63. "THE END" Strength & Honor 2

 

[WittingB]

Genialt, super godt gået. Håber du tager det hele..!

[TripleX9]

Bestyrelsen må da være lykkelige nu

De er så lykkelige at de ligefrem tilbød ny kontrakt, og det endda lige efter mit første nederlag i længe  ... Formanden er sgu lidt af en vendekåbe, jeg skal væk fra ham

Genialt, super godt gået. Håber du tager det hele..!

Håber jeg fandme også

[TripleX9]

   

FUCKING EMIRATES DEL 1

Han var sgu ikke lige ellevild over den modstander, de havde trukket efter at have slået Bayern München 5-2 samlet. Han syntes faktisk at én skræmmende modstander havde været rigeligt, og nu skulle de op mod en af hans gamle ærkerivaler, Arsenal. Han var klar over at der ville være stort fokus på det fra engelsk side. Et godt resultat mod Arsenal kunne bringe ham endnu tættere på drømmen om at vende tilbage til England, denne gang som manager. Et dårligt resultat kunne derimod gøre vejen meget meget længere. Endnu en gang følte han presset mod sine skuldre.

Første kamp i London blev en forfærdelig kamp for ham. Det var gået meget meget værre end han havde frygtet. Et nederlag kunne han have levet med, men at de også skulle få skader til 3 nøglespillere virkede bare alt for ondt. Han følte det som om nogen straffede ham for at have så meget succes allerede nu. Det kunne sgu da ikke passe at 3 af de vigtigste spillere skulle slagtes inden 1. halvleg var ovre, og den forbandede russiske dommer havde end ikke vist et eneste kort. Fucking Arsene Wenger og hans dommertække.

3-1 til Arsenal blev resultatet, og det kunne nemt have gået meget værre. Han vidste godt at de var på vej ud af turneringen. Martinez, Varela og Sandro var ude med skader til returen det var allerede sikkert nu. Kleber som var afløseren for Martinez var også ude. Han havde en angriber til rådighed i returen, unge Carlos Fierro, og de skulle hente en 3-1 føring mod et meget stærkt Arsenal hold. Det her var sgu mission impossible tænkte han. Det var måske tid til at kaste håndklædet i ringen? Nej, fandme nej! Klubben havde netop, efter den fatale kamp i London, tilbudt ham ny kontrakt for at vise ham tillid. Han var sgu nødt til at mande sig op, den spinkle chance for hævn skulle forfølges til sidste sekund.

Vandflaskerne fløj vildt op i luften da han hamrede foden ind i dem. Det kunne fandme ikke passe, de var bagud 1-0 på hjemmebane mod Arsenal. For helvede de kunne jo lige så godt have ladet sig tabe uden kamp. Spillerne løb rundt som en gang vagabonder på coke, det var helt forfærdeligt. England syntes nu så langt væk at han slet ikke kunne skimte det længere, han var lamslået. Øzil havde straffet dem på værst tænkelig tidspunkt med sin scoring i det 41. minut.

Aldrig havde han råbt og skreget så meget i et omklædningsrum. Han havde aldrig haft brug for det før, men nu skulle der noget drastisk til. Han nægtede at give op, og han nægtede at lade spillerne give op. Han smed rundt om sig med diverse gloser og trusler om transferlister og lønsanktioner, inden han faldt til ro og kiggede rundt på gruppen af spillere, som han normalt beundrede så meget. Roligt fortalte han spillerne, hvordan det her var et spørgsmål om hævn. Emirates drengene havde fucking skadet tre kammerater i sidste kamp uden overhovedet at sige undskyld. Det var nu de havde chancen for hævn. De skulle gå ud og give alt hvad de havde i sig. Fysisk og mentalt skulle der ofres alt. Arsenal skulle møde et offensivt og forvandlet mandskab.

[WittingB]

:DDDDDDDDDDDDDDDDDDD DDDDDDDDDD KOM SÅ PORTO!

[TripleX9]

:DDDDDDDDDDDDDDDDDDD DDDDDDDDDD KOM SÅ PORTO!

 

[TripleX9]

   

FUCKING EMIRATES DEL 2

Knap havde han sendt spillerne på banen, til forhåbentligt en meget meget bedre 2. halvleg, før Diegoe Reyes steg til vejrs på et hjørnespark og headede den helt op af stolpen uden chance for keeperen. Porto var kommet på 1-1 med en fantastisk start på 2. halvleg. En knyttet næve ud mod holdet var den gestus han viste sine spillere. De skulle vide at koncentrationen var det vigtigste lige nu sammen med troen på at det kunne lykkes.

Der var laaaaang vej endnu før det bare begyndte at ligne noget der kunne true Arsenals videre deltagelse. Han kunne tydeligt se at Arsenal styrede denne kamp, lige indtil Lica dukkede op ud af det blå. Lica rev sig fri fra sin markering og bankede bolden i nettet bag en sprællende polak. Hold da kæft det havde han ikke troet. Lica var kommet med istedet for Martinez, og Lica var ikke engang angriber, men derimod kantspiller, og nu havde han lige bragt endnu mere tro tilbage på holdet. Jublen på bænken ville ingen ende tage, nu skulle det 3. mål fandme jagtes. Godt nok havde de ikke spillet prangende men resultat var på vej til dem, det kunne han mærke.

Han dirigerede spillerne helt ude fra sidelinjen og flere gange var 4. dommeren henne og hive ham tilbage i det tekniske felt. Han var alt for ivrig til at tænke på de små ubetydlige åndsvage regler. Der var kun en ting i hans hoved, det forløsende 3-1 mål skulle de have.

I 78. minut rev Urby Emanuelson sig fri på venstrekanten og satte bolden smukt op i det modsatte hjørne. Sensationen var en realitet, eller næsten. For han vidste godt at mod et Arsenal hold var 12 minutter plus det løse meget lang tid. Han ville bare så gerne ud i den forlængede spilletid, på den anden side havde de fuldstændig styret kampen de sidste 20 minutter, så hvorfor ikke gå efter det. Ikke noget med at trække sig lidt tilbage, han dikterede dem til at holde den offensive frie stil. Et væld af chancer tilfaldt Porto i de sidste 10-12 minutter, og frustrationen var malet i hans ansigt. Da dommerens fløjte lød for de 90 minutter, stod han nærmest og ærgrede sig. Han følte faktisk at de kunne have vundet 6-1, så mange chancer havde de haft de sidste 10 minutter.

Han begyndte så småt at forberede den lille seddel med navne på straffesparkskytter, for han frygtede at kampen ville blive afgjort på den ubarmhjertige måde som en straffesparkskonkur rence var. Men endnu en gang dukkede Diego Reyes op i feltet efter en dødbold. Denne gang efter et frispark på højrekanten. Abidal så Reyes stige højt til vejrs og heade bolden ned i hjørnet af målet uden chance for den efterhånden gennempulede polak. Porto var foran 4-1 og lige nu videre.

Da Vermaelen trak et fortjent rødt kort i det 117. minut følte han sig sikker. De havde gjort det. De havde lavet et fantastisk comeback mod et stjernspækket Arsenal mandskab. De var uovervindelige.

KAMPEN

[Fresse94]

Flot resultat!

[TripleX9]

Flot resultat!

Tak Fresse! Var fandme også overrasket over at det lykkedes specielt da jeg kom bagud inden halvlegen

[WittingB]

Jeg var faldet død om, hvis jeg skulle igennem det der.. Fedt.. og tillykke.. håber du tager pisset!!!

[TripleX9]

Jeg var faldet død om, hvis jeg skulle igennem det der.. Fedt.. og tillykke.. håber du tager pisset!!!

Det var fandme også hårdt. Først blive smadret i london og få tre spillere ødelagt, og så den makabre kamp. Det endte heldigvis godt

[TripleX9]

   

NÆSTEN I MÅL

Alle trofæer der var mulige i denne sæson var i hus. Lige på nær et enkelt, nemlig det vigtigste af dem alle, i hvert fald for ham. For allerede inden han sendte spillerne på banen til årets sidste og største kamp, var han afklaret med, at dette var sidste kamp i spidsen for Porto mandskabet, hvis de vandt. Han skulle videre i sin karriere, og på trods af at forholdet mellem psyko-Benny(formanden) og ham selv, var blevet meget bedre, så var det ikke her han ville være, han ville til England og den liga han elskede så meget som spiller.

Nu stod han 3 skridt fra at træde ind på banen til 2. halvleg i opgøret mod Barcelona. Kampen om Champions League trofæet og millionerne. Efter en første halvleg, som var helt på højde med returopgøret i Donetsk, så havde han en fantastisk fornemmelse. Kunne drengene vinde 4-0 ligesom i Ukraine var det fantastisk. Det her var dog en modstander af en helt anden kaliber, det var selveste Barcelona. De sidste års konger på grønsværen, og alligevel førte hans hold 2-0 i pausen. Det kunne sgu ikke blive meget større kunne det?

Han tog de sidste skridt ind og nød lyden fra de glade Porto Ultras i samme stil som han nød stilheden fra Barcelonas fans. Det her måtte ikke gå galt. Det eneste der kunne gå galt var røde kort, og han frygtede dem, men han havde ingen alternativer pga. skaderne lige op til kampen.

Det måtte briste eller bære.

PS: kryds fingre, der står rent faktisk 2-0 i dette minut og har skrevet det her i halvlegen

[WittingB]

spændende.. Kæft jeg håber du klarer den champ.. og så det videre til chelsea! Kunne være fedt at gå NØJAGTIG i Mourhinos fodspor

[TripleX9]

spændende.. Kæft jeg håber du klarer den champ.. og så det videre til chelsea! Kunne være fedt at gå NØJAGTIG i Mourhinos fodspor

Det kunne være fedt at gå den vej ja, men bliver svært, Chelsea blev mestre, så han bliver nok på pinden

Går lidt inden der kommer update, men kampen er færdig. Trænger lige til noget luft.

Men kommer update om en times tid eller noget

[darkalf]

Pokalen med de store ører kommer hjem

[TripleX9]

   

ABIDAL FORLADER PORTO

Patrick Abidal har netop meddelt truppen og bestyrelsen, at han forlader klubben. Udmeldingen kommer efter Porto's og Abidals seneste triumf. Champions League finalen er netop blevet vundet over FC Barcelona med en sejr på 2-0. Hele 5 titler er det blevet til for Abidal i hans første sæson som manager. Porto har dermed vundet samtlige trofæer, de kunne komme i nærheden af i den netop overståede sæson. En fantastisk præstation af den unge manager og ikke mindst det mandskab, han har stået i spidsen for.

Det er lidt af en overraskelse at Abidal vælger at forlade Porto efter kun en sæson. Rygterne lyder dog på at Abidal vil tilbage til England, hvor han selv spillede store dele af sin karriere. Kontroverserne med formanden har nok heller ikke højnet lysten til at fortsætte i Porto. Efter at have vundet alt med Porto kan man vel også sige at det er et godt tidspunkt at komme videre på. Nu er spørgsmålet så bare, om klubberne i Premier League vurderer ham til at være klar, eller om han stadig er for urutineret trods de fine titler.

Finalen
Mesterskabet
Kampe
Abidals Bedrifter
Abidals Stats