen hånd i 1. halvlegs tillægstid. Et indkast i højre side ved midten, blev sendt til Zapletal, der fra 5 meter ind i på Inter halvdel, tog bolden med sig og uden forsøg fra Inter på at fraviste ham den, spillede han 1-2 med Gary Parsons og stak af fra de italienske centerforsvarer og udplacerede sikkert hjemmeholdets keeper. Et perfekt svar på Inters føringsmål og en perfekt måde at slutte 1. halvleg af på.

2. halvleg startede på samme måde som 1. halvleg havde formet sig. Inter med taktstokken, og efter 10 minutter lykkedes det Ferreira at udnytte en sjælden fejl i forsvaret, da han relativt ugeneret kunne stå på kanten af feltet og banke bolden i kassen til ny føring til Inter.

Denne gang kom svaret dog endnu hurtigere end ved det første mål. Gary Parsons og Zapletal spillede lidt småspil efter kickoff, inde på Inters halvldel. Parsons lavede en fantastisk dribling der fuldstændig tørrede hans direkte oppaser og havde frit løb mod Inters keeper, som han også snørrede og sikkert kunne sende bolden i kassen til 2-2.

Efter vores anden udligning, faldt Inter lidt i tempo, og resten af kampen forløb faktisk ganske fredeligt. Dermed kunne vi hive vores 5. point i land i gruppen efter 3 kampe, og vi ligger nr. 1 i gruppen. Rangers vandt deres hjemmekamp over Sevilla og ligger nu kun 1 point efter os og Inter.

Der var dog også lidt malurt i bægeret, da Blessing Onovo måtte udgå med en skade der holder ham ude de næste 3-4 uger. Dermed misser han ihf. "returkampen" mod Inter, mens også hjemmekampe mod Sevilla er i fare. Han skulle dog blive klar til den meget vigtige sidste kamp i puljen, på Ibrox mod Rangers.

Det blev en gentagelse af det første opgør. Ikke bare på det endelige resultat, men også igen med Gary Parsons som målscorer, og igen en udligning til 1-1 i 1. halvlegs overtid. Denne gang dog efter et tidligere Inter føringsmål efter 20 minutter ved Lukaku.

Rob Arts bragte igen Inter på 2-1 efter 64 minutter, hvorefter Parsons med otte minutter igen, kunne udligne til 2-2 på straffespark begået mod ham selv. Dermed formåede vi endnu engang, at sikre os point mod Inter, gruppens klare favorit.

Vi står dermed med 6 point efter 4 kampe, det samme som Inter dog med en bedre målscore. Samtidig slog Sevilla Rangers hjemme, og dermed har de begge 4 point og vi fører altså forsat gruppen.

Av av av. Det var noget af en lammer. Efter fire runder i gruppespillet, lå vi nr. et med mulighed for at afgøre det hele selv, ja endda med okay muligheder for at snuppe 1. pladsen. At det endte med 2 nederlag og en deraf resulterende 4. plads var ikke lige en del af planen.

Vi må dog bare sande, at holdet i år, ikke helt har samme niveau som i sidste sæson, da vi var stærkere besat på begge fløje og i angrebet, samtidig med at Blessing Onovo ikke helt havde fundet formen. Samtidig var førstekeeper Chris Cullen ude med en skade og selvom Joe Pickford i den grad har masser af talent, så er en helt ung keeper som ham, ikke vant til at spille de her kampe hvor forventningerne er markant øget i forhold til den hjemlige liga. Og så led vi desværre også en del af skader i det centrale forsvar hvor bl.a. Sam Hall var ude i et par kampe.

Derfor blev det også til det bitre resultat som det gjorde, og især i den sidste kamp på Ibrox, blev vi udspillet og udstillet på trods af at vi havde bolden klart mest, men ikke vidste hvad vi skulle stille op med den. Derfor blev det også som det blev, da det trods alt var en meget tæt gruppe.

Det er naturligvis dybt skuffende end ikke at gå videre til Europa League med tanke på, at vi lå nr. et i en Champions League gruppe i fire runder, men kigger vi på holdet kan vi trøste os med, at holdet er propfyldt med unge talenter, der til næste år, vil gøre det endnu bedre.

Well det er egentligt ikke en update af bloggen jeg nu vil komme med. Og så alligevel. Men specielt velskrevet eller er det ikke, og heller ikke specielt spændende sådan rent sprogmæssigt :)

Men da der nu er gået en halvsæson plus næsten et sommer transfervindue, siden sidste update, synes jeg alligevel det er på plads at komme med lidt info i det mindste.

Vi vandt mesterskabet igen, og igen ganske suverænt. Vi fik dog ikke æren af at hive den hjemlige The Treble hjem for 4. gang på 5 år, da vi snublede i finalen i Welsh Cup. Men det gør nu ikke glæden ved sæsonen meget mindre. Vi fik to trofæer, i en sæson der viste, at truppen styrkemæssigt havde lidt tab før sæsonen og undervejs hakkede mere i det, end sædvanligt.

Nu er vi så gået i gang med den nye sæson. Der er blevet foretaget en del handler henover transfervinduet, som det sig hører og bør, og vi har fået en god trup, hvor vi mistede Blessing Onovo til AEK Athen. Det var dog en handel der havde været planlagt i et års tid, så vi vidste godt det ville ske, og nyindkøbene fra sidste sommer, Vrana og Uhrin har begge fået godt med spilletid og kan ihf. i ligaen, sagtens begå sig.

I Champions League kvalifikationen, var vi for første gang oversidder i 2. kvalrunde og skulle altså kun igennem to kvalrunder. Først smadrede vi Brøndby 7-1 samlet hvorefter slovakiske Slovan Bratislava led et samlet nederlag på 0-9. Vi er altså klar til gruppespillet igen, og denne gang er vi endda seedet i 3. seedningslag, hvilket gør at vi har fået en noget lettere lodtrækning end sædvanligt. Godt nok er Real Madrid med fra 1. seedningslag, men derudover står den på Fulham og svenske AIK Stockholm.

En meget fordelagtig lodtrækning, der giver rigtig gode muligheder for som minimum, at snuppe 3. pladsen og komme med i Europa League knockoutfasen.

Vi er endnu engang i Champions League gruppespillet. Brøndby og Slovan Bratislava var de pukler vi skulle overkomme for at komme så langt. De blev overvundet uden det store besvær, og herefter kunne lodtrækningen sende os i Gruppe C, hvor også Fulham, Real Madrid og AIK Stockholm var blevet placeret. For første gang var vi 3. seedet, og med AIK i gruppen også, kunne vi ihf. sikre os en plads i Europa League knockoutrunderne med en vis sikkerhed. Med mindre vi fejlede totalt.

Vi startede med 1-1 hjemme mod Real, hvorefter vi tabte 1-2 ude til Fulham i en kamp hvor vi burde have fået uafgjort, men hvor Parsons desværre misbrugte et straffespark. Derefter stod den på to kampe mod svenskerne, først i Sverige, og de blev begge vundet med 3-0.

Resultaterne placerede os på 1. pladsen i gruppen, med 7 point, et mere end Fulham og tre mere Real Madrid, der sjovt nok havde spillet alle deres fire kampe uafgjort.

Den femte kamp stod på Bernabeu, mod de spanske giganter fra kongeklubben. Jeg havde lidt frygtet at vi skulle tabe samtidig med at Fulham slog AIK, hvilket ville placere os som nr. 2 et point over Real, før sidste runde med Fulham hjemme.

Sådan gik det heldigvis ikke, tværtimod. Vi leverede sensationen og slog Real med 2-0 på et selvmål af José Manuel og Gary Parsons overtidsscoring, og dermed har vi allerede kvalificeret os til knockoutrunderne, sammen med Fulham iøvrigt. Dermed bliver sidste runde udelukkende et spørgsmål om at vinde gruppen.

Kommer man til at se dig på MCH Arena om et par uger? http://www.bold.dk/nyt/Midtjysk-EL-eventyr-starter-i-Wales :)