home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23285
  0 Brugere, 435 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: queenoflucknow
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2014
| |-+  Kategori: Blogs
| | |-+  [70] Die Wölfe (tidligere "The Wolves' way back into history")
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 3 4 [5] 6 7 ... 13 Udprint
Forfatter Emne: [70] Die Wölfe (tidligere "The Wolves' way back into history")  (Læst 67458 gange)
darkalf
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: [31] The Wolves' way back into history
« Svar #60: 25 Jan 2014, 05:21 »

Spændende projekt er selv igang med noget lignede i min egen blog om brighton.
Logged


Fogt
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [31] The Wolves' way back into history
« Svar #61: 25 Jan 2014, 08:44 »

Det er et spændende projekt også et jeg vil tage op i min blog når jeg har etableret mig i ligaen.
Logged

Gry Marie 11.03.12

Nor 19.04.15
Anna Eline 31.08.21

Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: [31] The Wolves' way back into history
« Svar #62: 27 Jan 2014, 09:37 »

Spændende projekt er selv igang med noget lignede i min egen blog om brighton.


Spændende projekt er selv igang med noget lignede i min egen blog om brighton.

Tak til jer begge.. Smiley Ja på en måde er det blevet sværere at spille og på en måde nemmere. Konkurrencemæssigt i forhold til de øvrige klubber er jeg noget efter de bedste klubber, men i forhold til at finde spillere, er det blevet meget nemmere, og man tænker ikke så meget over købene længere. Det er jo egentlig lige som Athletic Bilbao handler ind, og for dem fungerer det jo nogenlunde. Smiley

Men det er klart - motivationsmæssigt skulle jeg lige have noget nyt implementeret i bloggen og spillet, og dette var virkelig med til at hjælpe på dette. Smiley

Og så iøvrigt tillykke til jer begge med flotte resultater og oprykninger!  Thumbs Up
Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
[32] The Wolves' way back into history
« Svar #63: 29 Jan 2014, 09:10 »

Kontraktforlængelse på plads


Langt om længe, efter længere tids tovtrækkeri med ledelsen har de indvilget i at give mig en ny kontrakt! Den gamle var udløbet, så i princippet kunne de have opsagt mig med dags varsel, men qua de gode resultater og det faktum at de aldrig finder så dygtig en manager som jeg, har de ladet mig sidde som træner for klubben, selv i de downperioder der trods alt er for det meste.

Den nye kontrakt udløber i 2021, hvorfor fremtiden nu er sikret i et stykke tid. De har i bestyrelsen, aldernådigst forhøjet min løn med 30.000 kr. om måneden på en kontrakt jeg lavede i The Championship, hvilket selvsagt ikke er alt for tilfredsstillende, men jeg har det til gengæld sådan, at de 365.000 kr. før skat jeg får udbetalt om måneden, bør kunne servicere det forbrug kæresten har. Ydermere betyder det også at jeg ikke er med til at presse lønningerne for klubben op, hvilket afspejler sig i lønbudgettet. Det og så det faktum at jeg er meget tilfreds med at være i klubben, har gjort at jeg har underskrevet denne kontrakt, velvidende at der helt sikkert er mange større klubber der vil elske at tilføje mig til deres klub!

I denne forbindelse kan jeg også fortælle at vi har skrevet kontrakt med 13 ungdomsspillere fra vores akademi - både fremtidige breddespillere samt kvalitetsspillere der vil komme til at have indflydelse i truppen, men dette bliver uddybet senere.

Efter lidt startvanskeligheder i denne sæson, med de nye målsætninger, er det efterhånden lykkedes at skrabe nok point sammen til at jeg vurderer at vi er fri af nedrykningskampen i år. Vi har 36 point med otte kampe tilbage, og jeg føler mig forholdsvis sikker på at vi nok skal klare dette.

Frederik Rønnow er tilbage i truppen, efter et mislykket lån i Arsenal, hvor det slet ikke lykkedes ham at tilspille sig minutter, på trods af at de lovede at han skulle være en værdifuld spiller for dem. FUCK ARSENAL (endnu mere end i forvejen)!! Det var så sidste gang jeg handlede med dem! Nu er Rønnow så ikke udviklet sig som han ellers ville have haft mulighed for, så derfor er han ikke andet end bænkevarmer hos os, hvor Areola efterhånden har udviklet sig til en klassemålmand. Der arbejdes på at finde en afløser i ungdomsrækkerne, men da dette er en ret vigtig position, bliver det formentlig den sidste spiller der bliver skiftet ud.

Og endnu engang - FUCK ARSENAL DE SPASSERMØGRØVSLIKKE RPIKHOVEDER!!! SÅ FIK DE ELLERS ØDELAGT EN KARRIERE!! ARHHH!!! @!#%!#@!
Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
[33] The Wolves' way back into history
« Svar #64: 03 Feb 2014, 10:09 »

Sæsonens afslutning

Så nåede vi den sidste kamp, og det med bekymring fra min side. Godt nok fik jeg tidligere fortalt at vi var et godt stykke udenfor fare i forhold til nedrykning, men den udtalelse gjorde åbenbart at spillerne blev ligeglade med hvordan de spillede, og derfor er vi her, inden sidste kamp, under stregen med 36 point uden at have fået et eneste point siden sidste opdatering, et point op til Burnley over stregen. Vi skal dog møde LORTE-ARSENAL, hvilket altid er svært, men de ligger på en ydmygende 14. plads inden dagens kamp, så der er muligheder.

Kampen starter fint, vi kommer foran 1-0 (YES!!!), og 2-0 (WUHUU!!) og går til pause, velvidende at der er 45 minutter plus det løse tilbage, og vores nærmeste konkurrenter, måske kan få vendt skuden - blandt andet er Crystal Palace (17) hjemme, bagud 1-0 mod Fulham. Jeg advarer spillerne om at blive for selvtilfredse, da jeg af bitter købt erfaring har stået i disse situationer før, hvor det så er endt forfærdeligt.

Spillerne er dog helt klare i hovederne og har forstået beskeden. Ihvertfald i de første 40 minutter af kampen...
Efter en tilbagelægning til Frederik Rønnow, der står grundet skade hos Areola, tager han et AAAAALT for langt træk frem i banen og Arsenals angriber tager den, runder nemt Rønnow og sparker den i mål efter 85 minutters spil. 2-1 og let hjertebanken hos mig. Vores rivaler er stadig bagud, så med dette resultat er vi fortsat i Premier League efter sommerferien.

Men.... i dommerens 3. minuts overtid, er den så gal igen, og Rønnow dropper for vildt på et langt skud fra Arsenals venstre back, næsten fra midten, som sejler pænt ind over vores målmand til udligning af resultatet 2-2.. Man skulle næsten tro at Rønnow stadig spillede for Arsenal, med den opvisning han lagde for dagen i slutningen af kampen.

Mere skete der ikke, og på trods af pointlighed med Burnley overstregen, er det alligevel Wolves der må en tur i the Championship næste sæson. Jeg ved endnu ikke om jeg fortsat er i klubben efter ferien, eller om ledelsen har fået nok, men står det til mig, er jeg her fortsat og fører Wolves op igen næste år.
« Seneste Redigering: 04 Feb 2014, 14:10 af Broen05 » Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
[34] The Wolves' way back into history
« Svar #65: 06 Feb 2014, 11:10 »

Start på sæsonen

Det er nu den 24. august og jeg er fortsat at finde som manager i Wolverhampton Wanderers. Det lader til at ledelsen godt kan se hvad jeg har bragt til klubben, og at vi har en god chance for at rykke op igen, hvilket også er understreget af mediernes prognose, hvor vi er seedet 1'er. Indtil videre har vi spillet fire kampe - en træningskamp i Frankrig mod Bordeaux, og tre turneringskampe, mod henholdsvis Derby, Sheffield United og Huddersfield.

Åbningskamp - Wolverhampton Wanderers vs. Derby County
Vi stillede til start med en forhåbning om at forberedelserne har været gode nok på trods af en kort ferie, og en hård fysisk opstart, hvor vi har koncentreret meget af træningen på hård fysisk træning. Heldigvis er det noget mange af spillerne er meget tilfredse med.
Vi stillede op med mange unge engelske spillere, og gennemsnitsalderen til trods, blev det aldrig en spændende kamp, og Derby blev sendt hjem med et nederlag på 4-0, efter to mål af klubbens eget talent, Jack Slater scorede to mål og lagde op til et til Adnan Januzaj. Sidste mål blev scoret af Perica som blev hentet i Chelsea for et par sæsoner siden. Jack Slater blev kampens spiller, og gjorde en indsats der virkelig får mig til at tro på at han kan tage ansvaret i angrebet.

Træningskamp - FC Girondins de Bordeaux - Wolverhampton Wanderers
Træningskampen bar præg af at den lå to dage efter Derbykampen, og jeg lod alle reserverne spille denne kamp, velvidende at den nok ikke ville give et positivt resultat. Vi tabte da også 3-1, men jeg havde trods alt forventet værre, så det er acceptabelt. Målscorer blev Iltinho, som muligvis er på vej væk fra klubben - mere om dette og de øvrige transfers i næste update.

Anden kamp i the Championship - Sheffield Wednesday - Wolverhampton Wanderers
En kamp hvor vi på forhånd var storfavoritter, da Sheffield er seedet en 21. plads i årets udgave af the Championship, men de bed dog fra sig i denne kamp og allerede efter 8 minutter var vi bagud 1-0. Denne stilling holdt til pausen, hvor jeg følte mig nødsaget til at tale med store ord i pausen, og valgte at satse hele butikken fremadrettet i jagten på et par mål. Der gik dog heller ikke mere end fem minutter får Slater og Perica havde vendt kampen, hvilket betød at vi kunne køre en ellers kedelig 2-1 sejr hjem. Kampens spiller var Adnan Januzaj efter to assists.

Tredje kamp i the Championship - Huddersfield - Wolverhampton Wanderers
Forud for kampen havde Alexander Milosevic luftet hans utilfredshed med at være rykket ned, hvilket formentlig betyder at han snart er fortid i klubben, på trods af hvad han efterhånden har oplevet med Wolves. Dette betød også at han blev sat af holdet og ind er i stedet kommet en af de unge - Paul Lidington, der virkelig er begyndt at udvikle sig positivt, og han gjorde da også en pæn figur i kampen, som resten af holdet i øvrigt.
Igen skulle Perica og Slater vise sig som målscorere og sammen med Ron Thompson på venstrekanten (scorede den sidste), var de konstant en trussel mod modstandernes flagrende forsvar. Dog blev det ved tre scoringer til os, og en fra dem i første halvleg.
Kampen i sig selv var i øvrigt ikke noget særligt, men bød på spænding i de sidste ti minutter, hvor Huddersfield fik reduceret til 2-3. Derfor valgte jeg at skifte Perica ud og gardere med en ankermand, hvilket resulterede i at resten af kampen blev spillet på midten, og vi vandt 3-2. Jack Slater blev endnu engang kampens spiller.

Tre hold er startet som os, med tre sejre i tre mulige (udover os er det Cardiff og West Ham), og jeg er sikker på der nok skal blive kamp om pladserne i toppen. Jeg er dog fortrøstningsfuld, da jeg føler vi har fået banket truppen godt sammen til denne sæson, og med et par spændende indkøb har vi alle muligheder for at rykke op igen allerede i denne sæson, da jeg absolut ikke mener at vi hører til i de lavere rækker. Selvfølgelig er vi kun tre kampe inde i sæsonen, men at være så mentalt stærke på nuværende tidspunkt, er fantastisk at se for en manager.
« Seneste Redigering: 07 Feb 2014, 21:53 af Broen05 » Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

darkalf
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: [34] The Wolves' way back into history
« Svar #66: 06 Feb 2014, 15:23 »

Ærgerligt med nedrykningen men du må jo have en klar favoritrolle og er sikker på du kommer op igen.
Logged


Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: [34] The Wolves' way back into history
« Svar #67: 07 Feb 2014, 08:42 »

Ærgerligt med nedrykningen men du må jo have en klar favoritrolle og er sikker på du kommer op igen.

Jeg vælger at se positivt på tingene, og tænke at det nu bliver endnu nemmere at få skiftet truppen ud, således det kun bliver engelske spillere i truppen. Smiley Allerede nu er der sket stor udskiftning af udenlandske spillere primært, hvilket jeg satser på der kommer en opdatering om snarest. Og det er klart - de penge der kommer fra disse salg, har været gode for mig i jagten på specielt en fremtidig klassemålmand, samt et fyrtårn af en angriber. Smiley

Selvfølgelig er det altid træls at rykke ned, og der forsvinder nogle indtægter, men jeg har fået lov til at blive i klubben for at fuldføre min jagt på Premier League trofæet og har selv fået lov til at forme holdet, så jeg klager bestemt ikke. Smiley

Og ja, tænker også vi er klare favoritter, men det vil vise sig når vi får spillet nogle flere kampe. Jeg tænker at seedningerne har været tæt mellem os og Aston Villa, da vi endte på samme pointantal i Premier League, og jeg har solgt ud af nogle af de bærende kræfter. Ikke at jeg skubber favoritrollen fra os, for vi er et af de stærkeste hold, hvis ikke det stærkeste! Smiley
Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
[35] The Wolves' way back into history
« Svar #68: 10 Feb 2014, 13:04 »

Taktikskifter

Efter 16 kampe måtte jeg erkende at mine forsøg på at skabe en opstilling med flere offensive kræfter ikke havde båret frugt, og vi var at finde på en meget skuffende 12. plads og der var meget tale om der skulle skiftes ud på trænerposten, hvilket jeg egentlig godt kunne forstå. Noget måtte ske, for situationen var ikke holdbar, og jeg havde lovet bestyrelsen at vinde the Championship i år..

Jeg havde forsøgt mig både med Westers version af FMojo, min egen 4-4-2 med offensive kanter (følte ikke det gav nok, og har jeg egentlig ikke gjort på noget tidspunkt, på trods af det er den jeg har brugt det meste af spillet), eller Tiki-Taka, men de gjorde bare det at der gik for mange lette mål ind i den ene ende og mine angribere kunne ikke finde ud af at putte den ind i den anden ende. Jeg vidste der var behov for en stabil opstilling med disciplin, for overhovedet at have muligheden for at få os tilbage i toppen af rækken. Så var det bare et spørgsmål om hvad det skulle være for en opstilling..
Jeg har virkelig brugt meget tid på at tænke over hvad jeg vil med mit hold. Er det et boldbesiddende hold, kontrahold, angribende hold, eller forsvarende hold.

Jeg kom frem til at en ganske almindelig 4-4-2 måtte være vejen frem, da der tydeligvis er behov for to angribere, da én ikke kan score nok mål!
Så kom det næste spørgsmål - mentaliteten. Jeg har ikke et behov for at vi skal have bolden hele tiden og spille bolden fra side til side uden at komme nogen steder, som eksempelvis Barcelona ofte ynder at gøre. Jeg er mere til Real Madrids angrebslyst med direkte spil og så stå godt i forsvaret (ikke nødvendigvis som Real Madrid!), hvilket jeg føler bedst giver resultater hvis der er tale om kontramentalitet.
Dog skal organisationen på holdet være således at de fleste spillere har lov til at bidrage både offensivt og defensivt så en fri organisation er mest mig.
Til gengæld har jeg det sådan at jeg ikke vil have en masse forudbestemte instrukser til holdet, da jeg tror på at spillerne selv er kloge nok til at finde ud af hvad der er behov for på banen, så jeg har valgt at vi ingen holdinstrukser skal have, og så kan jeg råbe efter spillerne i kampene, hvis ikke de gør som jeg ønsker.

Jeg har ikke tilvalgt hver enkelt rolle nogen form for ekstra restriktioner eller ekstraopgaver, da jeg hellere vil vælge en rolle der er dækkende over den position jeg ønsker den enkelte spiller skal spille.
Målmanden er sat til sweepermålmand da jeg ønsker at bryde lange bolde, og have en ekstra spiller til rådighed når der skal bygges op. Backs er wingbacks, da jeg ønsker overlaps og fremadrettet spil. Begge mine midterforsvarere kan være boldspillende centerforsvarer, da det er vigtigt for vores spil, at de også bidrager fremadrettet. Dog har jeg valgt at den ene skal være almindelig centerforsvarer, da vi ikke skal ende med at være helt tømt bagude. Kanterne er fløjspillere, da jeg gerne vil have vi kommer til indlæg, når nu vi har angribere på knap to meter til at heade i feltet. På trods af at fløjspillere holder sig til linien er der fotsat plads til overlaps fra backs (viser erfaringen mig). De to centermidtbaner har jeg valgt skal være bindeled med forsvar og angribere, hvilket betyder at der er behov for en fremadrettet midtbanespiller og en bagudrettet midtbanespiller. Det har betydet at den ene er dybdeliggende playmaker og den anden er fremskudt playmaker. Man skulle tro at der manglede spillere af defensiv orientering (boldbrydere som eksempel), men det har vist sig ikke at være nødvendigt, måske grundet at vi har bolden en del. På toppen har vi en hurtig, dybdeliggende angriber, som kan hjælpe med i opspillet og assistere den fremskudte playmaker med at få spillet til at flyde, og helt fremme har vi en klassisk targetmand, der både kan gå ned og hente bolden, dække den af, og fylde godt i feltet, med sin store højde og gode fysik.

Nu må vi se om det hjælper. Indtil videre har det været lidt op og lidt ned men der er også kun spillet tre kampe med denne taktik, så det er først nu de er ved at være spillet ind. Vi har dog vundet to ud af tre kampe, så jeg krydser fingre for at det var hvad der skulle til.
« Seneste Redigering: 11 Feb 2014, 10:05 af Broen05 » Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

L.Wee
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [35] The Wolves' way back into history
« Svar #69: 11 Feb 2014, 09:34 »

Det bliver spændende at følge om den nye taktik bærer frugter!
Venter spændt Smiley
Logged

Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: [35] The Wolves' way back into history
« Svar #70: 11 Feb 2014, 10:07 »

Det bliver spændende at følge om den nye taktik bærer frugter!
Venter spændt Smiley

Jeg kan allerede nu fortælle, at det har hjulpet! Smiley Jeg forventer der kommer en opdatering lidt senere idag, men stabilitet er vidst nøgleordet i Wolves.
Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
[36] The Wolves' way back into history
« Svar #71: 11 Feb 2014, 10:27 »

Transfermarkedet

Så nåede vi vintertransfervindu ets slutning, hvorfor jeg føler det er tid til en lille opdatering på hvilke spillere der er i klubben på nuværende tidspunkt.
Først og fremmest kan jeg fortælle at der er ryddet op i nationaliteterne, således at der nu kun er seks spillere med en anden nationalitet end britisk, hvilket jeg føler er i hævd med målsætningen om et rent britisk hold. Det har været noget nemmere at gøre dette i kraft af nedrykningen, men jeg ville selvfølgelig helst have været denne foruden.

Der er i løbet af hele året solgt for 453 mio. kr. (side -1- og side -2-), hvor blandt andet store navne som Alen Halilovic, Pierre-Emile Højbjerg og Alexander Milosevic har forladt klubben.

De afgange der har været vil selvsagt skabe nogle huller på holdet, men jeg er meget tilfreds med hvordan de øvrige spillere i truppen har udfyldt disse! Der er selvfølgelig også indkøbt spillere til holdet, da vi skal have fyldt holdet op med briter, hvorfor der er brugt hele 500 mio. kr. på forstærkninger i år - herunder har vi hentet tre unge målmandstalenter, der henholdsvis er udråbt til den næste Joe Hart (Tristan Bonner), Alphonse Areola (Jermaine Fashanu) og Gordon Banks (David Crowe). Specielt David Crowe som er hentet i Manchester United (den nye Gordon Banks) har jeg stor tiltro til kan blive god for Wolves.

Sidste nævneværdige indkøb er 190 cm. høje angriber, Pat McCormack fra Watford der er indhentet som ny frontangriber på holdet. Han har allerede på nuværende tidspunkt været god for Watford og jeg forventer mig en fortsat god udvikling for ham, hvilket også afspejler sig i hans pris.

Hvordan holdet efterhånden ser ud, vil jeg ikke skrive noget om nu, da vi først skal have spillet folk ind på de rigtige pladser, men jeg kan sige så meget at dette års transfers ikke har skadet holdets præstationer på nuværende tidspunkt.
Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

darkalf
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: [36] The Wolves' way back into history
« Svar #72: 12 Feb 2014, 05:06 »

Spændende med de nye spillere og et blik på taktikken. Kører en nogenlunde lignede med Brighton i min egen blog.
Logged


Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
[37] The Wolves' way back into history
« Svar #73: 12 Feb 2014, 12:59 »

Virkede taktikken?

Så nåede vi slutningen på sæsonen, og det er tid til at gøre status, både med hensyn til taktik, trup og titler.



Taktikken
Med tanke på hvordan det gik da vi ændrede det taktiske udgangspunkt for holdet, er det gået over al forventning, og jeg er meget tilfreds med de tiltag hele staben har gjort i jagten på at finde en bæredygtig taktik, som kan holde til et pres fra modstanderne, alt imens vi selv skal score mål. Vi scorede tredjeflest mål af alle hold i the Championship - 84 mål, hvilket er godt set i forhold til at vi var virkelig dårlige de første 12 runder - alt imens der gik næstfærest mål ind på os - 50 mål, kun overgået af Q.P.R. med 50 mål hvilket jeg er meget tilfreds med.

De spillere vi har solgt har slet ikke været savnet, hvilket altid er godt for en træner at se. Specielt var Billel Omrani (som i tidernes morgen blev købt som erstatning for Denis Stracqualursi) fantastisk, hvor han efter taktikskiftet erstattede Perica på toppen de sidste 16 kampe, hvilket resulterede i hele 17 mål! Dette var også medvirkende til at han fik holdets bedste gennemsnitsvurderin g, set over hele sæsonen, på 7,71.



Truppen
Der er i årets løb kommet mange nye spillere til, hvilket ind imellem har været skyld i en smule nedgang og forvirring på banen. Jeg er dog meget tilfreds med hvad spillerne har præsteret, set over hele sæsonen og er meget stolt over den placering det trods alt blev til efter 46 kampe. Jeg er meget fortrøstningsfuld over truppens størrelse og kvaliteten deri, og det faktum at den efterhånden kun består af briter (pr. 1. juli - sommerens start på transfervinduet er der seks ikke-briter i en trup på 63 spillere, dog alle seks på førsteholdet). I denne sæson er der ved sidste kamp 6 udlændinge i en førsteholdstrup på 26 spillere, og flere gange i løbet af sæsonen har vi stillet med et rent britisk hold, så målet om nationalisering i Wolves er godt på vej!

Af spillere der har præsteret bedre end forventet i år vil jeg udover Omrani nævne Jack Slater som, på trods af meget modgang på banen og måltørke midt i sæsonen, har præsteret at score 15 mål i hele 45 kampe, og er endt med et gennemsnit på 7,20. Og så synes jeg også det er værd at nævne Jonathon Russell (samme ungdomsårgang som Jack Slater), som har spillet en uvant plads som højrekant (i en flad 4-4-2), og har her præsteret at spille til 7,31 og blive kåret som årets spiller af klubbens fans. Rigtig flot af den unge knægt!

I samme omgang som nationaliseringen er det naturligt at bringe mange unge spillere ind i førsteholdstruppen, og det har resulteret i en gennemsnitsalder på hele truppen på blot 20,3 år pr. spiller, hvilket er utrolig flot, taget vores placering i tabellen i betragtning.



Titler
Lad mig sige det med det samme, taktikken gjorde ALT!

Turneringen blev vundet gennem stabilitet, godt forsvarsspil, og en god offensiv, der leverede mål på de rette tidspunkter.

På trods af en fremragende sæson og på alle måder tilfredsstillende præstation af holdet - blandt andet en Wolvesrekord på ni kampe i streg uden pointtab, var der ikke den store titelregn over truppen, der udover førstepladsen, kun fik to spillere på årets hold - dog som udskiftere, og så som forventet årets unge spiller - Jack Slater. Ellers blev vi forbigået ved resten af titeludgivelserne, hvilket var en smule skuffende, men vi håber det bliver bedre i Premier League! Smiley
Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

WittingB
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: [37] The Wolves' way back into history
« Svar #74: 12 Feb 2014, 13:22 »

Tillykke med det :-) - Kan godt lide du prøver nationalisere holdet - min trup I Cambridge, er nu udelukkende engelske spillere Smiley - Det er fedt.. har mellem 12-14 engelske landsholdsspillere nu Opstemt

Tillykke med oprykningen!
Logged

Kan man vippe PSG & Monaco af tronen? Følg bloggen her


Les Pitchouns - jagten på tronen

Månedens blogger :Dec, 2013

Sider: 1 ... 3 4 [5] 6 7 ... 13 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010