|14| Syn'o-bilo-blakytni

 

[ImAndersenTheGuy3]

Og virkelig flotte banners!

[Gemma]

Mange tak, Andersen! Grafikken har jeg fået hjælp til af l4ge.

[Daniel Nordentoft]

Sproget er glimrende, og jeg kan desuden rigtig godt lide, at du drager en aktuel politisk sag ind i din historie. Det hele virker også meget gennemresearchet, hvilket gør bloggen endnu bedre og endnu mere troværdig.

Jeg glæder mig til at se, hvordan historien udarter sig senere hen.

[Gemma]

Sproget er glimrende, og jeg kan desuden rigtig godt lide, at du drager en aktuel politisk sag ind i din historie. Det hele virker også meget gennemresearchet, hvilket gør bloggen endnu bedre og endnu mere troværdig.

Jeg glæder mig til at se, hvordan historien udarter sig senere hen.

Mange tak, Daniel. Det er altid dejligt, når nogle holder for øje, at der ligger meget research bag. Det har jeg også gjort en stor dyd ud af den her gang.

[Gemma]

|5| Dedikation
Artem så det kampklædte militær og politi. De ville kontrollere demonstrationen. Ordensmagten ville ikke, lade urolighederne tage overhånd. Det måtte aldrig ske, hvis det kunne undgås. Artem var i tvivl, om han bare skulle tage hjem. Men nu var han her.

Det fik Artem til at tænke på noget. Enten var man med ellers var man ikke. Det var nok så fint at være utilfreds og sidde bebrejdende i sofaen. Det fik man ikke noget ud af. Det havde han lært af fodbold. Dnipro ville aldrig skrifte manager, hvis ikke fansene havde brokket sig inden sæsonen. Det gjorde de, og de fik Serhiy Yuriyovych Morozov.

Når Artem gik ind til noget, så var det altid et hundrede procent. Det handlede om dedikation og glæden ved det, som man gjorde. Man skulle ikke bare være en medløber, der gjorde som andre. Man skulle tage initiativ, ellers skete der ikke noget. Det vidste Artem. Artem samlede en brosten op og kastede den mod gruppen af politifolk, der stod lidt væk på hjørnet af Maidan Nezalezhnosti.

[BIG Bauke Mollema]

Stærkt start og hvad man kunne forvente af den forsvarende mester. Fedt at se at du allerede har fået lidt FM flettet ind. Jeg kigger med.

[Gemma]

Stærkt start og hvad man kunne forvente af den forsvarende mester. Fedt at se at du allerede har fået lidt FM flettet ind. Jeg kigger med.

Mange tak for rosen, Jakob. Ja, jeg prøvede at få lidt FM ind tidligere i år. Det håber jeg, at folk synes virker godt.

[Gemma]

|6| Mere end bare Ukraine
Artem stod forrest i flokken af demonstranter. Slagsangene buldrede afsted. Viktor Janukovitj var utilfreds med problemerne. Politiet og militæret var beordret til at løse konflikten – uanset midlet. Det var en besked, der ikke kunne tages fejl af. Det betød, at Artem reelt var i livsfare.

Ved siden af Artem stod to studerende Rafael og Maxsym fra Taras Shevchenko National University of Kiev, som studerede henholdsvis idræt og litteraturhistorie. Rafael hilste på Artem og de faldt i snak. Det oplagte var politik, men for at få tankerne væk, så talte de om fodbold. Det viste sig, at Rafael spillede på Arsenal Kievs ungdomshold og drømte om en professionel kontrakt.

Lige pludselig rykker politiet på sig og demonstranterne skræmmes. Tankerne fløj væk fra fodbold og tilbage på hele området omkring Maidan Nezalezhnosti, hvor der pludselig lød skud. Det var ikke bare for sjov mere. Nu var det alvor. Maxsym væltede bag Rafael og Artem. Sammen løb de væk, der var intet, som de kunne gøre for at hjælpe Maxsym.

[Gemma]

|7| Her og dér
Rafael og Artem kunne ikke klare synet af en forblødende Maxsym foran dem. Det gjorde ondt. De ville væk fra Kiev. De kunne ikke mere. Det havde været for barskt for dem. Følelserne strømmede gennem dem, som Дніпро-floden strømmede gennem Ukraine. Der måtte ske noget, og det skulle være nu.

Rafael fortalte om sin barndom. Om hvordan han var kommet til Europa gennem adoption. Han havde aldrig kendt sin familie i Sydamerika, men han havde det bedre i Ukraine end hans familie havde det i Sydamerika. Det var Rafael overbevist om.  Artem lavede sjov med situationen og sagde i spøg, at de skulle finde hans familie.

Flammen brændte i Rafaels øjne, da Artem sagde det. Det var noget, som Rafael altid havde drømt om. At tanken så skulle strejfe ham, mens han stod og talte med Artem  på Maidan Nezalezhnosti af alle steder, havde ingen forventet. Rafael ville af sted. Spørgsmålet var, om Artem var klar til at sige farvel til familie og venner, samt hans elskede синьо-біло-блакитні.

[Gemma]

|8| Hvad så nu?
Uden for vinduet kørte husene forbi. Markerne blev flere og menneskerne blev færre. Artem havde aldrig været her før. Der var ingenting, som han kendte. Det var en rejse for sanserne, der var så mange indtryk. Det eneste ansigtsudtryk, som han kunne ind og ud var Rafaels. Han sad uden at fortrække en mine.

Rander under øjnene. De små begyndende rynker over hvert øjenbryn. Det lange krusede hår, der altid sad spot on. Det kunne Artem kende. Ordene var uudsagte, men de var begge enige om beslutningen. De skulle væk fra Ukraine. De kunne ikke være her mere. Ukraine var for sindssyg en destination at være i. Det var Artems fødeland og Rafaels hjem, men de havde aldrig følt sig længere væk hjemmefra, end da de var i Kiev.

De kørte mod grænsen. Om man bare kunne køre over, det vidste de ikke. De håbede, men Ukraine var et land i undtagelsestilstand . Intet var som det plejede at være. Førhen var der regler, som alle kendte. Nu var det bare, hvad man fik lov til. Hvad ville de to få lov til? Hvad måtte de kæmpe sig til? Håbet var der, men de vidste ikke, om mulighederne var der.

[Gemma]

|9|Mod det ukendte
Tågen var tyk, ruderne var duggede og toget fortsatte ufortrødent. Det var deprimerende at kigge ud. Vognen var gammel og slidt. Vognene var vel ikke blevet skiftet de sidste 30 år som minimum. Instruktionerne stod stadig på russisk som et minde om Sovjetunionen. Hverken Rafael eller Artem kunne huske det, men historierne havde de alle fået fra forældre og i skolen.

Artem skruede lidt på radioen i deres togvogn. Han fandt LoungeFM, som dækkede fodbolden i Ukraine, så kunne han følge med i, hvad der skete hjemme i Dnipropetrovsk og ikke mindst, hvordan Dnipro gjorde det. Sæsonen var så småt i gang, men Artem havde intet hørt. I radioen fortalte de, at Roman Zozulya havde været en af de helt store oplevelser for Dnipro, selvom holdet stadig lå skidt placeret i tabellen.

Toget kørte videre. Artem og Rafael havde aftalt, at de skulle bruge Tyskland som transitland, hvorfra de kunne komme til Sydamerika. Hvordan de skulle komme dertil, det vidste de ikke. Vejen var lang og planerne var kun lige begyndt at blive lagt.

[Magn]

Det her er helt i top.
Dejligt du har fået lidt FM ind så tidligt i år.

[Gemma]

Det her er helt i top.
Dejligt du har fået lidt FM ind så tidligt i år.

Mange tak. Ja, fm var et større fokus for mig i år. Jeg prøver det dog på en lidt anden måde i år.

[Risom]

Godt arbejde. Endnu engang er din historie utroligt interessant. Og så er det jo fremragende med FM indblandet (allerede)

[Gemma]

Godt arbejde. Endnu engang er din historie utroligt interessant. Og så er det jo fremragende med FM indblandet (allerede)

Jeg takker mange gange. Nu vil jeg lige tilføje, at jeg kommer til at lave væsentligt flere updates, da jeg går på ferie fra i dag.