home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23285
  0 Brugere, 522 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: queenoflucknow
GUIDES

~ Guidegrupper ~
 + Tilpas dit FM (16)
 + Grafiske guides (6)
 + Træning og Taktik (10)
 + Transfer og Økonomi (6)
 + Øvrige FM-guides (9)
 + Ikke-FM relaterede guides (6)
 + Positions Guides (8)
 + Guides til ældre versioner (54)
 + LLM-guides (3)
 - Ligaguides (7)

  Her kan du finde forskellige ligaguides til dit FM

 + Problemer med FM/Steam (10)
 
Guide(s) i denne gruppe
Bundesligaen
Belgien - Jupiler League
CSL - Chinese Super League
Den Græske Superliga - af...
Australien - A-League
USA - MLS
Portugal - Liga Sagres

 Sider: [1]
7 Guide(s) i denne gruppe  - USA - MLS
Forfatter   Swizz CataR
Dato   Søndag d. 20 maj 2012 - 16:57
Overskrift   USA - MLS
Bedømmelse   * * * * * * (33 Stemmer)




BAGGRUND
Major League Soccer (MLS) er USA og Canadas professionelle fodboldliga, der drives af United States Soccer Federation. Ligaen består af 18 hold, 16 fra USA og 2 fra Canada. MLS repræsenterer top-divisionerne i USA og Canada.

Major League Soccer blev grundlagt i 1993 som en del af USA’s værts-bud på VM i fodbold 1994. Ligaen, modsat alle andre sports-ligaer i USA, opererer under én enkelt struktur, der betyder, at alle hold er ejet og kørt af ligaen selv. Første sæson fandt sted i 1996 og havde 10 deltagende hold. Sæsonerne løber normalt fra marts til november med hvert hold skemalagt til at spille 34 kampe. Herefter vil 10 hold deltage i efter-sæsonens 'MLS Cup'-turnering, der ender med mesterskabskampen 'MLS Cup'.

INFO OM LIGAEN
De 18 deltagende hold er delt op i to konferencer, Eastern og Western Conference. Halvejs gennem sæsonen bryder holdene fri til den årlige All-Star Game, en venskabskamp hvor de bedste spillere fra MLS teamer up og møder et hold fra en helt anden liga. Når den regulære sæson slutter, bliver holdet med flest point belønnet med 'The Supporters’ Shield'. Den regulære sæson bliver efterfuldt af 10-holds turneringen 'MLS Cup', der som sagt ender med MLS Cup mesterskabs-finalen.

MLS har tre amerikanske hold direkte med i CONCACAF Champions League, samt en ekstra plads der gives via sejr i US Open Cup; Canadiske hold kan kvalificere sig via the Canadian Championship. For 2011 sæsonen er de deltagende hold i Champions League: Colorado Rapids (MLS Cup vinder), Los Angeles Galaxy (Supporter’s Shield vinder), FC Dallas (MLS Cup runner-up) og Seattle Sounders FC (US Open Cup vinder). Canadiske Toronto FC kvalificerede sig som vinder af Canadian Championship 2011.

De 18 hold er delt op lige med 9 hold i hver konference. Hver klub må have op til 30 spillere på deres førstehold. Alle 30 spillere kan vælges til hver kamp (der indeholder 11 startere plus 7 udskiftere) i både den regulære sæson og playoffs. Der er derfor ingen registrering. Ingen af holdene er decideret dominerende, da MLS har set 18 hold gennem årene hvor 9 af dem har vundet mindst én MLS Cup og 8 har vundet mindst én Supporter’s Shield. Ud af ligaens indtil videre 15 sæsoner, har kun 5 af disse sæsoner set den samme klub vinde både Supporter’s Shield og MLS Cup’en.


EASTERN CONFERENCE
Chicago Fire
Columbus Crew
D.C United
Houston Dynamo
New England Revolution
New York Redbulls
Philadelphia Union
Sporting Kansas City
Toronto FC

WESTERN CONFERENCE
C.D. Chivas U.S.A
Colorado Rapids
FC Dallas
Los Angeles Galaxy
Portland Timbers
Real Salt Lake
San Jose Earthquakes
Seattle Sounders
Vancouver Whitecaps FC

The Eastern Conference er den mest konkurrerende, mens The Western Conference har de to dominerende hold i LA Galaxy og Seattle Sounders. Chivas og Dallas, begge Western Conference, ligger et godt stykke væk fra de andre byer og byder derfor på et par lange udebaneture.
Økonomisk er ligaen relativt svag set i forhold til de større europæiske ligaer. Transferbudgetterne er derfor maksimalt på omkring 3,5 mio. DKK, mens andre klubber er helt nede i omegnen af 300.000 DKK. Der er altså ikke mange penge at gøre med på denne front, så man er i stedet nødsaget til at benytte sig at ligasystemets indbyggede draftsystem langt hen ad vejen.

For at se det komplette billede og transferbudgetterne s eksakte størrelse (i pund), klik da her.

SPECIELLE KONTRAKTREGLER
”The Designated Player Rule”, som bærer øgenavnet “The Beckham Rule”, blev skabt som en del af lønloftet i de forskellige klubber i 2007. Reglen tillader hver MLS klub at skrive kontrakt med spillere der normalt ville overskride klubbens lønbudget, som derved tillader MLS-holdene at bejle til stjernespillere på den internationale fodboldscene.

I 2010 blev reglen ændret således, at den nu ikke har nogen udløbsdato. Hvert hold har to Designated Player spots og kan ikke længere bytte dem væk. Årligt betales $335,000 af hver 'Designated Player's løn af ligaen, mens resten betales af holdets ejer. Dette beløb halveres i spillerens første sæson, såfremt han købes midtvejs i sæsonen.
Hold, hvis Designated Players skifter til en udenlandsk klub midt i sæsonen, kan få en del af pengene tilbage.

Derudover regnes Landon Donovan (LA Galaxy) ikke længere som en undtagelse og skal derfor regnes som en Designated Player.

Hvert hold kan vælge at erhverve sig retten til at skrive kontrakt med endnu en Designated Player, altså en tredje. Dette kan gøres ved at betale en såkaldt 'luksusskat' på $250.000. Disse $250,000 vil blive ligeligt fordelt mellem alle MLS hold der ikke har skrevet kontrakt med en tredje Designated Player.

NUVÆRENDE DESIGNATED PLAYERS
År skrevet kontrakt med – Navn – Nuværende Klub - Kompensation
2007 - David Beckham - Los Angeles Galaxy - $6,500,000
2007 - Juan Pablo Ángel - Chivas USA - $1,250,000
2009 - Julian de Guzman - Toronto FC - $1,910,746
2010 - Landon Donovan - Los Angeles Galaxy - $2,300,000
2010 - Branko Bošković - D.C. United - $525,367
2010 - Thierry Henry - New York Red Bulls - $5,600,000
2010 - Álvaro Fernández - Seattle Sounders FC - $366,667
2010 - Rafael Márquez - New York Red Bulls - $4,600,000
2010 - Omar Bravo - Sporting Kansas City - $170,000
2010 - Álvaro Saborío - Real Salt Lake - $305,625
2010 - Fredy Montero - Seattle Sounders FC - $636,000
2011 - Eric Hassli - Vancouver Whitecaps FC - $900,000
2011 - David Ferreira - FC Dallas - $705,000
2011 - Andrés Mendoza - Columbus Crew - $595,000
2011 - Fabián Castillo - FC Dallas - $42,000
2011 - Diego Chará - Portland Timbers - $143,758
2011 - Torsten Frings - Toronto FC - $1,113,662
2011 - Danny Koevermans - Toronto FC - $1,413,319
2011 - Mustapha Jarju - Vancouver Whitecaps FC - $426,883
2011 - Rost - New York Red Bulls - $545,460
2011 - Jéferson - Sporting Kansas City - $484,996
2011 - Milton Caraglio - New England Revolution - $54,000
2011 - Robbie Keane - Los Angeles Galaxy - $3,417,243

SENIORKONTRAKTER
Disse er dine standard fuldtidsprofessione lle kontrakter. Det er bestemt af ligaen hvor meget du må tilbyde en spiller, hvilket fra start er $5,750 om ugen (£3,580 eller 4,214 Euro). Enhver spiller kan skrive under på en sådan kontrakt, men det vil selvfølgelig være mere end svært at tilbyde en sådan kontrakt til en spiller med et højt ry indenfor fodbold verdenen.

GENERATION ADIDAS (GA)
Dette er fremtidens superstjerner. I virkeligheden studerer de stadig på College og træner ved siden af da de ikke er gode nok til at være en del af 'Waiver draften'. Disse spillere er jagtet vildt da deres kontrakter ikke tæller med i din 'salary cap' - klubbens samlede fastsatte lønloft. Derfor kan du registrere en masse af dem og ikke tage dig af dine lønninger. Du kan dog ikke tilbyde disse kontrakter til spillere uden klub. Spillerne der får prædikatet Generation Adidas kan findes i 'MLS SuperDraften' når sæsonen slutter, og de forsvinder som oftest også i løbet af de første 8 picks. Der er dog masser af disse GA spillere i FM på diverse hold, og du kan derfor bytte dem for andre spillere, draft picks eller penge. Når de fylder 23 løber disse kontrakter dog ud, og de skal tilbydes en seniorkontrakt.

Ligaen bestemmer hvert år et samlet lønloft, som alle klubberne skal overholde, helt ligesom de beslutter det maksimale beløb der kan tilbydes en spiller i en seniorkontrakt. Dette beløb er i første sæson på 274.000 DKK pr. uge, hvilket udelukkende inkluderer seniorkontrakterne samt maxbeløb for hver Designated Player. Som nævnt undtages således Generation Adidas-spillerne samt restbeløbet af kontrakterne tilbudt til Designated Players.

DRAFTS
Der er 2 drafts i MLS sæsonen - SuperDraft og Waiver Draft.

WAIVER DRAFT
Alle spillere der ikke er registreret den 1. Juli bliver puttet i en bowle og hvert hold får lov at vælge fra den. Dette er en to-runders draft med valgrækkefølgen bestemt af forrige sæson’s ligaplaceringer. Du kan vælge om du vil deltage i denne draft eller ej. Hvis du vælger at sige nej tak, kan du heller ikke spejde spillerne i draften. Spillere valgt i denne draft skal tilbydes en kontrakt af den klub der valgte spilleren, så vær sikker på at du har plads i truppen til dem, ellers kommer de til at sidde på bænken og brokke sig.

MLS SUPERDRAFT
Denne draft finder sted i slutningen af året hvor holdene vælger fra “The Regen Pool” og fra alle spillere fra USA der ikke har en klub. Før draften kan du vælge at scoute spillerne i draft-bowlen ved at møde op til den såkaldte ”Pre-Draft Combine” (lidt ligesom når talenter i Europa spiller en kamp for at imponere managere). Du kan som sagt bruge det eller lade være. Dette er en 4-runders draft hvor holdet der sluttede sæsonen med færrest point vælger først og den regerende MLS Champion vælger sidst. Du kan i løbet af sæsonen vælge at bytte drafts med andre hold.

GUNGNER



Tirsdag d. 18 august 2015 ~ Bundesligaen
Lørdag d. 20 september 2014 ~ Belgien - Jupiler League
Mandag d. 25 august 2014 ~ CSL - Chinese Super League
Fredag d. 25 januar 2013 ~ Den Græske Superliga - af rolighed99
Lørdag d. 10 november 2012 ~ Australien - A-League
Søndag d. 20 maj 2012 ~ USA - MLS
Søndag d. 04 december 2011 ~ Portugal - Liga Sagres

 Sider: [1]
(Denne guide er vist 1981 gange)

Kommentarer til denne guide (5)

Log ind for at kommentere denne guide

Gungner
22 maj 2012
19:29

  @doctor - Jeg har også leget lidt med en guide til den Kinesiske liga, hvilket i så fald vil blive meget lig denne her.

 
FCK88
22 maj 2012
00:07

  Det er jo en kanon guide.. Dog synes jeg der er lige lovligt mange regler som jeg ikke ville kunne indordne mig under så jeg undlader derfor at spille i USA men det skal ikke få indflydelse på andres lyst til at spille i landet der ligger på den anden side af Atlanten :D .. Rigtig flot arbejde, Gungner! ;)

 
doctor
21 maj 2012
23:48

  fed guide

ku være fedt med flere liga guids fra lande rundt i verden..

 
Gungner
21 maj 2012
22:12

  Mange tak :) Havde slet ikke regnet med at der ville taget så godt imod den :)

 
JG7
21 maj 2012
21:12

  Jeg gav den 6 stjerner, fordi den fortjener 6 stjerner. Godt arbejde, Gungner! :)

 
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010