home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23282
  0 Brugere, 368 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: ArmaghRed92
GUIDES

~ Guidegrupper ~
 + Tilpas dit FM (16)
 + Grafiske guides (6)
 + Træning og Taktik (10)
 + Transfer og Økonomi (6)
 + Øvrige FM-guides (9)
 + Ikke-FM relaterede guides (6)
 + Positions Guides (8)
 + Guides til ældre versioner (54)
 - LLM-guides (3)

  Her finder du diverse guides til Lower league management

 + Ligaguides (7)
 + Problemer med FM/Steam (10)
 
Guide(s) i denne gruppe
Transfers
LLM-guide 2009 - Det takt...
LLM-guide 2009 - det grun...

 Sider: [1]
3 Guide(s) i denne gruppe  - LLM-guide 2009 - Det taktiske
Forfatter   plutonium
Dato   Søndag d. 01 marts 2009 - 19:39
Overskrift   LLM-guide 2009 - Det taktiske
Bedømmelse   * * * * * * (13 Stemmer)


Lower League Management 2009 - det taktiske


Football Manager 2009


Når vi ser fodbold i fjernsynet, er det ofte hurtige afleveringer, tekniske detaljer og flotte angreb, der præger kampen. Når man spiller LLM, er det meget sjældent, at man ser disse delikatesser. Ingen spillere i Blue Square-divisionerne, for eksempel, har det tekniske niveau til at slå de flotte afleveringer. Næh - i de lavere rangerende divisioner er det fysisk fodbold, der er vejen frem. Dette er vigtigt at have i baghovedet, når man indstiller sine holdinstruktioner. Som tidligere nævnt er LLM baseret på realisme, og det kommer til udtryk i det taktiske. Man skal nemlig tænke sig godt om.

Keep it simple
Et godt råd er at starte med en simpel formation. Her kunne 4-4-2 være et godt eksempel. Dine spilleres taktiske niveau er ikke højt nok til en kompliceret 3-5-1-1 opstilling med indviklede holdinstillinger - brug de taktikker i storklubberne. Derfor er det vigtigt at finde en formation, der fungerer for dig og ikke mindst for dine spillere.
Summa summarum: som mellemrubrikken indikerer er det vigtigt at holde sin taktik enkel uden de store finurligheder. I form af en simpel taktik bør du have sikret dig, at dit hold aldrig falder fuldstændig igennem.

Holdinstruktioner
Når du har valgt din formation skal du i gang med dine holdinstruktioner. Her er det vigtigt at indstille markørerne, så de passer til din formation. Lad være med at spille offensivt, hvis du spiller 5-4-1.
Et sikkert hit, der for det meste skaffer gode resultater er at sætte mentaliteten defensivt. På denne måde har du næsten altid folk med hjemme til at forsvare, og logisk nok lukker du langt færre mål ind på denne måde. Jeg er en forholdsvist rutineret herre indenfor LLM, og personligt har jeg aldrig fået den store succes med offensiv fodbold. Dermed ikke sagt, at den ikke kan lade sig gøre, men at spille defensivt er en lang sikrere løsning. Rom blev ikke bygget på én dag - vent til de højere divisioner med at spille samba-fodbold. Det er mit råd.
Selvfølgelig skal din mentalitet alligevel afhænge af, om du er et tophold eller et bundhold i den liga, du spiller i. Det kan godt betale sig at spille offensiv fodbold, når man er et tophold, men når man så rykker op og dermed bliver bundhold, kan det give succes at sætte mentaliteten mere defensiv. Kunsten er så at have et hold, der kan veksle mellem de to spiltyper.
Når mentaliteten er sat på plads, kommer vi til den kreative frihed. Her kan kun jeg kun anbefale at sætte den meget lavt. Du har ikke en Ronaldinho-type på dit hold, og hvis du har er det i en meget dårligere version. Den kreative frihed skal bruges på spillere med offensive kvaliteter og gode tal i kreativitet, afleveringer og så videre. Så længe vi er på så lavt et niveau, kan jeg kun anbefale jer at spille enkelt - lav kreativ frihed.
Videre til afleveringsstilen. Hvis man vil spille Barcelona-fodbold, skal man sætte denne markør til “kort”, men det vil vi ikke. Vi vil frem ad banen og score mål på en enkel og effektiv måde. Direkte afleveringer kan anbefales, da dine spillere ikke har niveauet til at spille med korte, tekniske afleveringer.
Tempoet hører på mange måder med til afleveringsstilen. Hurtigt tempo hører med til direkte afleveringer, da man ikke får noget ud af at spille bolden direkte op af banen i et langsomt tempo - det skal gå stærkt og det skal være effektivt.
Om du vil skærme af, kommer an på din modstander. Hvis det er en klart svagere modstander, kan du godt tillade dig at skærme lidt af, da det kan give dig et bedre overtag, og dine modstandere ikke vil få et ben til jorden. Hvis det derimod er et hold, der er højere rangerende end dig, ville jeg ikke vælge at skærme af. Modstanderholdet har formegentlig et højere teknisk niveau og kan ofte komme forbi de spillere, der forsøger at skærme af og på den måde skabe en farlig situation for dig.
Den defensive linje har jeg personligt altid på dyb, alt efter hvordan modstanderens offensiv ser ud, selvfølgelig.

Spillerinstruktione r
Præcis som når man spiller med storhold skal man med LLM hold udnytte sine spilleres kvaliteter. Hvis du har en høj angriber oppe foran kan det godt betale sig at sætte ham som targetman og få dine kanter til at slå indlæg ind i panden på ham - dette kan tit give pote. Det gælder selvfølgelig også, hvis du har en hurtig angriber i truppen. At gøre ham til targetman og give ham nogle stikninger i dybden fra din midtbane kan også tit være en opskrift på succes.
Generelt gælder det om at tænke logisk og udnytte dine nøglespilleres forcer - meget mere er der ikke i det.

Til sidst skal det nævnes, at alt ovenstående er taget fra personlige erfaringer - der er også mange andre muligheder for at skabe succes med et LLM-hold. Dette er bare en af dem.

/Skrevet af Pepe


Mandag d. 20 april 2009 ~ Transfers
Søndag d. 01 marts 2009 ~ LLM-guide 2009 - Det taktiske
Mandag d. 23 februar 2009 ~ LLM-guide 2009 - det grundlæggende

 Sider: [1]
(Denne guide er vist 2416 gange)

Kommentarer til denne guide (15)

Log ind for at kommentere denne guide

V-4-E
17 nov 2012
21:18

  Det er en gammel guide, men den holder alligevel. Er spået til at ligge nr. 8, men efter de 4 første kampe i ligaen har jeg 12 point. 4-4-2 diamant, lav kreativitet og direkte pasninger. Før jeg nåede til holdet, var jeg rykket ned med to andre hold. Så TU

 
DinMor!
03 dec 2009
10:25

  Rigtig god beskrivelse !

 
D4nskeren
30 maj 2009
12:46

  Har altid troet at man i LLM spil skulle have tempoet lavt for ellers kunne de ikk følge med? Du skrev at: "Hurtigt tempo hører med til direkte afleveringer", så jeg skal altså helst have den hurtig? :)

 
Qdahl
09 maj 2009
21:20

  Spiller også ofte med et tophold, men vil da helt klart prøve LLM nu. Lyder spændende og meget udfordrende.

 
Pepe
05 mar 2009
18:07

  sindsygt: Ja, det gør der. Lige pt har jeg projektopgave, som tager rigtig rigtig meget af min tid, men i næste uge kommer jeg tilbage til tastuaturet!

 
Kefiren
04 mar 2009
03:24

  Jeg spiller med Solihull moors
Det går jeg af den grund at de er nye og ukendte i den liga. De er stor favoritter til at rykke ned, og klubben er også kun fra 2007.

 
sindsygt
03 mar 2009
19:34

  Kommer der flere LLM-guids? :)

 
plutonium
03 mar 2009
15:49

  Spiller med Rochdale, som jeg altid vælger, når jeg spiller i England :D

De er Coca Cola League 2, og er et af de bedre hold i den liga. De er fede at spille med synes jeg, og jeg bruger dem også i FIFA. Har ingen grund til at kunne lide dem, men gør det bare af mystiske årsager :)

 
murphy
02 mar 2009
17:42

  I skal spille med Hampton and Richmond Borough

fik West Ham som Feeder Club, og med det spillermateriale de ville udleje var de to første oprykninger hurtigt sikret
derefter fulgte to år i Coca Cola League Two, en direkte oprykning fra L1 til Championship, hvor jeg pt. spiller anden sæson- dog på bero pt, da jeg er ved at køre lidt død i den samme kamp for økonomisk overlevelse hver sæson

indtil nu har det været super underholdende
den næste tid blir' derimod reserveret til Zaragoza i Liga Adelante - det er ikke helt LLM, men min målsætning er også Champions League på 3 sæsoner, så vi snakker stadig storhold

- keep it up, personligt er jeg ikke særlig glad for at starte med storhold længere, efter jeg fik øjnene op for de muligheder det giver at kunne "skabe" sit eget hold.

 
mb82
02 mar 2009
15:21

  Til cjensen94: Jeg har også taget denne opfordring op, da jeg manglede noget udfordring i mit spil. Jeg var meget i tvivl om hvilke hold om jeg skulle vælge. Mit valg faldt på AFC Wimbledon. Jeg synes at det er sjovt at der også er andre som har valgt det hold. Så det kan kun være et godt valg som jeg har valgt.
Ang. taktik så har jeg alligevel forsøgt mig med en offensiv taktik. Og indtil videre må jeg sige at det går nogenlunde. Men sæsonen er lang endnu.

 
cjensen94
02 mar 2009
14:21

  Spiller præcis som du siger med AFC Wimbledon i Blue Square South, og det funker perfekt:)

 
Cawersk
02 mar 2009
10:12

  God artikel der øger lysten til LLM :)

Dog syns jeg at du godt kunne have uddybet spillerinstrukserne lidt mere.

 
Pepe
01 mar 2009
23:17

  coppi: Det kommer fuldstændig an på, hvordan du vil spille. Hvis du vil spille teknisk fodbold, så sæt den højt, men hvis du vil spille enkel fodbold så sæt den lavt.

David: Det lyder godt. Som jeg også skriver er det her ikke den eneste måde at skabe succes..

 
DavidMadsen
01 mar 2009
22:32

  Jeg spiller med Gateshead, de er et godt hold som dog kun er spået en 12. plads i Blue Square North. Jeg spiller næsten med det stik modsate, og jeg ligger nummer 1 lige nu :)

 
coppi
01 mar 2009
21:25

  Hvad vil du sætte tidspild på?

 
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010