home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23281
  0 Brugere, 272 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: TindraTindra
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Konkurrencer
| | |-+  Blogkonkurrencer
| | | |-+  Kategori: Blogkonkurrencen, 2013
| | | | |-+  il Doria '32
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 3 4 [5] 6 Udprint
Forfatter Emne: il Doria '32  (Læst 29374 gange)
nicolajtmadsen
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: il Doria '24
« Svar #60: 22 Apr 2013, 04:33 »


                            › SERGIO ROMERO - DEN ARGENTINSKE MÅLMAND
At have en dygtig målmand, er efterhånden noget af det vigtigste på et moderne fodboldhold. Vi har set massere af eksempler hvor målmænd har kostet deres respektive klubber dyrt. Derfor er man i Sampdoria glad for, at have en dygtig målmand i argentinske Sergio Romero. Mange kaldte det for en 'overscoring', da netop nedrykket Sampdoria i 2011 kunne skrive kontrakt med den dengang 24-årige Romero. Når han rammer formen anses han, som værende en af de allerbedste målmænd i Serie A, men samtidige bærer han også rundt på et enormt lavt bundniveau. Jeg ville forsøge at tegne et lille portræt af målmanden, der fik debut på det argentinske landshold i en alder af 22 år, og siden har været fast mand - hvilket har medført 37 landskampe.

KARRIEROVERBLIK:
RACING CLUB 2006 - 2007
AZ ALKMAAR 2007 - 2011
UC SAMPDORIA 2011 -


I sommeren 2006 skrev den 19-årige Sergio Germán Romero under på en kontrakt med Racing Club i hjemlandet Argentina. De forgange tre år, havde han rendt rundt på klubbens ungdomshold, hvor han var blevet hentet til fra barndomsklubben Almirante Brown. I den første sæson som professionel i Racing, blev det til fem kampe. Romeros talent fik man hurtigt øje på i Europa, og der gik ikke længe før han var i mange klubbers søgelys. I sommeren 2007, ét år efter han skrev sin første professionelle kontrakt, stod den hollandske klub AZ Alkmaar klar til at smide penge efter Romero. Der var ingen tvivl om at Romero, var hentet ind som udviklingsspiller i AZ, og han måtte da også tage til takke med en rolle som tredjemålmand. Men skader til den ellers startede målmand, og dårlige præstationer fra klubben førstereserve, gav Romero chancen. Og den greb han. Den, på daværende tidspunkt, ukendte argentiner stod bundsolidt, og endte med at stå resten af sæsonen.

Det var i den efterfølgende sæson, at Sergio Romero for alvor fik slået sit navn fast i fodboldverdenen. Med 18 clean sheets og kun 22 indkasseret mål, udgjorde han en væsenlig rolle på det AZ mandskab, der gik hen og vandt det hollandske mesterskab. AZ vandt dermed klubbens andet mesterskab, det første siden 81. Også gik det stærkt for Romero. Først blev han kåret som årets spiller i AZ, så kom han på årets hold i Æresdivisionen, men størst af alt; han blev udtaget til det argentinske landshold. På landsholdet blev han med det samme ny førstemålmand, og han stod også mellem de argentinske stænger under VM slutrunden i 2010. Efter VM var der mange der var sikre på, at Romero ville finde en ny og større klub, men i stedet viste han loyalitet overfor AZ, og blev der én sæson mere. Efter endnu en god sæson i Holland var det blevet tid til at søge nye græsgange. Italien blev destinationen. Sampdoria var navnet på den nye arbejdsgiver.

I den første sæson hos Genova-klubben fik Romero en skidt start, da han brækkede hånden, da han efter en tabt kamp, slå hånden ind i et skab i frustation. Han kom dog tilbage et par måneder senere, hvor han gjorde det fantastisk, og var med til at sikre oprykningen. I sidste sæson var det dog en blandende fornøjelse at følge Romero. I visse kampe leverede han fantastiske præstationer, mens han i andre kampe spillede elendigt. Det bliver derfor spændende at se om han kan få hævet sit bundniveau i år, for der er ingen tvivl om at han er ufattelig dygtig, ham den argentinske målmand.

Logged

FCK

nicolajtmadsen
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: il Doria '25
« Svar #61: 22 Apr 2013, 19:05 »


                            › SKIDT START PÅ DEN NYE SÆSON
Så er den nye sæson for alvor skudt igang i Serie A, og det har ikke just været en god start man har fået hos Sampdoria. Jovist, det har været en hård start, der har budt på kampe mod blandt andet AC Milan og Juventus, men det er stadig ikke tilfredsstillende at Genova-klubben kun har skrabet fem point sammen over de første fem kampe. Om det er det stramme kampprogram, eller blot det taktiske der har svigtet hos Sampdoria er uvist, men godkendt er det ihvertfald ikke. Enkelte lyspunkter har der dog været. Unge Icardi ser ud til, at have fundet målformen frem, mens Simon Poulsen virkelig har grebet chancen, i Estigarribias fravær.


Sæsonen blev skudt i gang, da man den 25. august, fik besøg fra Sicilien. Her kom Palermo på besøg til det der skulle vise sig, at blive en dramatisk kamp. Allerede efter fire minutter kom Palermo foran på mål af Della Rocca. Derefter bølgede kampen frem og tilbage, før det i kampens overtid, lykkedes Ari at udligne.
    SERIE A;
PALERMO › 1:1
LAZIO › 2:3
MILAN › 2:2
JUVENTUS › 0:1
BOLONGA › 3:2
Forinden havde gæsterne fået Ezequiel Munoz udvist, og i alt blev der delt otte gule kort ud i løbet af kampen. Sæsonens første udebanetur, bød på et visit i hovedstanden. Her ventede et velforberedt Lazio hold. Det kom til syne på banen, hvor Lazio bragte sig foran hele 3-0 efter bare 22 minutter. I løbet af anden halvleg, lykkedes det Sampdoria at reducere to gange, men lige lidt hjalp det. Kampen endte 3-2 til Lazio. Så stod der Milan på programmet. Netop Milan havde man gode erfaringer med fra sidste sæson, hvor man slog dem over to gange. Men i denne sæson havde Milan fået en rigtig god start, og det blev på ingen måde ligeså nem en opgave som sidst de to hold mødtes. Sampdoria kom dog foran, da Andrea Poli viste sin specialitet på langskud frem. Robinho fik dog udlignet for Milano-drengene, også var alt lige. Ari ville det dog anderledes, så han bragte atter Sampdoria foran, kort før pausen. I midten af anden halvleg ramte uheldet dog Sampdoria, da Boateng, med et fantastisk langskud, satte 2-2 scoringen i hus. Det blev også kampens resultat, og Sampdoria stod derfor med kun 2 point i de første tre kampe, før mødet med Juventus.

Som bekendt var det altså mestrene fra Juventus der ventede i fjerde runde. Det gik hen og blev en noget trist fornøjelse, der blev afgjort af et mål fra Matri. Derfor var Sampdoria nu oppe på fire kampe uden sejr i ligaen. En statistik der meget gerne skulle brydes, da man mødte Bolonga. Det blev en væsenlig sjovere affære end kampen mod Juventus. Det hele startede efter syv minutter, da en aflevering fra Eder fandt Icardi, som kunne gøre det til 1-0. Efter 25 minutter, kom Icardi og Eder endnu engang til at få en hovedrolle, da førstnævnte blev væltet omkuld i feltet. Straffe. Det skulle Eder eksekvere, og det gjorde han ganske sikkert. 2-0 til Sampdoria. Det fik Bolonga til at reagere, og en reducering faldt kort før pausen. I anden halvleg lykkedes det så Gastaldello, at scorer til 3-1, også var det ikke kostbart, da Costa kom til at heade bolden i eget net. 3-2, og sæsonens første sejr var i hus. Nu må man blot krydse fingre for at sejren kan få Sampdoria på rette køl igen.
« Seneste Redigering: 22 Apr 2013, 19:13 af nicolajtmadsen » Logged

FCK

nicolajtmadsen
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: il Doria '26
« Svar #62: 22 Apr 2013, 21:51 »


                            › EUROPA LEAGUE: GRUPPESPILLET | PART I
Der var, ikke overraskende, store forventninger i Sampdoria før dette års Europa League gruppespil, blev skudt igang. Trods en andenplads i tuneringens gruppe d efter de første tre kampe, kan man ikke være helt tilfreds med resultaterne hos Sampdoria. Et nederlag til Tottenham, sejr over FC Inter samt et uafgjort resultat mod Gent, har resulteret i fire point. Derfor er intet afgjort endnu, og de sidste tre kampe kan gå hen og blive rigtig spændende, og afgørende for Sampdorias videre færden i dette års Europa League.


Den første kamp i gruppespillet stod mod engelske Tottenham, og den skulle spilles i England. Ikke just den nemmeste kamp, at starte ud med. Tottenham, der regnes som en af favoritterne til at vinde tuneringen, startede også kampen bedst. Allerede i kampens første minut, var Jermain Defoe tæt på at give Tottenham en drømmestart. Et flot gennemspillet angreb udmøntede sig i en åben mulighed til den 31-årige angriber, men en flot fodparade fra Romero, reddede Sampdoria. Tottenham fortsatte deres pres, og i løbet af kampens første ti minutter, havde de allerede kreeret flere store chancer. 
    GRUPPE D;
TOTTENHAM › 0:3
FC INTER › 3:1
GENT › 2:2
Det var derfor også ganske fortjent, da Lewis Holtby, kunne bringe Tottenham i front efter femogtyve minutters fodbold. Endnu et flot Tottenham angreb, gav pludselig plads til Holtby, der sikkert sendte bolden ind bag en chanceløs Romero i målet. Tottenham fortsatte det store pres, og med to minutter tilbage af første halvleg, fik de fordoblet førringen. Jermain Defoe var manden med 2-0 målet. I midten af anden halvleg udnyttede Defoe endnu engang sin hurtighed, da han opsnappede en dårlig aflevering fra Palombo. Efter en spurt på cirka 50 meter, stod Defoe ansigt til ansigt med Romero, og den rutinerede angriber, kunne let sparke sin anden scoring ind. Kampen endte med en 3-0 sejr til Tottenham.

Efter nederlaget i England skulle man forsøge, at få point på kontoen med en sejr over gruppens uden tvivl dårligste hold, FC Inter. Inter havde dog overrasket i deres første kamp, hvor det var lykkes finnerne, at spille 1-1 mod Gent i Belgien. Sampdoria startede kampen ud i et hæsblæsende tempo, og efter bare 2½ minut, var førringen i hus. Jonathan Rossini, viste sine kvaliteter i luftspillet, da han headede Polis frispark i kassen. Så var stilen lagt, og Sampdoria kiggede sig ikke tilbage. Ti minutter senere stod det 2-0, denne gang på mål af Icardi. Dernæst skulle der kun gå fire minutter før endnu en scoringen var sat ind. David Trezeguet, der havde fået chancen for start, kunne sende sin første Sampdoria-scoring ind. Med en sikker 3-0 førring, satte Sampdoria tempoet ned, og kampen døde langsomt ud. I kampens overtid lykkedes det dog for FC Inter at reducere.

Så ventede der en kamp mod belgiske Gent, hjemme på Luigi Ferraris. Gent havde startet ud med at spille uafgjort mod FC Inter i første runde, mens det også var blevet til uafgjort mod Tottenham. Derfor vidste man ikke helt hvad man skulle forvente sig af kampen i Sampdoria, og det blev da også ganske tæt. Sampdoria sad på det meste af spillet, og kom fortjent foran efter ti minutter, på et fantastisk mål fra Palombo, der flugtede bolden i kassen fra tredive meter. I starten af anden halvleg fik Gent udlignede, også ventede der en nervepirrende slutning. Ét minut inde i dommeres tillægstid, bliver en lang bold slået frem mod Sampdorias felt. En Gent spiller får headet bolden videre til El Ghanassy, der med en brysttæmning, kan ligge bolden til rette, som han efterfølgende kannonere op i det fjerne målhjørne. 2-1 til Genk. Sampdoria smed alt frem ad banen, i håb om at få udlignet. Og minsandten om det ikke lykkedes, med ti sekunder tilbage af kampen. Palombo vinder en duel på midten af banen, også går det stærkt. En aflevering ud på kantet til Eder, der med et fantastisk slået indlæg, finder en fremstormende Icardi, der kan heade bolden i kassen. Kampen slutter derfor 2-2.
Logged

FCK

nicolajtmadsen
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: il Doria '27
« Svar #63: 22 Apr 2013, 21:57 »

Jeg ved godt, der fortsat kommer rigtig mange updates ud, på meget kort tid. Jeg ville dog bare hjertens gerne nå at få afsluttet anden sæson, så bloggen får en reel afslutning. Jeg håber dog fortsat i læser med, trods det høje tempo.

Desuden gemmer der sig en lille historie til topbanneret i sidste update. Manden, hvis ben man kan se på billedet, er ingen ringere end Roberto Mancini, og den lille tatovering er en hyldest til Sampdorias ultras - Ultras Tito Cucchiaroni.
Logged

FCK

Legenden
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: il Doria '27
« Svar #64: 22 Apr 2013, 22:15 »

Håber sgu, at du løber med sejren. :-)
Logged

[for stor img ]https://31.media.tumblr.com/9b9aed933ca4b5125deaedcaec63385e/tumblr_mphyz5HWR91srrw1io1_500.gif[/img]

nicolajtmadsen
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: il Doria '27
« Svar #65: 22 Apr 2013, 22:32 »

Håber sgu, at du løber med sejren. :-)

Puha. Store ord, må man sige.
Jeg siger i hvertfald mange tak for kommentaren!
Logged

FCK

nicolajtmadsen
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: il Doria '27
« Svar #66: 23 Apr 2013, 03:09 »


Så var tiden kommet. Sæsonens første Derby della Lanterna stod for døren, og mens de fleste fodboldglade italienere havde fokus rettet mod topkampen mellem Juventus og AC Milan, var hele Genova klar til lokalbraget. Sampdoria havde tabt sidste sæsons to derbys, og endnu et nederlag til arvefjenderne, ville uden tvivl gøre ekstremt ondt. I alt var 32.751 personer mødt op på det gamle stadion. Kampen skulle dømmes af Andrea Gervassoni, der også var manden med fløjten sidst de to hold tørnede sammen.

Der var uden tvivl stor fokus på de to holdopstillinger op til kampen. I modsætning til sidste sæson, var der blevet rokeret meget rundt i Sampdorias opstilling gennem sæsonen, og det var derfor spændende, at se hvilke elleve der var valgt til dagens kamp. På mål var der ingen overraskelser, her var det naturligvis Sergio Romero som havde fået pladsen. I forsvaret var der heller ingen overraskelser. De Silvestri og Costa på de to backs, mens Gastaldello og Rossini var at finde i midterforsvaret. På de højrekanten fandt man startelleverens største overraskelse, da Éder var blevet dumpet grundet dårlige præstationer. I stedet var der fundet plads til De Luca. På venstrekanten var der også tvivl om hvem der skulle starte. Estigarribia var lige kommet tilbage fra en skade, og i mellemtiden havde Simon Poulsen vist gode takter. Det blev dog alligvel Estigarribia der blev valgt. Poli og Palombo startede på den centrale midtbane, mens Ari og Icardi startede i front. Hos Genoa var der heller ikke store overraskelser at spore i deres startellever. Sidste år gjorde Mario Borriello ufattelig ondt på Sampdoria, men heldigvis for dem er han nu tilbage i Roma, og derfor ikke med på Genoa-holdet.

Klokken 20:45 lokaltid, blev kampen fløjtet igang. Tifoer fra de to endetribuner dannede rammerne om det der skulle vise sig at blive en stærkt underholdende fodboldkamp. Kampens første chance faldt efter bare tre minutter. En hovedstødsduel blev vundet af Costa, som headede bolden videre til Poli. Han kunne med en flot aflevering sende Ari fri i dybden, men desværre brænde brasilianeren. I modsætning til sidste års derby, var der ekstra tænding på i denne kamp, og efter tyve minutter var der allerede uddelt fem advarsler. Den hårde stil fortsatte, og i det 21. minut, resulterede en grim tackling fra De Silvestri i et frispark lige uden for feltet. Tacklingen blev også takseret til et gult kort til højrebacken, hvilken skulle vise sig at få betydning senere hen. Frisparket skulle tages af Valter Birka, og med et fremragende skud, kunne sende bolden ind bag Romero, der ellers kom flyvende i strakt figur. 1-0 til Genoa. Et resultat der holdt halvlegen ud.

I anden halvleg var der ingen tvivl om, at Sampdoria ville frem ad banen. Der blev derfor lagt et hårdt pres på Genoa, og det frustrerede genoa-spillerene. Blot ni minutter inden i anden halvleg, gik det over gevind, da en vanvittig tackling fra Luca Antonelli, blev takseret til direkte rødt. Det gav blot Sampdoria endnu mere plads, og efter 72 minutter kom forløsningen. En fremragende dribletur fra Ari, lod ham komme fri i feltet, hvor han kunne sende en flad aflevering skråt tilbage i feltet, hvor en fremstormende Icardi via sin inderside, kunne sætte bolden ind i Genoas mål. Så stod der 1-1, og nu lignede det, at Sampdoria, med deres overtal, ville komme frem og få scoret endnu et mål. Men med otte minutter tilbage af kampen, tabte De Silvestri hovedet. En alt for hård tackling blev sat ind på Genoas Juraj Kucka, og det medførte endnu et gult kort til De Silvestri, der derfor måtte forlade banen. Det var nu 10 mod 10, og Genoa begyndte så småt, at få spillet til at fungere. Det blev dog ikke til mere end de to mål, og kampen endte 1-1. Det var nok Genoas ti mand, der kunne være gladest for det resultat, mens Sampdorias i forvejen dårlige sæsonstart, ser ud til at blive forværret for hver kamp.

Logged

FCK

Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: il Doria '28
« Svar #67: 23 Apr 2013, 16:14 »

Stadig lækkert! Det er så fandens indbydende (bedste lay-out i konkurrencen, hands down!) og skriftligt og er det også helt fint. Ligesom Neymar, ser jeg dig som favoritten. Du er i hvert fald min favorit. Sæsonstarten har været lidt... Meh, men forhåbentligt kan det blive bedre resten af sæsonen. Jeg er stadig med!
Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

nicolajtmadsen
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: il Doria '28
« Svar #68: 23 Apr 2013, 18:17 »

Stadig lækkert! Det er så fandens indbydende (bedste lay-out i konkurrencen, hands down!) og skriftligt og er det også helt fint. Ligesom Neymar, ser jeg dig som favoritten. Du er i hvert fald min favorit. Sæsonstarten har været lidt... Meh, men forhåbentligt kan det blive bedre resten af sæsonen. Jeg er stadig med!

Endnu engang mange tak, Nibali. Smiley
Logged

FCK

nicolajtmadsen
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: il Doria '28
« Svar #69: 24 Apr 2013, 04:50 »


                            › SAMPDORIA TILBAGE I TOPFORM
Efter en halvdårlig sæsonstart, har man for alvor fundet formen frem i Sampdoria. Her har de sidste syv kampe budt på fire sejre og tre uafgjorte, hvilket har resulteret i 15 point ud af 21 mulige. De gode resultater har bragt Sampdoria op på en sjetteplads, i en meget tæt top. En af hovedoversagerne bag de gode resultater, er den unge Icardi, som virkelig har fundet målformen frem. Ni mål i Serie A's første tolv kampe, må siges at være ganske godkendt for den tyve-årige spanioler.


I sæsonens sjette runde, skulle Sampdoria en tur til Montepaschi Arena i Siena. Det var en ganske tæt kamp med chancer i begge ender. Det var derfor også fuldt fortjent, at kampen endte 1-1, og begge hold kunne gå derfra med ét point. Sampdorias mål blev sat ind af Icardi, mens det var Rosina som scorede for Siena.
    SERIE A;
SIENA › 1:1
GENOA › 1:1
SASSUOLO › 3:1
CHIEVO › 2:2
FIORENTINA › 2:1
ROMA › 2:0
INTER › 3:1
Efter kampen mod Siena, var det derbytid. Som bekendt endte derbykampen mod Genoa med 1-1. Dernæst skulle Sampdoria spille mod oprykkerne fra Sassuolo. Den kamp blev for alvor vendepunktet for Sampdoria. Kampen var stort set allerede afgjort efter 25 minutter, hvor Sampdoria var foran 3-0. Eder og Icardi scorede hver én, mens en uheldig Massimo Volta stod bag Sampdorias tredjescoring, da han lavede et selvmål. Sassuolo fik reduceret i anden halvleg, men sejren og de tre point kom aldrig i fare, og Sampdoria kunne gå fra banen med tre tiltrængte point. Så var det tid til at møde sidste års store overraskelse, Chievo. Chievo havde ganske vidst ikke spillet må samme niveau som i sidste sæson, men det blev stadig en tæt kamp. Sampdoria kom foran på endnu et mål fra Icardi. Det blev også 2-0, da Rossini scorede hans første mål i ligaen. Desværre for Sampdoria, måtte man dog se Chievo stjæle to point, da de med to sene scoringer fik udlignet til slutresultatet 2-2.

I den tiende spillerunde stod der Fiorentina på programmet. De lillafarvede gæster fik scorede kampens første mål efter blot to minutter, men Sampdoria kom tilbage, og med mål fra Icardi og Éder kunne man hive en 2-1 sejr i land. Så var der lagt op til en yderst svær opgave, da man for anden gang på kort tid skulle en tur til det olympiske stadion i Rom. Denne gang var det Roma der var modstanderen. Det skulle vise sig, at blive kampen hvor Ari for alvor fik sat en stopper på hans måltørke. For efter blot tre minutter kunne brasilianeren sende Sampdoria i front, da han knaldede en returbold i kassen. Bare fire minutter senere, var Ari endnu engang på måltavlen. Denne gang var det et hovedstød, der fik nettet til at blafre. Ari fik faktisk også bolden over stregen i anden halvleg, men desværre for ham, blev målet annulleret grundet en meget tynd offside. Kampen endte 2-0, og selvtilliden var for alvor tilbage med fuld styrke hos Sampdoria.

Efter den flotte sejr over Roma ventede endnu en svær opgave; Inter ude på San Siro. Sampdoria formåede dog endnu engang, at overraske ved at vinde 3-1. Inter havde dog bragt sig i front efter otte minutter på mål af Milito, men et mål af Icardi kort før pausen kunne sende holdende til halvleg med 1-1 på måltavlen. I anden halvleg satte Sampdoria sig for alvor på spillet, og da Inter efter en lille times spil fik udvist Zanetti, blev tingene væsenlig nemmere. Et mål af indskiftet De Luca, sendte Sampdoria i front, før Estigarribia kunne cementere sejren, da han sendte et frispark i kassen til slutresultatet 3-1. Det var dog ikke fryd og gammen det hele, for i dommerens overtid brækkede Andrea Poli et ribben, hvilket ville holde ham ude den næste måneds tid.
Logged

FCK

nicolajtmadsen
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: il Doria '29
« Svar #70: 24 Apr 2013, 12:32 »


                            › EUROPA LEAGUE: GRUPPESPILLET | PART II
Med tre flotte sejre i gruppens tre sidste kampe, har Sampdoria sikret sig videre avancement i dette års Europa League. En flot slutspurt fra italienerne, har dermed sikret dem en plads i slutspillet. De flotte resultater har sat sit præg på den del af Genova der holder med Sampdoria. Her leder man allerede tankerne tilbage på 80'erne hvor klubben var i finalen tre gange.


I den fjerde gruppespils kamp skulle Sampdoria op i mod belgiske Gent, der i det første opgør havde voldt Sampdoria problemer. Med en sejr i denne kamp, ville Sampdoria stå i en rigtig god position for videre avancement, så der var stor fokus på kampen fra italienernes side. Det blev endnu en tæt kamp, med en god fordeling af spil og chancer. Sampdoria kom aggressivt fra start, og det gav pote.
    GRUPPE D;
GENT › 1:0
TOTTENHAM › 3:0
FC INTER › 3:1
Mauro Icardi kunne nemlig efter otte minutter, bringe Sampdoria i front. Den unge angriber viste flot boldbehandling, da han med en brysttæmning lagde Polis aflevering til rette for sig selv, for derefter at hugge den ind i Gents mål. I kampens overtid var det tæt på at gå galt for Sampdoria, da et farligt skud fra Cesar Arzo ramte stolpen. Sampdoria kunne dog gå fra kampen med tre vigtige point. Så ventede Tottenham. De var allerede sikre på at gå videre, hvilket kunne mærkes på deres spillere, og det gjorde det nemmere for Sampdoria, der med en sejr også kunne sikre sig en videre færden i tuneringen. Sampdoria udraderede nemlig englænderne, og der var nok mere held end forstand, at det ikke blev til en større sejr end tilfældet var. To mål af Ari og et enkelt af Icardi sikrede Sampdoria en mindeværdig 3-0 sejr, også var 16-delsfinalen i hus.

I sidste runde af gruppespillet skulle man op mod gruppens miniput i form af FC Inter. Da man allerede var sikret videre avancement, blev der benyttet en god håndfuld reserver, så stamspillerne kunne få hvilet benene inden weekendens kamp i ligaen. Det havde dog ingen stor betydning for Sampdoria, der sikkert vandt 3-1. Endnu engang viste Ari hans målnæse, da han kom banen og nettede to gange. Det sidste mål blev sat ind af Estigarribia, mens det var Guy Gnabouyou der stod for finnernes scoring. Sampdoria kunne derfor slutte som to'er i gruppe D, og nu venter der en 16-delsfinale mod hollandske Twente. Skulle Sampdoria vinde samlet over de to kampe, skal de op i mod vinderen af PSV - Zenit kampene.
Logged

FCK

nicolajtmadsen
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: il Doria '30
« Svar #71: 25 Apr 2013, 05:57 »


                            › NY NEDTUR HOS SAMPDORIA
Efterårssæsonen må siges at have budt på op og nedture for Sampdoria. Man startede sæsonen med dårlige resultater, det blev efterfulgt af en række glimrende præstationer, men i løbet af årets slutning er man atter blevet ramt af et formdyk. Årets sidste fem kampe i Serie A har resulteret i blot én sejr, som faldt mod oprykkerne Ternana. Ellers er det blevet til to gange uafgjort og to nederlag. Det har rykket Sampdoria ned i tabellen hvor de slutter året af på en ottendeplads. Mange mener de dårlige resultater i ligaen, skyldes den store fokus der har været på Europa League.


Sampdoria skulle en tur til Torino den 24. November. Det blev en stærkt underholdende kamp der bød på fire scoringer. Den første faldt efter ti minutters spil, da Mauro Boselli bragte Torino foran. Førringen holdt dog kun et par minutter, for i kampens fjortende minut, kunne Ari udligne. Efter lidt over en halvtime kunne Icardi så scorer til 2-1, men et mål i kampens slutning fra Cazzolo sikrede Torino det ene point.   
    SERIE A;
TORIN0 › 2:2
NAPOLI › 0:1
UDNIESE › 0:3
PARMA › 1:1
TERNANA › 4:1
Så ventede der en spændende kamp mod Napoli. Det blev alt andet end en flot fodboldkamp, hvor størstedelen af spillet foregik på midten af banen. Kampen blev afgjort på et mål fra Pandev i det 51' minut. Det blev første Sampdoria nederlag i ti ligakampe. Efter nederlaget til Napoli fik Sampdoria besøg af Udinese. Det blev en kamp de fleste Sampdoria fans såvel som spillere, ville glemme hurtigt. Kampen blev nemlig et rent Di Natale-show. Angriberen diskede op med et hattrick, som sendte de tre point hjem til Udinese. De tre mål fra Di Natale faldt alle i kampens første 45 minutter, og trods ihærdige forsøg, lykkedes det aldrig Sampdoria at komme tilbage i kampen.

Efter det smertefulde 3-0 nederlag til Di Natale og Udinese, skulle man forsøge at vende den dårlige formkurve mod Parma. Det blev en kamp der aldrig rigtig kom i gang, og der var faktisk intet at skrive hjem om fra den kamp. 0-0 blev resultatet. Årets sidste kamp bød på et møde mod oprykkerne fra Ternana. Denne kamp skulle bare vindes, og det blev den også. Endda i stor stil. Jonathan Rossini viste, at man godt kan være målfarlig selvom man er midterforsvar. For med to mål fra ham, gik Sampdoria til pause med en 2-0 førring. I anden halvleg blev tingene nemmere for Sampdoria, da Ternana inden for tyve minutter fik vist to mand ud. Det gav massere af plads til Sampdoria spillerne, og efter en times spil kunne indskiftet David Trezeguet gøre det til 3-0. Ti minutter senere kunne en anden indskifter, nemlig De Luca, lukke og slukke, da han gjorde det til 4-0. Med et kvarter igen faldt kampens tredje udvisning. Denne gang var det Sampdorias Andrea Costa der måtte gå tidligt i bad. Udvisningen skyldtes, at Costa havde stanget sin albue i hovedet på en Ternana-spiller. Ternana fik et trøstemål i kampens overtid, men lige lidt hjalp det. Sampdoria vandt sikkert 4-1. Nu kan Sampdoria spillerne så holde en kort vinterferie før det hele går løs igang til januar.
Logged

FCK

nicolajtmadsen
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: il Doria '31
« Svar #72: 25 Apr 2013, 08:44 »


                            › ANDREA POLI FORLADER SAMPDORIA
Det har ikke være nogen hemmelighed, at Andrea Poli meget vel kunne vær på vej væk. Nu er det officielt, at italieneren til sommer, skifter til franske Lyon.
 Polis kontrakt udløber nemlig til den første juli 2014, altså om seks måneder, hvilket har betydet, at andre klubber må tilbyde Poli en kontrakt. Det har den franske klub så gjort, og den har Poli accepteret. 

Sampdoria har i flere omgange modtaget tilbud på Poli, man alle gange har Genova-klubben blankt afvist. Set i bakspejlet var det måske ikke den bedste løsning, for 24-årige Poli har ikke ønsket af forlænge sin kontrakt med klubben, og har altså istedet skrevet under med Lyon. Det salg har skabt vrede blandt Sampdoria fans, der føler Poli har vanæret klubben. De har også vist deres frustration overfor den sportslige ledelse, herunder klubbens manager, for ikke at sælge Poli i første omgang, og derved indkassere et større millionbeløb. Angiveligt var mange klubber ude med kontrakttilbud til Poli. Store klubber som Chelsea, Arsenal, Bayern Munchen og Juventus, var alle med i kampen om Poli. Men det blev altså franskmændende der løb med Polis underskrift. Poli selv har ikke ønsket at kommentere på handlen, men det har Carlo Osti, Sampdorias sportschef. "Det er selvfølgelig med en enorm sorg, at vi har kunne offentligøre denne nyhed. Andrea er udentvivl en af de spillere, som fansne holder mest af. Han har været omkring klubben i mange år, og haft en kæmpe betydning for spillet på banen. Mange spørg måske hvorfor, vi i den sportslige ledelse, ikke har solgt Poli i sommers, men istedet ventet når vi udmærket vidste at muligheden for et miste ham kvit og frit ville være der. Vi har dog ment, at Poli har været for vigtig en spiller at sælge i sommers, og derfor er han blevet i klubben. Vi havde selvfølgelig også håbet, at han ville skrive under med en ny kontrakt, men omvendt kan vi godt forstå hans beslutning. Vi ønsker selvfølgelig Andrea alt held og lykke fremover". Lød det fra Osti.

Det har dog ikke kun været negative nyheder man har kunne offentliggøre i Sampdoria. Klubben har nemlig udsendt en pressemeddelelse om at klubben har forlænget kontrakten med tre spillere. De tre spillere er målmand Sergio Romero der har fået en ny kontrakt på tre år. Den anden spiller er Andrea Costa der ligesom Romero har fået sin kontrakt forlænget med tre år. Den sidste spiller er unge Pedro Obiang. Han har fået sin kontrakt forlænget med to år. Obiang havde ellers tidligere været ude og meddele at han ønskede mere spilletid, men han har alligevel valgt at gå med til en kontraktforlængelse .
« Seneste Redigering: 25 Apr 2013, 19:14 af nicolajtmadsen » Logged

FCK

-LFC-
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: il Doria '31
« Svar #73: 25 Apr 2013, 17:49 »

Øv med Poli! Ville han ikke forlænge? Ellers er det stadig godt, og min stemme ender sgu hos dig må jeg sige. Smiley
Logged

nicolajtmadsen
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: il Doria '31
« Svar #74: 25 Apr 2013, 18:56 »

Øv med Poli! Ville han ikke forlænge? Ellers er det stadig godt, og min stemme ender sgu hos dig må jeg sige. Smiley
Han var ikke interesseret i at forhandle kontrakt overhovedet, så ja det var sgu lidt øv. Derudover mange tak, det sætter jeg sgu stor pris på! Smiley
Logged

FCK

Sider: 1 ... 3 4 [5] 6 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010