home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 01:07:31 warmon Blogkonkur... [1] xxxxxxxxx - Opsætn...
13 Maj 2024, 13:45 Svartowiz Blogkonkur... Blogkonkurrencen 2024 ...
29 Apr 2024, 14:53 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
Antal Registrerede Brugere: 23299
  2 Brugere, 706 Gæster Online.

Indlæg: 1132693 over 31365 Emner
Nyeste Bruger: myracook
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2010
| | | |-+  Kategori: Blogs FM2010
| | | | |-+  Don't settle for second place
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 Udprint
Forfatter Emne: Don't settle for second place  (Læst 5547 gange)
The Red
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Don't settle for second place
« : 22 Jun 2010, 15:11 »

Intro

Tiden stod stille. Et åndedræt var det eneste der kunne høres, et forstenet ansigt kiggede måbende på mailen. Et underligt sus gik igennem hele byen. Mange havde tilknytning til holdet, og mange fik en uforklarlig følelse af, at noget var galt. Et rygte gik igennem landsdelen, et rygte om splid og interne magtkampe. Solen begyndte langsomt sin daglige vandring over himlen, en ny dag som markerede en ny start. Der var ingen der vidste det, men alligevel var alle klar over at det var nært forestående.
--
Han gik med tunge skridt ud af bygningen, hans tid var forbi. Et halvt år, det var alt han havde fået. Han var skuffet, vred og indebrændt. Han havde fået chancen, men havde ikke leveret. Han var kommet til midt i eufori og succes, men ende med at føre holdet til kritik og middelmådighed. Han var skuffet, og ikke mindst på sig selv. Han havde aldrig formået at få tillid fra spillertruppen, ligesom der ikke var samme respekt som der havde været omkring ham, fansene kaldte for deres redningsmand. Han havde afløst en helt, og måtte erkende, at han ikke kunne efterfølge ham.
--
Han kiggede ned på sin computer, han havde lige sendt mailen af sted. Han var splittet. Lettere rystende fandt han en cigaret frem fra skuffen. Han havde lige fyret hans drømmetræner. Ham han havde brugt så lang tid på at finde. Jagten havde varet længere end partnerskabet. Nu sad han igen, søgende efter en træner, men denne gang fulgte han et råd fra en gammel ven, og sit eget håb om en forandring. Han måtte erkende, at der skulle nyt blod til. Han satsede, og håbede blot at han ikke ville tabe det hele.

Logged

AaB - Liverpool

Følg min blog i blogkonkurrencen
Pride & Passion

The Red
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Don't settle for second place
« Svar #1: 22 Jun 2010, 15:11 »

Haps
Logged

AaB - Liverpool

Følg min blog i blogkonkurrencen
Pride & Passion

PuumBaa
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Don't settle for second place
« Svar #2: 22 Jun 2010, 15:20 »

lyder interessant, følger med Smiley
Logged

Impossible Is Nothing

The Red
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Don't settle for second place
« Svar #3: 24 Jun 2010, 16:09 »

Ansættelsen

Han gik rundt på banen. Det grønne græs under fødderne på ham beroligede ham, han var i sit rette element. Han kiggede op på tribunen bag målet, det var dem der var hans rigtige kritikere. Han var ligeglad med alt det alle de elendige skribenter ville skrive om ham, og alt det de netop havde udspurgt ham omkring, men fansene var han bestemt ikke ligeglad med. Han tænkte på sin forgænger, som blev aldrig en populær person blandt klubbens grundstamme. En ting der uden tvivl var med til at gøre, at han ende med en fyreseddel.
Han satte sig på hug, og kørte håndfladen over græssets overflade, han smilte. Han var lige der hvor han altid havde drømt om at ende. Han var træner i sin yndlingsklub. Lige siden han startede som træner for hans lillebror som syttenårig, havde han drømt om dette. Da han fik sin trænerlicens var det for at muliggøre dette, og nu var det endelig en realitet. Han tænkte på hans visioner for klubben. Hvordan ånden skulle genfindes og den røde tråd være til at se igennem hele klubben. Han smilte, han vidste han kunne gøre det, han vidste, at han ville få succes.
--
Han kiggede ud på banen. Han så sin nye træner sidde og mærke på græsset, et grin pressede sig på. Han var lettet, lettet over hvor hurtigt det hele var kommet i stand. Men samtidig mærkede han et uhyrer i maven på ham, et onde, der ikke ville forsvinde, og det fik ham til at tvivle nok engang. Havde han mon truffet den rigtige beslutning? Han vidste hvad der ventede den følgende dag, diverse forsider ville fortælle om alt det onde, der snart ville ramme klubben. Mangel på erfaring ville nok engang blive eksperternes foretrukne argument for, at hans nye træner ville blive en fiasko. Han foldede sine hænder, og kiggede ned i skrivebordet, han bad ikke, han ønskede. Han tænkte på et citat, som hans nye træner havde brugt under pressemødet, et citat som sagde alt:

“Some people think football is a matter of life and death. I assure you, it's much more serious than that.”

Logged

AaB - Liverpool

Følg min blog i blogkonkurrencen
Pride & Passion

sor3nsen
Lilleputspiller
*

Offline Offline


 
Sv: Don't settle for second place
« Svar #4: 24 Jun 2010, 23:28 »

Er vi ude i noget Liverpool i denne blog? Smiley
Logged

The Red
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Don't settle for second place
« Svar #5: 25 Jun 2010, 00:09 »

SPORTEN.DK | FODBOLD | 26/06-2009

Lynge Jacobsen udfordrer skæbnen endnu engang!
Gårsdagens helt store nyhed i den danske fodboldverden var, at de detroniserede danske mestre fra AaB endnu engang har satset ungt og ansat den blot fireogtredivårige træner Kasper Ottesen. Træneren som altså er et år ældre end sin forgænger Magnus Pehrsson, kommer til klubben efter at Pehrsson for en uge siden blev fyret på grund af interne uoverensstemmelser med spillertruppen og den sportslige ledelse. Kasper Ottesen overtaget et hold, stadig hænger fast i mesterskabet og det efterfølgende europæiske eventyr. Den helt store udfordring bliver således at få rusket godt op i truppen og få skabt et sultent hold, og få langt grundlaget for at få AaB tilbage helt i top af dansk fodbold.

Kasper Ottesens erfaring inden for trænererhvervet begrænser sig til sig til Danmarksserien, hvor han var spillende træner for Nørresundby Boldklub, derudover har han haft forskellige roller omkring det danske U/19 landshold gennem de seneste år, ligesom han en enkelt gang har været med omkring U/21 landsholdet. Hans aktive karriere udspillede sig for det meste i de lavere rækker i Danmark, dog spillede han en enkelt sæson for Randers FC i første division efter klubbens fusion.

Den unge træner udtalte efter sin præsentation således på spørgsmålet om hvorvidt han havde den nødvendige erfaring til at styre en topprofessionel fodboldklub:
”Jeg ser sådan på det, at erfaring ikke det det mest afgørende for om en træner bliver en succes eller ikke. Da Kenny Dalglish blev spillede træner i Liverpool havde han ingen erfaring i trænerfaget, og tænk på hvilken trænerlegende han er i dag. Dertil skal det også siges, at Liverpool dengang var en magtfaktor i engelsk fodbold, og at presset for succes var enormt. Min holdning til spørgsmålet om min erfaring er derfor at hvis Dalglish kunne få succes dengang, så er det også muligt for mig at skabe succes. Det der er nødvendigt er for mig at se; engagement, passion og tro på egne evner. Jeg besidder alle de tre ting”
Logged

AaB - Liverpool

Følg min blog i blogkonkurrencen
Pride & Passion

The Red
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Don't settle for second place
« Svar #6: 25 Jun 2010, 11:49 »

SPORTEN.DK | FODBOLD | 02/07-2009

Ottesen får erfaren ballademager som assistent!
Efter ansættelsen af Kasper Ottesen som ny træner i AaB, er der sket store forandringer i den sportslige sektor. Seks medlemmer at staben omkring AaBs førstehold er blevet fyret, mens seks nye er kommet ind. Kasper Ottesen har dermed fra start fået lov til at lave de ændringer han finder nødvendigt, og her var det altså en udskiftning af folkene omkring ham der var det første der blev berørt.

Patrik Johansson, som blev hentet ind som assistent for Magnus Pehrsson, udtalte i dag således om fyringen:
”Jeg må indrømme, at fyringen kommer som en stor overraskelse for mig. Det er naturligt for den nye træner at lave ændringer når han kommer til en klub, men at fem af mine kollegaer udover mig er blevet erstattet, er lidt vildt. Jeg havde ellers set frem til at begynde på en frisk i klubben, men han(Kasper Ottesen red.) har åbenbart følt, at det var nødvendigt for ham selv at bestemme sin assistent. Det er selvfølgelig ærgerligt, men der er ikke så meget for mig at gøre ved det andet end at komme videre” sagde en tydeligt skuffet Patrik Johansson tidligere i dag.

Som nye assisterende træner i klubben er den tidligere landsholdsspiller Jacob Laursen hentet ind. Jacob Laursen der nåede at repræsentere Danmark femogtyve gange, havde i løbet af sin aktive karriere en tendens til at gøre sig upopulær i de klubber han repræsenterede, noget der var medvirkende til at han igennem sin karriere repræsenterede ni forskellige klubber. Han havde sin bedste periode da han spillede for engelske Derby County i fire sæsoner, hvor han nåede at spille over hundred kampe for klubben, og i en lang periode var anfører for klubbens førstehold. Nu er han så klar til igen at blive en del af fodboldens verden, efter han stoppede sin aktive karriere for fire år siden. Jacob Laursen kommenterede sin ansættelse således:
”Jeg ser meget frem til at begynde i AaB, og være med til at bygge det hold op, som igen skal blande sig i kampen om mesterskabet. At få chancen i en så stor klub som AaB er en stor drøm for mig, og har været mit mål lige siden min aktive karriere sluttede. Jeg har haft mange samtaler med Kasper Ottesen og ser frem til succesfyldt parløb med ham i AaB”
Udover Jacob Laursen er der hentet yderligere fem nye ansigter ind, fire af disse står ligesom Laursen noteret for landskampe for deres respektive landshold. John Sivebæk og Niclas Jensen der begge tidligere har huseret i forklaret på det danske landshold, er hentet ind som talentspottere, en rolle som også Joacim Jonsson er netop er blevet ansat til udfylde. Derudover er Steven Lustü er ansat for at styrke den defensive træning i AaB mens Lars Gaute Bø er ansat som ny målmandstræner.
Logged

AaB - Liverpool

Følg min blog i blogkonkurrencen
Pride & Passion

The Red
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Don't settle for second place
« Svar #7: 25 Jun 2010, 15:37 »

Valget

Han kiggede længe ud af vinduet. Hans lille ur på skrivebordet viste at klokken var langt over midnat. Han havde isoleret sig på sit lille kontor denne aften, for at kunne tage en vigtig beslutning. Hans blik vandrede fra vinduet og ned på hans laptop, han var i vildrede. Det var mange penge, og han ville uden tvivl kunne sætte sig eget præg på holdet med det transferbudget han ville få til rådighed efter de mulige salg. Han kløede sig selv i nakken, og gik ud i køkkenet og tog en sodavand ud af køleskabet. Han satte sig igen ind foran sin laptop. Han kiggede den mail igennem som Lynge havde sendt ham. Han vidste at Lynge havde været hård at forhandle med for klubberne, for tilbuddene var virkelig gode. Han tænkte sig om, han vidste at klubbens økonomi ikke var fantastisk, og at det ville være nogle store salg for klubben.

Han lukkede mailen fra Lynge ned, og åbnede i stedet nogle dokumenter med hans tanker omkring holdet. Han havde to mulige afløsere i truppen allerede, han var helt sikker på at den ene kunne udfylde pladsen, når han havde været skadesfri havde han vist et godt niveau, så kunne han holde sig klar ville det ikke blive noget problem. Den anden derimod, var han mere usikker på, han var overbevist om at spilleren ville kunne nå langt, men han tænkte på, om det var for tidligt at smide ham for løverne.

Han fandt igen mailen frem fra Lynge, læste den endnu engang og begyndte at skrive sit svar. Han var sikker på at det var det helt rigtige at gøre, både for de tre spillere, for truppen generelt og for klubben. Det ville uden tvivl resultere i, at der skulle investeres, men det var noget han så frem til. Han kunne nu få muligheden for selv at bestemme hvem han ville have, og hvordan truppen skulle se ud. Han kunne nu få ændret holdet så det passede til hans fodboldfilosofi, og ikke til det alibifodbold der senest var blevet spillet i klubben.
Logged

AaB - Liverpool

Følg min blog i blogkonkurrencen
Pride & Passion

The Red
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Don't settle for second place
« Svar #8: 25 Jun 2010, 22:42 »

SPORTEN.DK | FODBOLD | 10/07-2009

AaB sælger ud af profilerne!
AaB præsenterede i dag tre spillersalg, til en formodet værdi af i alt halvtreds millioner kroner. Der er tale om klubbens anfører og store profil gennem de seneste sæsoner, Andreas Johansson, som har valgt at skifte tilbage til den engelske Premier League, og forsøge sig i traditionsklubben West Ham United. Dernæst er der tale om venstrekanten Anders Due, som blev hentet i hollandske Vitesse, og som nu endnu engang tager på udlandseventyr, denne gang i Fulham. Til sidst er et af klubbens talenter blevet solgt, der er her tale om Ronnie Schwartz. Schwartz der har spillet i AaB igennem alle ungdomsårene har valgt at skifte de sikre rammer i Aalborg ud med West Bromwich Albion i den næst bedste engelske række.

De tre salg menes altså at indbringe AaB omkring halvtreds millioner, og der florere lige nu også rygter om, at Karim Zaza skulle være på nippet til at forlade klubben. Mange eksperter mener, at salgene af profiler skyldes AaB’s økonomiske situation, samt den nye træners ønske om at skabe et nyt hold og sætte sit eget personlige præg på truppen. Ved så markante spillersalg menes det, at AaB har vendt den økonomiske situation fra underskud til et solidt overskud.

Spændende bliver det nu at se AaBs ageren i resten af transferperioden, der skal uden tvivl noget nye spillerne ind, spørgsmålet bliver så bare, hvilken linie der bliver langt i spillerindkøbene. Om der bliver købt nye etablerede profiler til at erstatte dem der har forladt klubben, eller om det bliver mere ukendte spillere der bliver hentet til klubben, det vil tiden vise.
Logged

AaB - Liverpool

Følg min blog i blogkonkurrencen
Pride & Passion

Crazy-Poul
Freelance Projekt
******

Offline Offline

 
Sv: Don't settle for second place
« Svar #9: 26 Jun 2010, 17:48 »

Nogle store profiler du har solgt, det bliver meget spændene at se hvem du henter i stedet. Glæder mig især til at se din erstatning i angrebet da Ronni Schwartz ellers er en dygtig angriber.
Logged

Nyeste projekt fra min hånd

Din Vej 2019

Mit bidrag til årets blogkonkurrece
San Marino og de 12 supertalenter

The Red
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Don't settle for second place
« Svar #10: 27 Jun 2010, 23:26 »

SPORTEN.DK | FODBOLD | 20/07-2009

AaB opruster truppen frem mod den nye sæson!
AaB præsenterede i dag købene af hele fire forstærkninger til holdet, som blev kraftigt svækket da salgene af flere profiler var en realitet. Men salgene indbragte også AaB en god portion penge, og det er nogle af disse som klubben har brugt til at forstærke truppen med fire nye spillere. Det er bemærkelsesværdigt, at der er blevet købt en spiller til alle holdets kæder, hvilket naturligvis er en målmand, en forsvarsspiller, en midtbanespiller og ikke mindst en angriber. Derudover har klubben også solgt endnu en spiller, og endnu engang er der tale om en stor profil.

Endnu en profil har altså forladt AaB, og i denne omgang er der tale om målmanden Karim Zaza. I stedet for Karim Zaza har AaB hentet Kasper Jensen i tyske Paderborn.  Kasper Jensen startede sin aktive karriere i netop AaB, hvor han tilbragte fire sæsoner på bænken inden han skiftede videre i sin søgen efter spilletid. Den har han fået de seneste sæsoner i Tyskland, og som følge af hans udvikling har AaB altså nu valgt at hente ham tilbage, formentlig som klubbens nye første målmand.
Til forsvaret er der hentet en spiller, som bestemt er værd at bide mærke i. Karl Svensson er navnet, og han har indtil videre spillet tre landskampe for Sverige og har erfaring fra både Skotland og Frankrig. Karl Svensson er blevet hentet i IFK Göteborg, hvor han af en eller anden ukendt årsag var gledet helt ud af truppen. Det udnyttede AaB til at sikre sig en markant forstærkning til midterforsvaret.

Midtbanen er blevet forstærket med nordmanden Tomasz Sokolowski, som er hentet i Viking FK. Nordmanden har en enkelt landskamp på sit CV, og menes at have kostet AaB lidt under otte millioner, hvilket vil gøre ham til den dyreste spiller AaB har købt gennem tiderne. Sokolowski menes at skulle danne makkerpar med Rasmus Würtz på den centrale midtbane.
Til angrebet har AaB købt islændingen Hannes Sigurðsson, som tidligere har spillet i dansk fodbold for Brøndby IF, hvor han efterfølgende er blevet kåret som et af klubbens værste køb i dette årti. Denne status har dog ikke afskræmt AaB, som har hentet islændingen i svenske GIF Sundsvall.
Logged

AaB - Liverpool

Følg min blog i blogkonkurrencen
Pride & Passion

The Red
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Don't settle for second place
« Svar #11: 27 Jun 2010, 23:47 »

SPORTEN.DK | FODBOLD | 26/07-2009

AaBs sidste handler!
Så skulle AaB efter sigende være færdige på transfermarkedet! Endnu tre spillere er blevet hentet, og en enkelt har forladt klubben. Den spiller der har forladt klubben, er Emil Haucke, der pga. sit ønske om spilletid skiftede til Falkenberg i den anden bedste svenske række. Haucke har altid spillet i AaB, men blev betragtet som værende rimelig langt fra førsteholdet, og derfor virker det som en naturligt skridt for den unge forsvarsspiller.

Men udover salget er tre spillere som nævnt kommet til klubben. Espen Børufsen, Gili Vermut og Jasmin Buric er måske ikke lige navne der virker bekendte, men især Vermut er der enorme forventninger til i AaB. Gili Vermut er købt til at overtage rollen som den kreative kant, som Siyabonga Nomvethe efterlod uden aftager da han forlod klubben, og han forventes at få direkte ind i startopstillingen. Espen Børufsen derimod er ikke hentet som decideret starter, men som en stærk konkurrent til Daniel Christensen i kampen om venstrekanten. Børufsen er hentet i Start og bliver nordmand nummer tre i AaB.
Ligesom Børufsen er Buric heller ikke hentet som entydig starter. Også her er han hentet som konkurrent, i dette tilfælde som konkurrent til Kasper Jensen. Buric som har en enkelt landskamp for Bosnien, er hentet i den polske klub Lech.

Dermed burde AaB være færdige på transfermarkedet for denne omgang. Som det ser ud lige nu, må man sige, at AaB har handlet klogt i at sælge de store profiler med god profit, og hente forholdsvis ukendte og billige spillere ind som erstatninger og forstærkninger. Den helt store gevinst ved dette er, at man skønner at klubben kun har brugt halvdelen af de penge de fik ind ved spillersalgene på de nye spillere, hvilket efterlader omkring femogtyve millioner til at få økonomien i AaB op og stå igen.
Logged

AaB - Liverpool

Følg min blog i blogkonkurrencen
Pride & Passion

søgaard
Gæst
 
Sv: Don't settle for second place
« Svar #12: 27 Jun 2010, 23:50 »

Haucke er gammel Skagens knægt og kom først til AaB i U17, mener jeg Smiley

Indkøbene er jeg meget i tvivl om hvad jeg skal synes om. Ingen af navnene lyder umiddelbart til at have niveauet, som Johansson, Zaza og Schwartz har, som alle tre er gode spillere. Jeg må så også indrømme, at jeg ikke rigtig kender de spillere, som du har hentet, men det bliver da spændende om de kan løfte arven. Jeg havde dog forventet lidt større indkøb, når du ikke vil nøjes med en sekundær placering Wink
Logged

The Red
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Don't settle for second place
« Svar #13: 28 Jun 2010, 00:15 »

Kompromisløs

Han betragtede træningen lidt fra afstand mens Jacob dirigerede træningen. Han havde endeligt lagt sig fast på hvordan han ville stille op. Han havde lagt sig fast ved et 4-2-3-1 system. Hans valg af spillere i formationen begyndte også så småt at falde på plads. Kasper skulle have chancen i kassen, det var han sikker på. Han havde været fantastisk til træningen, og virkede virkelig skarp og motiveret. Backerne tog Michael og Kasper sig af, ingen tvivl om det. Midterforsvaret var straks en anden sag. Han var helt sikker på Karl, men han var mere i tvivl om Wæhler var den rigtige at sætte ved siden af ham.
Maskinrummet, holdets livsnerve skulle uden tvivl bestå af Rasmus og Tomasz, allerede i løbet af få træninger virkede det som om de to havde fundet ind i et godt makkerskab, og at de supplerede hinanden rigtig godt. Kanterne var også sikre, Daniel og Gili var valgene her, ligesom den hængende angriber skulle være Daniel. Spydspidsen var ligesom den ene plads i midterforsvaret en position han var i tvivl om. Jeppe, Marcus og Hannes havde alle leveret en god indsats i træningen, men ingen af dem havde brændt fuldstændig igennem, derfor var han lagt fra sikker på denne plads.

Han traskede rundt og træningsbanen i sine egne tanker, han vidste han var presset fra dag ét. Bestyrelsen var ikke vild med ham, han var for handlekraftig, havde Lynge forklaret ham. Det hele handlede om købet af Gili. Han havde været fast besluttet på at skulle have den mand, selvom bestyrelsen i første omgang havde afvist, havde han truet med bål og brand hvis han ikke fik hvad han ville have. Lynge havde brudt ind og forklaret bestyrelsen, at salgene af profilerne krævede at der blev købt nye ind samt at med de penge de havde fået ind burde de nok kunne finde lidt ekstra til et sidste køb, og sådan blev det.
Han skulle have succes fra start, det vidste han. Men han havde en filosofi, som måske kunne forvirre. Medierne havde kritiseret indkøbene for at være uambitiøse, ikke være gode nok. Han vidste bedre. Han vidste hvad han havde købt. Han havde købt holdspillere, nogle af dem med individuelle kvaliteter. Men han ville ikke have divaerne. Han tænkte på det kendte mantra; ” intet over holdet!” – Sådan ville han have det, sådan ville det blive. Han ville ikke gå på kompromis. Han var klar til at tage kampene, klar til at tage tæskene, og klar til at nyde succesen.
Logged

AaB - Liverpool

Følg min blog i blogkonkurrencen
Pride & Passion

Baliian
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: Don't settle for second place
« Svar #14: 28 Jun 2010, 00:21 »

Rigtig god start du har fået på denne blog The Red!
Jeg følger med.
Logged

Sider: [1] 2 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010