home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
29 Apr 2024, 14:53 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
Antal Registrerede Brugere: 23292
  1 Bruger, 558 Gæster Online.

Indlæg: 1132682 over 31363 Emner
Nyeste Bruger: Japper
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2011
| | | |-+  Kategori: Blogs
| | | | |-+  *381* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 38 39 [40] 41 42 ... 79 Udprint
Forfatter Emne: *381* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål  (Læst 411095 gange)
Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *179* Warrenpoint Town F.C - tæt på toppen
« Svar #585: 10 Maj 2011, 21:27 »

Vil gerne høre lidt meninger om "live" opdateringen. Er det for tamt? Er det muligt at følge med? Skal det bruge igen? Jeg kan fortælle, at jeg selv styrede The Point, mens jeg havde en co-driver til at styre tastaturet og Fmfreaks siden.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Mickelborg
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *179* Warrenpoint Town F.C - tæt på toppen
« Svar #586: 10 Maj 2011, 21:31 »

Jeg synes det var rigtigt fedt med Live opdateringerne. Smiley
Logged

Brøndby IF - Tottenham hotspur

jonaslund94
Ynglingespiller
***

Offline Offline

 
Sv: *179* Warrenpoint Town F.C - tæt på toppen
« Svar #587: 10 Maj 2011, 22:52 »

Jeg synes det var godt. Det gør det rigtig spændende Smiley
Logged

FC Barcelona - Mes que un club.

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *180* Warrenpoint Town F.C - tæt på toppen
« Svar #588: 12 Maj 2011, 20:54 »



4 NYE POKALER


MID ULSTER POKALFINALE


WARRENPOINT TOWN – PORTADOWN 4-1

20.306 tilskuere på Windsor Park, så er der fuldt hus, og så kan det ikke blive bedre. Aftenens modstander i støvregn var Portadown, som der ikke var ret mange, som troede, at de havde en chance i kampen.

Det blev en kamp med et totalt dominerende The Point hold, som var overlegent på alle pladser på banen. I det 33. minut var Da Silva på pletten, da vi efter et hjørnespark fortsatte presset mod Portadown, således at Da Silva kunne sparke en flad bold ind ved den ene målstolpe.

I det 58. minut gav Da Silva en hjælpende hånd til 2-0 målet, da han driblede sig til baglinjen, spillede bolden bagud, hvorefter Zikmund kunne sparke bolden i mål. Zikmund havde til gengæld en hjælpende hånd med i 3-0 målet, da han spillede Crawford fri i straffesparksfeltet, således han Crawford kunne sparke bolden i mål. I det 68. minut scorede Portadown på et flot hovedstødsmål, men det var dog os, som afsluttede målscoringen, da vores angriber Da Silva scorede på et flot langskudsmål lige ude foran straffesparksfeltet .

Året første pokal var hjemme, og jeg var selvfølgelig tilfreds. Vi havde spillet godt, og det var fortjent, at vi vandt.

NORDIRSKE LIGA POKALFINALE


WARRENPOINT TOWN – GLEBE 3-0

Første divisions klubben Glebe havde overraskende kvalificeret sig til finalen, hvor vi var mere end store favoritter.

Det viste sig hurtigt, at Glebe ikke havde en chance mod vores klar bedre hold, og vi havde dog også 25 skud mod mål, men Glebe bare havde et enkelt skud. Selvom vi havde 32 skud mod mål, blev det kun til 3 mål, mens det ikke lykkedes Glebe at score. Crawford scorede kampens første mål i det 12. minut, da først Tindall sparkede bolden på stolpen, hvorefter Crawford kunne sparke bolden i det tomme mål. I det 34. minut formåede en Glebe forsvarer ikke at sparke bolden væk i tide, hvor Richards stjal bolden fra ham, løb mod mål og placerede bolden til venstre for målmanden.

Vi skulle herefter hen til det 86. minut, førend kampens sidste mål faldt, da vi spillede bolden flot rundt blandt Glebe spillere, hvorefter bolden blev spillet i modsat side af banen, hvor Buvik dukkede op. Han behøvede kun at sætte foden på bolden, og vi var foran med 3-0.

Årets anden pokal var hjemme, og kampen viste, at der virkelig er stor forskel på et første- og anden divisions hold i Nordirland.

NORDIRSKE POKALFINALE


WARRENPOINT TOWN – ARDS 5-0

Igen 20.306 tilskuere og Windsor Park, men denne gang hed modstanderen Ards, som sidst havde været i finalen i den Nordirske Pokalturnering i 2038, hvor de tabte til The Point.

Det var igen et suverænt The Point, som var totalt overlegent gennem hele kampen, og Ards måtte flere gange have tænkt sig et helt andet sted hen. Da Silva scorede kampens første mål i det 27. minut, da Crawford lavede en rigtig god aflevering ind i målfeltet, hvor Da Silva dukkede op og scorede. I det 35. minut var det Rose tur til at score, da han skruede bolden om muren og op i krydset. Blot 2 minutter senere lagde Da Silva bolden i en blød bue ind i målfeltet, hvor bolden gik over målmanden, og Crawford kunne heade bolden i mål.

Der stod Da Silva på det næste mål, idet han modtog bolden i det 55. minut i straffesparksfeltet og uden problemer kunne sparke bold ind. 5-0 målet faldt, da Andrezinho fra højre side af banen driblede sig ind i banen, hvorfra han med et rigtigt godt spark placerede bolden i det modsatte hjørne.

Årets tredje pokal var hjemme, og det var ikke et mål for lille.

ALL-IRELAND CUP FINALE


WARRENPOINT TOWN – LINFIELD 2-1

Det var Nordirlands to bedste hold, som skulle møde hinanden i All-Ireland finalen, som også denne gang skulle spilles på Windsor Park foran fulde huse. Det skulle vise sig at blive en mere spændende finale end de forudgående, men det var alligevel med et førende Point hold.

Da Silva stod i det 12. minut for endnu et mål, da han lidt ude foran straffesparksfeltet tog chancen og bragede bolden i mål. Da Silva har virkeligt taget chancen siden Francis forlod klubben, og Da Silva er således blevet Points førende angriber. I det 35. minut var det Da Silva, som spillede bolden ind i målfeltet, hvor Andrezinho dukkede op og nikkede bolden i mål. Andrezinho er virkeligt blomstret op i denne sæson, og hvis vi får lov til at beholde ham, vil han blive én af de bedste spillere gennem tiderne i Point.

Linfield scorede anden halvlegs eneste mål i det 72. minut, da de spillede sig gennem venstre side med en aflevering til midten, hvorefter der blev scoret på hovedet. Linfield kom dog ikke tættere på, og det var fortjent, at vi vandt kampen og dermed også pokalen.

Årets fjerde pokal var hjemme, og vi havde endnu engang gjort rent bord i Nordirland, men det er der nu ikke noget at sige til, da vi er det klart bedste hold i Nordirland.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *181* Warrenpoint Town F.C - tæt på toppen
« Svar #589: 13 Maj 2011, 12:43 »



SÆSONEN 2050 - 2051


NORDIRSKE LIGA PREMIER DIVISION

Mesterskabet blev sikret med 5 kampe igen, da det blev til en 4-0 sejr over Glentoran, og det var vel lidt atypisk, at vi måtte vente indtil den 33. spillerunde, da vi de forudgående år havde vundet med 7 kampe igen. Det blev til 34 sejre og 4 uafgjorte kampe, og efter sæsonen kunne vi konstatere, at det nu er 214 kampe siden, at vi har tabt i ligaen. Det er selvfølgelig en rekord, som bliver utrolig svær at slå, og vi har nu spillet i over 5 år uden at tabe en kamp i Nordirland, og dette gælder også pokalturneringerne. Det lykkedes os at score 133 mål, mens vi kun lod 12 mål gå ind. Det er dog lidt flere, end vi plejer at lade gå ind i målet, men det betød selvfølgelig ingenting.

Årets toer blev Linfield, som kun var 20 point efter The Point, og det er mange år siden, at et hold har været så tæt på. Det virker dog, som om Linfield holdet er blevet bedre i denne sæson, at jeg har set, at deres indkøb har været bedre spillere, end de plejer at købe ind, så måske kan de begynde at true os. Bronze medaljen gik til Glenavon, som var 37 point efter The Point.

RANGERINGER

Den Nordirske Liga Premier Division lå stadigvæk på 12. pladsen blandt de bedste divisioner i Europa. Det betød, at ligaen lå lige efter den skotske Clydesdale Bank Premier Division. På ranglisten blandt de rigeste klubber var vi rykket hele 14 pladser frem, således at vi nu lå nr. 25 med 980 mio kr., hvilket var lige efter tyske HSV. Til trods for succesen med en finaleplads i Champions League, så var vi af en eller anden grund rykket en enkelt plads ned til 11. pladsen, hvilket er lige efter Arsenal.

KÅRINGER

For første gang i rigtigt mange år havde vi ikke en spiller blandt de tre spillere, som havde scoret flest mål i ligaen, men så løb vi så også med resten af kåringerne. Zikmund blev fortjent kåret som Årets Spiller i ligaen, mens Tindall blev nr. 2, og Rose blev nr. 3. Zikmund blev også kåret som Årets Spiller i The Point.

Richards blev kåret som Årets Unge Spiller i ligaen, mens vores nye og kommende stjerne Andrezinho blev nr. 2, og forsvarsspilleren Moutawauiloy blev nr. 3. Jeg selv blev kåret som Årets Manager i ligaen.

FACTS

Der blev igen sat ny tilskuerrekord på The Burren, således at rekorden nu lyder på 23.458 tilskuere pr. kamp. Jeg kunne med glæde også konstatere, at bestyrelsen havde besluttet, at udvide The Burren med 2.260 sæder, således at der efter udvidelsen vil være plads til 26.992 tilskuere. Fantastik nok, at der stadigvæk kun 95 tilskuere, som ønsker at købe sæsonkort, hvilket må skyldes en fejl i spillet, men der er ikke noget at gøre ved det.

FREM MOD DEN NYE SÆSON

Jeg har tidligere skrevet, at jeg synes, at det blev den største sæson nogensinde, og det ikke mindst på grund af vores finaleplads i Champions League. Efter min mening, så spillede vi langt over evne, hvilket ikke mindst skal ses i forhold til alle de stamspillere og stjerner, som forlod The Point i vintertransfervindu et. Det lykkedes dog resten af spillerne at vise, at de også kan spille fodbold, og dermed vinde næsten alt – undtagen finalen i Champions League.

Det virker som tidligere beskrevet, som om Linfield vil blive bedre i årene fremad, hvilket jeg hilser velkommen, således at der kan blive mere kamp om det nordirske mesterskab. Det er dog ikke således, at vi bare lader Linfield (eller andre klubber) komme til. Vi må bare have endnu større ambitioner, og derved sørge for at få endnu bedre spillere til klubben.

Jeg kan se, at vi frem mod vintertransfervindu et igen må sælge ud af vores bedste spillere, da de ikke vil forny deres kontrakter, men så må vi håbe, at andre spillere tager over og gør deres bedste.

Vi har inden sæsonstart købt godt ind, idet vi har købt ikke mindre end 15 spillere ind til The Point. De er fordelt aldersmæssig således: 16 år x 3, 17 år x 1, 18 år x 6, 19 år x 2, 20 år x 1, 21 år x 1 og 23 x 1. Som man kan se, er det meget unge spillere, som for flere spilleres vedkommende skal udvikle sig meget, førend de kommer i betragtning til første holdet. Men flere er også køb ind med henblik på videresalg og derved en fortjeneste til klubben. Specielt argentineren Brazzi ser ud til at være et kæmpe talent, som vi forventer os meget af, men der er også flere andre spillere, som har potentialet til at blive verdensstjerner.

Jeg har igen store forventninger til den nye sæson, og håber på en kvartfinale i Champions League, men lad os nu se, hvad der sker. Let the games begin.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *182* Warrenpoint Town F.C - tæt på toppen
« Svar #590: 14 Maj 2011, 13:07 »



LODTRÆKNING TIL CHAMPIONS LEAGUE

Det var 20. år i træk, at vi var med til lodtrækning i gruppespillet til Champions League, og de sidste mange år havde vi spillet os videre fra gruppespillet. Igen i år var vi i andet seedningslag, hvorfor vi spændte kunne se til, at Manchester United var det hold, som blev trukket fra første seedningslag. United var rangeret som det femte bedste hold i Europa, og vi havde tidligere mødt United 8 gange i Champions League, hvor specielt hjemmebanesejren sidste år på 6-0 vægtede højt. Mon ikke United gerne ville hævne dette nederlag. Jeg håbede på en sejr på hjemmebane.

Fra tredje seedningslag trak vi Juventus, som godt nok ikke er lige så stærke, som de har været, men de er dog rangeret som nr. 26 i Europa, så de er ikke hvem som helst. Vi havde mødt Juventus i 2036 udgaven af Champions League, hvor det var blevet til to sejre. Jeg havde et håb om, at vi kunne 4 point hjem mod Juventus.

Fra fjerde seedningslag trak vi kroatiske Hajduk, som vi ikke tidligere havde spillet mod. Hajduk var seedet som nr. 370 i Europa, så der var langt ud til den 11. rangering, som vi havde. Vi skulle gerne kunne vinde begge kampen.

DE ANDRE NORDIRSKE HOLD I EUROPA

Linfield mødte i 4. kval runde til Champions League tyske Werder Bremen, hvor det blev til en uafgjort 1-1 på hjemmebane og et smalt 0-1 nederlag på udebane. Dette så umiddelbart ud til at være gode resultater, hvilket kunne lyde som om, at Linfield var på vej.

Glenavon mødte i 4. kval runde til Euro Cup skotske Hearts, og det blev til præcis de samme cifre, som Linfield kunne præstere, men desværre ikke noget videre spil i Europa.

Lurgan Celtic mødte i 3. kval runde til Euro Cup Trnava fra Slovakiet, og det blev til videre avancement til 4. runde, da de vandt samlet på straffespark efter to 0-0 kampen. I næste runde blev modstanderen dog for gode, idet Lurgan tabte til Deportivo med 0-2 og 0-3.

Hermed var det kun The Point, som kunne forsvare den nordirske ære i Europa, men vi var klare til at præstere, og jeg ville være tilfreds med en kvartfinaleplads i årets Champions League.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

MBJ
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: *182* Warrenpoint Town F.C - tæt på toppen
« Svar #591: 14 Maj 2011, 13:54 »

Nu har jeg ikke lige kommenteret på det sidste.

Tillykke med finalepladsen, ærgerligt du ikke vandt. Glæder mig til at se hvad du kan opnå nu Smiley
Logged

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *182* Warrenpoint Town F.C - tæt på toppen
« Svar #592: 14 Maj 2011, 16:04 »

Nu har jeg ikke lige kommenteret på det sidste.

Tillykke med finalepladsen, ærgerligt du ikke vandt. Glæder mig til at se hvad du kan opnå nu Smiley

Håber at kuinne opnå en finaleplads gennem de næste 5 år. Lige nu ser det ud som, at der skal opbygges et nyt hold, idet vi udover vores begge vores midterforsvarer, vores højre back, vores højre midtbane og bedste angriber, så ser det ud til, at vi i vintertransfervindu et skal sælge vores to bedste centrale midtbanespiller og vores bedste målmand. Det giver nogle udfordringer, når så mange spillere forlader The Point.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *183* Warrenpoint Town F.C - tæt på toppen
« Svar #593: 16 Maj 2011, 20:17 »



GRUPPESPILLET 2051


MANCHESTER UNITED – WARRENPOINT TOWN 1-1

Så skulle årets Champions League i gang, og vi skulle nok starte med den vanskeligste kamp af alle, idet vi skulle møde Manchester United på Old Trafford foran 91.385 tilskuere. Det var bare at håbe på, at vi kunne hive et uafgjort resultat med hjem, men der var vist ikke mange, som troede på – udover mig selv.

Det blev en chancefattig og lige kamp, hvor spil og chancer var fordelt ligeligt på begge sider af banen. I det 32. minut blev bolden spillet ud til Andrezinho på højre fløj, hvorefter han løb mod baglinjen, spillede bolden ind i målfeltet, hvor Da Silva var fulgt med. Da Silva satte en lang tå på, og vi var sensationelt foran med 1-0, hvilket også var pausestillingen.

I det 79. minut fik United et hjørnespark, som blev spillet til første stolpe. Desværre for os glemte Zikmund at følge med sin mand, hvorefter United kunne udligne til 1-1, som også blev kampens resultat.

Ud over vores mål så havde vi også et skud på stolpen, men det var nu et retfærdigt resultat, og vi kunne rejse tilfredse hjem fra England med et godt resultat.

WARRENPOINT TOWN – JUVENTUS 1-0

Næste kamp skulle spilles på The Burren foran et rekordstort publikum på 26.095 tilskuere, idet vi havde fået udvidet vores stadion. Med Juventus placering på Europa ranglisten som bagtanke var det kun naturligt, at jeg havde forventninger om, at vi kunne vinde kampen.

Der var ikke mange chancer gennem kampen, men ud af de chancer, som var, så stod vi for langt de fleste. Det gav da også gevinst i det 30. minut, da vi fik et frispark ude foran straffesparksfeltet . Bolden blev spillet bagud til Andrezinho, som spillede bolden frem i hullet til Da Silva, som løb på det rigtige tidspunkt, og så kunne han sparke bolden ind i nette. Vi var foran 1-0. Vi fortsatte med at være dominerende gennem første halvleg, men det lykkedes os ikke at score.

I det 52. minut kom anden halvleg eneste dramatiske højdepunkt, da venstre backen Campbell kom for sent til bolden og lavede et klodset frispark, som dommeren desværre takserede til et rødt kort. Vi var nu 10 mand på banen, hvilket gjorde det sværere, og der blev da heller ikke scoret mere i kampen, men jeg var nu tilfreds nok med en 1-0 sejr.

WARRENPOINT TOWN – HNK HAJDUK 2-1

Det blev til hjemmebane, da vi tog imod Hajduk fra Kroatien. Der var ikke fulde huse, men det var tæt på, idet 25.937 tilskuere havde fundet vej til Warrenpoint Town. Vi havde ikke tidligere mødt Hajduk, men det skulle vise sig at blive et spændende bekendtskab.

Det var et totalt dominerende The Point på The Burren denne aften, men stik imod spil og chancer var det Hajduk, som scorede til 0-1 i det 12. minut. Det tog os et stykke tid at komme os over chokket, men i det 35. minut lykkedes det os endelig at score, idet Richards tog chancen i straffesparksfeltet og scorede på et placeret spark.

Det blev til chance efter chance kampen igennem, men først i det 70. minut fik vi lagt bolden i kassen. Tindall løftede bolden over forsvaret ind i straffesparksfeltet, hvor Zikmund flugtede bolden i mål og til en 2-1 føring, hvilket også blev kampens resultat.

Vi fik vist, at der var stor forskel på de to hold, men vi fik også vist, at vi havde besvær med at få bragt bolden i mål. I puljens anden kamp slog Juventus overraskende United, hvilket kunne være med til at besværliggøre vores videre spil i Champions League. Efter 3 kampe havde Hajduk 0 point, Juventus 6 point, United 4 point, mens vi var i føringen med 7 point. Det så godt ud.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *184* Warrenpoint Town F.C - tæt på toppen
« Svar #594: 17 Maj 2011, 17:24 »



ET MÅL FOR LIDT ELLER ET MÅL FOR MEGET


HAJDUK – WARRENPOINT TOWN 1-6

Det var tid til den omvendte kamp mod Hajduk, og kampen blev spillet på Poljut i Split foran 9.989 tilskuere. Hvad vi ikke kunne i den første kamp, lykkedes langt bedre i den anden kamp mod Hajduk – vi fik scoret en masse mål.

Der var kun spillet 3 minutter, da Hajduk blev ramt af et kontraangreb, og så kunne The Point spillerne selv bestemme, hvem der skulle score, idet Tindall havde hele fem muligheder for at ramme en Point spiller, og det blev Richards, som scorede til 1-0. I det 16. minut var den igen gal for Hajduk, og det blev Rose, som tog chancen lidt ude foran straffesparksfeltet, og med et flot langskud scorede han til 2-0. 3-0 målet landede i nettet i det 22. minut, efter at Da Silva fulgte op på en ripost og scorede på et fladt skud. I det 27. minut spillede vi os igen igennem en af fløjene, da Andrezinho løb og driblede sig ned ad højre flanke, og med en perfekt aflevering spillede Tindall fri til scoringen til 4-0. Inden dommeren nåede at fløjte til pause, så var vi også kommet foran med 5-0, og det var Da Silva, som kunne score sit andet mål efter flot Point opspil.

21 sekunder efter at anden halvleg var fløjtet op, så lå bolden igen i Hajduks målnet. Da Silva driblede sig gennem forsvaret og scorede hattrick til 6-0. Hajduk fik et trøstmål i det 58. minut, men det kunne ikke ødelægge sejrsfesten for The Point, og vi kunne tilfredse tage hjem fra Kroatien med en god sejr i baghånden.

Hajduk havde stadigvæk 0 point, mens vi var kommet op på 10 point. Kampens mellem Juventus og United endte 1-1, så Juventus havde nu 7 point, mens United havde 5 point. Det så rigtigt godt ud.

WARRENPOINT TOWN – MANCHESTER UNITED 2-4

Med 26.992 tilskuere i ryggen på The Burren gjorde vi os klar til at tage os af mægtige Manchester United. I den forrige kamp havde vi spillet uafgjort 1-1, hvilket også var et resultat, som jeg vil være tilfreds med i den modsatte kamp.

Det blev til en taktisk præget kamp med kun 8 og 9 chancer til The Point og til Manchester United. Til gengæld var United bedst til at udnyttet deres chancer, og det gav de bevis på i det 16. minut, hvor vores forsvarer Moutamakiloy stod og fumlede med bolden på midterlinjen, hvorefter en United angriber stjal bolden fra ham, løb ned til vores målmand og bankede bolden i mål. Ikke just den bedste start. Kort før pausefløjt fik United et hjørnespark, som i første omgang blev pareret, men United scorede på riposten. Bagud 0-2 ved halvleg, og det så på ingen måde godt ud.

I det 55. minut var den gal igen, og vi blev totalt udspillet i forsvaret, således at United kunne bringe sig foran med 3-0. Vi fik dog tændt et lys i mørket i det 60. minut, da Buvik sparkede et hjørnespark til første stolpe, hvor nye forsvarstalent Toninho kunne nikke bolden i mål. Minuttet efter så det endnu bedre ud, og det var indskiftede Sutton, som afdriblede 4-5 United spillere, hvorefter han sparkede bolden ind under målmanden. Vi var tilbage i kampen og manglede kun et mål for at få uafgjort. 10 minutter før kastede vi alle mand frem i angrebet, men det blev United, som bragte sig foran med 2-4 i det 83. minut, og dette mål skulle senere vise sig at blive skæbnesvangert i forbindelse med vores videre spil Champions League. United fik en mand udvist sidst i kampen, men det fik ingen betydning for resultatet.

Hajduk havde stadigvæk 0 point, Juventus havde nu 10 point, United havde 8 point, og vi havde 10 point – og vi lå stadigvæk nr. 1 i gruppespillet.

JUVENTUS – WARRENPOINT TOWN 1-1

Sidste kamp i gruppespillet skulle spilles på udebane mod Juventus på Delle Alpi i Torino foran 33.189 tilskuere. Vi var i en lidt underlig situation, idet vi selvfølgelig ikke måtte tabe kampen, da jeg forventede, at United ville slå Hajduk. Vi måtte heller ikke spille 0-0 eller 1-1, da dette ville sende os ned på tredje pladsen, fordi vi i forudgående kamp havde tabt til 2-4 til Manchester United, og derfor lå dårligst i indbyrdes kampe.

Det blev en meget lige kamp, hvor spil og chancer blev fordelt lige på begge sider af banen, ligesom begge hold havde to skud på stolperne. Det blev dog Juventus, som scorede kampens første mål i dommerens tillægstid i første halvleg, da vores midterforsvarer Moutawakiloy på et kontraangreb ikke kunne følge med Juventus angriber, som løbe og driblede sig til baglinjen, hvorfra han skød på stolpen. Bolden røg herefter ud til Juventus anden angriber, som scorede til 0-1.

Vi fik bragt balance i regnskabet i det 56. minut, da Zikmund spillede Tindall fri i straffesparksfeltet, hvorefter Tindall med en inderside kunne score. Vi var på 1-1, men det var ikke nok, da United på hjemmebane var foran mod Hajduk. I det 77. minut fik vi en gylden mulighed, da en Juventus forsvarer begik straffespark og blev udvist. Sadowski blev sat til at tage straffesparket, men han sparkede bolden på stolpen, mens han ikke fik ramt på riposten. Vi pressede på gennem resten af kampen, men vi kunne ikke få bolden i mål.

Jeg måtte herefter konstatere, at for første gang i mange år skulle vi ikke spille første knock out runde i Champions League, men derimod første knock out runde i Euro Cup. Hvis vi så på vores økonom, så var det knap så godt, idet vi herved ville mangle omkring 40 mio kr. Vi måtte så i stedet for forsøge at præstere i Euro Cuppen.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *185* Warrenpoint Town F.C - tæt på toppen
« Svar #595: 17 Maj 2011, 22:46 »



ET NYT HOLD

Vi måtte igen i år sige farvel til nogle af vores bedste spillere i vintertransfervindu et, da de ikke ønskede at forlænge deres kontrakter. Midtbanedynamoen Danny Rose var vel nok at betegne som vores bedste spiller, og jeg troede, at vi kunne få en ordentlig sum penge for ham, men desværre havde jeg ikke lige set, at han havde en frikøbsklausul på 105 mio kr. Det vidste Manchester United dog, således at det var dem som købte ham. En anden af vores bedste spillere det 22 årige stortalent Jason Richards blev solgt til Arsenal for 95 mio, mens vores bedste målmand Fadi Walters blev solgt til Zenit for 50 mio kr.

Vi har sagt farvel til otte af vores bedste spillere gennem det sidste år, så man kan vel godt sige, at vi til forårets europæiske kampe stiller op med et helt nyt hold. Det bliver meget spændende at se, hvor meget vi kan præstere i Euro Cuppen.

EURO CUP FØRSTE KNOCK OUT RUNDE


WARRENPOINT TOWN – F.C. STEAUA BUCHAREST 5-0

Det var lang tid siden, at vi havde spillet en kamp i Euro Cup, men jeg var dog overbevist om, at vi over to kampe skulle slå Steaua, som var rangeret som nr. 219 i Europa. Første kamp skulle spilles på vores hjemmebane The Burren.

I det 14. minut blev bolden fra vores målmand spillede op gennem hele banen, hvor den endte for fødderne af Da Silva, som scorede sikkert på Tindalls indlæg. I det 19. minut var den gal igen, da vi fik et frispark på midten af Steaua banehalvdel, som Mann tog sig af. Han sendte et perfekt frispark ind i straffesparksfeltet, hvor forsvareren Moutawakiloy gik til vejrs og scorede med hovedet til 2-0. Jedrzejczyk viste, at han har et gyldent venstre ben, da han bankede bolden ind til 3-0. I dommerens forlængede spilletid i første halvleg landede en frisparksbold lidt tilfældig for Moutawakiloys fødder, og han kunne score til 4-0. Vi havde spillet fremragende og var fortjent foran.

Steaua blev reduceret til 10 mand i det 64. minut, da en af vores spillere blev sparket ned bagfra. Kampens sidste mål blev scoret i det 84. minut, idet Da Silva sendte en ripost fra overliggeren i mål. Det var samtidig hans mål nr. 100 for The Point.

Vi have vundet kampen med 5-0, og jeg var sikkert på, at udekampen kun var en formsag, og vi var videre til næste runde.

F.C. STEAUA BUCHAREST – WARRENPOINT TOWN 0-3

15.216 tilskuere var mødt frem på Steaua i Bucharest for at se deres helte mod Warrenpoint Town. Jeg var sikkert på, at vi nok skulle vinde kampen – det var kun et spørgsmål om sejrens størrelse.

Vi var dominerende fra start, og vi kunne høste frugterne i det 27. minut, da Moutawakiloy igen scorede på hovedet ved at sende Manns frisparksbold i nettet. Kort før pausefløjtet var det Jedrzejczyk tur til at score, da Steaua mandskabet blev spillet fuldstændigt tynde.

For at det ikke skal være løgn, så scorede Moutawakiloy (han behøver altså ikke at score så mange mål, da hans navn er besværligt at stave) igen på hovedet efter et frispark. Vi havde vundet kampen med 3-0 og derved samlet med 8-0, og vi var videre til anden knock out runde.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *186* Warrenpoint Town F.C - tæt på toppen
« Svar #596: 18 Maj 2011, 14:07 »



ANDEN KNOCK OUT RUNDE I EURO CUP


BRIGHTON – WARRENPOINT TOWN 1-2

Det var det engelske Championship hold Brighton, som vi skulle møde i anden knock out runde, og det skulle sig at blive en meget lige kamp, som faldt ud til vores fordel.

Vores 19 årige stortalent og angriber Jedrzejczyk var spilleren, som gjorde forskellen i denne kamp, og han viste prøver på sit store talent i det 30. minut fik bolden af Da Silva, hvorefter der ikke var nogen af Brightons spillere, som kunne følge ham. Jedrzejczyk satte turbo på, afdriblede målmanden og scorede i det tomme mål.

I det 53. minut slog Jedrzejczyk igen til, da han blev spillet fri i målfeltet af Zikmund og blot behøvede at sætte foden på. Brighton fik tændt et lys i mørket, da de scorede i det 68. minut på et flot gennemspillet angreb.

Vi havde vundet kampen og havde bragt os et godt stykket mod kvartfinalen.

WARRENPOINT TOWN – BRIGHTON 4-2

Efter et godt resultat i første kamp, så skulle vi ud over stepperne i hjemmekampens på The Burren foran et næsten fuldsat stadion med 23.940 tilskuere i ryggen.

Allerede efter 3 minutter lå bolden i kassen, da vi scorede på straffespark. Det var Da Silva, som fik lov til at sparke, og han lagde bolden midt i målet, efter at målmanden var gået til den ene side. Brighton kom dog hurtigt igen i det 6. minut ved et hovedstødsmål efter frispark. Efter 31. minutters spil scorede vores Ferguson efter klumpspil i straffesparksfeltet . Vi kom med 3-1 i det 42. minut, da Tindall blev spillet fri i målfeltet. Inden dommeren nåede at fløjte til pause havde Brighton reduceret til 3-2 efter at have braget et direkte frispark i mål.

Brighton gjorde det ikke lettere for sig selv, da de fik en mand udvist i det 68. minut. Anden halvlegs eneste mål blev scoret i det 87. minut efter et hjørnespark, hvor Ferguson igen scorede på hovedet.

Vi havde vundet kampen og havde bragt os videre til kvartfinalen i Euro Cup.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *187* Warrenpoint Town F.C - tæt på toppen
« Svar #597: 19 Maj 2011, 17:33 »



EURO CUP KVARTFINALE


WARRENPOINT TOWN – PALERMO 4-0

Kvartfinalen skulle spilles mod Europas nr. 36 italienske Palermo, og vi havde trukket hjemmebane i første kamp, så vi skulle ud og score nogle mål – og det gjorde vi også.

Andrezinho gav os en fremragende start på kampen, da han allerede scorede efter 3 minutters spil på et fantastisk langskud, som blev banket direkte op i krogen. I det 16. minut var Andrezinho også impliceret i vores 2-0 mål, da han driblede sig fri og uselvisk spillede Da Silva fri på midten, hvorefter ikke havde nogle problemer med at score. Første halvleg endte 2-0 til The Point.

I det 57. minut var Da Silva igen skarpretter, da han scorede på straffespark. Kampens sidste mål faldt i det 78. minut, da indskiftede Brabec scorede på et langskud. Vi havde vundet kampen med 4-0, og det så rigtigt godt ud med henblik på at komme i semifinalen.

PALERMO – WARRENPOINT TOWN 1-2

Efter 4-0 i første kamp, så skulle der meget til, hvis vi ikke skulle gå videre til semifinalen. 24.507 tilskuere var på plads i Palermo, og vi gjorde klar til kamp.

Vi var igen dominerende kampen igennem, og vi havde langt flere chancer end Palermo, som ikke på hjemmebane fik vist, at de var bedre end os. I det 8. minut løb og driblede Tindall sig gennem midtbane og forsvar, hvorefter han lagde bolden over i det modsatte hjørne, hvor målmanden ikke kunne nå bolden. I det 35. minut fik vi ramt på Palermo på et kontraangreb, hvor bolden blev spillet ind i målfeltet til Tindall, som kunne score sit og kampens andet mål. I det 45. minut fik vi scoret igen, men desværre for Mann var det i eget målnet.

Anden halvleg lignede første halvleg meget, men til trods for flere chancer, så lykkedes det ikke nogle af holdene at bringe bolden i mål.

Vi havde samlet slået Palermo med 6-1, og vi var i semifinalen, hvor vi var spændte på at se, hvem vi skulle møde.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *188* Warrenpoint Town F.C - tæt på toppen
« Svar #598: 19 Maj 2011, 21:04 »



EURO CUP SEMIFINALE


DEPORTIVO – WARRENPOINT TOWN 4-1

Første semifinalekamp skulle spilles i det spanske, da vi havde trukket Europas nr. 38 Deportivo. Jeg var optimist inden kampen – specielt når man så på, hvorledes Deportivo var rangeret i Europa.

Det blev desværre ikke lige den kamp, som vi havde håbet på. Vi var simpelthen ikke skarpe nok, da det gjaldt. I det 5. minut bragte Deportivo sig foran med 0-1, da de scorede på hovedet efter et hjørnespark. Deportivo kom også foran med 0-2 i det 25. minut, da de igen scorede på hovedstød efter et hjørnespark. Vi var bagud med 0-2 ved pausen, og det var ikke lige det resultat, som man håber på som manager.

Kort efter pausen reducerede Buvik til 1-2 fra en skarp vinkel, og vi var tilbage i kampen. Glæde varede dog kort, da Deportivo to minutter senere scorede på straffespark. Vi forsøgte, men havde ikke heldet. Det havde Deportivo til gengæld, og i det 71. minut slog de nærmest benene væk under os ved at score til 1-4.

Vi havde tabt overraskende stort, og det ville blive mere end svært at komme videre til finalen. Vi havde dog kun os selv at give skylden, idet vi simpelthen ikke slog til, da det gjaldt.

WARRENPOINT TOWN – DEPORTIVO 3-2

Det var så dagen, hvor vi skulle revanchere vores forholdsvise store nederlag på udebane mod Deportivo, men der skulle rigtigt godt spil til, hvis vi skulle spille os i Euro Cup finalen. Rammerne var dog sat med fulde huse på The Burren. Det blev til en meget lige kamp, hvor chancer og spil var fordelt ligeligt på begge sider af banen.

Tilskuerne måtte vente indtil det 28. minut, førend kampens første mål faldt. Desværre var det Deportivo, som scorede på et kontraangreb, og det så straks endnu sværere ud for os. Det lykkedes dog os at reducere i det 38. minut, da vi fik bremset et Deportivo angreb. Bolden blev spillet til Jedrzejczyk, som viste stor driblekunst og sluttede af med et kraftfuldt skud, som gik via målmanden ind i målet. 4 minutter senere fik backen Mann en god løbetur på højre flanke, hvorefter han spillede bolden ind til Tindall, som scorede fra sin position i målfeltet. Vi var foran med 2-1 ved pausen, og det så straks bedre ud. 

I det 61. minut var Jedrzejczyk igen på pletten, da bolden igen blev spillet gennem venstre side og landende for fødderne af Jedrzejczyk, som let kunne score. Vi var kun et mål fra at sikre os uafgjort, og det så rigtigt godt ud. Desværre for os var det Deportivo, som scorede kampens næste mål, og så var det slut for os, idet vi nu skulle score 3 mål for at komme videre til finalen. Deportivo fik en mand udvist i det 82. minut, men det fik ikke nogen betydning for kampen.

Vi havde tabt samlet til Deportivo, som havde vist sig at være et bedre hold over to kampe. Vi nåede ikke finalen, men fik vi, at vi var et af de bedre hold i turneringen.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *189* Warrenpoint Town F.C - tæt på toppen
« Svar #599: 20 Maj 2011, 12:01 »



IGEN I ÅR


NORDIRSKE LIGA CUP


WARRENPOINT TOWN – PORTADOWN 3-1

Det var vores 22. Liga Cup finale i træk, og dagens kamp havde trukket 25.000 tilskuere på Windsor Park i Belfast. Vi var klar til en ny finale, hvor bookmakerne havde gjort os til favoritter.

Vi var dog også i front angrebsmæssigt fra start af, hvor det ene angreb efter det andet drønede ned mod Portadowns mål. Det var dog Portadown, som stik imod spil og chancer, scorede kampens første mål i det 16. minut. Lidt af en kold klud i ansigtet, da vi havde været fuldstændig dominerende, men ikke havde evnerne til at putte bolden i mål.

Vi forsøgte på alle mulige måder, men vores tilskuere måtte vente helt indtil det 67. minut, hvor vi kort forinden havde et skud på overliggeren, hvorefter bolden blev spillet rundt til Buvik, som fra sin position i venstre side lagde bolden ind i hovedet på Tindall, som scorede til 1-1.

Der blev ikke scoret yderligere i den ordinære tid, så kampens gik i forlængning, hvor vi viste os bedst og viste, at vi havde de fleste kræfter. Blot 33 sekunder inde i den forlængede spilletid, var det Tindall, som spillede bolden på tværs af straffesparksfeltet, hvor Zikmund kom løbende og satte venstre benet på til en 2-1 føring til The Point. 6 minutter senere blev kampen afgjort, da Zikmund scorede sit andet mål og denne gang med højrebenet, med hvilket han skruede bolden ind i det højre målhjørne.

Vi vandt kampen, og vi sikrede os årets første pokal.

MID ULSTER POKALTURNERING


WARRENPOINT TOWN – ANNAGH UNITED 2-0

Annagh United fra den nordirske 1. division havde overraskende spillet sig til finalen, men der var ikke mange, som troede på deres chancer. Finalen var blot en formsag for The Point, som ville kampen stort.

Sådan skulle det dog ikke blive, men selvfølgelig løb vi af sted med sejren. Kampen lå kun to dage senere end Liga Cup finalen, ligesom kampen lå kun to før Euro Cup kvartfinalen, hvorved enhver kunne sige selv, at vi ikke kunne stillet op med vores bedste hold. På grund af det hårde problem måtte flere nye spillere luftes i finalen, som lidt overraskende blev en meget lige kamp.

Gode gamle og 35 årige Sadowski viste sin målfarlighed i det 28. minut, da han med et rigtigt godt langskud bragede bolden i mål. Vi skulle helt hen til det 88. minut, før vi fik afgjort kampen til vores fordel, idet dagens angriber Stoianof løb sig fri og scorede til 2-0.

Vi havde måske på en lidt billig baggrund vundet kampen og sikret os trofæet, men vi måtte dog kæmpe for sejren. Årets anden pokal var hjemme.

NORDIRSKE POKALTURNERING


WARRENPOINT TOWN – LARNE 5-3

Det skulle vise sig at blive lidt af en målrig affære, da The Point skulle spille finale mod upåagtede Larne på Windsor Park i Belfast foran 25.000 tilskuere. Der var vist ingen tvivl, om at vi var store favoritter, men Larne viste ud fra de 4 chancer, som de havde i kampen, at de var utroligt effektive.

Det begyndte, som det skulle, med et Point mål i det 13. minut, da Jedrzejczyk dirigerede et hovedstød i mål. Kort efter var det dog Larne, som i det 16. minut scorede på hovedet efter et hjørnespark. I det 28. minut kom vi igen foran, idet Da Silva spillede højrefløjen og stortalentet Bazzi fri, således at han kunne score på et fladt skud. Vi stod også for den næste scoring, men desværre var det i eget net, da Ferguson ramte bolden forkert. 2-2 ved pause var ikke lige et resultat, som vi havde regnet med.

Der var kun spillet 39 sekunder af anden halvleg, da Da Silva syntes, at det var på tide med næste mål. Efter driblinger i verdensklasse blandt modstandere sluttede han af med at sparke et fladt skud i mål. I det 56. minut var det Jedrzejczyk tur til at score sit andet mål, da han blev spillet fri i straffesparksfeltet af Buvik, som havde løbet sig fri på højre fløj. 5-2 målet faldt i det, da Andrezinho tog sig en dribletur, som blev afsluttet med et kraftfuldt spark i målnettet. Kort før dommerens slutfløjt scorede Larne kampens sidste mål til slutresultatet 5-3.

Det blev en fantastisk tilskuervenlig kamp, som havde stort set alt, hvad man forventer til en finale. Årets tredje pokal var hjemme.

ALL-IRELAND CUP


WARRENPOINT TOWN - LINFIELD

De to største klubber i Nordirland skulle mødes i All-Ireland Cup finalen, hvor der blev stillet store forventninger om en spændende kamp fra to angrebsivrige hold.

Linfield måtte dog sande, at man skal stå tidligt op for at slå The Point, og det er efterhånden ved at være over 8 år siden, at vi har tabt til et andet nordirsk hold i pokalturneringer eller i ligaen.

Det skulle gå helt galt for Linfield denne eftermiddag på Windsor Park. I det 12. minut spillede Da Silva Jedrzejczyk fri i målfeltet, og så var vi selvfølgelig foran med 1-0. Bolden lå igen i mål i det 19. minut, da samme konstellation som ved første igen slog til. Da Silva til Jedrzejczyk, og stillingen var 2-0. I det 25. minut viste Jedrzejczyk sin hurtighed, da han løb fra sin oppasser og skød på mål, hvor målmanden reddede, men desværre for Linfield havde Andrezinho fulgt med, således at han let kunne score. 4-0 målet faldt i det 32. minut, da Bazzi via en Linfield fod satte bolden i mål. Linfield gjorde det ikke lettere for sig, da en Linfield spiller trak nødbremsen i det 42. minut.

Anden halvleg fortsatte, hvor første halvleg sluttede med et dominerende Point hold. Linfield stod for det næste mål i det 56. minut, da de scorede selvmål, mens kampens sidste mål til 6-0 faldt i det 66. minut, da Jedrzejczyk igen blev spillet fri af Da Silva til sit hattrick.

Vi havde spillet en fantastisk kamp og havde igen vist, at der stadigvæk er forskel på nr. 1 og nr. 2 i Nordirland. Årets fjerde pokal var hjemme.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Sider: 1 ... 38 39 [40] 41 42 ... 79 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010