#16 - Without Security!

 

[Coldice]

#7 - En ny begyndelse

Torreense ligger i byen Torres Vedras, som ligger blot 50 km. fra den portugisiske hovedstad Lissabon og køreturen tager blot 50 minutter, så det er ganske nemt at komme til og fra, hvis man skal hjem og besøge Danmark. Samtidig er det en relativ stor by med over 80.000 indbyggere og derfor kan man håbe med tiden at klubbens stadion, Campo Manuel Marques, får fyldt alle 10.500 pladser ud på et tidspunkt, hvis holdet gør det godt. Selvom man nemt skulle tro det, var det ikke bare en solskinsferie jeg var på og med tre uger til første kamp i nedrykningsspillet, var det lidt tid til at finpudse tingene; alt fra taktik, få overblik over truppen og få spillere ind til at forstærke holdet.

På trods af fiaskoen i Edinburgh faldt valget på managerens foretrukne taktik 4-1-2-3 DM Bred, troen på at spillerne var dygtigere i Torreense og ville kunne få succes med samme formel. Dog blev der også fokuseret på at få spillet en 4-2-3-1 og 4-4-2, så man i kampene er mere fleksibel.

Selve truppen blev hurtigt analyseret og det viste sig der blev nogle klare fokusområder, i det transfervindue der først sluttede den 29. februar og gav lidt over en måned til at få spillere indenfor budgettet.

På målmandspladsen sad Cléber tungt på posten, da han var længder bedre end reservekeeper Joâo Ascenso. I centerforsvaret så det fornuftigt ud da man havde god kvalitet i Fábio Santos, Dalhata Soro fra Burkina Faso og brasilianske Weliton Matos til at kæmpe om startpladserne, derudover den 20-årige kineser Liu Junshuai og en enkelt talentfuld stopper, Joao Lobo, på 18 år med et stort potentiale.

Værre så det dog ud på backerne, hvor der var langt mellem snapsene, og der var tre naturlige højre backs; Goncalo Costa (hentet af den forhenværende manager i starten af sæsonen), unge Migas og kinesiske Cao Sheng. Både først- og sidste nævnte er i stand til at spille venstreback, men da Costa er bedst på højre, bliver Cao Sheng sendt i venstre side.

På midten er der tre pladser at kæmpe om, en defensiv og to centrale midtbanespillere, hvor at den defensive var selvskrevet Tiago Honrado skulle spille den, fordi han var den eneste i stand til at spille den, på trods af at han foretrækker en af de to pladser lige foran ham. De to centrale skulle udfyldes af enten Pepo, Diogo Barboso, Ricardo Pontes (hentet ved sæsonstart), den 3. kineser Yang Ailong eller den unge Kiwi som spiller U/19-holdet.

På kanterne var der en spiller som overstrålede dem alle, Goncalo Lourenco som var lejet i moderklubben Belenenses tilbage i december, selvom han er blot 18 år, er han klart den bedste på venstre og højre kant. Dog er ivorianske Bassalia Ouattara lynhurtig og en ganske god fløjspiller på højre side, hvorfor han skubber Lourenco til venstre. Den eneste anden fløj spiller i truppen er endnu en kineser, Guo Yungqi, der er bedst som offensivmidt, men er blevet omskolet til kant og stadig mangler noget for at være rigtig dygtig.

I angrebet er det rigeligt med muligheder, dog er Lourenco klart den bedste på den position også, men da der ikke er så mange kantspillere i klubben, vil det ikke give mening at placere ham på toppen. Derfor er kampen om den ene plads mellem Sergio (19 år, targetman), Emerson Correia (18, fremskudt angriber), Marcio Delgado (18, defensiv angriber) eller den sidste kineser i klubben, Feng Boxuan (18, skarpretter). Der er rigeligt med forskellige typer at vælge i mellem og det kunne være oplagt at vælge at spille en formation med 2 angriber, men da alle er så unge og har fremtiden foran sig falder valget på en og her har Feng Boxuan vundet pladsen til første kamp.

For at forstærke holdet hurtigst muligt, bedte jeg min talentspejder om at vende tilbage med emner fra min moderklub Belenenses og han gav en liste med spillere med mulighed for at låne gratis. Her var den 17-årige Andre Franco interessant, da han ville give mere bredde på den centrale midtbane, fordi han er en mere kreativ playmakertype som Pepo og blev derfor tilknyttet på en lejeaftale. Samtidig blev der arbejdet på at finde spillere der kunne forstærke truppen, her blev specielt var der fokus på at finde spillere til begge backer og så den defensive midtbane.

[Coldice]

God læsning, dejlig ukonventionelt i bedste LLM-stil. Får helt lyst til at give Vilaverdense et skud igen!

Tak for de fine ord. 

Har lavet 4 blogs og det er altid unkenventionelt, da jeg synes det er sjovest at starte småt. Har så lige krydret det med LLM-regler i denne omgang. Fedt at det giver lyst til selv at starte.

[22]

Er også mest til de små klubber, men har aldrig fået kastet mig ud i noget rigtig LLM. Har dog fået kastet mig ud i noget C.D. Mafra, og hold nu op hvor er den portugisiske liga charmerende - Min offensive kvintet består af Kaká, Ivan Fidalgo, Allison og Mosquito, hvilke navne

Får min dosis LLM fra blogs, så kom igang   

[Coldice]

#8 - Når hårdt arbejde betaler sig

Der var flere områder hvor holdet helst skulle forstærkes, men det var meget sværere end man lige skulle tro, når man samtidig skal overholde et budget. Som et af de første emner mine talentspejdere foreslog var Alexandra Pardal, han var højre back og kunne også spille højre kant, hvor man var tyndt besat i forvejen, og derfor blev han fulgt i et stykke tid. Det kunne ikke lade sig gøre at få ham fri af kontrakten med det samme, hvilket betød man nu havde den første tilføjelse til truppen, men som første stødte til i næste sæson. En anden som der tidligt blev anbefalet, men man først reagerede på lige inden transfervinduet lukkede den 29. februar er hollandske Adreano van den Driest fra Académica B, men havde en fortid som ungdomsspiller i NAC Breda og havde fået fem kampe for FC Eindhoven i Jupiler League. Han faldt i øjnene fordi han var en venstrebenet spiller og kunne spille den venstre back, hvor holdet havde en af sine store mangler. Det blev besluttet at skrive kontrakt med ham omgående, da han var på en amatørkontrakt, på trods af at han var ude i 4-5 uger endnu og derfor kun havde ca. 1½ måned af denne sæson at bidrage i. Inden han blev klar kom det nye kuld af ungdomsspillere dog og her var den kun 16-årige Carlos Ramos allerede så dygtig, han var bedre end nyindkøbte van den Driest og ville bare blive bedre.

Første kamp i nedrykningspillet var hjemme mod Sacavenense, der var det bedste af de hold som ikke kom med i oprykningsspillet. I ugen op til kampen blev Cléber og Pepo skadet i den kommende periode og måtte derfor undvære to af de vigtigste spillere i de første kampe, da reserven på målet ikke var så imponerende og Pepo var blevet udråbt som anfører. Det skulle da hellere ikke gå værre end man fik en regulær røvfuld og tabte 2-6, hvilket medførte der skulle en mere struktureret tilgang end tidligere. I de to efter følgende kampe skulle man også komme tidligt bagud, men fik vendt det til sidst; først med et 2-1 mål i det 83. minut af Yang Ailong mod 1 Dezembro og bagefter Coruchense hvor man får udlignet i det 86. minut og et kinesisk samarbejde mellem Guo Yungqi og Feng Boxuan sikrede sejren i det 88. minut. Om det var de to kampe der gjorde forskellen resten af sæsonen og fik spillerne til at ride på en bølge skal jeg lade være usagt, men det satte hvert fald gang i en stime og man de efterfølgende 7 kampe (9 sejre i træk), inden man måtte se sig slået 1-0 af Real og så vandt de 3 sidste kampe. Hvilket vil sige 14 kampe blev der spillet i nedrykningsspillet og vi vandt fantastiske 12 og med kun 2 nederlag til følge, noget der lover godt for næste sæson!

Da der var en lille pause i kampprogrammet blev der arrangeret en lille cup, for at få skrabet lidt penge sammen og forhåbentlig give mig selv et bedre udgangspunkt til den kommende sæson. Kaster man et blik på slutstillingen i ligaen, så kan man heller ikke andet end være tilfreds og man slutter helt fortjent som nr. 2 i puljen.

Efter sæsonen kårede fansene Goncalo Lourenco til årets bedste spiller med 58% af stemmerne, nr. 2 blev Pepo med 17%. Samtidig blev Lourenco også kårets til årets indkøb og årets unge spiller, heldigvis var han dygtig allerede i de første kampe og fik forlænget lånet så det løber 6 måneder ind i den nye sæson. Derudover endte Outtarra med at være den spiller i hele ligaen som havde 3. flest assist (12) og alt tegner lovende til den nye sæson.

[Coldice]

#9 - Lyn, torden, bulder og brag

Den gode halvsæson blev mødt af en opstart med en masse virak og dårlig stemning, med andre ord bulder og brag. Manageren forsøgte af få den løntunge (højeste løn) van den Driest ud igen, da Carlos Ramos var kommet i mellemtiden og overhalet ham med længder. Dette var til trods at lønbudget var blevet hævet fra 14.000 om ugen til 25.000, men man mente de lønkroner kunne bruges bedre, men forsøget på at presse ham ud, fik flere af hans holdkammerater til at være utilfreds. Til sidste måtte jeg bøje mig, undskylde og love van den Driest jeg ikke forsøger at sælge ham de resterende 2 år af hans kontrakt, hvilket er lidt surt, men hvad der sker når man skal rette sig efter et budget. Derudover ville Pepo ikke forlænge hans kontrakt, da han ikke mente de andre spillere i truppen havde høj nok kvalitet til hans ambitioner og han smuttede ved kontraktudløb. Da han ikke havde fundet en ny klub efter en halv måned, fik jeg ham overtalt alligevel og der blev skrevet en ny kontrakt, fordi jeg havde lovet ham at blive anfører, som han var i den første halvsæson. Dette blev han ikke, grundet en fejl i spillet der gjorde han ikke figurerede på listen og han blev hidsig, hvilket igen måtte medføre en undskyldning, der heldigvis blev accepteret på betingelse af det ikke skete igen.

Al det drama havde været en sæbeopera værdig, fik heldigvis ikke indflydelse på sæsonstarten. Flere marginalspillere forlod klubben, samt Weliton Matos som man fik solgt til Beira-Mar for 50.000 kr., derudover solgte man to af de nye ungdomsspillere til større klubber; begge for 200.000 og 50% af næste salg, i håbet om de udvikler sig og slår til. Ind på fri transfers kom 2 defensive midtbanespillere på cirka samme niveau, en wing der kunne spille begge kanter, en rutineret angriber ved navn Pedro Bonifacio, en venstre back fra samarbejdsklubben Belenenses og Alexandre Pardal, som man skrev med i vinters.

Sæsonen startede som lyn og torden med tre flotte sejre i træk, blandt andet over nedrykkerne fra Cova Piedade i ligaen og derefter fulgte tre snævre nederlag, kun afbrudt af to sejre i 1. og 2. runde af Taca de Portugal(pokalen). Ligaen fortsatte sin bølgegang og mangel på konsistens, men i pokalen blev man slået ud i 4. runde af Aves fra Segunda Liga, hvilket var 2 runder senere end hvad bestyrelsen havde forventet. Nåede i de første 10 kampe at få seks sejre og fire nederlag, hvilket bragte mig på 18 point og en nuværende 3. plads, kun et point efter nr. 1! Bestyrelsens målsætning om at slutte i midten af tabellen lader til at være mere end realistisk. De ustabile resultater gjorde også man hente Joao Vrea ind til midterforsvaret fra ligakonkurrenterne fra Sintrense, hvor han kun var tilknyttet på en amatørkontrakt og derfor kunne udnytte at transfervinduet er åben fra juli og helt til sidste dag i februar. Der var en talentspejder der gjorde sig fortjent til en smækkys, da han i sin debut mod Praia de Milfontes gik han og blev matchvinder, da han steg til vejrs og heade et hjørnespark ind.

Skal det blive en plads i nedrykningsspillet eller det eksklusive oprykningsspil hvor kun 16 af de 80 hold er med?

[b0nb0n]

Fed blog indtil videre, glæder mig til at læse mere.

[Coldice]

#10 - En for alle, alle for en

Kampen om at komme i oprykningsspillet var blevet skærpet og efter de 10 kampe, er der hele syv hold som har en realistisk chance for at gå i oprykningsspillet. Noget der blev endnu tættere tre runder senere, hvor de syv hold alle lå inde for sølle 3 point.

Heldigvis fandt holdet melodien og den stabilitet som holdet havde fra sidste halvsæson, om det var ankomsten af Joao Vrea eller andre ting er ikke helt klart, men bundniveauet blev højnet og kontinuerligt leverede gode præstationer. Nok skulle man tabe til Oriental og ryge ud af pokalen til Aves, men derefter kørte det på skinner hvor de sidste syv kampe endte med seks sejre (fire clean sheets) og en enkelt uafgjort, med en målscorer på 18-3. Hvilket skulle vise sig at være nok til at vinde gruppen i Første Fase og man kunne nu se frem til at komme i en af de to oprykningsgrupper og kæmpe om de tre mulige oprykningspladser. Det er lidt vildt at man i de Nationale Mesterskaber har 80 hold, der kæmper om blot 3 pladser der sender et hold op i Segunda Liga. De første 32 kampe med den danske manager betød nu at Torreense havde vundet de 24, spillet 1 uafgjort og tabt 7.

På transferfronten skete der også lidt, her forlod de to kinesere, Guo Yungqi og Yang Ailong, klubben da de var utilfredse med spilletiden, hvilket var ikke eksisterende og det derfor ikke var svært at acceptere deres ønske om nye græsgange. Derudover forlod Goncalo Costa også klubben, da han kun havde fået spilletid i to kampe, og hans træningsniveau havde været utilfredsstillende i en længere periode. Ind kom endnu en lejesvend fra moderklubben Belenenses, da den unge højre back Rui Leao kom til og skulle kæmpe med Pardal, der kom ind i sommerens transfervindue. På en lejeaftale kom midtbanespilleren Elbio Alvarez ind på en lejeaftale fra Benficas B-hold og skulle være backup for Pepo, der stadig var den eneste kreative midtbanespiller i klubben. Samtidig har Alvarez nogle fornuftige frispark, hvilket er et aspekt hvor der er store mangler i truppen og der kommer sjældent mål på direkte frispark eller ved indlæg fra frispark. Den eneste der kom ind på en længevarende aftale var angriberen Iaquinta, han er ung angriber på 21 år fra Guinea-Bissau, han skulle kæmpe med Bonifacio som startede godt, men der var lidt længere mellem målene end i starten af sæsonen.

Et spændende oprykningsspil venter....

[b0nb0n]

Tillykke med at du kom til oprykningsspillet. JEg forventer oprykning

[Coldice]

Tillykke med at du kom til oprykningsspillet. JEg forventer oprykning

Mange tak.

Må se om jeg kan leve op til dine forventninger, det kommer i næste indlæg.

[Coldice]

#11 - Kampen om oprykning

I sommers formåede manageren at forlænge Lourencos lejemål, så den løb hele sæsonen og ikke kun til vinter. Naturligvis ville man gerne skrive kontrakt med ham, men den forlængede han med Belenenses, inden man kunne nå at stjæle ham. Inden transfervinduet lukkede forsøgte man at få det lejemål yderligere forlænget, så det gik et år frem og til næste vinter, hvilket Lourenco afviste. Derfor måtte man ud at kigge efter erstatninger og her havde talentspejderne fundet en meget interessant mulighed, Francisco Sousa, der kommer fra Sporting Lissabons U/19-hold og har potentialet til at blive en god spiller i Primera Liga. Heldigvis lykkedes det at lukke handlen ret hurtigt og skrive kontrakt fra sommer af, derfor ville man forhåbentligt ikke kunne mærke man mistede Lourenco.

Oprykningsfasen startede ujævnt, med bød på sejr over både Benficas C-hold og mine rivaler fra Peniche, dog var den øget modstand nem at mærke og mange af kampene var tætte og målfattige i forhold til Første fase. I blot Iaquintas anden kamp, mod netop Peniche, scorede han et vaskeægte hattrick og det virkede som om han var den goalgetter holdet havde manglet, men hverken ham eller Pedro Bonifacio fik gik i målscoringen i sidste halvdel af sæsonen. Efter 7 kampe havde man formået skrabe 13 point sammen, ved blandt andet at slå 1. pladsen, Olhanense, som blot et af to hold.

Anden halvdel af oprykningsspillet gik næsten som den første og jeg fik hentet 11 point, dette var langt fra nok til at hente Olhanense, der kørte videre og fik igen 15 point. Jeg havde dog inden siden spille runde mod netop dem, allerede sikret mig 2. pladsen og uanset hvordan det gik, skulle jeg spille en playoff-kamp mod nr. 2 fra den anden pulje, det hindrede mig dog ikke i at tage point fra Olhanense. En del af forklaringen på de svingende resultater kunne findes i de manglende mål fra mine angribere, samtidig med at Lourenco blev skadet i de sidste kampe og jeg derfor havde et stort kvalitetsdyk ned til den næstbedste.

Play-off kampen skulle blive mod Leixões, der havde stolte traditioner fra højere rækker. Vi startede på udebane og vi kom med en forsigtig tilgang, hvor vi primært ville fokusere på kontraangreb, så vi havde det bedst mulige udgangspunkt til hjemmekampen. Det endte dog med at vi blev presset i bund og måtte indkassere et mål efter 27. minutter og resten af kampen taget i mængde, så var kun at komme til returen med 1-0 et godt resultat. I returen blev der sat tilskuerrekord med 1337på lægterne og der var blæst til angreb da vi skulle score minimum et mål, men det skulle vise sig svært. Det endte med at blive en lige kamp og vi var ikke i stand til at få hul på bylden, hvilket var utroligt skuffende. Dog måtte man sande at når man forventes at blive nr. 6 i Første Fase og skulle spille nedrykningsspil, så var Oprykningsspil og endda en oprykningskamp. Torreense blev også kåret til at være årets mest forbedre klub i de tre bedste rækker i Portugal.

Hvad bringer næste sæson?

[b0nb0n]

Øv. Det var sgu tæt på

Du må nappe den i næste sæson, medmindre du drager videre

[Coldice]

Øv. Det var sgu tæt på

Du må nappe den i næste sæson, medmindre du drager videre

Kan da godt afsløre at jeg fortsætter.

[Coldice]

#12 - Store armbevægelser

Med sidste sæsons store succes, der var lige ved og næsten en oprykning havde bestyrelsen og ejer, Qi Chen, fået mod på mere og jeg fik hævet mit lønbudget fra 24.000 om ugen til 55.000, hvilket er mere end en fordobling. Med det store lønbudget var forventningerne også steget da de ville med i oprykningsspillet, nogle ambitioner jeg ikke var uenig i, men det krævede at man fik rapporterne ind fra talentspejderne, sorterede de interessante emner nærmere og fik dem spejdet mere dybdegående. En sæson hvor jeg igen skulle toppræstere, helst med større succes end i sidste sæson, krævede en både bedre og bredere trup.
Først skulle truppen tyndes ud og de overflødige sies fra, her røg Joao Lobo, Migas, Sergio, Joao Ascenco og Feng Boxuan, alle unge og lovende spillere, men ingen havde for alvor slået til og udviklet sig nok til at skulle spille en rolle. Kun Feng Boxuan havde haft en god periode i det første halve år jeg var i klubben, men var kun en marginal spiller i den forgange sæson og fik ikke scoret de mål han var garant for i starten. Derudover forlod også sidste sæsons foretrukne angriber, den 31-årige Pedro Bonifacio, der med sine 29 kampe og 9 mål gjorde en hæderlig figur, men ikke nok til at manageren ville satse på ham, da Santa Clara fra Segunde Liga stod klar til at overtage ham på en fri transfer, blev alle parter hurtigt enige. Jacinto Monteiro forlod også klubben, på trods af han fik 21 kampe i sæsonen, men han var ikke tilfreds med at være 2. valget på begge kanter efter Lourenco og Ouattara. Ud gik en akademispiller da Penafiel bød 200.000 og 50% af næste salg, noget der desværre var nødvendigt da klubben fortsatte med at have underskud.

Ind kom der også mange spillere og naturligvis den tidligere ungdomsspillere i Sporting Lissabon, Francisco Sousa, der var forventet at gå direkte i startopstillingen. Derudover kom Raphael Mello ind, der skulle kæmpe om pladsen i mellem stængerne med Cléber, der tidligere ikke havde haft den store konkurrence, men det blev der lavet om på nu, da alle rapporter fra spejder til trænere vurderede dem utroligt tæt; hvor det var op til manageren at vælge i mellem Cléber med refleksredningerne eller Mello, der var bedre til at gribe boldene og undgå nemme returbolde. I forsvaret kom den unge højre back Matias Ferreira, der skal byde Pardal op til dans, på midtbanen den unge Sexias med to gode sæsoner i en lavere række skal se om han kan tage skridtet op, samt den brasilienske kantspiller Altair Junior, der kan spille på begge kanter, og der tidligere havde skabt problemer for os i kampene mod Real i den første halvsæson. I angrebet havde man stadig Iaquinta, men ind kom Goncalo Gregorio som er lejet i moderklubben Belenenses, samt den ivorianske Djily Vouho, der havde ageret reserve i Segunda Liga-klubben Atletico CP, men nu forhåbentlig fik sin anden ungdom for os.

Idealopstillingen vidste sig hurtigt i opvarmningskampene, hvor der var fokus på fitness og holdsammensætning, med de mange til- og afgange. Dem der kæmpede sig til at være en del af den foretrukne start 11’er blev:

Cléber
Matias Ferreira - Joao Vrea - Fabio Santos - Carlos Ramos
F. Freitas
Pepo - Sexias
Lourenco                      F. Sousa
Vouho

Her er det værd at ligge mærke til Fernando Freitas, da han er en spiller fra eget akademi, der i slutningen af sidste sæson slog både Viegas og Conceicao i de sidste kampe. Derudover havde Carlos Ramos også spillet sig ind i sidste sæson med 15 kampe og efter kun 2 kampe af den nye sæson, steg interessen for ham stødt med hovedsageligt portugisiske hold, FC Metz og Genoa. Det var noget der fik ham til at kræve at skifte, hvilket var noget tidligere end forventet, og for ikke at skabe problemer i truppen fik han lov til det. Dog var der kun en klub der ville betale nok for ham og det var Serie B-klubben Genoa, der lagde et bud på 1,5 mio. og 50% af et fremtidigt salg, hvilket man kunne håbe var til en større klub i Italien eller Genoa rykkede op, ligesom hans værdi ville stig markant med dem. Derudover var det den største transfersum i klubbens historie og i en slunken klubkasse varmer de meget, specielt med udsigten til en større gevinst i fremtiden. Som erstatning blev Huguinho hentet på en fri transfer, der i sidste sæson spillede 27 kampe for Ac. Viseu i Segunda Liga, hvilket må siges at være lidt af et scoop, når man ikke kunne holde på og videreudvikle Ramos.

Selve sæsonen startede forrygende, hvor man mødte nedrykkerne Cova Piedade og slog dem stensikkert 2-0, på en scoring af debutanten Vouho efter to minutter og senere også Sousa, samtidig med den nye højre back Ferreira stod for to assist og tog kampens bedste spiller. Senere blev det til 9 sejre efter det og i alt 10 sejre i træk i ligaen, inden man tabte i 3. runde til Rio Ave fra Primera Liga og efterfølgende til Cova Piedade. Derfor har man efter 9 kampe allerede 24 point og meget tæt på at være kvalificeret til oprykningsfasen, som var bestyrelsens mål for i år. Derfor kan det vise sig at satsningen med det øgede lønbudget bliver en succes og bringer holdet så meget længere, end hvad der rent faktisk er forventet af det.

Kan Torreense holde kadencen?

[b0nb0n]

Lækkert Gode forstærkninger lyder det til. Ærgerligt du ikke lige kunne drille dem i cuppen Men nu kan du fokusere på ligaen, og om at rykke op

[Coldice]

Lækkert Gode forstærkninger lyder det til. Ærgerligt du ikke lige kunne drille dem i cuppen Men nu kan du fokusere på ligaen, og om at rykke op

De har uden tvivl gjort en forskel.

Pokalen er slet ikke en prioritet, da der ikke er noget specielt at hente i form af præmiepenge i Portugal(hvert fald ikke i de runder det er realistisk jeg er med i). Vil bare leve op til bestyrelsens målsætning og håbe på et stort hold på hjemmebane, så der er lidt penge i form af entreindtægter.