home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23282
  0 Brugere, 321 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: ArmaghRed92
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2016
| |-+  Kategori: Omklædningsrummet
| | |-+  The Football Manager’s Guide to the Galaxy
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 [2] 3 4 ... 8 Udprint
Forfatter Emne: The Football Manager’s Guide to the Galaxy  (Læst 58055 gange)
Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: The Football Manager’s Guide to the Galaxy
« Svar #15: 11 Feb 2016, 15:53 »


En løsning kan være og sikkert også for mange, at hente en god taktik på Steam og spille den som den er. For mig er det dog lidt som at bede en anden mand tilfredsstille konen, det får måske jobbet gjort men det er bare sjovere og mere tilfredsstillende at gøre det selv. Mit selvværd ville også få et knæk på den anden måde.

Er det så forbudt at hente andre taktikker? Nej hver mand sine lyster. Pointen er bare, at spiloplevelsen er federe ved at gøre tingene selv. Man kan sagtens hente andre taktikker som inspiration og bygge ovenpå dem, for at finde ud af hvad virker og ikke virker. Lidt legetøj åhh værktøj kan sagtens gøre hele oplevelsen meget federe, så længe man selv er i kontrol.

Men hvad skal der til for at skabe sin egen taktik? Det vil jeg forsøge at guide dig igennem. Du bliver dog skuffet, hvis du tror, at jeg er manden med de ultimative løsninger der skaber super taktikker a la Diablo. Min tilgang til spillet er meget balanceret og endda minimalistisk, altså Keep It Simple Stupid. Det skaber sjældent de helt vilde taktikker men taktikker der er stabile og får jobbet gjort. Så er der alt det ved siden af, der er med til at løfte oplevelsen. Mandskabspleje, træning, osv…

Hen over de næste par indlæg vil jeg komme med mit bud, på de grundlæggende ting der skal til, for at skabe en stabil taktisk ramme. Derefter vil jeg udfolde min nye taktik som inspiration og derigennem komme mere i dybden med nogle ting. Disse afsnit vil indeholder en del copy/paste fra mine tidligere taktiske tråde, da jeg intet nyt som sådan har til det.

Gør det selv
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: The Football Manager’s Guide to the Galaxy
« Svar #16: 11 Feb 2016, 18:06 »


En af de grundprincipper jeg lærte, da jeg læste den taktiske bibel, det var at skabe balance på holdet. Der skulle roller til at skabe denne balance og nogen som skulle binde kæderne sammen. Især to roller var vigtige, det var holdets balancespiller og holdet bindeled. Så det er her vi starter og i dette indlæg tager jeg fat i balancespilleren, som er den kontrollerende midtbanespiller eller holdets 6er om man vil.

Balancespilleren er den der binder holdet sammen imellem forsvaret og midtbanen. Det er ham der holder den defensive struktur på holdet. Alle hold i verden har sådan en spiller men alt efter hvordan det taktiske oplæg er, så varierer hans rolle. Den mest klassiske 6er fungerer som stødpude foran det centrale forsvar og hans job er at spille bolden simpelt rundt. Han spiller korte simple afleveringer og fordeler bolden fra side til side. Han rolle offensivt er at holde boldbesiddelsen og fastholde bolden.

En lidt mere boldspillende 6er kan også bruges. Han fungerer i langt højere grad som en playmaker, som sætter angrebene op med afleveringer der bryder kæderne. Det kan både være med lange præcis afleveringer frem til angriberne, eller direkte ud på kanten. Det kan også være fladt fremad til de mere bevægelige offensive kræfter på midtbane. Han kan dog også spille kort og simpelt når det er nødvendigt.

Ens for alle balancespillerne er, at de indtager de defensive position på den centrale midtbane og ikke bevæger sig langt væk fra denne position. Ideen er, at de holder centrum i formationen og resten bevæger sig rundt om dette omdrejningspunkt. Offensivt holder han sig også centralt og tager ikke mange løb fremad i banen. Han skal sikre at holdet ikke bliver overløbet på kontra og stoppe modstanderens bolde fremad i banen inde centralt. For at opnå disse ting, så skal han som regel indtage en defensiv rolle på den centrale midtbane eller defensive midtbane.

Personligt bruger jeg ofte en central midtbanespiller i defensiv rolle eller en ankermanden i mine taktikker, da de efterlever de ting jeg søger. Altså den mere klassiske 6er men bruger også nogle gange en defensiv playmaker i defensiv rolle. Det kommer jeg nok til i min nye taktik med Man Utd. Det kommer jeg til senere. Nå men ideen er, at vælge en spillerrolle, hvor man sikre sig, at han bliver i rummet foran forsvaret og som offensivt samler løse bolde op og sætter dem i rotation igen. Ens for alle de roller jeg vil anbefale er, at de alle har Hold Position som indstilling. Min påstand er, at du SKAL have en af følgende roller på dit hold:

•   Defensiv Midfielder Defend

•   Half Back Defend

•   Anchor Man Defend

•   Ball Winning Midfielder Defend

•   Deep Lying Playmaker Defend

•   Central Midfielder Defend


Det handler om balance

Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: The Football Manager’s Guide to the Galaxy
« Svar #17: 12 Feb 2016, 08:16 »


En taktik er bygget op omkring 3 kæder, forsvar, midtbane og angreb. Disse kæder skal gerne arbejde sammen og det kræver man får dem bundet godt sammen. Det duer ikke hvis der er for langt imellem kæderne. Balancespilleren som vi gennemgik i sidste indlæg, det er manden der binder forsvar og midtbane sammen og han befinder sig i rummet som jeg kalder ”Ankeret”.

I dette indlæg skal vi se på bindeleddet som er den eller dem som skal binde midtbane og angreb sammen. Han/de skal gerne bevæge sig i rummet mellem midtbane og angreb. Dette rum kalder jeg ”Smørhullet”. Det er her meget af de offensive magi skal skabes i rigtige mange taktikker. Det er her den klassiske 10er som regel bevæger sig. Den klassiske 10er kender vi alle, det er typer som danske Christian Eriksen og Man Utd’s Wayne Rooney. Han kan både befinde sig på den centrale offensive midtbane, han kan også krydse ind fra kanten som en bred playmaker eller fungere som den hængende angriber.

Hvordan man fylder ”Smørhullet” ud, (Ja, det lyder klamt) det variere lidt mere end ”Ankeret”. Der findes rigtige mange tilgange til dette. En grundregel er dog, at man skal sikre sig, at der ikke bliver for langt mellem midtbane og angrebet. Spiller man f. eks med en enkel mand på toppen og en flad 4 mands midtbane. Så er det vigtigt, at man vælger angriberen spiller i support rolle, for ellers bevæger han sig for langt frem og binder ikke kæderne sammen. Hullet mellem midtbanen og angreb bliver for stort også selvom du har en playmaker som trækker derind. Bruger du han til gengæld i supportrollen, så vil han trække ned og modtage bolden, holde på den indtil andre offensive kræfter kommer med frem.

Mission går ud på, at have nogen som binder tingene sammen og gerne efterlader rum i angrebet bag modstanderens forsvar, frie rum som kanter, angribere og dynamiske midtbanespillere kan udnytte. Du skal bruge mellemrumsspillere altså spillere der bevæger sig i ”Smørhullet” men du skal også bruge spillere på længegraderne, altså spillere der løber fremad. Ellers ender du som Man Utd under Louis van Gaal eller Danmark under Morten Olsens sidste tid. En masse småspil i mellemrummene men inden fremadrettet løb og afleveringer. Det ønsker du forhåbentlig ikke og hvis du gør, så er det ikke hos mig du skal finde din inspiration.

Der findes et hav af muligheder og kombinationer du kan bruge. Det vigtige er, at du kombinerer tingene så du har spillere i mellemrum og længegrader. Jeg bruger lidt en fingerregel, at der som minimum skal være 2 af hver slags. Jeg vil komme med nogle eksempler på kombinationer der kan bruges. Der er mange andre men her er et par klassiker, hvor jeg har markeret mellemrumsspillerne med et M og spillere på længegraderne med et L:





Bind tingene sammen

Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: The Football Manager’s Guide to the Galaxy
« Svar #18: 12 Feb 2016, 14:16 »


I det helt gamle system var taktikkerne i FM bygget op omkring en række sliders som afgjorde spillernes mentalitet, pasning, løb osv. Især slideren med mentalitet, den var vigtig og her kunne man justere til man helt blå i hovedet, så de stod helt rigtig på banen i forhold til det man ville opnå. Dette er ikke længere muligt. Dette er blevet reduceret til 3 grundlæggende roller: Defensiv, support og offensiv mentalitet. Systemet virker dog stadig lidt som det gamle. Kombinationen mellem holdet mentalitet, organisation og den enkelte spillers rolle er afgørende for den enkeltes spillers mentalitet.

Den mentale rolle definerer f. eks. også hvor mange offensiv løb spilleren laver. En spiller i defensiv rolle tager sjældent løb fremad i banen og holder sin position, hvorimod en i offensiv rolle tager mange løb fremad i banen. Det er vigtigt, at du finder en balance her. Det kan ikke nytte noget, at 9 mand stormer fremad og modsat kan det ikke nytte noget, at du ikke har nogen, der tager de dybe løb på længdegraderne. Jeg har ikke nogen præcis formel for dette men det giver sig selv, at du ikke kan have 6 spillere med offensive rolle, hvis du gerne vil spille defensivt. En lille fingerregel kan være 3 af hver slags og lade backs være automatisk. På denne måde får du en fin balance, der lever op til det du gerne vil opnå:

•   Defensiv - 5 defend, 2 support, 3 attack

•   Standard - 3 defend, 4 support, 3 attack

•   Attacking - 3 defend, 3 support, 4 attack

Holdets instruktioner er afgørende for din organisation på banen. Jo mere offensivt holdets mentalitet er, jo bredere og hurtigere vil spillet blive. Og denne mentalitet er også afgørende for hvordan spillernes pasninger foregår. Jo mere offensivt du spiller, jo kortere afleveringer brugere dine defensive spillere, det gør de for at fastholde spillet. Hvorimod de offensive spillere vil spille mere direkte. Dette princip foregår selvfølgelig omvendt i en defensiv tilgang, hvor de offensive spillere vil spille kort, for at holde fast i bolden på modstanderens banehalvdel og de defensive spillere gerne vil have den væk fra egen zone og derfor spiller mere direkte.

Organisationen kan være alt fra meget stram til meget flydende. Den meget flydende organisation er Total Fodbold som den hollandske fodboldtradition bygger på, hvor alle spillerne har den samme mentalitet. Den balanceret er tilgang kender vi fra f. eks Man Utd i tiden under Sir Alexander Chapman Ferguson. I den mere stramme tilgang finder vi en Mourinho, der er kendt for at have en stram organisation, hvor saft og kraft er afgørende.

En af grundreglerne her er, at flydende fodbold kræver spillere af en vis kaliber, da det kræver en del af deres forståelse for spillet. De skal kunne gennemskue tingene selv og se hvordan og hvornår de skal overtage andres positioner. Hvorimod en mere stram organisation ikke kræver det vilde af spillerne, de skal ”bare” løse deres egne opgaver som følger med deres roller.

Så spiller du med et bundhold, hvor resten af ligaen bare har bedre spillere, så er den flydende tilgang måske ikke vejen frem. Du skal måske tænke i en mere stram organisation og så bygge på efterhånden som kvaliteten i truppen bliver bedre, hvis du altså gerne vil ende med at spille total fodbold. Du kan sagtens lægge grundstenene til en type fodbold ved starte et andet sted. Du kunne måske starte med formationen og spillerroller.


Mentalitet og organisation

« Seneste Redigering: 12 Feb 2016, 14:33 af Wester » Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: The Football Manager’s Guide to the Galaxy
« Svar #19: 12 Feb 2016, 19:04 »


Når du først du har balancespilleren, bindeleddet og din organisation er i balance, så er det vigtigt, at du tænker i løbemønstre. Du har ikke brug for, at spillerne løber i vejen for hinanden og fylder i de samme rum. Det nemmeste eksempel herpå er, at spille med både Wingback og Wings giver ingen mening. De kommer til at løbe oveni hinanden og Wing giver ikke plads til Wingbacken på ydersiden, som jo er en Wingbackens funktioner rent offensiv. Wingbackens job er at holde bredden, netop fordi dit hold ingen Wings har.

Det handler om, at fylde rum op og lade andre stå åbne, som fremadrettede spillere kan løbe frem i. Et andet eksempel er, at spille en 4-2-3-1, hvor alle de 4 offensive er i attack. De kommer til at lukke rummene af for hinanden og ingen af dem falder ned og binder kæderne sammen. De vil løbe oveni hinanden og dit spil vil blive fastlåst.

Lad os for teorien skyld antage, at du gerne vil spille direkte og afleverer ned i de tomme rum bag forsvaret. Lidt a la Leicester, uden at jeg har nærstuderet deres spil. Altså du har direkte spil og Pass Into Space aktiveret i holdinstruktionerne . Vi antager samtidig, at du spiller den 4-2-3-1 med attack på de 4 forreste. Det vil i min teori ikke virke super godt at den grund, at med alle i attack, så tvinger du modstanderens forsvar til at gå dybere og rummene vil lukke af. De vil også blive stående, for ingen lokker dem væk fra deres position ved at trække tilbage i banen.

Hvis det skal fungerer optimalt, så kunne du i stedet sætte den forreste mand til support. Så ville han falder ned i banen og forhåbentlig lokke det central forsvar med og dermed efterlade rum. Du kunne også sætte en af kanterne i support og gerne en der trækker ind i banen og lokke backen væk fra sin position. På den måde skævvrider du modstanderens forsvar og det efterlader rum. Nu har du roller der lokker både back og det centrale forsvar væk fra positionerne og de kan ikke bare forholde sig stille dybt på deres position. For så vil de blive overspillet i ”Smørhullet”. Nu er rummene åbnet op og din AMC og AML f. eks kunne beholde attack mentalitet og løbe frem i de rum der er åbne. Du får et langt mere varieret spil med langt større dynamik. Dette kunne f. eks. se således ud:





Et andet eksempel kunne være med en mere boldbesiddende stil. I en boldbesiddende taktik er det vigtigt, at bolden bliver fastholdt og jeg har gang på gang set taktikker, hvor man satser på dette men fylder taktikken op med spilleroller, der alle har More Risky Passes. Jeg kan godt forstå, hvor ideen opstår fra, for man tænker Barcelona og tænker måske tiden med Iniesta, Xavi osv. og giver dem fremadrettede playmaker roller men det er lidt misforstået. For disse roller spiller med stor risiko og forsøger hele tiden at spille afleveringer, der forsøger bryde modstanderen forsvar og det fastholder i hvert fald ikke bolden. Det er ikke Tiki-Taka i min verden.

Fylder man taktikken op med de fremadrettede playmakere, Inside Forwards i support og Falsk 9er. Typer man tænker passer til taktikken og det gør de da også men ikke hvis du kun har de typer. For så spiller alle med stor risiko og ingen fastholder spillet med mere tålmodighed. Mit bud er, at det ville fungerer meget bedre, hvis du finder en bedre balance og i stedet at finde et par roller, som ikke har More Risky Passes. Det kunne være den dybe playmaker i support, Central Midfielder eller Roaming Playmaker. På kanterne kunne det være Wings eller Inside Forward i attack, så du også har spillere der kan og vil true i dybden. Så er der plads til en Falsk 9er og en Fremadrettede Playmaker, så længe du også har spillere der fastholder spillet med lidt mere tålmodighed. Pointen er, at du skal finde balancen og max. kun have et par stykker der spiller med stor risiko, hvis du vil spille boldbesiddende fodbold.

Mit råd er, at du går ind i spillerrollerne og læser op på hvad rollerne udfylder både i defend, support og attack. På den måde kan du regne ud hvilke rum de kommer til at optage i offensiven. Defensivt vil de falde ned på deres udgangspunkt og her er det rollen og holdets instruktioner der afgøre, hvor meget de presser frem osv. Jo mere offensiv han er, jo mere presser han på, så en spiller i attack presser mere end han gør i support f. eks. Jeg gider ikke gennemgå alle de forskellige roller, for de er allerede beskrevet i FM også langt bedre end jeg kan.

En god taktik i min verden, den er i balance. Den har en balancespiller, et bindeled, har en god organisation fordelt på roller med defend, support og attack. Der er tænkt i spillere der tager mellemrum og andre der tager længegraderne og de bliver støtte af spillere der holder defensiven. En god taktik har tænkt over løbe og spilmønstre og er fyldt med roller som passer til den stil man vil spille.


Løbe og spilmønstre samt spillerroller

Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Esmark11
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: The Football Manager’s Guide to the Galaxy
« Svar #20: 12 Feb 2016, 20:52 »

Amen
Logged

Gungner
Gæst
 
Sv: The Football Manager’s Guide to the Galaxy
« Svar #21: 12 Feb 2016, 21:14 »

Pissegod guide til dem der lige er ved at lære FM's mekanikker, og til os garvede der nogle gange bliver så frustreret at vi hiver hår ud af hovedet Smiley
Logged

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: The Football Manager’s Guide to the Galaxy
« Svar #22: 12 Feb 2016, 21:19 »

Ja den er meget tiltænkt nyere spillere men håber der er lidt til andre også..
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: The Football Manager’s Guide to the Galaxy
« Svar #23: 12 Feb 2016, 21:53 »


Det er misforstået, hvis man tænker holdinstruktionerne er grundlaget for din taktik. Det tror jeg, at mange faktisk tror det er. Når du først har valgt en formation og fyldt op med spillerroller samt har valgt mentalitet og Team Shape, så har du faktisk din taktik på plads. For som jeg tidligere har nævnt, så varierer holdet indstillingerne ud fra Mentality og Team Shape. Den sammensætter allerede der, hvor langt der skal være imellem kæderne, hvor bredt og hurtigt du spiller, hvor højt du presser osv, osv, osv.

Holdinstruktionerne er til for at udvide specifikke ting og specialiserer din taktik. Du kan faktisk uden problemer spille uden Holdinstruktioner og det ville også fungerer godt, så længe du har styr på roller, balancen, spil og løbemønstre. For nogle versioner siden var der slet ikke Holdinstruktioner som vi kender dem nu. Der var de Shouts, som du kunne benytte i løbet af kampen. Disse shouts var sidelinje instruktioner, som skulle bruges til at rette ting til i løbet af kampen. Hvis du ønskede større pres, mere direkte afleveringer e. lign. Nu er disse shouts erstattet af Team Talk, hvor du kan sætte fokus på en række emner som: holdets skal stå stærkere defensivt, spille med mere kreativ frihed mm.

Grunden til at jeg understreger, at man faktisk kan spille uden holdinstruktioner er, at jeg ser alt for mange, der slet ikke bruger dem fornuftigt. Alt for mange der bruger et hav af instruktioner og endda instruktioner der lidt modsiger hinanden eller den måde resten af taktikken er sat op. Jeg ser rigtig mange, der har et lidt for romantisk forhold til tingene og kræver alt for mange ting af sine spillere. Husk på at jo flere instruktioner en taktik har, jo mere kompleks er den og jo mere kræver det af spillerne. Jeg må råde rigtige mange til Keep It Simple Stupid. Især hvis du ikke har helt styr på alle instruktionerne og hvad de præcis gør ved dit spil.

Jeg har selv rigtig svært ved at finde ud af det og må tit bruge rigtig mange forsøg på, at finde hen til de helt rigtige instruktioner. Tit starter jeg helt uden og så sætter jeg en instruktion på og ser hvordan den virker. Virker den fint, så kan jeg måske bygge en mere på, hvis det altså giver mening. Mit råd er, at starte langt mere simpelt ud og bygge på hen af vejen. Det gør det også nemmere for spillerne, at lære taktikken end hvis der var 12-13 instruktioner.

En fordel mere ved at reducerer antallet af holdinstruktioner er, at du i kampene langt nemmere kan sadle lidt om, hvis det slet ikke fungerer. Det er nemmer at rette til og have en lidt mere pragmatisk tilgang til tingene. Med lidt mindre antal holdinstruktioner kan du også nemmere spille flere former for fodbold. Du kan både spille kontra eller mere kontrollerende, for du har ikke holdinstruktioner, der står i vejen for det og modsiger det.

De sidste råd jeg vil give er, tænk over hvad der er vigtig for dig at have med. Tænk over om du ikke allerede har det der skal til. Med det mener jeg, hvis du allerede spiller meget flydende, har du så brug for mere kreativ frihed? For det er allerede en del af den flydende tilgang. Kan tingene blive for meget af det gode? Har du brug for højere tempo, når du allerede spiller offensivt? Kan spillet blive så hurtigt, at dine egne spillere ikke engang kan følge med? Det hele handler om balance. Så sæt dig ned og tænk godt og grundig over den stil du vil have og hvilke instruktioner du vil have med. Start roligt ud og byg på efterhånden. Og lad for Guds skyld vær med at gå i panik og ændre alt for mange ting hele tiden. Det kommer til at virke som at tisse i bukserne, det varmer først men så bliver det koldt. Det kan chokerer den først kommende modstanderen og motivere dine spillere og tit vinder du den første kamp endda stort, derefter går det stærk ned af bakke. Så alle ændringer skal komme stille og roligt!


Holdinstruktionerne
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: The Football Manager’s Guide to the Galaxy
« Svar #24: 14 Feb 2016, 08:53 »


Nu vil jeg gennemgå min nyeste taktik. Den minder meget om noget jeg har lavet før. Jeg vil gennemgå den med de punkter, som jeg har beskrevet og hvordan jeg selv bruger det. En slags uddybning af punkterne og for at vise et eksempel på hvordan det kan gøres. Der er mange andre muligheder men dem må andre så tage sig af. Vi starter med at gennemgå konceptet jeg har udtænkt og med et Robin van Persie citat, som jeg bare elsker:



Således udtalte RvP sig om Sir Alexander Chapman Ferguson og jeg vil læne mig lidt op af gode gamle SAF. Mine spillere skal have godt med kreativ frihed og have lov til at spille fodbold. Nærstuderer man SAF, så ville man finde ud af, at hans system var fleksibelt og det gav ham mange strenge at spille på. Grundlæggende var det dog, at den kreative frihed altid var til stede, det uventede kunne ske og der skulle spilles fremad og angribes også selvom man satsede på kontra, så var målet altid fremadrettede spil. Det lykkes selvfølgelig ikke i alle kampe, SAF havde også sine voldsom døde perioder, hvor man kedede sig ihjel men man var ikke i tvivl om, at holdets forsøgte og hvad SAF ville.

Det er også i kortene, at der skal spille offensivt, for det er en del af klubben filosofi og det krav skal og vil jeg efterleve. Jeg vil dog ikke være total naiv og spille offensivt i alle kampe både hjemme og ude. Jeg vil ligesom SAF gerne have en pragmatisk tilgang til tingene. Så kontra er en mulighed på udebane mod de større hold, men der skal stadig angribes og være kreativitet til stede.

Jeg søger derfor et åbent koncept, hvor der er god balance og som nemt kan omstilles. Et fleksibelt system hvor jeg kan bruge alle de mulige mentaliteter, der er tilgængelige. Jeg vil dog så vidt som muligt søge den offensive tilgang men det skal ikke være på bekostning af det fleksible og slet ikke være totalt naivt. Sidste men ikke mindst, så skal den kreative frihed være til stede. Så konceptet må være: En tempofyldt offensiv og kreativ tilgang i et fleksibelt system.
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: The Football Manager’s Guide to the Galaxy
« Svar #25: 14 Feb 2016, 23:41 »


Det giver næsten sig selv efter jeg gennemgik det taktiske koncept. Jeg spiller selvfølgelig med et Flexible som system og Attacking som grundlæggende mentalitet. Dette er dog kun på hjemmebane, for det skal som sagt ikke være naivt. De andre mentaliteter kan komme i brug især på udebane og når jeg kommer foran, så er jeg ikke bleg for at spille mere på kontra eller endda gå defensivt. Jeg vil gå efter følgende fordeling i mine spillerroller, for at skabe den ønskede balance i tingene:


•   Contain & Defensive: 5 defend, 3 support, 2 attack

•   Counter, Standard & Control: 3 defend, 5 support, 2 Attack

•   Attacking & Overload: 3 defend, 3 support, 4 Attack


Det er på mine back positioner, at den automatiske indstilling i rollen er sat til. De ændre derfor rolle alt efter holdet mentalitet og giver den fleksibilitet jeg søger. Hvilke opgaver de ellers skal løfte det tager i under spillerroller.
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: The Football Manager’s Guide to the Galaxy
« Svar #26: 14 Feb 2016, 23:56 »


Noget af de første jeg gør, det er at tænke i hvilke angrebsmønstre jeg ønsker. Hvilke løb ser jeg gerne og hvordan forestiller jeg mig, at bryde igennem modstanderens forsvar. Hvordan skal målene opstå? Noget jeg er blevet vild med i FM16, det er overlap fra mine backs. Det fungerede helt perfekt i min Gung-Ho taktik. Her har jeg fremadstormende Wingbacks, der har indstillinger som en komplet Wingback dog uden Roaming From Position. Dem vil jeg have med til denne taktik.

Det kræver dog, at jeg enten spiller med kanter der enten trækker ind i banen eller slet ingen kanter. For der skal være rum og plads langs sidelinjen til mine fremadstormende backs. Det kræver også, at jeg fylder feltet op med folk, så mine backs har folk at sigte efter ved indlæg, så der er brug for nogle der tager disse løb.

Ud over disse overlap på kanterne vil jeg gerne have angribere, der er meget bevægelige og løber på længdegraderne men som også kan løbe bredt, altså dybt og bredt ud over kanterne. Jeg vil gerne udnytte rummet bag modstanderen forsvar også for at tvinge dem lidt tilbage, ved at true dem dybt. Så min midtbane på den måde kan kombinerer sig nemmere rundt i ”Smørhullet”. Så målet er, at fylde ”Smørhullet” op med pasningsstærke spillere, der både kan, tør og vil fordele den dybt eller bredt til backs eller angribere. Det skal være typer, der tør spille med risiko og kan bryde modstanderens forsvar. Det er måde jeg vil forsøge at bryde igennem på.

Defensivt vil jeg have god støtte til mine backs, da indlæg fra modstanderen er der man bliver straffet i FM16. Så der skal være kanter, der løber med tilbage og hjælper til. Især når jeg spiller med backs, der er så aggressive. Der skal være mindst 3 spillere der holder defensive hele tiden og det er selvfølgelig det centrale forsvar og balancespilleren. Derudover skal de have støtte fra backs, når de spiller i support. Der skal selvfølgelig være spillere, der bare holder deres defensive position.
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: The Football Manager’s Guide to the Galaxy
« Svar #27: 15 Feb 2016, 01:21 »


Jeg har Konceptet, Mentality og Team Shape på plads og jeg ved hvilke løbe og spilmønstre som jeg vil gå efter. Spøgsmålet er så, hvilke formation og spillerroller der vil passe bedst til at opnå dette? Jeg har selvfølgelig kigget lidt på truppen, før jeg satte mig fast på noget. Truppen er jo skabt til ny klassikeren 4-2-3-1, her kan jeg få de offensive backs, som jeg søger og med mulighed for kanter der trækker ind men som også støtter mine backs defensivt. Derudover råder jeg over nogle offensive folk, som meget gerne tager løb på længdegraderne. Angribere der kan og vil drive bolden frem og som har farten til at sætte modstanderen af med dine dybe løb. Sidste men ikke mindst, så råder jeg over gode playmakere, der kan boltre sig i ”Smørhullet” og sætte spillet op, som jeg ønsker det.

Jeg satser på at spille offensivt og planen er, at presse en en smule mere end standard. Det betyder en relativ høj defensiv linje. Så jeg har brug for en målmand, der er villig til at lukke rummet bag mit centrale forsvar, hvis det bliver nødvendigt. Derfor bruger jeg en Sweeper Keeper, der skifter mentalitet sammen med holdet mentalitet. Altså attack rolle når jeg spiller Attacking og defend når jeg spiller Defensive.

Jeg spiller som regel med en klassisk 4 backkæde og det gør jeg også i dette tilfælde, hvor mit centrale forsvar er to klassiske Central Defender i defensiv rolle. De holdes helt standard på nær en indstilling og der er Close Down Less. Det har noget med mit presspil at gøre men det kommer jeg til under holdinstruktioner. Deres rolle er sammen med balancespilleren, at spille bolden simpelt rundt og fastholde spillet. Defensivt giver det sig selv, at de skal holde en god struktur og det er også en af grundene til, at de presser en smule mindre. Jeg ønsker ikke, at de satser for meget og forsvinder fra deres position.

Som nævnt så vil jeg have mine Wingbacks fra Gung-Ho taktikken med. Det er Wingbacks sat til automatisk rolle, så de kan skifte sammen med holdets overordnet mentalitet og dermed gøre systemet fleksibelt, i forhold til de jeg gerne vil opnå. Det er så der en god balance mellem holdets mentalitet og rollefordelingen. Deres jo rent offensivt er de aggressive løb fremad og overlap på ydersiden af mine kanter. Det er grunden til, at de har samme indstillinger som de komplette back på nær Roam From Position. De presser lige det centrale forsvar en smule mindre, så jeg holder strukturen. De satans indlæg fra modstanderen vil vi gerne begrænse.

Offensivt har jeg mange spillere der spiller med stor risiko og jeg har simpelthen brug for en spiller, der holder balancen og har en smule mere ro på. Det er selvfølgelig balancespilleren. Da jeg først gennemgik truppen, var jeg rigtig fristet til at spille med en dyb playmaker som balancespiller, jeg har trods alt ret gode dybe playmakere i truppen og tænkte på, at kombinere ham med en dynamisk 8er i form af en Boks til Boks spiller. Det ville bare ikke harmonere med de roller, som jeg havde forestillet mig længere fremme. Jeg havde brug for en der ville spille mere sikkert. Jeg har valgt en Central Midfielder i defend rolle. Han presser ligesom den bagerst kæde en smule mindre for at holde en stram defensiv struktur. Han spiller også med Fewer Risky Passes, så han kan være med til at holde roen og skabe balance.

Jeg vil som noget nyt prøve, at spille med hele tre playmakere i ”Smørhullet”. Tre helt ens typer der skal skal bevæge sig op og ind i hullet mellem modstanderens forsvar og angreb og fordele spillet som jeg ønsker det. Det skal være bredt til backs og dybt til angriberne og gerne i åbne rum. De skal spille med stor risikovillighed og hele tiden søge afleveringer, der kan bryde modstanderen ned. Til den opgave har jeg valgt tre Advanced Playmakere i support. De kommer til at befinde sig på MCL, AML og AMR positionerne. De brede playmakere skal selvfølgelig trække ind i banen for at give rum til de fremadstormende backs men også undgå, at løbe op i rummet bag modstanderens backs, der vil jeg gerne have mine angribere ud.

De sidste roller er mine angribere og grunden til jeg nævner dem i flertal er, at min AMC også skal fungerer som en angriber. Han skal fungerer lidt som en Skyggeangriber men i rollen som klassisk Attacking Midfielder i attack rolle, hvor han får tildelt Dribble More og More Risky Passes. Helt på toppen har jeg en Complete Forward i attack. Det har jeg før haft store succes med i Man Utd. De to skal tage så mange dybe og brede løb som muligt og være i feltet på indlæg fra Backs. De skal scorer mine mål. Det hele kommer til at se således ud og jeg har sat pile på løbemønstre, for at illustrere hvad jeg gerne vil opnå.



Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: The Football Manager’s Guide to the Galaxy
« Svar #28: 15 Feb 2016, 11:21 »


Jeg vil sætte min Wingbacks op, som kommer bredt i overlap. Derfor vælger jeg ekstra bredde i spillet, jeg vælger dog ikke Look For Overlap, da jeg syntes det sænker tempoet i spillet og det ønsker jeg ikke. Jeg har i forvejen nogle instruktioner med, som sætter tempoet en smule ned og som giver den ønskede tålmodighed. Det er Play Out Of Defence og Work Ball Into Box. Dem har jeg valgt, fordi jeg gerne vil have lidt mere tålmodighed og en smule mere boldbesiddelse. Jeg forventer en højt tempo og mange afleveringer med risiko men ønsker balance i tingene. Dette kunne måske hjælpe, så det ikke bliver helt Gung-Ho og naivt. Jeg er også et tophold og ønsker ikke helt hjernedøde lange afleveringer, evnerne til at bygge spillet op nedefra burde være til stede.

Det næste jeg ønsker, det er de dybe afleveringer til mine angribere. Jeg vil forsøge, at udnytte rummet bag modstanderens forsvar både centralt og bredt. Jeg ønsker derfor ikke at spille mine angribere i fødderne men derimod i de åbne rum, hvor de så skal trække fra deres opstander og forfølge bolden. Derfor har jeg valgt Pass Into Space. Den instruktion sammen med playmakere og angribere der spiller med høj risiko i afleveringerne er endnu en grund til, at jeg også har valgt Play Out Of Defence og Work Ball Into Box, for der satses i forvejen meget på den sidste 1/3 af banen.

Som tidligere nævnt er den højere kreativ frihed vigtig jævnfører Robin van Persie citatet. Det sammen gør sig gældende for tempoet i spillet, så Be More Expressive og Higher Tempo er tilføjet. Jeg magter ikke sløvt pasningsspil som under van Gaaaaaaab. Igen er Play Out Of Defence og Work Ball Into Box med til at holde balancen, så det hele ikke bliver for meget. Det hele lyder måske som modsigelser men det er for at finde den livsvigtige balance.

Defensivt satser jeg på, at holde en lidt strammere struktur ved at give min 4 backkæde samt balancespiller Press Less Often. Jeg vil dog gerne sætte modstanderen under pres men ønsker ikke at stå alt for højt. Så en normal forsvarslinje er fasthold med Close Down More er tilføjet og det samme gør sig gældende for Prevent Short GK Distribution.

Som en sidste note under holdinstruktioner, så er Work Ball Into Box en instruktion, som jeg holder godt øje med. For er tempoet for dødt og jeg ikke kommer frem til nok, så bliver den fjernet i de kampe. Nå men de holdinstruktioner jeg er kommet frem til er:

•   Play Much Wider

•   Higher Tempo

•   Closing Down More

•   Prevent Short GK Distribution

•   Play Out Of Defence

•   Pass Into Space

•   Be More Expressive

•   Work Ball Into Box
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: The Football Manager’s Guide to the Galaxy
« Svar #29: 15 Feb 2016, 12:45 »


Jeg vil kort gennemgå min defensive og offensive hjørnesparkstaktik. Defensivt kører jeg ret klassisk til værks med to mand på stolperne og to mand der dækker det lille felt. I det store felt har en fire mand heriblandt mine to centrale forsvarsspillere, der dækker deres højeste folk. På kanten af feltet har en som skal opsamle løse bolde og dækker af for langskud. Han skal samtidig sætte kontraen i gang hvis det bliver muligt. Helt fremme har jeg min angriber som skal være klar på en eventuel kontra.

Defensiv hjørne

Offensivt bruger jeg en taktik jeg kalder Rebound. Målet er som sådan ikke at vinde og scorer på den første luftduel men opsamle løse bolde og sende dem i kassen eller sætte den i rotation igen. Målet er, at sætte makimalt pres på i det lille felt og satse på en løs bold i det store. Derfor sender jeg bolden mod det lille felt, hvor mine tre stærkeste folk befinder sig. Derudover har jeg fyldt feltet op med mine offensive spillere.

Offensiv hjørne



Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Sider: 1 [2] 3 4 ... 8 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010