Genopstået fra asken (tidligere "Antonymernes kamp")

 

[Broen13]

Kvalitet eller kvantitet?

Paolo var jublende lykkelig! Han havde lige købt avisen og slået op på sportssiderne som han altid gør på vej til arbejde. Et af de største talenter på sin plads i nyere tid havde netop skrevet under på en aftale der bandt ham til SS Lazio i de næste fire år.

Der er selvfølgelig tale om det nye italienske håb mellem stængerne - Gianluigi Donnarumma som er hentet til Lazio for 72,5 mio.kr. Om noget var dette et symbol på hvad den nye træner skulle stå for – udvikling af unge spillere til på sigt at blive en del af verdenseliten.

Yderligere ungdom der blev købt ind var spillere som Borja San Emeterio (højre back) fra Racing, Matteo Bianchetti og Emanuel Mammana (centrale forsvarere) - alle spillere der skal forstærke den fremtidige trup. Der er i alt brugt 243 mio. kr. på køb af spillere i dette transfervindue, hvilket giver et samlet overskud på transfervinduet og sæsonen indtil videre på 59 mio. kr.

[Broen13]

Ligegyldige eller livsvigtige?

Træningskampene var egentlig gået okay. Det havde givet lutter sejre og specielt 3-0 sejren over Valencia havde Paolo været tilfreds med. De øvrige kampe var mod noget lavere rangerende klubber, men her mod de spanske kæmper mødte holdet den modstand de selv var på nogenlunde niveau med. Godt nok havde Valencia det svært og med den nye træner Gary Neville havde de svært ved at spille den form for fodbold de ellers normalt har været kendt for.

Holdet så efterhånden ud til at være klar til at komme rigtigt i gang med sæsonen, men første kamp var også en af de større prøvelser, da det var den italienske Super Cup mod selveste Juventus, som havde vist skræmmende form de sidste fire år!

Paolo var noget utryg over kampen, på grund af det unge hold træneren havde stillet med, samt at holdets krumtap Stefan de Vrij havde udtrykt ønske om at blive solgt – det var aldrig godt for moralen. 

Paolo kunne ikke komme på stadion da der var tale om en rejse rundt om jorden til Shanghai og de økonomiske midler ikke lige var til at han kunne tage denne tur, så han sad hjemme foran TV'et og fulgte med. Han ænsede simpelthen ikke andet og det var da også kun et held at hans højgravide kone ikke skulle føde lige der. Heldigvis kunne hun vente til ugen efter før barnet kom ud – en lille dreng som straks blev opkaldt efter en af Paolos store helte – Giuseppe Signori, som stadig er en af de mest elskede personligheder i Lazio.

[Broen13]

Vind eller forsvind!

Det var egentlig en kopi af Coppa Italia-finalen fra den netop overståede sæson, som stod mellem netop Lazio og Juventus, men forhåbentligt ville denne kamp ende på en anden måde og med at Le Aquile skulle løfte trofæet. Det skulle dog vise sig at være sværere end lige som så.

Lazio kom ellers foran efter 58. minutter på en flot indspilning fra Lucas Biglia til Filip Djordjevic, som helt fri kunne sparke bolden forbi en sagesløs Buffon i målet. Paolo var i den syvende himmel – godt nok var kampen jo langt fra færdig, men det var længe siden der var noget hold der havde kunnet starte ud med at komme foran mod Juventus' stærke defensiv. Det skulle dog ikke holde, og efter 70 minutter gjorde Paulo Dybala det onde mod Lazios forsvar og fik udlignet.

Nu var det op af bakke, for Juventus kom med flere offensive træk end der kunne modstås og kun på grund af en solid indsats af Federico Marchetti, var resultatet fortsat 1-1.

Kampen skulle hen i det 81. minut inden den fandt sin afgørelse. Lazio havde fået tildelt et hjørnespark efter et fornuftigt gennemspillet angreb. Lucas Biglia løb ud for at tage det – han tog sig god tid og signalerede til holdkammeraterne hvad der skulle ske. Bolden kom i en bue til bagerste stolpe, hvor Stefan de Vrij springer over hans markering og header den mod fjerneste stolpe – forbi Buffon og uden mulighed for at forsvaret kan cleare bolden - 2-1 og Paolo var i ekstase!! SÅ tæt på, nu skulle de bare holde ud de sidste 9 minutter, og sæsonens første trofæ ville være en realitet.

Paolo så nervøst til alt imens Juventus sendte den ene bølge afsted efter den anden. Hans hjerte bankede mere og mere som kampen skred frem og hans negle var efterhånden bidt så langt ned at der ikke var mere at bide i. Heldigvis var der ikke noget at gøre for ”den gamle dame”, og de kom aldrig tættere på en ny udligning. Paolo skyndte sig ned på stamværtshuset til hans kammerater for at fejre triumfen – nu skulle der festes!

[Broen13]

SS Lazio eller AS Roma?

For anden gang i sæsonen skulle de to store Rom-klubber i kamp mod hinanden og hvilken kamp! Barerne var proppet med mennesker og gaderne i midtbyen var farvet i blå og rød og mere eller mindre alle var en del af begivenheden.

Paolo og hans venner havde siddet på deres lokale pub det meste af dagen, og havde efterhånden fået hældt nogle øl indenbords. På vej til stadion var de fulgtes med en større gruppe Lazio-fans, så de gik og skrålede med på alle sangene. Hver gang de mødte nogen der lignede tilnærmelsesvis en Roma-fan blev der råbt diverse uhumske eder og lagt op til øretæver – der skulle ikke være tvivl om hvem der bestemte i byen denne dag!

Den glæde og eufori der strømmede igennem gaderne blev hurtigt skiftet ud med en hadsk stemning på stadion, hvor størstedelen af byens politikorps var sat ind for at holde de to fangrupper fra hinanden. Stemningen var endnu værre end den plejede, da Roma på dette tidspunkt lå skidt til i tabellen og kun lå nummer 15. Dette var Lazio-fansene ikke sløve til at udnytte, og hånende blev der råbt og sunget alverdens slemme ting…

… 3-2 til Lazio! Der lød et brøl af den anden verden fra tilskuerne! Man havde kæmpet sig tilbage fra 0-2 til 3-2 i de sidste 45 minutter og havde gjort AS Romas nedtur endnu værre end en allerede var i forvejen. Blodet pumpede og sitrede i Paolos krop efter så vild og spændende en afslutning! Lazios tilhængere havde været presset det meste af kampen, og nu kom forløsningen endelig.

Det skulle fejres og Paolo og kammeraterne endte da også tilbage på deres stamværtshus og var ikke hjemme før et godt stykke op af formiddagen den næste dag - så måtte familie være familie, alle kendte til årsagen, og det var sådan det nu engang var!

[Broen13]

Succes eller fiasko?

Havde Paolo fået lovning på at Lazio ville ende hvor de gjorde inden sæsonen ville han have været godt tilfreds, med tanke på den nye træner og uroen i klubben. Lazio var seedet 6'er i Serie A, og det levede de da også op til med en flot 5. plads. 

Desværre havde det - til tider - rigtig gode spil bragt illusioner om bedre tider, hvorfor Paolo efter sæsonafslutningen sad tilbage med lidt en tom følelse. Det kunne være blevet til mere end Europa League i den kommende sæson, og det kunne nu have været rart med lidt sølvtøj til trofæskabet.

Der var dog visse lyspunkter i Paolos øjne - specielt tilførslen af talenter til klubben havde været fremragende, hvor især Donnarumma og Castellano havde været rigtig gode når de kom ind.

Derudover havde Ravel Morrison været helt eminent og fortjente virkelig den hæder han fik som bedste unge spiller i Serie A.

Det største problem var manglen på angribere der kunne score mål. Hverken Djordjevic eller Klose havde kontinuerligt fundet vej til netmaskerne, hvorfor det havde været mere op til midtbanespillerne at skabe resultaterne. Det havde også betydet at Manageren ind imellem havde spillet med enten Ravel eller Felipe Anderson på toppen, hvilket absolut ikke havde været optimalt.

Problemet var bare at den slags kvalitet der var behov for ikke ligefrem hang på træerne, og dem der var aktuelle havde ikke et prisskilt der tilladte Lazios ledelse at handle, hvilket betød at spillertruppen fortsat var uændret da august startede og kampene igen begyndte at dukke op i kalenderen. Om det blev skæbnesvangert kunne der skrives bøger om, men Paolo var ikke et øjeblik i tvivl…

[Broen13]

Liv eller død..

Bib Bib Biiiiiiiiiiiiii.... .

Livet forsvandt med et fra Paolos krop. De lyseblå halstørklæde faldt fra Paolos hånd, og trøjen blev klippet op i hast i et forsøg på at redde Paolos liv. Ambulancefolkene kæmpede for at få gang i hans hjerte igen, men lige lidt hjalp det – Paolos krop kunne ikke klare mere og havde givet op. 

Dagen var ellers startet som den skulle og han var klar til at bakke klubben op i forsøget på at hente hæder i Europa League – det skulle senere vise sig at netop denne beslutning skulle være enden på hans liv.

Lazio skulle spille Europa League kamp hjemme mod Sparta Prag og hele byen var pyntet op, herunder selvfølgelig Paolo og hans hjem. Paolo og hans kammerater var samlet som de plejede og festede og drak tæt. De glædede sig til igen at være en del af europæisk fodbold.

1. halvleg gik som den skulle og Lazio førte fortjent 2-0 på mål af Felipe Anderson og Ravel Morrison, som havde startet sæsonen på præcis samme gode facon som man afsluttede den tidligere. Der var ingen pres på og det så ud til at klubben skulle cruise sig hjem til første sejr i Europa i denne sæson.

Hvad der så lige var sket i pausen ved kun de to hold som var samlet i hver deres omklædningsrum – der gik ikke mere end syv minutter før Sparta Prag havde bragt balance i regnskabet, og efter 10 minutter af 2. halvleg så Marchetti rødt efter en åndsvag skovtur hvor han endte med at miste bolden og save modstanderen midt over. Lazio så ikke bolden mere den kamp og endte i et forfærdeligt kollaps med at tabe 6-2 på eget græs.
 
Det betød yderligere problemer i de interne rækker i klubben (hvor der i forvejen var ridser i lakken), og endte med en uundgåelig fyring af manageren, som ellers havde klaret sig fornuftigt indtil denne kamp.
 
Det var dog ikke det værste der skete den dag – Paolo fik hjertestop da der blev scoret til 5-2 og vågnede aldrig op efter han besvimede… Han lavede det han elskede indtil han tog hans sidste åndedræt, men det var til gengæld også det der i sidste ende endte med at tage livet af ham… 
 
R. I. P. Antonymer

[Brodtgaard]

Noooo  

[Broen13]

Lysten til savet forsvandt da fyringen indtraf - efter problemer med nogle af spillerne, så seneste indlæg var det sidste om min færd i Lazio.

Jeg håber bloggen har været til at følge med i og har været interessant at følge.

Jeg har skrevet på noget andet, som jeg vil bruge til at føre denne blog videre, så hvis du som læser stadig er med vil jeg ”starte forfra” om man så må sige og forsøge et nyt eventyr. Det vil fortsat være en ”Story-blog”, da det er det der er mindst af lige nu og som jeg lige nu synes er sjovt at skrive, så velkommen til!

[QuesT]

Jeg er glad for at høre du begynder igen.

Har læst med i dit Lazio save, og var ked af det sluttede.

[whapz]

Følger bestemt også med! Op på hesten, makker

[Broen13]

Legenden Ivo – eller som jeg kalder ham - bedstefar

Min bedstefar var et stort navn engang. Han havde spillet flere kampe end nogen anden for klubben og var højt agtet blandt byens indbyggere, mest for fodbold men også for hans personlighed og hvad han havde givet klubben og ikke mindst byen, herunder at klubben aldrig var rykket ned i hans tid i klubben. Han var en solid forsvarsspiller som allerede som 23-årig var anfører for klubben, hvilket han blev ved med at være indtil han gik på pension. I dag er det dog stort set kun de ældre indbyggere der kender hans navn.

På trods af dette kendte jeg egentlig meget lidt til fodbold. Kun sporadisk havde interessen været der, og det var aldrig rigtig blevet til andet end at spille på det lokale seriehold, som befandt sig i de lavere regioner. Mine forældre brugte ikke meget tid på sport og var begge forretningsfolk med fornuftig succes, så det lå aldrig til mig at have noget med det sportslige at gøre.

Jeg er uddannet bankmand, og har fået at vide at jeg har rigtig god sans for investeringer, og det er uden tvivl det der har gjort at jeg i dag har en livsstil der er noget over standarden, hvilket holder konen tilfreds! Da jeg kom og sagde at jeg overvejede at skifte det sikre bankjob ud med et liv som manager for en fodboldklub var hun derfor ikke synderlig tilfreds. Muligvis at opgive den økonomiske velstand var ikke en del af hendes livsplan! Det hjalp mig ikke at det ikke var nødvendigt at sælge huset, da jobbet var indenfor bygrænsen… Men trods dette er vi da stadig sammen den dag i dag!

[Brodtgaard]

Godt at bloggen kører igen

[Broen13]

Godt at bloggen kører igen

Jeg håber folk fortsat er med, selvom setuppet har ændret sig!

[QuesT]

Jeg er med.

Tror på succes denne gang

[Broen13]

Money man

Hvorfor det lige skulle være mig de ville have skulle vise sig senere. Sikkert var det at jeg aldrig havde forventet at min bedstefars navn nogensinde skulle åbne den slags døre for mig, men har var en flok mennesker som kendte til betydningen af traditioner og store navne.

Det viste sig dog at det handlede lige så meget om min egen uddannelse kombineret med min bedstefars navn. Klubben var for nyligt gået konkurs og var blevet tvangsnedrykket. Derfor var det vigtigt for den nye ledelse at økonomien blev styret med hård hånd, og der ikke blev lavet store satsninger, som skulle vise sig fatale for klubben. 

Det gav dog visse problemer, da truppen simpelthen ikke var stærk nok i forhold til hvad jeg havde brug for. Der skulle nogle seriøse aftaler med de større klubber, for at få den slags spillere som jeg ønskede skulle være stammen for klubben. Det betød at jeg måtte rejse landet rundt til alle de større klubber for allernådigst at få lov til blot at låne deres unge spillere, så vi slap for at betale lønninger. Rejserne betalte jeg selvsagt af egen lomme, da klubbens ledelse bestemt mente at de nødvendige spillere var til rådighed.

Diskussionen omkring spillertil- og afgange blev taget op gentagne gange i de efterfølgende måneder.