home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 21:04:35 szukizek Blogkonkur... Blogkonkurrencen 2024 ...
29 Apr 2024, 14:53 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
Antal Registrerede Brugere: 23297
  0 Brugere, 628 Gæster Online.

Indlæg: 1132684 over 31364 Emner
Nyeste Bruger: siebertjames
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2011
| | | |-+  Kategori: Blogs
| | | | |-+  De Blå Heste
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 2 3 [4] 5 6 Udprint
Forfatter Emne: De Blå Heste  (Læst 23179 gange)
The_Gerrard
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: De Blå Heste
« Svar #45: 21 Jun 2011, 21:52 »



Kampen om Champions League.

- 01.05.2011 -
Ralf Pedersen: "Vi har dummet os på det groveste i denne måned, og noget af den skyld må jeg selvfølgelig tage. Men at tabe 4-1 to kampe i træk er bare ikke godt nok, uanset hvordan mit oplæg til kampene er. Det bliver drøn spændende i de sidste tre kampe plus pokalen."
Superliga:

Måneden startede ellers som vanligt godt ud imod AC Horsens på Essex Park. Det er som om, at ACH ikke kan finde ud af, hvordan man skal spille imod Ralf's 4-4-1-1 formation, for de kan ikke slå de blå heste, når den bliver brugt. Kasper Lorentzen, som var månedens "helt" for Randers, scorede det første mål i det 48 minut. Jonas Kamper afgjorde kampen et kvarter før slutfløjt, hvor han stod klar inde på stregen til at tackle den ind. Det var en fuldt fortjent sejr til Randers, Horsens havde intet at byde på. Kasper Lorentzen var som sagt en af de eneste i denne måned, som holdt niveau af Randers spillerne.
Superliga:
02.04.2011 ACH (H) 2-0
09.04.2011 SIF (U) 0-1
16.04.2011 FCN (H) 1-1
20.04.2011 EFB (U) 4-1
23.04.2011 LBK (U) 4-1
30.04.2011 SE (H) 1-1

Danske Pokalturnering:
27.04.2011 LBK (H) 3-0



Randers's gode stime fortsatte på Silkeborg Stadion, hvor kronjyderne kunne trille hjem med en sikker 0-1 sejr. Som så mange gange før, blev der brugt en 4-4-1-1 formation, som de fleste danske hold tilsyneladende har svært ved at gennemskue. Randers havde 27 skudforsøg, 9 indenfor rammen, tre 100% chancer og 52% boldbesiddelse. Silkeborg havde 8 skudforsøg, 2 indenfor rammen og én 100% chance. Så da Rasmus Hansen afgjorde kampen på straffe i det 33. minut, blev det slutcifrene, som de skulle være - Randers vandt.

De blå heste kom ind i en ond stime med to store nederlag i træk, og det var måske kampen imod FC Nordsjælland, som gjorde udslaget. Endnu engang blev Ralf's yndlingsformation taget i brug i en meget lige kamp, som måske fik et fair slutresultat. Lasse Rise bragte Randers foran på et hovedstød i det 16 minut, og det resultat holdt indtil pausen. Kort efter pausen fik Andreas Granskov foræret et mål fra Ahmed Soukouna, og derefter skete det ikke ret meget mere - det forblev en ligebyrdig kamp.

Som der er blev nævnt før, så har fiskerklubben, Esbjerg FB, helt styr på Ralf P. og co. På de tre opgør de har haft i denne sæson, har de blå heste kun napset ét point, og det var den ene kamp, de havde på hjemmebane. Ralf P. valgte som sædvanlig 4-4-1-1 formationen, hvilket måske skulle have været anderledes. Tim Janssen scorede i hvert fald på sin friløber i det 3. minut, og det lignede længe et 1-0 resultat til pausen. Men i det 40. minut kom Søren Rieks højest på et hjørnespark, og headede bolden i kassen til 2-0. Det fik Ralf til at ændre til en 4-4-2 i pausen, og det gav hurtigt pote, da Björn Runström scorede i det 54. minut. I det 64. minut fik Ahmed Soukouna en langtidsskade på 8 uger, og det gjorde, at Esbjergs forsvar ikke havde så store problemer med at holde Randers væk. Det var måske også på grund af, at Randers spillede i undertal efter skaden, for Ralf havde satset og brugt sine udskiftninger. De to første målscorer kom i hvert fald på tavlen igen i henholdsvis det 80. og 83. minut, så kampen endte 4-1, hvilket var fuldt ud fortjent.

Den efterfølgende kamp fik kronjyderne også en afklapsning med deres 4-4-1-1 formation. Ralf tror dog, at det var fordi, at han havde skiftet så meget ud i truppen for at spare til semifinalen imod samme hold få dage efter. Kristian Onstad fik debut, Alexander Fischer, Jonas Kamper, Stefán Gíslason og Mikkel Beckmann blev smidt i start 11'eren. Mikkel Beckmann udgjorde ingen trussel alene i front, så det var nemt for hjemmeholdet at holde de blå heste fra fadet. Emil Larsen scorede i det 24 minut, og da Anders Christiansen steg højest til vejrs på et hjørnespark, kom alt til at virke muligt for Lyngby. Rasmus Hansen brændte endda også straffe i det 36. minut, og da han gjorde det, brød Randers helt sammen. Emil Larsen og Patrick Mortensen scorede i henholdsvis det 61. og 71. minut, og så var kampen afgjort. Frank Kristensen fik dog lige sat sit præg på kampen med sit flotte mål. Randers havde faktisk to 100% chancer, hvor Lyngby ikke havde én eneste, så resultatet lyver måske en smule, men stadig en fuldt fortjent sejr til hjemmeholdet.

Månedens sidste kamp på en meget, meget blandet måned følelses- og resultatmæssigt var det Sønderjyske, som gæstede Essex Park, og det var nok ikke nogen overraskelse, da hjemmeholdet mødte op med en 4-4-1-1 formation, hvilket nok var dumt. Rasmus Hansen fik dog revanche for sit brændte straffespark imod Lyngby, for i det 64. minut scorede han på netop straffespark, og derefter satte Randers sig på kampen. I hvert fald i godt et kvarters tid, for så scorede Kenneth Fabricius på et indlæg fra hjørnespark, og derefter skete der ikke mere i kampen. 1-1 endte kampen, hvilket set ud fra kampstatistikken var helt fair.

Der er gang i en frygtelig spændende kamp i både toppen og bunden af Superligaen, hvor der er kamp om overlevelse og Champions League blandt andet. Hvem render med "sejren" i det samlede regnskab?

Danske Pokalturnering:

Selvom Super Ralf's yndlingsformation ikke lige har båret frugt de sidste tre kampe, så fik den alligevel genvalg til semifinalen imod Lyngby, hvilket viste sig at være en genistreg uden lige. Randers FC manglede ikke nogle spillere, som plejer at være i start 11'eren, dog havde Rasmus Hansen fået en pause til fordel for Stefán Gíslason, men det var bare fordi, han var lidt træt. Ismael Alvarado scorede på en dødboldssituation i det 6. minut, og derefter sad Ralf's mandskab fuldstændig på kampen. Lasse Rise scorede i overtid lige inden pausen, hvilket nok gjorde, at Lyngby fik et ordentligt knæk. I det 47. minut faldt de tilsyneladende helt, helt ned, for der scorede Björn Runström kampens sidste mål til 3-0. Det var en fuldt ud og tiltrængt sejr til de blå heste. Det ligner en sikker finaleplads til Randers, hvor det ligner FCM, som tager den anden plads efter deres 1-2 sejr over AC Horsens.
Logged

Følg med i mit comeback på blog-scenen! http://fmfreaks.dk/index.php?topic=40590.0

The_Gerrard
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: De Blå Heste
« Svar #46: 22 Jun 2011, 13:04 »



Super Ralf tager en del af æren for en super sæson.

- 01.06.2011 -
Ralf Pedersen: "Prøv hør, vi var af alle spået nede, inden sæsonen gik igang - selv af bestyrelsen. Jeg sagde dog, at vi har et midterhold, men mit midterhold har modbevist mig - de er et tophold. De har præsteret fuldstændig forbløffende, så det er fuldt fortjent, at de kommer ud i Europa næste år. Nu venter Parken bare, hvor vi gerne skulle sikre os min første titel, og sådan er det også for mange af spillerne."

Superliga:

Få dage efter Randers havde sikret sig en finale plads i pokalturneringen, skulle AaB Stadion gæstes med den vanlige 4-4-1-1 formation, som skulle vise sig at være dumt. AaB udspillede kronjyderne fuldstændig, og i det 30. minut scorede Kayke til 1-0, og det holdt til pausen. Da der var spillet 54 minutter af kampen, og AaB fortsat blev ved med at udspille Ralf's mandskab, blev der ændret på formationen. To blev smidt i front, begge kanterne blev flyttet en tand op, og den ene centrale midtbane blev smidt på den defensive midtbane, og derefter skete der noget. Ousmane Sarr blev skiftet ind i pausen, og det skulle vise sig at være en genistreg, for han tilkæmpede sig et straffespark godt tyve minutter før slutfløjtet, som han selv eksekverede. I tre minutters overtid stod seneganeseren igen på plettet, og scorede til slutresultatet 1-2 - det gav selvfølgelig kåringen som kampens spiller.
Superliga:
07.05.2011 AaB (U) 1-2
11.05.2011 BIF (H) 3-0
14.05.2011 OB (U) 2-1

Danske Pokalturnering:
04.05.2011 LBK (U) 1-2






Brøndby har ikke kunne besejre de blå heste i denne sæson. I de første to kampe har Randers vundet med 2-0, så det var med stor respekt, at Vestegnen gæstede Essex Park, hvor de endnu engang skulle stå overfor 4-4-1-1 formationen. I det tredje minut tilkæmper Björn Runström sig bolden inde i feltet, og får sparket på mål, men den bliver rettet af af Clarence Goodson, som derfor får et selvmål på CV'et. I det 22. minut scorede Tidiane Sane til 2-0 i et flot opspil, og derefter var det en stille og rolig kamp på arbejdspladsen for de blå heste. De krydrede dog lige det hele, da Björn Runström ville være kampens spiller, og derfor satte en scoring ind i det 90. minut, og så var Champions League sikret!

Kampen imod OB var derfor total ligegyldig, og det kunne man godt mærke lidt på Ralf's spillere. Ralf Pedersen prøvede en uvant formation, 4-5-1, så det kan godt være, at det var på grund af den, kronjyderne ikke vandt. De har dog kun vundet med denne formation, så vidt Ralf husker, så det burde ikke være nogen undskyldning. Andreas Johansson scorede allerede i det 3. minut til 1-0, men det varede ikke så fandens længe. Rasmus Hansen har får fået et af sine mål kåret som månedens mål, og det skete igen. Han scorede et vanvittigt godt mål, hvor han blev spillet op af Frank Kristensen i det 28. minut. Det resultat varede dog ikke mere end to minutter, for så scorede Rúrik Gíslason kampens sidste mål i en kamp, hvor det var fuldt fortjent, OB snuppede sejren. Det var også hårdt tiltrængt, for Henrik Clausen var nok blevet fyret, hvis de ikke havde vundet.

På grund af Randers's fantastiske præstation fik klubben tildelt 24.090.000 kroner for deres slutplacering. Men ikke nok med det, fik de en lille sjat penge for at være det mest fair spillende hold - 45.000 kroner. På grund af Sønderjyskes nedrykning blev Randers tilbudt Kenneth Fabricius, som Super Ralf har meldt sig interesseret i før. Alt var også på plads, men da Ralf havde tænkt nærmere over situationen, så valgte han at annullere for at se tiden an i næste sæson.


Danske Pokalturnering:

Randers FC besejrede Lyngdby i den første semifinale kamp med hele 3-0 på hjemmebane, og det gjorde, at Super Ralf kunne tillade sig at spare nogle spillere i en 4-4-1-1 formation. Mads Fenger, Kristian Onstad, Jonas Kamper, Stefán Gíslason og Mikkel Beckmann var blevet foretrukket i start 11'eren, så der kunne spares spillere til kampen imod AaB. Tidiane Sane bragte de blå heste foran 0-1 efter kun to minutter, men det varede ikke længere, for Morten Bertolt ville også være med i kampen i det 19. minut. Midt i anden halveg scorede Ismael Alvarado til slutresultatet 1-2. Super kamp hvor der blev sparet en masse spillere. Tidiane Sane, Ismael Alvarado og Björn Runström var tre af de "normale" start 11'ere, men de blev endda også skiftet ud og sparet. Det var en lidt blandet kampstatistik i kampen. Lyngby havde 12 skudforsøg, 5 indenfor rammen, to 100% chancer, 1 på træværket og 56% boldbesiddelse. Randers havde 9 skudforsøg, 4 indenfor rammen og fire 100% chancer, så det er op til folk, hvem der havde fortjent sejren. I finalen venter FC Midtjylland, som besejrede AC Horsens 4-2 samlet.
Logged

Følg med i mit comeback på blog-scenen! http://fmfreaks.dk/index.php?topic=40590.0

The_Gerrard
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: De Blå Heste
« Svar #47: 22 Jun 2011, 18:45 »




Danske Pokalturnering
Finale 2010/2011

Randers FC (4-4-1-1):
David Ousted
Lasha Salukvadze
Ismael Alvarado
Anders Egholm
Dennis Appiah
Mikkel Beckmann
Kasper Lorentzen
Rasmus Hansen
Lasse Rise
Tidiane Sane
Björn Runström

Peter Friis
Mads Fenger
Stefán Gíslason
Jonas Kamper (ind 70)
Ousmane Sarr (ind 70)
Ahmed Soukouna
Frank Kristensen (ind 77)
FC Midtjylland (4-4-2):
Jonas Lössl
Jesper Juelsgård
Kristian Ipsa
Martin Albrechtsen
Christian Sivebæk
Jonas Borring
Izunna Uzochukwu
Adigun Salami
Jakob Poulsen
Morten Nielsen
Sylvester Igboun

Kasper Jensen
Jesper Lauridsen
Nicolaj Ritter
Viktor Fischer (ind 62)
Frederik Møller (ind 70)
Mads Albæk (ind 51)
Rasmus Christensen
5 min.: Jesper Juelsgård kaster et kort indkast til Sylvester Igboun, der spiller bolden tilbage første gang. Izunna Uzochukwu modtager bolden fra Jesper Juelsgård, men han laver et fejlindlæg, der ender lige i panden på Anders Egholm, som dog header den tilbage til J. Juelsgård. Venstre backen slår et hårdt flat indlæg, som er lige ved at snyde David Ousted, men han får pareret den væk.

11 min.: Lasse Rise kaster et kort indkast til Kasper Lorentzen, der bliver spillet et-to mellem disse to spillere et par gange, hvor efter Kasper Lorentzen slår et mislykket indlæg, som Christian Sivebæk clearer. Bolden ender hos Rasmus Hansen, der afleverer mod hjørneflaget, hvor Lasse Rise får tilkæmpet sig et hjørnespark. Rasmus Hansen fejler dog totalt hjørnesparket, hvor han får sparket over alt og alle, og bolden ender derfor til et indkast.

25 min.: Jesper Juelsgård med et frispark på kanten af Randers's felt. Han sparker lige i muren, men bolden ryger ind i feltet alligevel til Anders Egholm, som skyder bolden til et hjørnespark. Jakob Poulsen sigter mod Jonas Borring, som står ved forreste stolpe, men Rasmus Hansen kommer først på den, og får den sparket til et indkast.

29 min.: Randers midterforsvaren, Ismael Alvarado, har bolden. Han spiller den ud til venstre kanten, Lasse Rise, der tager den med ind i banen, hvor han får tørret et par spillet, inden han spiller den videre til Rasmus Hansen. Den arbejdsomme midtbane trækker udenom Izunna Uzochukwu, hvor efter han prøver lykken fra 30-35 meter, men den ryger forbi mål.

33 min.: Hjørnespark til FCM endnu engang. Jakob Poulsen sparker denne gang imod fjerneste stolpe, men igen kommer Randers først på bolden, den her gang er det bare Tidiane Sane, som får clearet den. Jesper Juelsgård samler bolden op omkring midtercirklen, spiller den hurtigt videre til Kristian Ipsa på kanten af feltet, og han skyder!! Men bolden ryger lige over mål.

37 min.: Højre backen Dennis Appiah er i boldbesiddelse. Han smider en bold ind bag FCM's forsvar, hvor det er Björn Runström, som viser sig i kampen for første gang, med sit dybdeløb. Han fanger bolden inde i modstanderens felt, hvor han hurtigt ser Rasmus Hansen ligge og lure på kanten af feltet. Rasmus Hansen får trykket et hårdt skud af!! Men igen ryger bolden lige forbi mål.
Turneringsstatistik (Finaleholdene):

Tilskuergennemsnit (RFC): 7.815.
Tilskuergennemsnit (FCM): 6.128.
Mål scoret (RFC): 24 mål.
Mål scoret (FCM): 16 mål.
Mål ved hjørnespark (RFC): 4 mål.
Mål ved hjørnespark (FCM): 3 mål.
Gule kort (RFC): 10.
Gule kort (FCM): 9.
RFC's topscorer: Ahmed Soukouna 8 mål.
FCM's topscorer: Viktor Fischer 4 mål.
RFC's assistmager: Kasper Lorentzen 5 assists.
FCM's assistmager: Mads Albæk 4 assists.

Claus Bo Larsen med en dom,
som kunne have fået en afgørende betydning

45+1 min.: Dennis Appiah kaster bolden ind til Mikkel Beckmann på et indkast, som spiller bolden hurtigt videre til Kasper Lorentzen. Playmakeren spiller den videre til Rasmus Hansen, der ser Björn Runström er løbet i dybden. Angriberen modtager bolden i feltet, men bliver nedlægget, og dommeren fløjter!! Claus Bo Larsen hiver det gule kort op af lommen, men det er til Björn Runström for at filme.

45+2 min.: Claus Bo Larsen fløjter til pause.

48 min.: Jakob Poulsen spark et frispark fra midten cirka ind i feltet, hvor Martin Albrecthsen får headet mod mål, men David Ousted får puffet den til hjørnespark. Samme person tager hjørnesparket, hvor han endnu engang varierer sit spark, da han denne gang skød mod straffesparksplette n, men David Ousted er ude at pille den ned.

55 min.: Mads Albæk blev for fire minutter siden skiftet ind, så nu er det ham, som tager ulvenes frispark. Denne gang er det 10-15 meter uden for feltet, hvor han skyder imod fjerneste stolpe, men Anders Egholm får den headet til hjørnespark. Jakob Poulsen skyder imod nærmeste stolpe igen, hvor Morten Nielsen får den snittet videre ind i det lille felt... Björn Runström kommer først på den, og får den sparket væk.

64 min.: De blå heste viser sig for første gang i anden halveg. Kasper Lorentzen sparker et frispark næsten ude fra sidelinjen. Han sparker den højt ind imod straffesparksplette n, hvor Jonas Lössl sikkert piller den ned, nej vent... Han taber den!! Björn Runström er helt fri, og han scorer!! Hvilket drop af den ellers så dygtige Jonas Lössl.

69 min.: Endnu engang er det Mads Albæk med et frispark et stykke uden for Randers's felt, og igen sigter han imod fjerneste stolpe, men Anders Egholm får den clearet. Jakob Poulsen stod dog klar uden for feltet, hvor han forsøger at teste David Ousted med et langskud, men det bliver et vattet skud, som går til målspark.

72 min.: Jesper Juelsgård kaster et kort indkast til Mads Albæk, som underligt skyder bolden op i luften, hvor Dennis Appiah får headet den ud til Kasper Lorentzen, og så er der kontramulighed. Han spiller hurtigt bolden videre til Tidiane Sane, som løber nogle meter med bolden i fuld fart. Da han næsten har nået midten, ser han, Björn Runström er løbet imellem back og midterforsvar, så han spiller ham i dybden, og så er han alene med Jonas Lössl... Men han skyder den forbi!! Hvordan kan man misse sådan en chance? Der var FC Midtjylland heldige.
Turneringstopscoren for FCM, 16-årige Viktor Fischer,
bragte nerver hos de blå heste

75 min.: Randers FC presser FC Midtjylland højt oppe på banen, hvor Rasmus Hansen får tacklet Mads Albæk, men bolden ryger ud til Jesper Juelsgård. Den unge venstre back spiller bolden tilbage til Martin Albrechtsen, som Björn Runström står utroligt tæt op af. Han får tacklet ham, så nu er han igen helt alene med Jonas Lössl... Men han brænder! Nej vent, Tidiane Sane står på returbolden, og han lobber... Den går ind!!! Randers har nu den ene hånd på pokalen.

84 min.: FC Midtjylland har som forventet presset Super Ralf's mandskab i bunde. Martin Albrechtsen ejer bolden nede i forsvaret omkring midtlinjen, hvor Tidiane Sane kommer busende imod ham, men han spiller hurtigt bolden udenom til Adigun Salami. Morten Nielsen er løbet i møde for at modtage bolden et godt stykke uden for feltet, hvor Ismael Alvarado hænger for langt fra ham. Morten Nielsen ser Viktor Fischer er løbet fra Anders Egholm inden feltet. Viktor Fischer modtager bolden på kanten af feltet, hvor han har meget plads, og han skyder... Den går i mål!!! Der er reduceret i et vanvittigt spændende finaleopgør. Kan Randers modstå presset fra FCM nu? Der er 100% sikkert nerver på fra deres side.

85 min.: Randers FC giver bolden op. Kasper Lorentzen, Tidiane Sane og Frank Kristensen spiller i trekanter uden omkring FCM spillerne, så det bliver helt rundtosset. Tidiane Sane "ødelægger" legen ved at spille bolden bredt ud til Lasha Salukvadze, som spiller den videre til Ousmane Sarr. Venstre kanten misser en dribling, men fanger bolden hurtigt igen, hvor efter han spiller Kasper Lorentzen. Playmakeren ser hurtigt, at Tidiane Sane er løbet i dybden, så han får derfor bolden, som han flot tager med. Han har nu bolden i venstre side af feltet, og han skyder!! Men Jonas Lössl sætter en flot fodparrade på.
Kampinformation:

Dato og Klokslæt: 1.6.2011 - 19:30.
Neutral Bane: Parken, København.
Dommer: Claus Bo Larsen.
Tilskuere: 14.104.
Vejr: Blæsende 18 grader.
Slutresultat: 2-1.
Kampens Spiller: Tidiane Sane (8.1).

86 min.: FCM ændrer deres formation til 4-2-4.

90+2 min.: FC Midtjylland laver en tro kopi af deres første mål. Denne gang er det bare Frederik Møller, som har bolden ved midten. Han spiller den ligesom Martin Albrechtsen videre til Adigun Salami, som første gang spiller den videre til Jakob Poulsen. Han trækker bolden udenom Rasmus Hansen, hvorefter Morten Nielsen igen er trukket i møde for at få bolden. Denne gang spiller han dog ikke selv bolden, men istedet prøver han selv lykken uden for feltet... Men det bliver et vattet skud, som David Ousted nemt griber.

90+3 min.: David Ousted har lige grebet bolden fra et vattet skud. Han skyder den frem mod Ousmane Sarr, som snitter bolden videre, hvor den tilfældig havner hos Tidiane Sane. Den offensiv midtbane spiller har været en trussel idag med sine dybe løb, og sådan er det igen nu. Han tager selv bolden med, og løber ganske enkelt fra alle, men selvom han afslutter inde midt i feltet, bliver det et ukoncentreret skud, som sandsynligvis havner i hans hjemland.

90+4 min.: Det var det! Claus Bo Larsen har fløjtet en fuldstændig fantastisk kamp af, hvor de blev Randers, som trak det længste strå!

Logged

Følg med i mit comeback på blog-scenen! http://fmfreaks.dk/index.php?topic=40590.0

Badefar
Manager
********

Offline Offline

 
Sv: De Blå Heste
« Svar #48: 22 Jun 2011, 18:50 »

Rigtig fin blog du har gang i her. Randers er åbenbart et af de hold jeg gider at læse en blog om og du skræmmer mig ikke væk. KUTGW

Btw. det havde da også været for urealistisk om FCM havde vundet en pokalfinale.
Logged

The_Gerrard
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: De Blå Heste
« Svar #49: 23 Jun 2011, 13:58 »

Rigtig fin blog du har gang i her. Randers er åbenbart et af de hold jeg gider at læse en blog om og du skræmmer mig ikke væk. KUTGW

Btw. det havde da også været for urealistisk om FCM havde vundet en pokalfinale.
Tak skal du have Niklas, det er rart med en kommentar i ny og næ Smiley

Ja, det havde været en kæmpe sensation. Haha.
Logged

Følg med i mit comeback på blog-scenen! http://fmfreaks.dk/index.php?topic=40590.0

Lassenolesen
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: De Blå Heste
« Svar #50: 23 Jun 2011, 16:28 »

Hold kæft en lækker update du har fået lavet dig her, både skriftligt og ikke mindst en lækker grafik! Wink
Den bedste update til dato, med opsætning osv, og ikke mindst et godt resultat!
KIU! Peace
Logged

Frygtet og berygtet
Kendt i land og by
*Klap klap*
Vi er Vestegnens stolthed
Kom så mægtige Brøndby
*Klap klap Klap*!

Følg med i min blog!

The_Gerrard
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: De Blå Heste
« Svar #51: 23 Jun 2011, 17:01 »

Hold kæft en lækker update du har fået lavet dig her, både skriftligt og ikke mindst en lækker grafik! Wink
Den bedste update til dato, med opsætning osv, og ikke mindst et godt resultat!
KIU! Peace
Mange tak skal du have! Jeg er også godt tilfreds med den og ikke mindst resultatet Smiley

Jeg skal prøve Thumbs Up
Logged

Følg med i mit comeback på blog-scenen! http://fmfreaks.dk/index.php?topic=40590.0

B-rock
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: De Blå Heste
« Svar #52: 23 Jun 2011, 17:12 »

Mange tak skal du have! Jeg er også godt tilfreds med den og ikke mindst resultatet Smiley

Jeg skal prøve Thumbs Up

Holdt fast en nice blog, fandme godt klaret!!
Logged

Nu er vi her igen
De berygtede fra Vestegnen
I kamp for gul og blå
Og jeg kan mærke mit hjerte slå

Tro håb og kærlighed
Fanatismen den varer ved
Livet er fuld af valg
Brøndby IF er vores kald!

The_Gerrard
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: De Blå Heste
« Svar #53: 23 Jun 2011, 17:17 »

Holdt fast en nice blog, fandme godt klaret!!
Tak skal du have B-rock Smiley
Logged

Følg med i mit comeback på blog-scenen! http://fmfreaks.dk/index.php?topic=40590.0

JimmyGP
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: De Blå Heste
« Svar #54: 23 Jun 2011, 17:18 »

Jeg tror ikke at jeg behøver at skrive andet end SMUKT.. Det er flot sat op, godt skrevet og helheden er bare lige mig.. så fuck da at det er RFC.. Thumbs Up
Logged

- Veni, vidi, vici -

B-rock
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: De Blå Heste
« Svar #55: 23 Jun 2011, 17:25 »

Tak skal du have B-rock Smiley

Hvad er ambitionerne for 2 sæson?
Logged

Nu er vi her igen
De berygtede fra Vestegnen
I kamp for gul og blå
Og jeg kan mærke mit hjerte slå

Tro håb og kærlighed
Fanatismen den varer ved
Livet er fuld af valg
Brøndby IF er vores kald!

The_Gerrard
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: De Blå Heste
« Svar #56: 23 Jun 2011, 17:37 »

Jeg tror ikke at jeg behøver at skrive andet end SMUKT.. Det er flot sat op, godt skrevet og helheden er bare lige mig.. så fuck da at det er RFC.. Thumbs Up
Mange tak for de alt for fine ord JimmyGP! Thumbs Up

Jeg er glad for at jeg kan holde dig fanget selvom jeg er Randers Smiley

Hvad er ambitionerne for 2 sæson?
Uhh, de skulle gerne komme i en af de kommende updates, men kan dog røbe, at forventningerne er højere end fra start af den første sæson. Wink
Logged

Følg med i mit comeback på blog-scenen! http://fmfreaks.dk/index.php?topic=40590.0

B-rock
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: De Blå Heste
« Svar #57: 23 Jun 2011, 17:53 »

Det lyder spændende!! Wink
Logged

Nu er vi her igen
De berygtede fra Vestegnen
I kamp for gul og blå
Og jeg kan mærke mit hjerte slå

Tro håb og kærlighed
Fanatismen den varer ved
Livet er fuld af valg
Brøndby IF er vores kald!

The_Gerrard
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: De Blå Heste
« Svar #58: 23 Jun 2011, 22:01 »

Det var godt B-Rock. Thumbs Up

Forresten til jer som følger med, så vil alle billeder blive lavet af mig nu. Smiley
Logged

Følg med i mit comeback på blog-scenen! http://fmfreaks.dk/index.php?topic=40590.0

The_Gerrard
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: De Blå Heste
« Svar #59: 24 Jun 2011, 13:48 »



Opsummering af sæson 2010/2011.

- 00.00.00 -

Randers FC har været den helt store overraskelse for alle i denne sæson. De var spået til at rykke ned på en 12. plads, men det modbeviste de i allerhøjeste grad ved at erobre en 2. plads. Bestyrelsen havde ikke de store forventninger til Ralf og co. i denne sæson. I Europa League skulle de bare få erfaring, hvilket man må sige de gjorde, da de faktisk var tæt på at slå Napoli ud. I den danske pokalturnering skulle de nå til kvartfinalen, og det må man også sige, de gjorde, for de rendte jo med pokalen. I ligaen skulle kronjyderne forsøge at blive i Superliga, og det gjorde de også på fineste vis, da de skal ud at spille Champions League i næste sæson.

Lavet af
The_Gerrard

De blå hestes økonomi hang ikke ordentligt sammen før denne sæson, men det har Ralf P. og bestyrelsen fået arbejdet på. De gik fra et underskud på 31,6 mio kroner til et underskud på 17,29 mio kroner, og fra en gæld på 20 mio kroner til en gæld på 16 mio kroner.

Der har været en række kåringer i denne sæson, hvor Randers FC har fået nogle få af dem. Super Ralf fik den vel nok flotteste kåring. Han blev kåret som Årets Manager i Superligaen, hvilket han selv ser som utroligt flot, når man tager det i betragtning, at han debuterede som manager i denne sæson. Anders Egholm fik en næsten ligeså flot pris, da han fik en plads på Årets Hold i Superligaen som den eneste Randers FC spiller.

Ralf's indkøb har om nogen haft en stor betydning for denne sæson, så de skal selvfølgelig også vurderes:

Ismael Alvarado • • • • • :

Den lille midterforsvar har haft en meget stabil sæson hos Randers FC, hvor han har været "sidemakker" til Anders Egholm. Han har i alt spillet 43 kampe (alle fra start), scoret 2 mål og kun fået 2 gule kort, og så har han en gennemsnitskarakter på 6.92, så det var meget stabilt. Han har derudover fået comeback for Peru, hvor han har fået 7 kampe over sæsonen.

Lasha Salukvadze • • • • • :

Georgieren har haft en helt forrygende sæson i Randers FC, hvor han nok har været en profil gennem hele sæsonen. Når han ikke har været med, har Ralf haft svært ved at finde alternativer for ham. Lasha har i alt spillet 35 kampe (alle fra start), lavet ét oplæg, fået ét gult kort og han er blevet kampens spiller to gange. Han har en samlet gennemsnitskarakter på 7.14, så han har også været en god spiller.

Dennis Appiah • • • • • :

Den unge franskmand kom først til på leje i vinterpausen, så tre "stjerner" er måske lige rigeligt at give ham, men han har trods alt ikke sat en fod forkert. Han har i alt spillet 14 kampe, lavet ét oplæg og fået ét gult kort, og han har en gennemsnitskarakter på 6.99. Ralf ser gerne denne unge herre fast i den blå trøje.

Stefán Gíslason • • • • • :

Mange undrer sig måske igen over mit "stjerne-valg", men der kommer en forklaring her. Islændingen har spillet 35 kampe i alt, men kun 12 af dem er fra start. Han har scoret ét mål, lavet én assist og fået ét gult kort, og gennem disse kampe har han en gennemsnitskarakter på 6.89, hvilket er i den lave ende af stabilitet. Men her er hans få kampe fra start taget i betragtning, så Ralf P. synes det er flot, at han kan præstere, som han gør, når han bliver skiftet ind for det meste.

Ahmed Soukouna • • • • • :

Den unge angriber har været en væsentlig faktor for Randers FC i denne sæson. Han har været på pletten på de rigtige tidspunker for de blå heste, altså han har ikke scoret, når en sejr allerede var sikret. Han har startet inde 21 gange og blevet skiftet ind 13 gange i alt i denne sæson. Den unge franskmand har scoret 21 mål, lavet 7 assists, blevet kampens spiller 5 gange, fået 6 gule kort og ét rødt kort. Han har en samlet gennemsnitskarakter på 7.19, hvilket der også her er blevet taget i betragtning, at han er blevet skiftet ind så mange gange fra bænken. Fantastisk debutsæson for Ahmed Soukouna, som dog fik nogle skader i løbet af sæsonen. Han blev desuden også klubbens topscore med sine 21 mål.

Björn Runström • • • • • :

Björn Runström har haft svært ved at slå igennem i sine tidligere klubber, men nu ser det ud til, at han endelig har fået sit gennembrud i en alder af 27 år. Han har spillet 39 kampe i alt, hvor 7 af dem er som indskifter. Han har scoret 16 mål, lavet 8 oplæg, blevet kampens spiller 5 gange og fået 6 gule kort. Han har en gennemsnitsbedømmel se på 7.14, så han har været over det stabile niveau, hvilket Super Ralf ikke helt havde regnet med, da han blev hentet. Men det ligner, at der er blevet fundet en afløser for farlige Frank i Randers FC.

Kasper Lorentzen blev derudover klubben største assistmager, da han har fremtvunget sig 10 assist, hvilket ikke er vildt skræmmende. Anders Egholm var den eneste Randers FC spiller på Årets Hold i Superligaen, så det siger jo næsten sig selv, at han blev den spiller i klubben med højeste gennemsnitsbedømmel se (7.34).

Superligaen er rykket fem pladser op på den Europæiske Turneringsrangliste, så den nu ligger på en 18. plads. Randers FC rykkede fire placeringer op på den Europæiske Klubrangliste, så de ligger på en 205. plads nu.

Alt i alt en super fremragende sæson som Ralf Pedersen overhovedet ikke vil ændre på. Der har ikke været meget at komme efter, når folk har gæstet Essex Park, for de har ikke tabt en eneste hjemmekamp i denne sæson.
« Seneste Redigering: 24 Jun 2011, 13:50 af The_Gerrard » Logged

Følg med i mit comeback på blog-scenen! http://fmfreaks.dk/index.php?topic=40590.0

Sider: 1 2 3 [4] 5 6 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010