home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
29 Apr 2024, 14:53 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
Antal Registrerede Brugere: 23292
  0 Brugere, 700 Gæster Online.

Indlæg: 1132682 over 31363 Emner
Nyeste Bruger: Japper
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2011
| | | |-+  Kategori: Blogs
| | | | |-+  *381* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 17 18 [19] 20 21 ... 79 Udprint
Forfatter Emne: *381* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål  (Læst 411094 gange)
Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *60* Warrenpoint Town F.C - den nordirske udfordring
« Svar #270: 02 Feb 2011, 19:41 »



ENDNU EN POKAL OG ET NEDERLAG


DEN NORDIRSKE POKALTURNERING


WARRENPOINT TOWN – CLIFTONVILLE

Cliftonville fra den nordirske 1. division var vores modstander i denne finale, hvor der ikke var mange, som troede på, at det kunne blive til andet end The Point sejr. Vi var store favoritter på Windsor Park i Belfast foran 6.199 tilskuere. Cliftonville fik da også en røvfuld, som man kunne tage og føle på, og med en skudstatistik på 19-1 i The Point favør, så var der ikke noget at sige til, at det blev til en Point sejr. Efter et kvarter var kampen overstået, for da var vi foran med 3-0. Midtbanespilleren Peter Jones scorede kampens første mål i det 4. minut på et tørt hug i straffesparksfeltet . Det blev til 2-0 via Camerons venstre fod, og til 3-0 i det 15. minut, da Touré efter en lille dribletur knaldede bolden i nettet. 4-0 Touré på straffespark. I dommerens tillægstid i første halvleg fik vi et hovedstødsmål efter hjørnespark – ja og hvem scorede – og ja igen rigtigt gættet forsvarsspilleren McNish. I det 56. minut bankede Zivkovic bolden i nettet et godt stykke ude foran straffesparksfeltet – et fremragende mål. Der var ikke meget liv i kampen på dette tidspunkt, og inden dommeren fløjtede kampen af til endnu en Points pokal, så havde Cliftonville reduceret til 6-1. Endnu et suverænt resultat for The Point, som herefter kunne stille året tredje pokal på hylden.

ALL-IRELAND CUP


WARRENPOINT TOWN – GLENAVON

Vi havde også kvalificeret os til denne finale, og det var sæsonens sidste kamp, og jeg kunne selvfølgelig mærke på mine spillere, at det havde været en lang sæson. Det skal ikke være nogen undskyldning for, at vi tabte finalen med 1-2, idet det blev til en meget lige kamp, som kunne have gået til begge sider. Angrebstalentet Juric blev vores målskytte i kampen, og han er bestemt en spiller, som jeg forventer mig meget af. All-Ireland Cup er altid en turnering, som er god at komme langt i, idet der altid er gode penge at hente hjem til klubben.
« Seneste Redigering: 02 Feb 2011, 19:44 af Nickmik » Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

SkjoldManden
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Sv: *61* Warrenpoint Town F.C - den nordirske udfordring
« Svar #271: 02 Feb 2011, 20:50 »

trist med All-Treland cup. Kunne du ikke lave en "statistik update"??(tænker på klub- og ligarangliste. eller måske bare ligge det ind i første indlæg).
Logged

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *61* Warrenpoint Town F.C - den nordirske udfordring
« Svar #272: 03 Feb 2011, 20:52 »



UVIRKELIGT - MEN VIRKELIGT


OPSUMMERING AF SÆSONEN 2032 – 2033

I Europa blev det til en kvartfinale i Euro Cuppen og et nederlag i begge kvartfinalekampe mod italienske Napoli. Det er selvfølgelig første gang, at klubben har nået så langt i de europæiske turneringer, og som manager kan jeg se tilbage på kampene på det europæiske kontinent med stor tilfredshed. Vi gik sejrrigt gennem kvalkampene, men røg også ind i nogle rigtigt gode hold, som vi endnu ikke er på højde med, men der er ingen tvivl om, at vi nærmer os.

Det blev til tre hjemlige pokaler: Mid Ulster Pokalturnering, Nordirske Pokalturnering og Nordirske Ligacup. Desuden blev det til en finaleplads i All-Ireland Cup. Det er jo lidt svært ikke at være tilfreds med tre pokaler ud af fire, så også her går det den rigtige vej. Der er jo bare sådan med både pokalkampe og ligakampe, at der skal spilles utroligt mange kampe på en sæson, og derfor vil der på lidt længere sigt kræve, at The Point mindst har spillere nok til to hold. Et der kan spille de vigtige kampe, og et hold, som kan spille de mindre vigtige kampe – altså lidt som i virkeligheden for de store hold. Det blev til i alt 75 kampe for The Point gennem sæsonen, hvilket er rigtigt mange kampe, og derfor kræver det selvfølgelig en hel del spillere. Vi brugte 36 spillere til de 75 kampe, og målmand Hampson var The Points topscorer med hensyn til antal kampe, idet han spillede 74 kampe.

Hvordan gik det så i den Nordirske Liga Premier Division? Ja, jeg skrev jo tidligere, at Linfield bare kørte derudaf fra sæsonstarten, og det var rigtigt svært at holde trit med Linfield. Årets Linfield barometer skal vi lige have med: 2 sejre, 2 uafgjort og 1 nederlag med en målscorer på 10-5. Men da Linfield nåede hen til december måned begyndte de at miste pusten, og det blev til nogle nederlag og en del uafgjorte kampe. Ved sæsonafslutning var Linfield 14 point efter The Point.

Hvem blev så nordirske mestre? Ja, da Linfield mistede pusten, så overtog Portadown, og specielt den sidste halvanden måned af sæson vandt de alle deres kampe. Det gjorde det ikke nemmere for The Point, som selvfølgelig også måtte vinde alle vores kampe. Som tidligere nævnt så spillede vi mange kampe på kort tid, og jeg vedlægger et eksempel, hvor vi spillede 6 kampe på 10 dage, og heraf blev 3 af kampene spillet i løbet af 3 dage – lidt synd, at FM halter på dette område. Det er fuldstændigt urealistisk, at det kunne ske i virkelighedens verden.

Mesterskabet blev afgjort på målscoren, da vi skulle møde Portadown i sæsonens sidste kamp på udebane. Vi var bagud 0-1 og 1-2, men vandt til sidst 4-2, hvilket betød, at med føn og klem kunne hive mesterskabet hjem på en bedre målscore end Portadown. Lidt synd for Portadown, som længe havde ligget til at blive mestre, men det skulle altså bare være os igen.

KÅRINGER

Det blev en sæson med rigtigt mange mål, og vi fik både nr. 2, Touré og nr. 3, Høy på topscorerlisten. Galbraith blev kåret som Årets Spiller i ligaen, mens prisen som Årets Unge Spiller i ligaen blev Juric, nr. 2 Taylor og nr. 3 Zivkovic. Jeg blev selv igen kåret som Årets manager. Jeg var efter kåringerne yderst utilfreds med, at Touré ikke blev kåret som den bedste spiller i ligaen, for jeg var ikke i tvivl om, at han var den bedste spiller i ligaen nogensinde. Han spillede igennem sæsonen 57 kampe og scorede 58 mål – en virkelig stor præstation af en spiller, som kun er 19 år. Som er plaster på såret blev Touré kåret som den bedste spiller i The Point.

Selvfølgelig forventer jeg mig rigtigt meget fra hans side, men er i øjeblikket løbet ind i nogle store problemer med mine bedste spillere – de vil simpelthen ikke forny deres kontrakter. Går stort set ind hver dag, men de er totalt afvisende. Det er meget irriterende at skulle afgive nogle af mine bedste spillere, når vi er ved at bygge et rigtigt godt hold op.
 
RANGLISTER

Den Nordirske Liga Premier Division røg 7 pladser ned af ligaranglisten til 45. pladsen, hvorefter ligaen ligger lige efter den Russiske Supercup. Vores succes i Europa kunne selvfølgelig ses på vores rangering, da vi rykkede 48. pladser op, og vi er nu nr. 57 lige foran Frankfurt og Rangers.

Der er kommet flere penge til klubben, og derfor skal vi ud på transfermarkedet for at se, om der skulle være nogle emner, som kan forbedre vores trup yderligere. Men bedre spillere koster mere og er dyrere i drift. En ny sæson står for døren, og mine forventning for holdet er et mesterskab, mindst 2 hjemlige pokaler og kvalifikation til gruppespillet i Champions League.
« Seneste Redigering: 03 Feb 2011, 20:55 af Nickmik » Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

PEAST
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *61* Warrenpoint Town F.C - den nordirske udfordring
« Svar #273: 03 Feb 2011, 21:04 »

Wauw en sæson hehe dejligt at holdene stadig kan holde Linfield væk
Logged

PSN: PEAST 

JA!!! Jeg har ADHD og jeg er stolt af det!!!

nicolajtmadsen
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *62* Warrenpoint Town F.C - den nordirske udfordring
« Svar #274: 03 Feb 2011, 21:07 »

Du skal først og fremmest have kæmpe ros for at være rundet 60 updates.
Så er det jo også en fuldstændig fantastisk præstation du har leveret, og bloggen er nu hellere ikke helt dum med hensyn til det skriftlige, så fuck om grafikken er ikke er noget vildt! Smiley

Logged

FCK

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *62* Warrenpoint Town F.C - den nordirske udfordring
« Svar #275: 03 Feb 2011, 21:20 »

Du skal først og fremmest have kæmpe ros for at være rundet 60 updates.
Så er det jo også en fuldstændig fantastisk præstation du har leveret, og bloggen er nu hellere ikke helt dum med hensyn til det skriftlige, så fuck om grafikken er ikke er noget vildt! Smiley



Det er lidt svært med grafik, da der ikke findes foto af en så lille klub - fremfor andre med store klubber, som bare kan sprøjte afsted med det ene foto efter det andet. Er ikke kyndig på området selv, men tak.  Smiley
« Seneste Redigering: 04 Feb 2011, 12:22 af Nickmik » Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

PEAST
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *62* Warrenpoint Town F.C - den nordirske udfordring
« Svar #276: 03 Feb 2011, 21:22 »

Du skal først og fremmest have kæmpe ros for at være rundet 60 updates.
Så er det jo også en fuldstændig fantastisk præstation du har leveret, og bloggen er nu hellere ikke helt dum med hensyn til det skriftlige, så fuck om grafikken er ikke er noget vildt! Smiley



hehe ja det er sku en vild omgang også at man kan holde gang i lysten til at spille hvis det ikke lige helt går som man håbede på / forventede
Logged

PSN: PEAST 

JA!!! Jeg har ADHD og jeg er stolt af det!!!

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *62* Warrenpoint Town F.C - den nordirske udfordring
« Svar #277: 04 Feb 2011, 17:12 »



EN NY SÆSON STÅR FOR DØREN


Efter sidste sæsons store succeser, så bliver det måske svært at følge op på disse, men for at holde gang i vores opadgående kurve, så skal der genereres penge til klubben. Den eneste måde er at komme langt i de turneringer, som vi er med i. Samtidigt er det vigtig at vinde det Nordirske Mesterskab år efter år, således at vi kan spille med i Champions League, hvor de store penge er. Men for at få succes, så skal der også bruges penge, og her er der flere muligheder. Spillerne skal selvfølgelig have de bedste faciliteter at træne på, hvorfor ungdoms- og træningsfaciliteter ne bliver forsøgt opgraderet år efter år.

Jeg vil også gerne have et så stort stadion som muligt, men af en eller anden grund er det meget svært at lokke tilskuere til The Burren. Det virker som om, at der er en meget langsom proces, og at der langsomt år efter år kommer flere tilskuere ind på stadion.

Vigtigst af alt skal der købes de rigtige spillere til klubben, og det er så her, at vores talentspejdere kommer ind i billedet. Har efterhånden talentspejdere rundt på alle kontinenter, og har været heldig med at finde de største talenter fra Vestafrika, ligesom de havde fundet nogle rigtigt lovende spillere fra Østeuropa til billige penge. Har også købt spillere fra vores nabolande, som er store talenter, men disse koster som regel mange, mange penge. Hvad kigger jeg så efter, når der skal købes en spiller ind? Det er vigtigt, at spilleren passer ind på holdet profil og vores spillersystem 4-4-2. Pågældende skal have en offensiv indstilling, ligesom han skal have en ambitiøs og/eller professionel indstilling til selve fodboldspillet. Næsten alle spillere købes ind i alderen mellem 16 og 21 år, så de kan få mulighed for at udvikle sig i klubben. Selvfølgelig skal vi også have spillere, som kan gå direkte ind på førsteholdet, og det er her, hvor de lidt større summer bliver lagt til andre klubber.

Problemet med unge spillere kan være, at de gerne vil videre til endnu større klubber, og derfor ikke vil forny kontrakterne. Dette er et stort problem i øjeblikket, hvor jeg nok bliver nød til at sælge mellem 3-5 og stamspillere inden vintertransfervindu et. På ingen måde tilfredsstillende, men det er en del af gamet.           

Jeg vil præsentere 4 spillere, som allerede er tilgået klubben, samt 1 spiller, som kommer til klubben den 1. januar.


Adam Beckham er en 20 årig spiller, som vi har lejet i Arsenal. Han er på vores niveau en rigtig god midtbanespiller, og han har gennem de sidste 6 år haft en meget omtumlet tilværelse, da han har været udlejet til 4 forskellige klubber.


Ian Norman startede sin karriere i med 3 år i Manchester City, 1 år udlånt til Brighton, købt af Arsenal, 1 år udlånt til Watford og 1 udlånt til West Bromwich. Så var det så vores tur til at købe ham, og han er indtil videre blevet et af vores dyreste køb, da han kostede 34 mio kr. Han skal nok vise sig at blive en storspiller i The Point.


Den 20 årige tjekke Vladimir Pribyl fik sin fodboldbarndom i Sparta Prag, men de kom ikke til at tjene en øre på ham, da vi fik ham på fri transfer. Pribyl vil ikke gå ind på førsteholdet lige med det samme, da han skal slå nogle rigtige gode angribere af holdet inden, at han får chancen.


Den kun 18 årige brasilianer William er købt i den brasilianske klub Atlético Mineiro for 16 mio kr., og han er måske den bedste ungdomsspiller, som vi nogensinde har erhvervet. Han har nogle rigtigt gode skills, og med den rigtige træning og med de rigtige antal kampe, så kan han måske blive klubbens første vidunderdreng. Jeg forventer mig rigtigt meget af ham, men han skal ikke paces frem – han skal blot nurses på den rigtige måde.


Sidst men ikke mindst ser vores nyeste skud på stammen den 20 årige tjekke med det sjove navn Jaroslav Panik til at være lidt af et røverkøb. Han er købt i tjekkiske Slovan Liberec for 6,5 mio kr., og umiddelbart ser det ud som om, at han ville kunne udfylde rummet efter vores helt store stjerne Touré, hvis Touré ikke fornyer sin kontrakt med klubben.

Nu er det bare at se fremad og håbe, at vores nyindkøb i den nye sæson kan gøre en forskel.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

PEAST
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *63* Warrenpoint Town F.C - den nordirske udfordring
« Svar #278: 04 Feb 2011, 18:49 »

Bare klø på makker.......
Logged

PSN: PEAST 

JA!!! Jeg har ADHD og jeg er stolt af det!!!

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *63* Warrenpoint Town F.C - den nordirske udfordring
« Svar #279: 05 Feb 2011, 20:13 »



DET EUROPÆISKE EVENTYR X


Årets første delmål i Champions League var at kvalificere os til gruppespillet, hvorefter en tredje plads og videre spil i Euro Cuppen var andet delmål. Vi var så herefter meget afhængige af, hvem vi blev trukket sammen med.

WARRENPOINT TOWN – WIT-GEORGIA TBILISI

Georgiske Tbilisi var vores modstander i 2. kval runde til Champions League. Vi var inden vores to kampe favoritter, og vi levede op til favoritværdigheden. Første kamp på hjemmebane blev vundet af The Point efter stor dominans kampen igennem. McNish og Touré blev dobbelte målscorer, mens højre back Beto tog æren af det sidste mål, hvorefter det blev til en 5-0 sejr. Jeg regnede med, at vi allerede var videre til 3. kval runde, og at returkampen blot var en formsag.

På stadion Temur Burjanadze i Gori blev det til en målrig affære. Vi scorede ligeså mange mål i denne kamp, som i første kamp, men til gengæld scorede Tbilisi fire mål. Vores sejr var aldrig i fare, og der var stor koncentrationssvigt i forsvaret, der gjorde, at vi lod så mange mål gå ind. Men ingen tvivl om, at det var en meget underholdende for de 1.032 tilskuere, som havde fundet vej til stadion. Touré viste endnu engang sin målfarlighed, da han scorede hattrick, mens angrebskollegaen Juric og forsvarsspilleren Sweeney scorede de to sidste mål.

WARRENPOINT TOWN – APOEL NICOSIA

Cypriotiske Apoel Nicosia var modstanderen i 3. kval runde. Medier havde før kampen spået, at der var 50 % chance, for at vi kunne vinde kampen, men det viste sig hurtigt, at vi var et bedre fodboldhold. Apoel bed dog godt fra sig, men kunne ikke hindre os i at score to gange ved Cameron og Juric til en 2-1 sejr på udebane, og grunden til næste kval runde var allerede lagt. Vi skulle blot have uafgjort på hjemmebane.

Vores sædvanlige 225 tilskuere mødte frem til kampen, og de blev vidner til en spændende kamp, hvor vi ikke helt havde styr på vores modstandere. Vi kom planlagt foran ved Cameron i det 17. minut og kunne fortsætte til halvleg med en 1-0 føring. Apoel fik dog udlignet i det 53. minut, hvorfor de kun skulle score et mål for at få forlænget spilletid. 7 minutter efter var Juric igen på pletten og bragte os foran med 2-1. Apoel havde dog ikke givet op og scorede kort efter. Nu skulle de blot score for at komme videre. Det blev dog os, som scorede og vandt kampen, da danskeren Høy i det 83. minut scorede. Vi var videre til 4. kval runde.

WARRENPOINT TOWN – BREIDABLIK

Det er altid spændende at se, hvem der trækkes til runden før gruppespillet, og det var da heller ikke uden tilfredshed, at jeg så islandske Breidablik blive trukket op ad hatten. Det var efter min mening en modstander, som vi havde en rigtig god chance mod. På deres hjemmebane (og hold nu fast) Kópavogsvöllur i Kópavogur fik vi os dog lidt af en overraskelse, da de allerede i det 7. minut kom foran 0-1. I det 28. minut fik Juric dog reduceret, og vi kunne gå til en halvlegsstilling på 1-1. Vi kom dog mere op i gear i anden halvleg, hvor det blev til to mål af Touré og McCallum. Det så meget godt ud inden kampen på hjemmebane.

På The Burren var de første 68. minutter meget spændende, da stillingen her var 2-2 efter et selvmål fra Breidablik samt et mål af Blake i det 60. minut. Men fra det 72. minut til det 82. minut scorede vi fire mål, og så var lyset helt slukket for Breidablik. Målscorer blev Juric (2 mål), Touré og tjekken Milos Liska, som er begyndt at vise sig mere frem, og derfor får mere og mere spilletid. Det blev til en samlet sejr på 9-3, og The Point var videre til gruppespillet igen i år.

Lodtrækningen til gruppespillet blev som sædvanligt spændende, og vi var på grund af vores gode spil i Europa denne gang seedet i 3. seedningslag. Fra 4. lag trak vi polske Lech Poznan, som jeg umiddelbart, uden at kende dem alt for godt, mente, at vi havde en rigtig god chance mod i begge kampe. Lech var da også ranglistet som nr. 163 i Europa. Fra 2. lag trak vi (igen) Hull, som p.t. lå nr. 12 på ranglisten. Vi havde sidste år gjort det godt mod Hull, så jeg mente, at vi måske kunne hente et enkelt point hjem i disse to kampe. Franske Olympique Lyonnais trak vi fra 1. lag, og her mente jeg ikke vi havde nogen chance, da Lyon er blandt de bedste klubber i Europa med en nuværende 7. placering på klubranglisten.
« Seneste Redigering: 05 Feb 2011, 20:15 af Nickmik » Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

PEAST
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *63* Warrenpoint Town F.C - den nordirske udfordring
« Svar #280: 05 Feb 2011, 20:16 »

Avs hehe Giftigt...
men mon ikke du ihf som minimum kan hente en 3 plads hjem ...
Logged

PSN: PEAST 

JA!!! Jeg har ADHD og jeg er stolt af det!!!

PEAST
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *64* Warrenpoint Town F.C - den nordirske udfordring
« Svar #281: 05 Feb 2011, 20:18 »

hvordan går det med dit stadion, faciliteterne og rekruterings niveau o.s.v?
Logged

PSN: PEAST 

JA!!! Jeg har ADHD og jeg er stolt af det!!!

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *64* Warrenpoint Town F.C - den nordirske udfordring
« Svar #282: 05 Feb 2011, 20:59 »

hvordan går det med dit stadion, faciliteterne og rekruterings niveau o.s.v?

Er altid opdateret i indlæg 1, så her kan du læse, hvordan det går.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

PEAST
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *64* Warrenpoint Town F.C - den nordirske udfordring
« Svar #283: 05 Feb 2011, 21:02 »

Er altid opdateret i indlæg 1, så her kan du læse, hvordan det går.

okay hehe så har der da været lidt stille på det sidste hva? Opstemt
Logged

PSN: PEAST 

JA!!! Jeg har ADHD og jeg er stolt af det!!!

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *64* Warrenpoint Town F.C - den nordirske udfordring
« Svar #284: 06 Feb 2011, 13:31 »



GRUPPESPILLET I CHAMPIONS LEAGUE GRUPPE G år 2033


WARRENPOINT TOWN – LECH

Polske Lech var vores første modstander i gruppespillet, og for første gang nogensinde, så var vi forhåndsfavoritter, og medierne anså vores chancer for at vinde kampen for størst. Vi kom også rigtigt godt fra start, da Touré blev spillet fri på en dyb bold i venstre, og alene med målmanden svigtede Touré selvfølgelig ikke. Et højrebensspark over målmandens skuldre og i mål. Anden halvleg var kun 25 sekunder gammel, da Touré igen blev spillet fri i venstre side, og denne gang scorede han i det korte hjørne med venstre foden. 3-0 målet blev scoret af Pribyl, som på et indlæg af – ja selvfølgelig Touré, scorede på hovedet. Det skulle vise sig at blive endnu værre, da Majewski blev spillet fri i straffesparksfeltet, modtog bolden i luften, hvorefter han i én bevægelse bankede bolden op i nettaget. Et fremragende mål til slutresultatet 4-0. Endnu bedre var det at vinde så stort over Lech, som er det hold, som vi kæmper om tredje pladsen i gruppen, og det er jo indbyrdes kamp, som gælder.

OLYMPIQUE LYONNAIS – WARRENPOINT TOWN

52.352 var mødt frem til kampen på OL Land, da vores lille klub gæstede Lyon. Lyon regnes for én af verdens bedste klubber, så vi forventede ikke det store med hjem. Det blev da heller ikke til noget, da Lyon åbenbart ville vise deres hjemmepublikum, at de er i top i Europa. Vi blev sendt hjem med en lærestreg på 0-5 af et virkeligt godt spillende Lyon hold, som ikke viste nogen nåde. Der er stadigvæk langt igen, inden vi kan nærme os den europæiske top.

WARRENPOINT TOWN – HULL

Sidste sæson spillede vi godt mod Hull, så det var da med visse forventninger om et nogenlunde resultat, at vi begav os ind i denne kamp. Det var dog Hull, som allerede i det 2. minut bragte sig foran. Vi kom dog tilbage i kampen, da først Touré scorede på straffespark i det 26. minut, hvor Høy i det 28. minut bragte os sensationelt foran med 2-1, da han blev spillet fri med målmanden og bankede bolden i nettaget. Kort før dommeren fløjtede til pause havde Hull dog udlignet til 2-2. I anden halvleg gik det helt galt for The Point målmæssigt, da det lykkedes Hull at score yderligere tre gange og vinde med 5-2. Det var et lidt slukøret Points hold, som forlod kampen.

HULL – WARRENPOINT TOWN

Efter et lidt for stort nederlag i første kamp, så var The Point klar til returkampen mod Hull. 46.455 tilskuere var på plads på The Circle i Hull, da dommeren fløjtede kampen i gang. Det blev da også til en lidt mere lige kamp målmæssigt, og i det 38. minut bragte højre midtbanespiller Brown os foran med 1-0. Denne føring holdt indtil det 47. minut, og det blev desværre til en Hull sejr, da de scorede på straffe i det 59. minut. Vi kæmpede med næb og kløer, men det var ikke nok til at hindre en Hull sejr, men vi fik dog vist vores fornyet styrke.

LECH – WARRENPOINT TOWN

I den vigtige kamp indtil videre i denne sæson, så måtte vi ikke tabe med 0-5 til Lech på deres hjemmebane. Det troede jeg nu heller ikke, at vi ville gøre, men vi skulle være parate fra start af, således at vi ikke kom hurtigt bagud, og Lech herved fik troen tilbage på, at det kunne lade sig gøre. Det blev til en meget lige første halvleg uden mål, selvom begge hold gjorde deres for at score. Det lykkedes da også for Touré i dommeren tillægstid, da han opsnappede en fejlaflevering af en Lech forsvarer, løb mod mål og i to omgange scorede til 1-0. Touré havde igen en fod med i næste mål, da han spillede Høy fri i højre side, hvorefter Høys højre fod ikke svigtede. Det blev til slutresultatet 3-0 i det 53. minut, da Touré løb fra alt og alle, Høy fulgte med på midten, og han blev spillet fri af Touré og kunne score i det frie mål. En god sejr til The Point, men efter resultatet i den første kamp, så var det mine forventninger, at vi havde en mulighed for at slå Lech på udebane.

WARRENPOINT TOWN – OLYMPIQUE LYONNAIS

Det blev en kamp uden betydning i den samlede stilling, og endnu engang viste Lyon deres styrke med en 2-1 sejr. Lyon var foran 2-0 ved halvleg, hvor vi dog havde gjort vores bedste for at følge med. I dommerens tillægstid i anden halvleg lykkedes det os dog at score 1-2 målet, hvorefter jeg sammen med holdet kunne se tilbage på et tilfredsstillende gruppespil, hvor vi fik 6 point og en samlet tredje plads og derfor var med i lodtrækningen ved næste runde i Euro Cup.

Hollandske AFC Ajax var ikke just det hold, som jeg havde håbet på, at vi skulle spille mod, men det var bare at holde hovedet højt og håbe på to gode resultater. Vi havde før overrasket mod gode hold, så hvorfor ikke også mod Ajax, som p.t. er rangeret som nr. 38 i Europa.
« Seneste Redigering: 06 Feb 2011, 13:35 af Nickmik » Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Sider: 1 ... 17 18 [19] 20 21 ... 79 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010