home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23282
  0 Brugere, 452 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: ArmaghRed92
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2015
| |-+  Kategori: Blogs
| | |-+  #33.(THE END)Alis Aquilae ~ On an eagle's wings
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 [2] 3 4 5 Udprint
Forfatter Emne: #33.(THE END)Alis Aquilae ~ On an eagle's wings  (Læst 44567 gange)
TripleX9
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Alis Aquilae ~ On an eagle's wings
« Svar #15: 22 Jan 2015, 18:12 »

Altid spændende med dine blogs TripleX, ser frem til at læse mere!

Mange tak Grün  ....håber også det bliver spændende Smiley,,, Glad for du læser med Smiley
Logged


TripleX9
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Alis Aquilae ~ On an eagle's wings
« Svar #16: 22 Jan 2015, 19:32 »

Nogen der ved om det også giver ekstra coefficient points, når ens ungdomshold også kommer langt i CHL?
Logged


TripleX9
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Alis Aquilae ~ On an eagle's wings
« Svar #17: 23 Jan 2015, 13:18 »



Det blev en forfærdelig April måned for mit mandskab og jeg. Stillingskrigene i skyttegravene tilbage i tiden, må have været vand i forhold til det, som vi måtte igennem.



11. april kl. 20.45 lokaltid lød startfløjtet til den første af to "verdenskrige". Et bombardement i begge ender fra start til slut af denne kamp i München. Kampen mindede mest af alt om D-day, hvor vi denne gang var i slagternes rolle, og tyskerne var dem, som fik overtaget til sidst. Den helt omvendte verden af, hvordan det foregik d. 6. juni 1944 i Normandiet.

Vi var efter 74 minutter og et sandt stormløb mod tyskernes mål netop kommet foran 2-0. Dante havde scoret selvmål i første halvleg og Youri Tielemans havde netop sendt bolden op i krydset. 2 fantastiske udebanemål og en næsten sikker sejr, jeg kunne så småt begynde at skimte vores mål Paris (Semifinalen) , måske vi endda kunne nå helt til Berlin (finalen), så gode som vi var.

Men det skulle jo gå galt. I det 80. minut scorede Arjen Robben og allerede i det 84. minut scorede Shaqiri. Tyskerne var som forvandlede. I ren vildskab var de ved at smadre vores solide fundament fuldstændigt, og det var ved rent held, at vi ikke endte med at tabe kampen.

19. April kl. 19.45 skulle anden del af slaget finde sted. Endnu et festfyrværkeri fandt sted mellem de to mandskaber. Granaterne eller boldene hamrede mod kassen igen og igen i begge ender, og ind skulle bolden nok komme.

Vi fik igen først hul på bylden, og efter 38 minutter førte vi 2-0 på mål af hjemvendte Zaha og unge Vutov. Glæden varede dog kort, da Lewandowski reducerede lige før pausen og satme om ikke også tyskerne scorede lige efter pausen ved Shaqiri. Stillingen var nu 2-2 med 40 minutter igen og fuldstændigt lige.

Den dårlige fornemmelse var allerede i kroppen ved 2-2. Tyskerne havde nu snart overtaget med udebanemål, de skulle bare score en gang mere. Derfor var min glæde heller ikke nem at få øje på, da vi 1 minut efter Shaqiri, bragte os foran 3-2. Der var stadigt meget meget langt hjem, og et mål til tyskerne ville sende dem videre. Jeg var pisse nervøs for at sige det mildt. Var det nu tyskerne ville smide en atombombe eller køre deres Tiger-kampvogne i stilling.

Det varede ikke længe inden røgsløret løftede sig og ud gennem det kom Bastian Schweinsteiger med et kanonskud og gjorde det til 3-3 efter kun 53 minutter. 3 mål på de første 8 minutter af anden halvleg.

Tyskerne havde lige nu vundet krigen, og vi måtte tage helt andre midler i brug for at ændre nederlag til sejr. Omgrupperinger blev foretaget, og tre mand blev sendt helt i front. Nu skulle de slagtes de tyskere, og unge Vutov slog også til på en dødbold og scorede til 4-3.

Hurtigt blev de tre trukket tilbage fra fronten. Hele holdet gik nærmest i skyttegrav for at forsvare sig fra det uundgåelige bombardement som tyskerne ville sætte ind nu. Vi holdte skansen rigtigt godt, og havde faktisk selv op til flere gode forsøg for at sætte dødsstødet ind.

I det 88. minut dukkede den lille Mario Götze op og satte bolden i kassen til 4-4. Det, som ikke måtte ske, var lige sket. Vi var blevet slået, udraderet, slagtet og ydmyget, efter at have haft overtaget i store dele af de to opgør. Med bukkede hoveder måtte vi traske i omklædningsrummet, mens overmagten Bayern München kunne fejre at de havde vundet D-day 2017. Vi måtte derimod bide i det sure æble og se til, mens vores målsætning om en semifinale gik op i røg. Kvartfinalen blev endestationen.




« Seneste Redigering: 28 Jan 2015, 14:44 af TripleX9 » Logged


TripleX9
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: #12. Alis Aquilae ~ On an eagle's wings
« Svar #18: 26 Jan 2015, 13:57 »



2 x THE DOUBLE


Endnu en sæson er gået på hæld i Crystal Palace. Det blev til endnu en sæson, som har styrket klubben til fremtiden, hvor den skal være en af de bedste i verden, ja den skal faktisk være den bedste.

1. Holdets sæson
For første gang i historien vandt Crystal Palace Premier League. Efter at vi førte ved Januar, så har vi ikke siden afgivet førstepladsen. Det blev dog til 3 grimme udebanenederlag i sidste halvdel af turneringen. Arsenal, Man. City og QPR kunne vi ikke overvinde på fremmed græs, men derudover har holdet gjort det helt fantastisk, specielt med tanke på hvor unge og urutinerede spillerne er. Det er sgu en fremragende præstation, og det gør helt sikkert at vi lettere kan glemme de forfærdelige opgør mod Bayern München. 7 point var der ned til Manchester United på 2. pladsen, og drengene kunne gå på ferie med en enorm stolthed efter at have vundet the double.

Det blev nemlig også til sejr i den prestigefyldte FA-Cup, hvor Southampton blev besejret med sikre 2-0 i en velspillet kamp på Wembley. Dermed kunne endnu et trofæ finde vej til Crystal Palace's pokalskab.

2. Holdets sæson
Det var ikke kun de unge seniorer på 1. holdet der kunne bryste sig af the double. U21 mandskabet fik nemlig også to titler denne sæson, da holdet både vandt den hjemlige turnering, men også sejrede i Champions League. Holdet vandt finalen med 4-1 over Manchester United. At det lige var Manchester United, der var modstanderen her, gjorde bestemt ikke sejren mindre værdifuld. Det viser også bare, at vi er på rette vej med udviklingen af vores ungdomsafdeling.

Konklusion
Det har været en fremragende sæson, og det er lækkert at se, hvor godt de unge spillere glider ind på holdet. Der er ingen tvivl om, at mit hovedfokus ligger på at hente unge spillere, for at ruste os til fremtiden. Det er også glædeligt at vi er oppe på 4 spillere af egen avl i 1. holdstruppen nu, hvor vi da jeg ankom til klubben var på 0. Der er sket meget de sidste 3 år, og der vil ske endnu mere de kommende år.

Der var dog de famøse D-Days, hvor vi lå i krig med Bayern, som ikke rigtigt passer ind i en ellers glimrende sæson. Det var noget af en skuffelse at sige farvel allerede i kvartfinalen, og så endnu mere skuffende på den måde det skete. Vi skal længere i næste sæson, og jeg har et mål om at komme i finalen, og jeg tror på det, også selvom jeg ikke tror vi kommer til at gå ud og købe store stjernespillere. Vi følger vores transferregler, og dermed er det igen unge spillere vi kigger på i vinduet. Jeg mener også at truppen er stærk nok til at være med, det har vi vist bevist med The Double til 2 hold.

Vi skal selvfølgelig også være med i toppen af Premier League igen, hvor en 4. plads som minimum er acceptabelt for mit vedkommende.

Næste update vil være omhandle transfers i foråret og inden sæsonstarten.






« Seneste Redigering: 26 Jan 2015, 14:23 af TripleX9 » Logged


LucasLeiva
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: #12. Alis Aquilae ~ On an eagle's wings
« Svar #19: 26 Jan 2015, 14:04 »

Virkelig fed blog! Og imponerende resultater.

KIU Peace
Logged

Kolo Abib Touré

TripleX9
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: #12. Alis Aquilae ~ On an eagle's wings
« Svar #20: 26 Jan 2015, 14:11 »

Virkelig fed blog! Og imponerende resultater.

KIU Peace

Tusinde tak!! Smiley

Er glad for du både kan lide den, og også synes at det er gået helt godt, men endnu vigtigere at du kigger med Wink
Logged


TripleX9
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: #13. Alis Aquilae ~ On an eagle's wings
« Svar #21: 26 Jan 2015, 14:53 »



EN ØRN VENDER HJEM



Først i januar fik vi en chance, som jeg havde håbet på, men ikke turde drømme om. Vi fik chancen for at hente en ægte"ørn" hjem. Lige inden jeg kom til klubben i 2014, der havde The Eagles netop hentet en af sine mest talentfulde unger hjem fra Manchester United, nemlig Wilfred Zaha. Han var dog desværre kun til rådighed en sæson, da det var en lejeaftale.

På trods af fantastisk spil og målfarlighed, og endda en aftalt pris, hvis vi ville købe ham på 70 mill. kroner, så lykkedes det ikke at beholde ham, vi havde simpelthen ikke midlerne, efter vi havde oprustet lidt kraftigt i min første sæson. Derfor måtte jeg se Zaha drage til Paris, som betalte i omegnen af 190 mill. kroner for ham.

Det sidste 1œ år er jeg dog blevet ved med at følge med i, hvordan det er gået for den unge ørn. Uden omsvøb så er det gået ad helvede til for knægten. Wilfred har fået under 20 kampe i den franske hovedstadsklub på 18 måneder, og derfor slog vi også hurtigt til da vi fik ham tilbudt for 49 mill. kroner. Dermed var truppen forstærket kraftigt og vi har fået en ørneunge hjem.

Zaha har virkeligt fundet spillelysten igen, og har spillet rigtigt godt og solidt i løbet af foråret. Det var et kvalitetskøb til små penge, og alle omkring klubben er lykkelige for at han igen er i klubben. Med Zaha & Sisto på hver sin kant, så tror jeg alle forsvar vil få deres problemer, og de vil kun vokse sig større og større, da spillerne stadigvæk begge to er i en udviklingsfase.

Udover Zaha kom der i Januar kun en spiller mere til klubben. Unge Dino Mrsic er kommet på en fri transfer fra Rijeka. Dino er 17 år gammel, og tiltænkt en rolle på U21 holdet en sæson eller to. Derefter må vi vurdere om, han har udviklet sig nok til at komme på tale til førsteholdet. Der er muligheder i knægten, men det er en spiller som jeg er i tvivl om, og derfor for tidligt at sige, hvor vigtig han bliver for klubben. Vi har andre unge angribere med større talent, og derfor har Dino heller ikke været inde omkring førsteholdet endnu. Men måske kommer det i løbet af næste sæson.


« Seneste Redigering: 26 Jan 2015, 14:55 af TripleX9 » Logged


Peroni21
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #14. Alis Aquilae ~ On an eagle's wings
« Svar #22: 26 Jan 2015, 15:12 »

Lækker signing af Zaha. Altid rart at få en gammel stjerne hjem!

Fed blog og gode resultater :-)
Logged

Månedens bruger: Februar 15'
Månedens tråd: Februar 15'

Nuværende konkurrence: Ingen aktive p.t.
Nuværende blog: Ingen aktive p.t.

TripleX9
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: #14. Alis Aquilae ~ On an eagle's wings
« Svar #23: 26 Jan 2015, 15:15 »

Lækker signing af Zaha. Altid rart at få en gammel stjerne hjem!

Fed blog og gode resultater :-)

Mange tak Peroni, var også ret glad for, da han blev sat til salg Smiley Glæder mig også til du kommer i gang igen Smiley
Logged


TripleX9
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: #14. Alis Aquilae ~ On an eagle's wings
« Svar #24: 27 Jan 2015, 13:53 »



ER DET MANGEL PÅ RUTINE FOR BÅDE HOLDET OG MANAGEREN?


Det er en presset manager i Crystal Palace lige nu. Sædet er ved at føles lidt varm efter en længere periode med skader, der har været medvirkende til ret skidte resultater gennem et meget hårdt program.

Pointtab til Manchester United (H), Liverpool (H) i ligaen, samt nederlag til Bayern München (A) igen i Champions League gør ikke ligefrem bestyrelsen helt tilfreds med mig. At vi så også tabte 3-2 hjemme til Manchester United i Mickey Mouse Cuppen, har heller ikke ligefrem været med til at smilene på direktionsgangen er blevet større.

Det har simpelthen ikke været vores periode her i starten på den nye sæson. Det så ellers okay ud efter 6 kampe med 4 sejre og 2 uafgjorte. Så kom Liverpool  på besøg, og vi kampen. Dermed ser det lidt skidt ud for Crystal Palace og undertegnede.

I ligacuppen skal det dog siges, at jeg stillede med 7 helt unge spillere, og blandt andet en ny målmand på 17 år, der fik sin debut. De gjorde det sgu meget godt knægtene og kom tilbage fra 0-2 til 2-2. I den forlængede var United dog overlegne på fysikken. Men med det hårde program følte jeg mig tvunget til at stille sådan op, da vi også har været ramt  hårdt af skader i centerforsvaret. De sidste 4 kampe har vi spillet med backs på centerpladserne, da alle 4 normale forsvarer er skadet. Det har ikke gjort tingene nemmere, men når alt kommer til alt, så er det jo ingen undskyldning. Det er point og sejre der tæller. Vi har ikke set godt ud i de sidste 5-6 kampe, og eneste positive ting lige nu er, at vi slog Roma 2-1 på hjemmebane.

Jeg må dog indrømme, at jeg måske er ved at være lidt bekymret over, om jeg nu også har valgt rigtigt ved at satse så ungt. Mange af vores spillere er jo under 20 år, og det er kun de to målmænd Hennessey & Ruffier, der er blevet 30 år. Det vil vise sig gennem sæsonen, om mit unge mandskab kan klare mosten, hvis jeg ellers får lov at stå i spidsen for klubben så længe. Jeg håber at bestyrelsen vil tænke sig godt om inden en evt. fyreseddel.

Transfers sommeren 2017

Der er blevet handlet lidt i sommers, og vi har fået nogle nye spillere til klubben. Det er alle spillere tilhørende den unge generation. Der er i denne sæson endnu ikke købt en spiller over 18 år, da vi bygger på fremtiden. Det er et sats, men det kan blive rigtigt godt, hvis vi kommer godt igennem den næste sæson eller to, så begynder vi at se enormt stærke ud som klub på alle fronter.

Vi har hentet to unge målmænd denne sommer. De skal dog begge hovedsagligt spille på u18 & u21 holdet. Dog har Koray Ceylan allerede fået sin debut på førsteholdet. Han gjorde det faktisk ganske godt mod et stærkt United hold. Den anden spiller er Freddie Sands, som jeg ikke tror får debut i løbet af denne sæson, medmindre vi virkeligt bliver ramt hårdt af skader. Freddie er pt. 4. valg på keeper posten. Det er nok ikke en ny Gordon Banks eller Peter Shilton jeg har fundet i de to keepere. Jeg kan dog håbe at de udvikler sig til et par rigtigt gode keepere. Jeg er dog helt sikkert stadigt på udkig efter TALENTET!

Det er blevet til 2 indkøb mere denne sæson, men det er dog til den modsatte ende. To angribere er blevet hentet til klubben. Det er planen de skal fungere som backup til vores i forvejen 4 unge angribere, hvor Guidetti er den ældste med sine 25 år. Christian Quintero er en angriber jeg forventer mig meget af de næste par år. Han skal helt sikkert nok få chancen i denne sæson, og har da også allerede fået spilleminutter. Vi har også købt Chris Chalk, som skal slå sine folder på u21 holdet denne sæson. Eftersom vi er ude af Ligacuppen allerede, og har mange unge angribere, der skal have spilletid, så tror jeg ikke det bliver før næste sæson, at Chris får debut.

Fra vores egne rækker har vi også rykket enkelte spillere op i førsteholdstruppen for at snuse lidt til den bedste række. Dan Harris er en ung lovende kantspiller, som jeg forventer stille og roligt spiller sig mere og mere ind på holdet. Han skal være sulten og klar, hvis der kommer skader til de to faste på højre midtbane. Abass Ansah er en backup på højre back. Vi har nogle gode spillere allerede på backen, men jeg ser Ansah som en mulig fremtidens mand på denne plads. Han vil i hvertfald få en kamp i ny og næ på pladsen, og så må vi se om han gør det godt nok. Ellers kunne jeg måske finde på at leje ham ud senere på sæsonen, dog er det noget jeg helst vil undgå.

Sidste sæsons boblere i truppen er begge blevet fundet gode nok til nu at blive vurderet som en del af førsteholdstruppen. 27. Scott Walden (2016/17) som 4. valg i angrebet og en mulig kommende stjerne. 16. Mandala Egbo (2016/17) glider ind som rotationsspiller på højreback. Joel Ward har i løbet af sommeren forladt os til fordel for Chelsea, og dermed er Egbo oppe som 2.valg efter Martin Kelly.

Hvis jeg skal få glæde af disse unge talenter, så skal spillet og resultaterne godt nok ændre sig, ellers er jeg bange for at jeg ikke fejrer nytår som manager for The Eagles.

« Seneste Redigering: 27 Jan 2015, 20:14 af TripleX9 » Logged


TripleX9
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: #15. Alis Aquilae ~ On an eagle's wings
« Svar #25: 28 Jan 2015, 13:05 »



BACK ON TRACK


Det var nok lige tidligt nok, at jeg var ude at lufte krisestemning og et sæde, der var ved at brænde. Det blev vidst bare til en hård periode med mange hårde kampe og skader oveni hinanden. Vi er igen kommet på rette spor, og har haft resultaterne med os både i ligaen og i Champions League. Det er og dog også grundet lidt lettere modstand end tidligere, samt en stor hjælp at mine center forsvarer er tilbage. Specielt Rugani og Balanta gør en kæmpe forskel, når de er med begge to.

RETTELSE
Der skal også lige en rettelse til, da jeg igår nævnte, at det var Liverpool og Tottenham, som jeg tabte til. Det er ikke helt sandt, og jeg beklager at jeg huskede forkert. Jeg tabte ganske vist til Liverpool, men jeg vandt 5-2 over Tottenham. Det var istedet upåagtede Norwich, som sænkede os med 2-0. Det gør det ikke bedre at det var et lavere rangerende hold, men ikke desto mindre er det de sande facts.

DANSKER OPGIVET I CRYSTAL PALACE
Jeg har længe gerne ville finde en spiller, der var lige så energisk og givtig for holdet, som Ødegaard har udviklet sig til. Jeg er ret meget i tvivl, om Tielemans nu også er den rigtige at satse på i fremtiden. Jeg er bange for han ikke har den der her kommer jeg type i sig, og den er SÅ nødvendigt på den centrale midtbane. Jeg ser nok Tielemans som lidt mere af en kommende tekniker, der helt sikkert vil komme til at spille på højt plan, men måske bliver det bare ikke her i klubben. Det skal også siges, at han virker meget modtagelig overfor skader.

Derfor har vi i et stykke tid fulgt den unge dansker Pierre Emile Højbjerg. Mange ville måske sige, tag nu og find en rutineret spiller til holdet. Pogba ville også være drømmesigningen, men han er simpelthen for dyr. Jeg vil ikke give 800 millioner kroner for en spiller, og det ligger også lige i overkanten af at være det dobbelte af hans værdi. Defor har vi kigget efter nogenlunde samme spillertyper, og her mener jeg, Pierre Emile Højbjerg passer meget fint ind.

Vi har været så langt fremme i forhandlingerne, at vi rent faktisk kunne snakke kontrakt med danskeren, men vi valgte dog at trække os. Han forlangte en ugeløn på 1.117.500 DKR., og det synes jeg nok lige var i overkanten for en 22 årig ung fyr. Jeg var ganske enkelt bange for at det ville få lønningerne til at gå amok i klubben fremadrettet.

Jeg kan dog ikke helt slippe tanken om at signe ham, der skal dog 400 millioner til, samt ovenstående lønkroner. Ville i signe ham?
« Seneste Redigering: 29 Jan 2015, 12:58 af TripleX9 » Logged


TripleX9
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: #16. Alis Aquilae ~ On an eagle's wings
« Svar #26: 28 Jan 2015, 14:42 »



FARVEL TIL EN STJERNE




Så gik den ikke længere. I sommerpausen inden denne sæson måtte jeg se en af mine "ørne" forlade reden. Jeg har ellers gjort, hvad jeg har kunnet for at beholde spillere som Romero, Balanta, Pisto, Rugani & Tagliafico. De er af og til kommet hen til mit kontor med ønsker om at forlade klubben til fordel for nogle af de større klubber, fordi de igennem medierne har hørt, at der har været interesse efter dem. Vi har slet ingen problemer haft med dette, da jeg ved det er unge knægte, som både ser stjernestatus, pokaler, penge og damer forude, så jeg har indvilget alle gange i at, hvis de respektive klubber tilbød spillerens værdi efter vores mening, så ville jeg da ikke stå i vejen. De høje priser har heldigvis afskrækket mange klubber indtil nu.

Den gik dog ikke mere nu, da Chelsea valge at indfri Romero's frikøbsklausul på 485 mill. dkr. Det er trist at sige farvel til sådan en spiller, men det var tilgengæld også forventet at dette ville ske. Vi er ikke oppe som KLUBBEN endnu, og vi har endnu ikke vundet noget europæisk, så derfor er det kun naturligt at kommende stjerner gerne vil til endnu større klubber. Vi fik også en pæn slat penge ud af det, da vi betalte omkring de 100 millioner, da vi i sin tid hentede Romero til klubben.



Romero efterlader et stort hul på den defensive midt, som jeg håber at danske Billing kan fylde ud trods sin unge alder. Vi har andre unge spillere der vil afløse på den plads, men hovedsagligt vil unge Billing få masser af kampe.

Hvem ved, måske vender Lucas tilbage en dag?
« Seneste Redigering: 28 Jan 2015, 14:50 af TripleX9 » Logged


TripleX9
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: #17. Alis Aquilae ~ On an eagle's wings
« Svar #27: 28 Jan 2015, 17:24 »

Så skulle første side også være helt opdateret igen med hensyn til transfers,trup og titler. Smiley
Logged


TripleX9
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: #17. Alis Aquilae ~ On an eagle's wings
« Svar #28: 29 Jan 2015, 14:12 »



CHAMPIONS LEAGUE GRUPPESPILLET


Igen i år skulle vi forsøge at skrabe endnu flere point sammen i jagten på Real Madrids første plads på Club Coefficients listen. Da vi kun fik en kvartfinale sidste sæson, og jeg havde regnet 5 semifinaler i træk ville være nok, så er vi, som enhver kan regne ud, nød til at få minimum en finaleplads i løbet af de næste 3 år. Det skulle vi dog også gerne, jeg regner da også med at vi vinder 1 eller 2 titler i løbet af de næste tre år. Men nok om det, for der er lang vej, og nu gælder det denne sæsons gruppe spil.

Vi trak igen Bayern München, så der er lagt op til endnu en krig mellem de to hold, og jeg garanterer vi er sultne efter at slå dem. Et andet stærkt hold i puljen er de gæve italienere fra hovedstadsklubben Rom. Sidst men ikke mindst, er skotske Aberdeen kommeT med i gruppen. Mon ikke Aberdeen bliver gruppens boksebold, hvor storsejrene skal komme.

Bayern München vs Crystal Palace 2 - 0

I en tæt kamp der var fuldstændigt lige fordelt på spil og chancer, så var tyskerne bare langt skarpere end vi var. Derfor kunne Lewandowski og Thomas Müller også cementere 2-0 sejren. Man må sige vi var langt fra hævn, når vi var så forbandet uskarpe.


Crystal Palace vs Roma  2 - 1

Det var nu vi skulle vise, at vi ikke bare var en døgnflue, men derimod et hold, der skulle regnes med blandt favoritterne. En sejr her og vi var med igen, men et nederlag ville derimod være katastrofalt for klubben og måske endnu mere mit job.

Vi bed dog også hårdt fra os, og vi dominerede mere eller mindre hele kampen. Det blev kun til en 2-1 sejr, men jeg synes dog aldrig at sejren var i fare, selvom risikoen selvfølgelig altid ligger der, når vi kun fører med 1 mål. Venstre wingback Tagliafico gjorde det flot til 1-0 inden pausen, og unge Scott Walden, som bliver utroligt god for os med tiden, gjorde det til 2-0 midt i 2. halvleg. Destro reducerede godt nok kort efter, men drengene kørte den sikkert hjem.

Crystal Palace vs Aberdeen   5 - 1

Endnu en hjemmekamp, og denne kamp skulle vise sig at blive et rent Sisto show. Pione Sisto scorede hattrick i en kamp, hvor jeg havde ladet alle de spillere, som normalt kun fik meget få minutters spilletid, få chancen og de tog den. Selvfølgelig have de også støtte af nogen af mine stjernespillere.  Unge Dan Harris scorede sit først mål i CHL, og resten af drengene spille rigtigt godt hele kampen igennem. Luka Jovic var sidste mand, der scorede for CP inden Aberdeen reducerede sidst i 2. halvleg. En pligtsejr til os, men dejligt at se at de unge også kan være med.

Aberdeen vs Crystal Palace   0 - 3

Til returopgøret i Skotland, havde jeg igen blandet de helt unge med de "rutinerede". Vi har ikke mange rutinerede, hvis man kun kigger på alder, for drengene er sgu ret unge. Mange af dem, er dog ved at have en del PRL-kampe i benene og også efterhånden nogle CHL-kampe. Derfor var det igen en smal sag at køre en sikker sejr på 3-0 hjem. Svenske John Guidetti scorede 2 gange og sydamerikanske Allione 1 enkelt gang.

Crystal Palace vs Bayern München   5 - 0

Ud af de tre seneste opgør med Bayern München hed vores målscore -2 og -3 point. Hvad værre var, at de også havde sendt os ud af turneringen året før, det kunne vi nok ikke gøre i aften, men vi kunne da give den max. gas, og sende de tyskere hjem med en ordentlig røvfuld. Det var lige netop hvad vi gjorde, vi rev den tyske maskine fra hinanden. og legede os nærmest igennem de 90 minutter. Jeg er sikker på Kaizer Franz vil have en dårlig smag i munden de næste par dage, og ikke kun grundet et overforbrug af Sauerkraut.

5 - 0  var slut facit efter de 90 minutter. Det var en opvisning i fodbold vi præsterede, samtidigt med vi holdte tyskerne mere eller mindre væk fra mål. 7 skud og kun 4 indenfor rammen var det tyske udbytte denne aften. Vores mål blev sat ind af Pione "Supermand" Sisto (2), Scott Walden, Luka Jovic og danske Phillip Billing.

Vi var nu videre og klar til knockoutrunderne for 3. år i træk ud af lige så mange mulige.

Roma vs. Crystal Palace   2 - 1

Hvordan fanden vi tabte den kamp er mig en gåde. Vi var i stærkeste opstiling, og spillede også klart bedst, men måtte efter kampen se i øjnene at romerne stjal billedet og fik de 3 point med en 2-1 sejr. Det var desværre ikke nok til at Bayern mistede 2. pladsen, som ellers kunne have hjulpet lidt på mit humør. Unge Quintero stod for vores enlige scoring efter at Lukaku og Iturbe havde bragt romerne på 2-0

Der er netop trukket lod til næste runde, og vi skal en tur til iskolde Ukraine i første kamp, hvor Dynamo Kiev venter på os. Jeg regner med sikkert avancement til næste runde.



« Seneste Redigering: 29 Jan 2015, 14:15 af TripleX9 » Logged


TripleX9
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: #18. Alis Aquilae ~ On an eagle's wings
« Svar #29: 30 Jan 2015, 13:37 »



ÆNDRINGER = CHAMPAGNEBOLD?


Hvad og hvordan?
Jeg har i længere tid ikke været tilfreds med spillet. Det er ikke resultaterne jeg er vildt utilfreds med, men derimod måden vi spiller på. Det er ikke lækkert at se på, og jeg er krævende og kritisk, jeg gider ikke bare vinde, men jeg vil vinde på den fede måde.

Jeg er ikke den, der gider analysere alt til mindste detalje, så derfor kigger jeg på tingene, og så prøver jeg at arbejde ud fra de ting, jeg tror der er galt og hen mod hvordan kan jeg løse dem. Jeg har ingen baggrund eller dyb undersøgelse i, hvad der er forkert osv i form af statistikker eller noget. Næh, jeg bruger øjnene og de arbejder så på en aller anden måde sammen med den lille motor, der sidder i knolden på os alle.

Min indskydelse var hurtigt , at holdet var for ungt. Det har jeg nævnt før, og efterhånden begynder jeg at blive mere og mere sikker på det, så noget rutine skal der ind på holdet. Nogle stjerner eller i hvert fald sikre kort, der kan bære holdet og de unge frem. For der er masser af kvalitet og talent i truppen, men jeg har været lige overmodig nok, og derfor skal der mere balance på holdet.

Den anden ting der skal ændres, er vores taktik. Resultatmæssigt går det jo helt okay. Vi er videre i CHL og vi fører Premier League halvvejs i sæsonen. Jeg skifter dog tilbage til min taktik, som jeg brugte inden jeg forsøgte med to angribere. Mine kanter bliver rykket op som offensive igen, hvor venstre bliver en inside forward. Vi går tilbage til en angriber, og får dermed igen 2 centrale midtbanespillere. Jeg må så stille og roligt tweake instruktionerne, til jeg opnår den ønskede gang samba-bold, for det er i den retning vi skal.


Ændringer i truppen
Da ovenstående var klart for mig, var jeg jo godt klar over, at det var midlertidigt slut med de transferregler jeg havde sat op. Der var ikke andet at gøre end at sætte dem midlertidigt ud af spillet. Truppen og klubbens nye veje var simpelthen ikke klar til at gå all in på ungdommen. Ungdommen skal stadigt vægte højt i klubben, men indtil vi har overhalet Real Madrid som nummer et i verden, og dermed gennemført denne challenge, så er de på stand by.

Med de nye ændringer var jeg også nødt til at skille mig af med nogle spillere. Det var ikke fordi jeg havde lyst til at sælge ud af mit unge guld, men med de nye veje, så var det en nødvendighed. Samtidigt skulle vi kun fremover bruge en angriber af gangen, og derfor havde vi alt for mange. John Guidetti og Luka Jovic var de første spillere, som måtte forlade klubben. Samlet set blev de solgt for et godt stykke over 600 millioner. Rigtigt gode summer, men også spillere, som jeg havde håbet at have i klubben i mange år. Specielt Luka Jovic var hård at sige farvel til, men det var bare den rigtige beslutning, når jeg nu skulle vælge mellem de unge spillere jeg har i angrebet. Walden og Quintero er mine foretrukne til fremtiden.

Nye ansigter

Tre mand kom til klubben i Januar direkte forstærkninger. De blev alle tre hentet for små beløb eftersom deres respektive klubber havde valgt at sætte dem til salg for småpenge (under 100 mill.). Derfor tøvede jeg heller ikke meget da jeg hentede Mauro Icardi i Manchester United, Marcos Rojo også i United og sidst men ikke mindst hentede jeg Konoplyanka. Alle tre skulle gerne gå ind og vise deres værd med det samme.

Mauro Icardi, der kun havde fået 2 kampe for United siden sommer, bliver det nye førstevalg til angrebspladsen. Han kommer i skarp konkurrence med Walden især, men også Quintero begynder at banke på. Desuden råder vi stadigt over Vutov, som gør det fremragende, og kun er på vej væk fra klubben grundet en stor salgspris allerede nu, og talenter jeg tror, der kan overgå ham i fremtiden.

Marcos Rojo glider direkte ind i midterforsvaret, hvor han bliver makker med Danny Wilson. Scott Dann blev solgt øjeblikkeligt, da kontrakten med Rojo var underskrevet. Dann hvade gjort det super godt, og været virkeligt pålidelig, men en lettere fremskreden alder, og et par skadesforløb gjorde at jeg ikke var i tvivl om et salg nu.

Sidste nye mand Konoplyanka er en ukrainsk raket, der skal være inside forward på venstrekanten. Pladsen her er blevet ledig, da vores tidligere backup til Sisto, er rykket ind på den centrale midbane. Derfor ser jeg meget frem til at prøve Konoplyanka af på den plads, og ikke mindst have en spiller på højt niveau til den dag, hvor Sisto smutter, for den dag kommer jo nok nærmere og nærmere.

Jeg føler, at vi nu er endnu bedre rustet til de næste par års turneringer. Vi er samtidigt blevet styrket både i truppen og på det økonomiske, så folkene på direktionsgangen er også ganske tilfredse, på trods af, at vi midlertidigt har løsnet lidt op i vores Youth Plans.


Logged


Sider: 1 [2] 3 4 5 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010