FmFreaks

Football Manager 2021 => Omklædningsrummet => Emne startet af: Broen13 17 Feb 2021, 09:57



Titel: GG Ligaen - draftliga
Oprettet af: Broen13 17 Feb 2021, 09:57
Hej Alle

En af mine kammerater, som streamer regelmæssigt (Twitch.tv/GGKnudsen (http://Twitch.tv/GGKnudsen) - han tester blandt andet lidt forskellige taktikker og har et længereværende save i Bulgarien for tiden) går med drømmen om at lave et "streamer Showdown" (hvis nogen ikke kender udtrykket er det opstået fra fuldtids-FM streamere der mødes virtuelt en gang om måneden og laver en draftturnering mod hinanden - den sidste weekend i hver måned). Knudsen går med tanken om at starte op på onsdag, og i den forbindelse har jeg lovet at gøre lidt reklame for eventen - jeg har selvfølgelig konfereret med Sunbao, for at sikre mig at dette er OK.

Nedenstående er de nuværende regler der er sat op - der kan komme ændringer hertil. Hvis nogen har interesse i at deltage, så er de meget velkomne til at tage fat i mig - på nuværende tidspunkt er der 4 tilmeldt - inklusive jeg selv (så må vi se om jeg kan finde ud af den salgs), og Knudsen bestemmer enerådigt hvem der deltager, og det er først til mølle (hvis ikke han selv har fundet de sidste fire mens jeg skriver her).

Han leger med ideen om at det skal være et tilbagevendende event, så hvis man går med lysten til at prøve dette af, og ikke får chancen denne gang, så er muligheden der igen formentlig igen senere.

Hvis der er lidt tilslutning herinde fra, har han ligeledes meldt ud at han da nok gerne vil lave lidt "reklame" for FMFreaks.



Alder:
+16

Antal deltagere:
8

Buy-in/depositum:
- 50,- pr person, dette tilbagebetales efter turneringen er slut. (Hvis en deltager forlader turneringen før tid, så ryger depositum i præmiepuljen og vil IKKE blive tilbagebetalt til den der forlader turneringen før tid.)
- Der indbetales via mobilpay, info om dette kommer senere.

Krav for deltagelse:
- Opfylde buy-in kravet
- Have discord, samt mikrofon så der kan deltages aktivt i ligaen.
- Kan vise sine kampe på discord, enkelte kampe vil blive udvalgt som "stream" kampe.
- Holdnavn er ens Twitchnavn.

Kampdage + tid:
- Onsdag er fast spilledag i ligaen, ligaen bliver afviklet over 4 onsdage.
- Første onsdag = Draft af spillere.
- Anden onsdag = Afvikling af 5 runder i ligaen (10 kampe bliver vist på stream)
- Tredje onsdag = Afvikling af 5 runder i ligaen (10 kampe bliver vist på stream)
- Fjerde onsdag = Afvikling af 4 runder i ligaen (8-10 kampe bliver vist på stream)
- Der er start kl 19.00, med slut ca. kl 22.30. (Deltagere i ligaen skal være klar på discorden 18.45)

Kampregler under kamp:
- Skal der ændres taktik eller laves ind/udskiftninger, holdes der pause og man giver sin modstander besked om pause/start.
- Højdepunkter = "Omfattende"
- Kamera = "TV"
- Kamphastighed under højdepunkter = "Et hak over midten"
- Kamphastighed mellem højdepunkter = "Maksimum"
- Gengivelser er slået fra.
- Tid afsat pr kamp ca. 20 min.
- Crash under kampe vil blive vurderet af admin/mods for ligaen, for at skabe mest fair resultat muligt.

Udeblivelse:
- Hvis man udebliver fra kamp, vil man blive udelukket fra den resterende del af ligaen.
- Retten til at få depositum retur frafalder, samt retten til præmie.
- Kan få konsekvenser for fremtidig deltagelse af GGLigaen.

Præmiepuljen:
- 500,- fordelt således.

1 plads = 175,- + 50,- depositum retur.
2 plads = 100,- + 50,- depositum retur.
3 plads = 75,- + 50,- depositum retur.
4 plads = 50,- + 50,- depositum retur.
5 plads = 40,- + 50,- depositum retur.
6 plads = 30,- + 50,- depositum retur.
7 plads = 20,- + 50,- depositum retur.
8 plads = 10,- + 50,- depositum retur.

Diverse:
- GGKnudsen forbeholder sig retten til at ændre regelsættet, hvis behovet opstår.


Titel: Sv: GG Ligaen - draftliga
Oprettet af: Broen13 18 Feb 2021, 08:32
I denne forbindelse, hvor jeg jo blandt andet selv deltager, skal jeg bruge et stadionnavn. Jeg er lidt på bar bund, men tænker at kalde det noget der relaterer sig til FMFreaks. Nogen ideer, eller er det bare "FMFreaks Arena"? :)


Titel: Sv: GG Ligaen - draftliga
Oprettet af: GGKnudsen 18 Feb 2021, 11:53
Hej alle !  :) :) :)

Der er 3 pladser tilbage, hvis nogen skulle have lyst til at deltage?


Titel: Sv: GG Ligaen - draftliga
Oprettet af: Broen13 22 Feb 2021, 08:49
Nåh gutter, så er det på onsdag turneringen starter - er der godt nok ingen der kunne tænke sig at prøve dette spændende forsøg med en draftturnering?? :)

Og er jeg stadig på FMFreaks Arena, eller sidder der nogen, med et alternativt navn (eventuelt et hurtigt lille logo jeg skal indlæse)? :P


Titel: Sv: GG Ligaen - draftliga
Oprettet af: Broen13 23 Feb 2021, 12:26
Da der mangler et par deltagere, bliver turneringen udskudt til næste onsdag, så der er fortsat mulighed for at deltage, hvis man tænker det kunne være sjovt at prøve! :)


Titel: Sv: GG Ligaen - draftliga
Oprettet af: Broen13 03 Mar 2021, 11:49
GG Ligaen starter!!


Så er det i aften GG Ligaen tager sine første spæde skridt mod at blive en verdensomspændende tilbagevendende begivenhed for FM-nørder - GGKnudsen vil streame direkte derfra fra klokken 19.00, hvor vi i dag skal bruge tiden på draft og opsætning af taktikker og andet halløj!

Nu må vi se om jeg formår at få draftet de rigtige spillere, så jeg kan blive den første til at strække armene over hovedet med trofæet i hænderne (eller jeg ender som absolut sidst af de seks deltagere)!

www.twitch.tv/ggknudsen (http://www.twitch.tv/ggknudsen)


Titel: Sv: GG Ligaen - draftliga
Oprettet af: Mussolini 03 Mar 2021, 12:07
Har desværre ikke mulighed for selv at deltage da jeg spiller, da jeg ikke har FM21, men regner da med at kigge med på streamet :)


Titel: Sv: GG Ligaen - draftliga
Oprettet af: Broen13 03 Mar 2021, 18:21
Citat af: Mussolini 03 Mar 2021, 12:07
Har desværre ikke mulighed for selv at deltage da jeg spiller, da jeg ikke har FM21, men regner da med at kigge med på streamet :)


Du skal desværre vente til næste onsdag - jeg har netop fået at vide at der er en af deltagerne der netop har meldt afbud i aften - der er dermed stadig pladser ledige hvis nogen skulle få lyst og du har jo mulighed for at købe FM21 inden.. ;)


Titel: Sv: GG Ligaen - draftliga
Oprettet af: Broen13 10 Mar 2021, 08:16
SÅ SKULLE DET VÆRE SIKKERT - GG Ligaen starter!!


Så er det i aften (håber vi) at GG Ligaen tager sine første spæde skridt mod at blive en verdensomspændende tilbagevendende begivenhed for FM-nørder - GGKnudsen vil streame direkte derfra fra klokken 19.00, hvor vi i dag skal bruge tiden på draft og opsætning af taktikker og andet halløj!

Nu må vi se om jeg formår at få draftet de rigtige spillere, så jeg kan blive den første til at strække armene over hovedet med trofæet i hænderne (eller jeg ender som absolut sidst af de seks deltagere)!

www.twitch.tv/ggknudsen (http://www.twitch.tv/ggknudsen)


Titel: Sv: GG Ligaen - draftliga
Oprettet af: Mussolini 10 Mar 2021, 10:32
Fedt, jeg kigger med igen :)


Titel: GG Ligaen - draftliga - HOLDENE
Oprettet af: Broen13 12 Mar 2021, 09:35
VI FIK SUCCESFULDT DRAFTET VORES SPILLERE!

Så fik vi startet op på dette lille FM-forsøg, og jeg vil lige gennemgå trupperne for jer, så dem der (af en eller anden mærkværdig årsag) ikke så med i onsdags kan følge med i hvordan turneringen skrider frem. Der kommer i øvrigt et indlæg mere om de første fem runder (første hele spillerunde), når jeg lige finder tiden til dette.

Til dem der ikke er bekendt med draftdelen af FM, så draftes der i rækkefølgen ABBA, så er man nummer 6 har man to valg i streg). Vi havde maks budget og mulighed for at vælge spillere blandt den bedste draftpulje.


Nedenstående holdoversigt er i draftrækkefølge (trupoversigt er i link i navnet) - kommentarer kommer fra holdets manager:

Kasper67dhg2 (https://i.imgur.com/Ja2QDin.png?1)
- Kasper havde ikke lavet en eller anden form for ønskeliste inden draften, som eneste manager
- Han valgte de bedste 11 ud fra egenskaber, uden at have stort generelt kendskab til spillerne
- Efter ovenstående udvælgelse var størstedelen af pengene brugt og de resterende spillere blev hentet ud fra devisen om at de skulle være billige eller gratis
- Fun fact - valgte Alaba ved en fejl (ville have haft Jordi Alba)
- Bedste spiller indtil videre har været Martin Ødegaard, mens største skuffelse må være Erling Haaland, der dog var ude med skade i flere af kampene

PappaSax (https://i.imgur.com/tt1vg5Z.png?1)
- Sax havde nøje planlagt budgettet, dog uden at have for øje hvad de kunne (lidt ala AC og Inter Milan for år tilbage) - han føler ikke det har været tilfredsstillende på nuværende tidspunkt, da det virker til at der er en sprogbarriere og spillerne simpelthen ikke samarbejder.
- Sætter sin lid til at Harry Kane og Bruno Fernandes skaber noget offensivt - dog ikke sket, og leder nu efter muligheder for at lukke bedre af og sætte en prop i inden næste spillerunde
- Mangler mere fra Alessandro Florenzi på højre back, mens Alphonso Davies har været holdets bedste spiller set over de spillede kampe
- er dog forhåbningsfuld grundet god bredde på holdet, og går efter en sikker top 5-placering

MAKBroen13 (https://i.imgur.com/9kce9ff.png?1)
- Jeg selv er gået efter et par store spillere i Kylian Mbappé, Virgil Van Dijk og Sergei Milinkovic-Savic, samt en god bredde der kan spille flere pladser (taktisk fleksibilitet) og de ukendte/glemte bargains til billige priser for at få budgettet strukket godt ud
- Sætter min lid til at Mbappé og Belotti kan bringe noget offensivt
- Det var vigtigt for mig at stå godt defensivt og bringe bolden hurtigt frem til hurtige angribere - har medført at der ikke er tabt med mere end et mål per kamp, men scorer slet ikke nok, så jeg er i tænkeboks indtil næste runde
- Bedst præsterende spiller er Diego Costa, som jeg hentede på fri transfer, mens Kylian Mbappé bare slet ikke har præsteret

Frittix FC (https://i.imgur.com/yAcgFl9.png?1)
- Frittix er gået efter at have et allround stærkt hold, med Cristiano Ronaldo og Jamie Vardy til at score målene - har dog begge skuffet lidt
- som leverandør til mål sætter han sin lid til James Ward-Prowse, som virkelig er blevet et monster efter vinteropdateringen - bedste spiller for holdet indtil videre
- fun fact - havde oprindeligt fundet den forkerte Dodo men kunne lide hvad han så, hvorfor han har to spillere med dette navn på holdet


GGKnudsen (https://i.imgur.com/fi4rbIk.png?1)
- Tog Romelu Lukaku, da Erling Haaland og Kylian Mbappé var taget (held i uheld, skulle det vise sig)
- Gik i øvrigt efter hurtige midterforsvarer for at lukke for kontraangreb
- gik efter fin start-11 med en "kontra/direkte" spillestil, men til at ændre i løbet af kampene. Dog ikke til Catenaccio (som han har streamet om)
- Bedste spiller (for hele turneringen indtil videre) er klart Romelu Lukaku, der har præsteret at score hele 11 (!) mål i fem kampe! Til gengæld er der kun én anden spiller der har scoret en enkelt gang, så Knudsen håber på at der ikke sker noget med Lukaku..


MrHeramir (https://i.imgur.com/dPV6UF9.png?1)
- Heramir er inspireret af Serie A og italiensk fodbold. MÅTTE bare have Gianluigi Donnarumma og Sandro Tonali, hvorfor disse var de to første valg
- stærkt defensiv med Matthijs De Ligt og Stefan De Vrij i spidsen
- bredden i angrebet lider dog lidt herunder, hvor "Lord" Bendtner er et af alternativerne
- De fleste spillere har desværre skuffet - kun Gianluigi Donnarumma har holdt nogenlunde niveau. Desværre siger det også lidt at det er målmanden der har spillet bedst...


Titel: GG Ligaen - draftliga - FØRSTE 5 RUNDER
Oprettet af: Broen13 15 Mar 2021, 09:06
GG LIGAEN ER I GANG!

Så fik vi spillet de første fem runder, og derfor er det tid til at se på lidt resultater:

1. runde
[img width=400]https://i.imgur.com/h8GCXvm.png?1[/img]
Første runde var svær, for vi vidste jo intet om hvordan vi hver især havde tænkt os at spille, så et par store resultater, hvor vi lærte lidt omkring hinandens bedste start-11.

2. runde
[img width=400]https://i.imgur.com/5Vtfkr4.png?1[/img]
Smårettelser blev foretaget og for de fleste hjalp det lidt på fordelingen af spil og chancer. Det virkede dog til at Kasper havde fundet noget, der ikke bare lige kunne lukkes ned for.

3. Runde
[img width=400]https://i.imgur.com/sZ3axqN.png?1[/img]
Det var nu mere og mere tydeligt, hvilke spillere der lyste lidt mere op end andre, og især Lukaku har indtil videre vist sig som lidt af et bæst foran kassen!

4. runde
[img width=400]https://i.imgur.com/gyinLoN.png?1[/img]
På dette tidspunkt har alle fået en sejr, og vi er efterhånden ved at lære hinanden at kende rent spillemæssigt, og resultaterne bliver mere jævne for alle parter. Kasper er dog i front med maksimum point, og det virker til han har fundet formlen for et rigtig solidt hold og en måde at spille på der ikke er så nem at lukke ned for.

5. runde
[img width=400]https://i.imgur.com/JjeoAXA.png?1[/img]
Sidste runde i første omgang og alle har nu mødt alle. Kasper mister point for første gang, men redder en uafgjort efter at være nede med 2 mål, og i hvad der var turneringens - indtil nu - mest nervepirrende kamp.



Dette giver følgende stilling og statistikker:

[img width=600]https://i.imgur.com/LuzsmKb.png?1[/img]
[img width=400]https://i.imgur.com/lZiwAyT.png?1[/img]

Som nævnt tidligere er Lukaku et bæst:
[img width=400]https://i.imgur.com/Y0AcPPd.png?1[/img]
[img width=400]https://i.imgur.com/57C31Ma.png?1[/img]
[img width=400]https://i.imgur.com/eAOm9xO.png?1[/img]


Skulle nogen have interesse i andre screenshots eller have spørgsmål til noget, skal I bare skyde dem af!


Titel: GG Ligaen - draftliga - RUNDE 6 TIL 12
Oprettet af: Broen13 19 Mar 2021, 10:51
GG LIGAEN ER OVER HALVVEJS!

Så fik vi spillet de næste syv runder, og derfor er det igen tid til at se på lidt resultater:

6. runde
[img width=400]https://i.imgur.com/7tOLUOy.png?1[/img]
Det var tydeligt at der havde været tid til at tænke over taktik i den forgangne uge, og Heramir startede med lyn og torden og smadrede den ellers så suveræne Kasper (i sidste opdatering) med hele 5-0! Luka Jovic scorede fire af målene. Lukaku fortsætter ufortrødent med at score når han har lyst.

7. runde
[img width=400]https://i.imgur.com/ppYBW1J.png?1[/img]
Heramir med en sejr i det absolutte sidste minut, og Knudsen har fået en anden til at score end Lukaku! Første 0-0 resultat i turneringen er en realitet, hvor to defensiver overstrålede de offensive kræfter.

8. runde
[img width=400]https://i.imgur.com/y5HavgL.png?1[/img]
Heramir fortsætter i en runde, hvor både nummer 1 og 2 tabte deres kamp (Kasper og Knudsen). Kasper er nu på tre nederlag i streg og har ikke vundet de sidste fire kampe.

9. runde
[img width=400]https://i.imgur.com/j9UfWq4.png?1[/img]
Jovic er varm, mens jeg selv har fået lidt gang i én af mine angribere, hvilket gør Cavani til min starter. Kasper kæmpede sig til første sejr i fem kampe. Sax er i problemer resultatmæssigt, men står ellers umiddelbart stærkt defensivt.

10. Runde
[img width=400]https://i.imgur.com/EVQDZxr.png?1[/img]
Kasper får en storsejr, hvor endda en indtil nu skuffende Haaland får scoret. Efter min mening fire foræringer til Kaspers favør og jeg selv en enkelt, i en kamp hvor der ikke var meget der fungerede defensivt for nogen af holdene.

11. runde
[img width=400]https://i.imgur.com/DRxLzci.png?1[/img]
Kasper får revanche for den første kamp på aftenen med Haaland i hopla!Lukaku må for en gangs skyld dele målscorertitlen med hele tre holdkammerater. Frittix med tredje sejr på aftenen.

12. runde
[img width=400]https://i.imgur.com/Zt9k4pm.png?1[/img]
Knudsen sætter Kasper til vægs, mens Heramir overhaler Frittix med en sejr. Sax er desværre isoleret i bunden på en aften hvor det ikke lykkedes at score i syv kampe.



Dette giver følgende stilling og statistikker:

[img width=600]https://i.imgur.com/PsM6RnP.png?1[/img]
[img width=400]https://i.imgur.com/135AzxH.png?1[/img]

Lukaku er fortsat et bæst, dog med lidt mindre margin til Ødegaard - derudover har Heramir fået godt gang i Jovic og Donnarumma:
[img width=400]https://i.imgur.com/DQSVpIh.png?1[/img]
[img width=400]https://i.imgur.com/L5KbFKo.png?1[/img]
[img width=400]https://i.imgur.com/XjK8qMf.png?1[/img]


Skulle nogen have interesse i andre screenshots eller have spørgsmål til noget, skal I bare skyde dem af!


Titel: GG Ligaen - draftliga - MIDTVEJSDRAFT
Oprettet af: Broen13 22 Mar 2021, 08:54
DRAFT HALVVEJS IGENNEM TURNERINGEN!

Da vi kun er 6 deltagere, blev vi enige om at møde hinanden 4 gange, så der blev lidt mere spilletid. I den forbindelse valgte vi også at indlægge et draft halvvejs, hvor man kan skifte lidt i spillermaterialet. Reglerne for denne draft er som følger:

  • Du har kun de penge du har, det vil sige, at hvis du har brugt alle dine penge i første draft, kan du kun få flere penge ved at "sælge"/fravælge eksisterende spillere. Dette gøres ved en trupudvælgelsesregistrering umiddelbart efter den sidste kamp i første halvdel. Her vælger du de spillere du vil beholde, og trykker registrer. herefter skal spillet have en loadingpause, og du er nu tilbage i draften.

  • Truppen må maksimalt være 25 spillere, så har du allerede valgt dette, skal du som ovenstående fravælge en eller flere spillere.

  • Du må fravælge lige så mange spillere du har lyst til, og så vidt jeg ved kan du drafte lige så mange spillere (op til en trup på 25) du har lyst til.

  • Det er en ny draftrækkefølge som Football Manager vælger helt vilkårligt.




Jeg vil herunder gennemgå hvilke transfers de enkelte deltagere hver især har foretaget:

Kasper67dhg2
Kasper valgte ikke at fravælge nogen i sin trup, på trods af en lidt negativ start på anden runde (husk denne draft er efter spillerunde 10). Han følte dog for at styrke bredden i truppen, og hentede Ogenyi Onazi IND.

PappaSax
Sax havde et par spillere der slet ikke havde fungeret så langt i turneringen, hvorfor han skiftede disse UD. Det drejer sig om Bruno Fernandes og Alexandre Lacazette, som slet ikke nåede at stemple ind i turneringen, på trods af rigeligt med spilletid.

IND i stedet kom der kreativitet på kanterne i form af Adnan Januzaj, samt en brølstærk angriber til at hjælpe Harry Kane på toppen. Der er her ikke behov for nogen videre uddybning - Zlatan Ibrahimovic er trådt ind i turneringen!


Frittix FC
Tilsyneladende har Frittix haft en enkelt kantspiller for meget, for det er ihvertfald blevet til udskiftninger, således der nu er en kantspiller mindre i truppen, samt en ny forsvarsspiller.

UD er gået Andreas Skov Olsen og Franck Ribery, og IND er i stedet valgt Gabriel Barbosa, samt Ben Godfrey. GABIGOL dækker begge kanter og angriber, og Ben Godfrey er garant for dækning i det meste af forsvaret.


GGKnudsen
Knudsen havde et par spillere i sin trup, som jeg personligt ikke anede eksisterede. Af disse har to af dem ikke præsteret efter Knudsens forventninger, og han har derfor valgt at SKILLE SIG AF MED Silas Wamangituka og Tjaronn Chery.

Så vidt jeg har forstået, så har der været tale om en til en udskiftninger, og IND i stedet for er kommet et par spillere med lidt mere velkendte navne - ihvertfald i FM-regi, Victor Kovalenko og Keita Baldé. Baldé startede med at score i hans første kamp, så dette skift har allerede båret frugt.


MrHeramir
Heramir var jo godt kørende fra start af anden runde, og havde for så vidt måske ikke behov for de store udskiftninger. Han har dog alligevel lavet to, af offensiv karakter.

UD er gået central midtbane Donny van de Beek, samt kantspiller Federico Chiesa. Det var i hele første runde småt med hvad disse to præsterede, hvorfor det gav god mening at skifte.

I stedet for ovenstående er det blevet til to TILGANGE for Heramir. Ansu Fati er hentet ind, som mere eller mindre direkte afløser for Chiesa, mens Donny er blevet opgraderet til en angriber, personificeret i Odion Ighalo, som er indhentet som backup angriber. Hvorvidt denne offensive satsning bringer succes må vi se på onsdag.


MAKBroen13
Så er der blot mine egne udskiftninger tilbage. Jeg følte efter de første 10 kampe, slet ikke at truppen havde spillet som ønsket, så jeg gik stort ind i at udnytte denne draft.

Jeg sendte hele fire spillere UD af truppen, for at få plads til min satsning. Edouard Mendy var den første der røg - jeg bruger alligevel Sergio Romero til 3 mDKK, så at have en reservemålmand til 100+ mDKK var overkill. Jeg har indset at jeg har for mange forsvarsspillere, så ud er røget den ringeste - Daniele Rugani - han bliver ikke erstattet. Koke var en nødløsning da jeg ikke kunne få den spiller jeg ellers ville have haft, og heller ikke han har præsteret, så ud med ham også. Til sidst har jeg en overflod af angribere, så en af dem skulle ud. Andrea Belotti var valgt som min stjerne på toppen (og i øvrigt den dyreste angriber jeg havda), men da det er andre der har scoret målene, måtte han ud som den sidste.

IND i stedet for skulle jeg have kvalitet frem for kvantitet, hvorfor jeg ikke forventede at hente fire nye spillere. Ind skulle en reservemålmand, og det blev Joe Hart til billige penge. Så var der således 785 mDKK tilbage at hente én spiller for, hvilket giver mig rådighed over stort set hele den indlæste database. Jeg gik efter en spiller der kunne ligge de rigtige afleveringer og gøre det uventede, så selvfølgelig skulle det være en af de største stjerner. Derfor hentede jeg Lionel Messi ind, på trods af at jeg egentlig ikke er særlig begejstret for ham i virkeligheden, men hans egenskaber i FM kan man ikke tage fra ham - 780 mDKK brugt. Så troede jeg egentlig jeg var færdig men FM valgte så lige at bruge resten af mine penge på Nikolaj Nartey af en eller anden årsag...



Det var gennemgang af sidste draft - nu er der blot tilbage og spille de resterende otte spillerunder, og køre vinderen af første sæsons GG Liga!


Titel: Sv: GG Ligaen - draftliga
Oprettet af: Broen13 24 Mar 2021, 08:24
SIDSTE OMGANG GG LIGA I SÆSON 1!!


Vi mangler otte spillerunder, og det er nu tid til at få kåret en vinder af GG Ligaen, så det er i aften det går løs for sidste gang i denne omgang! Kom ind og få det sidste skud draft-liga i denne omgang, og forhåbentlig kommer jeg selv nærmere toppen end jeg har været indtil nu!

GG Knudsen går allerede nu med tanker om en sæson to, så hvis nogen kunne have interesse i at være med, så meld endelig tilbage, enten til mig i en besked, her i tråden, eller til GGKnudsen på Twitch!

VI SES I AFTEN!!


Titel: GG Ligaen - draftliga - RUNDE 13 TIL 20
Oprettet af: Broen13 30 Mar 2021, 09:27
GG LIGAEN ER SLUT!

Så kom vi igennem turneringen og derfor er det ved at være tid til det næstsidste indlæg i denne tråd vedrørende DENNE sæson - har du lyst til at deltage i den næste sæson der kommer, så kan du allerede nu vise interesse her, i en besked til mig eller direkte til GGKnudsen på Twitch (han har en bruger herinde også, men jeg er usikker på hvor meget den bliver brugt). Den kommende sæson vil blive spillet hver mandag fra og med 12. april og vi starter klokken 19.30 og spiller til 22.30.

Nåh men nu til sidste omgang:

13. runde
[img width=400]https://i.imgur.com/KxEz3kf.png?1[/img]
Første runde i denne omgang bar præg af at vi alle havde kigget mere defensivt. PappaSax havde inden sidste runde sat sig et mål at han skulle have scoret fem mål og skrabet fem point sammen - ellers ville han ikke være med i sæson 2. Han er i øvrigt tilmeldt sæson 2! :)

Et irriterende rødt kort (dobbelt gult) satte en stopper for en sejr for mit eget vedkommende, i en kamp jeg ellers dominerede den første time. Til gengæld en kamp hvor Lukaku ikke gjorde ret meget væsen af sig. Kasper sejrede med to kontrascoringer af "Kometen" Coman (som han ynder at kalde ham).

14. runde
[img width=400]https://i.imgur.com/QM0zJtH.png?2[/img]
Runden taler for sig selv i den forstand at intet gav mening - 29 mål i tre kampe!... Alle gik efter sejren og fem af de seks hold glemte alt om defensiven. Der blev i alt scoret hele fire hattrick i de tre kampe. Kasper blev begunstiget af et rødt kort til McTominay.

15. runde
[img width=400]https://i.imgur.com/2xt4gQC.png?1[/img]
Lukaku er tilbage igen, og PappaSax har fået sin første sejr i længere tid end jeg kan huske - Zlatan gjorde virkelig en forskel i denne sidste omgang.

16. runde
[img width=400]https://i.imgur.com/1zwH0v0.png?1[/img]
Tre tætte kampe, hvor de øverste hold mistede point. Sax har allerede nu opfyldt målet omkring de fem point.

17. Runde
[img width=400]https://i.imgur.com/W0ohJpp.png?1[/img]
Det svinger lidt for PappaSax, men har nu opfyldt begge sine mål. Jeg selv havde fem forskellige målscorere. Kasper fik en kæmpe hjerneblødning i anden halvleg i forsøget på at hente GGKnudsens føring og spillede først med to forsvarere og resten i angreb, og til sidst 10 mand i angreb (på de ti forreste pladser). GGKnudsen scorede fem mål i de sidste ti minutter på baggrund af dette.

Frittix fik en sejr over Heramir, og ligger derfor nu stærkt med i kampen om en tredjeplads (mellem Frittix, Heramir og MAKBroen13).

18. runde
[img width=400]https://i.imgur.com/vbOOk3s.png?1[/img]
GGKnudsen skulle have en sejr for at sikre sig titlen, men da Kasper samtidigt fik endnu en hjerneblødning mod et stærkt Frittix, så var han nu sikret selv uden point - det blev dog lige til to scoringer mere af Lukaku. Heramir står for presset fra Frittix og MAKBroen, og vinder of PappaSax, på trods af to meget sene scoringer af Harry Kane.

19. runde
[img width=400]https://i.imgur.com/tDGIfQp.png?1[/img]
Kasper får lidt styr på hovedet igen, og skraber et enkelt point hjem - han er nu sikret en solid andenplads i turneringen, mens PappaSax desværre for længst har udspillet sine chancer for avancement i tabellen. GGKnudsen lader til at have fejret turneringssejren lidt for meget og har fortsat tømmermænd. Lukaku scorer dog lige en enkelt. Intet fungerede for Heramir i denne kamp og var bagud 5-0 ved pausen.

20. runde
[img width=400]https://i.imgur.com/Y1saoG4.png?1[/img]
Inden sidste kamp kunne  tredjepladsen fortsat gå til tre hold. Kun Frittix havde dog evnerne til at vinde, og derfor bliver han nummer tre i turneringen.



Dette giver en samlet stilling der ser således ud:

[img width=600]https://i.imgur.com/wnkgsK6.png?1[/img]
[img width=600]https://i.imgur.com/5tqRuvt.png?1[/img]

GGKnudsen vandt med syv point ned til Kasper, som har fem point til Frittix. I den anden ende af tabellen havde PappaSax hele 15 point op til Heramir på femtepladsen.

Denne første turnering har helt sikkert været en læringsproces, da flere af os ikke har spillet mod andre spillere før - dette har også været tydeligt igennem turneringen og ud fra den endelige stilling.


Da jeg ikke ønsker at indlægget skal være alt for langt, vil jeg lave et enkelt indlæg mere omkring spiller- og holdstatistikker, turneringens hold samt flophold (bedømt subjektivt af undertegnede).

Skulle nogen have interesse i yderligere screenshots eller have spørgsmål til noget, skal I bare skyde dem af!


Titel: Sv: GG Ligaen - draftliga
Oprettet af: QuesT 30 Mar 2021, 14:39
Vil lige høre, de spillere i kan 'købe'/drafte i andet vindue er det også med dem som de andre hold ikke mere kan bruge?

Altså ville du f.eks. kunne vælge Chiesa nu hvor MrHeramir havde 'smidt' ham af holdet?


Titel: Sv: GG Ligaen - draftliga
Oprettet af: GGKnudsen 30 Mar 2021, 14:47
Citat af: QuesT 30 Mar 2021, 14:39
Vil lige høre, de spillere i kan 'købe'/drafte i andet vindue er det også med dem som de andre hold ikke mere kan bruge?

Altså ville du f.eks. kunne vælge Chiesa nu hvor MrHeramir havde 'smidt' ham af holdet?


Hej! ..

Ja det mener jeg bestemt, dog var der ikke nogen der gjorde brug af det :-)


Titel: Sv: GG Ligaen - draftliga
Oprettet af: GGKnudsen 30 Mar 2021, 14:50
Til info, så starter sæson 2 mandag d 12/4. :-)


Titel: Sv: GG Ligaen - draftliga
Oprettet af: Broen13 30 Mar 2021, 15:28
Citat af: QuesT 30 Mar 2021, 14:39
Vil lige høre, de spillere i kan 'købe'/drafte i andet vindue er det også med dem som de andre hold ikke mere kan bruge?

Altså ville du f.eks. kunne vælge Chiesa nu hvor MrHeramir havde 'smidt' ham af holdet?


Ja det ville man kunne - personligt overvejede jeg selv Bruno Fernandes (og en spiller mere) efter PappaSax havde smidt ham væk, men gik med Messi i stedet for. :)


Titel: GG Ligaen - draftliga - KÅRINGER
Oprettet af: Broen13 12 Apr 2021, 10:19
HÆNGEPARTI SÆSON 1 - KÅRINGER!

Jeg skylder stadig et enkelt indlæg for sæson 1 inden
sæson 2 starter i aften klokken 19.30 på www.twitch.tv/ggknudsen (http://www.twitch.tv/ggknudsen).

Det er nemlig således at I da lige skal have lov til at se hvem der har gjort det godt, og hvem der har været knap så gode. Dette vil være en god blanding af objektive (ud fra statistikker) og subjektive kåringer (min egen skæve tankegang), så er man uenig er det selvfølgelig helt OK - kom gerne med jeres holdninger - hvis I har nogle! :)



Der er en masse statistikker at tage udgangspunkt i, men jeg har valgt nogle få titler, og har man et ønske om at se hvem der spillede hvordan, har jeg indsat forskellige statistikker nederst i opslaget.

Sæsonens spiller - Der er nok ikke den store tvivl, selvom han faldt lidt af på den til sidst: Romelu Lukaku kan ikke andet end at blive kåret som turneringens bedste og vigtigste spiller, da han mere eller mindre egenhændigt sørgede for at Knudsen var med i toppen i hele den første halvdel af sæsonen (det bliver spændende at se om Knudsen får held med at drafte Lukaku igen til sæson 2). Lukaku stod for 24 af Knudsens 52 mål, hvilket næsten er halvdelen. En slutrating på 7,93 vidner om en spiller der har været god hele turneringen igennem, hvilket 7 kåringer som kampens spiller - flest af alle - også viser. Af spillere der kom tæt på var Gianluigi Donnarumma, der gjorde alt hvad han kunne for at holde målet rent for MrHeramir og havde flest redninger af alle målmænd i turneringen. Treer på listen må være Martin Ødegaard fra Kaspers hold med 11 assists (én mindre end Sadio Mané), men som led noget under Kaspers dårlige slutning på sæsonen.

Sæsonens bølle - Her var et par spillere med langt hen af vejen, men i den sidste ende blev det Sergi Roberto med 9 gule kort, skarpt forfulgt af Pierre-Emile Højbjerg med 8. Værd at nævne er også at Kasper havde tre af de fire øverste på listen over gule kort. Der blev uddelt fire røde kort, men ingen til nogen i gule kort-top fem.

Sæsonens manager - Det er måske for nemt at kåre Knudsen til dette, men han vandt altså sæson 1 med syv point ned til Kasper på andenpladsen, samt draftede den bedste spiller. Kigger man på de enkelte dage, vil jeg fordele det således:
Første spilledag vandt Kasper klart, med en offensiv spillestil, hvor han ikke tabte en eneste kamp (fem kampe).
Anden spilledag vandt Heramir, da han kom tilbage med en ny taktiktilgang, og blæste alle ud af banen (syv kampe).
Tredje spilledag vandt Knudsen, da han stak endeligt af fra resten, hvor de fleste andre hold var mere ustabile (otte kampe).

Sæsonens hold
Der stilles op i en standard 4-2-3-1 bred, da det var den mest benyttede opstilling.
M: Gianluigi Donnarumma
HB: Trent Alexander-Arnold
CB: Milan Skriniar
CB: Gabriel
VB: Alex Telles
CM: James Ward-Prowse
CM: Nicolo Barellá
OMH: Keita Baldé
OMC: Martin Ødegaard
OMV: Kingsley Coman
AC: Romelu Lukaku

Sæsonens flop - dette er den sure at give, fordi det er oftest fra det hold der har klaret sig værst, og denne gang er ingen undtagelse. Jeg har valgt (og jeg er sikker på Sax er enig) at denne titel skal gå til en rigtig dyr angriber, som der var høje forventninger til igennem hele sæsonen, men med sølle 4 mål og en enkelt assist i 16(1) kampe og et gennemsnit på sørgelige 6,61, MÅ denne gå til - Harry Kane..



Diverse screenshots:
[img width=500]https://i.imgur.com/UABrRmw.png?1[/img]
[img width=500]https://i.imgur.com/I5V1zpF.png?1[/img]
[img width=500]https://i.imgur.com/rQcvXRL.png?1[/img]
[img width=500]https://i.imgur.com/IoPDWZF.png?1[/img]
[img width=500]https://i.imgur.com/76hKSNn.png?1[/img]
[img width=500]https://i.imgur.com/IXkUxp6.png?1[/img]
[img width=500]https://i.imgur.com/EIlIche.png?1[/img]
[img width=500]https://i.imgur.com/kHoZLHk.png?1[/img]


Nu er der så bare at vente til klokken 19.30 i aften, hvor det igen går løs - jeg ved at alle deltagere glæder sig til at komme i gang igen (vi har igennem den seneste uge været helt oppe og køre over at vi snart skulle spille igen), så nu er der blot at sige god dag, og så håber jeg og de andre deltagere, at I har lyst til at kigge med i aften til anden sæson af GG LIGAEN!


Titel: GG Ligaen - draftliga - S2 DRAFT
Oprettet af: Broen13 19 Apr 2021, 10:25
SÆSON 2 - DRAFT

Velkommen til dagens pressemøde, hvor vi får taget en snak med alle managers i håb om at blive klogere på hvad det er for noget fodbold vi skal se udfordre om titlen som GG mester i de kommende fire-fem mandage (Jeg beklager længden af dette indlæg, men alle skulle have lidt at sige. Forhåbentligt er det til at holde ud).

Som I jo nok alle ved er draften veloverstået og derfor kan vi nu begynde at kigge på styrker og svagheder på de enkelte hold. Alle deltagere fra sæson 1 har valgt at stille op igen, og GG liga stifter, GGKnudsen har allernådigst givet alle genvalg. Dertil er kommet fire nye udfordrere, som forhåbentligt kan bidrage med god stemning, taktiske finurligheder og hånlige kommentarer til de øvrige deltagere!

I takt med at diverse managers dukker op her til pressemødet, vil vi interviewe dem hver især, og håbe på at få indsigt i netop deres FM-verden.


Nedenstående deltageroversigt er i rækkefølge efter hvordan Sæson 1 endte, med de nye deltagere til sidst (trupoversigt er i link i navnet) - kommentarer kommer fra holdets manager:

Vi byder først velkommen til sidste sæsons forsvarende mester, og ligaens stifter, GGKnudsen (https://i.imgur.com/bfeV14b.png?1).

Som forsvarende mester hviler der et kæmpe pres på dine skuldre for at præstere allerede fra første fløjt. Tager du samme taktiske tilgang som sidst?

GGKNUDSEN: "Mit forsvar og angreb er igen bygget op omkring hurtigheden som den primære tilgang. Den oprindelige taktik var planlagt til at være en 4-3-3, men da jeg fik muligheden for at tage Marcus Rashford, så har jeg valgt at skifte til en 4-2-2-2 formation. Jeg kan jo altid gå tilbage til den kendte formation, hvis dette skulle fejle."

Hvordan har du det med at du ikke fik din topscorer fra Sæson 1? Han var jo SPILLEREN der bar hele holdet på sine skuldre...

GGKNUDSEN: "Jeg var overbevist om at Rome - som jeg kalder ham - ville være en attraktiv herre fra starten af draften, og vidste godt, at jeg ikke ville få ham hvis ikke jeg fik første draft (han blev da også taget som nummer 1). Derfor havde jeg fire andre stærke angribere i kikkerten, så det var i sidste ende op til hvor jeg var i draftrækkefølgen. Jeg fik hverken Haaland, Aubameyang eller Mbappe, så nu sætter jeg min lid til at Ciro Immobile kan score målene for mig. Han er i bund og grund samme type som Lukaku, så jeg tror på at målene nok skal komme."

Herefter blev interviewet afbrudt af Kasper, der råbende kom ind i lokalet mens han sang "KOMETEN COMAN!! KOMETEN COMAN!! KOMETEN COMAN!!" Vi siger tak til GGKnudsen, der hovedrystende gik ud af døren, mens Kasper fortsatte.

Kasper67dhg2 (https://i.imgur.com/CbdGQU2.png?1) nu du alligevel er her kan det være du kunne give os et indblik i hvad der foregår inde i dit forskruede hoved?

KASPER: "KOMETEN COMAN!! Grøntsager på hylderne! Det der virkede sidst, skal nok virke igen! Hvem er Buffon? Ligemeget, jeg henter ham - ældste spiller i draften - JA TAK! Endnu en subjektiv konkurrence jeg vinder! For H****** I skal ikke tage mine spillere!! Jeg mangler Laporte, Szcsnysny og Haaland!! NU SCORER ANDERS DREYER! Kane fungerer skidt for PappaSax, men jeg er bedre, så jeg får ham til at virke! Boldspillende midterforsvarer? Jeg tænker Koulibaly fra Napoli er den helt rigtige til jobbet! KLÜNTER ER KONGE!! KOMETEN COMAN!! KOMETEN COMAN!! KOMETEN COMAN!!... ... .."

Kasper forlod igen pressemødet, mens han sang for sig selv.

Jeg er usikker på hvor meget vi blev klogere på Kasper i denne omgang, men ud fra hans valg af spillere er det meget tydeligt at han generelt har valgt en trup han stoler på, og som hjalp ham til andenpladsen i sæson 1. Han havde i øvrigt valgt stort set den samme trup i endnu en onlineturnering han deltog i lørdag i denne weekend.

Heldigvis bliver den underlige stemning afbrudt af ankomsten af manageren for Frittix FC (https://i.imgur.com/ecHo6pO.png?1), Frede, som med det samme udbryder "Jeg har bestilt noget mad, men det kommer godt nok først om en time til halvanden. Jeg smutter når det kommer!" Det lettede stemningen lidt og vi kan nu få Fredes syn på denne omgang GG Ligadraft.

De to tidligere managers har valgt ikke at lave de store ændringer i forhold til sidste sæson. Hvordan ser du dit holds chancer for at komme højere op i tabellen?

FREDE: "Tanken bag mit hold til sæson 2 var for det første at prøve nogle nye spillere, og samtidig så jeg også både hvor vigtigt det var med en stjerneangriber og fart i støvlerne, herfor valgte jeg at hente bl.a. Adama Traore og Lautaro Martinez."

Du har dog også valgt at beholder flere af dine spillere fra sidste sæson, så helt nyt er det jo ikke?

FREDE: "Nej det er også rigtigt - James Ward-Prowse var vel omtrent den mest undervurderede spiller i Sæson 1, så ham måtte jeg bare have igen. Til gengæld satsede jeg denne gang på flere 'mellemdyre' spillere modsat sidste sæson, hvor jeg satsede for meget på Cristiano Ronaldo, som slet ikke præsterede som jeg havde håbet."

De nye spillere du har hentet tyder på at du har ændret tilgang til din taktiske stil til denne sæson?

FREDE: "Ja, altså rent defensivt er farten i højere grad blevet prioriteret for at være mere alsidig og kunne stå højere på banen uden at være bange for kontraangreb imod os."

"Nogen der har bestilt en pizza?" Frede rejste sig og gik inden jeg kunne stille mit næste spørgsmål - det var hans aftensmad.

Manager for MAKBroen13 (https://i.imgur.com/Wmrmt7O.png?1), Broen ankommer til lokalet i løb - han var tydeligvis forpustet på trods af den korte tur fra omklædningsrummet, men han er heller ikke i den samme form som tilbage i FM05.

Velkommen til. Skal du lige have vejret, eller skal vi bare begynde med det samme?

BROEN: "Je.. sk.. .a.. *SUK* kom bar'.."

Har du valgt at ændre på noget taktisk i forhold til tidligere? Du har blandet kortene lidt med både nyt og gammelt blod i truppen.

BROEN: "Ja, altså Knudsen viste jo med al tydelighed at fart er vejen frem. Lukaku var et mål, men jeg vidste godt at han nok ville forsvinde hurtigt. Jeg gamblede med at finde min topangriber indtil næstsidste draft for at sikre mig at bredden var i orden, før jeg fandt ham jeg håber der skal score målene for mig. Jeg sparede nok sammen til at hente verdens mest komplette fodboldspiller i Cristiano Ronaldo, så nu håber jeg at han - sammen med Mbappé, Osimhen, Bruno Fernandes og Joao Felix - kan sørge for at vores offensiv i hvert fald spiller Max!"

Din trup er fyldt med mange spillere der ikke hører til i toppen, hvordan kan det være?

BROEN: "De er måske ikke store navne, men jeg har udvalgt mine spillere nøje, efter en masse tests og kigget på deres statistikker. Eneste fortrydelse var at Frede fik Ward-Prowse igen."

MrHeramir (https://i.imgur.com/g0klQpK.png?1) sad ovre i hjørnet og snorkede - han var stået tidligt op og havde været på arbejde hele dagen, og var nu så smadret at han ikke kunne holde sig vågen mere. Dette afbrød interviewet, og Broen valgte surt at vække Heramir og gå sin vej - denne gang i moderat tempo!

Heramir, nu du er her og er vågen lidt endnu, vil du så ikke svare på de forudsigelser der er kommet med at du er denne sæsons favorit til at vinde titlen?

HERAMIR: "INGEN KOMMENTARER! Jeg gider ikke snakke med jer - I kan kalde mig THE ONE!"

Vi kalder dig "The Annoying One" sådan som du tér dig til det obligatoriske pressemøde. Heramir gik sin vej - han skulle hjem og sove!

PappaSax (https://i.imgur.com/zE3cIVa.png?1) er forhåbentlig mere sammarbejdsvillig, nu hvor han er ankommet til mødet.

Lad os springe direkte ud i det - du endte sidst i Sæson 1 - hvordan har du tænkt dig at ændre på dette?

SAX: "Jeg har gjort det samme som sidst, bare med andre spillere... En stærk start 11'er og fornuftige back-ups."

Du nævner selv at det er andre spillere - du har blandt andet været på rov hos dine konkurrenter - hvad har du tænkt her?

SAX: "Jeg havde første valg i draften, og derfor tog jeg sidste års topscorer i Lukaku. Han var jo helt ekstraordinær for GGKnudsen, så jeg håber han kan gøre det samme for mig. Jeg tog derudover Kaspers målmand, Szczesny, af to årsager - han er god i 1 mod 1 og har gode reflekser, og så var det vigtigt for mig at drille Kasper lidt og tage hans sikre kort i mål. Til at skabe chancer håber jeg på at Dybala og Gnabry kan bidrage og så skal Casemiro stå for den defensive stabilitet."

Tror du på at du kan få en bedre placering i denne sæson?

SAX: "Det kan vel kun gå bedre end sæson 1 for mig i denne omgang?!"

Tak for det, Sax. Du må gerne smutte nu - husk at købe blomster og chokolade til konen derhjemme - du ved jo hvor vigtigt den slags er.

Nu skulle vi have haft den første af de nye deltagere til stede, men Knock_U streamer nok på twitch i øjeblikket, så vi må vente og se om han dukker op. Derfor er første nye deltager i stedet Lord_Lei (https://i.imgur.com/wU9WSCs.png?1), eller som han selv kalder sig - Solankes største fan.

Du er med for første gang, men har fulgt med på www.twitch.tv/ggknudsen (http://www.twitch.tv/ggknudsen) i den seneste sæson. Hvad tænker du at gøre for at bryde GGKnudsens dominans fra sidste sæson.

LORD_LEI: "Taktikken er Solanke! Jeg fik jo muligheden for først at drafte den bedste spiller i FM og derefter kunne jeg da ligeså godt tage Messi til at kilde lidt. Men udover at have de to bedste spillere, så går taktikken ud på at have en vanvittig 10'er som styrer hele formationen, som så blev Messi, da han ville være spild ude på en højrekant."

Men du har vel andre planer end blot Solanke og Messi, selvom vi meget gerne vil se netop disse to spillere samarbejde i virkeligheden?

LORD_LEI: "For mig er den vigtigste del af min taktik, at have en stabil felt-til-felt spiller, som jeg fik i Milinkovic-Savic, og fik den mest stabile CB i Van Dijk. Umiddelbart ved jeg ikke om taktikken holder skak, men efter min mening, så kom jeg bedst ud af draften. taktikken lyder på 4-2-3-1, som nok er den mest stabile formation i FM pt."

Du virker meget sikker på dig selv - vi glæder os til at se om det holder stik.

M3ldgaard91 (https://i.imgur.com/ke6OJB3.png?1) brasser ind og udbryder: har I ikke et F***ING headset eller hvad?! Lord_Lei fik nok og smuttede.

Nå, nu du er her M3ldgaard, hvordan har du så valgt at sammensætte dig trup?

M3LDGAARD: "Jeg er pisseligeglad med hvilke spillere jeg fik, jeg kan træne hvem som helst! Jeg valgte udelukkende at hente spillere jeg ikke har haft når jeg har spillet offline, kun for at vise hvor god jeg er! Det ser ud som om jeg er en lallende amatør, der er med for at lære da det er min første gang online, men I bliver klogere!

Jeg har forresten en gave med til Broen - er han gået? Nåh, så finder jeg ham lige - SES NØDDER!"

Hele rummet var chokeret - en manager der talte lige ud af posen, og ikke pakkede noget ind - THE HONEST ONE, må M3ldgaard jo næsten være.

Zer0 Hans (https://i.imgur.com/woD2INU.png?1) er næste deltager i sæson 2, og han er netop ankommet her til lokalet.

Det er første gang du er med i GG Ligaen. Hvad forventer du dig af de næste fire-fem mandage og hvordan tænker du at bidrage til turneringen?

HANS: "Da det jo er første gang jeg er med så skal jeg lige se om min taktiske tilgang fungerer mod andre og ikke bare mod AI i selve spillet. Taktikken havde jeg bestemt på forhånd - fra et save jeg har med Tottenham - og har så hentet spillere der passede dertil. Det er ikke nødvendigvis de bedste spillere i verden, men til gengæld er det spillere der passer sammen med den formation, positioner og roller som min taktik er bygget på."

Tak for dette - det er ved at være sent på aftenen, så vi skal lige have fat i Knock_U (https://i.imgur.com/jsUcGog.png?1), som vi fortsat ikke har talt med. Han må dog være faldet i søvn, og har ikke fået sat en alarm. Måske er det udtryk for at kæresten hundser med ham derhjemme, så han ikke har tid til at deltage her. At dømme ud fra hans trup, ligner det ikke han ved hvad han har gang i, og han kunne vidst lige så godt spille CS GO eller Fortnite - der skal man da i det mindste kun styre EN person!


Der er blevet spillet en enkelt runde af GG Ligaen Sæson 2, og det endte således:
[img width=300]https://i.imgur.com/63Vxokp.jpg?1[/img]

[img width=600]https://i.imgur.com/LM5eu0M.png?1[/img]

Dette var alt for nu, tak for god ro og orden, og så glæder alle deltagere sig i øvrigt til at se så mange som muligt på Twitch i aften klokken 19.30 til endnu en omgang GG Liga!


Titel: GG Ligaen - draftliga S2 er i gang!
Oprettet af: Broen13 26 Apr 2021, 09:36
GG LIGAEN S2 ER I GANG!

Så kom vi rigtigt i gang med sæson 2 og derfor skal I da ikke snydes for en gennemgang af den seneste mandags resultater:

2. runde
[img width=400]https://i.imgur.com/wqc81lr.png?1[/img]
Det var relativt tydeligt at der ikke var nogen der vidste hvad de skulle forvente af de nye deltagere, og derfor kom der da også et par "sjove" resultater ind imellem. Specielt Kasper havde en RIGTIG dårlig aften! M3ldgaard og Lord_Lei startede begge med lyn og torden og viste at de ikke skulle undervurderes.

3. runde
[img width=400]https://i.imgur.com/Td0BJFg.png?1[/img]
Tre uafgjorte resultater, nederlag til Kasper og M3ldgaard vinder endnu en kamp. Frittix smed en 2-0 føring og Knudsen blev reddet af et selvmål i absolut sidste minut!

4. runde
[img width=400]https://i.imgur.com/MB0HLk6.png?1[/img]
Sax slår M3ldgaard i sidste minut, Knudsen fik en storsejr (desværre over undertegnede), og Kasper var meget stille efter denne runde. Han havde ikke engang forsøgt sig med en voldsomt offensiv taktik - Zer0Hans ramte bare den helt rigtige taktik, mens Kasper slet ikke gjorde...

5. runde
[img width=400]https://i.imgur.com/5aQYvlY.png?1[/img]
Første runde med rigtig store resultater i alle kampene - Sax fik tre mål og tre point mod Knock_U, Frittix vendte en truende 1-3 til 4-3 på en halvleg, og både M3ldgaard og Zer0Hans storsejrede. Kasper er i krise, hvor kun Kingsley Coman kan holde niveau.

6. Runde
[img width=400]https://i.imgur.com/bPcCTqh.png?1[/img]
M3ldgaard og Sax fortsætter stimen, mens en presset Broen får 1 point på noget nær den eneste ordentlige chance der gik holdets vej, men rundens store overraskelse var at Kasper fik point (og endnu engang på grund af Coman)!

7. runde
[img width=400]https://i.imgur.com/5sqbKIU.png?1[/img]
Kasper er på grådens rand endnu engang, da han taber hele 6-1 til sidste sæsons bundprop - Sax har virkelig fået gang i sit hold til sæson 2! Zer0Hans lader til at have fået gummiben og taber stort til Broen.



Ovenstående resultater giver en samlet stilling efter syv runder, der ser således ud:
[img width=600]https://i.imgur.com/XAhPywi.png[/img]
[img width=600]https://i.imgur.com/PfJQm9c.png?1[/img]

M3ldgaard91 har taget en snæver føring på målforskel, foran PappaSax, mens GGKnudsen og MAKBroen13 deler tredjepladsen blot 1 point efter. Kasper ligger klart sidst, og skal virkelig have den store taktiktavle frem til i aften, hvor næste omgang af GG-ligaen foregår - herunder vil der være midtvejsdraft, hvor han muligvis kan finde nyt liv til holdet.

Jamie Vardy (M3ldgaard91) og Kingsley Coman (Kasper) har været de store målslugere med hver 8 mål i 7 kampe, mens overraskelsen Nicolo Zaniolo (Zer0Hans) indtager tredjepladsen med 7 mål.

M3ldgaard91 har ligeledes fået gang i assistmaskinerne, hvor Raphinha, Pepé og Mané alle er i top fem (med én assist til forskel mellem dem alle).

Linoel Messi (Lord_Lei) er bedst spillende med et gennemsnit på 7,73.


Alle deltagerne glæder sig vildt til at komme i gang igen (måske med undtagelse af Kasper), så hvis I vil være med til en virkelig hyggelig omgang online FM21, så er det på med ja-hatten og ind på www.twitch.tv/ggknudsen i aften klokken 19.30, hvor jeg skal forsøge at sætte de andre deltagere lidt på plads med min skæve og skøre opstilling, som er opstået under sidste runde af sæson 1!

VI SES I AFTEN


Titel: GG Ligaen - draftliga - KAOS
Oprettet af: Broen13 03 Maj 2021, 13:33
KAOS!

Tredje omgang af sæson 2 er overstået og det er igen tid til at se på seneste mandags resultater. Inden vi kommer så langt, vil jeg dog lige nå at runde midtvejsdraften, som måske har set sit endeligt i GG Ligaen (grundet lidt fejl).

Det var nemlig sådan at der var flere ting der fejlede da vi forsøgte at komme igennem draften (heldigvis havde jeg valgt ikke at bytte nogen, så jeg var ikke udsat - det var der dog andre der mærkede):

1. Ind imellem havde flere af deltagerne ikke mulighed for at vælge den spiller de gerne ville have, og fik derfor ikke valgt en spiller, så FM tog en til holdet baseret på managerens yndlingsklub i spillet. Altså har man Newcastle som yndlingsklub (som Knock_U har), så vælger FM KUN Newcastle-spillere til truppen... Derfor er han nu i besiddelse af en syv-otte spillere fra Newcastle, da han havde valgt at skifte stort ud i sin trup!
2. Mindre problematisk, men dog stadig irriterende, var det at man ikke kunne ændre viewet, så man kunne se andet end egenskabssiden på spillerne (man skulle derfor ind på spillerprofilen for at se værdi mv. og det tager tid!).

Når det så er sagt, så var det voldsomt underholdende at overvære det kaos, disse problemer bragte med sig, for os der ikke havde nogen problemer (eller ikke var med i draften)!

Grundet ovenstående har jeg valgt ikke at skrive noget omkring de nye spillere, da det ikke var bevidst.

8. runde
[img width=400]https://i.imgur.com/cnXA84Z.png?1[/img]
Tre uafgjorte resultater og en masse mål - Coman med hattrick og Pickford med et selvmål. På dette tidspunkt er ligaen fortsat meget tæt mellem de seks-syv øverste hold.

9. runde
[img width=400]https://i.imgur.com/jF4MhJt.png?1[/img]
Kasper fik en længe ventet sejr, mens M3ldgaard91 får lidt luft i toppen af tabellen efter nederlag til både GGKnudsen og jeg selv, i en kamp hvor Bernardo Silva brillerede (var ellers på vej ud i draften inden kampen).

10. runde
[img width=400]https://i.imgur.com/wFGK3xK.png?1[/img]
M3ldgaard91 fortsætter målstimen, mens GGKnudsen får godt gang i Ciro Immobile med et hattrick. Knock_U får point!

11. runde
[img width=400]https://i.imgur.com/moF99z4.png?1[/img]
Første runde efter den - for nogen - skæbnesvangre draft. Osimhen scorer hattrick, men desværre er det kun nok til ét point.

12. Runde
[img width=400]https://i.imgur.com/YfkyooW.png?1[/img]
M3ldgaard91 er den store vinder af denne omgang med endnu en sejr! Messi scorer hattrick for Lord_Lei og Buffon scorede to mål på hjørnespark mod undertegnede (jeg kan kun antage at Kasper har fundet en video på Internettet der beskriver et glitch, der udnytter Match Engine!).


Ovenstående resultater giver en samlet stilling efter 12 runder, der ser således ud:
[img width=600]https://i.imgur.com/kWFv5zD.png[/img]
[img width=600]https://i.imgur.com/JRBLc2T.png?1[/img]

Coman er ikke overraskende i front på topscorerlisten, mens Messi har været fænomenal med fire kampens spiller kåringer og et gennemsnit på 7,78.

Knock_U har i disse fem kampe været den store taber - ét sølle point er det blevet til, og nu med et halvt Newcastle-hold der knap kan klare sig i Premier League - godt han er en glad dreng der bare nyder at være med!

Heramir fik ét point mere, så heller ikke alt for godt der, men det er dommeren der er skyld i dette (er jeg slet ikke i tvivl om at Heramir vil sige)!.

PappaSax har med tre point i alt heller ikke været alt for godt kørende, hvor han gik fra en andenplads til nu at ligge nummer syv efter denne omgang FM..

Som sagt har M3ldgaard91 næsten gjort rent bord, og kun en uafgjort (4-4 i første kamp mod Frittix) er skyld i at det ikke blev til maksimum point.

Alt mellem andenpladsen og syvendepladsen er fortsat åben med kun seks point adskillende seks hold men M3ldgaard91 skal ikke føle sig for sikker med GGKnudsen fire point efter, men der skal ske noget hos de øvrige hold - det skal blive spændende at få afgjort sæson 2 i aften!


Alle deltagerne glæder sig til at komme i gang igen, så hvis I vil være med til en virkelig hyggelig omgang online FM21, så er det ind på www.twitch.tv/ggknudsen i aften klokken 19.30, hvor jeg skal forsøge at komme tilbage på sporet!

VI SES I AFTEN


Titel: GG Ligaen - draftliga - RUNDE 13 TIL 18
Oprettet af: Broen13 13 Maj 2021, 13:09
AFLSUTNING PÅ SÆSON 2!

Jeg har efterhånden lidt af et hængeparti grundet sygdom men jeg skal gøre mit bedste for at komme omkring det meste i dette indlæg. Der kommer dog et indlæg yderligere omkring kåringer på mandag inden vi tager hul på næste kapitel af GG Ligaen.

GG Ligaen sæson 2 sluttede nemlig mandag den 3. maj, men jeg har som sagt været nede med en ganske almindelig mandeinfluenza, og det ved vi alle hvor slemt det kan være!

Der er som nævnt allerede nu planlagt en sæson 3, som starter på mandag, men mere om dette sidst i indlægget. Først skal vi lige igennem de sidste runder, så vi kan få kåret en vinder af sæson 2!

13. runde
[img width=400]https://i.imgur.com/nuHjN1n.png?1[/img]
Efter sidste gang, med (for nogen) en fejlet draft, var alle spændte på at komme i gang igen, og på trods af en væsentligt svækket trup, kunne Knock_U næsten øjne en sejr, men det sidste 10 minutter var hårde ved ham.

M3ldgaard fortsatte dominansen og jeg selv fik en vigtig sejr og GGKnudsen!

14. runde
[img width=400]https://i.imgur.com/A3fzznE.png?1[/img]
Til gengæld måtte jeg se mig slået af en stærkt spillende Frittix FC der igen kom til at ende en enkelt placering over mig (spoiler - jeg vandt heller ikke turneringen denne gang). GGKnudsen er i frit faldt på dette tidspunkt, mens M3ldgaard91 får et slemt udebanenederlag på 5-0.

Knock_U er i problemer...

15. runde
[img width=400]https://i.imgur.com/LhOdIKF.png?1[/img]
... Men får endelig et point til kontoen mod GGKnudsen! Kasper67dhg2 kæmper for at finde formen fra Sæson 1 - for ham håber vi det bliver bedre i sæson 3, hvor han allerede nu har udnævnt sig selv som vinder!

MrHeramir har givet op og spiller ikke med i næste sæson, og jeg er helt sikker på at det er grundet dette nederlag til mig!

16. runde
[img width=400]https://i.imgur.com/LLbQQqK.png?1[/img]
PappaSax har haft udfordringer med at finde den rette taktik igennem denne og sidste omgang GG Liga, og det fortsætter desværre lidt endnu - han har dog ingen problemer med at få scoret mål!

Lord_Lei får en tidlig udvisning til VVD og mister point i toppen.

17. Runde
[img width=400]https://i.imgur.com/Jf1v0ji.png?2[/img]
Zer0Hans, som tidligere kæmpede med i toppen, har mistet momentum, og rasler ned igennem tabellen. Frittix FC får skrabet endnu en uafgjort hjem med en sen scoring mod M3ldgaard91. Kasper67dhg2 får endnu engang stryg...

18. Runde
[img width=400]https://i.imgur.com/LHQSAp8.png?1[/img]
Sidste runde, og flere ting var afgjort inden denne runde - hvem der endte etter og hvem der endte 10'er. Den mest spændende kamp var om hvem der skulle ende med at få sølv og bronze. Kampen var mellem Lord_Lei, Frittix FC og os selv, hvor vi inden kampen lå med ét points forskel.

Lord_Lei skulle møde GGKnudsen, som intet havde at spille for - alligevel vandt den store Liverpool-fan GGKnudsen med to mål scoret af Marcus Rashford.
Jeg skulle møde M3ldgaard91, som havde været stærk igennem hele turneringen, men desværre for ham var hans udebaneform noget broget, så en 6-1 sejr blev det til for mig, og jeg havde nu overhalet Lord_Lei.
Men Frittix havde et point mere end mig, så idet han vandt 4-0 over PappaSax, blev han toer og jeg måtte selv nøjes med tredjepladsen.

De to sidste kampe var ... .. jaaae bedøm selv - 9-0 sejr til Zer0Hans over sidstepladsen Knock_U og MrHeramir med en abnormal storsejr på 14-1 over Kasper67dhg2...


Ovenstående resultater giver en samlet slutstilling, der ser således ud:
[img width=600]https://i.imgur.com/4gef9Kf.png[/img]
[img width=600]https://i.imgur.com/vAp0WSa.png?1[/img]
[img width=600]https://i.imgur.com/FwFv6Z4.png?1[/img]
Toppen var tæt næsten til det sidste og som det ses, var der blot fem point blandt nummer to og nummer seks. M3ldgaard91 blæste igennem denne sæson med flest scorede mål, mens Kasper67dhg2 og Knock_U skal arbejde lidt med taktikken inden Sæson 3. Jeg selv er tilfreds med en tredjeplads, men er ved at være træt af at Frittix FC tager pladsen over mig i sidste spillerunde!


De fleste deltagere glæder sig til at komme i gang igen på mandag i Sæson 3 og hvis nogen skulle være interesserede i at deltage, så tag fat i mig eller GGKnudsen - der er fortsat mulighed for deltagelse, hvis I vil være med til en virkelig hyggelig omgang online FM21. Alternativt bliver det hele streamet, så hvis I blot har lyst til at være med på en kigger, er det ind på www.twitch.tv/ggknudsen på mandag klokken 19.30, hvor jeg skal forsøge at kravle helt til tops i GG Ligaen!

VI SES PÅ MANDAG!


Titel: GG Ligaen - draftliga S2 - KÅRINGER
Oprettet af: Broen13 17 Maj 2021, 10:59
HÆNGEPARTI SÆSON 2 - KÅRINGER!

Dette er sidste indlæg i sæson 2 inden sæson 3 skulle have startet i aften, men...
sæson 3 er desværre udsat til efter sommerferien, grundet renoveringsarbejde hos vært og stifter.

I skal selvfølgelig ikke snydes for kåringerne lig sidste sæson, så dem vil jeg gennemgå herunder, samt lidt udvalgte statistikker.



Der er en masse statistikker at tage udgangspunkt i, men jeg har valgt nogle få titler, og har man et ønske om at se hvem der spillede hvordan, har jeg indsat forskellige statistikker nederst i opslaget.

Sæsonens spiller - Der var aldrig tvivl om at én spiller havde spillet langt over hvad alle andre kunne præstere, og endda overgik sidste års vinder med en gennemsnitsvurdering på 7,99 (Lukaku havde 7,93). Turneringens bedste og vigtigste spiller er Lionel Messi, som udover den højeste rating også scorede flest mål (19 mål i alt). Efter Messi var det mere jævnt men Jamie Vardy scorede 18 mål og havde den næstbedste rating på 7,56 og blev derfor nummer to.

Sæsonens bølle - Her var et par spillere med langt hen af vejen, men i den sidste ende blev det Trent Alexander-Arnold med 9 gule kort, skarpt forfulgt af Juan Cuadrado med 8. Værd at nævne er også at jeg selv havde to af de fem øverste på listen over gule kort. Der blev uddelt fem røde kort, men ingen til nogen i gule kort-top fem.

Sæsonens manager - Som ny manager til denne sæson er det flot at rende med titlen som bedste manager, men det er fuldt fortjent efter ligasejr, flest mål scoret, og sikring af ligaen i god tid inden den sidste spillerunde - M3ldgaard91 skal selvfølgelig vinde denne titel. Kigger man på de enkelte dage, vil jeg fordele det således:
Første spilledag vandt PappaSax, han lå godt nok toer men kun på målscore. Efter hans forfærdelige sæson 1, er det rigtig godt gået at komme tilbage og ligge helt i top efter syv spillede kampe!
Anden spilledag vandt M3ldgaard91, da han i de næste fem spillede kampe som eneste hold gik ubesejret igennem.
Tredje spilledag vandt Frittix FC, hvor det var hans dag til at gå ubesejret igennem, denne gang seks kampe. Det betød at han gik fra en fjerdeplads, til hans endelige placering som nummer 2.

Sæsonens hold
Der stilles op i en standard 4-2-3-1 bred, da det var den opstilling jeg brugte i sæson 1.
M: Sergio Romero
HB: Trent Alexander-Arnold (anden sæson i træk)
CB: Jules Koundé
CB: Virgil Van Dijk
VB: Alex Telles (anden sæson i træk)
CM: James Ward-Prowse (anden sæson i træk)
CM: Sergei Milinkovic-Savic
OMH: Bernardo Silva
OMC: Lionel Messi
OMV: Victor Osimhen
AC: Jamie Vardy

Sæsonens flop - dette er den sure at give, fordi det er oftest fra et af de hold der har klaret sig værst, og denne gang er ingen undtagelse. Jeg har valgt (og jeg er sikker på Kasper er enig) at denne titel skal gå til hans centrale midtbanespiller. Med et gennemsnit på sørgelige 6,41 efter 13(3) kampe, MÅ denne gå til - Saul..



Diverse screenshots:
[img width=500]https://i.imgur.com/c5sHMnf.png?1[/img]
[img width=500]https://i.imgur.com/TGelcKk.png?1[/img]
[img width=500]https://i.imgur.com/b0BnJpC.png?1[/img]
[img width=500]https://i.imgur.com/gfcV4R7.png?1[/img]
[img width=500]https://i.imgur.com/z1kcxZq.png?1[/img]
[img width=500]https://i.imgur.com/iMXjPEC.png?1[/img]
[img width=500]https://i.imgur.com/pema5YW.png?1[/img]
[img width=500]https://i.imgur.com/yAim4y1.png?1[/img]
[img width=500]https://i.imgur.com/CDGgiEw.png?1[/img]
[img width=500]https://i.imgur.com/Op8f07k.png?1[/img]

Nu er der så bare at vente på at GGKnudsen er færdig med at sætte gipsvægge op - jeg ved at de fleste deltagere glæder sig til at komme i gang igen, så nu er der blot at sige god dag, og så håber jeg og de andre deltagere, at I har lyst til at kigge med når engang GG LIGAEN Sæson 3 ruller!


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010