home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
29 Apr 2024, 14:53 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
Antal Registrerede Brugere: 23290
  0 Brugere, 644 Gæster Online.

Indlæg: 1132682 over 31363 Emner
Nyeste Bruger: queenofnoida
ARTIKLER

~ Artikelgrupper ~
 + FM2018 (1)
 + FM2017 (1)
 + FM 2016 (3)
 + FM 2015 (1)
 + FM 2014 (1)
 + FM 2013 (6)
 + FM 2012 (2)
 + FM 2011 (8)
 + FM 2010 (7)
 + FM 2009 (7)
 + FM 2008 (14)
 + FM 2007 (11)
 + FM 2006 (26)
 + FM 2005 (2)
 + Fodbold (21)
 + Klubportrætter (36)
 + Spillerportrætter (46)
 + Andet (32)
 + Crewportrætserie (16)
 + Julekalender 2005 (25)
 + Hvad nu hvis.. (4)
 - Matador Ligaen (7)
 
Artikler i denne gruppe
The Wild Horses - Afslutn...
Danish Dynamite or Firecr...
The Rise of Marstal - sæs...
Penge som skidt - sæson 2...
Pimp My Club - sæson 1: 2...
Sammenligningsgrundlaget ...
Introduktion

 Sider: [1]
7 Artikler i denne gruppe  - Danish Dynamite or Firecracker? - sæson 4: 2016/2017
Forfatter   Saviola
Dato   Torsdag d. 16 oktober 2014 - 21:19
Overskrift   Danish Dynamite or Firecracker? - sæson 4: 2016/2017
Bedømmelse   * * * * * * (5 Stemmer)




Så er vi tilbage, denne gang med sjette installation af Matador Ligaen som vil omfatte fjerde sæson: 2016/17. Denne gang afprøves et lidt anderledes format, da vi, ud over en skrabet gennemgang af Superligaen, har stor fokus på hvordan det danske landshold har klaret sig i de første 4 sæsoner. Forhåbentligt, er spillet ikke så realistisk at de er ofre for en ligeså uduelig dommer som forleden – undertegnede er stadigvæk ikke kommet over fadæsen i Parken (for dem som læser dette langt senere, så refereres der til DK-Portugal!! :-D ).
Men for at få pulsen ned igen, så er det bedst at vi hopper direkte ud i hvordan det er gået holdene i Superligaen.



FC Nordsjælland gør det sq igen – fjerde sæson i rap med en top 3 placering og andet mesterskab i træk. Ellers er der ikke de helt store ændringer, forstået på den måde at holdene virker lidt til at have fundet sit niveau. Fx FCN og FCK er i toppen for det meste. AGF er på sin 10. plads (med en lille afstikker i 2015), OB, BIF og FCK er midterhold og AaB har meldt sig ind i samme klub. Og som Spardle påpegede inde på forummet, så har oprykkerne det notorisk svært – dog med FC Vestsjælland som undtagelse i år, da de faktisk skal prøve kræfter med Europa næste sæson. Nu, hvor vi er ved europæisk bold næste år, så fik Danmark en Fair Play plads og den tilfaldt AGF. Uden at lave urimelige antagelser, så tvivler jeg på at det gavner dansk fodbold at FCV (en nyoprykker), Randers og AGF (nr. 9 og 10 hhv) skal ud i Europa, men forhåbentligt kommer det til at gå alligevel!
Kan også i samme omvæltning nævne at Brøndby har for tredje sæson i træk skiftet træner og Johnny Mølby blev, efter sølle 184 i det virkelig varme sæde, erstattet med Peter Sørensen. Han blev, i AGF, afløst af en rumæner ved navn Mircea Rednic, som igennem tiderne har trænet Gent, CFR Cluj, Standard og de fleste Bukarest hold flere gange. Så umiddelbart, en ret interessant træner de har fået fat på.
Randers har også sagt farvel til Viggo Jensen efter sæsonen var slut og afløseren er intet mindre end Ståle Solbakken!



Ovenstående billede viser et ret interessant år, hvor det egentligt er præget af at det hele ser lidt mere grønt ud! Hvis vi tager spillerpræsentation erne, så er det total dejavu, da Pinheiro og Gumede gentager bedriften fra anden sæson og hiver hhv topscorer-titlen og bedste gennemsnit hjem. Dog præsterer Gumede dette i en ny klub, nemlig den fynske jolle OB (tænker at det er blasfemi at bruge slagskib efterhånden). Da der ikke er meget fokus på de helt store transfers, så kan jeg også sige så meget at Pinheiro havde det nemmere i år med at blive topscorer, da Andreas Cornelius vil prøve lykken i det britiske igen, da han er røget til Fulham for astronomiske £11,75m (scorede for øvrigt 22 ligamål i første sæson).

Ellers virker det også som om at klubberne er (desværre) blevet lidt mere økonomisk ansvarlighed, da brutto-tabet på transfers er nede på £27m, og det er primært øget salg der gør forskellen. Og uden at gå for meget i detaljer, så kan jeg sige at OB er den mest uansvarlige, da de har brugt £9m mere end de har solgt for. Derudover, er det også interessant at se at FC Vestsjælland hentede hele 15 spillere i løbet af sæsonen, men havde tilsyneladende inden problemer med at få holdet sammenspillet. De købte spillere såsom Ken Ilsø, Kristian Fæste, Lucas Jensen, Darko Bodul, Hallgrimur Jonasson, Jude Nworuh, David Boysen – så ikke nogle store stjerner, men til gengæld en masse habile spillere.
Derudover, så steg den samlede værdi af klubberne med ca. 25%, og det har sandsynligvis noget at gøre med de ekstra transferindtægter, klubberne fik skovlet ind.

Det sidste, der skal dækkes inden vi retter fokus på landsholdet, er hvordan de danske klubber har klaret sig i Europa. Oversigten fra før, afslørede at koefficienten var gået op i forhold til sidste år, så umiddelbart skulle man tro at det var en dans på roser.



Men at postulere, at det var et godt dansk år, ville være at presse citronen. De eneste to opgør, hvor man ikke forventede at det danske hold ville klare sig godt, var imod Standard Liege og Sociedad. Hvor Randers gjorde det ganske pænt ved at slå belgierne ud, tabte FC Nordsjælland som forventet mod spanierne. Men udover det, så er det mange skuffende resultater. FC Nordsjælland røg ud af CL-kval til upåagtede Koper fra Slovenien, Randers tosser rundt mod Jagodina fra Serbien og sidst men ikke mindst så ryger AGF ud til RNK Split fra Kroatien. Esbjergs resultat var måske lidt mere forventet, men at tabe 4-0 samlet er alt for meget dog! Og som skrevet tidligere, så bliver det også svært næste år, men lad os da håbe på en overraskelse!

Nu vendes fokus på landsholdet og af ret åbenlyse årsager, så lægger vi ud med de sidste kampe af kvalifikationsturne ringen til VM 2014.



Ovenstående viser, ud over de sædvanlige ting som resultat og målscorere, også startopstillingen og i hvilken klub spillerne spiller i på det givne tidspunkt. Derfor, hvis klubben står med fed, så betyder det at spilleren spiller sin første landskamp som værende tilknyttet til den klub. Til sidst, så er formationen på billederne tilfældig og ikke et udtryk for hvordan holdet rent faktisk stillede op. Så lidt fantasi er påkrævet fra tid til anden fra jeres side af. Og jeg vil ikke kommentere på alle kampe men mere på de generelle tendenser, da jeg går ud fra at I godt kan drage jeres egne konklusioner ud fra resultaterne – fx så er det ikke raketvidenskab at se at det åbenbart gik op i hat og briller i første kamp.

Der var en tydelig opadgående formkurve for holdet i de sidste par kampe af kvalen, men desværre alt for sent, da vi desværre ender på en 3. plads i gruppen og derved må de danske spillere se VM fra Islands Brygge af, sammen med os andre. At udgiverne er engelske, skinner, som altid, igennem når man ser hvordan England klarer sig – denne gang ingen undtagelse, da de vinder VM. Ellers ikke de helt store overraskelser, da både Belgien og Colombia trods alt render rundt med nogle virkelig gode fodboldspillere. Balotelli gjorde også pæn figur ved at score 5 kasser!

Hvis vi kigger på hvilke spillere, der blev brugt på det danske landshold, så er der et par overraskelser. Niki Zimling er fast mand, og typer som Conboy, Stryger Larsen og Jesper Hansen har alle fået lov til at starte inde i en kamp. Derudover, så ses det tydeligt at Morten Olsen ikke har fundet den rette kombo med de forreste spillere, da der bliver brugt 6 forskellige spillere til 2 pladser over 4 kampe.


I kvalifikation til EM var vi havnet i pulje med Belgien, Luxembourg, Wales og Makedonien. På papiret en overkommelig opgave, men vi skulle blive klogere.
Vi lægger ellers virkelig flot ud, med en imponerende sejr over bronzevinderne fra det netop overstået VM, Belgien. Her fejrer Viktor Fischer sit skifte til Tottenham med at blive folkehelt med sin enlige scoring.
Der var også kampen, hvor Thomas Delaney, efter skiftet til Celtic, skubbede Zimling ud af startopstillingen.

Efter en pligtsejr over Luxembourg, tabte man til Wales og dette blev fulgt op med endnu en skuffelse grundet det ene sølle point mod Makedonien. I denne kamp var det overraskende en OB-spiller der var målmand, nemlig Nicolai Larsen. Det var symbolet på endnu mere rokering på netop den plads, da der blev brugt tre forskellige keepere i de første fire kampe.
Lucas Andersen fik også sin debut hjemme mod Makedonien.



Middelmådigheden fortsætter ufortrødent, men det beviser blot at det nye EM-format gør at der skal ret meget til for at vi ikke skal være fast inventar i de kommende EM-slutrunder. Ud af de fire kampe, blev kun hjemmebanekampen mod Luxembourg vundet. Men det var stadigvæk nok til en Playoff-plads, hvor vi, som forventet, tromler (med en plæneklipper) Island over.
Ellers er det interessante at bemærke at pladsen ved siden af Kvist er nu en kamp mellem Delaney og Albæk. Derudover kæmper Kasper Kusk og Lucas Andersen også om samme plads, samtidig med at pladsen ved siden af Fischer også roterer kraftigt. Dog har Kasper Schmeichel vundet kampen om målmandspladsen.



Hvis man argumenterer for at kvalifikationsturne ringen blot er en generalprøve, så passer det stadigvæk at en dårlig en af slagsens giver en god premiere. For EM slutrunden anno 2016 var en stor oplevelse for Danmark, da man endte med at få bronze-medaljer hængt om halsen. Det så ellers ikke sådan ud tidligt i turneringen. Efter at have mødt Kroatien og Irland og have fået 2 point ud af strabadserne, var man egentligt på vej ud af turneringen, da man skulle vinde over Spanien for at gå videre. Dog chokerede vi så hele fodboldverdenen ved netop at gøre dette, ved et debutmål af Yosuf Poulsen. Derefter render man ind i lettere hold end både Kroatien og Spanien, da man slår Bulgarien og Østrig ud af slutrunden og selvom at semifinalen mod Rumænien virkede som en overkommelig opgave også, blev det desværre endestationen. Rumænien gik hele vejen og blev en yderst overraskende vinder.

Efter denne succesoplevelse overlod Morten Olsen tøjlerne til den naturlige afløser: Michael Laudrup. Hans første opgave var en EM-kval gruppe med Polen, Hviderusland, Italien, Andorra og Norge. En halvtricky affære, hvor vi egentligt skal gøre det ganske godt for at blive 2er.

6 kampe inde og gruppen har bevist sig at være så svær som forudset. DK er 2’er med 13 point, hvilket er et mere end Polen og tre mere end Norge. Så det er stadigvæk en ganske åben gruppe, dog skal vi stadigvæk både til Polen og Norge hvilket kan besværliggøre videre kvalifikation.
Ellers er det interessant at se Alexander Juel Andersen få spilletid og var også selv meget overrasket over at se en Nicki Bille Nielsen komme på landsholdet. Derudover er det også en kende mærkværdigt at Pierre-Emil Højbjerg endnu ikke er at finde på landsholdet!

Og nu er I så fuldt opdateret på hvordan det har gået det danske landshold.

Som altid, vil jeg opfordre til at I kommenterer på hvad I synes om det, eller om I vil se nogle screenshots af det ene eller det andet. Enten under artiklen eller inde på forummet.

And on that bombshell, it is time to end tonight’s show.






Mandag d. 20 oktober 2014 ~ The Wild Horses - Afslutning på FM14-projektet
Torsdag d. 16 oktober 2014 ~ Danish Dynamite or Firecracker? - sæson 4: 2016/2017
Søndag d. 12 oktober 2014 ~ The Rise of Marstal - sæson 3: 2015/2016
Søndag d. 12 oktober 2014 ~ Penge som skidt - sæson 2: 2014/2015
Torsdag d. 09 oktober 2014 ~ Pimp My Club - sæson 1: 2013/14
Onsdag d. 08 oktober 2014 ~ Sammenligningsgrundlaget - uden Sugar Daddies.
Onsdag d. 08 oktober 2014 ~ Introduktion

 Sider: [1]
(Denne artikel er vist 1637 gange)

Kommentarer til denne artikel (3)

Log ind for at kommentere denne artikel

mikk1446
18 okt 2014
13:27

  Fed opdatering!
Spændende at se de mange skift på de forskellige pladser.

 
Saviola
17 okt 2014
20:06

  Ja, der var nogle store overraskelser til EM - også interessant at Yousuf Poulsen var med!

 
g00n
17 okt 2014
09:23

  Robin Olsen på mål til EM... Jesus.

 
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010