home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23282
  0 Brugere, 231 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: ArmaghRed92
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2014
| |-+  Kategori: Blogs
| | |-+  63. "THE END" Strength & Honor 2
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 3 ... 16 Udprint
Forfatter Emne: 63. "THE END" Strength & Honor 2  (Læst 67489 gange)
TripleX9
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
63. "THE END" Strength & Honor 2
« : 30 Dec 2013, 18:40 »



Velkommen til dette forsøg på at gennemføre Wester's Challenge. Meningen er at vi skal igennem de samme prøver som Mourinho har været i sin tid. Vi skal toppe dem, eller mindst være lige så gode.

I de sidste 2 trin er det endda et forsøg på at overgå den nuværende "The Special One".

Bloggen vil blive skrevet som det passer mig. Det er meget forskelligt, hvordan og hvorledes jeg skriver. Opdateringerne er sikkert ca. hvert halve år eller lign.

Jeg har allerede lavet en masse indlæg i Challenge tråden, og de vil selvfølgelig blive lagt herover en efter en. Nogen af jer har måske læst nogen af dem, og håber da I vil være med her også. I så fald kender I jo allerede stilen.

Dog vil jeg fremover opdatere min trup for hver gang jeg sælger og køber nogen. Ja også hvis jeg rykker nogen op fra andetholdet. Så I hele tiden kan følge med i, hvilke spillere der er i klubben. Det vil være med SS og trupoversigt af førsteholdet anno 1 Januar 2020, hvor jer er kommet til nu.

INDHOLDSFORTEGNELSE
1. TRUPPEN

Trin 1 - Vind Champions League - SHAKTAR DONETSK     GENNEMFØRT
2. 1. SÆSON - DEL 1
3. 1. SÆSON - DEL 2
4. 2. SÆSON - DEL 1
5. 2. SÆSON - DEL 2
6. 3. SÆSON

Trin 2 - Vind 2 mesterskaber & få min. 95 point i en af 4 sæsoner - MANCHESTER UNITED  GENNEMFØRT
7. NYT LAND - NY KLUB
8. 1/2 SÆSON
9. 1. SÆSON - DEL 1
10. 1. SÆSON - DEL 2
11. 2. SÆSON - DEL 1
12. 2. SÆSON - DEL 2
13. 3. SÆSON - DEL 1
14. 3. SÆSON - DEL 2
15. SYGT BUDGET
16. 4. SÆSON - DEL 1
17. 4. SÆSON - DEL 2

Trin 3 - Vind The Treble I Frankrig, Italien eller Tyskland på max. 2 sæsoner. MISLYKKET
18. KLUBLISTEN
19. ROMA?
20. PRESSEMØDE
21. MINI UPDATE
22. 1. SÆSON JUVENTUS DEL 1
23. 1. SÆSON JUVENTUS DEL 2
24. GENSYN MED DE GAMLE DRENGE
25. FRUSTRATION
26. JUVENTUS NEWS
27. UKRAINEREN AFVISER BLANKT
28. MANAGER FORLADER KLUBBEN
29. EN MANAGER TAKKER AF

Trin 1 - Vind Champions League - PORTO (2013-2014) GENNEMFØRT
30. ANDET FORSØG
31. PATRICK ABIDAL
32. FYRET ALLEREDE?
33. ABIDAL UNDGÅR FYRING
34. HJÆLP FRA THE SPECIAL ONE
35. PÅ RETTE VEJ
36. FUCKING EMIRATES DEL 1
37. FUCKING EMIRATES DEL 2
38. NÆSTEN I MÅL
39. ABIDAL FORLADER PORTO

Trin 2 - Vind 2 mesterskaber & få min. 95 point i en af 4 sæsoner - MANCHESTER UNITED (2014-2018) OK
40. ENDELIG TILBAGE I GAMET
41. DEN STORE OPRYDNING
42. TILBAGE IGEN
43. HÅRDT TRANSFERVINDUE
44. ENORM UDSKIFTNING
45. BACK ON TRACK
46. SCUM
47. END OF THE SEASON
48. SVINGDØREN ER ÅBEN
49. FARVEL OG KNAP SÅ MEGET TAK
50. STATUS PÅ SÆSON 2 - DEL 1
51. DYR GRISEFEST I DECEMBER
52. THE CHAMPIONS SHITTY SEASON
53. DET VIGTIGSTE TRANSFERVINDUE
54. EN SPANDFULD ISKOLDT BLÅT PIS
55. NOGENLUNDE GODKENDT HALVSÆSON
56. SKADESHELVEDET
57. SKAL DET LYKKES?
58. FANDME JA!!


Trin 3 - Vind The Treble I Frankrig, Italien eller Tyskland på max. 2 sæsoner. (PSG 2018-FEJLET)
59. STARTEN I DET FRANSKE
60. MILLIONERNE RULLER
61. URO I PARIS
62. L'EQUIPE





« Seneste Redigering: 21 Feb 2014, 12:51 af TripleX9 » Logged


TripleX9
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Strength & Honor
« Svar #1: 30 Dec 2013, 18:41 »

TRIN 2 MANCHESTER UNITED TRUPPEN


Keepers

David De Gea     1. Keeper
Andrew Fenton  2. Keeper, været i klubben siden han var 18

Keeperne gør det ok. De hiver godt nok ikke de store snit hjem, men synes faktisk de står ret godt på stregen og i feltet. Har dog flere gange haft lyst til at sparke De Gea langt væk. Fuck, han har kostet mange mål ved sine dårlige udspark og dumme udkast. Andrew Fenton derimod kan jeg ikke huske har skuffet på noget tidspunkt i betragtning af at han er ung og stadig under udvikling.

Komplet Wingbacks

Sebastian Corchia 1.valg HWB
Rafael 2.valg HWB, kan også supplere på venstre
Piergiogio Cagliano 3. Valg HWB og ungt talent
John Mienna 1.valg på VWB, dejlig ung nordmand
Eduard Sobol 1. valg på VWB sammen med Mienna

De gør det alle rigtigt godt. Corchia og Sobol er jo fuldt med fra Shaktar tiden, og det har jeg bestemt ikke fortrudt. De får bare alle sammen satans mange skader.

Center Forsvarer

Javier Briceño 1. kæde, kom på fri transfer og er fantastisk
Johnny Evans Backup både på VWB og inde centralt, gør det super godt
Kurt Zouma 1. kæde, fri transfer og har været bedste spiller i længe
Phil Jones 2. kæde, spiller dog tit både DM & HWB også
Stuart McLuckie 2. kæde, nyeste mand i truppen

Jeg synes selv jeg har et super midterforsvar. De spiller alle sammen meget meget tilfredsstillende. De er dejligt hurtige, hvis man kigger bort fra en aldrende Johnny Evans, som dog spiller fantastisk. Samtlige spillere er meget målfarlige på mine dødbolde, så jeg kan bestemt ikke klage over dem, selvom jeg af til råber og skriger af dem, når de tager sig en slapper.

Defensive Midtbane

Gaston Gil Romero Er nu blevet førstevalg på pladsen
Lucas Evangelista

Central Midtbane

Dominic Woodhead Wonderkid fra egne rækker
James Ward-Prowse Købt dyrt, men er engelsk og gør det godt
Nick Powell Han gør det super, og er meget eftertragtet
Will Hughes Hentet dyrt i Southampton, og ikke levet op til prisen endnu
Jeg synes at både den defensive og centrale midtbane rummer masser af kvalitet. Camacho som den rutinerede og Woodhead som den unge der bare skal hive til sig af erfaring. Bortset fra Will Hughes gør samtlige det så godt, at det kan være svært at stille hold. Et positivt problem selvfølgelig.

Inside Forwards

Adnan Januzaj 2. valg
Julian Brandt
Xherdan Shaqiri 1. valg
Ignacio Castillo 1. valg
Rubén Leguizamón 1 . valg. Kom på fri  transfer midt i en sæson

Speed,aflevering, afslutninger og super flot spil kendetegner de 5 spillere her. Eneste minus, der er lige pt. er Di Marias alder. Jeg forventer at han smutter på en fri transfer i sommerferien.

Targetman

Estevam Eduardo 2 .Valg
Mauro Icardi 1. Valg

Skarpretter

Carlos Fierro
Catatau

Mit nye angreb, hvor jeg synes styrke, speed og træfsikkerhed er blandet på en fremragende måde.
[/size]

TRANSFERS & JUVENTUS TRUPPEN








« Seneste Redigering: 13 Jan 2014, 18:16 af TripleX9 » Logged


TripleX9
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Strength & Honor
« Svar #2: 30 Dec 2013, 18:42 »



Den første halve sæson er overstået i denne challenge. Valget er åbenlyst faldet på Shaktar Donetsk. For mig at se har de truppen til at kunne gøre det krævede, nemlig at vinde Champions League, og det må gerne være så hurtigt som muligt  Wink

Sammen med Porto mener jeg, at Shaktar har den stærkeste trup og de bedste muligheder. At man så også har nogle penge at gøre med, gør i hvert fald ikke tingene dårligere.

Taktikken
Taktikken er en 4-1-2-2-1, hvor jeg som regel spiller offensiv/balanceret. Her på det sidste er jeg dog begyndt at spille kontrolleret/Balanceret. Jeg bruger den både ude og hjemme. Det er med højt pres, udnyttelse af kanterne og en kompakt midtbane, som virkeligt skal give den fuld gas i begge retninger.

Ligaen & Cup
Vi fører ligaen forholdsvis komfortabelt. Troede ellers jeg kunne køre gennem første halve sæson igennem uden nederlag i ligaen, men ak. Et eller andet bundhold, som jeg ikke husker navnet på lige nu, slog os mirakuløst 1-0 på vores hjemmebane. Vi spillede godt nok med 10 mand i 87. minutter da Nainggolan lige fik et flip og slagtede en mand på midtbanen. Direkte Rødt. Trods det havde vi nu, som for det meste, alt spillet og tonsvis af chancer.

I ligaen er jeg godt tilfreds med at ligge nummer 1. Det er jo selvsagt ikke der, at alt fokus ligger, eftersom det er trin 1 det her. Men skulle jo gerne vinde ligaen , i tilfælde af at CHL glipper i første sæson.

I cup-turneringen er vi stadigt med, og skal møde Dnipro i kvartfinalen. Dnipro er første hold, som jeg kender navnet på, af alle de hold som vi har mødt i den her turnering.

Bedste spiller indtil videre Douglas Costa (Billedet). Han er flyvende på højrekanten som fløj. Han er dog lige så skarp på venstrekanten som insideforward. Han vinder dog kun knebent foran Bernard og Sokol. Vil tro at det bliver mellem disse tre at årets spiller i Shaktar skal findes

Champions League
Det er den her turnering som skal vindes hurtigst muligt. Sker det så i sæson 1? Det tror jeg fandme ikke. Vi har virkeligt været dårlige i gruppespillet.

Gruppen bested af Barcelona,Napoli & Olympiakos. Umiddelbart ville jeg mene at 2 sejre over Olympiakos og en hjemmesejr over Napoli, kunne gå hen og være nok.

Vi starter så pisse ringe ud hjemme mod Olympiakos. Sætter en 2-0 føring over styr, og spiller KUN 2-2. Pinlig indsats! Ude mod Napoli spiller vi tilgengæld fantastisk. 58% boldbesiddelse på udebane, og et hav af chancer burde være lig med sejr! Men nej, vi taber 1-0 på et kontramål til sidst, hvor jeg vælger at presse rigtigt højt op.

Nu ventede 2 kampe mod FC Barcelona. Første kamp på Camp Nou var ren legestue for Barcelona. 5-0 og sidste søm blev banket i kisten af Neymar med et perlemål. Champions League var slut! Det var i hvert fald sådan jeg tænkte med 1 point efter 3 kampe, og jeg gad egentligt ikke spille mere i går aftes. Fortsatte dog  Grin

Vi var som forvandlet hjemme mod Barca. Spillede fantastisk og styrede kampen fuldstændigt. Blev igen straffet af et kontramål til aller sidst. Det blev kun til 2-2 til trods for super spil.

De to sidste kampe var afgørende. Napoli hjemme og Olympiakos ude. 13 minutter var spillet hjemme mod Napoli, og vi var fucking foran 2-0!! Troen var på vej tilbage. Bradley vælger så at lave en Nainggolan. Efter 16 minutter slagter han en Napoli spiller, og vi var reduceret til 10 mand. Sikke et stormvejr vi kom ud i, specielt i anden halvleg. Vi vandt dog kampen 2-0 efter at være gået ned i en kontra formation.

Sidste kamp vandt vi sikkert 2-0 i Grækenland. Så var den sgu hjemme tænkte jeg. Men da stillingen kom frem gik vi kun videre pga. bedre indbyrdes end Olympiakos. Jeg havde slet ikke set, at de havde vundet 2-1 i Barcelona runden før, så tænkte slet ikke på dem som en trussel, tænkte kun på Napoli. Men vi ender med at gå videre på en 2. plads med 8 point, Olympiakos 8 point & Napoli kun 5 point. Fandme dårligt at være det eneste hold, som Napoli har slået.

Vi har nu trukket PSG i 1/8-finalen. Første kamp er desværre på hjemmebane, jeg foretrækker ellers det omvendte scenario. Jeg håber på succes allerede i 1. sæson, men tror sgu ikke rigtigt på det.
Logged


TripleX9
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Strength & Honor
« Svar #3: 30 Dec 2013, 18:43 »



Et super år for Shaktar Donetsk er netop overstået. En ret god første sæson, hvor en ny manager, en ny spillestil samt en del nye spillere skulle få det hele til at gå op i en højere enhed. Havde det været 5. sæson med samme manager, så er det dog ikke sikkert at det ligefrem var ordet super, der skulle bruges.

Ligaen
Den hjemlige Ukrainske liga blev vundet i sikker stil. Der manglede 4 runder, da vi kunne løfte pokalen og bryde ud i jubel. Vi har ført ligaen fra start til slut. Nærmeste forfølger har været Dnipro, som har hængt godt på hele sæsonen. 6 tabte point mod os, og svingende præstationer til sidst gjorde at de måtte nøjes med en flot andenplads. Flot fordi de jo er oppe mod The Special one  Wink

Pokalturneringen
Her blev det til endnu en pokal til skabet. Dynamo Kiev blev banket 3-2 i finalen. En ond finale, som havde et rødt kort til hvert hold, samt en helvedes masse gule kort. Ved pausen var vi foran 3-0, men Douglas Costa satte Kiev i gang med et selvmål kort inde i anden halvleg. Det skal dog siges, at vi var langt tættere på 4-2 end de var på 3-3.

Champions League

1/8 finalen - PSG
Zlatan og PSG stod klar til os i 1/8 finalen. Første kamp hjemme i Kiev var helt fantastisk. Vi holdte PSG nede på 4 chancer totalt i hele kampen. I den anden ende fik vi selv smækket 2 stk. i kassen. Et rigtigt perlemål af Rakitskiy, der hamrede bolden op i hjørnet direkte på frispark. Det er ikke første gang i sæsonen han har lavet det nummer. Sejren blev slået fast, da Bernard trak ind i banen fra højrekanten og følte bolden op i krydset uden chance for Sirigu, der ellers stod en rigtig god kamp.

Godt nok vandt vi 2-0 hjemme, og det er helt sikkert et super resultat, specielt det at de ikke fik scoret mod os. Jeg var dog stadig pisse nervøs forud for returopgøret i Paris. Der kan være så irriterende stor forskel på hjemme og udebane. Vi fik dog en drømmestart. Få minutter af kampen var spillet, da Rakitskiy endnu en gang fyrede et missil af op mod krydset. Meget lækker start og endnu mere lækkert med et udebanemål. Vi skulle dog også få brug for netop det mål, for inden halvlegen var ovre stod det 2-1 til PSG. Anden halvleg blev meget meget tæt, men stadigt med overvægt af spil og chancer til PSG. Kampen endt heldigvis 3-1 og vi gik videre på reglen om udebanemål. En ikke alt for god præstation må man sige, men vi gik videre, og det er det som tæller.

1/4 finalen

Jeg havde håbet på at trække FC København, men det blev i stedet Bayern München, der fik æren af de danske mestre. I stedet trak vi mægtige Man. United. Jeg så ikke ligefrem frem til at få besøg af Van Persie og Co. Netop Van Persie skulle også blive vores værste mareridt. I den første kamp, som var hjemme i Ukraine, spillede vi faktisk helt godt. Van Persie stod dog for kampens eneste mål, da han straffer forsvaret prompte med et godt dybdeløb.

Returkampen gik på samme måde desværre. Van Persie scorede igen kampens eneste mål. På Old Trafford var vi dog chanceløse, og var meget heldige med kun at tabe 1-0. Vi måtte erkende at Man. United var en alt for stor mundfuld for os i denne omgang. Senere skulle det dog også vise sig at det var de senere vinder af Champions League, der havde slået os ud.

Jeg lover dog, at vi kommer tilbage stærkere og endnu mere sammenspillet næste sæson.

Spillerprofiler

Den største profil i år er stadigt Douglas Costa. Hans farlighed på kanten både som kreatør og som afslutter gør ham helt i særklasse. Han har virkeligt været holdets mand. Derfor er det også lidt morsomt og trist, at han er blevet selvvisk og utilfreds over at han ikke har fået lov til at forhandle med et par klubber, der har afgivet svage bud på ham. Begge bud har været under 100 mill. Han kommer ingen steder for under 200 mill. det er helt sikkert. Det har han også fået at vide, og derfor er vi lige pt. ikke helt så gode venner som vi har været.

Den største Ukrainske profil har været Rakitskiy. Hans farlighed på dødbolde og hans eminente ageren i den bagerste kæde gør ham til en klassespiller på dette hold. Flere af de lidt større klubber er også begyndt at vise interesse. Der har været flere bud fra bla. Dortmund og Valencia.

Det bliver et hårdt transfervindue er jeg bange for.


Logged


Anfield Road
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Strength & Honor
« Svar #4: 30 Dec 2013, 18:46 »

Dejligt at se at man kan få en blog til at fungere selvom der er smileys med.

Og jeg mener det faktisk seriøst, det faktisk hyggeligt uden at være useriøst.
Logged

"Tag dog den forbandede bandage af...og hvad mener du egentlig med dit knæ!? Det er Liverpools knæ!" - Bill Shankly

TripleX9
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Strength & Honor
« Svar #5: 30 Dec 2013, 18:48 »

Dejligt at se at man kan få en blog til at fungere selvom der er smileys med.

Og jeg mener det faktisk seriøst, det faktisk hyggeligt uden at være useriøst.

Tak Anfield Smiley Hygge er godt, bare det ikke bliver plat
Logged


TripleX9
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Strength & Honor
« Svar #6: 30 Dec 2013, 20:48 »



Vi har netop passeret 1. Januar 2015. Shaktar Donetsk står overfor et vigtigt og samtidigt også stressende transfervindue. Salg er helt sikkert påkrævet og mindre indkøb lige så vigtigt. Jeg sidder som manager og er pisse utilfreds med det hele nu. Det er endda på trods af at det går legende let i både ligaen og den hjemlige cup. Det kører bare ikke på skinner Europæisk og det pisser mig af.

Ligaen & Pokalturnering
Igen er vi overlegne i ligaen. Vi fører efter 18 kampe med 9 point ned til Metalist og Dnipro. Vi har fået et enkelt nederlag indtil videre. Det kom faktisk i aller første kamp mod endnu et af de hold, hvor navnet ikke siger mig noget som helst. Ikke desto mindre har vi kørt i sikker stil lige siden, og har kun lukket 7 mål ind i 18 kampe. Der er ikke rigtigt noget at kritisere i ligaen, vi gør som forventet. Vi dominerer samtlige kampe og holder modstanderne nede på et minimum af chancer, mens vi selv ligger mellem 20-35 pr. kamp.

Det samme gør sig egentligt gældende i pokalturneringen. Det kører bare, og vi er i kvartfinalen. Så vidt jeg kunne se, er både D.Kiev, Dnipro & Metalist allerede ude af turneringen, og derfor forventes det da også, at vi kan køre titlen i hus endnu engang. Det gælder også ligaen.

Champions League
Det er straks gået dårligere i CHL. Puljen var nu også ret hård, synes jeg. Real Madrid, Manchester City & så Bate.

Real Kampene

I disse to kampe, må vi nok erkende, at enten er vi slet ikke på deres niveau, eller også ramte vi da overhovedet ikke dagen. Jeg er desværre bange for, at vi er et stykke vej fra Madrid endnu. Hjemme i Ukraine blev vi udspillet og tabte 3-1 efter at have ført ved halvleg. I udekampen var vi dog noget bedre. Vi tabte godt nok 2-0, men det afgørende mål kom først i overtiden, da vi sendte alle mand frem for at jagte det udlignende mål.

Manchester City Kampene
En dejlig 1-0 sejr kom i hus på hjemmebanen. Vi spillede faktisk godt, og på trods af den lidt snævre sejr, føler jeg slet ikke, at vi var i fare for at miste point. Turen gik til Manchester i 2. sidste kamp. Manchester havde Real i sidste kamp og vi havde BATE. City havde desværre slået Real Madrid i England. Så på nuværende tidspunkt havde de 3 point mere end os. En sejr ville virkeligt være vigtig her, men nej. Det endte 0-0 i England. Vi spillede en fin kamp, men kunne ikke få bolden i kassen. Det uafgjorte resultat gjorde dog heldigvis, at vi var bedre end City indbyrdes, hvis vi skulle være så heldige at stå lige pointmæssigt. For jeg havde kun Real tilbage som håb. Real som var kvalificeret skulle vinde hjemme over city.

BATE Kampene
Som I kan regne ud vandt vi første kamp ude mod BATE, og manglede kun den sidste men pisse vigtige kamp på hjemmebane. Vi var nødt til at vinde den her, og selvom vi fik en sejr var vi stadigt afhængige af Madrid. Vi fik også den ventede sejr, men det holdte hårdt og først i det sidste kvarter lykkedes det Rondon at sikre os sejren.

Desværre vandt City 1-0 på et selvmål af Varane. Vores rejse i CHL er igen slut. Fansne tog desværre heller ikke for godt imod nyheden om at City havede vundet, og det blev til ret hårde kampe mellem fans og kampklædt politi.

Transfervinduet
Grunden til at det her vindue er så vigtigt for os er, at vi skal have lavet nogle penge. Jeg har brugt for meget af kassen, og vores lønbudget ser ud af helvedes til. Nej, jeg plejer ikke gå amok økonomisk, men jeg tænkte nu skulle det fandme være. 2 sæsoner i Shaktar må fandme være nok, så vi gik all in i sommers. Valdes kom på fri Transfer, men hæver en monster løn. Hulk kostede godt 300 mill. plus en pæn stor løn også. Sidst men ikke mindst hentede vi Mandžukić i Bayern. Det er klart det har kostet på trods af vi også solgte lidt hist og her.

Målet for det her transfervindue er at sælge for 500 mill. Vi har for mange midtbanespillere. Dejlige gode spillere, som jeg ville elske at beholde. Men Behrami er på vej tilbage til Napoli for 127 mill. Det er 17 mere end vi betalte for 1 år siden. Samtidigt er Fernandinho på vej til Bayern. Ville elske at beholde ham, den 22 årige defensive midtbanespiller, men han er samtidigt også et af vores største salgsobjekter. Forventet pris er i underkanten af 200 mill. Der kommer uden tvivl flere handler både ind og ud. Ind forventer jeg at vi kun tager Ukrainske spillere, hvis det kan lade sig gøre. Dynamo Kiev er umulige at snakke med, og de har de fleste af mine transfermål.

Kan da lige nævnes at vi har trukket FC København i Europa Cuppen.

Vi snakkes ved efter sæsonen  Smiley




Logged


TripleX9
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Strength & Honor
« Svar #7: 30 Dec 2013, 21:16 »



Endnu en sæson er lakket mod enden. Spillerne er gået på en velfortjent men kort ferie. I Ukraine minder sommerpausen om den danske, hvis ikke endnu mere stram. Første kamp sidst i Juni og vi er nu sidst i maj, så det giver ikke spillerne meget ferie. De kan dog gå på ferie med et kæmpe smil på læben og lidt ekstra cash i lommerne, ikke fordi de ligefrem mangler penge. 4 titler blev det til i min anden sæson i Shaktar Donetsk. Det er lige før, at det har været en perfekt sæson, men fandme også kun ligefør. I ved jo alle, at Champions League glippede og vi kom i Europa League.

De hjemlige turneringer


Sæsonen startede med en sikker sejr i den Ukrainske Supercup. For mig er det egentligt bare en fin træningskamp, som gerne skal vindes, men sker det ikke så mister jeg ikke nogen nattesøvn over det.

Pokalturneringen blev igen nærmest en walkover med en 5-0 sejr i finalen over Metalurg D. En turnering som jeg hovedsagligt bruger til at give spilletid til spillere, som måske er på vej tilbage fra en skade, eller fordi de af en eller anden grund ikke har fået alt for meget spilletid de foregående uger. Vi levede op til forventningerne, og det er tilfredsstillende.

Den hjemlige liga blev vundet med noget mere besvær end året før. En mindre krise i foråret gjorde at vi tabte hele 2 kampe modsat kun 1 kamp i foråret. Skandale rent ud sagt, og det gjorde at vi kun vandt med 8 point foran Metalist, hvor vi sidste år havde en margin på 9 til Dnipro.  Wink

Europa

Her kan vi kalde os mestre! Desværre ikke mestre af den store turnering. Jeg håber dog, at succesen dette år i Europa League gør, at vi er endnu bedre rustet til næste års Champions League, der satme skal vindes.

Jeg er ved at være træt af kulden i Ukraine. Forbundets irriterende regel med max 7 udlændinge på banen af gangen. Reglen er sgu fair nok, hvis man så for helvede havde nogen ordentlige spillere af egen nationalitet. Plus jeg gerne vil til at prøve kræfter med trin 2. Jeg ved dog at CHL bliver pisse svær at vinde, derfor er jeg dog også begyndt at nationalisere Shaktar noget mere. Er samtidigt begyndt at udvikle lidt mere på de få ukrainske talenter, der dog findes i klubben.

1. Runde FCK
FCK blev kørt helt over. Det kan ikke siges mere præcist. Samlet 5-0, hvor de 3 første mål blev scoret i parken. Adios FuCKers.

2. Runde Fiorentina
En lidt skarpere modstander. Efter 20 minutter i Firenze stod der satme 2-0 til hjemmeholdet. Der måtte jeg godt nok lige synke en ekstra gang og ryge en halv smøg, inden drengene havde fået rettet op på den, så der stod 2-2 ved pausen. Det blev også resultatet efter et markant overtag til os. Fint med 2 udebanemål.

Hjemme i Ukraine gjorde vi kort proces og kom hurtigt foran 2-0 og cruisede den sikkert hjem.

Kvartfinale Fulham
Nu skulle der prøves kræfter med et engelsk hold, nemlig Fulham. Vi førte længe 2-1 efter en meget tæt kamp, men i overtiden lykkedes det Brede Hangeland at udligne på et hovedstød i overtiden. Skidt måde at slutte kampen på, men igen fik vi 2 vigtige udebanemål.

Det skulle nu vise sig at de ikke blev så vigtige. Drengene kørte Fulham over med 3-0 hjemme og pladsen i semifinalen var sikret.

Semifinale Chelsea
Første møde med "The Special One" i dette save. Hvilken ære at møde ham i jagten på min første europæiske titel. Der blev kørt lidt mindgames mellem os inden kampen, og kan sgu godt lide at jeg vandt  Wink

Første kamp var på Stamford Bridge. Lynhurtigt kom vi foran 1-0 og jeg var allerede helt oppe at køre. Chelsea har bare et fucking effektivt våben, som jeg ikke havde set før i FM14. 2 gange i første halvleg kaster de giga lange indkast og mit forsvar står og ligner spørgsmålstegn, mens chelsea spillerne kan stige til vejs og pande dem i kassen bag Valdes. Pik! Heldigvis har jeg jo en fantastisk trup, og vi slagter Chelsea hjemme på to brutale kontrastød. 3-2 Shaktar! Kongen 0 - Arvtageren 1.

Hele 3-0 nul vandt vi hjemmekampen med. Det lyder overlegent, men det synes jeg bestemt ikke det var. Vi var under pres konstant frem til det 70. minut, hvor det første gang glipper for Chelseas bagerste kæde, derefter var det en smal sag at køre sejren hjem. Et nederlag på 5-2 til Chelsea, men endnu vigtigere et nederlag på 2-0 til The Special One.

Finalen Napoli
Napoli ventede i finalen. Napoli som vi sidste år mødte i Champions League. Det var egentligt den første kamp siden FCK-Kampen, som jeg ikke frygtede. Det skulle også vise sig, at der heller var grund til at frygte noget som helst. Hele 5-0 vandt vi finalen med, og vi er bestemt på rette spor i Europa.

Spillere & Økonomi

Der fortsættes med at blive tyndet ud i truppen henover sommeren. Sidste sæson gav et samlet underskud på omkring 100 mill. Det er langt fra acceptabelt, og det kan man også tydeligt se, at bestyrelsen heller ikke er glad for. Næste års budget er på 6 mill og et lønbudget på 11,2, hvilket er 300.000 under det vi allerede bruger nu. Derfor vil der ske udskiftninger i truppen. Srna har allerede forladt os, efter at han var blevet 33 år og hævede en løn på 730.000 i ugen, så mente jeg at vi var tvunget til at sige farvel på trods af over 10 års trofast tjeneste i klubben.

Indkøb til den nye sæson, der skal det lige nævnes at danske Mads Albæk er på vej. Stade Reims rykkede ned, og da jeg spejdede flere spillere fandt jeg ud af Mads havde en frikøbsklausul på 3,75 mill. Med en værdi på 49 mill., så kan man vel godt kalde ham for et røverkøb.

Forventningerne er klare, det er Champions League det gælder nu, og derfor vil ligaen også blive prioriteret væsentligt lavere denne sæson for at holde stjernerne fitte til Champions League.

- Hvis Roman Abramovich hjalp mig med at træne, ville vi være i bunden af ligaen, og hvis jeg skulle arbejde i hans forretningsverden, ville vi gå konkurs.- The Special One
Logged


TripleX9
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Strength & Honor
« Svar #8: 30 Dec 2013, 23:38 »



Efter en håndboldtur til Flensborg med druk og diverse, stod søndagen på gaming. Her blev 3. sæson færdigspillet. Så for at det ikke skal blive alt for langt for en hel sæson, så må det hjemlige blive kort fortalt. Mesterskabet kom igen sikkert i hus, så vidt jeg husker var der 4 kampe tilbage da vi lod champagnepropperne springe. Der kommer screenshots af trup og andre ting når jeg kommer hjem i aften. Pokalen blev totalt nedprioriteret og vi røg i kvartfinalen til Volyn tror jeg de hedder. Aner ikke hvordan det skete, men pisse ufortjent røg vi ud. But who gives a shit  Wink

Europa

Supercup - Bayern München
Udfordringen var stor i supercuppen. Sidste års Champions League mestre ventede, men jeg så frem til at prøve kræfter med dem, for jeg mente holdet nu endelig var klar til at lege med de helt store. Efter en tæt kamp kunne vi løfte sæsonens første trofæ. Både den ordinære og forlængede spilletid endte 0-0, så kampen blev afgjort på straffespark.

Gruppespillet
Jeg syntes igen at vi var uheldige med lodtrækningen. Vi har faktisk konstant været uheldige med lige netop det. Modstanderne blev Juventus, Valencia og Stuttgart. Det kunne være værre, men det kunne fandme også have været bedre. Endnu engang ingen lette kampe efter min mening.

Det skulle dog vise sig, at vi var gruppens langt bedste hold. 6 sejre i lige så mange kampe var vidst godkendt. Vi sluttede af i Torino med at vinde 4-1 mod Juventus.

1/8 finalen - Manchester United
Fandme om vi ikke igen skulle op mod de røde djævle som allerede en gang tidligere havde sendt os ud af turneringen. Fuck tænkte jeg bare, det her bliver svært. En meget tæt kamp på Old Trafford endte med en sejr på 2-1 til os. Moyes mente efter kampen at det var totalt ufortjent, det var det sgu måske også lidt. Endnu en tæt kamp i Donetsk mellem de to klubber, og endnu engang til vores fordel. Kampen endte 1-1 efter lige mange chancer på mål og omtrent lige boldbesiddelse. Hvad Moyes mente om den kamp aner jeg ikke, for vi havde netop slået sidste søm i hans kiste. Han blev fyret øjeblikketligt efter deres exit fra Champions League.

1/4 finalen - Atletico Madrid

En fin lodtrækningen for en gang skyld synes jeg. En kamp som jeg ikke var så nervøs for, selvom vi kun vandt 2-1 hjemme i første kamp. Sejren blev dog slået fast med 2-0 i Madrid, og derfor var vi sikkert videre til semifinalen.

Semifinalen - Monaco
Modstanderen kunne også have heddet Bayern eller Barcelona, men vi fik heldigvis dem vi håbede på, nemlig Monaco. Ikke at de var et dårligt hold eller noget, men vi havde to gange knækket PSG tidligere, og PSG havde taget alle mesterskaberne i de sidste 3 år, så vi burde kunne matche Monaco. Monaco gav også et gensyn med Bernard som de hentede i Shaktar, og vi hentede tilgengæld Christian Tello i Monaco. Første kamp var i Ukraine og blev meget mere tæt end jeg havde troet. Vi hev kun en smal 1-0 sejr hjem. Vi var heldige med, at de ikke fik et af de grimme udebanemål, for de havde bestemt chancerme.

Returopgøret i fyrstendømmet blev en vanvittig kamp. Over steam snakker jeg med highbury herinde fra under kampen. Fortæller ham hvor meget det ikke må kikse det her, for orker ikke en sæson mere i iskolde Ukraine. Efter 17 minutter af kampen må jeg så skrive at den står 2-0 til Monaco. Fuck noget pis og havde næsten set en øretæve på 5/6-0 komme. Inden halvlegen var omme var vi kommet tilbage på 2-2, jeg var så lettet og tænkte nu kan det fandme ikke gå galt. Highbury skriver så hold den hjem nu, jeg sagde jo du kunne gøre det.Troede da også selv på det, for ingen havde scoret mere end et mål mod holdet før Monaco i denne sæson, så hvordan fanden skulle de kunne score fire mod mig i samme kamp? Men inden der er spillet 20 minutter af anden halvleg stod der 4-2, og vi var ude!! Indtil Mandžukić steg til vejrs på  et indlæg og headede det forløsende mål ind i kassen bag en sprællende Muslera i Monaco buret. Vi var videre, men for satan det var heldigt.

Finalen - Bayern München

Turen rundt i Europa slutter, hvor det hele startede, nemlig med en kamp mod storholdet Bayern München. Vi vidste det ville blive en tæt kamp, eller det var måske klogere at sige, at jeg håbede det ville blive en tæt kamp, for jeg troede ikke rigtigt på at vi ville være det dominerende hold. En meget lige kamp blev det også, faktisk en kedelig finale vil nogen sige. For mig var det alt andet end kedeligt. Vi kom foran et nul før pausen ved Martinez, og derefter var det bare med at holde vejret hver eneste gang Bayern var i angreb, og ånde ud når vi selv var. For det var fandme spændende. Begge hold var tæt på flere gange, men kampen endte heldigvis 3-1 til Shaktar Donetsk, med 3 mål i de sidste 10 minutter. For første gang nogensinde kunne Shaktar Donetsk løfte den største klubpokal i verden.

Trin 1 - Gennemført

Efter fejringerne med spillerne de næste par dage var det samtidigt blevet tid til at sige farvel til gode gamle pisse kolde Ukraine. Mange af spillerne vil blive savnet, og måske vil jeg få glæden af nogen af dem igen. Rejsen går videre i kampen om at blive The Special One 2014. Jeg fører jo 2-0 over Mourinho efter vores inbyrdes møde, måske kan jeg snart gøre det til 3-0, da jeg kan se han sidder meget usikkert i sædet. Turen går i hvert fald helt sikkert mod England.




Ian Rush: Jeg kunne ikke falde til i Italien, det var som at leve i et andet land


Edit: Huskede det sgu som at jeg vandt finalen 1-0, men den var da helt galt. I det mindste huskede jeg rigtigt med at jeg vandt. Var nok fordi det stod 1-0 så længe. Beklager til dem, som havde læst indlægget inden jeg fik tjekket op på det hele.  Smiley
Logged


TripleX9
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Strength & Honor
« Svar #9: 30 Dec 2013, 23:39 »



Næste stop på rejsen bliver Manchester United. I Manchester skal slaget stå. 2 mesterskaber og 1 gange point rekord skal i  hus i løbet af de næste fire sæsoner.

Jeg er så heldig at overtage holdet den 19. december, og derfor har jeg muligheden for at få spillet taktik samt spillere ind i løbet af det næste halve år. Vi vil selvfølgelig forsøge at blande os i topstriden, men jeg forventer dog intet her i den her lille intro ½ sæson.

Der skal ryddes en del op i klubben, og spillere som tidligere managers har anskaffet gennem de seneste par år skal lige ses an, da der er flere af dem som jeg slet ikke kender.

Det er jo en klub som alle kender, og som alle ved kan spille med om de store titler. Derfor er jeg også ret lykkelig over at være havnet her kun et halvt år efter jeg pakkede mine ting i Ukraine. Med et budget på 580 mill. kroner, så har jeg da bestemt også fået chancen for at sætte mit præg på holdet her i starten. Hvem jeg skal have ind aner jeg ikke endnu, men defensiven halter helt sikkert i United.

Næste angreb på "The Special One" er startet!


 
Logged


Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: Strength & Honor
« Svar #10: 30 Dec 2013, 23:47 »

Fedt du samler dine indlæg her.. Håber så vi kommernogle stykker igennem, så vi kan få et fedt netsikkerhed igang sidst på sæsonen
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

TripleX9
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Strength & Honor
« Svar #11: 30 Dec 2013, 23:52 »

Fedt du samler dine indlæg her.. Håber så vi kommernogle stykker igennem, så vi kan få et fedt netsikkerhed igang sidst på sæsonen

Jeg SKAL sgu gennemføre, vil gå hele vejen. Bliver det ikke i det her save, så må jeg prøve igen. Wink Vil da være med til net-delen. Godt at se du er back on The FM-scene, og held og lykke i Porto Smiley
Logged


Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: Strength & Honor
« Svar #12: 30 Dec 2013, 23:53 »

Ja men det går så lidt langsomt, så tror kun jeg har et forsøg i mig. Så kan godt mærke presset Smiley
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

TripleX9
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Strength & Honor
« Svar #13: 31 Dec 2013, 08:29 »

Ja men det går så lidt langsomt, så tror kun jeg har et forsøg i mig. Så kan godt mærke presset Smiley

Regner med at jeg har 2 mdr., hvor jeg kan spille meget. Nul druk i Januar og februar giver automatisk noget tid i weekenderne  Grin Fra 1. Marts går det så forhåbentligt løs på Golfbanen igen. Så egentligt skal jeg sgu også helst klare det i et hug.
Logged


TripleX9
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Strength & Honor
« Svar #14: 31 Dec 2013, 08:30 »



Den første halve sæson i Manchester United er overstået. Jeg overtog holdet 19. December 2016, og det lykkedes ikke rigtigt at få nogen trofæer hjem til klubben, men for fanden hvor var det dog tæt på i flere sammenhænge.

Da jeg overtog holdet i midten af en sæson, har jeg valgt at den netop overståede sæson IKKE tæller med i de fire sæsoner i England. Åbenlyst fordi jeg hverken blev mester eller satte nogen pointrekord. Vi har stadigt fire skud i kanonen til at gennemføre trin 2.

Ligaen
Ligaen bød på mange op og nedture. Der var masser af opture mod de store klubber, som vi tog en for en, men hold da kæft hvor vi dummede os mange gange mod "mindre" klubber. Det resulterede i en lidt skuffende 5. plads. 1 point efter Arsenal, som kunne snuppe den sidste Champions League plads, alt efter hvem der ville vinde Champions League.

Cups
Carling Cuppen var vi allerede ude af, da jeg overtog holdet. Men holdet kæmpede sig hele vejen frem til finalen i FA-cuppen. Her blev det dog til et smerteligt nederlag på 1-0 til arvefjenderne fra Shitty. Det var sgu en hård en at sluge, eftersom jeg mente at vi havde styret den kamp.

Champions League
Det blev til hævnens finale. En gentagelse fra sidste år, dog ikke de to samme hold, men de to samme chefer. Både Bayern München med Guardiola og Manchester United med undertegnede, havde igen fundet vej til finalen.

Det skulle vise sig endnu en gang at blive en tæt kamp mellem vores to klubber. Jeg håbede jeg kunne gentage succesen fra sidste år, det ville da være en ok start i Man. U. at hive det store trofæ hjem.

Guardiola ville det dog anderledes, og han fik sin hævn. I den forlængede spilletid, efter at vi havde spillet 1-1 i den ordinære, får De Gea en hjerneblødning. Han er placeret ude i siden af sit felt, hvor han sender en bold op af banen lige ind i brystet på en Bayern spiller, og sekundet efter ligger bolden i kassen. Hold nu kæft for en bitter måde at tabe en CHL finale på. Eftersom det ikke var første gang, at han havde lavet det nummer, så overvejede jeg kraftigt at sælge ham. Han blev dog benådet.  Smiley

Spillere
Van Persie er helt sikkert på vej væk. Han hiver alt for meget i løn til det  niveau som han viser. Han har slet ikke kunnet få det til at virke under min ledelse, og derfor ryger han helt sikkert.

Har det lidt på samme måde med Rooney, men han får dog en sæson mere, hvor det sandsynligvis kun bliver som backup til Carlos Fiero, der er på vej på en fri transfer.

Flere spillere er på vej på fri transfers, der i blandt også Kurt Zouma, som jeg glæder mig rigtigt meget til at bruge i et forhåbentligt solidt midterforsvar.

Overraskelsen indtil videre er Nick Powell. Han har gjort det rigtigt godt på pladsen som skyggeangriber, og har bidraget med lækre afleveringer og ikke mindst en hel del mål også.

Næste sæson skulle gerne give et mesterskab, det er i hvert fald her focus er for os. Er dog spændt på, hvad den nye patch gør ved taktikken, og derfor regner jeg ikke med pointrekorden i denne omgang.
Logged


Sider: [1] 2 3 ... 16 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010