[18] Play it like ”The Special One” – En rejse med Warmon ind i Mourinhos tanker

 

[warmon]

Play it like ”The Special One” – En rejse med Warmon ind i Mourinhos tanker

Tidligere på året klagede jeg over manglen på blogs, der satte historien i centrum og brugte den til at fortælle om FM… Jeg forsøgte selv at starte på sådan en blog, men ligeså snart den nye patch landende, rettede min interesse sig mod andre ting. Derfor er min anden blog Il gladiatore la passione sat på en pause for en stund. Jeg synes dog, bloggen havde den ønskede effekt, og vi har siden set en del flotte historier bag de blogs, som er poppet op. Jeg tror derfor på bedre tider for blogscenen på Fmf, og derfor vil jeg i år deltage i årets bogkonkurrence! Jeg har ingen forventninger om at vinde, da der er andre der, imo, er langt bedre til at skrive og opsætte blogs end jeg er… Dog har jeg store forventninger til dem, der stiller op, et stærkt favoritfelt, med en række outsidere vi endnu ikke kender det fulde potentiale på. Der er lagt i ovnen til legendariske 30 dage i Football Manager 2016’s selskab.

For dem der ikke har gættet/fået læst det/set det så er valget faldet på Chelsea under overskriften:

Play it like ”The Special One”

Og det er netop det, der er målet med bloggen i år. Jeg har altid været dybt imponeret af José Mourinhos evner til at lukke modstanderen ned og udnytte chancen, når de fik den. Jeg synes, det er mindst ligeså flot som at se på Barcelona, når de er bedst. Det er to vidt forskellige måder at gribe spillet an på men noget, som aftvinger respekt. Desværre, synes jeg, er der for mange, der har travlt med at gå efter manden og ikke bolden når man snakker om José Mourinho… Jeg ser ikke den vilde afvigelse på Mourinho og Simone når de spiller de store kampe… Defensiven, det hårde arbejde og viljen er i højsædet, herefter kommer kontra og omstillinger, hvor begge trænere har deres klare force. Mange snakker om det aftvinger respekt det Simone præsterer, hvorfor gør det så ikke, når Mourinho gør det samme, eller gælder den anden vej rundt? Det er jo ikke et FM spørgsmål men en debat, som hører til et andet sted. Det forhindrer mig dog ikke i at stille jer spørgsmålet:

Hvor ser I forskellen på f.eks. Diego Simone og José Mourinho, og hvad er det der gør, man ikke bryder sig synderligt om Mourinho, men godt kan lide Simone?

Jeg opfordrer alle til at holde en god tone i debatten, der må komme! Tilgangen til bloggen bliver en lidt anden, end jeg plejer og selv foretrækker. Lysten til projektet er stort, og skal vi holde fast i den indgangsvinkel som ”The Special One” ville have, skal vi helt ned i detaljerne og derfor vil der i denne omgang være minimal historie fortælling, og fokus på alt det der er med FM at gøre. Med inspiration fra Westers The Football Managers Guide To The GALAXY vil jeg forsøge at gå lidt dybere i detaljen end jeg plejer og forhåbentligt sætte skub i nogle tanker hos folket. Hvis jeg føler det hele er en succes, åbner jeg allerede op for nu at forsøge at genskabe andre manager styles, såfremt det er noget folk gerne vil have indblik i. Derfor stiller jeg jer allerede endnu et spørgsmål:

Hvad kendetegner I Chelsea for under José Mourinho, både offensivt og defensivt? Hvilke forventninger har I til en taktik der skal være: Play it like ”The Special One”?

Med disse sidste ord er der ikke så meget mere at sige end:
Sæt i gang! Må den bedste blogger vinde og held og lykke til alle der er med!

[warmon]

Play it like ”The Special One” – Updateoversigt

[1] En rejse med Warmon ind i Mourinhos tanker
[2] Resume af trup, transfer m.m.
[3] Statistikker, trofærum m.m.
[4] Målsætninger og forventninger
[5] Porto og 4-4-2
[6] Første gang i Chelsea og 4-3-3
[7] Round two og 4-2-3-1
[8] Den første brik lægges
[9] Sjælen
[10] Holdinstruktioner
[11] Positioner, roller, spilleren til pladsen, ønskeliste (1)
[12] Positioner, roller, spilleren til pladsen, ønskeliste (2)
[13] De tre hold! (1)
[14] De tre hold! (2)
[15] De tre hold! (3)
[16] Er jeg gået galt i byen?!
[17] Tweaks var en nødvendighed!
[18] Charity Shield vs. Arsenal, den første eksamen!

[warmon]

Play it like ”The Special One” – Resume af trup, transfer m.m.

Nuværende trup (opdateres med nye SS efter hvert transfervindue, under transfers angives årtal for indkøb salg), seneste transfervindue preseason 15/16:
Målmænd
Thibaut Courtois
Asmir Begovic

Backs
César Azpillicueta
Branislav Ivanovic
Baba Rahman
Kennedy

Centrale forsvarsspillere
John Terry
Gary Cahill
Kurt Zouma
Emanuel Mammana

Centrale midtbanespillere
John Obi Mikel
Nemanja Matic
Cesc Fàbregas
Ruben Neves

Offensive midtbanespillere
Oscar
Eden Hazard
Willian
Pedro
Bernardo Silva

Angribere
Gabriel Barbosa
Diego Costa

Talenterne
Bertrand Traoré
Ruben Loftus-Cheek
Felix Passlack
Marcus Rashford
Gianluigi Donnarumma
Abdou Diakhate
Andre Dozzell

Transfers ind, 15 sommer:
Gabriel Barbosa, 107 mio.
Bernardo Silva, 220 mio.
Felix Passlack, 65 mio
Marcus Rashford, 62,5 mio.
Gianluigi Donnarumma, 31 mio.
Abdou Diakhate, 9 mio.
Andre Dozzell, 4,25 mio.
Emanuel Mammana, 37 mio

Transfers ud, 15:
Alexandre Pato (leje ophørt)
Loïc Remy, 200 mio. PSG
Falcao (leje ophørt)

[warmon]

Play it like ”The Special One” – Statistikker, trofærum m.m.

Statistikker

Trofærum

[warmon]

Play it like ”The Special One” – Målsætninger og forventninger

Målsætninger og forventninger vil blive inddelt i en række underkategorier

Resultater
Vinde ligaen i løbet af tre år.
Nå semifinalen to ud af fem år i Champions League.
Vinde FA-CUPPEN to ud af fem år.

Delmål
Slå rekorden for flest scorede mål som hold (128 siger FM, wikipedia siger 105)
Slå point rekorden (95 point)
Få en årets topscorer i ligaen + farligste angriber i Europa
Få en spiller til at vinde guldbolden
Lukke færrest mål ind i ligaen (15)
Flest cleansheets på en sæson (21)

Transfer
Udvikle min 50% procent til egen avl i 1. Holds truppen (5 ud af 22 spillere = 22,72%)
Få flere britiske spillere, min 30% (3 ud af 22 spillere = 13,63 %)
Få plus på transfersiden fra sommeren 2018

[Crazy-Poul]

Fedt med en blog, der går mere i dybden med taktikken, og jeg ser frem til at høre dine taktiske overvejelser omkring den taktik du vil skabe. Jeg har selv haft lidt svært med det taktiske de sidste par versioner af spillet, så ser frem til se hvad du kommer frem til

[Wester]

Hvad kendetegner I Chelsea for under José Mourinho, både offensivt og defensivt? Hvilke forventninger har I til en taktik der skal være: Play it like ”The Special One”?

En stram organisation i en 4-5-1/4-2-3-1 formation.

En stor stærk angriber på toppen a la Drogba/Costa
En kreativ 10er
En løbe stærk og dynamisk 8er a la Lampard
En boldsikker og defensiv 6er
Hurtige udfordrerne kanter
Stærke folk i defensiven også på backs

Det er vel hvad jeg forventer..

[warmon]

Play it like ”The Special One” – Porto og 4-4-2

Da Jose Mourinho første gang blev nævnt, var vi helt sikkert mange der tænkte: “Hvem i alverden er dog det?”  Ret hurtigt skulle han dog få bevist sig som værende en af dygtigste managers, især på det taktiske felt, hvor han mestrede at tilpasse sit hold modstanderen konstant. Hans gennembrud kom i F.C. Porto, hvor han kom til klubben i 2002. Efter at have fundet fem mesterskaber i træk, havde F.C. Porto nu ikke vundet ligaen i tre år, helt uhørt for klubbens status. Den unge Jose Mourinho var bombastisk i sine udmeldinger omkring holdet: ”Det er det værste hold Porto har haft i 26 år… Til næste år vinder vi ligaen”

4-4-2 med diamanten på midten

Nøglen var dygtig købmandskab, og ikke mindst hans taktiske snuhed. I sin tid i Porto, og særligt når klubben spillede europæisk fodbold, stillede Jose Mourinho op i 4-4-2, eller som nogle også vil kalde den 4-1-2-1-2. Jeg synes dog stadig, vi skal kalde det, for hvad det var, en 4-4-2 med en diamant på midtbanen.

Diamanten gav Porto et fantastisk defensivt udgangspunkt, hvor især Costinha var nøglen når Porto mistede bolden. Såfremt en af backerne mistede bolden eller glippede en tackling, faldt Costinha ned i 4-back kæden, og gav muligheden for en af de to centralemidterforsv arer kunne træde ud, hvor backen manglede, og dermed gendanne kæden, således man spillede 2 v 2 i stedet for i undertal. Princippet var: de vidste, den største trussel var hurtighed, og bolden i dybden. Derfor var målet at stoppe, eller i det mindste forsinke modstanderen så meget, man kunne genetablere sin defensiv med 4-backkæden og ankermanden.

Det handlede helt vildt meget om timingen i presset ud i det område, hvor man manglede sin back, men de mestrede det mere eller mindre perfekt. Samtidig stod de smalt, og relativt dybt, hvilket gjorde dem mindre sårbare over for disse dybdeløb. Jeg vil vove den påstand at denne tilgang til defensiven er den som går igen, stort set, uanset hvilken klub Jose Mourinho har befundet sig.

Offensivt var det Deco der var styrmanden. Alt gik igennem ham, og han var særdeles dygtig. Historien kender vi alt for godt, F.C. Porto ender med to mesterskaber, og vandt begge de europæiske turneringer under Mourinho, alt sammen takket været hans 4-4-2. Herefter gik turen til England, til nyrige Londonklub Chelsea FC, hvor meget skulle ændre sig de kommende år.

[warmon]

En stram organisation i en 4-5-1/4-2-3-1 formation.

En stor stærk angriber på toppen a la Drogba/Costa
En kreativ 10er
En løbe stærk og dynamisk 8er a la Lampard
En boldsikker og defensiv 6er
Hurtige udfordrerne kanter
Stærke folk i defensiven også på backs

Det er vel hvad jeg forventer..

Du har i hvert fald ramt spillertyperne meget godt vil jeg mene. Spændende bliver det jo så hvordan det skal udfolde sig i praksis. Især midtbane konstalationen der er nerven til at taktikken skal kunne fungere...

[Svartovich]

Jeg elsker taktiske blogs, og glæder mig meget til at læse mere.

[warmon]

Jeg elsker taktiske blogs, og glæder mig meget til at læse mere.

Dejligt du er med Ja det taktiske element har været støt stigende de sidste år, og især "plug and play" er blevet vanvittig svært. Jeg mener dog stadig det kan lade sig gøre, hvorvidt det lykkes med denne taktik må tiden vise...

[Le Sygnok]

Nu faldt jeg lige over din kommentar i en øvrig blog, hvor du gav udtryk for, at du frygtede din blog ville halte efter vedkommens blog, hvor jeres blogs måske ville komme til at minde om hinandens. Det synes jeg absolut ikke du har grund til.

Jeg synes det ser rigtig fornuftigt ud, og det er altid interessant at se rigtige taktikker forsøge at blive overført til FM. Særligt sidste update kunne jeg rigtig godt lide, hvor du kommer ind på Mourinhos tid i Porto, som vel uden tvivl er hans flotteste bedrift, og hvor du kommer ind på, hvad han gjorde rigtigt her. yderst interessant at følge.

[warmon]

Nu faldt jeg lige over din kommentar i en øvrig blog, hvor du gav udtryk for, at du frygtede din blog ville halte efter vedkommens blog, hvor jeres blogs måske ville komme til at minde om hinandens. Det synes jeg absolut ikke du har grund til.

Jeg synes det ser rigtig fornuftigt ud, og det er altid interessant at se rigtige taktikker forsøge at blive overført til FM. Særligt sidste update kunne jeg rigtig godt lide, hvor du kommer ind på Mourinhos tid i Porto, som vel uden tvivl er hans flotteste bedrift, og hvor du kommer ind på, hvad han gjorde rigtigt her. yderst interessant at følge.

Kommentaren var mest af alt skrevet med et lille glimt i øjet Jeg er ikke nervøs eller bange. Jeg ved hvad jeg kan, hvad jeg står for, og det er ikke det samme som Guldbrand Tværtimod ser jeg det kun som en fed ting der er flere der har valgt den indgangsvinkel, og jeg er sikker på han kommer med nogle guldkorn jeg kan bruge

[warmon]

Play it like ”The Special One” – Første gang i Chelsea og 4-3-3

Med skiftet til Chelsea FC ventede en ny hverdag for Mourinho. Presset var større, pengene endnu større og ligaen en helt anden. Chelsea var opkomlingen, den nye dreng i klassen. Dog var forventningen klar! Der skulle vindes kampe og ikke mindst titler. Med udgangspunkt i hans 4-4-2 var det nye Chelsea hold godt på vej til at blive formet. Spillere som Peter Cech, John Terry, Ricardo Carvalho, Claude Makélélé skulle give den defensive sikkerhed, mens Arjen Robben, Eidur Godjohnson og Crespo var tiltænkt de offensive roller. Det startede fornuftigt, 2 mål inkasseret på 9 kampe, men blot 8 scorede mål var det blevet til. Offensiven manglede pondus, fart, energi…

4-3-3 med den defensive trekant

Løsningen kom da Robben endelig var skadesfri og hans blev placeret på den ene kant, mens Damien Duff tog den anden. Og hvilken forløsningen det blev, i de næste 9 kampe scorede man hele 29 mål. Et nyt system var født, et system, hvor man kunne det, som var påkrævet for at slå modstanderen, hurtige kanter perfekt egnet til kontraangreb og omstillingsspillet, en stor og stærk centerforward, der kunne vinde de høje lange bolde mod de hold, der gravede sig ned. Denne stærke taktiske enhed skulle blot indkassere 37 mål de næste to sæsoner i ligaen, mens de lavede 144 mål.

Det lyder måske meget flot, når man kigger på mål og titler, men ak fodbolden er jo ikke så enkel, og tak for det! Fansene i Chelsea var tilfredse, man vandt titler, og gjorde det i sikker stil. Men de andre store klubber i England pippede op, ja ganske vist så man, men ikke på en måde som man ville huske om 20 år. Det er måske sandt nok, men jeg har et citat liggende, og hvor/hvem det kommer fra, må jeg stå ved jeg ikke lige husker, måske der er en, der kan assistere mig?

”Angreb vinder hjerter, forsvar vinder mesterskaber”

Den linje der, den viser alt om, hvad det var Mourinho ville. Han ville vinde mesterskaber, trofæer. Her vil nogle hævde man sagtens kan vinde med angrebsspil, se på Barcelona. Ja ja, Barcelona spiller forblændende flot angrebsspil i perioder, men når de bare kører bolden fra siden til side foran med 1-0 eller 2-0 og ikke spiller mod mål… Det er snedigt forklædt forsvars spil, den helt modsatte stil af hvordan Jose Mourinho vil gøre det, men det er og bliver forsvarsspil.

Men ak, tiden løb ud for Mourinho, og han måtte videre. Den kontroversielle portugiser havde gjort det, han var blevet ansat til. Han havde trofæer, men ikke det største trofæ af dem alle, pokalen med de store ører, som er den pokal den gode russiske ejer brænder allermest for at have stående i pokalskabet. Mourinho tog videre, videre til det italienske og storholdet Inter. Et godt match, hvor The Special One arbejdede videre med sin 4-3-3, og måske endda startede
den videre udvikling vi skulle komme til at se senere, både i
Real Madrid, men især under hans anden periode i Chelsea.

[warmon]

Play it like ”The Special One” – Round two og 4-2-3-1

Tiden gik, The Special One vandt forsat titler i en lind strøm og endte også i Real Madrid, det største skib af dem alle i fodboldens verden. Presset enormt stort, forventningen om at de skulle vippe Barcelona af tronen i det spanske… En mission, der næsten lykkedes, da det ikke lykkedes Mourinho at vinde det eftertragtede Champions League trofæ. Men også en Mourinho der endte med at tabe omklædningsrummet på gulvet i den sidste sæson, den famøse 3. sæson, hvor Mourinho altid har sagt hans hold ville toppe… Endnu har vi ikke oplevet det, hans hold topper altid i 2. sæson!

4-2-3-1, trekanten er vendt om

Med opsigelsen i Real Madrid var vejen banet for et comeback til Broen, og ganske som forventet tog The Special One atter tøjlerne i den blå del af London. Holdet var et markant andet end det han forlod i 2007, væk var de brølstærke arbejdsheste, i stedet var der købt teknikere end i form af Hazard og Oscar. Betonfodbold og defensivt udgangspunkt skulle være fortid, Chelsea skulle spille flot offensivt fodbold blev der prædiket…

For at kompensere for de manglende typer vendte Mourinho trekanten om på midtbanen, og rykkede ankeret længere frem på midten, så man kunne frigive en spiller mere til offensiven. Og starten var lovende, fænomenalt flot spil af de 3 offensiv kræfter, dog en angriber der ikke kunne scorer den første sæson, og et betonforsvar, som ikke tillod mange mål imod sig. Mourinho var godt på vej til endnu engang at blive en succes for The Blues, og da nyindkøbte Diego Costa tog ligaen med storm var alt fryd og gammen i den blå del af London. Selv de hårdeste kritikere af The Special One måtte anerkende den udvikling, der var sket med Mourinho, siden han forlod England.

Men så gik det galt i kampen mod Tottenham, den første kamp i det nye år… En kamp mange forventede ville give min. 1 point til Chelsea, men Tottenham slog hul på den solide Chelsea defensiv og hamrede 5 mål i rusen. Efter det lukkede Mourinho mere eller mindre for det offensive spil, og parkede bussen i mange af de kampe, de var foran. Det var som om, han ikke troede på spillerne mere, og det resulterede i han blev fyret i denne sæson. Det var dermed 3. gang i fire forsøg The Special One tabte sit omklædningsrum, to gange i Chelsea og så i Real Madrid. At spillerne vil gå igennem ild og vand for ham er jeg ikke i tvivl om. Han skaber en enhed, når han kommer til, men det er som om de fleste steder kun kan holde ham ud i de her to sæsoner. Så får de nok og vender ham ryggen. Det er ikke en del af The Special One jeg vil have med i denne taktiske blog.

Jeg tror dog på, han var på sporet af noget rigtigt og fik set en del kampe i løbet af den tid, han var i Chelsea altså begge perioder. Jeg føler mig overbevist om, hvordan jeg skal samle mit lille puslespil, og vi starter med næste update.