home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23281
  0 Brugere, 230 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: TindraTindra
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Konkurrencer
| | |-+  Blogkonkurrencer
| | | |-+  Kategori: Blogkonkurrencen, 2011
| | | | |-+  50# Tilbage På Sporet! - AaB [DONE]
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 6 7 [8] 9 10 11 Udprint
Forfatter Emne: 50# Tilbage På Sporet! - AaB [DONE]  (Læst 64390 gange)
Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 29# Tilbage På Sporet! - AaB
« Svar #105: 25 Apr 2011, 12:17 »

To rigtig flotte updates og fremragende resultater Swizz! Vil dog lige påpege at Cannavaro ikke blev kåret til verdens bedste spiller i 2004, det var nemlig Ronaldinho. Han blev derimod kåret efter Italiens VM-triumf i 2006 Smiley

Så skulle jeg alligevel lige have dobbelt-tjekket det. Tak for det Smiley
Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 29# Tilbage På Sporet! - AaB
« Svar #106: 25 Apr 2011, 14:05 »


UNDER PRES:
Det der for en måned siden lignede et tæt tæt kapløb om førstepladsen ligner nu et afgjort ræs før det for alvor skulle blive spændende. Mestrene fra FCK har endnu engang vist rutinen og kørt sikkert igennem endnu en periode, mens forfølgerne fra AaB har slingret gevaldigt. Med seks spillerunder tilbage mangler nordjyderne således syv point for at ligge side om side med københavnerne.

SUPERLIGAEN:
vs. FC FYN (U) 1-0
vs. SØNDERJYSKE (U) 1-2
vs. OB (H) 2-1
vs. FC NORDSJÆLLAND (H) 1-0
vs. FC MIDTJYLLAND (U) 1-1
vs. ESBJERG fB (H) 2-0

*bemærk AaB altid nævnt først
Det frygtelige er, at AaB ikke engang har spillet decideret ringe. Nordjyderne har smidt fem point af atten mulige, og har derfor i gennemsnit fået mere end to point på kontoen pr. kamp. At FCK er stukket af i en sådan grad skyldes derfor udelukkende at københavnerne har gjort rent bord.
I periodens første kamp kunne FC Fyn hjemme tage imod AaB, der jagtede alle tre point for at holde trit med FCK. Helt som forventet blev det et nordjysk mandskab i teten, men en afklapsning som tidligere på sæsonen blev det dog ikke til. Kampen endte med en spinkel sejr på 0-1 i AaBs favør, hvor Nicklas Helenius kunne lade sig kåre som eneste målscorer.

At fodbold langt fra altid er retfærdigt, det fik nordjyderne dog at føle i den følgende kamp. Igen på udebane skulle nordjyderne forsøge at tage alle tre point med hjem mod Sønderjyske. Dette forsøg endte skidt, trods et solidt spillemæssigt overtag. Sønderjyderne var kyniske, helt som de bl.a. er kendt for, så selvom Montaño efter 64 minutter kunne udligne Hostrups føringsmål, så endte Kenneth Fabricius med at sikre sit hold alle tre point via sin scoring sent i kampen.

Nederlaget betød at nordjyderne nu var fem point bagud. At holdet var en smule nede i kulkælderen var der derfor intet overraskende i, og måske var det netop det, der fik OB til at lugte blod. I hvert fald var det fynboerne der spillede klart bedst, da de to hold mødtes i en meget vigtig kamp i den følgende runde. Allerede efter små tyve minutter var det da også fuldt fortjent OB der kunne bringe sig i front, da Morten Nielsen flot fik bolden i nettet.
Den der griner sidst, er dog den der griner bedst. Nicklas Helenius blev nemlig endnu engang man of the match, da han først udlignede og senere sendte AaB i front med to sikre fuldtræffere.

I de tre resterende kampe blev det til to sejre og en enkel uafgjort. FC Nordsjælland og Esbjerg blev begge besejret med henholdsvis 1-0 og 2-0, og især Ronnie Schwartz gjorde sig godt bemærket med sine to mål mod Esbjerg.
FC Midtjylland formåede at spille lige op med AaB i en kamp, der også var helt og aldeles lige. Nicklas Helenius blev endnu engang målscorer for nordjyderne, men i sidste ende var det ikke nok. Jonas Borring reddede nemlig ulvene et kvarter før tid, da han headede udligningen i mål via et hjørnespark.

Alt i alt efterlader kampene AaB langt fra guldet. Syv point kan naturligvis hentes over seks kampe, men med FCKs skræmmende form in mente, så skal der en ordentlig portion held til, for at nordjyderne henter guldet til Aalborg. Håbet er der dog stadigt.



<a href="http://www.youtube-nocookie.com/v/W3MctH1Q4A4?fs=1&amp;amp;hl=da_DK" target="_blank">http://www.youtube-nocookie.com/v/W3MctH1Q4A4?fs=1&amp;amp;hl=da_DK</a>


HOLDSTATISTIK   |   LIGASTILLING   |   SPILLERSTATISTIK

Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

AFC
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 30# Tilbage På Sporet! - AaB
« Svar #107: 25 Apr 2011, 19:40 »

Min tur til at give en af mine få kommentarer i blogkonkurrencen i år.

Vil starte med at sige, at det er for fedt at FC Fyn er rykket op! Dog må de desværre tage turen tilbage til 1. division igen iflg. tabellen. Ellers ser det godt ud med resultaterne. Det er imponerende du kan holde AaB oppe i toppen og ikke begynder at gå ned af bakke, hvilket jeg har en tendens til med de hold jeg er manager for i spillet.

Men det bliver uden tvivl 6 spændende runder der er tilbage! Jeg håber du kan få skaffet guldet til Aalborg. Går ud fra du har en kamp mod FCK i en af de 6 resterende kampe?

En meget flot blog du har fået skrabet sammen her, SC! Smiley
Logged

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 30# Tilbage På Sporet! - AaB
« Svar #108: 25 Apr 2011, 20:45 »

Tak for den lange og detaljerede kommentar AFC Smiley

Ja, imponerende af FC Fyn. Har selv været manager for dem engang i FM10, og kan sagtens forstå at de rykker direkte ned igen. Klubben er bare ikke god nok til Superligabold. Jeg har været heldig med mine indkøb i denne sæson, i hvert fald dem der bliver brugt, det vil sige ikke Munitis og Olsen der har skuffet.
Ja, jeg mangler at bekrige FCK en gang i de sidste kampe, mener det er den første af de seks. Den får helt sikkert en stor rolle i den afgørende fase Smiley
Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 30# Tilbage På Sporet! - AaB
« Svar #109: 26 Apr 2011, 18:22 »


TITELFORSVARET HOLDER STADIG:
Allerede i efterårssæsonen stod det klart, at AaB endnu engang var kvalificeret til semifinalerne i den danske pokalturnering. Lodtrækningen bød, at den ene semifinale skulle stå mellem Esbjerg og FC Nordsjælland, mens AaB i den anden skulle forsøge at spille sig i finalen via en sejr over fynske OB. To tætte kampe, der hver især på papiret kunne gå hen at blive rigtig dramatiske.

Som følge af lodtrækningen skulle OB starte hjemme på TRE-FOR Park. En kamp som nordjyderne selvfølgelig skulle forsøge at komme så godt fra som overhovedet muligt. I sidste ende endte fynboerne dog med at udnytte deres hjemmebanefordel, og især en effektiv start på kampen fik sat nordjyderne under pres.
Unge Bashkim Kadrii var således manden bag kampens første mål efter blot fem minutter. Efter at have modtaget bolden på midten af banen vendte den unge dansker hurtigt rundt, og efter kun et par få træk skød han bolden af sted langt udefra. Skuddet tog den helt rigtige kurve, og det var en noget ærgerlig Stephan Andersen, der derefter måtte hive bolden ud af nettet. Et fantastisk smukt mål af den unge offensiv-spiller.

POKALTURNERINGEN:
vs. OB (U) 1-2
vs. OB (H) 5-2

*bemærk AaB altid nævnt først
Ikke engang ti minutter senere måtte AaB-keeperen dog gentage den bevægelse. Endnu engang havde fynboerne scoret, og denne gang var det Bernard Mendy der fik bolden over stregen. Højrebacken var kommet godt med frem, og alene mod Cramer formåede franskmanden at komme omkring og frem til skud. Godt skjult af Cramer sneg bolden sig ned i højre målside og elegant uden om Andersen i målet. 2-0, en stilling der holdt helt til pause.

At være bagud med to mål, og uden mål på udebane, det var et skidt scenarie forud for returkampen. Emnet blev uden tvivl debatteret hos AaB i pausen, og det var derfor et fejdende nordjysk mandskab der gik på banen til anden halvleg. Bonussen kom allerede efter fem minutter, da Kjetil Wæhler sikkert kunne heade et hjørnespark i nettet. Målet blev det eneste i anden halvleg, men ikke desto mindre var det uhyre vigtigt for gæsterne, mens OB selvfølgelig må have ærgret sig gevaldigt.

I returkampen var det givet, at AaB ville have nok i en sejr på 1-0. Herved ville holdet gå i finalen via forlænget spilletid, og det var netop dette scenarie der gjorde sig gældende gennem store dele af kampen. Sjusk i det fynske forsvar gav nemlig allerede efter et kvarter en gylden mulighed til Nicklas Helenius. Den unge frontløber, der i den grad har været målfarlig i sæsonens slutfase, misbrugte da heller ikke muligheden, og i stedet sendte han sikkert bolden i nettet til den gyldne stilling, 1-0.

Den stilling fik lov at holde helt indtil små ti minutter inde i anden halvleg. Her lykkedes det hjemmeholdet at udbygge føringen til 2-0 på mål af Martin Pedersen. Den offensive venstreback blev flot spillet fri af Wurtz, og alene med målmanden lykkedes det Pedersen at trille bolden sikkert over stregen. Stillingen holdt dog blot fem minutter førend at OB fik reduceret.
Erfarne Chris Sørensen bragede her et frispark solidt ind i det øvre højre målhjørne, og Stephan Andersen kunne praktisk talt blot se til, mens bolden ramte nettet. Perfekt udført frispark af den fynske venstreback. Dermed var stillingen totalt set helt udlignet.

Ti minutter senere kom det, der lignede et dødsstød til hjemmeholdet. En genial løftet aflevering af Politevich snød fuldstændigt det nordjyske forsvar, og en helt fri Oliver Feldballe kunne derefter banke bolden i nettet. Med stillingen 2-2 var fynboerne dermed ikke blot foran samlet, de havde også to udebanemål, ét mere end AaB. Derfor var det krævet, at AaB skulle score yderligere to gange, for derved at bringe sig foran samlet og komme i finalen. En svær opgave umiddelbart, men heldigvis for nordjyderne, var Helenius ikke færdig denne aften.

På blot fem minutter lykkedes det frontløberen at nette hele tre gange, hvilket fuldstændig bremsede den fynske fest på lægterne. Stillingen var dermed 5-2 i kampen, og 6-4 samlet. Med kun fem minutter tilbage var der ikke meget tid at gøre med for fynboerne, og i sidste ende blev der da heller ikke ændret på stillingen. Med Helenius som den helt store stjerne i kampen, lykkedes det således AaB at spille sig i finalen for andet år i træk. Her venter FC Nordsjælland, der ligeså har en bomber i front. Bliver det mon Helenius vs. Nordstrand?



<a href="http://www.youtube-nocookie.com/v/vLYG2o5ClZM?fs=1&amp;amp;hl=da_DK" target="_blank">http://www.youtube-nocookie.com/v/vLYG2o5ClZM?fs=1&amp;amp;hl=da_DK</a>


FC NORDSJÆLLAND vs. AAB

Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

nicolajtmadsen
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: 31# Tilbage På Sporet! - AaB
« Svar #110: 26 Apr 2011, 18:30 »

Du bliver jo ved og ved, og jeg stadig imponeret.
Rigtig flot arbejde, dog blev den seneste update lige en tand for lang imo.
Logged

FCK

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 31# Tilbage På Sporet! - AaB
« Svar #111: 26 Apr 2011, 18:35 »

Den blev lang ja, det beklager jeg. Jeg vil ikke udelukke, at der kommer flere fra tid til anden, der er en smule lange, men generelt vil jeg forsøge at holde dem kortere end denne Smiley Tak for kommentaren
Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 31# Tilbage På Sporet! - AaB
« Svar #112: 26 Apr 2011, 21:59 »


A FAILURE IT IS:
Mesterskabsdrømmen brast. Sådan lød overskrifterne i de nordjyske aviser dagen derpå. Ude mod Lyngby var det dagen forinden blot blevet til 1-1, og med blot to kampe tilbage og otte point op til FCK, ja så var løbet kørt. Den matematiske umulighed for et mesterskab var selvfølgelig en nyhed, men det var allerede i den første kamp i perioden, at muligheden for alvor løb ud i sandet.

SUPERLIGAEN:
vs. FC KØBENHAVN (U) 2-2
vs. BRØNDBY (H) 5-1
vs. SILKEBORG (U) 2-2
vs. LYNGBY (U) 1-1
vs. FC FYN (H) 3-0
vs. AGF (H) 0-0

*bemærk AaB altid nævnt først
Her mødte FCK og AaB hinanden i en direkte duel. Med syv point op til netop FCK, så var nordjyderne tvunget til sejr, såfremt mesterskabshåbet skulle være realistisk. Nordjyderne var derfor offensive fra start, men i første omgang ledte dette blot til en afstraffelse. Efter en lille halv time kunne N'Doye nemlig fortsætte sin pragtsæson, da han headede sit hold i front hjemme i Parken, til stor jubel for hjemmeholdets fans. I dommerens overtid af første halvleg fik nordjyderne dog håbet tilbage. Helenius blev spillet flot fri i feltet, og endnu engang viste han stor sikkerhed foran mål, da han solidt bankede bolden i nettet.

I anden halvleg var der derfor lagt op til drama. I første omgang blev det til jubel for nordjyderne, da Montaño efter 65 minutter kunne udnytte en forsvarsfejl til at score til 1-2 for nordjyderne. Jublen var naturligvis stor, men desværre kun kort. Blot ti minutter senere scorede Vingaard nemlig kampens sidste mål på et fantastisk langskud, sendt afsted i første forsøg og placeret helt nede i hjørnet.

Med fem kampe igen og syv point op, da lignede det derfor noget af en umulighed for AaB. Københavnerne skulle smide masser af point, nærmest tabe tre af fem kampe, to flere end holdet havde tabt i hele sæsonen i forvejen. Trods en massiv magtdemonstration på 5-1 over Brøndby i den følgende runde, så blev det generelt set en nedslående sidste periode. I alt blev det nemlig til fire uafgjorte i de seks kampe, inklusiv kampen mod FCK. Dermed endte nordjyderne i sidste ende otte point bag FCK, der endnu engang har kunnet lade sig kåre som danske mestre.



<a href="http://www.youtube-nocookie.com/v/WrK7AzKiDyI?fs=1&amp;amp;hl=da_DK" target="_blank">http://www.youtube-nocookie.com/v/WrK7AzKiDyI?fs=1&amp;amp;hl=da_DK</a>


HOLDSTATISTIK   |   LIGASTILLING   |   SPILLERSTATISTIK

Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Legenden
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 32# Tilbage På Sporet! - AaB
« Svar #113: 26 Apr 2011, 22:16 »

Rigtig flot blog, Swizz.

Dog har du da vist været langt mindre produktiv i år. Så vidt jeg husker, var du oppe på omkring de 60 updates sidste år. Du gør det godt. Smiley
Logged

[for stor img ]https://31.media.tumblr.com/9b9aed933ca4b5125deaedcaec63385e/tumblr_mphyz5HWR91srrw1io1_500.gif[/img]

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 32# Tilbage På Sporet! - AaB
« Svar #114: 26 Apr 2011, 22:23 »

Rigtig flot blog, Swizz.

Dog har du da vist været langt mindre produktiv i år. Så vidt jeg husker, var du oppe på omkring de 60 updates sidste år. Du gør det godt. Smiley

Hehe ja, ramte præcis 60 sidste år. Det gør jeg ikke i år, men det skyldes, at jeg sidste år var 3. års studerende på HTX og i år er førsteårsstuderende hos DTU. Noget hårdere, især for mig der slap nemt gennem gymnasiet.

Mit håb er dog endnu at nå hele tredje sæson, så måske vi rammer små 50 updates inden vi er færdige.

I hvert fald, så tak for kommentaren Smiley
Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 32# Tilbage På Sporet! - AaB
« Svar #115: 26 Apr 2011, 22:35 »


ANDEN POKALFINALE I STREG!
Pokalfinalen skulle stå i Parken foran små 13.000 tilskuere, en scene langt større end hvad både AaB og FC Nordsjælland var vant til dagligt. Det var to mandskaber i noget nær stærkeste opstilling, og den eneste manglende profil var nordjydernes kaptajn, Thomas Augustinussen. Fraværet af ham kunne gå hen og blive alvorligt, set i lyset af Nordsjællands farlige offensiv, hvor især Schøne og Nordstrand havde lyst op gennem sæsonen. I front for nordjyderne figurerede ligeledes en offensiv stjerne i Nicklas Helenius, der har spillet bedre og bedre som sæsonen er skredet frem, og som især mod OB i semifinalerne viste sit potentiale med fire mål i den afgørende kamp.

1. MINUT: Nordsjælland ligger voldsomt fra start. Sjællænderne stormer frem ad banen, hvor Abdellaoue finder Nordstrand på kanten af feltet. Frontløberen vender hurtigt rundt og vælger at teste Andersen i målet. Skuddet går dog lige over overlæggeren.

10. MINUT: AaB spiller powerplay foran FCN's felt. Bolden ender for fødderne af Mikkel Cramer der er gået med frem, og fløjbacken sender hurtigt bolden ind over. Helenius når frem til bolden, og forsøger sig med en afslutning. Skuddet går dog langt forbi mål.

12. MINUT: Nordjyderne får frispark på midten af banen. De store spillere kommer med frem, og Montaño står klar ved bolden. Colombianeren sender bolden ind over, frem mod den fjerne stolpe. Her kommer Wæhler stormende i kamp med Egeris. Rutineret snyder nordmanden sin oppasser og kommer dermed fri i boldens bane. Med et solidt hop når han op i højde med bolden og pander bolden i nettet! MÅL! 0-1 til AaB!

19. MINUT: FCN-mandskabet forsøger ivrigt at komme tilbage i kampen. Især Egeris har noget at revanchere, og det er her meget tæt på at lykkedes for ham. Småspil omkring midten ender ud hos netop Egeris på venstre back. Hurtigt ser han op, og sender dernæst en kanonkugle af et indlæg ind foran mål, hvor Nordstrand snedigt er stukket af fra Wæhler og Troest. Nordstrand kommer godt op til bolden, men desværre for FCN header han bolden over mål.

23. MINUT: Efter et indlæg og følgende tackling tildeles FCN et straffespark. Bolseth står klar til at skyde, og han løber fokuseret til bolden da dommeren fløjter. Lige før sparket kigger han op, aflæser hvor Stephan Andersen er på vej hen, og sparker så sikkert bolden ind i den modsatte side af målet! MÅL! 1-1, FC Nordsjælland har udlignet!

44. MINUT: Efter lang tids spil frem og tilbage tilkæmper AaB sig omsider en kontra. Helenius bliver afslutteren, men han brænder fra en halvdårlig vinkel. Afbrænderen sender i stedet modstanderne afsted, og hurtigt når bolden op til Nordstand på kanten af feltet. Hurtigt dribler han sig vej ind i feltets venstre side, hvor han kort før baglinjen afslutter mod mål. Man skulle tro Andersen havde styr på bolden, men undervejs snitter bolden en forsvarsspiller. Bolden ændrer kurs, og kun en feberredning af Andersen forhindrer en nordsjællandsk føring. 1-1 til pause.


PAUSE


47. MINUT: AaB lægger et tungt tryk på FCN fra anden halvlegs start. Efter flere misbrugte lige ved og næsten-chancer ender det lykkeligt for nordjyderne efter flot sammenspil af Montaño og Cramer. En tilbagelægning af Curth ender for fødderne af colombianeren, der hurtigt sætter to mand af inden han spiller bolden videre til Cramer på kanten. Den unge fløjback sætter sin oppasser af, stopper op og spiller så bolden ind til Montaño der nu er løbet ind i feltet. Med en flot førstegangsberøring sætter colombianeren både sin mand af og lægger bolden til rette for sig selv. Fra kanten af feltet klapper han dernæst bolden afsted, og bolden ryger rent ind i det lange hjørne. MÅL! 1-2 til AaB!

52. MINUT: Målet har givet nordjyderne tro på mere. Holdet presser tungt på, og efter klumpspil finder Wichmann Montaño, der er fri udenfor feltet. Colombianeren sætter hurtigt sin mand af og kommer fri ind i feltet. Denne gang afslutter han fladt, igen mod den fjerne side af målet. Jesper Hansen er dog på plads i målet og opsnapper sikkert bolden.

62. MINUT: Stephan Andersen sætter hurtigt spillet i gang med et udkast til Mikkel Cramer. Cramer spiller hurtigt en lang bold op mod Jeppe Curth, der er lige ved at slippe fri afsted mod mål. Afslutningen sker dog hårdt presset i den ene side af feltet, og Hansen når derfor at få hænderne på bolden. Han må dog give en ripost der uheldigvis for ham ryger direkte ud for fødderne af Nicklas Helenius. Angriberen scorer sikkert til stillingen 1-3. AaB er nu solidt i front!

72. MINUT: FCN forsøger stadig at komme tilbage i kampen. Denne gang ender bolden hos Tobias Mikkelsen, der via smarte driblinger kommer nogenlunde fri midt for feltet. Langt udefra forsøger han sig med en afslutning, der kun lige nøjagtig går forbi stolpen og uden om målet.

81. MINUT: AaB får endnu en kontra og er hermed lige ved at spille FCN fuldstændigt ud af banen resultatmæssigt. Sikre afleveringer fører til en chance til Wichmann, der lige uden for feltet vælger at trykke af. Forsvarsspillerne skærmer dog målet godt, og bolden går lige over mål.

Dette blev kampens sidste chance. FCN løb sig selv trætte til slut, og kun et straffespark fik dem på noget tidspunkt tilbage i kampen. AaB var simpelthen for stærke og træfsikre på dagen, og fuldt fortjent blev det derfor til et titelforsvar for nordjyderne. Med 1-3 blev det således nordjydernes andet pokaltrofæ i streg, og endnu engang blev det til den eneste pokal for AaB i denne sæson.



<a href="http://www.youtube-nocookie.com/v/WEoh6Q9IUEs?fs=1&amp;amp;hl=da_DK" target="_blank">http://www.youtube-nocookie.com/v/WEoh6Q9IUEs?fs=1&amp;amp;hl=da_DK</a>


RESULTAT

Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

SkjoldManden
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Sv: 33# Tilbage På Sporet! - AaB
« Svar #116: 27 Apr 2011, 15:13 »

Virkelige gode updates. Vil du forsætte den her blog i en ny tråd efter blogkonkurrencen?
Logged

Marchang
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: 33# Tilbage På Sporet! - AaB
« Svar #117: 27 Apr 2011, 15:59 »

Tillykke med pokalen! Ærgeligt du ikke kunne følge med i ligaen, dog er det altid noget du bliver ved med at fylde pokalskabet op Wink
Logged

Maradona good; Pelé better; George Best

Green and Gold..

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 33# Tilbage På Sporet! - AaB
« Svar #118: 27 Apr 2011, 16:27 »

Virkelige gode updates. Vil du forsætte den her blog i en ny tråd efter blogkonkurrencen?

Tak for rosen Skjold. Nej, det vil jeg ikke. Jeg er på mange måder gået død efter den tredje sæson, og så har det fyldt rigtig meget på det seneste. Efter afstemningen ramler det også sammen med min eksamensperiode i resten af maj. Smiley

Tillykke med pokalen! Ærgeligt du ikke kunne følge med i ligaen, dog er det altid noget du bliver ved med at fylde pokalskabet op Wink

Tak for kommentaren Marchang. Ja, det var ærgerligt, men mens FCK var helt suveræne gik jeg nedenom og hjem til sidst. Ærgerligt. Men heldigvis blev det til en pokal alligevel, selvom jeg selvfølgelig hellere vil vinde mesterskabet.
Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

nicolajtmadsen
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: 33# Tilbage På Sporet! - AaB
« Svar #119: 27 Apr 2011, 16:32 »

Mon ikke FC er kommet af med N'Doye til den nye sæson. Wink
Logged

FCK

Sider: 1 ... 6 7 [8] 9 10 11 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010