home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 12:12:15 TindraTindra Blogs Chat GPT Gratis: En oö...
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
Antal Registrerede Brugere: 23281
  1 Bruger, 243 Gæster Online.

Indlæg: 1132682 over 31363 Emner
Nyeste Bruger: TindraTindra
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Konkurrencer
| | |-+  Blogkonkurrencer
| | | |-+  Kategori: Blogkonkurrencen, 2011
| | | | |-+  '32' Kronjylland
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 3 4 [5] Udprint
Forfatter Emne: '32' Kronjylland  (Læst 43326 gange)
Jyden
Gæst
 
Sv: '23' Kronjylland
« Svar #60: 25 Apr 2011, 14:54 »



Kronjylland - Part fireogtyve
27.10.2011
Den første tredjedel, plus en anelse mere er nu spillet af Superligaen sæson 2011/2012. For at være mere præcis er de første 13 kampe nu overstået, og Randers har lagt fra land særdeles fremragende. I de seneste seks kampe, er det blevet til fem sejre og en enkelt uafgjort. Det betyder at Randers forsat ligger nummer et, men rent faktisk også har skabt et hul på fem point til FC København på andenpladsen. Da manager Ebbe Sand, for lidt over et år siden overtog sædet i Randers, varslede han et mesterskab indenfor tre år. Et mål som de fleste antog som urealistisk, men nu allerede på Sands andet år, ligner det mere og mere et mesterskab til Kronjylland.


I ottende spillerunde mødte man i FC Midtjylland, som sidste år endte på en flot andenplads. I år har FC Midtjylland også været godt med, og ligger pt. placeret på en tredjeplads. Kampen skulle spilles på MCH Arena foran hele 9.000 tilskuere. Midtjylland var favoritter, men det var bestemt ikke til at se. Randers FC lagde fra førstefløjt pres på ulvene, og efter blot 25 minutter sparkede hestene fra Randers for første gang fra sig. Rasmus Hansen hamrede bolden i kassen fra 30 meter. Dog fik FC Midtjylland udlignet blot to minutter før pausen, på mål af Jonas Borring. Efter pausen forsatte Randers det flotte spil og kom til flere gode chancer. Efter et hjørnespark, kunne Egholm gøre det til 1:2 og så var sejren hjemme.

Runden efter tog Randers FC hjemme imod Lyngby. En kamp hvor  en sejr var et must, hvis Randers ville holde fast i deres topplacering. Belaïd scorede kampens eneste mål, og derfor kunne Randers sikre tre point. Derefter ventede Sønderjyske på udebane. En svær kamp, som dog blev lettere end forventet. Ved Pausen var Randers allerede i front med 0:3. Efter pausen forsatte Randers med at bombe, og specielt Soukouna, som scorede hattrick. Det hele endte med en 0:5 sejr. Runden efter blev det til endnu en storsejr, da man tog imod Viborg på hjemmebane. Ved pausen var Randers dog blot foran med 2:1, på to mål af Belaïd. Efter pausen lukkede Randers dog kampen med to mål. Først et fra Kamper og sidenhen Jens-Kristian Sørensen.

Sæsonens første kamp blev spillet mod AGF, hvor Randers smadrede AGF med hele 0:9. I 12. runde stødte de to hold så igen sammen, og endnu engang blev AGF nedlagt. Blot efter tyve minutter stod det allerede 2:0, på mål fra Soukouna og Hansen. Resten af førstehalvleg var domineret af Randers som var over hele banen. Efter pausen forsatte Randers og hamrede mål ind. Soukouna kunne endnu engang bryste sig med et hattrick, og også Sane fik en bold prikket ind. Efter Randers havde pryglet AGF, ventede Nordsjælland. En kamp, som ikke gik Randerses vej. Kort inden pausen kom Randers bagud, tros de havde domineret hele kampen. Blandt andet FC Nordsjællands målmand Jesper Hansen gjorde fremragende, selvsamme Hansen blev også kåret som Man of the match. Ti minutter før tid udlignede Randers dog på mål af Jonas Kamper, som sikrede at Randerses ubesejrede periode kunne forsætte. 




Logged

Philips
Gæst
 
Sv: '24' Kronjylland
« Svar #61: 29 Apr 2011, 12:14 »

kommer der snart en ny update eller er den død til fordel for AB
Logged

Jyden
Gæst
 
Sv: '24' Kronjylland
« Svar #62: 30 Apr 2011, 13:53 »

Bloggen er bestemt ikke død, og i kan godt gøre jeg klar til at blive bombaderet med updates her på sidste dagen:D
Logged

Jyden
Gæst
 
Sv: '24' Kronjylland
« Svar #63: 30 Apr 2011, 13:55 »



Kronjylland - Part femogtyve
09.11.2011
Sidste sæson endte Randers i en flot finale i Pokalturneringen, hvor de dog måtte se sig slået af FC København. Tros sidste års finaleplads, var året mål knapt så prangende og en kvartfinaleplads ville være nok til at
tilfredsstille bestyrelsen i Randers FC. Grundet den gode placering i Superligaen, var pokalturneringen da heller ikke noget man satsede det store på i Randers.

I tredjerunde, mødte man Skovbakken på udebane. Skovbakken som til dagligt holder til i Danmarksserien, men har klaret sig rigtig godt i Pokalturneringen. 1.400 tilskuere var mødt op på Vejlby Stadion, og var spændte på at følge opgøret mellem de to hold. Randers var selvfølgelig kæmpe favoritter, og kunne allerede efter fire minutter bringe sig foran, da Soukouna nettede for udeholdet. Få minutter senere dummede skovbakken sig, og fik en mand vist ud. Lidt senere fik Randers også tilkendt sig et straffespark, som Sarr sikkert hamrede ind. Ved pausen var Randers i front med hele 0:4 og det så rigtigt fornuftigt ud. Efter pausen forsatte Randers det pæne spil, og Skovbakken kunne ikke følge med i det høje tempo fra Superligaen. Derfor kunne Soukouna score sit andet mål og sikre en flot og meget sikker 0:5 sejr, som på intet tidspunkt var i fare.

Derefter blev  modstander niveauet sat en del op, da man på udebane skulle møde ligarivalerne FC Midtjylland.  7.000 fans var mødt op på MCH Arena, for at følge opgøret mellem de to storhold fra Superligaen. FC Midtjylland lagde fra første fløjt pres på kronjyderne, og de kom da også til mange store og gode chancer, som dog aldrig blev til mere end chancer. Derfor kunne holdene gå til pause unde mål. Efter pausen var Randers som forvandlet, og spillede pludselig deres kendte og offensive spil igen. Der gik da heller ikke mange minutter før Sane kunne banke udeholdet i front. En føring som hold indtil kort før slut fløjt, hvor Rise lukkede til 0:2.

Derefter ventede kvartfinalen. Det betød at målet nu var nået, og Randers faktisk ikke behøvede at komme længere, dog kunne det alligevel være sjovt at komme længere. Modstanderen i kvartfinalen, var de forsvarende mestre fra FC København. En svær kamp, men spillerne var motiveret og ønskede at hævne sig på FCK, efter københavnerne sidste år slog Randers i finalen. Kampen skulle spilles i Parken, og 12.000 fans var mødt op. Allerede efter otte minutter fik Randers deres hævn, da Jonas Kamper løb fra alt os alle og bragte Randers i front, og allerede ti minutter senere udbyggede Randers føring til 0:2. FC København kom dog tilbage da Ahlmann scorede selvmål. Sarr som også stod for 0:2 scoringen nettede dog endnu engang. Kort før pausen skabte Absalonsen spænding. Efter pausen gik kampen i stå og kampen endte 2:3 til Randers FC.




Logged

Jyden
Gæst
 
Sv: '24' Kronjylland
« Svar #64: 30 Apr 2011, 13:57 »



Kronjylland - Part seksogtyve
18.12.2011
Vinteren er kommet og sneen daler ned over hele landet. I fodboldens verden er vinter lige med ferie, i hvert fald i Danmark, og andre nordiske lande. I Danmark har første halvdel af sæson været fyldt med overraskelse, store resultater og smukke mål. Derfor er det en store ære at kunne overvintre på førstepladsen, som Randers kan efter de første 18 kampe. Randers har dog blot et point ned til nummer to og tre, som er henholdsvis FC København og FC Midtjylland. Efter top tre er der dog et stort hul ned til de nærmeste konkurrenter.


Randers har i årets sidste fem kampe hentet to sejr, en uafgjort og to nederlag. Det skal dog siges til Randerses forsvar, at de har haft et svært program, hvor man blandt andet har mødt hold som Odense Boldklub, Brøndby og FCK. Alligevel er men kommet ganske fornuftig ud af det, og kan nu gå på ferie med god samvittighed.

I 14. spillerunde, ventede en hård hjemmebane kamp mod Odense Boldklub. En kamp som var domineret af Randers, men stadigvæk fuld af spænding. Lidt over 8.000 tilskuere havde fundet vej til Essex park, og stod klar med store bannere. Der fik ad heller ikke mange minutter før Randers var i front på mål af Soukouna, som sublimt topper de danske topscorelister. Der gik dog blot et minut før Odense igen havde skabt balance i kampen, da den bomstærke Henrik Toft headede bolden i mål. 1:1 resultatet holdet hele vejen til efter pausen. Da man nåede til anden halvleg skulle der blot gå et minut, og så var Randers igen foran, da den hurtige Kamper nettede til kampen resultat 2:1.

Derefter ventede Brøndby IF på udebane. En meget svær kamp, hvor Randers ikke fik en heldig start. 12.500 mennesker fulgte kampen live og de fik massere af mål at varme sig på. Allerede efter tyve minutter kom Brøndby i front, da den unge McGrath skød en returbold i mål. Lidt senere var veteranen Jon Dahl Tomasson på pletten og øgede føringen. Efter pausen kom Randers dog tilbage og der gik blot tre minutter før det første mål faldt fra den unge Belaïd. Omkring ti minutter senere var det Egholm der kunne lade sig hylde, efter at have bragt balance i kampen. To minutter før tid skete det, der bare ikke måtte ske. Jan Kristiansen sparkede udefra, og alle kunne se bolden sejle ind bag Ousted. Brøndby vandt 3:2.

Dernæst ventede Silkeborg. En kamp der skulle vindes, hvis Brøndby ville bibeholde deres førsteplads. Derfor var der meget på spil, men det kunne dog ikke ses på Randerses spil, og de virkede meget sløve. Ved pausen var de dog i front med 0:1, som også blev kampens resultat. Anden sidste kamp i år blev spillet mod Esbjerg. igen var Randers favoritter, med det kunne de ikke leve op til, og måtte derfor nøjes med en 2:2. Derefter blev det til sæsonens største nederlag, da man løb ind i en lussing fra FCK, som slog Randers hele 4:0, hvor N'Doye blandt andet lavede hattrick.




Logged

Jyden
Gæst
 
Sv: '24' Kronjylland
« Svar #65: 30 Apr 2011, 13:58 »



Kronjylland - part syvogtyve
01.04.2012
Foråret er kommet, og har ramt Randers med en negativ effekt. Holdet er fået fra en førsteplads, til en andenplads, og er nu tre point efter FC København. Intet er dog afgjort, og med hele ni kampe igen, er det for tidligt at spå om vinderen. I forårets første seks kampe, er det blevet til fire sejre og to nederlag. Egentligt ikke nogen dårlige statistik, men når man er oppe mod modstandere som FC København, er et hvert pointtab en katastrofe.  Randers har et svært program i vente, men de kunne jo starte med at slå FC København, når de to hold tørner sammen om fire spillerunder.


I løbet af vinteren er der også sket en række udskiftninger på Randerses hold. Eller det vil sige at handlerne faktisk først går igennem til sommer, men de er blevet planlagt. Den unge målmand Peter Friis har ikke fået forlænget sin kontrakt med Randers, og derfor så FC København snittet til at sikre den unge keeper på en fri transfer. Værre er dog at Mikkel Bechmann ikke har ønsket at forlænge sin kontrakt med Randers FC. Derfor har norske Rosenborg   nu hentet den dygtige landsholdsspiller på en fri transfer.

I den længe ventede forårspremiere, ventede et topopgør på Essex Park, hvor 8.500 tilskuere var klar til at fest, og det blev skam også en sand målfest. Blot tre minutter efter dommer Vejlgaards startfløjt, var Randers i front. Målet blev scoret af en veloplagt Sane. Tre minutter før pausen, kom Randers så yderligere foran, da Egholm scorede efter hjørnespark. Egholm ville dog mere i første halvleg, og få minutter senere nettede han endnu en gang, denne gang dog i eget net. Blot et minut senere bankede Vigill udligningen ind, og så stod det 2:2 ved pausen. Efter pausen skurede Randers dog bissen på, og der gik da heller ikke mere ned to minutter, Rander på ny var i front. To mål på tre minutter fra Mikkel Beckmann lukkede kampen, til en flot 5:2 sejr.

Randers forsatte deres gode stime i de følgende kampe, og det gik først udover Lyngby. På udebane lykkedes det for Randers at hive en flot 1:2 sejr hjem, efter første et mål fra Egholm og sidenhen Rasmus Hansen. Derefter ventede en yderst spændende hjemmekamp mod Sønderjyske. Selvom der ikke gik mere end to minutter før Belaïd havde bragt Randers i front, blev det alligevel tæt, for med blot ti minutter igen stod det 1:1. Randers vidste dog klassen og da først Kamper og sidenhen Sarr scorede, blev det en sikker og fortjent sejr.

Derefter gik det dog ned af bakke. Først blev det til et udebane nederlag til Viborg FF, hvor Randers ellers førte det meste af kampen, men et selvmål og sort uheld ødelagde det for kronjyderne. Derefter tabte man også til AGF. Randers var ellers foran både 0:1 og 1:2, men resultatet blev et ubrugeligt 3:2 resultat. Det hele sluttede dog godt af, da man efter at have være bagud, massakrerede Nordsjælland 4:1.



Logged

Jyden
Gæst
 
Sv: '24' Kronjylland
« Svar #66: 30 Apr 2011, 14:00 »



Kronjylland - Part otteogtyve
31.04.2012
Efter den lidt sløje start på foråret, er Randers kommet langt bedre igen. Der er nu kun tre kampe tilbage, og Randers er langt fra sat i kampen om det danske mesterskab. Randers FC Ligger forsat nummer to i den daske Superliga, og er blot et enkelt point efter FC København. Det hele ligner et brag af en afslutning, hvor det hele kan blive afgjort i sidste spillerunde. I de seneste seks kampe er det blevet til fænomenale fem sejre go et enkelt nederlag. En kanon stime fra Randerses side, og kan de forsætte den, kan de måske for første gang nogensinde stå som danske mestre om blot tre kampe.

I 25. spillerunde stod Randers overfor Brøndby IF på hjemmebane. En svær kamp, hvor et uafgjort resultat ville være godkendt. 9.200 fans var klar til at følge kampen, og de fik masser af underholdning. Første halvleg var præget af masser af chancer i begge ender, og især Randers kom til store muligheder. Man skulle dog helt hen i anden halvleg, før det første mål faldt. Målscoren hed Tidiane Sane, og han kunne med et flot hovedstød bringe Randers i front. Resultatet holdte hele vejen, og Randers havde sikret sig tre point.

Derefter fulgte en udebane kamp mod Odense Boldklub. Endnu engang var Randers dominerede og med flotte pasning og skarpe kombinationer, kunne de gå til pause foran med 0:1. Efter pausen forsatte Randers og den dygtige Rasmus Hansen lukkede kampen til 0:2. Også kampen mod Esbjerg blev vundet, og oven i købet i stor stil. Allerede ved pausen var Randers foran med hele 0:4 og målene var score af Lasse Rise, to af Soukouna og et selvmål fra Høgh. Høgh rettede dog op på fejlen i anden halvleg, da han reducerede med tre minutter inde i overtiden scorede Sane til kampens resultat på 1:5

Efter de flotte sejre ventede Silkeborg på hjemmebane. En let kamp som skulle vindes. Randers fik dog større problemer med Silkeborg, end først ventet. Randers startede dog planmæssigt, da de efter et minut kom foran 1:0 og 35 minutter senere blev det til 2:0. Efter pausen indledte Silkeborg et fremragende comeback, hvor først Claesson og sidenhen Bælum scorede, og så var der pludselig balance i kampen. Et minut inde i overtiden kunne Egholm dog sikre Randers de tre point efter et godt lagt hjørnespark.

 Derefter ventede mægtige FCK, i kampen som kunne afgøre mesterskabet. Kampen skulle spilles hjemme på Essex Park og næsten 10.000 tilskuere var mødt op for at støtte Randers. Allerede efter fire minutter sagde Randers tak for støtten og Sarr hamrede hjemmeholdet foran. kort før pause kom der dog balance i regnskabet, da den tidligere Barcelona spiller Thiago nettede. I anden halvleg gik kampen i stå og det hele endte med et 1:1 resultat. Derefter ventede endnu et tophold, nemlig FC Midtjylland . En vigtig kamp, og allerede efter ti minutter var Randers i front på mål af Beckmann. Der gik dog ikke mange minutter før Vigil fik udlignet. Efter pausen kom Randers dog igen foran, da Beckmann igen scorede. Sarr fik også scoret og så lignede det en sikker sejr til Randers. Vigil skabte dog spænding, men det hele endte med tre point til Randers.


Logged

Jyden
Gæst
 
Sv: '24' Kronjylland
« Svar #67: 30 Apr 2011, 14:03 »



Kronjylland - part niogtyve
02.05.2012
Mens det hele spidser til i Superligaen, har Randers FC også stadigvæk Pokalturneringen at se til. Efter de flotte resultater i efteråret, hvor blandt andre FC København og FC Midtjylland måtte se sig slået af Randers, er kronjyderne nu klar til semifinalen, hvor FC  Vestsjælland venter. I modsætning til de forrige runder, skulle semifinalen afgøres over to kampe. Først en udebanekamp på Slagelse Stadion, og sidenhen en hjemmekamp på Essex. Dog burde både udebane kampen og hjemmebanekampe være mulige at vinde for Randers FC, og de burde være overlegne i kampen mod FC Vestsjælland.


Første kamp skulle som sagt spilles på Slagels Stadion, hvor der allerede fra start af var en god atmosfære.  De 1.600 fans skabte glæde og det så ud til at blive en rigtig hyggelig forårsaften på tribunerne. Solen skinnede og vejret kunne man ikke sætte en finger på. Derfor var en flok glade spillere der løb på banen og de var klar, da dommeren klokken 19:30 fløjtede kampen i gang. Randers satte sig med det samme på kampen og skabte mange gode chancer. Kampen var da heller ikke mere end ti minutter gammel før Anders Egholm havde bragt Randers i front, da han headede Randers i front efter et hjørnespark. Der gik ikke mere end et lille kvarter, og så kunne Mikkel Cramer fordoble føringen, da han flot gjorde det til 0:2 også var resultatet ved pausen.

Efter pausen fik Vestsjælland skabt en smule spænding, da de fire minutter inde i anden halvleg reducerede til 1:2. Randers havde dog kontrol over kampen og lukkede hurtigt Vestsjælland ned og derefter gjorde de det til kampens resultat på 1:3, da den unge Lasse Rise scorede.

Derefter ventede kampen på hjemmebane. En kamp som meget gerne skulle vinde sikkert, så Randers kunne fokusere 100 % på ligaen, hvor det så småt var begyndt at blive rigtigt spændende. Kampen blev spillet klokken 19:30 og hele 7.000 friske Randers fans var klar til at bakke op omkring Randers og hjælpe dem det sidste stykke mod den første titel under Ebbe Sands styre. Der gik da heller ikke mere ned syv minutter før Randers kom i front. Målet blev scoret efter flotte kombinationer, som til sidst blev afsluttet af Ousmane Sarr. Ti minutter senere kom Randers igen på måltavlen, da målmaskinen Ahmed Soukouna fandt vejen til netmaskerne. Også  den 24 årige Belaïd ville lege med, og han gjorde det sikker til 3:0. Dog fik Vestsjælland scoret kort før pausefløjt, så der blev skabt en smule spænding.

Spænding kom der meget mere af i anden halvleg, da Vestsjælland begyndt at spille med musklerne, og Randers begyndte at sparre på kræfterne. Da først Mark Pedersen gjorde det til 3:2 og Festersen sidenhen fik udlignet, var der pludselig nerve tilbage i kampen. Ebbe Sand kom helt op og stå, og råbte af sine spillere, og det hjalp med det samme. Randers kørte derefter et uafgjort resultat hjem og er nu klar til finalen for andet år i træk.



Logged

Jyden
Gæst
 
Sv: '24' Kronjylland
« Svar #68: 30 Apr 2011, 14:05 »



Kronjylland - Part tredive
06.05.2012
Kaffen bryggede og brødet bagte. Klokken var ikke mere end 06:15, og underligt nok var jeg allerede oppe. Om det var vigtigheden af aftenens kamp, eller bare det fordømte faktum at jeg er A-menneske, skal jeg ikke kunne sige, men når jeg først var kommet op, kunne jeg lige så godt få noget ud af dagen.

Jeg satte mig til morgenbordet og begyndte at indtage min morgenmad. Stressen var så småt begyndt at melde sig, og men kun tre Superligakampe tilbage og en enkelt Pokalfinale, havde jeg nok at se til. I aften galt det Lyngby på hjemmebane. En kamp, hvor kun en sejr var acceptabel, hvis jeg ville gøre mig forhåbninger om at bringe mesterskabet til Randers. Min læge havde allerede sagt til mig op til flere gange, at jeg skulle passe på mit blodtryk, og forsøge at tage den med ro. Derfor forsøgte jeg at gøre mine morgener hellige og tænke på alt andet end fodbold. Det var dog yderst svært, når vi nærmede os sæsonafslutningen, og stadigvæk havde mulighed for at løbe med både mesterskabet og den danske pokalturnering.

Ikke nok med at jeg havde en masse at se til med Randers, men der var også andre klubber der var begyndt at få øjnene op for mine resultater, og jeg havde allerede fået flere kontrakt tilbud. Blandt andet var selveste Sir Alex Ferguson i vanskeligheder i Manchester, og de skulle eftersigende være interesseret i mig. Af mere konkrete tilbud, så stopper Morten Olsen efter EM som Landstræner, og jeg har allerede været i kontakt med DBU omkring jobbet som landstræner for Danmark. Dog har jeg lovet mig selv, Randers og alle Randerses fans at jeg vil skaffe dem det danske mesterskab inden for tre år, så hvis ikke det bliver i år, så tager jeg under alle omstændigheder en sæson mere hos Randers FC.
0
Logged

Jyden
Gæst
 
Sv: '24' Kronjylland
« Svar #69: 30 Apr 2011, 14:07 »



Kronjylland - Part enogtredive
14.05.2012
Så er Superligaen sæson 2011/2012 slut og Randers måtte tage til takke med en flot andenplads, selvom de var med i kampen om mesterskabet helt indtil sidst minut. Det var en flok slukøret spillere der forlod banen efter 33. spillerunde, men der er ingen tvivl om, at når de først har lagt skuffelsen bag sig, så skal de nok blive glade for

deres flotte sølvmedaljer. De sidste tre kampe endte med seks point til Randers FC, i form af to sejre og et nederlag. Det var desværre ikke nok til at Randers kunne løbe med det danske mesterskab, men de var blot et point fra nummer et.

Tredje sidste kamp skulle spillet på hjemmebane mod Lyngby. En kamp der skulle vindes, specielt fordi at både Midtjylland og København havde sat point til tidligere på dagen. Derfor ville en sejr betyde at Randers vil rykke op på en førsteplads i ligaen. 8.000 tilskuere var at finde på Essex og allerede efter et minut fik de noget at glæde sig over, da Belaïd brage Randers i front. Fem minutter senere var der dog udlignet, på mål af Patrick Mortensen. 1:1 resultatet holdte hele vejen til halvleg. Efter pausen skete det der bare ikke måtte ske for Randers. Lyngby bragte sig først foran 1:2 og sidenhen blev det også til 1:3. Det betød at Randers ikke formåede at hente nogen point på de øvrige tophold.

Derefter ventede SønderjyskE på udebane. Endnu engang var en sejr et must, hvis Randers ville holde liv i mesterskabsdrømmene . Allerede efter et minut kom der nyt liv til de drømme, da Sønderjyske fik smidt en mand ud. Det betød dog ikke at Randers var i stand til at sætte sig på kampen, men det hele gik nærmest i stå, og derfor stod det 0:0 ved halvleg. Efter pausen kom Randers dog i gang. To hurtige mål fra Soukouna satte Sønderjyske på plads. Rasmus Hansen ville også være med, og gjorde det derfor til 0:3. Få minutter før tid fik Sønderjyske dog pyntet på resultatet, men det ændrede ikke på at Randers tog de tre point.

Med blot en kamp tilbage var kampen om samtlige medaljer stadig helt åben. Intet var afgjort, men det hele skulle afgøres på blot en enkelt spille runde. På tredjepladsen lå Randers et point efter nummer to og et, som var henholdsvis Midtjylland og København. Derfor kunne Randers med en sejr og pointtab fra både FCK og FCM, blive mestre.  Den sidste kampe skulle spilles mod nedrykkerne fra Viborg FF. To mål fra Soukouna og et enkelt fra Rasmus Hansen sikrede at Randers kunne gå til pausen foran med 3:1. I anden halvleg fik Viborg skabt en smule spænding med deres reducering, men det rystede ikke Randers som tog alle point. Efter pausen fik Randers af vide, at FC København havde tabt deres kamp, men at Midtjylland havde vundet, og derfor måtte Randers se Midtjylland løbe med mesterskabet og tage til takke med en andenplads.




Logged

Jyden
Gæst
 
Sv: '24' Kronjylland
« Svar #70: 30 Apr 2011, 14:09 »



Kronjylland - part toogtredive
17.05.2012
Hver eneste Kristi Himmelfarsdag, har man i Danmark tradition for at afholde finalen i den danske Landspokalturnering i fodbold. Kampen bliver spillet på det danske nationalstadion, hvor der som regel plejer at
være fyldt op. AGF er stadig indehavere af rekorden for flest sejre i den optalte turnering, og de kan bryste sig med hele ni titler. I år har Randers dog mulighed for at hale ind på dem, hvis de kan vinde og dermed hive deres anden pokalturneringens sejr hjem. I finalen møder Randers i år Lyngby, som allerede har vundet den pågældende turnering hele fire gange.

Trods temperaturen kun kunne snige sig op på syv grader, var stemningen alligevel høj på det danske national stadion. 10.626 fans var mødt op for at følge dette års udgave af pokalfinalen, som stod mellem Randers FC og Lyngby. Duften af pølser og alkoholfri øl havde allerede spredt sig over hele kampen. da klokken endelig blev 17:00 og dommer B. Sørensen kunne fløjte opgøret i gang, glemte folk alt om pølser, for nu drejede det sig op fodbold.

Kampen startede lige efter publikums smag, med massere af store chancer og god boldomgang fra begge hold. Især Lyngby lagde hårdt ud og var i boldbesiddelse det meste af tiden. Efter godt og vel tyve minutter kom Lyngby ind i Randers feltet, hvor de blev nedlagt og der var dømt straffespark. Marc Møller tog ansvaret på hans skulder og sikkert bragte han sjællænderne i front. Der gik dog ikke mere end to minutter før Randers kunne svare igen og den unge ex Lyngby spiller Lasse Rise kunne gøre det til 1:1. Det betød at der pludselig kom mere liv i Randers, og det var pludselig dem der styrede spillets gang. Otte minutter efter udligningen gjorde den erfarende Ousmane Sarr det så til 2:1, hvilket må siges at være et godt pause resultat for Randers FC.

Anden halvleg var ikke mere end to minutter gammel, før Lyngby fik bragt spændingen tilbage i kampen. Det skete efter flotte kombinationer ned langs højere siden, hvor der efterfølgende blev smidt et fladt indlæg, som Patrick Mortensen let kunne sætte en fod på og dirigere i mål. Resten af anden halvleg kæmpede de to hold om at lukke kampen, eller i hvert fald om at bringe sig foran. Det lykkedes dog ikke for hverken Randers eller Lyngby, så derfor var de to hold tvunget ud i ekstra tid.

Efter en kort pause var de to hold klar til at tage hul på første halvleg af ekstra tiden. Det så dog ud til at Randers havde en ekstra smule energi, for de kørte rundt med Lyngby, som forsøgte at holde Randers fra at score med at hvad de havde. Efter 96 minutter kunne de dog ikke stå imod længere og Rise kunne med sit andet mål gøre det til 3:2. Efter anden halvleg stod det forsat 3:2, hvilket betød at Randers nu for anden gang i deres korte levetid kan kalde sig for pokalmestre.


Logged

Sider: 1 ... 3 4 [5] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010