home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 09:35:20 Broen13 Blogkonkur... [13] Journeyman - Son ...
I dag kl. 00:44:38 Bubbles Blogkonkur... #5 - Danish Viking War...
I går kl. 18:03:39 Wester Jr. Blogkonkur... 3# Hjertet banker kun ...
I går kl. 18:01:13 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
13 Maj 2024, 13:45 Svartowiz Blogkonkur... Blogkonkurrencen 2024 ...
29 Apr 2024, 14:53 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
Antal Registrerede Brugere: 23300
  1 Bruger, 283 Gæster Online.

Indlæg: 1132739 over 31368 Emner
Nyeste Bruger: fmfreaks81
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2011
| | | |-+  Kategori: Blogs
| | | | |-+  *381* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 67 68 [69] 70 71 ... 79 Udprint
Forfatter Emne: *381* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål  (Læst 412770 gange)
Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *336* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
« Svar #1020: 24 Sep 2011, 16:46 »



KLUB WM 2067 SEMIFINALE


WARRENPOINT TOWN – SHENHUA 8-0

Når gruppespillet i Champions League er færdigspillet, så går en ny og mindre turnering i gang – og det er selvfølgelig Klub WM, som jeg taler om. Årets turnering var henlagt til indiske Kolkata og et stadion, som hed Salt Lake Stadium. Og hvem siger, at man ikke lærer noget af FM. Jeg viste ikke, at der var en by, som hed Kolkata, men da jeg slog det op på nettet, fandt jeg ud af, at det var Indiens gode gamle by Calcutta, som havde fået nyt navn.

Vores modstander i semifinalen var kinesiske Shenhua, som i kvartfinalen havde slået new zealandske Auckland City med 1-0. Vi havde ikke tidligere mødt Shenhua i Klub WM, så der var langt op til et spændende opgør mod en ukendt og eksotisk modstander.

Shenhua kunne i løbet af kampen ikke bidrage til meget andet end at stå nede i eget straffesparksfeltet og sparke bolden væk – men det var dog ikke hver gang, vi var i angreb, at de fik bolden sparket langt nok væk. Rodriguinho havde igen tage sine målscorer ben med til en fodboldkamp, og det blev da også til flere mål fra hans fødder.

Rodriguinho lagde ud med at score til 1-0 i det 16. minut, hvor Zurro fra højre side lagde et hjørnespark ind i hovedet på Rodriguinho, som med målmanden kæmpede med Shenhuas målmand, som blev den lille i det spil, og vi var fortjent foran. Blot 4 minutter senere kunne Shenhuas forsvar ikke følge med Rodriguinho, og vi var foran med 2-0. I det 43. minut lavede Rodriguinho en næsten tro kopi af 2-0 målet, og det var ikke meget man så til lynkineserne.

I anden halvleg fortsatte vi havde høje tempo med hurtige afleveringer, og Shenhuas spillere kunne slet ikke følge med. I det 52. minut knaldende Caca bolden ind på en halvflugter, mens det var Everton, som kunne heade en frisparksbold i mål i det 59. minut. 6-0 målet blev en realitet i det 72. minut, da Leandro kunne nikke endnu et hjørnespark i mål. Der var ingen tvivl om, at vi var noget bedre til at heade, end Shenhua var. Kampen var 79 minutter gammel, da der var powerplay omkring Shenhuas straffesparksfelt, da Rodriguinho kunne score til 7-0. Kampens sidste mål faldt i det 83. minut, da Rodriguinho scorede sit 5. mål i kampen, og samtidig med viste en af hans mange fodboldmæssige evner, da han scorede på et langskud.

Vi vandt kampen med 8-0, hvilket ikke var et mål for lille – en fortjent stor sejr med Rodriguinho i førersædet.

WARRENPOINT TOWN – SAO PAULO FC 3-1

Jeg synes ikke, at det er tit, at vi møder brasilianske hold ved Klub WM, men ved dette års turnering havde Sao Paulo kvalificeret sig til finalen gennem en semifinale sejr over Heartland FC fra Nigeria på 4-1.

Der var 120.000 tilskuere på plads på stadion, og det er det største antal tilskuere, som vi nogensinde har spillet for. Kampen var faktisk allerede afgjort inden for de første 15 minutter, da Rodriguinho endnu engang viste sin målfarlighed. I det 7. minut forsøgte Sao Paulo sig med et angreb mod vores mål, men det blev hurtigt stoppe, hvorefter en bolden blev spillet op mod Rodriguinho, som i hård kamp med en forsvarer tacklede bolden fra forsvareren, løb alene mod mål og scorede. Vi fortsatte med at presse mod Sao Paulos mål, og et skift fra Reginaldo til den modsatte sig af straffesparksfeltet gav Rodriguinho chancen for at score, og han kunne sætte pandebrasken på og score.

Sao Paulo meldte sig ind i kampen i det 52. minut, hvor en lang bold blev spillet op mod deres angribere. Barnett gik til bolden, men han så ikke alt for godt ud, da bolden blev tacklet fra ham, og Sao Paulo kunne reducere til 2-1. Vi fik dog hurtigt taget spændingen af ud af kampen igen, da Caca kunne score et frispark i venstre side af banen.

Det blev ikke til flere mål, og vi kunne tage hjem med endnu en pokal.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *337* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
« Svar #1021: 25 Sep 2011, 15:41 »



DE ANDRE NORDIRSKE HOLD I EUROPA 2066 - 2067

Linfield havde igen i år som sølvmedaljevindere i ligaen chancen for at spille direkte i gruppespillet i Champions League, hvor det blev til følgende resultater: Villarreal 1-1 (h) og 0-1 (u), Olympique Lyonnais 1-5 (u) og 0-3 (h), Juventus 1-0 (u) og 1-0 (h). En samlet pointhøst på 7 point var nok til en 3. plads i gruppespillet, og derved skulle Linfield spille med i forårets knock out runde i Euro Cup.

I første knock out runde i Euro Cup mødte Linfield Newcastle, som de overraskende og flot slog på hjemmebane med 2-1. Desværre kunne de ikke helt holde på udebane, selvom de var foran 1-0. Linfield måtte se sig slået ud af Euro Cup i det 90. minut, hvor Newcastle scorede til 1-3.

Lurgan Celtic skulle forsøge at spille sig i det forjættede land (Champions League) gennem 4. kval runde, men desværre blev græske Panathinaikos alt for stærke på hjemmebane, hvor Panathinaikos vandt med 0-4. Lurgan havde ellers vundet hjemmekampen med 3-1, men det var ikke nok til at Nordirland for første gang skulle have 3 hold i Champions League gruppespillet.

Lurgan fik derimod chancen for at spille sig i Euro Cup gruppespillet, og den chance missede de ikke, da det blev til en samlet 4-0 sejr over norske Molde. I Euro Cup gruppespillet blev det til følgende resultater: Rapid Bucharest 1-0 (h) og 3-0 (u), Maritimo 3-0 (u) og 0-0 (h), Schalke 4-1 (h) og 2-1 (u). Det blev til 6 sejre ud af 6 kampe, hvilket giver endnu en blåstempling af nordirsk fodbold.

I forårets første knock out runde blev det til en samlet sejr over italienske Cagliari med 4-1 samlet. I anden knock out runde var modstanderen skotske Celtic og yderst overraskende blev det til en samlet sejr på 3-2. Lurgan Celtic havde herefter for første gang i klubbens historie kvalificeret sig til kvartfinalerne i Euro Cup, men her blev Manchester City for stærke, og det blev til et samlet nederlag på 6-2. Lurgan havde dog vist stor fodbold, og det lovede godt for fremtiden for nordirsk fodbold.

Portadown fik lidt skuffende kun 2 kampe i Euro Cup (4. kval runde), da det blev til et samlet nederlag på 2-4 til upåagtede FC Lorient fra Frankrig. Bedre held næste år.

Glenavon fik også chancen i 4. kval runde til Euro Cup, men desværre måtte også Glenavon forlade Euro Cup efter to kampe, da det blev til et samlet nederlag på 1-2 til franske Lille.

Bangor havde igen i år chancen for at spille europæisk, og deres eventyr startede i 2. kval runde til Euro Cup, hvor det blev til en samlet storsejr over færøske Streymur på 13-0. I 3. kval runde var der ungarsk modstand ved Kaposar på menuen, men Bangor kunne ikke holde standarden fra 2. kval runde, og det blev derfor til et samlet nederlag på 1-2.

Coleraine gjorde også en god figur i Euro Cup, da de i 3. kval runde i Euro Cup slog Pennarossa fra San Marino med en samlet sejr på 7-0. Turen gik herefter til Kroatien, hvor modstanderen var Rijeka, som vandt samlet med 1-2.

Der var herefter kun The Point tilbage i de europæiske turneringer, og vi skulle gøre vores til, at Nordirland hold placeringerne og rangeringerne i Europa.
« Seneste Redigering: 25 Sep 2011, 15:44 af Nickmik » Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *338* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
« Svar #1022: 26 Sep 2011, 13:21 »



FØRSTE KNOCK OUT RUNDE I CHL 2067


GIRONDINS BORDEAUX – WARRENPOINT TOWN 2-2

Så var det på tide at komme i gang med forårets knock out runde i Champions League. Lodtrækningen gjorde, at vi skulle spille mod Europa ranglistens nr. 25 Bordeaux, som overraskende havde kvalificeret sig til videre spil i Champions League. I vores tidligere indbyrdes opgør havde vi vundet 1 kamp, spillet 1 kamp uafgjort og tabt 2 kamp. Det var derfor på tide at rette op på den negative score mod Bordeaux.

Bordeaux holdet havde samlet 43.000 tilskuere på deres stadion Grand Stade du Lac, og de skulle vise sig at blive en lidt mere besværlig modstander, end jeg lige havde forventet. Reed bragte os planmæssigt foran i det 23. minut, da han fulgte op på Cacas skud på mål. Vi var dog ikke foran i ret lang tid, idet Bordeaux allerede udlignede i det 28. minut på et hovedstød efter et hjørnespark. Kort før pausen kunne Bordeaux ikke følge med, da vi iværksatte et kontraangreb, som Caca kunne afslutte med et højrebens hug i det korte hjørne. Vi kunne tilfredse gå til pause med en 2-1 føring.

Det blev til en meget lige anden halvleg, hvor der var flere chancer til begge hold, men det var Bordeaux, som skulle score halvlegens enlige mål i det 77. minut, da vores opspil i højre side af banen blev brudt, hvorefter Bordeaux højrekant kunne løbe mod mål og score til 2-2.

Vi måtte lidt skuffede forlade Bordeaux med et uafgjort resultat, men med 2 mål på udebane, så var vi godt på vej til kvartfinalen.

WARRENPOINT TOWN – GIRONDINS BORDEAUX 5-1

Efter ”kun” uafgjort i Bordeaux, så var vi parate til at byde Bordeaux velkomne til Warrenpoint og parate til at vise dem, hvor skabet skal stå. Der var langt fra fuldsat på Nickmik Stadium, men alligevel var der samlet 57.873 tilskuere på stadion.

Vi kom godt fra start, da vi efter et hjørnespark holdt presset mod Bordeaux mål, og Harvey kunne fra kanten af straffesparksfeltet banken bolden op i den ene trekant efter blot 5 minutter. I det 16. minut viste Bordeaux tænder, da de udlignede til 1-1. Det var også Bordeaux, som scorede kampens næste mål i det 22. minut, da Dimakis lagde et indlæg ind i feltet, hvorefter bolden ramte en modstander på benet og røg i mål uden chance for Bordeaux målmand. I det 25. minut var det Zurro tur til at score, da han på et flot venstrebensspark sparkede bolden i mål på et langskud til en 3-1 føring, som også var halvlegsstillingen.

I det 52. minut var Zurro på spil igen, men denne gang i oplæggerens rolle, da han fra sin position på venstrefløjen lagde bolden ind i målfeltet, hvor Dimakis i kamp med målmanden kunne heade bolden i mål. Angrebstalentet Toure satte kampens sidste mål ind i det 79. minut, da han fik chancer i straffesparksfeltet .

Vi kunne med en samlet score på 7-3 gå videre til Champions League kvartfinalen, og så skulle det blive spændende at se, hvem vi skulle møde.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *339* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
« Svar #1023: 27 Sep 2011, 13:34 »



CHAMPIONS LEAGUE KVARTFINALE 2067


WARRENPOINT TOWN – OLYMPIQUE LYONNAIS 3-0

Det skulle vise sig at blive vores nye angriber Armand Toures store gennembrud for The Point, da vi på hjemmebane skulle møde Lyon, som gennem årene har vist sig at være en værdig modstander i Champions League. Han scorede ikke kun et, heller ikke to, men hele tre mål for The Point denne aften, og dermed kunne han smykke sig med et ægte hattrick i en Champions League kvartfinale.

Der manglede kun 59 sæder for at være fuldsat på Nickmik Stadium, så der var ingen tvivl om, at der var rift om sæderne denne aften. Toures første mål faldt i det 38. minut, hvor Marcao løb igennem på venstre fløj til baglinjen, hvor han spillede bolden ind til Leandro, som straks spillede bolden ind i målfeltet, hvor Toure kastede sig frem og vippede bolden forbi Lyons målmand.

Toure var igen på pletten i det 49. minut, hvor han modtog bolden lidt ude foran målfeltet, hvorefter han snød sin direkte modstander og sparkede bolden fladt forbi Lyons målmand. Toure fuldførte sit hattrick i det 86. minut, hvor Spano uselvisk alene med Lyons målmand spillede bolden videre til Toure, som var fulgt med frem, og han kunne igen sende bolden ind i mål.

Toure var her, der og alle vegne, og han blev selvfølgelig efter kampen udnævnt til kampens spiller efter kampen. Jeg havde svært ved at forestille mig, at vi skulle tabe med 4 mål i Lyon, men kampens skulle selvfølgelig først spilles.

OLYMPIQUE LYONNAIS – WARRENPOINT TOWN 1-0

Jeg kunne ikke forestille mig, at vi skulle tabe med 4 mål på udebane mod Lyon, men man skal aldrig sige aldrig. Vi havde tage turen til Frankrig for at spille på Lyons stadion OL Land i Décines-Charpieu, og der var vist flere franske tilskuere, som troede på chance, da der var udsolgt på stadion med 60.000 tilskuere på sæderne.

Det skulle vise sig at blive en utrolig lige kamp, hvor vi løb ind i et af vores efterhånden sjældne nederlag. Der var rigtigt mange chancer til begge hold, men det var målmændenes dag i Frankrig, og tilskuerne kunne være vidner til den ene store redning efter den anden. Der blev dog scoret et enkelt mål, idet Lyon i det 69. minut fik puttet bolden i kassen, og det var så mål i den kamp.

Vi havde igen kvalificeret os til semifinalen i Champions League, hvor de 3 mulige modstandere var Liverpool, Hull og Sevilla. Der var igen stor repræsentation fra den britiske del af Europa.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

sandby78
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Sv: *339* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
« Svar #1024: 27 Sep 2011, 16:23 »

Hej Nickmik!

Kan du ikke lægge et billede op afæ dine Bedste Eleven gennem tiderne?
Logged

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *339* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
« Svar #1025: 27 Sep 2011, 16:38 »

Hej Nickmik!

Kan du ikke lægge et billede op afæ dine Bedste Eleven gennem tiderne?

Selvfølgelig. Skal ske, når jeg kommer hjem fra eftermiddag.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Gosu_power
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *339* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
« Svar #1026: 27 Sep 2011, 19:35 »

Hej Nickmik. Jeg ville bare spørge om, hvor langt op ad den europæiske rangliste du har spillet den nordirske liga? Formoder lige den er nummer 1?  Smiley
Logged

George Gillet: »Hvis Rafa (Liverpool-manager Rafael Benitez) siger, han ønsker at købe Snoogy Doogy, har han vores fulde støtte«. Grin

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *339* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
« Svar #1027: 27 Sep 2011, 19:49 »

Hej Nickmik. Jeg ville bare spørge om, hvor langt op ad den europæiske rangliste du har spillet den nordirske liga? Formoder lige den er nummer 1?  Smiley

Nej ikke nr. 1. Ligaen ligger "kun" nr. 9 med 3½ stjerne. For at komme længere op ad ranglisten kræver det, at de andre nordirske hold får større succes i Europa. Det er kun The Point og Linfield (og Lurgan Celtic), som har succes i øjeblikket.

Du kan altid følge med i 1. indlæg på side 1, hvor der bliver opdateret fra år til år. 
« Seneste Redigering: 27 Sep 2011, 19:52 af Nickmik » Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Gosu_power
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *339* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
« Svar #1028: 27 Sep 2011, 20:16 »

Nej ikke nr. 1. Ligaen ligger "kun" nr. 9 med 3½ stjerne. For at komme længere op ad ranglisten kræver det, at de andre nordirske hold får større succes i Europa. Det er kun The Point og Linfield (og Lurgan Celtic), som har succes i øjeblikket.

Du kan altid følge med i 1. indlæg på side 1, hvor der bliver opdateret fra år til år. 

Nå okay. Det var da alligevel imponerende at det ikke går hurtigere Smiley
Logged

George Gillet: »Hvis Rafa (Liverpool-manager Rafael Benitez) siger, han ønsker at købe Snoogy Doogy, har han vores fulde støtte«. Grin

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *339* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
« Svar #1029: 27 Sep 2011, 20:21 »

Nå okay. Det var da alligevel imponerende at det ikke går hurtigere Smiley

Ja, enig. Havde også selv regnet med, at det ville gå hurtigere, men det har været en rigtig lang sej kamp for at gøre: The Point, ligaen og Nordirland bedre på ranglisterne. En udfordring, men det har været sjovt.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *339* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
« Svar #1030: 28 Sep 2011, 10:30 »

Hej Nickmik!

Kan du ikke lægge et billede op afæ dine Bedste Eleven gennem tiderne?

Vær så god Sandby87:

Bedste eleve samlet:


Beattie, Silva, Barnett, Reed, Caca, Dimakis, Rodriguinho og Zurro spillede stadigvæk på nuværende hold.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *340* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
« Svar #1031: 28 Sep 2011, 10:30 »



CHAMPIONS LEAGUE SEMIFINALE


WARRENPOINT TOWN – HULL 4-0

Hull City er et af de hold, som vi har mødt flest gange i europæiske kampe, og der har næsten hver gang været garant for mange mål i vores indbyrdes kamp. Vi havde endnu ikke spillet 0-0 mod Hull. Den første kamp i semifinalen skulle spilles på Nickmik Stadium, hvor 62.670 tilskuere på plads i sæderne. Kampen skulle dømmes af nordmanden Opland.

Det var en regnfuld aften i Warrenpoint Town, hvor termometret ikke kom op over de 7 grader, men da det var et andet britisk hold, som vi skulle møde, så var der ikke en fordel, hvad vejret angik. Vi angreb for fulde gardiner fra start af, og det var fuldt fortjent, at vi scorede i det 21. minut, hvor Caca viste driblekunst af høj klasse. Caca driblede stort set fra midterlinjen gennem hele Hulls hold, og han afsluttede med et fladt indersidespark under Hulls målmand.

Vi skulle over i anden halvleg, førend kampens næste mål faldt, da et udspark i det 64. minut fra vores målmand Beattie startede et Point angreb. Bolden blev spillet op langs med venstre kanten, hvor Toure kunne gå til baglinjen, ligge bolden ind i målfeltet, hvor Rodriguinho dukkede op og headede bolden i mål for næsen af Hulls målmand. I det 82. minut kunne Hull spillerne ikke følge med i vores kontraangreb, hvor Rodriguinho spurtede mod baglinjen i højre side af banen, hvorefter han lagde bolden ind til en fuldstændig fri Toure, som let kunne styre bolden i mål. Kampen og vores indbyrdes to opgør blev efter min mening afgjort i det 93. minut, hvor Tuti spillede en kort bold ind til Rodriguinho, som på en firsttimer kunne banke bolden i mål til en 4-0 sejr til The Point.

Det var en yderst fortjent sejr, som vi kunne fejre denne aften, og der skulle mere end held til, hvis Hull skulle have en chance for at gå videre til finalen i Champions League.


HULL – WARRENPOINT TOWN 1-1

På Nagoli Park i Hull foran 66.041 tilskuere gjorde Hull, hvad de kunne, men det var bare ikke nok. Der skal efterhånden også rigtigt meget til, hvis vi skal tabe i europæiske kampe, og det havde vi heller ikke i sinde i udekampen mod Hull.

Hulls verdensklasseangrib er Lafranchi scorede kampen første mål i det 26. minut, da han blev spillet fri på en lang bold, hvorefter han fuldstændigt snød vores målmand og scorede i det tomme mål. Vi havde indtil målet været dominerende, hvorfor det var lidt ufortjent, at vi var bagud ved halvleg.

Vi fik i det 70. minut endelig belønning for vores gode spil, da Zurro lagde en blød bold ind i straffesparksfeltet, hvor centerforsvareren Silva kunne snitte bolden videre i mål til en fortjent 1-1 reducering. Det blev ikke til flere mål i kampen, men Hull afsluttede kampen med at være 10 mand på banen, da en frustreret Hull spillede begik et voldsomt frispark. Han fik sit andet gule kort og måtte derefter forlade banen.

Vi skulle spille vores 8. Champions League finale i træk, og vi havde chancen for at vinde vores 7. triumf (5. gang i træk). Vi skulle igen i finalen spille mod et engelsk hold, da vores modstander blev Liverpool.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *341* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
« Svar #1032: 29 Sep 2011, 11:56 »



Og ja, selvfølgelig bliver det samme de turneringer år efter år, som The Point er med i, og ja, spændende er selvfølgelig gået ud af de fleste kampe, eftersom vi er blevet klart bedre end alle andre hold i Nordirland og omegn. Men bloggen skal selvfølgelig ikke straffes for, at vi har kæmpet rigtigt mange år for at blive det bedre hold i hele vores FM2011 verden. Det er lykkedes, og så er der ikke andet at gøre end at skabe nye resultater år efter år.

Bloggen er som mange gange tidligere beskrevet udelukkende skrevet efter, hvad der ske i spillet, så det skrevne bliver selvfølgelig også derefter. Bloggen fortsætte lidt endnu, da der er nogle mål, som endnu ikke er nået – men lad os nu se…

POKALTURNERINGER I NORDIRLAND 2067


MID ULSTER POKALTURNERING

WARRENPOINT TOWN – COAGH UNITED 9-0

Vores modstander i finalen kom end ikke fra 2. division, så der var meldt The Point over hele linjen, og det var efter min mening kun et spørgsmål om sejrens størrelse – uanset hvilket hold som vi stillede med. Der var 22.000 tilstede i Lisburn på Maze National Stadium, og vores tilhængere kunne fra 1. minut holde armene oppe til kampen sluttede.

Første mål faldt i det første angreb efter 13 sekunder, hvor det var Caca, som tog chancen udefra, og så kunne Coagh målmanden blot se til, at nettet blafrede bag ham. I det 5. minut spillede vi bolden rundt om Coagh holdet, og Caca kunne til sidst ligge bolden for fødderne af Reed, som placerede bolden i mål med sit venstre ben. Dårligt forsvarsspil gjorde, at Rodriguinho fra tæt hold kunne sparke bolden i mål til en 3-0 føring. Resten af halvlegen vadede vi i chancer, men ind kom bolden ikke.

Lidt usædvanligt skulle vi score flere mål i anden halvleg, end vi scorede i første halvleg, og det første mål faldt igen i det første angreb, da Caca på Dimakis indlæg fra baglinjen kunne banke bolden i mål efter 33 sekunders spil af anden halvleg. Herefter kom målene i en lind strøm med følgende mål: Dimakis scorede på hovedstød efter et frisparksindlæg (55. minut), Serrano scorede på et fladt langskud i det 62. minut, Rodriguinho scorede i det 69. minut ved hjælp af sin hurtighed, Caca scorede igen i det 75. minut på et langskud og sidst men ikke mindst, så scorede Dimakis igen i det 77. minut på et kraftfuldt spark.

Ikke overraskende var årets først pokal hjemme, og vi kunne med noget mere præcision have vundet med dobbelt så mange mål.

LIGA CUP

WARRENPOINT TOWN – BANBRIDGE 4-0

2 dage efter Mid Ulster finalen, så var vi klar til næste finale, og denne gang var det Liga Cuppen, som skulle hives hjem. Banbridge havde fortjent spillet sig til finalen, og så var det bare at få det bedste ud af det mod The Point, som var store favoritter inden kampen.

Denne gang var det Windsor Park, som lagde bane til finalen, og det betød også, at der var 25.000 tilskuere på plads på stadion. Det overrasker vist ikke nogen, hvis jeg skriver, at vi var fuldstændigt dominerende kampen igennem. Der skulle gå 10 minutter inden Caca lagde en aflevering a la Barcelona til Dimakis, som var løbet i hullet, og som på et fladt skud bankede bolden i mål. 6 minutter senere var det igen Caca, som var i oplæggerens rolle, da han på en smuk aflevering spillede Rodriguinho fri, således at Rodriguinho kunne løbe ind i målfeltet og score til 2-0. 3-0 målet faldt i det 43. minut, hvor Zurro lidt tilfældigt kom i besiddelse af bolden, og så kunne han lige så godt sparke bolden i mål.

I anden halvleg blev der kun scoret et enkelt mål i 65. minut, og det var Rodriguinho, som på et flot indersidespark kunne placering bolden udenfor målmandens rækkevidde, og vi var foran med 4-0. Det var ikke fordi, vi ikke havde flere chancer resten af kampen igennem, men vi sløsede simpelthen for meget, så jeg måtte være tilfreds med 4-0.

Årets anden pokal var hjemme, og næste mål var den Nordirske Pokalturnering.

NORDIRSKE POKALTURNERING

WARRENPOINT TOWN – COLERAINE 8-0

Selvfølgelig skulle kampen spilles på Windsor Park i Belfast foran 25.000 tilskuere, og det var vel ikke overraskende, at vi vandt kampen eftersom Coleraine ikke havde et eneste skud på mål. Desuden sagde boldbesiddelse statistikken 66 % mod Coleraines 34 %.

Der blev hamret mål ind i Coleraines kasse, og vores første mål faldt allerede i det 2. minut, hvor Harvey fra en spids vinkel i straffesparksfeltet kunne sparke bolden ind i det korte målhjørne. I det 32. minut lagde Zurro et hjørnespark fra højre side ind i målfeltet, hvor der opstod lidt panik i Coleraines forsvar, hvorefter Rodriguinho igen var på pletten og sparkede bolden i mål.

Der blev fuld udladning i anden halvleg, hvor bolden virkeligt blev banket i kassen. Barnett lagde ud med at score på hovedstød, da han havde taget opstilling ved forreste stolpe på et hjørnespark. I det 54. minut fik en Coleraine forsvarer som bageste mand i straffesparksfeltet ikke sparket bolden væk, hvorefter Dimakis kunne tacklet bolden fra ham og sparke den forbi Coleraines målmand. 5-0 målet faldt i det 60. minut på endnu en forsvarsfejl, da en Coleraine forsvarer forsøgte at sparke bolden bagud til målmanden, men Dimakis løb imellem og scorede. I det 66. minut lagde Rodriguinho en bold ind i målfeltet, hvor den ramte en forsvarer, hvorefter den røg hen til Zurro, som let kunne score. Den var gal igen i det 70. minut, hvor endnu et indlæg ikke blev sparket væk, og Rodriguinho kunne score fra tæt hold – det var samtidig Rodriguinho mål nr. 80 for sæsonen. Kampens sidste mål til 8-0 faldt i det 75. minut, og igen var det på hjørne, og igen var det Barnett, som havde taget opstilling ved forreste stolpe.

Årets tredje pokal var hjemme, og vi havde virkeligt givet tilskuerne god underholdning for pengene.

ALL-IRELAND CUP

WARRENPOINT TOWN – GLENAVON s0-0

Lidt atypisk kom vi ikke til at møde Linfield i en af årets pokalturneringer, men i All-Ireland Cup stod vi til at møde Glenavon, og igen var vi selvfølgelig store favoritter.

Hvad der virkede usandsynligt inden kampen, var faktisk lige ved at lykkes for Glenavon. Det var fuldstændigt trykket tilbage i hele kampen, men deres målmand stod en fantastisk kamp, og selvom vi havde 42 skud mod mål (4 til Glenavon), så ville bolden bare ikke i mål. Vi ville dog ikke give op, men ind ville bolden ikke, så vi måtte både igennem den ordinære kamp og den forlængede spilletid, førend kampen skulle afgøres på straffespark.

Her viste vores målmand Beattie så, at er en af de bedste målmænd i verden. Reed lagde ud med at score til 1-0, og selvom målmanden gik til den rigtige side, så var bolden velplaceret. Glenavon spilleren derimod var så flink at sparke bolden langt forbi målet. Marcao placerede bolden yderligt, således at måtte have hjælp fra stolpen, mens Glenavon fik reduceret til 2-1. Så var det Francois tur til at sparke, og han sparkede en flad bold lige på mål og videre ind i målnettet. Glenavons næste spiller placerede ellers bolden udmærket, men det havde Beattie læst med en flot redning. Barnett afgjorde herefter kampen med et skud lige på mål.

Med noget besvær havde vi sikret os årets fjerde pokal.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *342* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
« Svar #1033: 30 Sep 2011, 14:52 »



CHAMPIONS LEAGUE FINALEN 2067

WARRENPOINT TOWN – LIVERPOOL f2-1


Finalen var i år lagt i den portugisiske hovedstad Lissabon, hvor Sporting hjemmebane Èstadio Jose Alvalade Século XXI var vært. Der var 50.466 tilskuere var på plads på sæderne, da kampens dommer russeren Stanislav Aliev fløjtede kampen i gang.

Liverpool havde kvalificeret sig til finalen gennem en semifinalesejr over Sevilla med en samlet sejr på 1-0 efter sejr på hjemmebane. Det blev til en utrolig lige kamp, hvor der var stort set lige mange chancer til begge, mens Liverpool holdet havde mest boldbesiddelse, men det var der en forklaring på.

Centerforsvareren Silva bragte sig selv i fokus i det 21. minut, hvor han på et hjørnespark i Liverpool ende gik op i en hovedstødsduel, hvorefter dommeren fløjtede for frispark til Liverpool. Herefter gav dommeren Silva det røde kort, hvilket for mig var fuldstændig uforståeligt. Efter dommerens mening havde Silva taget hånden til hjælp, hvilket jeg ikke kunne få øje på, men det var fakta, at vi efter 21. minutter måtte spille med kun 10 mand på banen resten af kampen. Det var også forklaringen på, at Liverpool havde mest boldbesiddelse.

Selvom vi kun var 10 mand på banen, så fortsatte vi med det angrebssøgende spil, og det gav gevinst i det 26. minut, hvor Harvey spillede en flot bold ind til Serrano, som allerede var løbet, og som herefter kunne sparke bolden forbi Liverpools målmand.

I det 67. minut begik Reginaldo et straffespark, som efterfølgende blev omsat til mål på et sikkert straffespark. Kampens fortsatte i et højt tempo med to målsøgende hold, men der var også to rigtigt gode målmænd, som holdt målscoringen nede på et minimum af mål. Det var så også ensbetydende med, at kampen gik i forlængning.

I kampens 106. minut bragte Liverpool balance i regnskabet, hvad angik antal spillere på banen, da den tidligere The Point spiller og verdensklassespille r Sam Fraser blev udvist for sit andet gule kort.

Kampen nærmede sig afslutningen, så jeg gjorde mig klar til at udpege mine straffesparksskytte r. I kampens 120. minut, hvor alle spillerne var ved at være godt trætte af kampens høje tempo, spillede Spano en lang bold frem til Dimakis, som løb fra forsvaret og scorede på et skud mellem målmandens ben.

Det var et forløsende mål, som gjorde, at vi undgik at spille den tilfældige straffesparksturner ing. Vi havde igen vundet Champions League, og vi havde sat os godt og grundigt på den europæiske trone. Vi havde igen vist, at vi er verdens bedste klubhold.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *343* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
« Svar #1034: 30 Sep 2011, 18:00 »



SÆSONEN 2066 - 2067

NORDIRSKE LEAGUE PREMIER DIVISION

Så gik endnu en sæson, og siden starten af spillet er der nu gået 57 år som manager i samme klub. Jeg er stadigvæk 100 år gammel, idet FM 2011 åbenbart ikke accepterer managers, som er ældre end 100 år. Behøver nok ikke at skrive det, men mesterskabet gik traditionelt med 7 runder igen til The Point. Det blev til vores 39. mesterskab, hvoraf de 38 er vundet i træk. Det lyder måske af meget, men der er langt op til Linfields 71 mesterskaber.

Og når så lige Linfield bliver nævnt, så skal det lige siges, at de i øjeblikket bliver bedre og bedre i forhold til The Point. Det er ikke sådan, at vi ikke kan slå dem, men afstanden mellem nr. 1 og 2 i ligaen bliver mindre og mindre, således at årets mesterskab blev vundet med 31 point ned til nr. 2. Ja, det er stadigvæk mange point, men det var først til sidst i ligaen, hvor Linfield for alvor begyndte at miste point. Det er det samme hvert år – hvis man vil spille internationalt og hjemlige pokalturneringer, så skal der spilles utroligt mange kampe de sidste 3 måneder.

Lurgan Celtic blev nr. 3 med 39 point op til The Point. Lurgan er gennem de sidste sæson blev svækket, eftersom de ikke mere har en pengemand til at putte penge i klubben. Der kan derfor ikke købes gode spillere ind til klubben. Det gælder både for Lurgans og Linfield vedkommende, at de af og til køber vores spillere, som ikke slår til i klubben. Det er på ingen måde dårlige spillere, og jeg har intet imod, at disse spillere kan være med til at gøre vores næstbedste klubber i landet bedre. Jeg ved, at der skal meget til, hvis vi skal vippes af pinden.

Det blev Dungannon, som måtte lide den tort at rykke ned i 1. division, og det er efterhånden sjældent, at en nyoprykker forbliver i Premier Division.

KÅRINGER

Klub WM var første turneringer, som vi kunne høste priser i, og Rodriguinho blev kåret som den Bedste Spiller, mens Caca blev nr. 2, og centerforsvareren Everton blev nr. 3.

Så gik turen til priserne omkring de bedste spiller i Europa. Dimakis blev kåret til Bedste Angriber i Europa, mens Rodriguinho nok lidt skuffende for ham blev nr. 3. Beattie kunne for andet år i træk lade sig kåre, som den bedste målmand, mens Marcos blev kåret som den 3. bedste forsvarer. For 4. år i træk gik prisen, som Årets Bedste Midtbanespiller til en Point spiller, og denne gang var det Zurro, som kunne høste prisen. Lidt skuffende havde vi kun Zurro på Årets Verdenshold, mens Rodriguinho og Dimakis blev udtaget blandt udskifterne.

Linfield har en rigtig god angriber, og eftersom han scorede 39 mål, så kunne han lade sig kåre som topscorer i ligaen. Rodriguinho blev nr. 2 med 31 mål, mens Dimakis blev nr. 3 med 27 mål.

Harvey blev fortjent kåret som Årets Spiller i Ligaen foran Caca og Serrano. Vi fik ingen spillere blandt de bedste unge spillere, men jeg kunne igen hæve trofæet som Årets Manager.

I Champions League bankede Rodriguinho en masse kasser ind i målet, således at han kunne glæde sig over den Gyldne Støvle i CHL med 14 mål. Han blev også kåret som den bedste spiller i CHL, mens Zurro blev nr. 2, og Caca blev nr. 3. På turneringens hold havde vi følgende spillere: Beattie, Everton, Ivan, Barnett, Reed, Serrano, Rodriguinho og Dimakis.

Rodriguinho tog sig også af prisen som Årets Spiller i The Point.

RANGERINGER

Som klub ligger vi selvfølgelig stadigvæk nr. 1 i Europa, mens Nordirland som land ligger nr. 9. Den Nordirske Liga Premier Division ligger nu nr. 10 efter at have rykket en enkelt placering op. Vi beholdt vores placering blandt de rigeste klubber i verden, idet vi stadigvæk ligger nr. 4 og nu med 4.32 mia. kr.

Der blev igen sat ny tilskuerrekord, som nu lyder på 55.612 tilskuere i gennemsnit. 

FREM MOD DEN NYE SÆSON

Det er ikke altid, at når man skriver kontrakt med en spiller, at man er tilfreds med kontrakten, og specielt med hensyn til frikøbsklausul, så kan denne af og til blive sat for lav. Toure blev inden sæson købt til klubben fra Espanyol for 140 mio. kr. I kontrakten blev hans frikøbsklausul sat til 385 mio. kr., hvilket der ikke er mange klubber i spillet, som kan lægge ud. Men det kan stenrige Arsenal, som næsten er lige så rig, som de tre næste tilsammen. Toure er og bliver en verdensklassespille r, men alt held og lykke til ham i fremtiden.

Frem mod den nye sæson skal der spilles endnu mere offensiv fodbold. Vi vil som altid spille 4-4-2, men frem for en offensiv spillestil, så skal ”kast alle mand frem” bruges i den nye sæson. Det kan måske betyde, at vi indkasserer lidt flere mål, end vi plejer, men måske kan det også betyde, at vi scorer flere mål, end vi plejer. Det skal i hvert fald prøves, indtil det viser sig at være en forkert taktik.

Vi satte også ny transferrekord, da vi købte den argentinske landsholdsspiller Federico Aquino fra Fiorentina for 275 mio. kr. Aquino er kun 21 år, og jeg forventer mig meget af ham.


Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Sider: 1 ... 67 68 [69] 70 71 ... 79 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010