Jeg er nu færdig med min tredje sæson i den bedste række, hvor det denne gang blev til en 3. plads. Jeg er lidt skuffet over alle mine uafgjorte kampe, men jeg har simpelthen haft et forsvar, som der var hullet som en si. Mine mål er heller ikke væltet ind, hvorfor min topscorer blev Rey Manaj med kun 13 mål gennem en hel sæson.
Timo Werner har vist sig at være et fremragende indkøb, da han har scoret 8 mål i 13 kampe. Julian Draxler havde en svær start i klubben, men er kommet godt efter det, hvilket er utrolig vigtig og sikrede mig en god slutspurt og tredjepladsen.
Eftersom at jeg vandt ligaen i sidste sæson kom jeg naturligvis i Champions League. Jeg endte i gruppe med Liverpool, Galatasaray og AS Monaco. Højest overraskende endte jeg med at gå videre som toer i gruppen, hvorefter jeg fik AC Milan i ottendedelsfinalen. Jeg vandt samlet 3-0 over det italienske storhold. Desværre fik jeg Arsenal i kvartfinalen, der sendte mig ud med tenniscifre. Endnu værre er, at jeg i denne sæson har trukket Arsenal i kvalifikationsplayo
ff til Champions League - så jeg tror, at det bliver Europa League i den kommende sæson. Den går jeg dog benhårdt efter at vinde! Det kunne være fedt!
I pokalen dummede jeg mig til Kaiserslautern, der sendte mig ud i 3. runde. Jeg kunne dog trøste mig med, at de også slog Bayern ud i kvartfinalen.
En ny sæson er på vej, hvor jeg ikke har lavet de store ændringer ud over at sælge et par spillere for en samlet sum af omkring 150 millioner. Ind er der kommet fem regens til en samlet pris på 12 millioner.
Jeg har netop spillet sæsonens første kamp i pokalen mod Bamburg, hvor jeg for første gang nogensinde i FM 16 har haft en opstilling udelukkende af regens.
Min teori er, at skal man have succes med mindre hold, der er økonomisk svage, som Union Berlin - så må man sikre sig en masse af de dygtigste unge spillere og bygge holdet op undervejs. Det giver mig også en gennemsnitsalder på omkring 22 år. Min andenmålmand, Daniel Haas, der er 35 år, trækker dog gennemsnittet en del op.
Jeg har haft mange mål til mit spil, hvor et af dem var at ramme en milliard i balancen. Det kan jeg netop fortælle er blevet opnået, hvilket er helt fantastisk.
Næste mål er at vinde to titler på en sæson - forhåbentlig kan det blive i denne. Jeg ser meget gerne ligaen i hus igen, mens det vil pynte med en pokaltitel eller et Europa League-trofæ, såfremt Arsenal sender mig ud.