home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23282
  0 Brugere, 376 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: ArmaghRed92
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2014
| |-+  Kategori: Blogs
| | |-+  Bøge & Bakker
0 Brugere og 4 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 15 16 [17] 18 19 ... 31 Udprint
Forfatter Emne: Bøge & Bakker  (Læst 127256 gange)
madsbrøns
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Guld & Beton
« Svar #240: 14 Nov 2013, 13:06 »

Jeg melder mig også lige i koret, der ikke har andet end roser til den her blog!

Jeg har kigget med lige fra start, men vil først nu lige give min holdning til kende. Hold nu op, hvor gør du det godt! Der er vel ikke så meget man kan sætte en finger på og du formår altid at gøre det til spændende læsning. Well done og keep it up! Smiley

.. At jeg så også lige har fået en ny yndlingsspiller i den her blog havde jeg ikke regnet med. Men med et sådan navn, så er der vel ikke noget at sige til det. Hvis ikke han er en fremtidens mand og en kommende bomber, så er der da noget helt galt!
Jeg taler selvfølgelig om Ivan Kalashnikov!! What a badass name! Opstemt Mere om ham, tak.
Logged

Cesc
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Guld & Beton
« Svar #241: 14 Nov 2013, 17:28 »

Rigtig rigtig fedt. Har stor respekt for den alsidighed, som du viser i dine updates. Fortsæt det gode arbejde :-)

Mange tusinde tak Frede! Håber du har det godt. Det er længe siden!! Smiley

Jeg melder mig også lige i koret, der ikke har andet end roser til den her blog!

Jeg har kigget med lige fra start, men vil først nu lige give min holdning til kende. Hold nu op, hvor gør du det godt! Der er vel ikke så meget man kan sætte en finger på og du formår altid at gøre det til spændende læsning. Well done og keep it up! Smiley

.. At jeg så også lige har fået en ny yndlingsspiller i den her blog havde jeg ikke regnet med. Men med et sådan navn, så er der vel ikke noget at sige til det. Hvis ikke han er en fremtidens mand og en kommende bomber, så er der da noget helt galt!
Jeg taler selvfølgelig om Ivan Kalashnikov!! What a badass name! Opstemt Mere om ham, tak.

MANGE GANGE TAK BRO!!!

Jeg er glad for du kigger med!

Og AK47'eren bliver så vild tror jeg! Der kommer mere fokus på ham. Det er noteret!! Wink
Logged

Cesc
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Guld & Beton
« Svar #242: 14 Nov 2013, 18:04 »


Der var gjort klar til en af de helt store kampe. Vinderne af den lille turnering mod vinderne af den store turnering. Paris Saint-Germain mod Shakhtar Donetsk. En kamp mellem de franske duksedrenge mod de ukrainske kæmper. Efter den svenske dommer Eriksson fløjtede kampen var man dog ikke et sekund i tvivl om hvem der ville løbe med den flotte pokal...


Trods det våde vejr, var der ingen grund til at blive væk. Man blev i denne kamp vidne til en formidabel kamp fra franskmændenes side, da de på fortrinlig vis udspillede Shakhtar. Kampen ville ikke gå over i historiebøgerne, da det i det meste af kampen kun lignede at der var ét hold på banen. PSG var kommet for at vinde denne turnering, og med deres fremragende offensive kvaliteter kom de til chance på chance på chance. Shakhtar kunne simpelthen ikke følge med i Agüero og Zlatans kombinationer oppe foran. Edinson Cavani spillede også en fremragende kamp fra højrekanten, og han havde stor del i kampens dramasser.

Efter 40 minutter slog den uruguayanske stjernespiller nemlig til. Et indkast ved Shakhtars mållinje blev headet væk af Dembélé, men udenfor feltet ventede Agüero og var klar til at hamre bolden mod kassen. Koval lavede dog en sublim reaktion og boksede til bolden. Desværre for Shakhtar stod Cavani klar i feltet, og bolden røg lige for fødderne af angriberen. Han tog et lille træk til højre og med et kanonskud bragte han PSG foran med 1-0.

I anden halvleg kom Shakhtar lidt bedre med eftersom der blev lavet et par justeringer i pausen med en Alexis Sanchez og Javier Hernandez på banen. Der kom pludselig mere flydende spil fra ukrainerne, men det blev aldrig rigtig farligt. Det farligste var et skud fra få meters afstand der røg i sidenettet fra Chygrynskyi. Areola måtte have haft en af sine nemmeste dage nogensinde på en fodboldbane. Forsvaret foran ham stod formidabelt, og han kunne nærmest stå op af stolpen og spise brunch med familien omme bag målet uden det ville skade PSG's clean sheet.

Shakhtars forsvar var derimod hullet som en si. PSG kunne næsten få en afslutning på mål på alle deres angreb. Der blev kombineret på alle mulige måder, og den svenske klassespiller, Zlatan Ibrahimovic, viste i slutminutterne hvorfor han bliver betegnet som en af verdens bedste fodboldspillere. Koval lavede et dårligt udspark, som Thiago Silva opsnappede og nikkede videre til Lavezzi. Den argentinske fløj driblede hele vejen opad højreflanken og sparkede et fremragende indlæg i kassen til det svenske fyrtårn fra Malmö. Zlatan var omringet af tre Shakhtar-spillere i form af Smith, Rakitskyi og Chygrynskyi, men alligevel fik han kæmpet sig fri og kunne stange bolden i kassen og lukke kampen med sin scoring til 2-0.

Det var en stor skuffelse for de medrejsende Shakhtar fans, men med PSG's vanvittige hold kunne de ikke forvente andet end et nederlag. Shakhtar havde ikke en jordisk chance for at vinde denne kamp, og PSG viste virkelig at de ville have revanche fra forrige sæson, hvor Shakhtar slog dem ud i Champions League.

Logged

Est-1892
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Guld & Beton
« Svar #243: 14 Nov 2013, 18:26 »

Hold nu op et lækker (design).

jamen hvad kan man forvente mod et PSG hold med den opstilling Smiley
Logged

#Respect

The Captain says goodbye!

Cesc
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Guld & Beton
« Svar #244: 14 Nov 2013, 18:38 »

Hold nu op et lækker (design).

jamen hvad kan man forvente mod et PSG hold med den opstilling Smiley

Ja, og de skiftede Lavezzi, Insigne og Coentrao ind! Opstemt

Tak for du kan li' designet. Brugte lang tid på banneret! crazy
Logged

Mickelborg
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Guld & Beton
« Svar #245: 15 Nov 2013, 11:17 »

Du skal have stor ros for denne blog. Den er virkelig lækker og jeg er helt tosset med den Smiley
Du gør det rigtigt godt og du har gjort læsningen rigtig spændende hele vejen igennem. Og så er jeg vild med dine tiltag, som fanbladet, taktik og talenterne.
Det er lige så man sidder og venter på næste update.
Men gode indkøb og gode resultater. Det er ærgerligt du ikke lige kunne give PSG en lektion, men hold da op et hold de også har fået.
Forsæt det gode arbejde og vind så det CL trofæ.

God vind, herfra en trofast læser Smiley
Logged

Brøndby IF - Tottenham hotspur

Boxx
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Guld & Beton
« Svar #246: 15 Nov 2013, 11:40 »

Lækker Lækker Lækker blog!

Hvad har du brugt til at lave banneret? jeg søger nemlig efter noget til min egen blog, som jeg vil starte med på et tidspunkt
Logged

Jeg kan flyve.. i så lang tid det tager mig at ramme jorden fra jeg springer!

Cesc
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Guld & Beton
« Svar #247: 16 Nov 2013, 13:05 »

Du skal have stor ros for denne blog. Den er virkelig lækker og jeg er helt tosset med den Smiley
Du gør det rigtigt godt og du har gjort læsningen rigtig spændende hele vejen igennem. Og så er jeg vild med dine tiltag, som fanbladet, taktik og talenterne.
Det er lige så man sidder og venter på næste update.
Men gode indkøb og gode resultater. Det er ærgerligt du ikke lige kunne give PSG en lektion, men hold da op et hold de også har fået.
Forsæt det gode arbejde og vind så det CL trofæ.

God vind, herfra en trofast læser Smiley
 

Mange gange tak Mickelborg!! Jeg er rigtig glad for du sidder og venter, og kan fortælle at den kommer snart! Jeg har haft lidt travl de seneste dage, hvorfor aktiviteten ikke har været den store!

Mange mange gange tak!! Smiley

Lækker Lækker Lækker blog!

Hvad har du brugt til at lave banneret? jeg søger nemlig efter noget til min egen blog, som jeg vil starte med på et tidspunkt

Det har jeg brugt photoshop. Har seks års erfaring ca. der fra, så kender okay til progammets funktioner og sådan, men er på ingen måde god til det - synes jeg selv! Smiley
Logged

Cesc
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Guld & Beton
« Svar #248: 16 Nov 2013, 15:34 »

Det går simpelthen så godt i mit spil, at jeg ikke vil opdatere om de 10 første kampe men i stedet om hele efterårs sæsonen på én gang. Der kommer snart noget her fra!!
Logged

Boxx
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Guld & Beton
« Svar #249: 16 Nov 2013, 15:51 »

SYnes godt om! :p

jeg har ingen erfaring med photoshop, desværre, så hvad vil du ellers anbefale?
Logged

Jeg kan flyve.. i så lang tid det tager mig at ramme jorden fra jeg springer!

Cesc
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Guld & Beton
« Svar #250: 17 Nov 2013, 11:43 »


DOMINERE.
- være særlig fremtrædende, indflydelsesrig eller udbredt

Der var ingen tvivl om, at Shakhtar endnu engang var kommet for at vinde det ukrainske mesterskab i overlegen stil. I den seneste sæson vandt de med 17 point ned til nærmeste forfølger, mens de allerede efter de første 18 kampe i denne fører med 15. Man er ikke i tvivl om, at Shakhtar virkelig er på togt efter endnu et mesterskab. Læs et lille sammendrag af det sidste halve år for de orange klædte kæmper nedenfor.

I sommers var hele Donetsk i tvivl om der skulle ud og spejdes efter en ny træner til Shakhtar. Netop nu, er de vidst meget glade for at den nuværende, Nikolaj Poulsen, valgte at blive ved roret og styre holdet. I alle kampe på nær én har de fået modstandernes forsvar til at sejle, og det er blevet en vane at se Shakhtar vinde for deres tilskuere. En flot rekord er tilmed blevet slået fra Shakhtars side, og man skal hele 32 kampe tilbage for at have se en tabt kamp hos mestrene.

I sæsonpremieren på udebane mod Volyn var spillet på ingen måde prangende. Shakhtar kiggede forbi og vandt på rutinen. Kampen kunne have gået begge veje, men heldet er med de gode, og Benteke omsatte et straffespark til et mål og en lidt usikker sejr på 1-0. Dernæst ventede sæsonens første hjemmekamp foran 49087 mennesker, der efter kampen kunne tiljuble Shakhtar-holdet for at have slået Arsenal Kyiv med 2-0. Candreva og Dante stod for de to scoringer, især førstnævnte lavede et supermål.

I 20 graders blæst i midten af juli, var Shakhtar klar til endnu en hjemmebanekamp. Denne gang var det imod Zirka, som var rykket op i den bedste række sammen med Gelios på bekostning af Poltava og Metalurg Zp, der måtte tage skraldet og ryge ned i den anden bedste række. Zirka kom med en meget defensiv fodboldstil, men Shakhtars stjerne, Bernard, fik lukket op for defensiven to gange og Shakhtar vandt derfor opgøret med 2-1. Efterfølgende blev en udebanekamp mod Karpaty vundet med 2-1 på endnu en scoring af Bernard, og et fremragende langskud af den 20-årige Eduard Sobol.

Sæsonens hidtil eneste kamp, hvor Shakhtar ikke fik det optimale antal point var mod rivalerne fra Metalist. Kampen blev spillet på Donbas-Arena, og det lignede længe at mestrene skulle tabe denne kamp med 0-1. I slutminutter steg Rakitskyi dog op på et hjørnespark og bragte balance i regnskabet med et timet hovedstød. Kampen endte derfor 1-1, og Shakhtar fansene var meget skuffede over ikke at vinde på hjemmebane mod andenpladsen fra Metalist.

Javier Hernandez havde ikke lavet ét eneste sæsonmål på trods af startere i hver eneste kamp. Derfor blev den unge mexicaner pillet ud til fordel for unge Kalashnikov. Man kunne dog tydeligvis se på de efterfølgende kampe, at det unge talent ikke var klar endnu. Alligevel kom der dog tre flotte sejre på stribe i form af et 2-0 resultat mod Stal A på mål af Srna og Chygrynskyi, en 3-1 sejr mod Illichivets på hjemmebane, hvor Bernard bla. lavede to mål og til slut en flot sejr mod Dynamo Kiev, hvor Benteke og Sobol sikrede en sikker sejr på 2-0. Kalashnikov blev dernæst sendt ned på U21-holdet, hvor han har spillet siden og kun optrådt i pokalkampe. Benteke overtog derfor angrebet og har gjort det fantastisk

Sejrsstimen fortsatte efterfølgende i derbyet mod Metalurg D. Marco Reus fik endelig hul på bylden, og en anden tidligere Dortmund-spiller i form af, Gündogan, fik også sparket kuglen i kassen. Shakhtar var i storform og kursen mod det tredje mesterskab under Poulsen var sat. Goverla fik derefter en lektion i fodbold, da de blev kørt ud af Donbas-Arena med et nederlag på 5-0. Dante lavede to pinde, mens Reus, Rakitskyi og den unge Fomin lavede et enkelt hver.

Derefter skulle Shakhtar spille i et ekstremt koldt opgør i starten oktober mod Dnipro. Kampen havde mange set frem til, da den havde været udskudt to gange. Efter små ti minutter fik Shakhtar smidt anfører Srna ud med et direkte rødt kort, der kostede ham tre spilledage. Det forhindrede dog ikke Shakhtar i at hive en sejr hjem, og på mål af Bernard og Gündogan kunne de rejse hjem med en 2-0 sejr i bagagen.

Shakhtar har altid haft meget svært ved at besejre Chornomorets, og det skulle ikke ændre sig i deres opgør den 17/10. Chornomorets kom trods fint spil hurtigt bagud på et selvmål af deres forsvarsspiller Ordets. De fik dog kæmpet sig tilbage kort tid efter på et fremragende skud af Antonov. Donbas-Arena havde 44639 tilskuere på lægterne, og de brød dog til slut ud i en stor jubel, da den formstærke Marco Reus sikrede sejren til hjemmebaneholdet på 2-1.

I den efterfølgende kamp var der kun 4565 på lægterne, da Shakhtar skulle spille imod oprykkerne fra Gelios. For to sæsoner siden havde Gelios slået Shakhtar ud af anden runde af pokalturneringen, og derfor var Shakhtar-spillerne ekstra tændte på at gøre skaden god igen. Candreva lavede to flotte mål, mens Koke også lavede et fremragende langskudsmål fra 20 meter. Man blev også vidne til Javier Hernandez hidtil eneste sæsonscoring, da han efter 39 minutter scorede med et hovedstød.

Benteke havde bidt sig fast som starter i Shakhtar, og han virkede nærmest urørlig i denne periode. Sevastopol fik den unge belgiers styrke at føle, da de tog turen til Donbas-Arena og blev sendt hjem med et nederlag på 3-0. Benteke havde sat over i opgøret mod Gelios, og den ekstra uge uden kampe i benene gjorde underværker på angriberen. Shakhtar spillede ikke en videre god kamp, men tårnet i front, Benteke, var i en klasse for sig og lavede et virkeligt flot hattrick. Han var uden for kategori i denne kamp, og lavede den ene genialitet efter den anden.

De to efterfølgende kampe bød på Volyn og Zorya. I kampen mod Volyn blev der sparet mange spillere fra Shakhtars side, men den faste starter og "Årets Bedste Udenlandske Spiller", Marco Reus, lavede kampens første mål. Den unge Olexandr Osman var gået med frem i et angreb og scorede til slutstillingen 2-0. Opgøret mod Zorya bød også på to mål fra Shakhtars side. Endnu engang et mål af Marco Reus og en venstreback. Denne gang var det dog venstrebacken Sobol, der fik scoret et flot mål.

For tredje kamp i streg scorede den formstærke Marco Reus, da Shakhtar skulle spille foran 10214 mennesker mod Arsenal Kyiv. Kampens første mål blev scoret af tyskeren, mens en anden formstærk-spiller, Benteke, lavede kampens sidste to scoringer. Shakhtar vandt kampen med 3-0.

Årets sidste kamp i år 2015 var mod oprykkerne fra Zirka. Der havde cirka fundet 7000 mennesker forbi stadionet i Kirovograd. De fleste var fans af hjemmebaneholdet, men til slut lignede det, at der kun var Shakhtar fans på det lille stadion. Allerede efter ni minutter stod der nemlig 0-2 til Shakhtar. Stepanenko og Marco Reus, der scorede for fjerde gang i streg, havde nemlig lavet mål. Inden pausen fik Alexis Sanchez tilmed også gjort det til 3-0. Anden halvleg bød på endnu flere Shakhtar scoringer, da Benteke omsatte to straffespark til mål og dermed kunne Shakhtar slutte et fantastisk år af med en sejr på hele 0-5 på udebane mod oprykkerne fra Zirka.

Logged

Mickelborg
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Guld & Beton
« Svar #251: 17 Nov 2013, 14:49 »

Virkelig et flot efterår dine drenge har haft. Glæder mig til at høre hvordan de har klaret det i CL Smiley
Logged

Brøndby IF - Tottenham hotspur

Cesc
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Guld & Beton
« Svar #252: 17 Nov 2013, 14:52 »


Tilbageblik på CHL-gruppen
12.12.15 - Донецк

De forsvarende UEFA Europa League mestre har netop færdiggjort deres seks kampe i UEFA Champions League. Shakhtar kom i gruppe med FC Bayern, Molde og PSV. En flot slutspurt gjorde, at de ukrainske tropper kunne sikre sig videre deltagelse i turneringen, hvor de endnu engang har trukket PSG.

Den første kamp som Shakhtar Donetsk skulle spille var på Allianz Arena. Kampen bar præg af en masse uddelte kort, og efter 12 minutter fik hjemmebaneholdet fra Bayern München smidt deres defensive midtbanespiller Javi Martinez ud med et direkte rødt kort serveret fra dommer Kever. Det ændrede kampen meget, og Shakhtar udspillede faktisk Bayern på deres egen bane med flotte kombinationer og hurtigt spil. Trods et solidt overtag i spil og chancer, var det dog alligevel hjemmebaneholdet der løb med sejren. Den offensive midtbane es, Toni Kross, viste fremragende takter og gjorde at Bayern vandt kampen med 1-0 på en scoring i overtiden fra et velplaceret langskud.

 - "Jeg var meget skuffet over, at vi ikke kunne vinde kampen i Tyskland. Der var mange chancer, og vi var ikke skarpe nok. Vores hold er meget lige med Bayerns, og naturligvis skal vi vinde når vi er en ekstra mand på banen næsten hele kampen," udtalte Nikolaj Poulsen til Shakhtar News.

Dernæst tog Shakhtar imod PSV og vandt en sikker sejr på 2-0 på Donbas-Arena. Shakhtar havde bolden 60 % og 19 skud, mens PSV kun havde 5. Der var ingen tvivl på noget tidspunkt om, hvem der ville trække sig sejrsrigt ud af opgøret mellem ukrainerne og hollænderne. Målene blev scoret af Candreva og Marco Reus.

Kampen efter var spillet lige så godt, da Shakhtar skulle til Norge og møde Molde. Målmanden fra Molde, Håskjold Nyland, stod dog en pragtkamp og holdt buret rent gennem hele kampen. Shakhtar havde hele 28 skud, og bolden gad ikke ind en eneste gang for Shakhtars spillere. Til slut i kampen havde Molde deres eneste forsøg i kampen, da Stamnestrø hamrede til bolden fra 30 meter og bolden røg ind bag en chanceløs Koval. Håskjold Nyland blev kampens spiller og bedømt til 9,3.

 - "Jeg har aldrig set en målmand stå så godt som Moldes i dag. Jeg var virkelig frusteret over at bolden ikke ville ind, og det var meget ufortjent at vi tabte denne kamp, men livet går videre," fortalte Srna.

I kampen efter fik Shakhtar revanche mod Molde, og kunne sende nordmændene hjem til Norge med et nederlag på 4-1. Der stod dog 1-1 indtil kampen blev 60 minutter gammel. Derefter tog fanden ved Shakhtar, og de lavede tre mål i de sidste 30 minutter. Mike Smith, Eduard Sobol og Alexis Sanchez lavede kampens sidste tre mål.

Efter kampen mod Molde skulle Shakhtar spille imod Bayern München igen. Denne gang var kampen på Donbas-Arena, og hjemmebaneholdet gav de tyske stjerner en lektion i fodbold af højeste kvalitet. I løbet af kampens første 50 minutter havde de ukrainske mestre lavet fem mål, og førte kampen med 5-0. Alle målene var scoret af forskellige spillere, da både Alexis, Reus, Sobol, Dembélé og Bernard var kommet på tavlen i kampens hede. I de minus tre graders frost fik Shakhtar dog et lille udfald på ti minutter, hvor Bayern lavede to mål, da Shakhtar forsvaret stod og kiggede fodbold. Det ene mål var faktisk af Matic, der ikke kunne kende forskel på eget- og modstandernes mål. Seks minutter efter selvmålet, lavede Lewandowski et formidabelt mål, der blev kampens sidste. Shakhtar lavede derfor et højest overraskende resultat og slog Bayern med hele 5-2 og sikrede sig videre adgang i CHL.

I Gruppe B's sidste kamp skulle PSV tage imod Shakhtar. PSV kom foran med to kasser inden pausen på mål af Zanka og et straffesparksmål af Narsingh. Det lignede længe at ukrainerne skulle flyve hjem med et nederlag i bagagen, men i det 81. og 82. minut fik Dante og Benteke headet to indlæg i kassen og vendte derfor opgøret så det endte med 2-2.

Der er sidenhen blevet trukket hold til første knockoutrunde:
Leverkusen vs. Chelsea
Arsenal vs. Porto
Steaua vs. Real Madrid
AS Monaco vs. FC Bayern
Galatasaray vs. Dortmund
Shakhtar vs. PSG
FC Barcelona vs. Schalke
Atl. Madrid vs. Man Utd

Logged

Cesc
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Guld & Beton
« Svar #253: 17 Nov 2013, 15:07 »

SKAL // SKAL IKKE ??
Jeg har fået to rigtig gode tilbud på to af mine spillere. Jeg har brug for jeres hjælp til om jeg skal sælge dem eller ej.

BERNARD


Jeg har fået tilbud fra alle de store hold - AS Monaco, Real Madrid og Paris Saint-Germain. Manchester City har dog slået dem alle og tilbudt hele 490 millioner for min unge yndlingsbrasser efter jeg har forhandlet lidt med dem. Tilmed har jeg fået forhandlet dem til at give 50 % i videresalgsklausul. Et rigtig svært tilbud at takke nej til, da det vil give mig så meget økonomisk råderum. Jeg er dog rigtig vild med Bernard og er derfor virkelig i tvivl. Han er den spiller på mit hold, som jeg er gladest for!

ZIVKOVIC


Derudover har jeg fået et tilbud fra Feyenoord på 80 millioner samt 50 % i videresalg for den unge hollænder jeg har hentet i Groningen for 5 millioner kroner. Han er kun 19 år, og jeg ved jo godt at han ikke spiller resten af sin karriere i Holland. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg virkelig kan tjene mange penge på ham i længden. Jeg er dog rigtig glad for ham, og det er tydeligt at han bliver en stor profil i fremtiden.

Skal jeg takke ja eller beholde dem?
Logged

40xmax
Ynglingespiller
***

Offline Offline

 
Sv: Guld & Beton
« Svar #254: 17 Nov 2013, 15:19 »

Jeg vil sige du skal sige ja til Bernard, det er nogle gode penge du kan få for ham, men du kan sikkert godt tjene flere penge på ham til næste år, jeg vil beholde Zikovic han ser ud til og blive en beast Smiley
Logged

FC BAYERN MÜNCHEN <3
Franck Ribéry <3

Sider: 1 ... 15 16 [17] 18 19 ... 31 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010