FmFreaks

#0 – prolog

the man who thinks he can er mit bud til årets blogkonkurrence. Det bliver ikke en klassisk FM-blog med en masse screenshots af taktikker, spillere, osv. FM er det som skal drive min historie fremad, da jeg har valgt en storytelling blog. Jeg kan afslører at der kommer en efterfølger til denne blog når konkurrence er overstået, som bliver en klassisk blog, hvor taktikker, SS af spillere osv. er i fokus.

I denne blog følger vi Sunderland A.F.C. eller mere præcist klubbens nye ejer, Maximus Guryon, og hans kamp med at bringe klubben ud af den krise, som den har befundet sig i de seneste år. Til dem som ikke kender så meget til Sunderland A.F.C., så vil jeg klart anbefale Netflix serien Sunderland Til i Die (https://youtu.be/n2M6FJSeSVI). Her får man et godt indblik i, hvad en fodboldklub kan betyde for en by som Sunderland og klubbens fans. Sjovt nok har 2. sæson af denne geniale serie premiere netop i dag.

Spændende! Umildbart fed tilgang til bloggen, uden man ved mere om det :)

Fedt valg er klub - Man kan kun synes godt om Sunderland når man har set serien. Glæder mig til at se 2. sæson :)

#1 – mørke og usikre tider

Sunderland har ligesom mange andre industribyer haft hårde vilkår siden 1980erne. Industri som skibsværfter og miner der må dreje nøglen om, tusinder af arbejdspladser mistet og en by i økonomisk krise. En af de få lyspunkter i den grå blæsende hverdag i det nordøstlige England har været byens stolthed, fodboldklubben Sunderland A.F.C. – Mørke tider ramte dog klubben og ikke mindst klubbens fans, som er blandt Englands mest loyale fodboldfans, for her er det Sunderland Til I Die. To nedrykninger i streg, fra Premier League til Championship og videre ned i League One. Ejerskifte og et hav af udskiftninger på managerposten. Nedskæringer og massefyringer i klubben. Det har været nogle hårde sæsoner for alle i og omkring klubben.

Den 26. maj 2019 var håbet og troen tilbage, for klubben havde muligheden for at rykke tilbage til The Championship. Klubben skulle nemlig møde Charlton i oprykningsfinalen på Wembley. Det håb varede kun kortvarigt. Klubben tabte kampen 2-1 på et mål i de dødende minutter. – Og få dage efter meddelte klubbens ejer, at han efter kun et år ved roret ønskede at sælge klubben. Der herskede endnu engang mørke og usikre tider i Sunderland A.F.C.

Ja min lyst til at game med Sunderland kom i hvert fald efter jeg så den serie. Utroligt hvor tæt man egentlig kommer på og minder på mange måder om Last Chance U.

Nu må vi se om ren storytelling fanger folk. Om ikke andet, så har jeg mega hygget mig og fået et godt savegame ud af det  :)

Wester, så er det jo atter tid til du skal forkæle os med, forhåbentligt, endnu en blog i mester klassen! Jeg glæder mig til at høre mere om "The Black Cats" :D
(Ret mig lige hvis jeg ikke helt har styr på det øgenavn, gider du!)

Jeg er en sucker for engelske hold, synes altid det er skide svært når man skal vælge hold i hhv. 2 & 3 bedste række, fordi så mange hold har historie. Tror faktisk selv jeg har spillet med Sunderland, men jeg skal med glæde forsøge og følge med alligevel. Du er jo en af de store herinde efterhånden, så man har også en del forventninger ;)
Glad for vi også får det taktiske med bagefter!

Den er god nok med The Black Cats  O0

Hepper mere på sønnike  :f:
Men han skal alligevel få kamp til stregen af den gamle.

Det ser spændende ud Wester, jeg glæder mig til at følge med i bloggen :)

#2 – sorg, stilhed og depression

Maximus Guryon, 42 år, forretningsmand og familiefar. Han er født og opvokset i Sunderland men bosat i London og det er længe siden, at han har været en tur i Sunderland. Han bilder sig selv ind, at arbejdslivet har krævet hans tilstedeværelse andetsteds, men egentlig handler det om, at han har været på flugt fra Sunderland hele sit voksenliv. Barndomsminderne fra Sunderland er ikke ligefrem lyserøde, de er kulsorte. Han er barn af 70erne og 80erne, hvor krisen for alvor ramte byen og i særdeleshed ham og hans familie.
[float=right][img ]https://i.imgur.com/x0No974.jpg[/img][/float]
Maximus Guryons tidlige minder om hans far, er et minde om en lattermild og glad mand, som var stor og stærk som en okse. Hans far mistede dog sit job på værftet og faldt sammen som menneske. Maximus husker hvordan hans fars lattermilde og smilende ansigt med tiden blev forvandlet til et gråt og trist stenansigt. Det hele blev meget værre, da Maximus i sine tidlige teenageår mistede sin mor til cancer. Sorgen tog den sidste gnist fra hans far. Han husker hvordan sorg, stilhed og depression begyndte at forpeste luften i hans barndomshjem. Hans far endte sine dage som en alkoholisk, bitter og ensom mand.

Maximus Guryons far var aldrig en hidsig mand eller en voldelig mand. For Maximus var sorgen, stilheden og depressionen langt værre. Hans far manglede liv, gnist og nærvær og Maximus var vidne til en mand, der bare langsomt forsvandt. De få gode øjeblikke Maximus havde med sin far efter hans mors død, var når snakken faldt på Sunderland A.F.C. Der lyste hans fars grå ansigt kortvarigt op. Maximus elskede hans fars livlige fortællinger om FA Cup triumfen i 1973 og fortællinger om en livlig by med håb, tro og fremtid og en eventyrlig fodboldklub der mod alle odds vandt finalen foran alle de store.

De fortællinger om lysere tider i byen Sunderland sidder som en splint i Maximus hjerne. Især i disse grå tider for Sunderland A.F.C., hvor klubben er i sin største krise nogensinde. Maximus ved om nogen hvor meget klubben betyder for byen. Maximus var jo kun et barn og kunne selvfølgelig ikke redde sin far men måske kan han redde Sunderland A.F.C. Måske kunne han bringe lidt lys og håb til de små hjem i Sunderlands gader.

Godt arbejde som altid, Wester. Følger!

Det virkelig spændende! Fantastisk efter min mening! :)

Jeg takker for de pæne ord. Fedt at nogen læser med også selvom det ikke bliver FM der er i fokus.

fed start.

Der er vist en der fedter efter lommepenge. GLEM DET!

Er simpelthen vild med det tvist der er i årets blogkonkurrence, med far og søn!  :f: :f:

[img ]https://i.imgur.com/jQSM7Le.jpg[/img]

Vi mega hygger også, altså så længe jeg vinder  :f:

Er du gal det ser klasse ud!! :D

Genialt!

Vi sidder lige ved siden af hinanden. FM er vores hyggestund. CS derimod det er dødsens alvor med råb og skrig. Der får vi tit skæld ud af pigerne i huset  :f:

Hvem er så bedst?  ::)

FM er jeg heldigvis stadig bedst men mest fordi jeg har spillet i så mange år og det ikke handler om at have reflekser som en Ninja  :f:

I CS har jeg stadig højere rang men han stormer frem. Så mit bud er, at han allerede inden sommer overhaler mig  :'(
Jeg må indrømme, at jeg bøvler noget med det CS og slet ikke kan reagerer som i de gode gamle dage. men hygger mig i GN2-4 hvor jeg bevæger mig rundt. Han er lige rykket op i GN1 men laver 80 point i nogle af hans GN1 kampe, så mon ikke den snart hedder GN2

Forhåbentligt går der ikke lang tid før jeg overhaler dig i begge spil. :f:

#3 – et sted uden håb

Maximus Guryon er en succesfuld forretningsmand men slet ikke i milliardklassen. Et køb af en fodboldklub som Sunderland ville ikke bare være et greb i lommen. Det ville kræve salg af alle hans forretninger og alt hvad han ellers ejede og havde. Prisskiltet lød på 50 mio. £ men så ville han også få en fodboldklub uden gæld og med helt fantastiske faciliteter i forhold til at klubben befandt sig i League One. Købet ville dog også betyde en helt anden tilværelse for ham og han familie. Millionærtilværelsen i London ville være slut. For hvis han skulle købe klubben, så ville det, være det eneste han ejede og havde og det skulle tages seriøst. Så ville han ikke være en af de ejere, som man aldrig ser på stadion og som anser sin klub for et legetøj for milliardærer. Han ville være en hands on ejer, som ville fører sine visioner for klubben ud i livet. Maximus var dog i tvivl mest på grund af hans fortid i Sunderland. Ønskede han tilbage til den by, som han havde flygtet fra hele hans voksenliv.

En rundtur i klubben hjalp ikke på hans tvivl. Det var som han forventede. En klub med fanatiske faciliteter men også med en tung luft og forpinte smil på alle han mødte. Han fik samme følelse som i de grå tider i hans barndomshjem. Dette var ikke et sundt sted. Det var et sted uden håb og hvor alle havde mistet troen på fremtiden. Det var ikke de sagte ord men følelsen. Den stemning kunne han genkende overalt i verden. Han havde flygtet fra den stemning hele livet. Ønskede han at tilbringe sin tid sådan et sted? - Rundturen kom forbi omklædningsrummet på Stadium of Light. På væggen hang en ramme med en tekst. Maximus gik helt i stå og faldt i staver. En stemme bag ham sagde: ”Det er et digt af Walter D. Wintle”.

Hvor er det fedt!!! Det så hyggeligt. Min dreng er 6, så han er der ikke helt endnu. Men vi har også plads ved siden af hinanden. Så han spiller lidt lego spil på PS4 imens jeg spiller manager ved siden af. Så han er igang med at blive lært op! :)

Meget velskrevet blog du har gang i Wester. Kan rigtig godt lide historiefortællingen, og ser frem til næste update O0

Alexander startede også med Lego Star Wars, så hed den FIFA i en lang årrække men nu er vi fremme ved de fede spil som FM og CS  O0

Tak  :)
Altid lækkert med respons, så man ved folk læser med  O0
Jeg har præcis 30 indlæg, så der kommer 1 indlæg hver dag.

#4 – manden, der tror han kan!

Maximus kom til sig selv. Hvor længe han havde stået foran digtet af Walther D. Wintle, det vidste han ikke. Maximus er ikke nogen religiøs mand men det føltes næsten som et guddommeligt kald. Han ville være manden, der igen ville bringe glæde, håb og tro tilbage i Sunderland. Det skulle være slut med de depressive, usikre og mørke tider i Sunderland A.F.C. Maximus følte sig som manden, der tror han kan! Så i løbet af få uger solgte Maximus ud af alle sine værdier og købte klubben.

Det var ikke ligefrem en beslutning, der faldt i god jord hos familien eller nærmere sagt hos hans børn. Hans kone havde forståelse for hans beslutning og hans drøm om en anden tilværelse. Maximus villet noget andet med hans liv. Han havde længe givet udtryk for, at han ikke følte sig ordentlig til rette i sit liv. Han frygtede, at ende som sin far, et menneske uden gnist og livslyst. Han havde brug for at bruge tiden på noget, som kunne bringe passion tilbage til hans arbejdsliv. Det manglede han i livet som forretningsmand i London. Det bakkede hans kone op om.




Børnene derimod. De tog ikke godt imod nyheden. De kunne ikke ligefrem se den lysende ide om at flytte fra luksuslivet i London til en mere ydmyg tilværelse i det nordøstlige England. Væk fra venner, skolen og alt de kendte. Maximus gjorde det dog for dem, for han ønskede ikke, at hans børn skulle opleve en far, der langsom forsvandt ind i sig selv, som han selv havde oplevet med sin far. Det hørte dog voksenverdenen til og var svært at forklare til børn. De måtte bare acceptere de voksnes beslutning. Nu håbede Maximus bare for alt i verden, at de hurtigt ville falde til i Sunderland og hans beslutning med tiden, ville vise sig at være den rigtige.

#5 – opdrages med de rigtige værdier

Maximus havde en klar målsætning og vision for klubben. Målsætningen var, at Sunderland A.F.C. skulle tilbage til toppen af engelsk fodbold. Det endelige mål var at komme tilbage til Premier League. Det skulle dog ske ud fra en helt klar vision. Sunderland A.F.C. skulle skabe et verdensklassefodboldakademi og benytte spillere af egen avl. Klubben skulle i fremtiden kun hente spillere ind som ville ende som egen avl og der skal investeres stort i klubbens akademi. Det skulle være slut med fodboldlejesvende, som ikke kender til klubbens værdier og klubbens vigtighed for byen. Sunderland A.F.C. skulle opdrage sine egne spillere. Spillere der skulle opdrages med de rigtige værdier og som ville kæmpe for klubbens fremtid.

Til at løse opgaven blev der ansat tre nye nøglepersoner, som skulle fører visionen ud i virkeligheden. Chefspejderen Roger Cross blev ansat og hans opgave var, at finde unge talenter som klubben kan hente ind. Til at løse denne opgaven frigav Maximus midler, så deres scouting range blev udvidet og scouting teamet får mulighed for at spejde efter unge spillere i hele Europa. Ged McNamee blev hentet tilbage til klubben, efter et par år som assistent manager i Hartlepool er han tilbage i rollen som Head of Youth Development og hans fornemmeste opgave er udviklingen af spillerne på u18 holdet samt rekruttering af spillere til klubbens ungdomsakademi. Sidst men ikke mindst bossen for det hele, holdets nye manager, Kevin Phillips.

Go home Jussi Adler  :). Følger som altid med i dine blogs, som altid har højt niveau

#6 – en legende i klubben

Maximus havde haft flere kandidater på sin liste over eventuelle managers men Kevin Phillips var manden, der overbeviste ham om, at han kunne, fører klubben til succes ud fra den fremsatte vision med fokus på talentudvikling. De andre kandidater var mere vage i deres udspil og flere af dem satte spørgsmålstegn ved projektet. Kevin Phillips var klar på opgaven og så gjorde det ikke noget, at Kevin Phillips (https://en.wikipedia.org/wiki/Kevin_Phillips_(footballer)#Sunderland) er en velkendt skikkelse i Sunderland A.F.C.  hvor han i årene 1997 til 2003 nåede at spille 208 kampe og score 113 mål for klubben. En mand som bedst kan beskrives som en legende i klubben og som kender klubben indefra og kender klubbens værdier.




Kevin Phillips havde også en klar vision omkring holdets spillestil, som faldt i Maximus smag. En offensiv tilgang med fokus på fart, kreativt og stort pres på modstanderen. Maximus ønskede, at klubbens fans som kommer på stadion skal underholdes. De skal møde et hold, der vil angribe og med spillere der vil kæmpe røven ud af bukserne for klubben. Maximus ønskede, at klubben skulle skabe eufori på Stadium of Light og han var overbevist om, at Kevin Phillips var manden der kunne fører denne vision ud i livet.

#7 – fans blev sendt glade hjem
[float=right][img ]https://i.imgur.com/8AzhS1V.jpg[/img][/float]
Maximus stod ude foran stadion og tog stemningen ind. Humøret blandt klubbens fans var højt og smilene var store. Det var præcis det, som han havde brug for. Humøret havde ikke været højt den seneste tid hjemme i privaten. Det havde været en svær start i Sunderland, ikke med fodboldklubben men i familien Guryon. Børnene havde ikke fået den start på tilværelsen i Sunderland, som han havde håbet på. De havde svært ved at vænne sig til den mere ydmyg tilværelse og faldt noget udenfor i forhold til deres klassekammerater.

Maximus var begyndt at tvivle på, om hans beslutning havde været den rigtige for familien. Så Maximus nød dette øjeblik udenfor Stadium of Light. Det var præcis dette scenarie, havde han håbet på, da han overtog klubben for et par måneder siden. Der var en smule håb og tro at spore blandt klubbens fans og det smittede af på hans humør. Det gav ham energi til at kæmpe videre også på hjemmefronten. Det gav ham håb og det mindede ham om, at der altid kommer lysere tider for enden af kriser og modgang. Sådan havde det været hele hans liv. Modgang havde ødelagt mange ting men også givet ham en vis form for robusthed. Han tænkte, at den robusthed skulle hans børn nok få opbygget med tiden. De havde jo aldrig mødt modgang før i deres liv. Nu håbede han bare, at Sunderlands flotte start på sæsonen i League One, ville forsætte sæsonen ud og børnene langsomt ville falde til i deres nye omgivelser.

Dagens hjemmekamp mod Rotherham skulle helst vindes og var en god mulighed for at cementerer 1. pladsen i ligaen. Rotherham var et hold som Sunderland skulle vinde over, hvis klubben ville gøre sig forhåbninger om oprykning. Kampen forløb da også som håbet og forventet. Sunderland vandt sikkert 3-0 og klubbens fans blev sendt glade hjem og klubben sad tungt på 1. pladsen i League One (https://i.imgur.com/BGg0YSY.jpg).

Ser godt ud wester. Ligner en sikker oprykning.

Tak  :)

Ja fik en fornuftig start i Sunderland  O0

Jeg er faktisk også startet på serien på Netflix nu, man får virkelig lyst til at starte et save med Sunderland...

Ja jeg kan ikke anbefale den serie nok. Det er utroligt hvor tæt man kommer på, både med ledelsen, spillerne og fans. Virkelig et fedt indblik om hvordan en klub i krise reagerer på alle fronter.

#8 – bedre end ingenting

Maximus sad på Stadium of Light sammen med sin søn, som var kæmpe fodboldfan, men han var ikke fan af Sunderland, hans favorithold var Arsenal. Det håbede Maximus, at han kunne ændre på, derfor håbede han, at holdet ville levere en mindeværdig præstation mod MK Dons. Sammen med dem sad også Chefspejderen Roger Cross. Hans mission for klubben lød på at scoute og finde unge talenter til klubben, som kunne gøre en forskel og som kunne bringe klubben tilbage til The Championship og med tiden tilbage til Premier League. Cross og hans scouting-team arbejdede på højtryk og listen af potentielle Sunderland spillere voksede dag for dag.

Kevin Phillips og hans team havde allerede hentet to spillere ind fra den liste til truppen (https://i.imgur.com/GV61KfL.jpg). To unge spillere som var en del af start 11eren i hjemmekampen mod MK Dons. To helt unge spillere som virkelig gjorde en forskel i kampen som blev vundet 5-0. Den ene var den defensive midtbanespiller David Campbell, som var blevet hentet i skotske Aberdeen. En spiller med gode lederevner og med potentiale til at blive anfører for holdet i fremtiden. Den anden var den kun 16-årige kantspiller Carlos Álvarez, som var hentet i spanske Sevilla. Den unge Álvarez spillede en fantastisk kamp, hvor han både stod for en assist og et mål. Et rigtig flot mål, hvor holdets vision om at spille hurtigt pasning og angrebsspil virkelig lykkes. Målet gjorde ham til den yngste målscorer i League One nogensinde. 16 år og 58 dage.




Efter kampen måtte Guryon Jr. indrømme, at han var imponeret over holdets måde at spille på. Han nægtede dog at udskifte Arsenal med Sunderland. Han ville dog give sin far så meget, at Sunderland måtte komme ind på en flot 2.plads lige efter Arsenal. Det var bedre end ingenting tænkte Maximus, som håbede at han og junior ville finde et fælles tredje igennem Sunderland A.F.C. For de havde ikke haft det nemt sammen den seneste tid. Guryon Jr. var stadig rigtig træt af hans fars valg om at flytte fra London. Dagens oplevelse med Sunderland A.F.C. var dog et lille lyspunkt og mindede Maximus om de få gode øjeblikke med sin egen far.

Fedt afsnit. Arsenal fan! Nej, nej, nej, det må være trist, så ville jeg også hellere holde med Sunderland.  :f: :f:

Du er godt opdraget  :c:

#9 – fremgang men også skrøbelig

[float=right][img ]https://i.imgur.com/v7aBZDM.jpg[/img][/float]
Sunderland havde lige tabt 0-2 i en hjemmekamp, hvor de blev spillet ud på røv og albuer. Stemning på tribunerne, på banen og i omklædningsrummet efter kampen var flad. Ingen ild, ingen passion, bare flad og uden energi. Det bragte forfærdelige minder tilbage om sæsonen 2017-18 i The Championship, hvor følelsen var det samme. Sunderland var i fremgang men også skrøbelig og skyggen af de forfærdelige sæsoner hang stadig tungt over klubben. Der ventede Kevin Phillips og hans team en svær opgave i den næste tid. Det var vigtigt at få holdet hurtigt tilbage på sporet, så fortidens spøgelser ikke kom frem for meget frem i lyset, for ellers ville de hurtigt miste fodfæste i toppen af ligaen (https://i.imgur.com/TSAUpnq.jpg).

Hjemme hos familien Guryon var der også fremgang at spore og de var ikke lige skrøbelige som Sunderland A.F.C. De havde ikke fortidens spøgelser at bøvle med. Det var kun Maximus, der i husstanden havde spøgelser fra fortiden, der nogle gange stadig drillede ham. Børnene havde fået hul igennem socialt og så småt fået skabt sig et socialt liv med deres klasse. Guryons datter var faldet rigtig godt til især på sit fodboldhold og havde et kæmpe talent for spillet, hvilket man ikke ligefrem kunne sige om sønnen, som på trods af sin kærlighed for spillet som fodboldfan, vel nærmest kunne betegnes som talentløs på banen. Til gengæld var han et fremadstormende E-sport talent indenfor CS GO.

Spotter jeg en lille stikpille til sidst  :cr:
Det er en fornøjelse og følge med, du skriver godt  :)

Nej Alexander er sq en rigtig god fodboldspiller. Det er ham på mit avatar og det er for 2 siden. Han kan mange ting med bolden. Han er langt bedre til fodbold end til CS og FM  :f:

#10 – vigtig milepæl

Det havde været en god måned, der var meget der var gået Sunderlands vej. De var ubesejret igennem de seneste 5 kampe og generobrede 2. pladsen i ligaen, som giver direkte oprykning til The Championship. Spillet var ikke kønt og de havde store problemer med at score mål men pointene kom i hus, hvilket var det vigtigste. Maximus havde et klart mål om, at klubben skulle rykke op i denne sæson. Så han var tilfreds på trods manglen på flot spil.

Han var også meget tilfreds med klubbens scouting team og managerens Kevin Phillips, hvad angik deres arbejde på transferfronten. Hele sæsonen havde de spejdet efter en venstre back, da mission var, at holdet skulle være fri for lejesvende og de dermed skulle finde en permanent løsning til den position. Hele sæsonen havde scouting teamet holdt øje med en ung portugisisk back, som de vurderede meget højt og som de mente klubben skulle signe ligegyldig hvad. Da januars transfervindue åbnede, gik Phillips i gang med jagten på den unge portugiser og efter lange seje forhandlinger lykkes det ham, at få en aftale i hus med Benfica om et salg. 800k £ var rigtig mange penge nede i League One, især for en kun 17-årig spiller men Maximus stolede 100 % Roger Cross og Kevin Phillips, så pengene til transferen blev frigivet.

Rafael Rodrigues kunne dermed præsenteres som ny Sunderland spiller og truppen indeholdt nu kun spillere, som klubben selv ejede og som de havde kontrakt på mindst frem til sommeren 2021. Hvilket var en vigtig milepæl i den målsætning Maximus havde. Han ville undgå fortiden fejltagelser med lejesvende der vil videre og kontrakter på spillere der udløber, så man sætter sig en økonomisk dum situation. Målet var at skabe en stabil trup, så Kevin Phillips kunne få ro til sit arbejde og ikke bekymre sig om hvilke spillere han ville have til rådighed i fremtiden.

Jeg er faktisk også startet på serien efter din anbefaling wester. Sugede 4 afsnit i går :-)    Må vi se den nye portugiser?  Pøj Pøj i oprykningskampen, forventer selvfølgelig du rykker direkte op

Jeg har ikke SS af spillerne. Jeg er 4 sæsoner henne. Men havde faktisk lige et af ham. Ellers kommer det til at knibe med sådanne SS, da jeg kun har taget billeder til historien.

SS (https://i.imgur.com/hQCDjei.jpg)

#11 – en festdag

Sunderland havde spillet sig frem til Leasing.com Trophy finalen. Nogen ville måske mene at turneringen var noget pjat. Hvorfor skulle man den turnering igennem, når programmet i League One tæller hele 44 kampe. Mange mente at den Cup turnering var lidt som League Cuppen er for de større Premier League hold, især for dem der også deltager i de europæiske turneringer. En slags træningsturnering der var en chance for at spare på stamspillerne og give nogle af de unge spillere noget spilletid.

Maximus var af en helt anden holdning. Hvor ofte får holdene i League One chancen for at spille en finale på Wembley. Det sker jo aldrig i de større Cup turneringer som f.eks. FA Cuppen. Han anså Leasing.com Trophy som en mulighed for at klubben kunne skabe en vindermentalitet og ikke mindst klubbens fans kunne opleve en festdag på en af de allerstørste scener. Økonomisk var det også en kæmpe gevinst for klubben, hvilket også var veltrængt i en klub, hvor udgifterne stadig var for høje i forhold til klubbens indtægter.

For klubbens fans var det en kæmpe dag og en mulighed for at glemme sidste sæsons skuffelse, hvor klubben tabte finalen netop i denne turnering. Der tabte holdet til Portsmouth i finalen. Nu stod de her igen og de hungrede sådan efter en succes på Wembley. To gange i sidste sæson tabte de store kampe på Wembley, først i Leasing.com Trophy finalen og kort efter i play.off finalen mod Charlton. Denne gang skulle det gå Sunderlands vej. Og Englands måske mest passioneret og loyale fans, de mødte da også talstærkt op i Londons gader for at skabe en fest.




Og en fest fik de. Holdet vandt finalen og Leasing.com Trophy (https://i.imgur.com/1hOZQH8.jpg) pokalen var deres. En kampe dag for alle de hårdt trængte fans. Et øjeblik der skabte håb og tro på, at fremtiden var Sunderlands efter flere år med nedtur på nedtur. Nu var det deres tur i solen. Ud af mørket og henimod lysere tider. For Maximus var det et følelsesladet øjeblik, for triumfen fik ham til at tænke på sin far og hans historier om dengang Sunderland vandt FA Cuppen. Det var præcis dette, som han havde drømt om at skabe i Sunderland.

#12 – fryd og gammen

Maximus var en kort tur forbi omklædningsrummet. Han holdt sig i baggrunden og undgik at tage opmærksomhed. Kevin Phillips skulle have arbejdsro. Han ville bare mærke stemningen og det virkede til at stemningen i omklædningsrummet var rigtig god. Holdet klarede sig godt, hvilket nok var hovedgrunden til den gode stemning. Maximus tænkte, at en anden grund nok også var, at Sunderland havde en manager der holdt sit ord. Kevin Phillips havde lovet, at alle ville spille en rolle i løbet af sæsonen, så længe de arbejdede hårdt og satte holdet foran personlige ambitioner. Alle i truppen havde fået godt med spilletid og det var tydeligt, at alle følte de bidragede til holdets succes. Kevin Phillips havde holdt ord og det var vigtigt for at holde en god stemning i omklædningsrummet.

På hjemmefronten var stemningen også god. Familien var faldet godt til i Sunderland og ungerne havde glemt alt om London og skabt sig et godt netværk i Sunderland. Så alt udenom Maximus var fryd og gammen men fortidens spøgelser rumsterede stadig i hans hoved. Det var som om, at de fyldte mere efter han var kommet tilbage til Sunderland. Tankerne om hans fortid fyldte rigtig meget og han havde flere gange oplevet, hvad der mindede om mindre angstanfald. Det var som om det stressede liv som klubejer og følelserne fra klubbens fans påvirkede ham voldsomt på den mentale front. I dag var han dog travlt optaget og hjernen havde slet ikke tid til sådanne tanker.
[float=right][img ]https://i.imgur.com/H4k7ABx.jpg[/img][/float]
Maximus listede tilbage til sin egen pind. Han skulle gøre sig klar til at møde klubbens sponsorer til en lille bid mad og et godt glas vin. Egentligt var han mest til en kold øl men sådan nogle sammenkomster havde en vis etikette, hvilket han også kendte fra sit tidligere arbejdsliv. På kontoret fandt han ”arbejdstøjet” frem. Han befandt sig egentlig bedst i sit hverdagstøj men sådan en sammenkomst krævede som minimum skjorte og slips.

Et par timere senere….

Klubbens fans havde invaderet banen og festen gik helt amok. Maximus glemte alt om etikette og stormede ned mod banen og deltog i det store kaos sammen med spillerne og klubbens fans. Holdet havde lige vundet 1-0 mod Peterborough og sikrede sig oprykning fra League One (https://i.imgur.com/m5jIuFu.jpg). Ud med den fine vin, nu skulle der festes og det krævede øl, store øl og rigeligt af dem.

Stort tillykke med oprykningen, mon ik det bare er videre med A+ s-toget til Premier League

Uden at sige for meget, så er det ikke så nemt  :f:

#13 – stor tiltro til sin trup

League One (https://i.imgur.com/MVV4yRv.jpg) sæsonen var slut og Maximus var glad men glædede sig også til ferie og en pause væk fra klubben. Det havde været en lang og hård sæson både privat og arbejdsmæssigt. Familien havde haft svært ved at vænne sig til den lidt mere ydmyge tilværelse i det nordøstlige England og kampen med at få Sunderland tilbage til Championship havde også kostede mange kræfter. I sidste ende havde det hårde arbejde været det hele værd. Familien havde fået mere tid til hinanden og havde skabt sig en god hverdag i Sunderland. Ja og så rykkede klubben jo op, så første del af hans vision var gennemført men der var lang vej endnu.

Maximus fremlagde næste års budget og klubbens vision (https://i.imgur.com/NWfIqxU.jpg) for Kevin Phillips og hans team inden han tog på ferie. Målet var at overleve i The Championship men på et beskedent budget. For klubbens økonomi (https://i.imgur.com/or0RmOb.jpg) var en smule under pres og der var røde tal på den overordnet balance. Kevin Phillips fik dog 1 mio. £ til at handle for men ville han have mange ændringer i truppen, så krævede det salg af spillere først. Kevin Phillips var dog positiv, for han havde stor tiltro til sin trup og han ville bare hente en enkel forstærkning, for så havde han sin 22 mand store førsteholdstrup (https://i.imgur.com/B5uqQLT.jpg) klar. Han manglede en mand til det centrale forsvar og der hentede han Castello Lukeba. Han havde sin trup klar allerede på første træningsdag efter ferien.

#14 – på en positiv note

Maximus og familien kom tilbage fra ferie lige op til sæsonens første hjemmekamp. Maximus havde et klart princip om, at han var til stede på Stadium of Light til alle klubbens hjemmekampe. Han nød at tage turen rundt om stadion på kampdag og suge stemningen ind. Han elskede at mærke den energi der efterhånden var blevet skabt omkring klubben. Det var på alle måder en helt anden stemning end den han mødte første gang han besøgte klubben. Han var superstolt over, at det kunne lykkes på kun et år i klubben.

Han vidste dog også, at i fodboldens verden kan tingene hurtigt skifte. Det var vigtigt, at klubben holdt sig på sikker afstand fra nedrykningsstregen. Han var nemlig bange for, at klubben stadig var for skrøbelig og der ikke skulle meget modgang til, før den dårlige stemning og fortidens spøgelser kunne komme frem igen. Så årets første hjemmekamp var enorm vigtig. En sejr her så ville de starte på en positiv note og forhåbentlig skabe momentum fra starten. Kampen gik over alt forventning. Sunderland spillede fantastisk og vandt kampen mod Cardiff med 3-0. Det var præcis den start Maximus havde håbet på og klubben havde brug for.

#15 – Hvordan kunne fodbold være så ondskabsfuld?

6 kampe uden sejr og kun 2 point på kontoen. Det mindede om scenerne fra Netflix serien, Sunderland Til I Die. Maximus og Phillips skulle heldigvis ikke stå foran rullende kameraer mens presset voksede. Aftalen med Netflix havde Maximus nemlig ikke fornyet, fordi han ønskede ikke den opmærksomhed og pres udefra.

De var klar over, at det ville blive en svær opgave, men havde håbet på en noget bedre start på sæsonen. Stemningen i truppen var ikke god og det var tydeligt, at spillerne så småt var begyndt at miste selvtilliden. Kevin Philips indkaldte til spillermøde. Formålet med mødet var at genopbygge holdets selvtillid. Kevin Phillips havde stor tiltro på sin trup men spørgsmålet var, om spillerne havde tro på sig selv. Hans fornemmelse efter mødet var, at det gik rigtig godt og nu håbede han, at det ville komme til udtryk i hjemmekampen mod Aston Villa. Det var dog en svær modstander og Villa var godt kørende. Holdet leverede en mandfolkeindsats mod et super stærkt Aston Villa hold og da uret rundede de 90 minutter stod der 1-1 på måltavlen men i det 92. minut skete følgende:




Kevin Phillips var i chok! Hvordan kunne fodbold være så ondskabsfuld? 1-2 nederlag. Det var det sidste holdet havde brug for. At kæmpe så hårdt og så smide det hele på gulvet i overtiden. Syv kampe i steg uden sejr og kun 1 point over nedrykningsstregen.

Altid fornøjeligt at læse dine blogs Wester!
Vi må bare håbe Kevin Phillips snart kan vende skuden. Jeg tror på det! ;)

Tak  O0

#16 – tvunget til salg af profiler

Stemningen på tribunerne på Stadium of Light var elektrisk og det samme var den i Sunderlands omklædningsrum. Det var tid lokalopgøret North East Derby mod ærkerivalerne fra Newcastle. Holdets moral (https://i.imgur.com/fPrmDVC.jpg) var i top efter 6 kampe uden nederlag. Troen på egne evner var tilbage og de var opsat på at forsætte den flotte stime.

Kampen blev vundet med 1-0 og euforien i Sunderlands gader var stor. Byen var på den anden ende og pludselig begyndte folk at drømme om Premier League. Holdet var nu tættere på playoff. pladserne end på nedrykningsstregen i tabellen (https://i.imgur.com/UUldE0Z.jpg). På chefkontoret var euforien knap så stor. Maximus var selvfølgelig rigtig glad for resultaterne på banen men klubben havde kæmpe udfordringer med økonomien (https://i.imgur.com/hjFDGmY.jpg). Pengene fossede ud af kassen og forsatte det sådan, så ville klubben om få år have et underskud tæt på de 50 mio. £.

Maximus var en presset mand. Klubben måtte simpelthen gøre noget, som det så ud lige nu. Det var spillersalg der skulle til og samtidig var han også nødt til at reducerer procenterne Kevin Phillips ville få til transferbudgettet, når og hvis klubben solgte spillere. Hvis klubben solgte spillere, så ville kun 20% af salgsprisen blive sendt videre til Kevin Phillips mens de 80% ville ende i det store sorte hul. Maximus vidste, at det var en utrolig svær opgave Kevin Phillips stod med. Det ville blive rigtig svært at fastholde de sportslige resultater, når man var tvunget til salg af profiler og samtidig have ganske få midler til at erstattet dem.

#17 – eksploderede i glædesrus

Alt snak og frygten for nedrykning var forsvundet. Holdet stormede frem i The Championship og stod med en stime på 13 kampe uden nederlag. Klubben nærmede sig oprykningspladserne men Maximus var forsigtig og undlod at deltage i snakken om oprykning. Han vidste, at det kommende transfervindue hurtigt kunne ændre på truppen. Klubben skulle helst sælge et par profiler, for økonomien så ikke for godt ud. Han var dog opsat på, at bekymringerne om klubbens økonomi ikke skulle ødelægge den festdag klubben stod foran.

Det var nemlig juletid og topholdet Stoke kom på besøg på Stadium of Light. Holdet kunne med en sejr rykke op i top-6. Sådan en dag skulle ikke ødelægges. Den skulle nydes. Det blev en tæt og intens affærer. Vi skulle dog hen til det 80. minut før der faldt et mål. Stadium of Light eksploderede i glædesrus da Chris Maguire nettede til 1-0. Hvilket også blev kampens resultat.




Sejren betød, at holdet nu var ubesejret i 14 kampe i streg og rykkede op i top-6 i The Championship (https://i.imgur.com/ysTsQfb.jpg). Det var en fantastisk bedrift men hvor længe glæden kunne fastholdes, det måtte tiden vise. Januars transfervindue ventede forude.

Godt kæmpet wester. Den er godt nok tæt, den liga.  Regner jo med du rykker op ;-)

#18 – latterlige lave bud

Holdet blev bare ved med at imponerer på banen og snakken om oprykning var begyndt at indfinde i og omkring Sunderland. For Maximus var det dog klubbens håbløse økonomi, der fyldte i hans hoved og hans humør var mildt sagt ikke særlig godt på trods af de flotte resultater på banen. Det havde været et forfærdeligt transfervindue for Maximus. Hele måneden havde han kæmpet for at få solgt spillere men der kom kun latterlige lave bud ind. Bud som 115k £ for en spiller, hvis værdi var 3,5 mio. £. Det var bud der provokerede Maximus voldsomt.

Så da transfervinduet nåede sin sidste dag, så stod klubben stadig med den samme trup og et underskud på balancen på 7,5 mio. £. Tre timer før lukketid kom der et bud ind på 5 mio. £ for den unge kantspiller Álvarez, som klubben havde hentet for kun 450k £ den sommer Maximus overtog klubben. Den fortjeneste kunne Maximus ikke sige nej til. Så klubben solgte det unge talent til Leicester, men kunne ikke nå at hente en erstatning ind. Maximus var glad for selve salget men var skidetræt af tidspunktet. Det transfervindue gik ikke ligefrem som ønsket.

#19 – i sygdomstågerne og fantaserede

[float=right][img ]https://i.imgur.com/gCXIfN3.jpg[/img][/float]
Maximus lå i sengen, influenza. Newcastle på udebane var ikke ligefrem den kamp man ønskede at gå glip af. Der var dog ikke noget at gøre, han var hårdt ramt. Kampen var heldigvis en højprofil kamp og blev vist live i tv. Så han kunne se den fra sygesengen. I de 90 minutter glemte han kortvarigt sin elendighed, for det var en intens og tæt kamp, som holdet vandt med 2-1 og fastholdte sin plads i top-6 (https://i.imgur.com/7VNl3SQ.jpg).

Der lå han så i sygdomstågerne og fantaserede om det forjættede land, Premier League. En oprykning til Premier League ville løse alle hans problemer med klubbens dårlige økonomi. For det var virkelig noget der gik ham på, og skulle han vælge mellem at have influenza i flere måneder eller bøvle med klubbens økonomi. Så ville han 10 ud af 10 gange vælge influenzaen. For klubbens dårlige økonomi virkede nemlig som en uløselig opgave.

#20 – 100 kamps jubilæum som manager

Maximus vidste at Wolves, Leicester og Everton alle i løbet af sæsonen havde henvendt sig til Kevin Phillips. De ville gerne have ham som manager. Phillips havde dog takkede nej til alle tre tilbud. Det var Maximus utrolig taknemmelig over og det viste, at Phillips tro på projektet i Sunderland var større end lysten til et job som Premier League manager. Nu håbede Maximus, at Phillips ikke ville fortryde hans beslutning om at blive i Sunderland.

Hvis Kevin Phillips skulle være Premier League manager i næste sæson, så skulle holdet i gang med en flot slutspurt og der skulle helst ikke komme mange kampe som hans 100 kamps jubilæum som manager for Sunderland. Her tabte holdet 1-3 til Bristol City på udebane. Et nederlag der betød, at holdet rykkede ned på en 10. plads i League One (https://i.imgur.com/NrpYewj.jpg). Det var dog ikke ambitionen med oprykning, for ligegyldig hvad så havde de nået årets målsætning. Ja de var faktisk 2 år foran planen (https://i.imgur.com/WjgPdn7.jpg).

#21 – tæt på men

Sunderland gik ind til sæsonens sidste kamp. Der var ikke andet end æren på spil. De havde desværre udspillet deres rolle i kampen om oprykning. Det endte med lige ved og næsten. Det vigtige nu var at slutte foran ærkerivalerne fra Newcastle som de lå a point med Sunderland i tabellen (https://i.imgur.com/v00iJrm.jpg). Så helt uvigtig var kampen ikke. De måtte dog nøjes med 3-3 men heldigvis tabte Newcastle deres kamp og klubben sluttede dermed over rivalerne. Det endte med en flot 8. plads. Alle i og omkring klubben var selvfølgelig skuffet, for det havde været så tæt på men det var vigtigt at huske, at målet havde været overlevelse. Det var også vigtigt at huske hvordan sæsonen startede og hvor det hele endte. Det havde været en fantastisk sæson i Sunderland alt i alt.

Maximus forsøgte også alt hvad han kunne på at have fokus på det positive men der var sket noget indeni ham den seneste tid. Hans energi svingende mellem helt oppe i det røde felt til helt ned i kulkælderen, energiforladt og trist, det var en smule maniodepressivt. Han havde tankemylder og kunne ikke fastholde en tanke i mere end få sekunder af gangen. Og han stressede voldsomt over klubbens økonomi og frygtede han i sidste ende ville blive tvunget til at sælge klubben. Der var allerede rygter i pressen om, at udenlandske investorer stod klar.

#22 – en tung arv

Sommerens transfervindue var lukket. Klubben havde helt efter planen sagt farvel til en del løntunge spillere og solgt profiler for at sikre klubbens økonomi. Det var dog som et lille plaster på et åbent sår. Klubbens økonomi hang stadig ikke sammen og Maximus frygtede han i sidste ende ville miste klubben. Det påvirkede ham voldsomt også i det private. Og det var som en ond spiral, for dårlig samvittighed over manglede nærvær derhjemme, åbnede op for frygten for at ende som sin far. Måske det faktisk ville være en velsignelse at sælge klubben.

På den sportslige side havde vi Kevin Phillips, som ikke var i tvivl om truppens potentiale (https://i.imgur.com/MGyhEhE.jpg) men han var sikker på, at de unge folk ikke var helt klar endnu. De kunne nok ikke matche sidste sæsons flotte resultater. Det var dog heller ikke målet, for ifølge klubbens 5 års vision (https://i.imgur.com/k4KWzim.jpg), så skulle de ende midt i tabellen. Den målsætning var Kevin Phillips ikke i tvivl om, at truppen sagtens kunne opnå. Der var hele 7 nye unge spillere i truppen. Hvilket bragt antallet af spillere som ville opnå status som egen avl op på 14 spillere. De unge spillere havde en tung arv at løfte men Phillips var positiv på trods af, at det var store navne som Max Power, Dylan McGeouch og George Dobson som havde taget turen videre.

#23 – mere end dun på brystet

Det var som et deja-vu. Sunderland havde fået en håbløs start på sæsonen (https://i.imgur.com/r7WApKx.jpg). Det mindede voldsomt meget om starten på sidste sæson, hvor klubben også kom skidt fra start. Maximus skulle huske sig selv på, at holdet i sidste sæson rejste sig og endte med et klare sig rigtig flot. Han havde dog svært ved at finde den samme tro på holdet som Kevin Phillips havde. Han kunne godt se potentialet i holdet, det potentiale som Kevin Phillips også så men havde de unge spillere samme robusthed, som de erfarne spillere havde sidste år, men havde sagt farvel til. Maximus frygtede, at de unge spillere ville falde helt sammen.

Kevin Phillips havde en lidt mere positiv tilgang på de unge folk. Han havde tydeligvis mere psykisk overskud end Maximus havde for tiden. Arbejdet med de unge talenter var jo hele grunden til, at han var i Sunderland. Han så mere den dårlige start, som en oplagt mulighed for at udvikle spillerne robusthed og evne til at håndterer modgang. Det ville styrke holdet på sigt, gøre holdet stærkere og dermed øge mulighed for at komme tilbage i Premier League.

Og da det så allersværest ud efter et stort nederlag på 1-4 til MK Dons, så trådte de unge folk i karakter og viste, at der var mere end dun på brystet og i de efterfølgende kampe, skabte de nogle rigtig flotte. Det blev til 1-1 ude mod Brentford og to 1-0 sejre over henholdsvis West Brom og C.Palace som lå nr.2 og 3 i ligaen (https://i.imgur.com/EkRneke.jpg). Pludselig så altid ikke længere så sort ud og de unge folk havde vist, at de sagtens kunne håndtere en smule modgang. 

#24 – senior fodbold i The Championship

Så gik den ikke længere. Maximus måtte sygemelde sig. Stress. Følgesygdom, depression. Jobbet som klubejer var hårdere og mere krævende end han havde forventet. Det var måske ikke så meget jobbet i sig selv men alle de følelser, der var forbundet med Sunderland A.F.C. For Maximus handlede det jo ikke kun om at drive en fodboldklub. Hele hans liv fra hans barndom til nu, var indhyllet i jobbet og det var måske for meget af det gode. Det var tid til en pause. Det var tid til at overveje sin fremtid i Sunderland.

Livet i klubben gik dog videre uden Maximus på chefkontoret og Sunderland var præcis halvvejs inde i sæsonen i The Championship (https://i.imgur.com/Ev4uD1H.jpg). Klubbens målsætning var at ende sikkert midt i tabellen. På nuværende tidspunkt var de en smule bag den målsætning men Kevin Phillips var ikke bekymret. Han var overbevist om, at de unge spillere nok skulle klare opgaven. De startede sæsonen med 7 nye og helt unge spillere og det ville tage tid at få truppen spillet sammen. De unge spillere skulle også lige vænne sig til senior fodbold i The Championship og han var sikker på, at den anden halvdel af sæsonen ville gå meget bedre.

#25 – to skridt frem og tre tilbage

Arbejdet med de unge spillere var tre skridt frem og to tilbage men sådan var det at arbejde med unge mennesker og deres udvikling. Ny viden, afprøvning, fejl, ny læring og til sidst mestring. Resultaterne var svingende af samme grund. De unge spillers udvikling kom i bølger men Kevin Phillips oplevede der var fremgang og helt som han havde forudsagt, så leverede holdet bedre i foråret end i efteråret. Så de klarede målsætningen med en placering midt i tabellen (https://i.imgur.com/Rx2Cavw.jpg).

For Maximus var det mere to skridt frem og tre tilbage og det galt både med hans stress og arbejdet med at udviklingen klubben udenfor banen. Maximus var tilbage på halvtid og havde overladt en del af sit arbejde til klubbens Managing Director Tony Davison og klubbens Technical Director Dominique Perez. Han havde brug for hjælp for klubbens økonomi var stadig under pres. Et arbejde han simpelthen ikke kunne klare på egen hånd og slet ikke når det mentale overskud var væk.




Så målsætningen om at skabe et verdensklassefodboldakademi, den var svær at opnå. Håbet var at udvide både trænings- og ungdomsfaciliteterne men det var der simpelthen ikke penge til. Så lige forgik arbejdet mere med at finde talenter udefra, som samtidig havde en pris, som var indenfor klubbens råderum. Det råderum var lavt, meget lavt, for som det så ud nu, så havde klubben kun 125k £ på næste års transferbudget. Så hvis der skulle hentes forstærkninger, så skulle der samtidig sælges.

#26 – en glad mand

Maximus og Phillips lagde en plan for sommerens transfervindue. I dette vindue ville de helst holde på klubbens profiler og indgående transfers skulle styrke holdet. Hvis de skulle opnå den sportslige målsætning med en placering i den øverste halvdel af The Championship, så var det vigtigt, at holdet ikke mistede sine største profiler. Maximus var dog bevist om, at denne strategi ikke måtte koste på økonomien. Der skulle handles smart og med stort fokus på både økonomisk ansvarlighed og sportslige ambitioner. En hårfin balance.

Phillips ville bruge sommeren på at rette truppen til af taktiske årsager. Han havde længe overvejet et taktisk skifte, men han syntes ikke spillerne havde været klar og han havde haft truppen til det. Nu havde han en ny taktik (https://i.imgur.com/oip3wia.jpg) klar og det krævede nogle andre spillertyper på enkelte positioner. Og det blev et fantastisk transfervindue for Sunderland. Det lykkes Maximus at hente flere af de spillere, som Philips havde øverst på sine ønskeliste og samtidig sælge ud af de spillere som kom i overskud.

Samlet set kom klubben ud med et overskud på 4 mio. £ efter transfervinduet. Fire nye spillere blev hentet ind. To af dem blev hentet på en free transfer og transfervinduet kostede kun 1,1 mio. £ for de nye spillere mens der blev solgt tre spillere for 5 mio. £. – Så Maximus var en glad mand, da det var godt for økonomien og Phillips var en glad mand da truppen (https://i.imgur.com/Oetn3N0.jpg) der mødte ind efter ferien, var præcis den han ønskede sig. Han var ikke et sekund i tvivl om, at denne trup uden problemer kunne opnå målet med en placering i den øverste halvdel af tabellen.

#27 – tilfreds men ikke mæt

Maximus gik hen af direktørgangen. Han kunne ikke skjule, hvor tilfreds han var med sig selv og de nøglepersoner der var i klubben. Det var gode tider i Sunderland. Holdet klarede sig rigtig fint i ligaen (https://i.imgur.com/fVAa7Cp.jpg) og klubbens vision om at satse 100% talentudvikling var på god kurs. Jovel, klubbens økonomi var ikke til at udvide faciliteterne men det skulle nok komme, for Maximus havde været god til at sælge dyrt og købe billigt. På transferkontoen havde Maximus siden sin ankomst solgt spillere for 18,8 mio. £ mere end han havde købt ind for.

Det vigtige var dog ikke så meget økonomien men at folkene i klubben arbejdede mod samme mål. Alle arbejdede stenhårdt og produktet der kom ud i den anden ende, det var det, som Maximus var så tilfreds med. Kevin Phillips nye taktiske tiltag havde båret frugt og trænerteamets arbejde med udvikling af de unge spillere, det var i verdensklasse. De talenter der blev hentet ind, de havde alt hvad man kunne ønske sig og det var helt sikkert pga. det store arbejde Chefspejderen Garry Parker og hans team lagde for dagen. Sidst men ikke mindst, så producerede klubben også selv talenter, som også begyndte at banke på til førsteholdet og det kunne han takke Ged McNamee for, som gjorde det rigtig godt i rollen som HoYD.

[float=right][img ]https://i.imgur.com/OwiuNne.jpg[/img][/float]
Allervigtigst var den stemning, der var i Sunderlands gader, som Maximus var tilfreds med. Fortidens spøgelser var helt væk. Snakken om de dårlige tider og panik hver gang klubben tabte en kamp, det var ikke længere end del af klubbens dna. Sunderland var en sund og veldrevet klub, der havde stabiliseret sig i The Championship. Klubbens fans var igen glade og stolte af deres fodboldklub. De depressive, usikre og mørke tider i Sunderland A.F.C. var fortid.

Maximus var også godt på vej ud af sin depression, nu var det mere frygten der drillede ham. Frygten for tilbageslag og spøgelserne fra hans fortid spøgede stadig i hans sind. Maximus havde dog opnået sin mission. Så for første gang i lang tid, så var han glad. Han var stolt. Men han var stadig sulten, det var ikke nok. Han var tilfreds men ikke mæt og hans drøm om at skabe verdens bedste fodboldakademi og bringe Sunderland tilbage til Premier League, den var der stadig.

#28 – modtaget som en rockstjerne

Målsætningen var en placering i den øverste halvdel af tabellen og den ambition ville Sunderland helt sikkert opnå, det kunne næsten ikke gå galt. Faktisk lå klubben til oprykning fra The Championship (https://i.imgur.com/dLBqJZG.jpg) med kun 8 kampe tilbage af sæsonen. Maximus og Phillips drømte selvfølgelig om oprykning men sådan en tanke, det var ikke en de delte med omverdenen. De havde snakken internt men til omverdenen lød det stadig: Målsætningen er en placering i den øverste halvdel.

Den ydmyghed kunne man ikke beskylde klubbens fans for at have. Byen var på den anden ende og klubbens fans var euforiske. Håbet om at komme tilbage i Premier League var stor og stemningen på The Stadium of Light var fantastisk. Maximus og Phillips havde virkelig skabt noget unikt på ganske få år og blev behandlet som kongelige af klubbens fans. Bagsiden af medaljen var dog, at Maximus ikke længere kunne gå frit omkring stadion og i gaderne, som han havde kunnet de første sæsoner. Han blev modtaget som en rockstjerne hvor end han var i Sunderland. Det gik ham noget på, da han var en ydmyg mand som nyder privatlivets fred.

#29 – pragmatisk tilgang

Holdets fine resultater den seneste tid med hele 13 kampe uden nederlag var ikke kommet på baggrund af Phillips af de taktiske tiltag, som han introducerede i begyndelse af sæsonen. For mange udsving og ustabile præstationer havde gjort, at Phillips var gået tilbage til en mere ”simpel” taktisk tilgang, hvor han varierede mellem tre forskellige formationer (https://i.imgur.com/UnhbjMr.jpg) alt efter modstander og kampenes forløb. En mere pragmatisk tilgang hvor han i langt højere grad tilpassede sig modstanderen fremfor udelukkede have fokus på eget spil.

De flotte resultater var Maximus selvfølgelig meget tilfreds med. Phillips havde levet op til forventningerne og mere til. Hvilket også var grunden til at han tilbød at forlænge hans kontrakt med 3 år. Sunderland kunne simpelthen ikke værdsætte Kevin Phillips nok og Maximus ville gøre alt for at beholde ham. Det var ikke nogen hemmelighed, at flere Premier League klubber allerede havde haft snøren ude efter ham. Phillips havde dog forholdt sig loyal overfor Sunderland og hans mål var, at blive Premier League manager i spidsen for klubben. Og det mål var han tæt på at opnå, for klubben lå med helt fremme i ligaen (https://i.imgur.com/XbPzBbF.jpg).

Kunne næsten være fedt hvis du sluttede med at vinde kampen om en milliard eller hvad det nu er man kalder playoff kampen fra The Championship til Premier League :)

Men en helt igennem vild blog, den skal du have Wester.

Ja det er vel den kamp i verden med størst pengepræmie  :D

og tak  O0

#30 – manden der kunne

Maximus havde sovet af H til. Han havde kæmpet med tankemylder det meste af natten. Han havde håbet og drømt om denne dag siden han købte klubben, men han havde ikke troet, at det øjeblik ville komme så hurtigt og slet ikke med den strategi, som han havde valgt klubben skulle følge. Hele 14 spillere under 23 år var den trup klubben stod med og de unge spillere havde leveret en fantastisk præstation igennem hele sæsonen. Så god at klubben nu stod med hele tre matchbolde for at sikre sig oprykning. Der var tre kampe tilbage af sæsonen og Sunderland toppede tabellen med 8 point ned til 3. pladsen. En enkel sejr i en af de sidste tre kampe, så ville den direkte oprykning til Premier League være hjemme.

Første matchbold var hjemme mod Leeds og Maximus var helt rund på gulvet på kampdagen. Nattens manglede søvn gjorde, at han bevægede sig inde i en boble det meste af morgen men en god stærk kop cappuccino med et enkelt skud karamelsirup i, det hjalp en smule på tingene. Han tog tidligt afsted til Stadium of Light og ankom 6 timer før kampstart. Han ville sikre sig, at alt var på plads og alt bare spillede max. på denne store dag. Intet skulle være op til tilfældigheder.


7 timer og 11 minutter senere…..




Et propfyldt Stadium of Light eksploderede. Tommy Caskey havde lige bragt Sunderland foran med 1-0 i det 71. minut. Et resultat der holdt hele vejen hjem. Sunderland havde sikret sig oprykning (https://i.imgur.com/gOU6VOK.jpg) til Premier League. Sejrsrusen blandt de 48000 mennesker på Stadium of Light var enorm. Det blev fejret efter alle kunstens regler, ellevilde fans der invadering banen og vilde scener i omklædningsrummet med brusebad til en fuld påklædt Kevin Phillips. Klassiske scener som enhver fodboldfan kender.


Flere timer senere…


Spillerbussen var kørt, lysene begyndte at slukke og stilheden ramte så småt det tomme Stadium of Light. I omklædningsrummet stod Maximus helt alene. Han stod foran digtet af Walter D. Wintle, som hang på væggen. Det var præcis her det hele startede. Det var her han tog beslutningen, der ændrede hans liv. En beslutning om at se fortidens spøgelser i øjnene og få Sunderland ud af mørket.

Stoltheden strømmede igennem ham. Han havde gjort det. Han tænkte på sin far og hvordan han ville have elsket dagen i dag. Han lukkede øjnene og så hans far for sig. Sin far i hans bedste version. Den store, stærke, glade og lattermilde mand. Drengen Maximus kunne ikke redde sine forældre fra deres hårde skæbne, han havde jo kun været en dreng. Men Maximus var manden der kunne redde Sunderland. Der faldt en ro over ham, en ro han ikke havde oplevet siden sin spæde barndom.

Stort tillykke med oprykningen Wester, et passende punktum på en solid blog O0