home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23285
  0 Brugere, 487 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: queenoflucknow
ARTIKLER

~ Artikelgrupper ~
 + FM2018 (1)
 + FM2017 (1)
 + FM 2016 (3)
 + FM 2015 (1)
 + FM 2014 (1)
 + FM 2013 (6)
 + FM 2012 (2)
 + FM 2011 (8)
 + FM 2010 (7)
 + FM 2009 (7)
 + FM 2008 (14)
 + FM 2007 (11)
 + FM 2006 (26)
 + FM 2005 (2)
 + Fodbold (21)
 + Klubportrætter (36)
 + Spillerportrætter (46)
 - Andet (32)
 + Crewportrætserie (16)
 + Julekalender 2005 (25)
 + Hvad nu hvis.. (4)
 + Matador Ligaen (7)
 
Artikler i denne gruppe
Optakt til Blogkonkurrenc...
Tilbage til skriveriet
Football Manager 2008 int...
Er Championship Manager f...
Sites og deres strategier
Jagten på FM og Livets Me...
Den grimme ælling...
CMwho.dk & CM-Revolution.dk
FmFreaks.dk – en tidsrøve...
SIGames opkøbt af SEGA
FM-scenen part 1
Miles Jacobsen Interview

 Sider: 1 [2]
32 Artikler i denne gruppe  - CMwho.dk & CM-Revolution.dk
Forfatter   KF
Dato   Torsdag d. 22 juni 2006 - 14:27
Overskrift   CMwho.dk & CM-Revolution.dk
Bedømmelse   * * * * * * (15 Stemmer)


CMwho.dk
CMwho eller CMwhokouko, hvis man ønsker det fulde navn, var en side med et utrolig flot og gennemført design – jeg vil gå så langt som at kalde det, det hidtil fedeste design på scenen! Det var en side, hvor programmeringen var i top – og skal vi være helt ærlige, så var det ikke kun en side – det var et community, hvor brugerne sørgede for indholdet – det første set på den dengang unge CM-scene. Mulighederne for blandt andet at uploade screenshots og tilføje spillere i den enorme (nej, den var ikke enorm fra start :-)) spillerdatabase var funktioner, som blev flittigt brugt af sitets besøgende, og det sørgede for aktivitet, som for alvor gjorde CMwho interessant for andre end deltagerne i CM netspillet – det store hovedtema på CMwho.dk.
Bagerst til venstre FcEagle, ved siden af ham NiFo
og forrest anden fra højre, Fresh.

CM-turneringen havde deltagelse af en række nu mindre aktive personer på den danske FM-scene men også en håndfuld personer, som nytilkomne på FM-scenen vil kunne nikke genkendende til. Riiis (nyere folk kender ham under nicket Fresh), NiFo og FcEagle er alle folk, der var med fra CM-turneringens spæde begyndelse. Alderspræsidenten på den danske FM-scene, FcEagle, fungerede som referent for netspillet, hvilket han stadigvæk gør – og ligesom i dag, gjorde han referaterne til noget andet end blot en opremsning af rundens resultater.

CMwho.dk var på mange måder en ganske speciel side. Ikke nok med at det var brugerne selv, der skulle holde siden kørende, og at hele siden som sådan jo var baseret på et netspil, så var der jo også tale om et ganske specielt navn. CMwhokouko var i sine gamle dage blot en CM-turnering med det originale navn CM-turneringen, og det var her at vi første gang stiftede bekendtskab med det whokouko som senere skulle pryde netspillets og sitets navn. I første omgang var det dog ikke whokouko, men navnet Tonton Zola Mokouko som i CM 00/01 var et ungt talent på niveau (hvis ikke bedre) med Paradise Hotel-fjolset Emil Debski fra CM 01/02 eller det græske supertalent Papadopoulos fra CM4. NiFo trak det længste strå, da folkene i CM-turneringen indbyrdes kæmpede om ham, hvilket NiFo altid skulle pointere, når snakken gik på det store talent på IRC-kanalen #fodbold. Den klassiske kommentar fra NiFo lød: ”Hvem er mokouko?”. CM-turneringen nærmede sig dog sin ende, og det blev afgjort at turneringen skulle have tilknyttet en maskot. Fresh (den gang RiiiS) tegnede tre forslag, og ud af de tre blev en lemming i fodboldtøj valgt. Et navn var påkrævet og adskillige forslag blev vendt og drejet – RiiiS kom dog med det bedste: Tonton Cola Whokouko. Det blev senere forkortet til Whokouko, som jo kom af NiFos evige tilbagevendende kommentar ang. Mokouko – og deraf kom navnet CMwhokouko.

Rivaliseringen mellem CMwho.dk og Danmarks på daværende tidspunkt største CM-side var enorm – ja, den var ligefrem så enorm, så nogle ikke engang syntes ordet rivaliseringen var dækkende nok. Det syntes en af de bærende kræfter på CMwho.dk ikke, og NiFo opfandt begrebet CM-krig. Der eksisterede en ubehagelig atmosfære på CM-scenen - NiFo var utilfreds med de strenge admins på CMagazine.dk forummet, når de selvsamme CMagazine.dk folk lavede numre på CMwho.dk, som de ikke accepterede på CMagazine.dk-forummet, men nu kan man jo spørge sig om NiFos utilfredshed var berettiget? CMagazine.dk folkene, der deltog på CMwho.dk fulgte jo sådan set retningslinierne på CMwho.dk – for siden, hvornår har man skulle følge egne retningslinier på fremmed jord?


CM-Revolution.dk
… blev skabt af en flok glade CM-debatterende fodboldentusiaster fra bold.dk-forum omhandlende selv samme spil. Bold.dk-forummet var på daværende tidspunkt enhver CM-elskers drøm. Et forum med mange hundrede indlæg og et forum, hvor indholdet virkelig var i top. Det er dog siden gået ned ad bakke for det lille forum, og det nu knap så livlige manager-forum bliver nu mest brugt af individer med interesse i det verdenskendte og meget omfattende online-spil hattrick.org.

CM-Revolution.dk bestod af erfarne hoveder som Fat Bastard og Magneto, som allerede tidligere havde haft projekter (FMDanmark.tk) i gang og samtidig også ungt blod i form af fx undertegnede og rubbie (som i øvrigt stadig er at finde på bold.dk/snak). Det var i øvrigt også på CMR, at vores alle sammens Saviola gjorde sin entre på den danske CM-scene. CM-Revolution gik i luften den 7. april 2003, og fra start af var aktiviteten i top. Interviews med adskillige CM- celebrities og en række fodboldspillere samt en forholdsvis stor CM-scene-sektion, hvor en masse CM-sider blev vurderet fra ende til anden, blev hurtigt stablet på benene, men også en hidtil uset ting som klubguides, som man senere tog til sig på storsitet CMagazine.dk, blev kreeret af det hårdtarbejdende crew på CM-Revolution.dk. CMRs helt store problem blev i midlertidigt ikke indholdet, men det faktum at et adminsystem hvor alle kunne smide artikler osv. op ikke eksisterede. Hver enkel artikel og hver enkelt lille interview skulle smides op af en HTML/PHP-kyndig, hvilket altid har været den danske CM- og FM-scenes helt store problem. PHP-kyndige er - har altid – og vil altid være en mangelvare på den danske scene, hvor det til gengæld altid har bugnet med inaktive skribenter (:-)). Der blev hentet adskillige webmasters for at løse problemet, men lige lidt hjalp det. Redskin, C!V!C og Vase (nu: jeezus) gik alle tre døde i webmaster-arbejdet, hvilket forståeligt nok påvirkede skrivelysten hos skribenterne – hvem gider kreere indhold, hvis det ikke kommer op på siden? Ingen.

Som tidligere nævnt eksisterede der mellem siderne CMwho.dk og CMagazine.dk en rivalisering, et had, som senere udviklede sig til en reel scenekrig – en scenekrig, hvor CMR også deltog. Den ene af overhovederne på CMagazine.dk spammede CMR-forummet med ligegyldige indlæg, hvilket blot var et af de utallige fejltrin, som CMag og CMR folk begik i den såkaldte scenekrig. Magneto skrev en artikel med navnet "CM-krigen raser!", hvor han gik i dybden med, hvad begrebet egentlig indebar, og hvordan han synes, CMagazine.dk havde tacklet situationen. Det var klart – CMR ville gøre CMagazine.dk til de sorte får – og CMagazine.dk omvendt. Den tidligere idémand på CMR Fat Bastard var hoppet over på CMagazine, og han svarede sammen med CMagazine.dk-webmasteren Sonny Sandberg på Magnetos "CM-krigen raser!" med en artikel, som blev lagt op på CMagazine.dk, hvorefter Magneto igen svarede med en artikel på CMR. Dette blev det sidste ord i den sag, og CMagazine.dk tog kort efter sin egen artikel ned - hvorfor skal jeg ikke kunne sige, men måske var det CMagazine.dks måde at give Magneto og resten af CMR ret. Nobody knows, men en ting er sikkert: Det var alt sammen mudderkastning, som burde være forblevet internt siderne imellem.

CM-Revolution lukkede desværre allerede inden siden blev et år gammel. Man var kørt trætte i den evige søgen på webmastere, og det hele endte med, at man fusionerede med CMwho.dk, hvilket resulterede i det site, som vi i dag kender som FMdanmark.dk.



Onsdag d. 30 april 2008 ~ Optakt til Blogkonkurrencen anno 2008
Søndag d. 02 december 2007 ~ Tilbage til skriveriet
Torsdag d. 09 august 2007 ~ Football Manager 2008 interview af TVG
Lørdag d. 02 juni 2007 ~ Er Championship Manager farligt?
Søndag d. 31 december 2006 ~ Sites og deres strategier
Søndag d. 23 juli 2006 ~ Jagten på FM og Livets Mening – Del 4
Torsdag d. 06 juli 2006 ~ Den grimme ælling...
Torsdag d. 22 juni 2006 ~ CMwho.dk & CM-Revolution.dk
Onsdag d. 03 maj 2006 ~ FmFreaks.dk – en tidsrøver af dimensioner
Tirsdag d. 04 april 2006 ~ SIGames opkøbt af SEGA
Lørdag d. 24 december 2005 ~ FM-scenen part 1
Torsdag d. 03 november 2005 ~ Miles Jacobsen Interview

 Sider: 1 [2]
(Denne artikel er vist 1998 gange)

Kommentarer til denne artikel (4)

Log ind for at kommentere denne artikel

KF
22 jun 2006
16:13

  Super idé. Det vil helt sikkert blive taget op til overvejelse.

 
SnEEm
22 jun 2006
16:12

  Det er da meget interessant, men det kunne da også være sjovt at vide hvad de forskellige involverede laver nu...

 
cm-master
22 jun 2006
14:50

  Flot flot!

 
-KNM-
22 jun 2006
14:45

  God idé. Interesant læsning! 0O

 
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010